Branchevejledning om UDLÆGNING AF VEJASFALT

Transkript

1 09/2016 Branchevejledning om UDLÆGNING AF VEJASFALT

2

3 Indhold INDHOLD 5 INDLEDNING 6 ARBEJDSMILJØPÅVIRKNINGER OG SIKKERHEDS FORANSTALTNING Afmærkning af arbejdsområdet, trafikområdet og arbejdsstedet...6 Reflekterende arbejdstøj...8 Tunge løft...9 Støj...9 Vibrationer KEMI Brugsanvisninger Kemisk APV Udskiftning af skadelige stoffer Asfaltrøg og sundhedsskadelige dampe Naturlig og mekanisk ventilation Åndedrætsværn Temperatur...14 Undgå hudkontakt...16 Vask af hænder Forbrændinger VELFÆRDSFORANSTALTNINGER Krav om uddannelse Ansvar og pligter for arbejdsmiljøet Bygherrens ansvar og pligter Projekterendes og rådgivers ansvar og pligter...21 Entreprenøren/arbejdsgiveren...22 De ansatte FØR ARBEJDET GÅR I GANG Projektgennemgangsmøde...23 Opstartsmøde...23 Planlægning og instruktion...23 Branchevejledning om udlægning af vejasfalt 3

4

5 Indledning INDLEDNING Denne vejledning handler om en række af de forhold, som er forudsætningen for, at arbejdet med asfaltudlægning kan gennemføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt. Vejledningen indeholder derfor også en beskrivelse af de nødvendige overvejelser i forbindelse med projekteringen og planlægningen af projektet. Vejledningen er en revision af vejledningen fra 2008 og indeholder bl.a. de nye bygherrekrav til koordinering af arbejdsmiljøet i både projekterings- og planlægningsfasen. Som supplement anbefales det at gå ind på for at få et overblik over, hvilke krav der stilles, når der arbejdes med farlige stoffer og materialer. Arbejdstilsynet har haft vejledningen til gennemsyn og finder, at indholdet i den er i overensstemmelse med arbejdsmiljølovgivningen. Arbejdstilsynet har alene vurderet vejledningen, som den foreligger, og har ikke taget stilling til, om den dækker samtlige relevante emner indenfor det pågældende område. Branchevejledning om udlægning af vejasfalt 5

6 Arbejdsmiljøpåvirkninger og sikkerhedsforanstaltning ARBEJDSMILJØPÅVIRKNINGER OG SIKKERHEDSFORANSTALTNING Uanset hvilken type asfaltarbejde, der udføres, er der nogle generelle regler, der skal følges, så arbejdet kan planlægges og udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvar- ligt. Disse regler gennemgås i dette afsnit. Reglerne omfatter: Afmærkning af arbejdsstedet. Undgå tunge løft. Begrænsning af støj og vibrationer. Kemi (Undgå asfaltrøg og sundhedsskadelige dampe samt hudkontakt). Velfærdsforanstaltninger. Afmærkning af arbejdsområdet, trafikområdet og arbejdsstedet Alt efter hvor arbejdet forgår, hvor længe det varer og arbejdets art findes der forskellige niveauer for den nødvendige beskyttelse. Med udgangspunkt i udbudsmaterialet skal entreprenøren udarbejde en afmærkningsplan, før vejarbejdet kan påbegyndes. Allerede i projekteringsfasen skal trafikafviklingen planlægges, så det sikres, at arbejdet rent faktisk kan udføres efter reglerne. Udbudsmaterialet skal sikre ens vilkår for de bydende og skal udarbejdes under hensyntagen til trafikafviklingen og den dertil hørende afmærkning. Det skal derfor fremgå, hvis det er nødvendigt at udføre arbejdet om natten, etablere ensretning eller lukning af en vej. Planen skal godkendes af vejmyndigheden. Afmærkningsplanen skal sikre, at arbejdsstedet er omhyggeligt afmærket, så arbejdet kan udføres sikkerhedsmæssigt fuldt for svarligt. Følg planen for både din egen og trafikanternes skyld. I forbindelse med afmærkningsplanen skal der udarbejdes en beskrivelse af de beskyttelsesniveauer, man har valgt i forbindelse med det påtænkte vejarbejde. Planen eller en kopi er tilgængelig på arbejdsstedet. 6 Branchevejledning om udlægning af vejasfalt

7 Arbejdsmiljøpåvirkninger og sikkerhedsforanstaltning Der skelnes mellem 8 beskyttelsesniveauer, som angiver forskellige typer foranstaltninger. Disse er bl.a. afhængig af: DE 8 BESKYTTELSESNIVEAUER Niveauer Sikkerhedsforanstaltninger 1. Anbefalet hastighed 20 km/h (skilt: folk på vejen ) og hastighedsdæmpende foranstaltninger. 2. Kantafmærkning eller baggrundsafmærkning. Tavler kan være monteret på stander, afmærkningsvogn eller arbejdskøretøj. 3. Arbejdsfrit område 1 m inkl. Bredde af kantafmærkning 4. Beskyttelsesmodul fx køretøj eller maskine med faktisk totalvægt 7 tons 5. Maskinelt vejarbejde udelukkende i køretøj eller maskine. Fjernbetjent maskine eller maskine med en aktuel totalvægt på mindst 1,5 tons og med fører/hjælpere udelukkende på dertil indrettede plads. 6. Trafikværn eller påkørselsdæmper. 7. Sekundært trafikværn. 8. Spærring af hele vejen eller en hel vejside på veje med midterrabat. Fx ved overledning på motorveje. Hvilken type vejarbejde der er tale om Hvor arbejdet udføres Trafiktætheden og tilhørende hastighedsniveau Varigheden af det påtænkte vejarbejde Det forudsættes, at hastighedsniveauet langs vejarbejdet ikke overstiger hastighedsgrænsen eller den anbefalede hastighed. Udover ovennævnte sikkerhedsforanstaltninger forudsættes det: at de beskæftigede er iført reflekstøj at køretøjer i trafikområdet har tændt afmærkningslygte (gult blinklys) De 8 beskyttelsesniveauer er yderligere forklaret og illustreret i Lommebog for afmærkning af vejearbejde m.m., som kan hentes på Læs mere i: BARs og Vejdirektoratets lommebog for afmærkning af vejarbejder mm. Vejdirektoratets håndbog for afmærkning af vejarbejder m.m. Branchevejledning om udlægning af vejasfalt 7

8 Arbejdsmiljøpåvirkninger og sikkerhedsforanstaltning Reflekterende arbejdstøj udenfor afspærringen I forbindelse med vejarbejde uden for de afmærkede områder eller ved andet arbejde på veje uden afmærkning eller fysisk adskillelse til den kørende trafik er der krav om brug af klasse 3 beklædning. Dette gælder fx også på havneområder på steder med kørende trafik samt ved arbejde i tunneler, hvor man i forbindelse med arbejdet kommer udenfor de opsatte afspærringer, også selvom der kun forekommer arbejdskørsel. Chauffører der ikke forlader førerhuset under arbejdet er dog fritaget. Da der kan være forskellige krav, afhængig af for hvem arbejdet udføres, anbefaler branchen, at der anvendes klasse 3 beklædning for at undgå konflikter med arbejdsmiljølovgivningen. Reflekterende arbejdstøj i nærheden af kørende maskiner - indenfor afspærringen Lav klare aftaler omkring arbejde i nærheden af kørende maskiner og anvend reflekterende arbejdstøj. Reflekterende arbejdstøj opdeles i 3 klasser: Klasse 3 reflekstøj vælges, hvis den omgivende trafik kører over ca. 60 km/t. Klasse 2 reflekstøj eller højere klasse vælges, hvis den omgivende trafik kører mellem ca. 30 og ca. 60 km/t. Klasse 1 reflekstøj eller højere klasse vælges, hvis den omgivende trafik kører ca. 30 km/t eller derunder. Brug altid klasse 3 beklædning i tvivlstilfælde, fx ved arbejdsstillinger der mindsker refleksionens synlighed, eller hvis behovet skifter. Ved vejarbejde bør man kun bruge enten klasse 2 eller 3. Den del af tøjet, der ikke reflektere lyset, skal være enten gul, orange eller rød. Tilsynsførende og besøgende skal som minimum benytte samme beklædning som de ansatte. Ved arbejde med eller i umiddelbar nærhed af varm asfalt, bør der ikke arbejdes i korte bukser. Ved arbejde med åben ild kan det evt. være nødvendigt med brandhæmmende arbejdstøj. 8 Branchevejledning om udlægning af vejasfalt

9 Arbejdsmiljøpåvirkninger og sikkerhedsforanstaltning Tunge løft Tilrettelæg arbejdet, så manuelle løft så vidt muligt undgås. Brug maskiner og andre tekniske hjælpemidler til skovling, gravning og afretning, hvor det er muligt. Brug fx bobcat til udlægning og fordeling af asfalten. Brug sækkevogn til transport af skiltefødder og gasflasker. Brug ladmonteret kran og andet løftegrej i stedet for at løfte manuelt, når tungt materiel skal af og på lastvogn og trailer. Brug termocontainere og presenninger for at undgå for hurtig afkøling, da kold asfalt er sværere at arbejde med. Støj Maskiner og udstyr skal have begrænset støjen mest muligt, fx gennem indkapsling. Støjbelastningen må ikke overskride 85 db(a). Ved nyindkøb skal leverandøren kunne dokumentere støjforholdene omkring maskiner og materiel. Ved belastning over 80 db(a) skal høreværn stilles til rådighed. Høreværnet skal anvendes, når maskinen er forsynets med et mær kat om påbudt høreværn, og når støjen kan være høreskadende 85 db(a). Når der anvendes høreværn ved arbejde i stærkt trafikerede områder, er det vigtigt at vælge et, der er egnet til opgaven og ikke dæmper mere end nødvendigt, da man, af hensyn til sikkerheden, også skal kunne høre trafikken. Støjbelastningen er udtryk for gennemsnittet af de støjniveauer, som en person udsættes for i løbet af en arbejdsdag på 8 timer. Se i øvrigt branchevejledning om støj- og hånd/armvibrationer. Det kan være en fordel at anvende høreværn, der også muliggør radiokommunikation. Læs mere i faktaarket om valg af høreværn på Branchevejledning om udlægning af vejasfalt 9

10 Arbejdsmiljøpåvirkninger og sikkerhedsforanstaltning Vibrationer Begræns vibrationer. Ved brug af entreprenørmaskiner og vibrerende håndværktøj er der risiko for at blive udsat for vibrationer, som kan medføre en sundhedsmæssig risiko. Aktions- og grænseværdi (belastning målt over en 8 timers arbejdsdag) Vibrationsbelastningen opgøres i aktions- og grænseværdier. Aktions- og grænseværdi: Hånd/arm Helkrop Aktionsniveau 2,5 m/s 2 0,5 m/s2 Grænseværdi 5 m/s2 1,15 m/s2 Når aktionsniveauet overskrides, skal arbejdsgiveren undersøge årsagen og iværksætte foranstaltninger, der minimerer belastningen. Grænseværdien for belastning over en hel dag må under ingen omstændigheder overskrides. Risikoen for og følgerne af en vibrationsudsættelse skal behandles i virksomhedens APV. Begrænsning af vibrationer fra maskiner og håndholdt udstyr Vælg de maskiner, der vibrerer mindst. For håndholdte maskiner skal fabrikanten oplyse vibrationsniveauet, når det overstiger 2,5 m/s 2. Ligger vibrationsniveauet under 2,5 m/s 2, skal dette være anført. Maskiner med førerplads skal være konstrueret, så maskinens vibrationer påvirker føreren mindst muligt. Spørg altid leverandøren om, hvilke helkropsvibrationer der kan forventes i forbindelse med maskinens normale drift. Brug pladevibrator med fjern-betjening. Monter den hydrauliske hammer på maskinen frem for at holde den i hånden. Asfaltfræsere kan vibrationsdæmpes væsentligt ved hjælp af individuelt justerbare luftfjedre under platformen eller via en kompressor, som regulerer lufttrykket ved fodpladen. 10 Branchevejledning om udlægning af vejasfalt

11 Kemi KEMI Sikkerhedsdatablad/leverandørbrugsanvisning Når en virksomhed bruger produkter, som indeholder farlige stoffer og materialer, skal der følge et sikkerhedsdatablad med produktet. Sikkerhedsdatabladet skal være skrevet på letforståeligt dansk, og indeholder 16 faste punkter - bl.a. om stoffernes farlighed samt, hvilke sikkerhedsforanstaltninger man skal tage ved brugen af produktet. Arbejdspladsbrugsanvisning Med udgangspunkt i sikkerhedsdatabladet/leverandørbrugsanvisningen og anden kendt viden skal arbejdsgiveren i samarbejde med arbejdsmiljøorganisationen udarbejde en arbejdspladsbrugsanvisning for hvert produkt, som er omfattet af bekendtgørelsen om farlige stoffer og materialer. En arbejdspladsbrugsanvisning kan være en brugsanvisning specielt udarbejdet til arbejdspladsen eller en leverandørbrugsanvisning suppleret med oplysninger i forhold til den konkrete brug på arbejdspladsen. En arbejdspladsbrugsanvisning er også et godt udgangspunkt, når de ansatte skal instrueres i, hvordan arbejdet skal udføres. Alle ansatte skal i øvrigt vide, hvor brugsanvisninger er og have adgang til dem. Lav fx en mappe med brugsanvisninger, som kan opbevares i arbejdsvognen (servicebilen), eller gør dem tilgængelige elektronisk. Kemisk APV Den særlige kemiske APV er et supplement til den almindelige APV. Virksomheden skal udarbejde en kemisk APV for alle farlige stoffer. Man kan derfor med fordel tage udgangspunkt i de arbejdspladsbrugsanvisninger, som virksomheden allerede har lavet, da arbejdspladsbrugsanvisningerne skal indeholde oplysninger om sundhedsfarer, værnemidler og forholdsregler ved brug. Vær opmærksom på, at den særlige kemiske APV også gælder for de farlige stoffer, som ikke er omfattet af kravet om sikkerhedsdatablad og arbejdspladsbrugsanvisning fx asfaltrøg og sundhedsskadelige dampe (se mere herom på side13-15, hvor der er forslag til retningslinjer) Resultatet af vurderingen kan derfor fremgå ved, at man i den almindelige APV henviser til arbejdspladsbrugsanvisningen for det farlige stof eller materiale. Hvis resultatet af vurderingen viser, at der er forhold, der ikke er i orden, fx at der mangler personlige værnemidler eller at ventilationen ikke er god nok, overføres problemet til den almindelige APV s handlingsplan med henblik på at finde en løsning. Det er et krav fra Arbejdstilsynet, at man laver en samlet liste over alle de farlige stoffer og materialer, der bruges, og henviser til sikkerhedsdatabladene. Branchevejledning om udlægning af vejasfalt 11

12 Kemi Ifølge Arbejdstilsynet er farlige asfaltmaterialer fx: Asfaltmaterialer, der er mærket med et faresymbol eller er klassificeret med brandfarlig eller med miljøfarlig. Asfaltmaterialer, der indeholder mindst 1% af et sundhedsfarligt stof, et miljøfarligt stof eller et stof med en grænseværdi. Genbrugsasfalt, der indeholder stenkulstjære. Asfaltmaterialer, der under opvarmning og/eller brug afgiver asfaltrøg og anden sundhedsskadeligluftforurening. (se skema side 14-15) Den særlige vurdering er en vurdering af, hvordan der konkret arbejdes med det farlige stof eller materiale, og om der er særlige forhold ved arbejdet, som kræver opmærksomhed. Udskiftning af skadelige stoffer Arbejdsgiveren skal sørge for, at skadelige stoffer på arbejdspladsen fjernes/erstattes eller begrænses til et minimum. Dieselolie er et brændstof og må ikke bruges som slipmiddel eller rengøringsmiddel. Brug fx rent vand til tromler - eventuelt tilsat slipsæbe eller vegetabilsk olie. Til både slipmidler og rengøring af skovle, ragere og andre redskaber anbefales vegetabilske produkter. Eksempler på særlige forhold ved arbejde med asfaltmaterialer som kan indgå i den særlige vurdering: Indendørs udlægning af asfalt, hvor der er risiko for at indånde asfaltrøg. Arbejdsområder, der er dårligt ventileret. Arbejde med bitumenopløsninger. 12 Branchevejledning om udlægning af vejasfalt

13 Kemi Asfaltrøg og sundhedsskadelige dampe Der kan være forskellige måder at undgå eller begrænse udsættelse for asfaltrøg og dampe, der kan være sundhedsskadelige. Det kan være at: Bruge mindre skadelige stoffer ved fx at udgå organiske opløsningsmidler og erstatte farlige slipmidler med mindre farlige slipmidler. Sænke temperaturen på asfalt - dog skal asfalten være tilstrækkelig varm til at kunne bearbejdes. Arbejde væk fra røgfane (naturlig ventilation). Bruge mekanisk ventilation. Bruge åndedrætsværn. Vær opmærksom på, at der kan være en risiko for dampe fra stenkulstjære, når der arbejdes med remix. Dette undersøges ved udtagelse af borekerne forud for arbejdet. Viser dette sig at være tilfældet, træffes de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger. (se afsnittet om kemisk APV) Naturlig og mekanisk ventilation For at undgå udsættelse for asfaltrøg skal udendørs arbejde så vidt det er muligt planlægges, så det ikke foregår direkte i røgfanen. I planlægningen kan det være nødvendigt at tage højde for vindretningen. Ved brug af maskiner kan udsættelse for asfaltrøg undgås ved at anvende førerhuse med overtryk eller filtre, eller ved brug af andre tekniske løsninger som fx varmeskjold over strygejern. Ved asfaltarbejde i fx baggårde og andre områder med dårlig naturlig ventilation, kan røgen fjernes mekanisk fx ved hjælp af en kornblæser. Ved indendørs asfaltarbejde i industri- og lagerbygninger eller fx ved asfaltarbejde i tunneller kan røg og udstødningsgasser fjernes ved procesventilation. Åndedrætsværn Hvis det ikke på anden måde er muligt at undgå udsættelse for asfaltrøg og farlige dampe og i de situationer, hvor de normale anvendelsestemperaturer overskrides, skal åndedrætsværn anvendes. Skemaet side viser forskellige typer asfalt, med normal anvendelsestemperatur (grøn), maksimale temperaturer, som ikke må overskrides (rød). Hvis asfalttemperaturen ligger i det gule felt, skal der bruges åndedrætsværn. Åndedrætsværn skal også anvendes, hvis arbejde i røgfanen ikke kan undgås. Hvis man opholder sig i en førerkabine med overtryk og luftforsyning gennem et effektivt filter, er det ikke nødvendigt at bruge åndedrætsværn ved maskinel udsprøjtning af bitumenopløsning. Ellers skal der altid anvendes åndedrætsværn. Åndedrætsværn skal være filtermaske med mindst A2/P2-filter, og det skal altid være til rådighed på arbejdspladsen. Der anvendes turbomaske, hvis arbejdet varer mere end 3 timer. Branchevejledning om udlægning af vejasfalt 13

14 Kemi Temperatur For hver type asfalt er der fastsat en grænse for den maksimale anvendelsestemperatur. Asfaltens temperatur må ikke overskride denne grænse. Der er også fastsat en lavere temperatur som ikke bør overskrides ved normalt arbejde. Der skal være et termometer til rådighed på udlægningsstedet, så det er muligt at kontrollere asfaltens temperatur. Gør det til en vane altid at kontrollere asfaltens temperatur, når I modtager et nyt læs asfalt. Temperaturen er mindre end temperaturen i det grønne felt: Ingen problemer - udlægning udføres på almindelig vis. Temperaturen ligger i intervallet i det gule felt: Udlægningen må kun udføres med åndedrætsværn, hvis der arbejdes i røgfanen. Temperaturen ligger over den højeste temperatur i det røde felt: Stop udlægningen med det samme. Temperaturer ved pulverasfalt NORMAL maximal anvendelsestemperatur INTERVAL hvor åndedrætsværn skal anvendes FORBUDT OMRÅDE! Temperaturen må ikke overskrides Tætgraderet 330/ Åbengraderet 330/ Tætgraderet 250/ Åbengraderet 250/ Branchevejledning om udlægning af vejasfalt

15 Kemi Temperatur skema NORMAL maximal anvendelsestemperatur INTERVAL hvor åndedrætsværn skal anvendes FORBUDT OMRÅDE! Temperaturen må ikke overskrides Asfaltslidlag bortset fra pulverasfalt Åbengraderet 100/ Tætgraderet 100/ Åbengraderet 70/ Tætgraderet 70/ Åbengraderet 40/ Tætgraderet 40/ Åbengraderet 20/30-35/ Tætgraderet 20/30-35/ Asfaltbindelag og Grusasfaltbeton 70/ / /60, modificeret bitumen Asfaltbelægninger med modificeret bitumen K og R > K og R Branchevejledning om udlægning af vejasfalt 15

16 Kemi Undgå hudkontakt Arbejdstøj og handsker Arbejdstøj, handsker og fodtøj er personlige værnemidler, som skal bruges for at undgå hudkontakt med: Varm asfalt. Flydende produkter som fx bitumenemulsion. Produkter der indeholder organiske opløsningsmidler. Arbejdsgiveren stiller arbejdstøj, handsker og fodtøj til rådighed. Arbejdsgiveren skal sørge for vask og vedligeholdelse, mens ansatte har pligt til at anvende de personlige værnemidler. Tilsmudset arbejdstøj og handsker må ikke tages med hjem. Arbejdstøjet skal skiftes jævnligt. Hvis arbejdstøjet bliver gennemvædet, skal det skiftes med det samme. Der skal altid være et rent sæt arbejdstøj til rådighed. Da hudkontakt med bitumenemulsion og organiske opløsningsmidler kan give hudirritation og hudeksem, skal man ved arbejde med disse produkter bruge særlige beskyttelseshandsker, der er egnede til at beskytte mod hudpåvirkninger. Brug aldrig skindhandsker eller almindelige arbejdshandsker ved arbejde med disse produkter. Handsker som skal beskytte mod hudkontakt med farlige asfaltmaterialer, må kun anvendes som engangshandsker. Handskens brugsanvisning og arbejdspladsbrugsanvisningen kan med fordel bruges til at vurdere, om handsken er egnet til at beskytte mod de aktuelle produkter. Endvidere kan virksomhedens handskeleverandør rådgive om valg af egnede handsker til de enkelte arbejdsopgaver. 16 Branchevejledning om udlægning af vejasfalt

17 Kemi For almindelige arbejdshandsker og særlige beskyttelseshandsker gælder: Tag kun handsker på rene og tørre hænder. Brug langskaftede handsker, hvis der er risiko for stænk på armen. Brug inderhandsker af bomuld - de opsuger sveden. Kassér forurenede handsker. Ved manuel udsprøjtning af klæber, bitumenemulsion og cutback skal der udover beskyttelseshandsker bruges, overtræksdragt, særlige gummistøvler, der kan tåle kemikalier samt øjenværn. Vask af hænder Hænder vaskes inden spisning, toiletbesøg, pauser og ved fyraften samt efter direkte hudkontakt med asfalt, klæber og andre stoffer og materialer. Forbrændinger Ved at bruge lange bukser som arbejdstøj undgår I også kontakt med den varme asfalt. Hvis I alligevel bliver forbrændt, skal I følge førstehjælpsreglerne: 1. Køl straks med vand. Hold det forbrændte område nede i en spand vand eller hæld vand over hele tiden. 2. Bliv ved med at køle med vand - også under evt. transport eller ventetid. Bliv ved med at køle indtil smerterne er væk. Det kan tage flere timer. 3. Lad asfalt og tøj sidde på det forbrændte sted. Lad lægen afgøre, hvordan det skal fjernes. Branchevejledning om udlægning af vejasfalt 17

18 Velfærdsforanstaltninger Noter VELFÆRDSFORANSTALTNINGER Ansatte, som arbejder med asfaltmaterialer, skal enten have velfærdsforanstaltninger efter reglerne i bekendtgørelsen om skiftende arbejdssteders indretning eller efter reglerne i bekendtgørelse om bygge- og anlægsarbejde. Arbejde med asfaltmaterialer er omfattet af bilag IV i bekendtgørelsen om arbejde med stoffer og materialer, og vil normalt blive betragtet som stærkt tilsmudsende arbejde og som arbejde, hvor det af hensyn til sikkerhed og sundhed er vigtigt at få fjernet asfaltmaterialet fra huden. Dette indebærer bl.a., at den ansatte i forbindelse med spisepauser og toiletbesøg skal have mulighed for at vaske hænder og bruge egnet rensemiddel, desuden skal der stilles brusebad til rådighed, lige som gangtøj og arbejdstøj skal opbevares adskilt. Velfærdsfaciliteterne skal findes eller etableres i: Egnede lokaler, der er til rådighed under arbejdet på arbejdsstedet eller i umiddelbar nærhed af dette, eller skurvogne eller andre flytbare enheder. Hvis der er mere end 4 personer om benyttelsen, skal indretningen opfylde kravene i bekendtgørelsen om indretning af skurvogne og lignende eller et samlingssted, udgangssted eller lignende som er etableret af arbejdsgiveren. Den ansatte vil normalt ikke kunne henvises til at benytte velfærdsfaciliteterne i egen bolig, ligesom den ansatte normalt ikke vil kunne henvises til velfærdsfaciliteter på offentlige rastepladser, cafeterier og lignende steder, hvor der er andre end arbejdsgiverens ansatte, der benytter sig af de samme faciliteter. Førerkabinen vil ikke kunne accepteres som egnet velfærdsfacilitet. Hvis fx spisning og omklædning skal kunne foregå i førerkabinen, nødvendiggør det en særlig indretning af kabinen, så bl.a. de hygiejniske krav til indretningen af velfærdsfaciliteterne er overholdt. Normalt vil det betyde, at der adskilt fra den øvrige førerkabine skal være et særligt aflukke, indrettet til dette formål, som endvidere skal kunne opvarmes. Krav om uddannelse Udlægning af asfalt og andre bitumenholdige produkter kræver et kursus-bevis fra AMU-kurset: Vejasfalt varetagelse af sikkerhed og sundhed. Kurset udbydes separat, men indgår også som en del af undervisningen på Vejasfaltøruddannelsen. De som arbejder med asfaltmaterialer, skal tilmeldes første ledige kursus og ind til kurset er gennemført skal de hver 4. uge instrueres i arbejdet med asfaltmaterialer af en person, der gennemgået kurset Vejasfalt varetagelse af sikkerhed og sundhed. Vejdirektoratet og flere kommunale vejmyndigheder kræver derudover at AMU-kurset Vejen som arbejdsplads er gennemført. Alt afhængig af ansvarsområde kan der være krav om deltagelse i Vejdirektoratets 3 overbygningstrin. 18 Branchevejledning om udlægning af vejasfalt

19 Ansvar og pligter for arbejdsmiljøet ANSVAR OG PLIGTER FOR ARBEJDSMILJØET Ifølge Arbejdsmiljølovgivningen har både bygherren, den projekterende, arbejdsgiveren/entreprenøren og de ansatte en række pligter, der er med til at sikre, at projektet kan gennemføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt. Bygherrens ansvar og pligter Bygherren har væsentlig indflydelse på arbejdsmiljøet både på byggepladsen og i det færdige byggeri. Foruden beskrivelserne i denne vejledning henviser BAR Bygge & Anlæg til den særlige vejledning om Bygherrens pligter og ansvar, som er mere detaljeret. Find vejledningen og få mere hjælp på og Bygherren skal generelt sørge for: At udpege arbejdsmiljøkoordinatorer (koordinator P og koordinator B), hvis der må forventes 2 eller flere arbejdsgivere beskæftiget på byggepladsen samtidigt. Formålet er at sikre koordinering af arbejdsmiljøet både under projekteringen og under udførelsen. At udarbejde under projekteringen - en plan for sikkerhed og sundhed (PSS) for byggepladsens indretning og drift, hvis der forventes 2 eller flere arbejdsgivere og flere end 10 personer beskæftiget på pladsen samtidig, eller hvis der 2 eller flere arbejdsgivere og tale om farligt arbejde. At afgrænse sikkerhedsforanstaltninger i fællesområder gennem aftaler om, hvem der etablerer, vedligeholder og fjerner de forskellige sikkerhedsforanstaltninger i fællesområderne. At afholde opstartsmøder samt gennemføre sikkerhedsrunderinger min. hver 14. dag, hvis der forventes 2 eller flere arbejdsgivere og flere end 10 personer beskæftiget på pladsen samtidigt. Udarbejde en journal, som indeholder en liste over de emner vedrørende arbejdsmiljø, der bør tages hensyn til i forbindelse med drift og vedligehold af det færdige byggeri. At anmelde byggepladser over en vis størrelse til Arbejdstilsynet. Hvis bygherren ikke ønsker at fungere som koordinator eller ikke opfylder kompetencekravene, skal bygherren sikre, at koordineringen varetages af personer med de lovpligtige kvalifikationer. Det skal fremgå af PSS, hvem der varetager koordineringen. Bygherren kan dog ikke overdrage ansvaret for sine forpligtelser. Bygherren skal i øvrigt medvirke til, at bygge- og anlægsarbejdet kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. I praksis betyder det, at bygherren fx ikke må stille krav om anvendelse af farlige stoffer eller arbejdsmetoder, når der findes ufarlige eller mindre farlige alternativer. Bygherren kan således ikke bestemme, at der skal anvendes bitumenopløsning i stedet for emulsion eller at trafikafviklingen skal gå forud for nødvendige sikkerhedsforanstaltninger. Fokus på substitution af farlige stoffer er endvidere en opgave for koordinator P. Du kan læse mere om arbejdsmiljøkoordinatorenes opgaver på Branchevejledning om udlægning af vejasfalt 19

20 Ansvar og pligter for arbejdsmiljøet Ved asfaltudlægning har bygherren et ansvar for at koordinere, at: særlige risici i forbindelse med det konkrete projekt er identificeret, undersøgt og vurderet, der er velegnede adgangs- og transportveje, arbejds- og trafikområdet er behørigt opdelt i henhold til reglerne for afmærkning af vejarbejde specielt i forhold til risikoen for påkørsel fra den omgivende trafik. Arbejdsstedet derudover skal sikres i overensstemmelse med bekendtgørelsen for byggepladsens indretning. Disse forhold skal indgå i bygherrens PSS ved store byggepladser. 20 Branchevejledning om udlægning af vejasfalt

21 Ansvar og pligter for arbejdsmiljøet Projekterendes og rådgivers ansvar og pligter Den projekterende skal med sine angivelser i projektmaterialet sikre at: Arbejdsmiljøloven kan overholdes i forbindelse med arbejdets udførelse og den efterfølgende vedligeholdelse. Omfanget af adgangs- og transportveje samt oplagspladser er beskrevet med kvalitetskrav til fx dimensionering, bæredygtighed, belægning, afvanding og dræning mv. Friarealer kan etableres, så materialer kan placeres hensigtsmæssigt, både i forhold til arbejdspladsen. Der er den fornødne plads og mulighed for at anvende egnede tekniske hjælpemidler. Der ikke er foreskrevet anvendelse af stoffer og materialer, der kan være farlige eller skadelige for sikkerhed og sundhed, hvis der findes alternativer. Særlige risici i forbindelse med arbejdet er beskrevet. Bygherrens tidsplaner er indarbejdet i projektet, så arbejdet kan udføres uden gener. Beskyttelse mod faren for påkørsel Ved vejprojekter er den projekterende bl.a. forpligtet til at overveje, hvordan de ansatte sikres mod faren for påkørsel af trafikken. Fx skal der i angivelserne tages højde for beskyttelsesniveauerne. Eksempel Et eksempel kan være en projektering af asfaltarbejde, hvor bygherren ønsker, at den ene vognbane skal holdes åben for trafik med en hastighed på max 80 km/t. Da disse forudsætninger begrænser de anbefalede beskyttelsesniveauer på 1+2, 2+3, 6 eller 8, skal det derfor som minimum af projektet fremgå, hvilke af de normale beskyttelsesniveauer, der ikke kan anvendes. I dette tilfælde vil der i projektets angivelser skulle tages højde for, at beskyttelsesniveauerne 1+2 og 8, således ikke kan anvendes. (se mere side 7) Tidplan og tilrettelæggelse af arbejdet Den projekterende skal angive i projektet, hvorledes de enkelte arbejder eller arbejdsfaser skal tilrettelægges i forhold til hinanden, så arbejdet kan foregå sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Tilrettelæggelsen af de enkelte arbejder eller arbejdsfaser i forhold til hinanden, har endvidere betydning for den senere fastlæggelse af hvilken afmærkning, der skal etableres, om der kan etableres én type afmærkning for alle arbejdsprocesser, eller der skal etablere forskellige beskyttelsesniveauer for forskellige faser i arbejdet. Tekniske hjælpemidler Den projekterende skal med sine angivelser i projektet sørge for, at egnede tekniske hjælpemidler kan bruges under projektets gennemførelse. Det kan fx dreje sig om plads til lastbilmonterede kraner og gravemaskiner. Angivelser i projektet kan fx rettes mod pladskrav på byggepladstegningen. Branchevejledning om udlægning af vejasfalt 21

22 Ansvar og pligter for arbejdsmiljøet Entreprenøren/arbejdsgiveren Arbejdsgiveren har generelt bl.a. pligt til at sørge for at: Arbejdet planlægges, tilrettelægges og udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt - samt at føre et effektivt tilsyn hermed. Virksomheden er repræsenteret på bygherrens koordinerende sikkerhedsmøder. De ansatte instrueres i, hvordan arbejdet udføres sikkert herunder etablering af sikkerhedsforanstaltninger samt brug af tekniske hjælpemidler og vigtigheden af god personlig hygiejne i forbindelse med arbejde med farlige stoffer. Håndtering af særlige risici ved de konkrete arbejdsopgaver. At stille de nødvendige værnemidler til rådighed samt sørge for at de ansatte oplæres i brugen. Der bruges egnede tekniske hjælpemidler, hvor det er muligt og hensigtsmæssigt, og altid hvor den manuelle håndtering udgør en risiko for sikkerhed og sundhed. At brugsanvisninger for tekniske hjælpemidler er til stede på arbejdsstedet, og at der på baggrund af sikkerhedsdatabladene for stoffer og materialer udarbejdes arbejdspladsbrugsanvisninger for stoffer og materialer. De ansatte instrueres i aftaler vedrørende fællesområder samt indholdet af plan for sikkerhed og sundhed (hvis der er krav om en sådan). Orientere bygherre og arbejdsmiljøkoordinator, hvis de påregner at bruge underentreprenører. Virksomheden har udarbejdet en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). Ved asfaltudlægning skal arbejdsgiveren/entreprenøren sikre at: Der udarbejdes en afmærkningsplan, som godkendes før et vejarbejde påbegyndes. Der etableres sikkerhedsforanstaltninger mod påkørsel. Der er udarbejdet en særlig skriftlig vurdering (en såkaldt kemisk APV) for arbejdet, hvis der arbejdes med farlige stoffer og materialer. Virksomhedens APV for asfaltarbejde tilpasses den konkrete opgave. De ansatte har gennemført de relevante uddannelser, som arbejdet kræver, fx: - Kurset Vejasfalt Varetagelse af sikkerhed og sundhed (lovkrav jf.bekg.om arbejdsmiljøfag lige uddannelser) og - Kurset Vejen som arbejdsplads (bygherrekrav). Alle personer bærer reflekterende arbejdstøj (se mere side 8). De ansatte De ansatte har pligt til at medvirke til, at arbejdsforholdene er sikkerheds- og sundhedsmæssige forsvarlige inden for deres arbejdsområde. Det betyder at de ansatte har pligt til at: Bruge de tekniske hjælpemidler og værnemidler, som stilles til rådighed samt i øvrigt følge instrukser fx omkring hygiejne. Etablere og vedligeholde sikkerhedsforanstaltninger jf. instruktionerne. Meddele virksomhedens arbejdsmiljøorganisation, arbejdslederen eller arbejdsgiveren, hvis der er forhold på byggepladsen som ikke er forsvarlige eller i orden. 22 Branchevejledning om udlægning af vejasfalt

23 Før arbejdet går i gang FØR ARBEJDET GÅR I GANG Projektgennemgangsmøde Selv når aftalegrundlaget (kontrakterne) er entydigt, kan det være nødvendigt, specielt på større opgaver, at holde et projektgennemgangsmøde med det formål, at få detaljerne i det samlede projekt på plads. Grænseflader/koordinering mellem aktørerne i projektet /entreprenørerne på pladsen. Tidsplanen. Fælles sikkerhedsforanstaltninger. Opstartsmøde På større byggepladser med 2 eller flere virksomheder og mere end10 ansatte på pladsen samtidigt er bygherre eller dennes koordinator forpligtiget til at afholde opstartsmøder, før byggeriet går i gang og når der kommer nye arbejdsgivere eller underentreprenører. Opstartsmødet er vigtigt, fordi der er her aftalerne fra PSS kombineres med entreprenørenes valg af arbejdsmetoder for tilsammen at give et godt arbejdsmiljø. På mødet indgås aftaler om følgende: Det kontraktlige grundlag. Tids- og procesplaner. Grænseflader/koordinering mellem aktørerne. Fælles sikkerhedsforanstaltninger og eventuelle vinterforanstaltninger. Om der er særlige risici og hvordan de minimeres. Gennemgang og justering af plan for sikkerhed og sundhed. Retningslinjer for overdragelse og skift i entrepriser. Anvendelse af tekniske hjælpemidler. Hvem der deltager i sikkerhedsmøder. Hvem der deltager i sikkerhedsrunderinger. Hvem der underretter koordinator ved brug af underentreprenører. Husk det er i alles interesse, at aftaler bliver ført til referat Planlægning og instruktion Det er vigtigt, at arbejdsmiljørelevant information som fx aktuelle forhold fra PSS, vurderingen af særligt farligt arbejde samt aftaler fra opstartsmødet kommer videre til de enkelte entreprenørers ansatte. Dette kan fx foregå på et møde for den enkelte entreprenørs medarbejdere på pladsen. Her udleveres og gennemgås projektmaterialet, leverandørenes brugsanvisninger og sikkerhedsdatablade, og valget af de bedste arbejdsmetoder og tekniske hjælpemidler kan drøftes og besluttes. Branchevejledning om udlægning af vejasfalt 23

24 Før arbejdet går i gang At medarbejderne inddrages i valg af arbejdsmetode og tekniske hjælpemidler fritager ikke arbejdsgiveren for instruktionspligten til at sikre, at arbejdet udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt ved at instruere de ansatte om fx følgende emner: Gennemgang af relevant information fra fx projektgennemgangsmøde samt virksomhedens APV og APB. Afmærkningsplanen. Plan for Sikkerhed og Sundhed. Hvem der løbende kontrollerer afmærkning og afspærringer. Hvem der instruerer nye medarbejdere på arbejdspladsen. Hvem der opstiller, ændrer eller fjerner skilte /afskærmning og afmærkning. Hvor der er brand- og førstehjælpsudstyr. Brug af tekniske hjælpemidler. God hygiejne. Hvis arbejdet er af kortere varighed, anbefales det, at holde et kort møde, hvor dagens arbejde planlægges, så der er styr på, hvem der gør hvad i forhold til afmærkning, skiltning og oprydning. 24 Branchevejledning om udlægning af vejasfalt

25

26

27

28 VIL DU VIDE MERE? På kan du finde masser af information om arbejdsmiljø inden for bygge- og anlægsbranchen og tilmelde dig nyhedsbrev. BAR for Bygge & Anlæg står også bag følgende hjemmesider: - om gode tekniske hjælpemidler - et forum om arbejdsmiljø - om arbejdsmiljøet i byggeprocessens forskellige faser film og undervisningsmateriale om arbejdsmiljø - om ulykkesforebyggelse og sikkerhedskultur - håndbog om arbejdsmiljø på dansk, polsk, engelsk og tysk - om kemi, stoffer og materialer - om samarbejde og trivsel Branchearbejdsmiljørådet for Bygge & Anlæg Bymestervej 5, 2. sal 2400 København NV Tel: Fax: sekr@bar-ba.dk ISBN: Varenummer: