REFERAT. Koordinationsforum - møde 3, den 7. maj 2019

Transkript

1 REFERAT Koordinationsforum - møde 3, den 7. maj 2019 Sagsid 18/20449 Dato: Emne: Referat fra møde i Koordinationsforum jf. udsendt dagsorden Referent: Anne-Mette Randrup Rasmussen Afbud: Carsten Kløcher, Rikke Skyum, Ole Quorning, Ole Sørensen Kim Lykke Jensen bød velkommen på mødet, og opsummerede kort fra det fælles vandværksmøde den 26. marts 2019, hvor bl.a. Oksbøl Sogn Vandforsyning fortalte om vandsamarbejde. Ad.1. Christian Thirup, Niras orienterede om den metode, som anvendes til nitratprognose i vandværkernes boringer. Metoden er et beslutningsstøtteværktøj for kommunen og for vandværkerne. Resultaterne af metoden kan ikke stå alene og, skal ses i sammenhæng til flere parametre, herunder usikkerheder/afvigelser i de statslige kortlægningsmodeller, indvindingsstrategi, tilstand og forureningsrisiko på anlægget mv. Beslutningsstøtteværktøjet kan bl.a. hjælpe kommunen og vandværkerne i beslutningen om: Grundvandsbeskyttelse, økonomibetragtninger, vurdering af en forurenings tidshorisont og omfang mv. Modellen beregner på et gennemsnitligt nitratoverskud på 60 procent ud af rodzonen. Beregningsresultaterne matches med konkrete data fra ConTerra beregninger på landbrugsarealer. Modellen forudsætter, at 89 procent af landbrugsarealerne drives intensivt og 11 procent drives ekstensivt. Metoden foretager konkret en vandpartikelberegning. Der blev spurgt til, hvordan kommunen vil anvende resultaterne af metoden. Resultaterne vil i et vist omfang blive medtaget som et bilag til indsatsplanen i form af et datablad for det enkelte vandværk. Resultaterne repræsenterer en screening og kan derfor ikke stå alene, men vil danne baggrund for en dialog med vandværkerne. Miljø og Klima Lundbergsvej Ebeltoft Tlf.: syddjurs@syddjurs.dk Postadresse Lundbergsvej Ebeltoft

2 Vandværkerne opfordrer til, at metoden og resultaterne bliver præsenteret på en pædagogisk måde, hvis de skal indgå i indsatsplanen. Niras oplyste, at de evt. kan lave målrettede workshops for vandværkerne til præsentation af resultaterne. Kommunen præsenterede endvidere de foreløbige resultater af metoden for to vandværker. Ad. 2. Kommunen har fået rådgiveren Sweco til at udarbejde et notat om indsatsområder for sprøjtemidler (SFI). Notatet beskriver baggrunden for den statslige SFI-udpegning og uddrager konklusioner omkring konkrete fund af pesticider i boringer og sammenholder disse med SFI-områder. Derudover uddrages en parallel mellem nitrat og pesticiders opførsel i jord. Endelig vurderes pesticider i sammenhæng til vandets alder. Ad. 3. Kommunen orienterede om de tiltag, som Syddjurs Kommune sætter i værk i BN- BO på baggrund af tillæg til pesticidstrategien Syddjurs Kommune indkalder de enkelte vandværker og lodsejere til et fælles møde, hvor parterne drøfter muligheden for at opnå frivillige tiltag i BNBO inden De første vandværker indkaldes til møde inden sommerferien. Fra vandværkerne blev der opfordret til, at der i stedet varsles en frist på ca. 3 måneder, inden der afholdes et møde mellem lodsejer og vandværk. I denne periode skal vandværkerne opfordres til selv at tage kontakt til lodsejerne mhp. at opnå en frivillig aftale/tiltag - uden kommunens deltagelse. Vandværkerne ønskede ligeledes en prioriteret rækkefølge af møderne, da en række vandværker pt. arbejder på etablering af nye kildepladser. Kommunen justerer mødeindkaldelsen for de vandværker, som indkaldes efter sommerferien. Ved prioriteringen tages der, så vidt det er muligt hensyn til pågående aktiviteter omkring nye kildepladser mv. Ad. 4 Kommunen orienterede om, at der er blevet udarbejdet et nyt GIS-kort, som viser arealer, hvor der er blevet tilført slam på landbrugsjord. Ad. 5. Den 4. juni 2019 behandles forslag til strategi for grundvandsbeskyttelse og indsatsplanlægning i NTM-udvalget. Efter sommerferien opstarter skriveprocessen. Vandværkerne oplyste, at de pt. er tilbageholdende i forhold til at kunne støtte en grundvandsfond. Region Midt orienterede om, at der er en række forureningslokaliteter omkring Hornslet og Rønde, som er kortlagt. Der opfordres til, at gamle forureninger, som ikke er kortlagt, Side 2 af 3

3 indberettes til regionen f.eks. fyldhuller. Herefter vil regionen vurdere, om disse skal kortlægges og tages med i prioritet til oprensning. Steffen Lauridsen, Region Midt oplyste, at han har fået nyt job, hvorfor han stopper i koordinationsforum. Region Midt meddeler senere, hvem der bliver ny repræsentant i koordinationsforum. Næste møde i koordinationsforum afholdes den 28. november Side 3 af 3

4 Indsatsplanlægning og grundvandsbeskyttelse Koordinationsforum, møde # 3 7. Maj 2019

5 Afbud: Carsten Kløcher Rikke Skyum Program: Velkomst v/ udvalgsformand Kim Lykke Jensen. (opsamling på vandværksmødet den 26. marts 2019) 1. Oplæg om nitratfremskrivning v/ Christian Thirup, Niras. 2. Information om SFI-projekt i indsatsområder. 3. Orientering om tillæg til Pesticidstrategien i forhold til BNBO. 4. Præsentation af nyt GIS-kort slamudbringning på landbrugsjord. 5. Det videre arbejde. 6. Eventuelt.

6 1. Oplæg om nitratfremskrivning v/ Christian Thirup, Niras.

7 1.5 De første delresultater - Nitratfremskrivning Boeslum Bakker Vandværk Arealanvendelse

8 Grundvandsdannelse Fordeling (alder) Alder/fordeling - Histogram

9 Umættet zone (m) Nitratprognose

10 Skjellerup Vandværk Arealanvendelse

11 Grundvandsdannelse Fordeling (alder) Alder/fordeling - Histogram

12 Umættet zone (m) Nitratprognose

13 2. Information om SFI-projekt i indsatsområder. Jordprofiler (Syddjurs) 361 ha - Sprøjtemidler

14 Nitrat er udelukkende fladekilder (stort set) o pesticider er både punkt, linje og fladekilder Forudsætningen for håndtering af pesticider Pesticiderne kan ikke sammenlignes med nitrat af flere årsager. Nitrat nedbrydes af pyrit, Fe(II) og organiske stoffer i jorden o Det gør pesticider ikke Aftagende redoxforhold med dybden er positivt for nitrat o Der er det ikke for pesticider Lerlag giver beskyttelse overfor nitrat o ikke i samme grad for pesticider Sulfat er varslingsindikator for nitrat o der er ingen varslingsindikator for pesticider Tilførte mængder er rimeligt velkendte for nitrat o det er ikke tilfældet for pesticider Grænseværdien for nitrat er 50 mg/l o for pesticider er den 0,1 μg/l Regulering og kontrol er mulig for nitrat på erhvervsmæssigt drevne arealer o regulering for pesticider kan lade sig gøre på erhvervsmæssigt drevne arealer, men kilderne er mange flere. Kontrol er vanskelig

15 Resultater SFI- områder udpeget i Syddjurs kommune vist sammen med pesticidanalyserne

16 Pesticidanalyserne

17 Detailområdet ved Stubbe Sø Detailområdet - Ryomgård-området

18 Foreløbige konklusioner - Oversigtskortene viser at der ikke kan konstateres en overvægt af rester fra sprøjtemidler i områderne udpeget som SFI (Følsomhed, kilder) - Forekomst af pesticider afhænger af andre faktorer end at jorden - Der er ikke konstateret en systematik i forekomst af pesticider og ungt vand tolket ved forekomst af nitrat eller sulfat over baggrundsniveau. - Pesticider i grundvandet er ikke kun knyttet til ungt vand.

19 3. Orientering om tillæg til Pesticidstrategien i forhold til BNBO. Januar 2019: Tillægsaftale i Aftale om pesticidstrategi Reduceret risiko for nedsivning af pesticider indenfor BNBO Kommunerne skal inden 2022: Gennemgå og vurdere behovet for en indsats på alle arealer indenfor BNBO. Indsatser kan være: Flytning af kildeplads, frivillige aftaler om pesticidfri drift, stop for dyrkning, opkøb af jord, flytning af eksisterende vaskepladser o.l. Lodsejeren får erstatning el. kompensation som betales af vandværkerne, dvs. forbrugerne.

20 BNBO og øvrige afgrænsninger

21 Eksempel fra Kolind Vandværk BNBO og indsatsområder (IO)

22 Boringsnære beskyttelsesområder [BNBO] - arealopgørelse BNBO-Areal: BNBO med en arealanvendelse, som skov el. natur. 176 ha ca. 52 ha BNBO med en arealanvendelse, som mark, by el. lign. ca. 124 ha Indsatsområde, IO 57 ha

23 I Syddjurs Kommune er det politisk besluttet, at der opstartes en proces omkring frivillige tiltag. I den forbindelse indkalder kommunen til en start 8 vandværker og lodsejere til en drøftelse om mulighederne for at finde en frivillig løsning. Hvis kommunerne, landbruget og vandværkerne ikke lykkedes med at få stoppet brugen af pesticider i BNBO, så vil regeringen indføre et totalt sprøjteforbud i BNBO i Der udsendes information om processen til alle vandværker! Information på hjemmesiden!

24 4. Præsentation af nyt GIS-kort slamudbringning på landbrugsjord.

25 5. Det videre arbejde 4. juni Politisk behandling i NTM-udvalget Forslag til strategi til grundvandsbeskyttelse og indsatsplanlægning: - Målsætninger - Overordnede principper for indsatser. - Finansiering: Grundvandsfond. - Tidsplan Sommer-efterår Møder med vandværker og lodsejere om frivillige tiltag i BNBO - Skriveproces - indsatsplan (generel del) - De fire vandsamarbejder drøfter frivilligt samarbejde, selskabskonstruktion, økonomi mv.

26 6. Eventuelt

27 Nitratprognose Metode og anvendelse NIRAS Koordinationsforum, Syddjurs Kommune Christian Thirup, ekspertisechef, NIRAS EBELTOFT, 7. MAJ 2019

28 Nitratprognose Formål og anvendelse Formål: Prognose for nitratudvikling i indvindingsboringer. Anvendelse: Beslutningsstøtte Grundvandsbeskyttelse? Flytning af kildeplads? Plan B Tidshorisont for effekt af tiltag. Omfang af nødvendig beskyttelse mod nitrat. Økonomivurderinger. Inspiration til vandværker

29 Nitratprognose Kvælstofoverskud i dansk landbrug ( ) Verdenskrig 2. Verdenskrig Industrialisering af landbruget Vandmiljøplan I 1987 Handlingsplan for bæredygtigt landbrug 1991 Vandmiljøplan II Landbrugspakken

30 Nitratudvaskning (kgn/ha/år) Nitratprognose Nitratudvaskning opdelt på arealtyper gennemsnit for Danmark 120 Landbrugspakken Landbrug (intensivt) Landbrug (ekstensivt) Ca. 60 % af N-overskud udvaskes Landbrug (frugt/juletræer) Landbrug (skov) Landbrug potentielt Skov Skov fredskovspligt Natur Natur 3 Bebyggelse/industri Vej/transport Sø og vandløb Øvrigt Referencer: Basisrapporten til Landbrugspakken. Landovervågningsprogram N-udvaskning kan sammenlignes med aktuel nitratudvaskning f.eks. i perioden

31 Nitratprognose Datakilder og nitratkoncentration Landsdækkende arealanvendelseskort Marker og afgrøder er indberettet af landmanden. Marker er opdelt i intensivt (89%) og ekstensivt dyrket (11%). Nettonedbør fra grundvandsmodel (i eksemplet til højre er vist nitratkoncentrationer ved en nettonedbør på 350 mm/år)

32 Nitratprognose Arealanvendelse indenfor det grundvandsdannende opland Arealanvendelsen vægtet med grundvandsdannelsen

33 Nitratprognose Aldersfordeling og transporttid

34 Nitratprognose Modelberegning Partikelbaneberegning (forward). Hver partikel repræsenterer 10 m 3 /år. Hver partikel præges med følgende information: Arealanvendelse (nitratkoncentration) Nettonedbør Forsinkelse: Tid i umættet zone Tid i mættet zone Konvertering fra Kg N/ha/år til mg/l 2,5 m/år (½-1 m i kalk) Partikelbaneberegning

35 Nitratprognose Resultater konservativ betragtning (reduktionskapacitet opbruges) Rød kurve: (Blå kurve + 20 mg/l sulfat baggrundkonc.) Ved fuld nitratreduktion med pyrit skal sulfat konc. ligge i dette niveau Blå kurve: Prognose for nitrat uden nitratreduktion Røde punkter: Målt nitrat+sulfat Rentvand/råvand Blå punkter: Målt nitrat rentvand/råvand Konklusion: Nitratkoncentration forventes at overstige 50 mg/l indenfor de næste årtier. Kan afværges ved boringsnær beskyttelse

36 Nitratprognose Eksempler

37 Nitratprognose Konklusion på metoden Dataark på kildepladsniveau: - God at tolke ud fra - Udarbejdet for ca. 300 kildepladser. Metoden kan underbygge/forkaste modelresultater. Der skal være sammenhæng mellem: Grundvandsdannende områder Vandkemi (nitrat og sulfat) Transporttid Arealanvendelse Nitratudvaskning over tid Nuværende nitratudvaskning Kommune/vandforsyning opnår et grundlag til vurdering af beskyttelsesbehov 11

38 Case: Effekt af skovrejsningsprojekt Skovrejsningsområde relevant? Indvindingstilladelse: m 3 /år. 8 indvindingsboringer. Højt og stigende indhold af nitrat og sulfat. Vandværket vil gerne have svar på: Beskyttelseseffekt af skovrejsningsprojekt? Effekt af flytning af boringer ind i skovrejsningsprojekt? 12

39 Case: Effekt af skovrejsningsprojekt Nitratkonc. for høj i fremtiden hvis der ikke gøres noget! Arealanvendelse (GVD - vægtet) Landbrug(Intensivt) 41% Landbrug(Ekstensivt) 6% Andet 8% Skov 8% Bebyggelse 20% Fredskov 6% 160 Nitratscenarier Nitratscenarier Nitrat uden reduktionskapacitet Sulfat ved fuld reduktionskapacitet Obs Nitrat (Rent vand - Råvand) Obs Nitrat + Sulfat (Rent vand - Råvand) Koncentration - [mg/l] Aktuel nitratudvaskning i perioden (Conterra-beregnet) ligger på niveau med værdier anvendt i 13 nitratfremskrivningen År

40 Case: Effekt af skovrejsningsprojekt Skovrejsningsprojekt bringer N-konc. under grænseværdi i fremtiden. Uden skovrejsning Med skovrejsning 14

41 Case: Effekt af skovrejsningsprojekt Flytning af boringer bringer N-konc. yderligere ned. Uden skovrejsning Med skovrejsning Med skovrejsning Med skovrejsning og flytning af to boringer 15