Vandområdeplan Detailprojektering af indsats i Blå Å. Hovedvandopland 1.10, Vandområde-ID o4224, Spærring-ID RIB-00505

Transkript

1 Vandområdeplan Detailprojektering af indsats i Blå Å Hovedvandopland 1.10, Vandområde-ID o4224, Spærring-ID RIB Fjernelse af spærring og udlægning af groft materiale Udarbejdet af Vejen Kommune Juni 2019

2 Indholdsfortegnelse 1.INDLEDNING NUVÆRENDE FORHOLD Blå Å målsætning og økologisk tilstand Smådyrsfauna Fisk Makrofytter Plante- og dyreliv Natura 2000 og Bilag IV arter Okker Arealanvendelse Kulturhistoriske og fredningsmæssige forhold Tekniske anlæg Offentlige veje og broer PROJEKTFORSLAG Fjernelse af spærring Udlægning af gydegrus KONSEKVENSVURDERING Målsætning og miljøtilstand Hydrauliske forhold Vandspejl og vandføring Regulativforhold Plante-og dyreliv Natura 2000 og Bilag IV arter Nationale forvaltningsplaner for snæbel og laks Historie, geologi og arealanvendelse Okker Arealanvendelse og afvanding Kulturhistoriske og fredningsmæssige forhold Tekniske anlæg ØKONOMI OG TIDSPLAN MYNDIGHEDSBEHANDLING KONKLUSION

3 Bilag Bilag 1 Bilag 2 Bilag 3 Bilag 4 Bilag 5 Ejerforhold og eksisterende vandløbstracé Eksisterende længdeprofil Projekttiltag Fremtidigt længdeprofil Sammenligning eksisterende og projekttiltag 3

4 1.INDLEDNING Dette detailprojekt vedrører vandplansindsats RIB-00505, som er omfattet af vandplan for Hovedvandopland 1.10 Vadehavet. Blå Å er udpeget til fjernelse af spærring. Som en del af implementeringen af Vandområdeplan har Vejen Kommune fået udarbejdet en teknisk forundersøgelse af Rambøll, som indeholder et forslag til fjernelse af en mindre spærring i Blå Å. Projektet har til formål at skabe gode, fysiske forhold for fisk, smådyr og planter i Blå Å, så målsætningen om god økologisk tilstand opnås. Forundersøgelsen omfatter en udlægning af grus på 40 meter på en strækning nedstrøms spærringen. Detailprojektet beskriver de eksisterende og de fremtidige forhold langs projektstrækningen, og redegør for de miljømæssige- og de afvandingsmæssige konsekvenser af projektets gennemførelse. Detailprojektet med bilag er samtidig den arbejdsbeskrivelse, som skal anvendes ved anlægsarbejdet. Regulativ for kommunevandløbet nr. 3 af Oksenvad/1 af Sommersted: Blå Å fra 1999 danner sammen med den digitale højdemodel (DTM) grundlag for projektforslaget. Alle koter i rapporten er angivet i DVR90. Figur 1. Oversigtskort. Projektstrækningen af Blå Å er markeret med rød cirkel. 4

5 2.NUVÆRENDE FORHOLD Det følgende afsnit beskriver de nuværende forhold i projektområdet og danner grundlag for de efterfølgende afsnit om projektforslag og konsekvensvurdering. 2.1 Blå Å målsætning og økologisk tilstand På projektstrækningen er den nuværende miljøtilstand på projektstrækningen moderat (DVFI 4) og Blå Å har miljømålet god økologisk tilstand (DVFI 5). Figur 2. Samlet økologisk tilstand for Blå Å, Vandområdeplan Jylland og Fyn 2.2 Smådyrsfauna Den nuværende tilstand for smådyr i Blå Å er ifølge vandområdeplan moderat (DVFI 4). Faunaklassen bedømmes i henhold til DVFI (Dansk Vandløbs Fauna Indeks) efter arts sammensætningen af smådyr (antallet af arter og særligt de rentvandskrævende arter er vigtige). Bedømmelsen sker efter en skala fra 1 7, hvor 7 er det bedste og således et udtryk for, at vandkvaliteten er så god, at rentvandsarterne har gode forhold her. Ifølge målsætningen for vandløbet skal faunaklassen mindst være 5 (god tilstand) for at målsætningen er opfyldt. 5

6 2.3 Fisk I februar 2016 har Dansk Center for Vildlaks foretaget bestandsanalyser i Blå Å, både op- og nedstrøms spærringen. Nedstrøms er der fundet bestand af grundling og trepigget hundestejle. Blå Å afvander til Jels Oversø, som via Ribe Å udmunder i Vadehavet vest for Ribe. Der er ikke udpeget spærringer nedstrøms for Jels Søerne. Tilstanden er vurderet som dårlig jf. DFFVø (Ørredindekset). Ørredindekset bruges til vandløb, der er op til to meter brede og det er antallet af ørredyngel i fem klasser fra 0 til mere end 130 antal ørredyngel pr.100 m2, der angiver den økologiske tilstandsklasse fra dårlig til høj. 2.4 Makrofytter Tilstanden for makrofytter er ukendt, og da vandløbet er et lille type 1 vandløb vurderes tilstanden udelukkende på baggrund af fisk og smådyr. Figur 3. Stemmeværket som udgør spærringen RIB Plante- og dyreliv Blå Å er beskyttet af naturbeskyttelsesloven. De vandløbsnære arealer omkring projektstrækningen er beskyttet af naturbeskyttelsesloven. På den nordlige side er det mose, som er meget tilgroet med især elle- og asketræer, hvor det på sydsiden drejer sig om engarealer, som ikke er i drift. Der er ikke registreret sjældne eller fredede planter eller dyrearter på arealet. Mosen er i 2008 registreret med et artsindeks på 0,37, hvilket er lavt. 2.6 Natura 2000 og Bilag IV arter Projektområdet er ikke beliggende i et Natura 2000-område. Det nærmeste Natura 2000-område er nr. 89 Vadehavet med tilhørende habitatområde H78 ved Ribe Å, Tved Å og Varde Å vest for Varde. Udpegningsgrundlaget for H78 omfatter bl.a. 6

7 arterne: Laks, snæbel, havlampret, bæklampret, flodlampret, stavsild og odder. Inden for projektområdet er der ikke registreret fund af Bilag IV arter. Blå Å er ikke omfattet af handleplaner for truede fiskearter, men Ribe Å er omfattet af nationale forvaltningsplaner for snæbel og laks. Figur 4. Naturbeskyttede arealer langs Blå Å. 2.7 Okker Projektstrækningen er beliggende indenfor et område, hvor der ikke er risiko for okkerudledning. 2.8 Arealanvendelse Arealanvendelsen og ejerforhold for de matrikler, der berøres af projektet, fremgår af nedenstående tabel. Matrikel og ejerlav Lodsejer Arealanvendelse Påvirkning 15c Ørsted, Oksenvad Birthe Schultz Larsen Eng og mose 1405 Jels By, Jels Jens Peter Ravn Omdrift, forpagtet ud til Erik Kühne Tabel 1. Skema med ejerforhold og arealanvendelse på projektstrækningen Areal påvirkes direkte af anlægsarbejdet Areal påvirkes af kørsel med maskiner til projektområdet 7

8 2.9 Kulturhistoriske og fredningsmæssige forhold Skulle der i forbindelse med anlægsarbejdet fremkomme jordfaste fortidsminder eller genstande, skal jordarbejdet standses og museet kontaktes, så fundene kan registreres. Hvis museet herefter vurderer, at disse fortidsminder skal undersøges, vil udgiften blive afholdt af Slots- og Kulturstyrelsen Tekniske anlæg 2.11 Offentlige veje og broer Der er ingen offentlige veje og broer i forbindelse med projektstrækningen. 8

9 3. PROJEKTFORSLAG 3.1 Fjernelse af spærring Det eksisterende betonbygværk i station nedbrydes og beton og armering bortskaffes til godkendt modtageanlæg. 3.2 Udlægning af gydegrus Op- og nedstrøms det fjernede stemmeværk udlægges i alt 2 gydebanker. Begge gydebanker bliver 20 m lange og med 2 m bundbredde. Bundniveauforskellen hen over gydebankerne bliver ca. 10 cm, svarende til et fald på 5. Gydebankernes dimensioner i vist i nedenstående tabel: Station* (m) Kote (m DVR90) , , , ,60 Fald ( ) Bundbredde (m) Anlæg (1:) 5 2 Eksisterende 5 2 Eksisterende Bemærkning Gydebanke 1 Gydebanke 2 Tabel 2 Dimensioneringstabel for de 2 gydebanker. *Stationering i forhold til den nyeste opmåling fra 2012, som afviger en smule fra den regulativmæssige stationering. Gydebankerne udlægges efter DTU Aquas retningslinjer for etablering af gydebanker i vandløb med op til tre meters bredde. Gydegruset udlægges i lagtykkelser på op til 30 cm på i alt 40 meter vandløbsstrækning. Der skal i alt bruges ca. 20 m 3 gydegrus (16-64 mm). Gydegrusets sammensætning består af 85 % nøddesten på mm, 15 % singels på mm samt skjulesten på mm. Der placeres ca. 2-3 skjulesten pr. m 2 gydebanke. Omkring det eksisterende bygværk findes i dag en større mængde marksten i størrelserne cm, som bliver genbrugt som skjulesten på de projekterede gydebanker. Afværgeforanstaltninger Der er ikke behov for afværgeforanstaltninger i forbindelse med projektets gennemførelse. Adgangsforhold Der er gode adgangsforhold til vandløbet ad markvej fra Over Jelsvej. Der vil dog være brug for at køre på omdriftsarealer, som drives af Erik Kühne og det vil tilstræbes at udføre projektet udenfor dyrkningssæsonen. 9

10 For at kunne gennemføre projektforslaget vil det være nødvendigt at fjerne nogle træer på strækningen fra station til station 2.100, se bilag 3. 10

11 4. KONSEKVENSVURDERING 4.1 Målsætning og miljøtilstand Fjernelse af spærring kombineret med udlægning af sten og grus i vandløbet vil skabe et mere varieret vandløb med fri passage for fisk. Dette vil forbedre leveforholdene for fisk i Blå Å. Tilstanden for vandløbets smådyr vil også blive forbedret ved at der med udlægning af grus og strømkoncentratorer skabes mere bevægelse og iltning i vandet, som danner grundlag for levesteder og føde for smådyr. 4.2 Hydrauliske forhold I forbindelse med Rambølls forundersøgelse blev der foretaget en vandløbsopmåling. Den opmålte vandløbsstrækning er importeret til det hydrauliske beregningsprogram VASP og danner dermed grundlag for de hydrauliske beregninger i vandløbet. Oplandsarealet til projektstrækningen er 8,03 km². Hovedparten af oplandet (6,90 km²) afvander til den opstrøms beliggende, rørlagte del af vandløbet i station 0 til station 640 m. Ved udløbet i Jels Oversø har Blå Å et oplandsareal på 12,12 km². Ud fra en antagelse om proportionalitet mellem afstrømning og oplandstilvækst er der anvendt karakteristiske afstrømninger fra den hydrometiske målestation ved Kemsgård i Kemsgård Bæk (opland 22,2 km 2 ) til at belyse vandføringen i Blå Å. Der er foretaget vandspejlsberegninger ud fra karakteristiske afstrømninger og Manningtal som angivet i Tabel 3. Længdeprofilet for projektstrækningen er vist med vandspejlsberegninger for hhv. de eksisterende forhold (bilag 2) og de projekterede forhold (bilag 4) for de fem karakteristiske afstrømninger. I bilag 5 er længdeprofilet vist med en sammenligning (eksisterende forhold og projekterede forhold) af vandføringerne for sommermiddel og medianmaksimum. Arealafstrømning (l/s/km 2 ) Vandføring projekt (l/s) Manningtal Medianminimum 2, Sommermiddel 4, Vintermiddel 12, Medianmaksimum 43, års maksimum 52, Tabel 3. Forudsætninger for vandspejlsberegninger 4.3 Vandspejl og vandføring Vandløbets vandføring ændres ikke ved projekts gennemførelse. Den vandmængde der føres igennem vandløbet vil forsat være den samme. I de nedenstående skemaer viser de eksisterende og de fremtidige vandløbsforhold sammenlignet på 4 udvalgte stationer i vandløbet, mens bilag 5 viser længdeprofil med forskelle i vandspejl. 11

12 Station (Opstrøms projektstrækning. Rørtilløb fra højre, beton, Ø35 cm) Eksisterende (m DVR90) Projektforslag (m DVR90) Forskel (cm) Bundkote 37,99 37,99 0 Regulativbund 38,05 38,05 0 Medianminimum 38,16 38,16 0 Sommermiddel 38,20 38,20 0 Vintermiddel 38,26 38,26 0 Medianmaksimum 38,44 38, års maksimum 38,49 38,49 0 Station (Gydebanke 1) Eksisterende (m DVR90) Projektforslag (m DVR90) Forskel (cm) Bundkote 37,68 37,72 +4 Regulativbund 37,81 37,81 0 Medianminimum 37,87 37,83-4 Sommermiddel 37,90 37,86-4 Vintermiddel 37,95 37,90-5 Medianmaksimum 38,10 38, års maksimum 38,13 38,13 0 Station (Stemmeværk) Eksisterende (m DVR90) Projektforslag (m DVR90) Forskel (cm) Bundkote 37,82 37,32-50 Regulativbund 37,75 37,75 0 Medianminimum 37,85 37,76-9 Sommermiddel 37,87 37,79-8 Vintermiddel 37,91 37,84-7 Medianmaksimum 38,02 38, års maksimum 38,04 38,09 +5 Station (Nedstrøms projektstrækning. Åbent tilløb fra venstre, bundbredde = 25 cm) Eksisterende (m DVR90) Projektforslag (m DVR90) Forskel (cm) Bundkote 27,50 27,50 0 Regulativbund 27,49 27,49 0 Medianminimum 37,64 37,64 0 Sommermiddel 37,68 37,68 0 Vintermiddel 37,74 37,74 0 Medianmaksimum 37,94 37, års maksimum 37,99 37,99 0 Tabel 4. Sammenligning af vandløbsforhold på fire stationer 12

13 Det fremgår, at vandspejlet sænkes med op til 10 cm og hæves op til 5 cm. Ændringerne sker kun lige omkring projektstrækningen, hvor betonbygværket fjernes og de 2 gydebanker etableres. Påvirkningen er dog meget lokal, da beregninger viser uændrede vandstandsforhold i en afstand på 40 meter op- og nedstrøms for projektstrækningen. 4.4 Regulativforhold Der ændres ikke på de regulativmæssige bestemmelser om vandløbets geometriske skikkelse i regulativet, da alle projekttiltag kan laves inden for de eksisterende regulativmæssige bestemmelser. Stemmeværket, der skal fjernes, indgår i det gældende regulativ i station Her er det også angivet, at der anbringes træskodder i stemmeværket op til kote 38,13 m DNN (38,01 m DVR90) hele året. Stemmeværket har ikke været i brug i en længere årrække, og ejeren har ikke nogen gældende tilladelse til at indvinde vand fra vandløbet. Nedlæggelsen af stemmeværket og retten til at opstemme vandet, vil indgå i afgørelsen efter vandløbsloven, jf. 48 og Plante-og dyreliv Plante- og dyrelivet i og omkring Blå Å, vil alt overvejende blive positivt påvirket af projektet. Formålet med restaureringen af vandløbsstrækningen er netop at forbedre leveforholdene for dyr og planter i selve vandløbet. Projektet vil resultere i en mere varieret plante- og dyresammensætning langs vandløbet og i særdeleshed i selve vandløbet. I forbindelse med gravearbejdet og udlægningen af grus vil vegetationen midlertidigt blive negativt påvirket, inden en naturlig reetablering vil finde sted over den følgende vækstsæson. 4.6 Natura 2000 og Bilag IV arter Projektområdet er ikke i berøring med Natura 2000-områder og gennemførelse af projektet vil derfor ikke påvirke Natura 2000-områder. Det pågældende projekt vil ikke medføre negative påvirkninger på bilag IV arter, men vil overordnet set forbedre forholdene for områdets fauna. 4.7 Nationale forvaltningsplaner for snæbel og laks Efter projektgennemførelsen vil Blå Å være et forbedret levested for fisk og smådyr, og det er positivt, da Blå Å er en del af Ribe Å-systemet, som er omfattet af nationale forvaltningsplaner for snæbel og laks. 4.8 Historie, geologi og arealanvendelse Historie og geologi 13

14 Den spærring, som er udpeget til fjernelse, er et gammelt stemmeværk, som har været brugt til at lede vand ind i en karpedam. Brædderne er fjernet for mange år siden og der har derfor ikke været opstemt vand i mange år. 4.9 Okker Projektstrækningen er beliggende indenfor et område, hvor der ikke er risiko for okkerudledning Arealanvendelse og afvanding Der sker kun en meget lokal og meget begrænset påvirkning af vandstandsforholdene i Blå Å. Projektet vurderes derfor ikke at have negative konsekvenser for afvanding af arealerne Kulturhistoriske og fredningsmæssige forhold Der er ingen fredninger inden for projektområdet, og som tidligere beskrevet har Museet på Sønderskov ingen interesse i området. Skulle der i forbindelse med anlægsarbejdet alligevel fremkomme jordfaste fortidsminder eller genstande, skal jordarbejdet straks standses og museet kontaktes Tekniske anlæg Veje og broer Der er ingen offentlige veje eller broer, der bliver påvirket af projektet. Ledninger Der er indhentet ledningsoplysninger, men der er ikke oplyst forekomst af ledninger indenfor projektstrækningen. 14

15 5. ØKONOMI OG TIDSPLAN Projektet finansieres af midler fra Den Europæiske Hav- og Fiskerifond. Beløbene er ekskl. moms. Post Beskrivelse Pris i kr. Fjernelse af spærring Etablering af gydebanke Nedbrydning af betonstemmeværk inkl. bortskaffelse Udlægning af grus inkl. materialer I alt Tabel 5. Budget Projektet forventes gennemført i oktober

16 6. MYNDIGHEDSBEHANDLING Vandløbsloven Projektet kræver godkendelse efter vandløbslovens kapitel 8, som omhandler vandløbsrestaurering. Naturbeskyttelsesloven Blå Å er beskyttet af naturbeskyttelsesloven og en gennemførelse af projektet kræver derfor en dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3. Lov om miljøvurdering af projekter Vandløbsregulering og restaurering skal screenes efter bestemmelserne i loven (VVM-screening) Museumsloven Findes der under anlægsarbejdet historiske genstande, skal Museet på Sønderskov kontaktes. 16

17 7. KONKLUSION Med nærværende projekt skabes bedre forhold for fisk og smådyr, samtidig med at vandløbets indsnævring til regulativmæssig bredde i et bugtet forløb forbedrer dets selvrensende evne. Projektets gennemførelse vil højst sandsynligt hæve vandløbets samlede økologiske tilstand for smådyr og fisk. Projektet har ingen negative konsekvenser for områdets dyre-og planteliv. Projektet har heller ingen negative afvandingsmæssige konsekvenser for de tilstødende dyrkningsarealer, hvorfor det samlet set giver god mening at gennemføre projektet. 17

18 41 Jens Peter Ravn h l 8 Ejvind Enemark Rosendahl Birthe Schultz Larsen 234 H Jens Peter Ravn jor th o lt- B astrup 1384 Erik Kühne 1405 Blå Å 15c Jens Peter Ravn Jens Peter Ravn Jens Peter Ravn Bilag 1. Ejerforhold ved Blå Å. Rød pil viser stemmeværkets placering. Teknik og Miljø Geodatastyrelsen/SDFE, Cowi Tegn. MJST Tegn.nr. 1 Målforhold 1:3.000 Dato 3.juni 2019 Sagsbeh. Michala Thomassen J.nr. 19/12785 Rådhuspassagen 3 - DK 6600 Vejen - Tlf Internet: post@vejen.dk

19 Blå Å Detailprojekt 2019 Eksisterende forhold Kopi af Regulativ Stationering tilpasset TOPO2012 Kote i m DVR90 1:50 Eksisterende - Medianminimum Terræn i højre side Terræn i venstre side Dybeste punkt i tværprofilet Eksisterende -10 års maksimum Eksisterende - Medianmaksimum Eksisterende - Vintermiddel Eksisterende - Sommermiddel Kopi af Regulativ Stationering tilpasset TOPO VASP / EEH ProjektID : Station i m 1:5000 Bilag INDLØB RØRBRO B Ø 110 UDLØB RØRBRO B Ø 110 TILLØB FRA VENSTRE L Ø 20 TILLØB FRA HØJRE B Ø 35 BETONSTYRT (VP-INDSATS) TILLØB FRA VENSTRE BUNDBREDDE TILLØB FRA VENSTRE B Ø 20 TILLØB FRA VENSTRE L Ø 12 TILLØB FRA HØJRE BUNDBREDDE 0.40 Opland 8,082 km² Opland 11,373 km² TILLØB FRA HØJRE B Ø 30 TOP SKALAP[L TOP SKALA TILLØB FRA HØJRE BUNDBREDDE 0.30

20 Signaturforklaring Stemmeværk nedbrydes og bortskaffes Stryg 1 St l Stryg 2 St Rydning af træer Rydning af træer Geodatastyrelsen/SDFE, Cowi Projektkort Blå Å Teknik & Miljø Tegn. MJST Tegn.nr. 1 Målforhold 1:1.000 Dato Sagsbeh. Michala Thomassen J.nr. 19/12785 Rådhuspassagen 3 - DK 6600 Vejen - Tlf Internet: post@vejen.dk

21 Blå Å Detailprojekt 2019 Projektforslag Kote i m DVR90 1:50 Eksisterende - Medianminimum Terræn i højre side Terræn i venstre side Dybeste punkt i tværprofilet Eksisterende -10 års maksimum Eksisterende - Medianmaksimum Eksisterende - Vintermiddel Eksisterende - Sommermiddel Kopi af Regulativ Stationering tilpasset TOPO VASP / EEH ProjektID : Station i m 1:5000 Bilag INDLØB RØRBRO B Ø 110 UDLØB RØRBRO B Ø 110 TILLØB FRA VENSTRE L Ø 20 TILLØB FRA HØJRE B Ø 35 TILLØB FRA VENSTRE BUNDBREDDE TILLØB FRA VENSTRE B Ø 20 TILLØB FRA VENSTRE L Ø 12 TILLØB FRA HØJRE BUNDBREDDE 0.40 Opland 8,082 km² Opland 11,373 km² TILLØB FRA HØJRE B Ø 30 TOP SKALAP[L TOP SKALA TILLØB FRA HØJRE BUNDBREDDE 0.30

22 Blå Å Detailprojekt 2019 Sammenligning af vandspejl Eksisterende vs. Projekt Kote i m DVR90 1:50 Eksisterende - Sommermiddel Terræn Højre Terræn venstre Bund Projekt - Medianmaksimum Eksisterende - Medianmaksimum Projekt - Sommermiddel Bilag Forskel i m. Forskel sommermiddel Forskel medianmaksimum VASP / EEH ProjektID : Station i m 1: