MØDETIDSPUNKT MØDESTED MEDLEMMER. Social- og psykiatriudvalget :00. Regionsgården, mødelokale H4. Social- og psykiatriudvalget - mødesag

Transkript

1 DAGSORDEN Social- og psykiatriudvalget - mødesag Social- og psykiatriudvalget MØDETIDSPUNKT :00 MØDESTED Regionsgården, mødelokale H4 MEDLEMMER Susanne Due Kristensen Martin Schepelern Hanne Andersen Henrik Thorup Karsten Skawbo-Jensen Maria Gudme Marianne Frederik Niels Høiby Peter Westermann Stine Roldgaard Formand Næstformand Medlem Medlem Medlem Medlem Medlem Medlem Medlem Medlem Side 1 af 22

2 INDHOLDSLISTE 1. Beslutning: Treårsplan Beslutning: Dialogmøde med Psykiatriforeningernes Fællesråd 3. Drøftelse: Forslag til fremadrettede indsatser til Region Hovedstadens handlingsplan for FN's verdensmål 4. Orientering: Ansøgninger til pulje til samarbejdsprojekter med kommuner og civilsamfund på psykiatriområdet 5. Orientering: Projekt inklusion - IPS OG SHERPA 6. Orientering: Status for Collaborative Care 7. Eventuelt Side 2 af 22

3 1. BESLUTNING: TREÅRSPLAN BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Social- og psykiatriudvalget skal udarbejde en treårsplan for psykiatriens udvikling Udvalget besluttede på mødet den 13. december 2018 at arbejde videre med temaerne: Recovery, Tværsektorielt samarbejde, Sammenhæng mellem somatik og psykiatri, Tvang Psykisk sygdom og misbrug med fokus på udvalgte undertemaer. På dette møde drøftes recovery og samarbejde med kommuner, civilsamfund og praksis. På baggrund af temadrøftelserne beslutter udvalget hvilke undertemaer, der skal arbejdes videre med i treårsplanen. INDSTILLING Administrationen indstiller: At udvalget drøfter emnet recovery samt beslutter mulige anbefalinger inden for emnet, At udvalget drøfter emnet samarbejde med kommuner, civilsamfund og praksis samt beslutter mulige anbefalinger inden for emnet. POLITISK BEHANDLING SAGSFREMSTILLING Social- og psykiatriudvalget besluttede den 13. december 2018, at der skal arbejdes videre med følgende temaer: Recovery - brugerinddragelse, Samarbejde med kommuner, civilsamfund og praksis, Sammenhæng mellem psykiatri og somatik (ulighed i sundhed), Tvang, Psykisk sygdom og misbrug. Udvalget har besluttet, at der afholdes temadrøftelser om samtlige temaer og en workshop om sammenhæng mellem psykiatri og somatik. Workshoppen finder sted den 27. februar På sidste udvalgsmøde blev temaerne tvang og psykisk sygdom med misbrug drøftet. Der vil på dette møde blive holdt en temadrøftelse om recovery og samarbejde med kommuner, civilsamfund og praksis. Til temadrøftelsen om recovery får udvalget besøg fra Kompetencecenter om Rehabilitering og Recovery, en mentor fra Region Hovedstadens Psykiatri og en recovery-konsulemnt fra Gladsaxe Kommune. Til temadrøftelsen om samarbejde med kommuner, civilsamfund og praksis får udvalget besøg af en praksiskonsulent, en kommunal repræsentant og Psykiatrisk Center København. Til workshop om sammenhæng mellem psykiatri og somatik den 27. februar 2019 får udvalget besøg af både somatiske og psykiatriske speciallæger samt repræsentanter fra både de psykiatriske og somatiske hospitalsledelser [Psykiatriforeningernes Fællesråd er også inviteret til at holde oplæg, der afventes en tilbagemelding]. Sammenhæng mellem psykiatri og somatik er en del af konstitueringsaftalen for , og arbejdet med de 12 anbefalinger om at skabe mere sammenhængende forløb for patienter. Temadrøftelserne og workshoppen vil tage udgangspunkt i de undertemaer, som udvalget besluttede at arbejde videre med på møde den 13. december 2018, og oplægsholderne vil komme med deres bud på, hvad udvalget bør anbefale i en kommende treårig plan. Side 3 af 22

4 Recovery En recovery-orienteret tilgang til pleje, behandling og rehabilitering betyder, at man har en overbevisning om, at det er muligt at komme sig fra psykisk sygdom, samt at det er muligt at leve et værdifuldt liv, selv med eventuelle begrænsninger. I en recovery-orienteret praksis indgår patientens ønsker og behov centralt i plejen, behandlingen og rehabiliteringen. Region Hovedstadens Psykiatri har i januar 2019 offentliggjort "Handleplan for udvikling og forankring af en recovery kultur i Region Hovedstadens Psykiatri", som fortsætter udviklingen af den recoveryorienterede kultur i Region Hovedstaden. Planen er vedhæftet til orientering. Social- og psykiatriudvalget besluttede den 13. december 2018 at arbejde videre med følgende undertemaer, som der vil være fokus på i forbindelse med temadrøftelsen: Hvordan etablerer vi en fælles tilgang til recovery på tværs af sektorer? Hvordan tager vi brugerinvolvering i egen behandling til det næste niveau, så vi går fra inddragelse til reel indflydelse på eget forløb? Samarbejde med kommuner, civilsamfund og praksis Borgere med psykisk sygdom har ofte under deres sygdomsforløb behov for at komme i kontakt med fagfolk fra forskellige sektorer samt fra civilsamfundet. Samarbejdet kan være særligt kompliceret, da roller og ansvar er fordelt imellem henholdsvis de psykiatriske hospitaler, speciallægepraksis, privatpraktiserende psykologer, almen praksis, kommunale sociale tilbud, botilbud, beskæftigelsesindsatser samt frivillige og private organisationer og foreninger mv. Fokus på forebyggelse, hurtig indsats og godt samarbejde har stor betydning, således at sygdom stabiliseres og borgere får den støtte, de har brug for hurtigt, så de undgår at blive så syge, at de skal behandles i hospitals psykiatrien. Det er derfor vigtigt, at der er et godt og sammenhængende samarbejde mellem de involverede sektorer, så det er klart, hvor man skal henvende sig, og hvem der har ansvaret. Social- og psykiatriudvalget besluttede den 13. december 2018 at arbejde videre med følgende undertemaer, som der vil være fokus på i forbindelse med temadrøftelsen: Hvordan kan vi sammen med kommuner og praksis videreudvikle og intensivere det forpligtende samarbejde før, under og efter et indlæggelsesforløb? Hvordan styrker og udvider vi netværksskabelse og netværksmøder? Hvordan udvikler vi samarbejde på tværs med henblik på at stabilisere borgere i en tidlig fase og forebygge eskalering af psykisk sygdom? Workshop om sammenhæng mellem psykiatri og somatik Psykiatriske patienter lever mellem 15 og 20 år kortere end resten af befolkningen. Det vurderes, at ca. 60 % af overdødeligheden skyldes somatisk sygdom. Det er der flere årsager til, dels at mennesker med meget psykisk sygdom i gennemsnit dør langt tidligere end andre. Social- og psykiatriudvalget besluttede den 13. december 2018 at arbejde videre med følgende undertemaer, som der vil være fokus på i forbindelse med workshoppen: Hvordan skaber vi forpligtende samarbejder mellem somatiske hospitaler og psykiatrien om psykiatriske patienter med behov for somatisk behandling, så opmærksomhed på fysisk og psykisk sygdom og behandling ligestilles? Hvordan sikrer vi, at psykiatriske patienter sikres større tilgængelighed til regelmæssige sundhedscheck og somatisk behandling? KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere konsekvenser end de i sagen henviste. Side 4 af 22

5 RISIKOVURDERING En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere risici end det i sagen henviste. BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser. KOMMUNIKATION TIDSPLAN OG VIDERE PROCES 27. februar 2019 workshop om sammenhæng mellem psykiatri og somatik, 20. marts 2019 første udkast til Treårsplan behandles i social- og psykiatriudvalget, 24. april 2019 anden udkast til Treårsplan behandles i social- og psykiatriudvalget, 22. maj 2019 Treårsplan sendes i høring hos kommuner og patientforeninger m.m., 28. august 2019 social- og psykiatriudvalget godkender Treårsplan , 24. september 2019 regionsrådet godkender Treårsplan DIREKTØRPÅTEGNING Charlotte Hosbond/Carine Bududu Heltberg JOURNALNUMMER BILAGSFORTEGNELSE 1. Handleplan - Udvikling og forankring af en recovery-kultur i RHP Side 5 af 22

6 2. BESLUTNING: DIALOGMØDE MED PSYKIATRIFORENINGERNES FÆLLESRÅD BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Social- og psykiatriudvalget har dialogmøde med Psykiatriforeningernes Fællesråd torsdag den 14. marts kl Som led i udvalgets forberedelse af mødet fremlægges forslag til tema med udkast til dagsorden. INDSTILLING Administrationen indstiller til social- og psykiatriudvalget: At forslag til tema for dialogmøde den 14. marts 2019 og udkast til dagsorden godkendes. POLITISK BEHANDLING SAGSFREMSTILLING For at videreudvikle muligheden for dialog med regionens samarbejdspartnere har regionsrådet tidligere besluttet, at der holdes dialogmøder mellem social- og psykiatriudvalget og repræsentanter for bruger- og pårørendeforeninger på psykiatriområdet. Dialogmøderne skal skabe en platform for samarbejde og udveksling af synspunkter mellem politikere og bruger- og pårørendeforeninger. Foreningerne kan bidrage med viden fra deres foreningsarbejde og kan samtidig viderebringe spørgsmål, erfaringer og nyheder fra regionen til deres egne foreninger. På dialogmødet den 19. september 2018 blev det aftalt med Psykiatriforeningernes Fællesråd, at dialogmødet i marts 2019 skulle handle om Treårsplanen for Psykiatriens Udvikling Der foreslås derfor følgende dagsorden: Velkomst og kort præsentation Status på arbejdet med ny Treårsplan Inddragelse af brugere og pårørende Den videre proces Eventuelt Dialogmødet indledes med en velkomst ved udvalgsformanden og en kort præsentation ved deltagerne. Herefter vil formanden give en status på arbejdet med Treårsplanen og den igangværende proces, herunder afholdelse af inspirationsmøde, hvordan temaerne i Treårsplanen er blevet valgt og social- og psykiatriudvalgets efterfølgende temadrøftelser og workshop. Der vil efterfølgende være dialog om de udvalgte temaer, og udvalgets overvejelser om pejlemærker og anbefalinger. Med henblik på at opnå en mere nær dialog på mødet, vil deltagerne blive fordelt ved tre borde. Der vil undervejs på dialogmødet være en pause med spisning ved bordene. Næste møde er fastsat til torsdag den 19. september 2019 fra kl KONSEKVENSER Konsekvensen af at tiltræde indstillingen er, at der holdes dialogmøde med Psykiatriforeningernes Fællesråd om det besluttede tema. RISIKOVURDERING En tiltrædelse af indstillingen har ingen risici. BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser. Side 6 af 22

7 KOMMUNIKATION Der er ikke planlagt en særskilt kommunikationsindsats. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES DIREKTØRPÅTEGNING Charlotte Hosbond / Hanne Rasmussen JOURNALNUMMER Side 7 af 22

8 3. DRØFTELSE: FORSLAG TIL FREMADRETTEDE INDSATSER TIL REGION HOVEDSTADENS HANDLINGSPLAN FOR FN'S VERDENSMÅL BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Regionsrådet godkendte den 19. juni 2018 oplæg til procesplan for at udarbejde Region Hovedstadens handlingsplan for FN's verdensmål. Den 30. og 31. oktober samt 13. november 2018 drøftede alle udvalg en kortlægning af regionens nuværende bidrag til at realisere verdensmålene, samt tilkendegav ønsker om fokusområder for regionens fremadrettede indsats. På baggrund af drøftelserne har administrationen udarbejdet en række forslag til fremadrettede indsatser til handlingsplanen for FN's verdensmål. Disse forelægges hermed alle udvalg til drøftelse og prioritering. INDSTILLING Administrationen indstiller til social- og psykiatriudvalget: At drøfte og prioritere, hvilke af de fremsatte forslag til fremadrettede indsatser, der bør indgå i regionens handlingsplan for FN's verdensmål. POLITISK BEHANDLING SAGSFREMSTILLING Forslag til fremadrettede indsatser, som bør indgå i Region Hovedstadens handlingsplan for FN's verdensmål Den 30. og 31. oktober samt 13. november 2018 drøftede alle udvalg en kortlægning af regionens nuværende bidrag til at realisere verdensmålene, samt tilkendegav ønsker om fokusområder for regionens fremadrettede indsats. På baggrund af drøftelserne har administrationen udarbejdet en række forslag til fremadrettede indsatser til regionens handlingsplan for verdensmålene, som forelægges udvalgene til prioritering. Til vurdering af de fremadrettede indsatser er metoden, som blev godkendt af miljø- og klimaudvalget den 30. oktober 2018, benyttet. Forslag til indsatser er fokuseret omkring store og væsentlige indsatser, som peger op mod verdensmålene og hvor der kan være stor effekt af at øge ambitionsniveauet. Det gælder for alle forslag til indsatser, at de enten adresserer eksisterende målsætninger, som kræver en styrket indsats eller igangværende indsatser, hvor det kan være oplagt at styrke eller opskalere målet. For en uddybende beskrivelse af alle forslag til fremadrettede indsatser, se bilag 1. Flere af forslagene til fremadrettede indsatser vil kræve yderligere ressourcer og dermed afhænge af den konkrete budgetproces som besluttes af regionsrådet. Hvilke indsatser, der konkret igangsættes, vil endvidere bero på de enkelte udvalgs prioritering i forbindelse med budgetprocesserne. Når indsatserne løftes ind i budgetprocesserne vil der være behov for en yderligere administrativ kvalificering af indsatserne alt efter, hvor man politisk ønsker at lægge vægten, hvilken udvikling, der eksempelvis er sket på området, ressourcebehovet mv. I den forbindelse er det vigtigt at understrege, at handlingsplanens mål er 2030 og der vil således ikke være behov for at igangsætte alt i Det skal her understreges, at handlingsplanens succes vil være afhængig af, at der afsættes ressourcer til indsatserne i forbindelse med de kommende års budgetforhandlinger. Forslag til fremadrettede indsatser under social- og psykiatriudvalget Mindre ulighed i sundhed Sundhedsrisici og forekomst af sygdomme er socialt skævt fordelt i samfundet. En af udfordringerne er, at mennesker med psykiske sygdom lever mellem 15 og 20 år kortere og med Side 8 af 22

9 mere sygdom end den øvrige befolkning. Administrationen indstiller derfor, at der arbejdes for at reducere uligheden i sundheden for patienter på psykiatriområdet, og at opfølgningen sker indenfor rammerne af den kommende treårs plan på psykiatriområdet. Ressourcevurdering: udarbejdelsen af planen kan gennemføres indenfor de afsatte ressourcer. Forslag til fremadrettede indsatser under udvalget for forebyggelse og sammenhæng Styrkelse af forebyggelsesområdet I regi af udvalget for forebyggelse og sammenhæng er der igangsat en proces for at udarbejde en plan for at styrke forebyggelsesområdet. Der er desuden afsat en forebyggelsespulje på 4 mio. kr. til initativer, der kan styrke området. Der er allerede en betydelig sammenhæng mellem de indsatsområder, der er foreslået i forebyggelsesplanen og flere af de områder, som FN ligger vægt på med deres delmål. Derfor foreslår administrationen, at forebyggelsesplanen kommer til at indgå i handlingsplanen for FN's verdensmål. Ressourcevurdering: udarbejdelsen af planen kan gennemføres indenfor de afsatte ressourcer. Forslag til fremadrettede indsatser under miljø- og klimaudvalgets portefølje På vej mod intelligent fossilfrit energiforbrug CO 2 -reduktion fra Region Hovedstadens drift er et stort og væsentligt fokusområde. Derfor har regionens Energiplan 2025 et ambitiøst mål om, at hospitalerne skal nedbringe CO 2 -udledningen fra energiforbruget af el og varme med 60 % i Administrationen foreslår at øge målet til 70 % CO 2 -reduktion i 2025, og at regionen er tæt på fossilfrit energiforbrug i Administrationen foreslår yderligere, at Region Hovedstaden i 2030 er en af Danmarks største offentlige bidragsydere til netbalancering. EU-programmet Elena medfinansierer 24 mio. kr. til teknisk assistance. Ressourcevurdering: ESCO 3.0 (ca. 1 mia. kr.) leasingfinansieres via kommunekredit. Afdrag på investeringen dækkes af energibesparelsen således at regionen ikke skal have penge op af lommen. Behov for 4 mio. kr. til udstyr og tjenesteydelser samt 1 årsværk x 10 år i forbindelse med partnerskabsprojekter. På vej mod affaldsfrie hospitaler Administrationen foreslår, at der sættes mål om 50 % genanvendelse i 2030 og et visionsmål om affaldsfrie hospitaler i Der arbejdes allerede intenst på at øge genanvendelsen på regionens hospitaler via implementering at et nyt genanvendelsessystem, men med denne indsats lægges op til en kickstart af indsatsen for forebyggelse af affald og cirkulær økonomi med fokus på produkters levetid, reparationsegenskaber, genbrugsegnethed og muligheden for genanvendelse med mindst mulig downcycling. Desuden skal der kigges på brug af overflødig emballage og emballage, som ikke kan genanvendes. Ressourcevurdering: 4,7 mio. kr. til investeringer, kr. til årlige øgede driftsomkostninger samt 3 årsværk x 10 år. Totaløkonomisk er udvidelsen af Genbrug og donation positiv. På vej mod fossilfri drifts- og medarbejdertransport I Transportplanen arbejdes for bæredygtig omstilling af Region Hovedstadens driftstransport samt medarbejdernes rejser. Administrationen foreslår at styrke den eksisterende indsats for at bidrage til at nå målet om at reducere CO 2 -udledning fra driften med 12% inden Ændring af medarbejderes transportvaner er en krævende opgave og vil kræve tilførsel af flere medarbejderressourcer. Desuden foreslår administrationen, at der i 2030 er sket en fuld grøn omstilling af regionens flåde til bæredygtige køretøjer. Ressourcevurdering: 9 årsværk x 3 år, 1 årsværk x 2 år samt kr. til systemunderstøttelse af regionens flådestyring. Kompensering af klimabelastningen fra regionens flytransport koster på årsbasis imellem 1,3 og 8 mio. kr., alt afhængigt af, hvilken model man vælger i forhold til eksterne eller interne CO2-reduktions investeringer. Vandeffektive hospitaler Administrationen foreslår, at reducere vandforbruget, målt pr. patient, på hospitalerne med 5% i 2025 og 7,5% i Et reduceret vandforbrug på hospitalerne vil give økonomiske besparelser ift. Side 9 af 22

10 køb af vand, mindre afledningsbidrag og mindre vand gennem eventuelle spildevandsanlæg. Ressourcevurdering: 1,2 mio. samt 1 årsværk x 5 år. Målrettet indsats som forebygger trusler fra jordforurening ved bæredygtige løsninger Region Hovedstaden fortsætter med at forebygge og forhindre skadelige virkninger fra jordforurening for derigennem at beskytte borgernes sundhed, grundvandet og miljøet. Administrationen foreslår, at Region Hovedstaden fortsat deltager aktivt i udvikling af ny teknologi, som kan støtte en bedre, billigere og mere bæredygtig løsning af myndighedsopgaverne indenfor jord- og grundvandsforureningsområdet. Ressourcevurdering: Forventes gennemført inden for de eksisterende ressourcer. Øget aktivitet ift. bæredygtige oprensningsmetoder vurderes til ca. 1 årsværk x 2 år. Fremme brugen af genanvendelige materialer som erstatning for jomfruelige råstoffer Administrationen foreslår et mål om, at 20 % af råstofforbruget i hovedstadsregionen er dækket af genanvendte materialer i Efter 2020 dækkes vækst i råstofforbrug alene af genanvendte materialer (sekundære råstoffer). Indsatsen vil bidrage til implementering af cirkulær økonomi og er afgørende for sikring af kommende generationers adgang til råstoffer, forhindring af ressourceknaphed og afledte prisudsving. Ressourcevurdering: 1 årsværk x 2 år samt 1,5 mio. kr. Forslag til fremadrettede indsatser under trafikudvalgets portefølje Grøn busdrift Den regionale kollektive trafik er med undtagelse af to buslinjer baseret udelukkende på fossil energi (diesel). Det er derfor tidligere besluttet at udfase dieselbusser i regionens drift frem mod 2030, og i stedet erstatte dem med el-busser eller andre busser med tilsvarende miljø- og støjfordele, og dermed understøtte fællesmålsætningen i Movia om fossilfri drift i Som led i at indfri målsætningen foreslår administrationen, at der afsættes midler til at finansiere den teknologiske omstilling. Ressourcevurdering: en årlig meromkostning på ca. 20% (ca. 50 mio. kr.) på nuværende tidspunkt for Region Hovedstadens buslinjer. Meromkostningen vil komme i etaper i takt med, at de forskellige linjer skal i udbud de kommende år. Forslag til fremadrettede indsatser under erhvervs-, vækst- og forskningsudvalgets portefølje Forskning i forebyggelse og implementering af forskningsresultater i klinikken Administrationen foreslår at styrke forebyggelse og sundhedsfremme gennem forskning og bedre implementering af forskningsresultater. Det kan ske ved, at regionen opprioriterer nogle af de allerede igangværende indsatser vedrørende styrket forskning i forebyggelse og sundhedsfremme fra Region Hovedstadens Strategi for Sundhedsforskning , som skal ses i sammenhæng med den kommende plan for styrkelse af forebyggelsesområdet. Ressourcevurdering: 5 mio. kr. Personlig medicin Administrationen foreslår at styrke den eksisterende indsats med at sikre endnu bedre patientbehandling ved at implementere personlig medicin som del af rutinebehandlingen. Det overordnede formål med personlig medicin er at tilpasse diagnostik og behandling til den enkelte patient ved at inddrage viden om bl.a. gener. Personlig medicin er et paradigmeskifte og bliver afgørende i udviklingen af fremtidens sundhedsvæsen. Styrkelse af den eksisterende indsats skal bl.a. ske indenfor uddannelse af sundhedspersonale, udbredelse i klinikken og inddragende borgerinitiativer. Ressourcevurdering: 2 mio. kr. Flere praktikpladser gennem uddannelsesklausuler på Region Hovedstadens egne byggerier og flere praktikpladser i egen organisation Administrationen foreslår, at Region Hovedstaden sikrer fuld udnyttelse af praktikpladspotentialet i forbindelse med uddannelsesklausuler på regionens egne byggerier og i regionens egen Side 10 af 22

11 organisation. Indsatserne vil bidrage til at nå målene om at øge andelen af elever, der påbegynder en erhvervsuddannelse hos Region Hovedstaden med 10 procent i 2019 og at der frem mod 2025 skal der være 1 lærling/elev per 10. ansatte håndværker på regionens byggerier. Ressourcevurdering: 3 årsværk x 10 år. Forslag til fremadrettede indsatser under forretningsudvalget portefølje Byggeri med bæredygtighed og samfundsansvar som grundsten Administrationen foreslår, at Region Hovedstadens byggeri i 2030 følger et højt bæredygtighedsniveau, og at Region Hovedstaden har konsolideret sin frontløberposition indenfor samfundsansvarligt hospitalsbyggeri. Ressourcevurdering: 1 årsværk x 2 år, samt kr. til uddannelse af bæredygtighedskonsulent. Bæredygtig indkøbspraksis Administrationen foreslår, at der skal være flere og mere ambitiøse krav i forhold til bæredygtige løsninger og miljømærker i Region Hovedstadens indkøb. Administrationen foreslår yderligere, at Region Hovedstaden i 2020 har iværksat to offentlig- privat innovation (OPI er) indenfor bæredygtighed. Ressourcevurdering: Ressourcebehovet evalueres ultimo 2019 på baggrund af resultater fra forsøgsordning. Der er behov for 1 ekstra blivende årsværk til at igangsætte og gennemføre OPI indsatsen. Øget omstilling til økologi Regionens hospitalskøkkener har i løbet at 2018 gennemført en politisk beslutning om at omlægge til økologisk hospitalskost svarende til minimum 60 %. Indsatsen skal fokusere på at fastholde og videreudvikle økologiomlægningen samt øge køkkenernes samlede viden om økologisk produktion samt tage det næste skridt nemlig at kombinere økologitænkningen med fokus på mere klimavenlig kostproduktion. Ressourcevurdering: 2 årsværk x 10 år, samt kr. Næste skridt i processen for udarbejdelse af Region Hovedstadens handlingsplan for FN's verdensmål Alle faglige udvalg prioriterer parallelt forslag til fremadrettede indsatser. På baggrund af udvalgenes prioriteringer samt miljø- og klimaudvalgets godkendelse af rammen for handlingsplanen (se bilag 2), vil den endelige handlingsplan blive udarbejdet og forelagt til godkendelse i alle udvalg og regionsrådet i april og maj 2019, se procesplan i bilag 3. Der vil for nogle fremadrettede indsatser være behov for yderligere ressourcer til at gennemføre indsatserne. Dette vil skulle løftes ind i budgetprocessen fremadrettet, og vil skulle indgå i de almindelige budgetforhandlinger på lige fod med øvrige forslag. KONSEKVENSER Ved tiltrædelse af indstillingen drøftes og prioriteres hvilke forslag til fremadrettede indsatser (bilag 1) som udvalget anbefaler, at der bør indgå i regionens handlingsplan for FN's verdensmål. Udvalget er endvidere orienteret om rammen for handlingsplanen. RISIKOVURDERING Flere af de fremadrettede indsatser er afhængige af, at der bliver afsat yderligere ressourcer, for at de kan realiseres. Hvis ikke det lykkes at afsætte ressourcerne til indsatserne kan handlingsplanen ikke føres ud i livet. Det vil derfor kræve, at indsatserne løftes ind i budgetprocessen for 2020 og senere. BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser. KOMMUNIKATION Administrationen planlægger en intern og ekstern kommunikationsindsats, når den endelige handlingsplan for FN's verdensmål er vedtaget. Side 11 af 22

12 TIDSPLAN OG VIDERE PROCES Sagen behandles parallelt i alle fagudvalg den 25. og 26. februar Sagen forelægges forretningsudvalget den 5. marts DIREKTØRPÅTEGNING Diana Arsovic Nielsen. JOURNALNUMMER BILAGSFORTEGNELSE 1. Rammen for Region Hovedstadens handlingsplan for FN's verdensmål 2. Forslag til indsatser til Region Hovedstadens handlingsplan for FN's verdensmål 3. Proces for Region Hovedstadens handlingsplan for FN's verdensmål Side 12 af 22

13 4. ORIENTERING: ANSØGNINGER TIL PULJE TIL SAMARBEJDSPROJEKTER MED KOMMUNER OG CIVILSAMFUND PÅ PSYKIATRIOMRÅDET BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Regionsrådet har afsat 2 mio. kr. til en pulje til samarbejdsprojekter med kommuner og civilsamfund på psykiatriområdet. Puljen skal udmøntes af social- og psykiatriudvalget, og der er tre ansøgningsfrister i 2019 henholdsvis den 14. januar, 8. april og 21. juni. Der er ikke kommet puljeansøgninger til første ansøgningsrunde. INDSTILLING Administrationen indstiller over social- og psykiatriudvalget: At tage til orientering, at der ikke er indkommet ansøgninger til puljen i første ansøgningsrunde. POLITISK BEHANDLING SAGSFREMSTILLING Regionsrådet har i budgettet for 2019 afsat en pulje på to mio. kr. til samarbejdsprojekter med kommuner og civilsamfund indenfor psykiatriområdet. Regionsrådet har ud af puljen reserveret 0,5 mio. kr. til et samarbejdsprojekt med det anonyme rådgivningstilbud Headspace, der henvender sig til unge mellem 12 og 25 år. Herefter er der 1,5 mio. kr. i puljen. Det er social- og psykiatriudvalget, der efter delegation fra regionsrådet, behandler ansøgningerne og udmønter puljen til ansøgerne. Puljen skal sikre en mere sammenhængende psykiatri og nedbryde barrierer på tværs af sektorovergange, så der skabes netværk og dialog mellem Region Hovedstadens Psykiatri, kommuner og civilsamfund. Projekterne skal udover at fremme samarbejder på tværs, udvikle nye løsningsforslag i relation til konkrete problemstillinger, som kan forebygge og fremme (livs-) kvaliteten og sammenhængen i patientforløbet. Region Hovedstaden offentliggjorde puljeopslaget i midten af december 2018 til Region Hovedstadens Psykiatri, Psykiatriforeningernes Fællesråd og KKR Hovedstaden samt via pressen. Der er ikke indkommet nogle puljeansøgninger til første ansøgningsrunde, der udløb den 14. januar Der har inden puljen blev offentliggjort været indsendt to ansøgninger. Administrationen har sendt ansøgningsskemaet til de to foreninger og har oplyst om ansøgningsfrister. Den ene forening har meddelt, at de vil søge i anden ansøgningsrunde, der udløber den 8. april KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen har ingen konsekvenser. RISIKOVURDERING En tiltrædelse af indstillingen har ingen risici. BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER Der er ingen økonomiske konsekvenser. KOMMUNIKATION Administrationen vil igen tage direkte kontakt til alle relevante organisationer og foreninger for at gøre opmærksom på puljen. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES Administrationen indstiller, at social- og psykiatriudvalget behandler ansøgninger til puljen på udvalgets Side 13 af 22

14 ordinære møder den 22. maj og den 28. august DIREKTØRPÅTEGNING Charlotte Hosbond / Hanne Rasmussen JOURNALNUMMER Side 14 af 22

15 5. ORIENTERING: PROJEKT INKLUSION - IPS OG SHERPA BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Social- og psykiatriudvalget har ønsket en orientering om projekt inklusion, som er en fælles projektbetegnelse for projekterne Sherpa og projekt Individuelt Planlagt job med Støtte. Baggrunden for denne orientering er, at de første resultater fra projekt Individuelt Planlagt job med Støtte (IPS) netop er offentliggjort. INDSTILLING Administrationen indstiller: At social- og psykiatriudvalget tager orienteringen til efterretning. POLITISK BEHANDLING SAGSFREMSTILLING Projekt inklusion undersøger, om mennesker med psykisk sygdom får bedre mulighed for at komme tilbage i arbejdslivet, hvis de kommer direkte ud på en arbejdsplads med hjælp fra en konsulent, der følger dem tæt, frem for at komme igennem forberedelseskurser først, som det typisk sker i dag. Projekt inklusion består af 2 delprojekter, projekt Sherpa og projekt Individuelt Planlagt job med Støtte (IPS). Projekt Individuelt Planlagt job med Støtte (IPS) Projekt Individuel Planlagt job med Støtte (IPS) er en beskæftigelsesindsats, som hjælper borgere med svære sindslidelser i beskæftigelse eller uddannelse. IPS konsulenter er ansat i jobcenteret men er udstationeret i den ambulante regionale psykiatri, hvor de har et tæt samarbejde med den enkelte borgers behandlere. Resultaterne for IPS er netop offentliggjort og viser, at 13 % flere kom i ordinært arbejde eller uddannelse sammenlignet med borgere som modtager en almindelig beskæftigelsesindsats. Deltagerne i IPS-gruppen arbejdede i gennemsnit flere timer end borgere, som modtager en almindelig indsats og var desuden væsentligt mere tilfredse med den behandling de modtog. Der var derudover ikke forskel mellem deltagere i IPS og borgere, der modtager en almindelig indsats i forhold til helbred herunder udvikling eller tilbagevenden af psykisk sygdom. Status på IPS er, at hovedresultaterne nu er offentliggjort ved ph.d.-afhandling. Yderligere resultater forventes offentliggjort ved endnu en ph.d.-afhandling primo Der pågår ligeledes en sundhedsøkonomisk evaluering, hvor resultatet fortsat er ved at blive analyseret. Resultaterne forventes også at foreligge primo Projekt Sherpa Projekt Sherpa er en beskæftigelsesrettet indsats, som støtter borgere, der første gang får angst, depression eller bipolar sindslidelse, på deres vej tilbage i arbejde eller uddannelse. Projekt Sherpa er afsluttet, og og der er publiceret en ph.d.-afhandling samt en afrapportering med resultaterne. Resultatet for Sherpa er, at flere af de borgere, der modtog Sherpa indsatsen, kom i arbejde sammenlignet med de borgere, som modtog de almindelige beskæftigelsestilbud. Forskellen mellem de to grupper var dog ikke statistisk signifikant. Resultater på den sundhedsøkonomiske evaluering er fortsat ved at blive analyseret og forventes at foreligge primo Det vil i den sundhedsøkonomiske evaluering blandt andet blive undersøgt, om brugen af Sherpa har samfundsøkonomiske konsekvenser. Derudover er en mindre artikel vedr. udvikling i symptomer over tid under udarbejdelse. Det videre forløb med Projekt Individuelt Planlagt job med Støtte og Sherpa Projekt Individuelt Planlagt job med Støtte fortsætter i København, Frederiksberg og Silkeborg kommuner, som alle har været en del af projektet. Sherpa indsatsen er ikke blevet videreført efter projektets afslutning. KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv konsekvenser. Side 15 af 22

16 RISIKOVURDERING En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere risici end det i sagen henviste. BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser. KOMMUNIKATION Der er ikke planlagt en kommunikationsindsats. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES DIREKTØRPÅTEGNING Charlotte Hosbond/ Carine Bududu Heltberg JOURNALNUMMER Side 16 af 22

17 6. ORIENTERING: STATUS FOR COLLABORATIVE CARE BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Social- og psykiatriudvalget har ønsket en orientering om projektet Collaborative Care, der har været afprøvet i fire ud af fem regioner. Collaborative Care er et behandlingstilbud til mennesker med angst og depression og er et samarbejde mellem den alment praktiserende læge og en specialuddannet, erfaren sygeplejerske fra psykiatrien. Der er lavet en samlet foreløbig national evaluering i december INDSTILLING Administrationen indstiller til social- og psykiatriudvalget: At orientering om Collaborative Care tages til efterretning. POLITISK BEHANDLING SAGSFREMSTILLING Metoden Collaborative Care er et behandlingstilbud til mennesker med angst og depression og afprøvet med gode resultater i andre lande. Som led i satspuljeaftalerne fra er Collaborative Care afprøvet i Danmark med forskellige modeller i Region Hovedstaden, Region Sjælland, Region Midtjylland og Region Nordjylland. I alle de danske modeller er Collaborative Care forankret hos den alment praktiserende læge men med tilknytning af care managers, der er sygeplejersker ansat i den regionale psykiatri med uddannelse og erfaring med behandling af mennesker med angst og depression. Collaborative Care er tænkt som en måde at styrke samarbejdet mellem den alment praktiserende læge og den specialiserede psykiatri. Patienter tilbydes et Collaborative Care-forløb efter kontakt til egen praktiserende læge. Forløbet består af konsultationer med samtaleterapi enten individuelt eller i grupper. Samtaleterapi gennemføres typisk af en care manager. De praktiserende læger er fra hele regionen undtagen Bornholm. Lægerne har selv valgt at være med i projektet. De er tilfældigt fordelt i to grupper, hvor den ene gruppe får tildelt en care manager, og de patienter lægen henviser bliver tilbudt en Collabri indsats, og i den anden gruppe henvises patienter, som får den sædvanlige indsats (også kaldet en kontrolgruppe, som bruges til at måle om Collabri indsatsen har en bedre eller dårligere effekt). Det er den praktiserende læge, som henviser patienter til projektet ud fra den kliniske vurdering af, om de er i målgruppen eller ej. Herefter foretager projektet en mere udførlig screening af hver henviste patient, og er de fortsat i målgruppe bliver de tilbudt deltagelse. Internationale studier viser, at der er positiv effekt af collaborative care på symptomer for depression, men for angst er der ikke foretaget mange studier, så her mangler der viden. Foreløbige resultater af den nationale evaluering De foreløbige resultater af den samlede nationale evaluering viser, at modellerne for Collaborative Care kan implementeres i Danmark, at de giver mening for fagpersonerne og at patienterne udtrykker tilfredshed. Da der ikke blev tilmeldt nok patienter, som modtager sædvanlig behandling til forsøget, kan der ikke konkluderes noget om behandlingseffekten, og om hvorvidt dem der modtager collaborative care får det bedre end dem, der modtager sædvanlig behandling. Derfor blev der i 2018 påbegyndt et revideret forsøg af modellen. Resultaterne heraf forventes primo 2020, og de sundhedsøkonomiske omkostninger beregnes igen for at undersøge om, der er gevinster på sundhedsydelser og beskæftigelsesområdet på længere sigt. Evalueringen af patienternes oplevelse viser, at patienter som modtager collaborative care, bliver bedre til at håndtere deres sygdom, og de er helt overordnet meget tilfredse med deres behandling. Patienterne oplever, at de har fået bedre indsigt i deres egen sygdom, og at de er blevet bedre til at genkende, håndtere og forebygge symptomer. En hurtig og veltilrettelagt indsats betyder noget for patienternes positive oplevelser, men mange fremhæver især relationen til care managerne som positiv. Side 17 af 22

18 Det videre forløb De foreløbige resultater af den nationale evaluering præsenteres i en samlet national evalueringsrapport. Evalueringen og anbefalingerne skal drøftes i psykiatridirektørkredsen i Danske Regioner i februar Herefter vil evalueringen og anbefalingerne blive sendt til Sundheds- og Ældreministeriet. Når undersøgelsen af behandlingseffekten er gennemført primo 2020 samles disse resultater med de nuværende foreløbige resultater. KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen ingen konsekvenser. RISIKOVURDERING En tiltrædelse af indstillingen ingen risici. BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser. KOMMUNIKATION Der er ikke planlagt en særskilt kommunikationsindsats. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES DIREKTØRPÅTEGNING Charlotte Hosbond / Hanne Rasmussen JOURNALNUMMER Side 18 af 22

19 7. EVENTUELT BILAGSFORTEGNELSE 1. Foreløbig sagsliste social- og psykiatriudvalget 2019 Side 19 af 22

20 DAGSORDEN Social- og psykiatriudvalget - meddelelser SOCIAL- OG PSYKIATRIUDVALGET MØDETIDSPUNKT :00 MØDESTED Regionsgården, mødelokale H4 MEDLEMMER Susanne Due Kristensen Martin Schepelern Hanne Andersen Henrik Thorup Karsten Skawbo-Jensen Maria Gudme Marianne Frederik Niels Høiby Peter Westermann Stine Roldgaard Formand Næstformand Medlem Medlem Medlem Medlem Medlem Medlem Medlem Medlem Side 20 af 22

21 INDHOLDSLISTE 1. Meddelelse: Samarbejdsaftale mellem Headspace og Region Hovedstadens Psykiatri Side 21 af 22

22 1. MEDDELELSE: SAMARBEJDSAFTALE MELLEM HEADSPACE OG REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI MEDDELELSER Regionsrådet har med budgetaftalen for 2019 besluttet at afsætte 0,5 mio. kr. årligt fra 2019 og frem til finansiering af en samarbejdsaftale mellem Region Hovedstadens Psykiatri og Headspace (Det Sociale Netværk). Den konkrete ordlyd i budgetaftalen er: Vi ønsker i det hele taget en mere sammenhængende psykiatri. Derfor afsætter vi en pulje på to mio. kr. til at styrke samarbejdet med kommuner og civilsamfund, herunder en samarbejdsaftale med headspace Der har været et indledende møde mellem Region Hovedstadens Psykiatri og Det sociale netværks direktør og lederen af Headspace Center København den 9. januar 2019, og Region Hovedstadens Psykiatri er i gang med at udarbejde en nærmere beskrivelse den kommende samarbejdsmodel. Forankringen af samarbejdet vil ske i Region Hovedstadens PsykInfo-enhed, som er en del af Region Hovedstadens Psykaitri. Samarbejdsmodellen udformes under hensyntagen til den givne økonomiske og organisatoriske ramme, hvilket indebærer, at det ikke vil være alle headspacecentre i Region Hovedstaden, der vil være omfattet til en start. Modellen vil tage højde for regionens organisering af hospitalspsykiatrien herunder den fælles centrale visitation, som forsat vil være indgang for ikke akutte patienter til behandling i Region Hovedstadens Psykiatri. De afsatte budgetmidler forventes anvendt til en opnormering af de psykiatrifaglige rådgivningsressourcer i PsykInfo. Rekrutteringen af en erfaren psykiatrifaglig sygeplejerske forventes at ske, umiddelbart efter samarbejdsmodellen er fastlagt. I så fald vil samarbejdet kunne starte op umiddelbart efter sommerferien Social og psykiatriudvalget vil blive orienteret om den endelige aftale og det eksakte tidspunkt for samarbejdets opstart. Efter et år (medio 2020) evalueres samarbejdsmodellen, og udvalget vil ligeledes blive orienteret herom. JOURNALNUMMER Side 22 af 22

23 Psykiatri Punkt nr. 1 - Beslutning: Treårsplan Bilag 1 - Side -1 af 28 Handleplan for udvikling og forankring af en recoverykultur i Region Hovedstadens Psykiatri

24 Punkt nr. 1 - Beslutning: Treårsplan Bilag 1 - Side -2 af 28 INDHOLD FORORD HVEM HVAD VIL VI? HVORDAN INDSATSOMRÅDER PERSONLIG RECOVERY HÅB OG OPTIMISME Recovery-mentorer IDENTITET OG SELVVÆRD Skolen for Recovery MENING OG MESTRING Personlige mål, ønsker og drømme Netværk og overgange EMPOWERMENT OG INDFLYDELSE Fælles beslutningstagning TILKNYTNING OG SAMHØRIGHED Pårørendestøtte og -samarbejde ORGANISATORISK RECOVERY-ORIENTERING Viden og Vidensdeling Kompetenceudvikling Recovery-orienteret sprog Ledelse Forskning Kvalitetssikring ORGANISERING OG PROCES LITTERATURLISTE SLUTNOTER Region Hovedstadens Psykiatri 2019

25 Punkt nr. 1 - Beslutning: Treårsplan Bilag 1 - Side -3 af 28 Udvikling og forankring af en recovery-kultur i Region Hovedstadens Psykiatri FORORD I Region Hovedstadens Psykiatri tror vi på, at fokus på recovery er vejen frem. Recovery tænder håb om, at det er muligt at få det bedre, selv når diagnosen er blandt de sværeste. Med Strategi for Brugerdeltagelse fra 2014 tog Region Hovedstadens Psykiatri et stort og vigtigt skridt mod at sætte patientens ønsker og aktive deltagelse på dagsordenen i alle led af organisationen. Organisatorisk brugerinddragelse er et middel til at udvikle en organisatorisk recoverykultur, der understøtter patienternes mulighed for personlig recovery. Med Udvikling og forankring af en recoverykultur tager vi skridtet videre og sætter retningen for, hvor vi skal hen for at fortsætte en recoveryorienteret udvikling. Siden 2014 har vi bl.a. etableret Skolen for Recovery og ansat recovery-mentorer i alle centre i Region Hovedstadens Psykiatri samt etableret 15 patientstyrede senge på tværs af hele organisationen. Vi har struktureret og systematiseret brugerdeltagelse og -inddragelse, fx med patient- og pårørenderepræsentanter i beslutningsfora, dialogmøder og direkte patientfeedbackmøder på alle centrene. Disse tiltag er nu blevet en fast forankret del af driften, og der arbejdes ligeledes med, at læringen fra de lokale fora anvendes i det løbende forbedringsarbejde på afsnitsniveau. Vi har nu bevæget os fra et fokus på brugerdeltagelse til et fokus på recovery, da recovery er mere end brugerdeltagelse. Det er også en forståelse af, at det er muligt at komme sig fra sygdom og leve et meningsfuldt liv, selv med eventuelle begrænsninger. Vi skal som psykiatri tage ansvar og sikre, at det professionelle og faglige integreres med patienters ønsker, behov og holdninger. Vi er nået langt, men er endnu ikke i mål. Det næste skridt for Region Hovedstadens Psykiatri er at arbejde henimod, at recovery-orientering bliver forankret som en del af den daglige kliniske praksis og organisationskulturen, så værdier, sprog og handlinger skaber og understøtter en recovery-orienteret pleje, behandling og rehabilitering. Derfor skal vi også sikre at de ledelsesmæssige beslutninger skaber den bedst mulige ramme for at understøtte dette arbejde. Patienter og pårørende skal opleve, at de bliver støttet i deres recovery-proces i Region Hovedstadens Psykiatri. Vi skal være endnu bedre til at lytte til patienter og pårørende. På vegne af Forum for Recovery, Patientsikkerhed og Tvang. Med venlig hilsen Anne Hertz Vicedirektør i Region Hoved stadens Psykiatri 3

26 Punkt nr. 1 - Beslutning: Treårsplan Bilag 1 - Side -4 af 28 Udvikling og forankring af en recovery-kultur i Region Hovedstadens Psykiatri HVEM Denne handleplan har til formål at udvikle Region Hovedstadens Psykiatri som organisation, og fokus for handleplanen er at udvikle kultur og praksis i psykiatrien, så en recovery-orienteret pleje, behandling og rehabilitering fremmes og understøttes. Vi har været i gang med dette arbejde i nogle år, og fokus i denne handleplan er derfor hovedsageligt at forankre og udbrede eksisterende recoveryunderstøttende indsatser og i mindre grad at udvikle helt nye indsatser. Målgruppen for planen er derfor flere forskellige grupper, der er essentielle for, at denne udvikling kan ske. Medarbejdere og ledere på alle niveauer og i alle dele af Region Hovedstadens Psykiatri er en del af målgruppen for planen, hvilket stiller krav til kompetenceudvikling og strukturelle forandringer. Patienter og pårørende er den anden vigtige del af målgruppen, da en recovery-proces dels er en personlig og unik proces, og dels stiller krav om aktiv deltagelse fra den enkelte for at kunne lykkes. Patienter og pårørende er således samarbejdspartnere i at udvikle en recoverykultur i psykiatrien, og skal støttes i at udvikle deres ressourcer og kompetencer i deres forløb. Derfor er planen udviklet i samarbejde med patienter, pårørende og repræsentanter for patient- og pårørendeorganisationerne, samt medarbejdere og ledere fra Region Hovedstadens Psykiatri. HVAD VIL VI? Denne plan er et redskab til at udmønte visionerne om en psykiatri med patienten i centrum, og en psykiatri, hvor recovery er fundament for patientbehandlingen. Planen har sit afsæt i: Regionsrådets visioner for Fremtidens Psykiatri Region Hovedstadens Psykiatris På vej mod brugerdeltagelse i psykiatrien en strategi for brugerinddragelse & samarbejde 2014 Region Hovedstadens Psykiatris Fokus, Forenkling og Forbedring i Region Hovedstadens Psykiatri Region Hovedstadens Psykiatris Handleplan for nedbringelse af tvang i Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatriudvalgets treårsplan Den fortsatte udvikling af psykiatrien i Region Hovedstaden Region Hovedstadens Psykiatris værdigrundlag International litteratur om recovery Samt rapporter, notater og evalueringer om indsatserne, der blev igangsat på baggrund af På vej mod Brugerdeltagelse og andre relevante indsatser og projekter i Region Hovedstadens Psykiatri. 1,2,3,4,5 Vi fortsætter i den retning, der blev lagt med Brugerdeltagelsesstrategien fra 2014, og bygger denne plan på Region Hovedstadens Psykiatris værdier : faglighed, respekt, ansvar og udvikling. Gennem de indsatser der igangsættes i forlængelse af planen, skal vi videreudvikle kultur og praksis i Region Hovedstadens Psykiatri, og også selv være i front af nye tilgange, der understøtter recovery. Udvikling og forskning prioriteres således højt. Det er ledernes ansvar at skabe rammer for at arbejde recovery-orienteret og understøtte medarbejderne i at udvikle deres kompetencer indenfor feltet, og det er alle medarbejderes ansvar at skabe en ligeværdig relation til patienter og pårørende, der bygger på samarbejde og fælles anerkendelse af og respekt for den andens ekspertise. I Region Hovedstadens Psykiatri anvender vi definitionen om personlig recovery, som den blev formuleret af William Anthony i 1993: Personlig recovery defineres som en dybt personlig, unik forandringsproces med hensyn til ens holdninger, værdier og mål, færdigheder og/eller roller. Det er en måde at leve et tilfredsstillende liv på præget af håb og aktiv medvirken selv med de begrænsninger, der er forårsaget af sygdom. Recovery indebærer udvikling af ny mening og nyt formål med ens liv. (Anthony, 1993, s.17) En recovery-orienteret tilgang til pleje, behandling og rehabilitering betyder således, at man har en overbevisning om, at det grundlæggende er muligt at komme sig fra psykisk sygdom, og at det er muligt at leve et værdifuldt liv, selv med eventuelle begrænsninger. En recovery-orienteret praksis integrerer patientens perspektiv 4

27 Punkt nr. 1 - Beslutning: Treårsplan Bilag 1 - Side -5 af 28 Udvikling og forankring af en recovery-kultur i Region Hovedstadens Psykiatri og gør dette centralt i plejen, behandlingen og rehabiliteringen, gennem fokus, tilgange, værdier, sprog og roller. Der er stor forskel på at være barn eller ung og være voksen i psykiatrien. Selvom de samme værdier, mål og indsatser gør sig gældende for alle dele af organisationen, ser den unikke recovery-proces alligevel anderledes ud, når man er et barn eller en ung. Region Hovedstadens Psykiatri anvender følgende definition af børn og unges recovery-proces: Recovery skal ses som en personlig og relationel udviklingsproces, hvor barnet får mulighed for at opnå en så normal opvækst som muligt; udvikle sig emotionelt, kognitivt og socialt bedst muligt og dermed blive i stand til at leve et tilfredsstillende og meningsfyldt liv på trods af de begrænsninger og symptomer, sygdommen måtte påføre barnet. I nogle tilfælde afhænger barnets recovery af en parallel udviklingsproces hos forældrene. (På vej mod brugerdeltagelse i psykiatrien en strategi for brugerinddragelse & samarbejde 2014) Som barn og ung er man ikke færdig med at udvikle sig, så recovery for børn og unge handler i mindre grad om at komme sig, og i højere grad om at udvikle sig. Og hvor den voksnes recovery-proces ofte handler om at finde ny mening i livet, kan det for børn og unge i stedet være forældrene, der skal finde ny mening. Det er således (endnu mere) vigtigt for de af vores patienter, der er børn og unge, at vi har fokus på forældrenes og familiens rolle og igangsætter indsatser, der kan understøtte hele familiens udvikling og recovery-proces. Visionen for Region Hovedstadens Psykiatris fremadrettede recovery-arbejde er således: HVORDAN? For at fastholde og videreudvikle en recovery-orienteret tilgang til pleje, behandling og rehabilitering, skal planen udmøntes på alle niveauer af organisationen. Planens mål skal indarbejdes i den daglige praksis på afsnit og centre, samt på de store linjer i målstyring, strategier og den interne og eksterne kommunikation. I centrenes årsaftaler fastlægges de konkrete mål for det enkelte center, hvilket sikrer at handleplanens mål udmøntes i den daglige praksis. Recovery-orienteret pleje, behandling og rehabilitering skal opnås gennem høj faglighed, baseret på evidens og nyeste viden fra ind- og udland. Derfor tager planen afsæt i CHIME-modellen 6. I 2011 lavede britiske forskere en systematisk gennemgang af studier, der har undersøgt hvad recovery er, på baggrund af patienternes egne forståelser. Studiet peger på fem afgørende elementer der fremmer den personlige recovery-proces, og CHIME er en sammentrækning af følgende engelske betegnelser: Connectedness Tilknytning og samhørighed Hope and optimism Håb og optimisme Identity Identitet og selvværd Meaning in life Mening og mestring Empowerment Empowerment og selvstændighed Disse fem elementer kan hver for sig eller i kombination understøtte den personlige recovery-proces. Indsatserne der igangsættes på baggrund af denne plan, opdeles bl.a. i forhold til de fem elementer i CHIME-modellen. VORES VISION Alle patienter og pårørende møder en recovery-orienteret pleje, behandling og rehabilitering alle steder i Region Hovedstadens Psykiatri Alle ledere og medarbejdere ved, hvad recovery-orienteret kultur indebærer og arbejder ud fra de grundlæggende værdier Vi måler effekten af vores indsatser og bruger det aktivt i det lokale forbedringsarbejde Vi lægger recovery-værdier til grund for udviklingen af behandlingstilbud og organisationen i samarbejde med patienter og pårørende 5

28 Punkt nr. 1 - Beslutning: Treårsplan Bilag 1 - Side -6 af 28 Udvikling og forankring af en recovery-kultur i Region Hovedstadens Psykiatri Elementerne er ligestillede og optræder i denne plan i den rækkefølge, der svarer til, hvor langt vi er med implementeringen af de enkelte indsatser derunder. De første indsatser er således dem, vi har arbejdet med en del år, og som er ved at få fodfæste i organisationen og skal fastholdes fremadrettet. De næste er de indsatser, vi har arbejdet med, men som kræver en ekstra indsats for at blive fuldt implementeret, og de sidste er de indsatser, der er helt nye og først skal igangsættes med denne plan. Håb og optimisme Tilknytning og samhørighed Identitet og selvværd Empowerment og selvstændighed Mening og mestring Figur 1: The CHIME Framework of recovery processes De mål, der er opstillet i visionen skal opnås ved, at vi i organisationen arbejder ud fra og udbreder følgende recovery-orienterede og -understøttende værdier, der ligeledes er baseret på CHIME-modellen: 6

29 Punkt nr. 1 - Beslutning: Treårsplan Bilag 1 - Side -7 af 28 Udvikling og forankring af en recovery-kultur i Region Hovedstadens Psykiatri VORES RECOVERY-VÆRDIER Håb og optimisme: Vi mener, at alle patienter har mulighed for at komme sig, udvikle sig og leve et meningsfuldt liv, og vi skal støtte denne proces. Identitet og selvværd: Vi ser det hele menneske og ikke kun en diagnose, og vi anvender et sprog, der understøtter dette. Mening og mestring: Vi støtter patienter og pårørende i at udvikle recovery-kompetencer og ressourcer, så de bliver i stand til at finde ny mening i tilværelsen Empowerment og selvstændighed: Vi har respekt for patientens og pårørendes behov og ønsker, og disse indgår i beslutninger om og tilrettelæggelse af pleje, behandling og rehabilitering (individniveau) Vi fortsætter med at inddrage patienter og pårørende systematisk i udviklingen af en recovery-orienteret pleje, behandling og rehabilitering (organisationsniveau). Tilknytning og samhørighed: Vi mener, at patientens pårørende, netværk og tilknytning til civilsamfundet er essentiel for deres recoveryproces og vi skal støtte dem i at udbygge og fastholde relationer. INDSATSOMRÅDER For at vi kan opnå vores mål om at tilbyde recovery-orienteret pleje, behandling og rehabilitering, skal vi både udvikle den recovery-orienterede praksis i mødet med patienten, og den recovery-orienterede organisation. Vi arbejder således med to overordnede indsatsområder: Personlig recovery Organisatorisk recovery-orientering Indsatserne, der understøtter patientens personlige recovery-proces opdeles yderligere i fem områder, der svarer til elementerne i CHIME-modellen; Samhørighed og tilknytning, Håb og optimisme, Identitet og selvværd, Mening og mestring, Empowerment og selvstændighed. Indsatserne, der skal øge den organisatoriske recoveryorientering, er inddelt i følgende seks områder: Viden og vidensdeling, Kompetenceudvikling, Ledelse, Sprog, Forskning og Kvalitetssikring. Håb og optimisme Identitet og selvværd Mening og mestring Empowerment og selvstændighed Tilknytning og samhørighed Indsatser Organisationsudvikling 7

30 Punkt nr. 1 - Beslutning: Treårsplan Bilag 1 - Side -8 af 28 Udvikling og forankring af en recovery-kultur i Region Hovedstadens Psykiatri PERSONLIG RECOVERY De enkelte indsatser er placeret under det element i CHIME-modellen, som indsatsen primært understøtter. En indsats under et givent element vil således ikke nødvendigvis være det eneste, vi gør for at løfte dette område, da de fleste indsatser vil kunne understøtte flere af elementerne i modellen. HÅB OG OPTIMISME At opleve håb og optimisme for fremtiden bidrager positivt til den enkeltes personlige recovery-proces. Indsatsområdet og de følgende initiativer skal styrke patientens og familiens og de pårørendes tro på, at det er muligt at komme sig efter en psykisk lidelse ved at udbygge relationer, der holder håbet levende og motiverer til forandring. RECOVERY-MENTORER Formål En recovery-mentor er en medarbejder, som selv har været patient i psykiatrien, og som agerer rollemodel og brobygger for patienter og medarbejdere. Funktionen har til hensigt, via peer-to-peer støtte 7, at understøtte patientens recovery-proces og deltagelse i eget behandlingsforløb. Evaluering af den nuværende ordning i Region Hovedstadens Psykiatri viser at recovery-mentorerne indgyder håb og bygger bro mellem patienterne og de øvrige medarbejdere, og at recovery-mentorerne skubber kulturen i afsnittene i en recovery-orienteret retning. Recovery-mentorordningen skal fortsat være med til at styrke recovery-kulturen i Region Hovedstadens Psykiatri. Der skal være større klarhed om recovery-mentorernes funktioner og faglighed, og på det enkelte afsnit skal mentorerne og mentorarbejdet opfattes som en integreret del af den faglige kvalitet det skal være nødvendigt og ikke bare relevant at have en mentor. Status Recovery-mentorordningen startede i Region Hovedstadens Psykiatri i Der er udmøntet lønkroner til ansættelse af recovery-mentorer på alle centre. Indsatsen er i fortsat udvikling, og står overfor en større udvidelse i 2019 med tilføjelsen af recovery-mentorer i F-ACTteams 8 i de psykiatriske ambulatorier. Disse to recovery-mentorindsatser skal samtænkes, og der skal tegnes en samlet retning for udviklingen af indsatserne, inkl. en fælles funktionsbeskrivelse for recovery-mentorerne og et introduktionsforløb for recovery-mentorer. Via et satspuljeprojekt er der udviklet et uddannelsesforløb for peers i psykiatriske ambulatorier og kommuner samt deres kolleger. Satspuljeprojektet stoppede i juni I efteråret 2018 har en arbejdsgruppe udviklet fundament og uddannelsesindhold for peeruddannelsen, og denne er opstartet i efteråret I Børne- og Ungdomspsykiatrien har der siden 2015 været ansat forældrementorer, der holder samtaler med forældre til børn og unge, der er tilknyttet centret og deltager derudover i aktiviteter på afsnittene, og indsatsen er gjort permanent. I voksenpsykiatrien er man på nogle få centre begyndt at have pårørendementorer. Disse er også peerstøttemedarbejdere, ligesom recoverymentorerne. Initiativer Der er udmøntet lønkroner til alle centre, og vi skal sikre, at der fortsat er ansat recovery-mentorer på alle centre. Peer-uddannelsen på Skolen for Recovery fortsætter i Uddannelsen evalueres og justeres løbende, og der gennemføres en større evaluering efter tre forløb af uddannelsen. Der udarbejdes ny funktionsbeskrivelse for recoverymentorerne, så opgaverne ensrettes og udvikles. Der arbejdes på at udvide ordningen til flere afsnit. Der tilbydes supervision til mentorerne i forbindelse med de eksisterende erfamøder. VIP-vejledning til dokumentation af recovery-mentorernes arbejde revideres, og det undersøges om mentorerne kan få adgang til at læse og dokumentere i patientjournalen i Sundhedsplatformen via samtykkeerklæring fra patienten. Indsatsen med forældrementorer i Børne- og Ungdomspsykiatrien skal fortsat styrkes. Succeskriterier Peer-uddannelsen på Skolen for Recovery fortsæt 8

31 Punkt nr. 1 - Beslutning: Treårsplan Bilag 1 - Side -9 af 28 Udvikling og forankring af en recovery-kultur i Region Hovedstadens Psykiatri ter i 2019, og alle nyansatte recovery-mentorer skal deltage i uddannelsen. På sigt åbnes uddannelsen også for frivillige og peerstøtte-medarbejdere fra kommuner. Ny funktionsbeskrivelse for mentorerne implementeres endeligt i Der udarbejdes ligeledes funktionsbeskrivelse for pårørendementorer og forældrementorer. Recovery-mentorindsatsens organisering evalueres, og der foretages de relevante ændringer på baggrund af resultaterne. I 2019 revideres VIP-vejledningen til dokumentation af recovery-mentorernes arbejde, og det undersøges det om mentorerne kan få adgang til at læse og dokumentere i patient-journalen i Sundhedsplatformen via samtykkeerklæring fra patienten. IDENTITET OG SELVVÆRD Identitet og selvværd er vigtige elementer i den personlige recovery-proces. Dette indsatsområde har til formål at støtte patienten i at forstå sig selv som et helt menneske med sin egen særegne identitet. Vi skal derfor give patienten værktøjer til at opbygge et mere positivt selvbillede, der øger den enkeltes selvværd og modvirker stigma. SKOLEN FOR RECOVERY Formål Skolen er etableret efter recovery college-modellen, der har vundet indpas over hele verden, såsom England, Australien, Canada, Japan, Skandinavien og flere vesteuropæiske lande. Formålet med et recovery college er grundlæggende at være medvirkende til udviklingen af en mere recovery-orienteret psykiatri 9. Skolen for Recovery fremmer patienters, pårørendes og medarbejderes viden om recovery med fokus på ligeværdig læring og udvikling af kompetencer hos det enkelte menneske uanset baggrund. Skolen er ikke et behandlingstilbud, men et undervisningstilbud, som komplementerer Region Hovedstaden Psykiatris eksisterende behandlings- og rehabiliteringstilbud. Omdrejningspunktet for undervisningen er recovery håb, muligheder og empowerment, og fokus er på, at det enkelte menneske finder frem til de virkemidler og redskaber, som kan bidrage til, at han eller hun kan leve et, for ham eller hende, mere tilfredsstillende og meningsfuldt liv. Et bærende element for skolen og i undervisningen er samskabelse. Viden og erfaringer deles og opstår mellem patienter, pårørende, medarbejdere og undervisningsteamet bestående af en underviser med brugererfaring og en underviser med en fagspecifik baggrund. Status Skolen for Recovery har eksisteret siden Løbende evalueringer har vist stor tilfredshed med tilbuddet 10. Antallet af kursister, undervisere, kurser og undervisningssteder er løbende øget. Dog ligger antallet af pårørende- og medarbejderkursister lavt. Desuden er der ønsker om at undervisningen bliver endnu mere udbredt i regionen, både mht. undervisningslokaliteter, målgrupper og samarbejdspartnere. Skolen har etableret et tværsektorielt samarbejde med 4 kommuner i et pilotprojekt vedrørende fælles samskabt recoveryskole undervisning ( Skole på Tværs ). Formålet er at øge oplevelsen af sammenhæng i behandlingen og recovery-forståelsen på tværs af sektorer, for patienter, pårørende og medarbejdere, samt at kræfter og viden i civilsamfundet inkluderes i skolens aktiviteter. Initiativer Der tilstræbes en mere ligelig fordeling af kursister både hvad angår fordeling mellem patienter, pårørende og medarbejdere og fordelingen mellem de psykiatriske centre, så implementeringen af viden om recovery og recovery-værdier hos patienter, pårørende og medarbejdere fremmes. Der iværksættes en undersøgelse blandt medarbejdere og ledere vedrørende relevansen af skolens kurser for denne gruppe. Det gøres obligatorisk for alle læger under uddannelse og specialpsykologer under uddannelse at tage et kursus på Skolen for Recovery. Der udvælges 1-3 kurser, der giver en god introduktion til recoverybegrebet, som anbefales særligt til denne gruppe. Afholdelse af kurser, der særligt henvender sig til unge under 18, samt fortsat afholdelse af kursus for forældre i samarbejde med og i regi af Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center. Kendskabet til skolens principper og værdier skal fremmes, såvel internt i organisationen som i relation til andre samarbejdspartnere kommunalt og i civilsamfundet. Erfaringer fra pilotprojektet Skole på Tværs skal udbredes til et bredere samarbejde med flere kommuner. 9

32 Punkt nr. 1 - Beslutning: Treårsplan Bilag 1 - Side -10 af 28 Udvikling og forankring af en recovery-kultur i Region Hovedstadens Psykiatri Succeskriterier Der deltager ca. 25 % pårørende og 25 % medarbejdere på kurserne. Alle centre bidrager med undervisere, såvel med fagspecifik baggrund som med brugererfaring til skolen. Der er en forholdsvis ligelig fordeling af kursister fra alle centre. Det indskrives i uddannelsesplanerne for læger og specialpsykologer under uddannelse, at de i deres uddannelsestid skal tage mindst ét kursus på Skolen for Recovery. Skolen laver en anbefaling af, hvilke kurser der giver en god introduktion til recoverybegrebet. Èt kursus, der særligt henvender sig til unge under 18 og ét kursus, der særligt henvender sig til forældre til børn og unge, hvert semester på Skolen for Recovery. Den geografiske udbredelse af skolen fortsættes, både indenfor de psykiatriske centre, og i form af en udvidelse af samarbejdet med kommuner om fælles recovery-skole undervisning. En udvidelse af samarbejdet med kommuner sker på baggrund af erfaringerne fra pilotprojektet Skole på Tværs og drøftes i samordningsudvalgene. MENING OG MESTRING Meningsfuldhed er et personligt og komplekst fænomen. Mange beskriver vigtigheden af at føle sig værdsat og involveret i meningsfulde aktiviteter som særligt vigtigt for deres recovery-proces. Indsatserne skal fremme patientens muligheder for at mestre og skabe ny mening i tilværelsen. PERSONLIGE MÅL, ØNSKER OG DRØMME Formål Patienterne skal opleve, at deres behandling er meningsfuld, og at den understøtter deres mestring, udvikling af ressourcer og recovery-proces. For at dette kan ske, er det bl.a. afgørende, at patienten er involveret i at udarbejde sin egen behandlingsplan, og at patienten er med til at træffe beslutning om og sætte personlige mål, ønsker og drømme for sin behandling og oplever, at deres behandling er meningsfuld, samt at deres mål, ønsker og behov bliver anerkendt og værdsat. Status Patientens personlige mål, ønsker og drømme for behandlingen er en fast del af behandlingsplansskabelonen i Region Hovedstadens Psykiatri, og der er sammen med patientrepræsentanter og recovery-mentorer udviklet en vejledning 11, som kan understøtte patient og behandler i at sætte personlige mål og lave handleplan herfor. Kvaliteten af samarbejdet med patienten om at sætte personlige mål, ønsker og drømme for behandlingen er dog varierende fra afsnit til afsnit. Nogle afsnit forbereder drøftelsen af mål, ønsker og plan for behandlingen sammen med patienten inden en samtale om behandlingsplanen. Andre tager først drøftelsen ved samtalen af behandlingsplanen, og nogle får slet ikke talt med patienten om dennes personlige mål, ønsker og drømme. Foruden behandlingsplanen er patientens mål og ønsker også en fast og central del af skabelonen for netværksmøder, de nye patientforløbsbeskrivelser for behandling under indlæggelse samt patientoverblikslisten, der dagligt bruges i F-ACT-teams. I Handleplan for forebyggelse af tvang i Region Hovedstadens Psykiatri, 2018, indgår indsatser, der skal fremme resonans mellem patient og behandler. Resonans kan beskrives som en umiddelbar samklang/kemi mellem to mennesker. Kernen i resonans er at komme til live i hinandens selskab ved at skabe livgivende relationer til hinanden. En god kemi kan understøtte en vellykket psykiatrisk praksis og at patienterne oplever at deres personlige mål og ønsker fremgår af den behandlingsplan, der bliver lagt. Initiativer De gode erfaringer med arbejdet med patientens personlige mål, ønsker og drømme skal beskrives, så de kan udbredes, og der skal ske en videreudvikling og kvalificering af kliniknære redskaber til afsnittene, så de understøttes i at arbejde med patientens personlige mål, ønsker og drømme, og handleplaner herfor i samarbejde med patienten. Redskaberne skal være differentierede i forhold til hvilken fase i behandlingen patienten er i, og hvor denne foregår (akut, døgn, ambulant osv.). Redskaberne skal kunne anvendes af alle faggrupper, så der skabes et fælles sprog omkring personlige mål, ønsker og drømme i hele personalegruppen. De gode erfaringer med resonans skal ligeledes beskrives og udbredes, så arbejdet med personlige mål, ønsker og drømme kan understøttes. 10

33 Punkt nr. 1 - Beslutning: Treårsplan Bilag 1 - Side -11 af Udvikling og forankring af en recovery-kultur i Region Hovedstadens Psykiatri

34 Punkt nr. 1 - Beslutning: Treårsplan Bilag 1 - Side -12 af 28 Udvikling og forankring af en recovery-kultur i Region Hovedstadens Psykiatri Succeskriterier Patientens personlige mål, ønsker og drømme for sit liv og for behandlingen indgår som et kvalitetsmål, der monitoreres på tværs af alle afsnit som led i implementeringen af Region Hovedstadens Psykiatris nye kvalitetsmodel, således at afsnittene får fokus på dette væsentlige recovery-orienterede element, og så kvaliteten af samarbejdet med patienterne om målene øges. 90 % af patienterne oplever, at de har været med til at udarbejde deres behandlingsplan. NETVÆRK OG OVERGANGE Formål Som patient i Region Hovedstadens Psykiatri leves tilværelsen ikke kun under behandlingen, men også som del af et lokalmiljø og i samspil med mange forskellige aktører såsom kommunen, jobcentret og civilsamfundet. Derfor skal indsatser, der iværksættes i Region Hovedstadens Psykiatri skabes i et tæt samarbejde mellem sektorer, så indsatserne bliver sammenhængende og uden tab for patienten. Det skal være meningsfulde tiltag i rette tid, på rette sted, der bedst muligt imødekommer patientens recovery-proces. Samarbejde og kommunikation på tværs af Region Hovedstadens Psykiatri og de enkelte kommuner er en forudsætning for, at patienterne kan få den hjælp, de har krav på, såvel i Region Hovedstadens Psykiatri som i kommunerne. Stepped care er et eksempel på en tværgående organiseringsmodel, der skal sikre bedre og mere fleksible overgange mellem sektorer samt et mere meningsfuldt forløb for patienten 12. Modellen tilgodeser patienternes individuelle behov for løbende at skrue op og ned for behandlingsintensiteten gennem en fleksibel sammenkædning af regionale, kommunale og civile indsatser. I Region Hovedstadens Psykiatri arbejdes der allerede med Stepped care indsatser på bl.a. spiseforstyrrelsesområdet samt dobbeltdiagnoseområdet, og det skal undersøges nærmere, om tilgangen kan udbredes til andre områder. Netværket kan også have en understøttende rolle i patientens overgange mellem forskellige sektorer og netværket bør skabes og styrkes tværsektorielt i et samarbejde mellem region, kommuner og dele af civilsamfundet. Netværk defineres af patienten selv, og kan være pårørende, venner, professionelle fagfolk, eller eksempelvis personer fra den lokale sportsklub. Der er udviklet følgende patient-til-patient redskaber i et partnerskab mellem sundhedsprofessionelle og patienter og pårørende, der også kan understøtte overgangene, samt kontakten til netværket: Udskrivningsguiden Din gode Udskrivelse Guide til et godt hverdagsliv Guide til et godt hverdagsliv for pårørende. De forskellige guides kan i kraft af, at der bliver arbejdet systematisk med dem i region og kommuner og i de civile indsatser medvirke til en større afklaring af patientens og de pårørendes situation, ønsker og behov. Disse kan understøttes af FIT (Feedback Informed Treatment) 13, der kan medvirke til en afklaring af, hvor patienten befinder sig i forhold til behovet for af få skruet op eller ned for behandling. Redskaberne er udviklet på baggrund af flere patienters og pårørendes oplevelser og erfaringer med afsæt i de behov, de har haft for støtte, råd og vejledning i forbindelse med udskrivning og i forbindelse med ambulante behandlingsforløb og genopretningen af et hverdagsliv. Vi ved, at disse redskaber støtter såvel patienter som pårørende i deres forberedelse og tilbagevenden til et hverdagsliv. Derfor ønsker vi, at disse redskaber afhængig af om patienten er indlagt eller i ambulant behandling systematisk bliver udleveret og brugt som redskab til at patient, behandlingssted og netværk kan have fokus på patientens styrker og håb for et bedre hverdagsliv. Guiderne er et håndgribeligt redskab til at huske det hele menneske, som er så meget mere end blot sin sårbarhed og evt. diagnose. Status På baggrund af redskaberne er der udviklet et kursus på Skolen for Recovery, der afholdes flere gange årligt. Både redskaber og kursus er evalueret og justeret på baggrund heraf. Der har endvidere været en afsnitsspecifik indsats på døgnafsnittene, hvor udskrivningsguiden Din gode Udskrivning er blevet introduceret af patientrepræsentanter. Patienter og pårørende har stor glæde og gavn af redskaberne, men oplever ikke i særlig høj grad at de får dem udleveret og sjældent at redskaberne bliver bragt i spil i en dialog med deres behandlere. Desuden er der i 2017 i et samarbejde med patienter, pårørende og repræsentanter fra kommuner og Region Hovedstadens Psykiatri udviklet en skabelon 12

35 Punkt nr. 1 - Beslutning: Treårsplan Bilag 1 - Side -13 af 28 Udvikling og forankring af en recovery-kultur i Region Hovedstadens Psykiatri for netværksmøder for hhv. voksen og børne- og ungeområdet. Formålet med netværksmøder er at understøtte patienten i at komme sig og bidrage til at skabe sammenhæng og koordinering, med udgangspunkt i patientens mål og ønsker. Ydermere kan de være medvirkende til, at det tværsektorielle samarbejde styrkes. Initiativer Guiderne bliver en del af introforløbet i Region Hovedstadens Psykiatri for alle faggrupper via fx oplæg på introforløbene, så det sikres, at alle nye bliver bekendt med recovery-tankegangen på en meget praktisk og forståelig måde. Det sikres, at redskaberne er tilgængelige på alle afsnit og ambulatorier, og der udpeges faste tovholdere på redskaberne, fx recovery-mentorerne, der ved hvor de findes. Det undersøges, om det er relevant at udarbejde guides til særlige målgrupper, som fx børn og unge og ældre. Brugen af skabelonerne for afholdelse af netværksmøder følges løbende, og det vurderes, om der skal ske yderligere tilpasninger. Der udvælges 1-3 indsatser fra handleplanen, som skal udvikles i samarbejde med kommunerne. Muligheden for at iværksætte en Stepped Carebaseret model i Region Hovedstadens Psykiatri drøftes. Succeskriterier De tre redskaber bliver udleveret og anvendt i en dialog mellem behandler og patient på alle afsnit i voksenpsykiatrien. Skabelonerne for afholdelse af netværksmøder er en fast del af det tværsektorielle samarbejde I regi af Samordningsudvalgene udvælges der i indsatser fra handleplanen, der skal udvikles i et tværsektorielt samarbejde. En Stepped Care-baseret model afprøves inden udgangen af EMPOWERMENT OG INDFLYDELSE Mange mennesker med psykiske vanskeligheder oplever i perioder helt eller delvist at miste evnen til at handle og fastholde deres ønsker om indflydelse og medbestemmelse. Metoder til at styrke patientens empowerment og indflydelse er derfor afgørende for den enkeltes recovery-proces. For at fremme empowerment og indflydelse skal vi understøtte patientens muligheder for at tage kontrol over sit eget liv og træffe valg om behandling og opfølgning ved at bringe patientens ressourcer i spil. FÆLLES BESLUTNINGSTAGNING Formål At vi i Region Hovedstadens Psykiatri styrker patientens empowerment og indflydelse gennem fælles beslutningstagning (SDM 14 ) og undersøger brugen af ny teknologi, der forbinder patienter og behandlere i en fælles kommunikation og udveksling af viden. Status Fælles beslutninger var et centralt indsatsområde i Brugerdeltagelsesstrategien fra Initiativer til at inddrage patienterne, deres pårørende og netværk, i de behandlingsmæssige arbejdsgange er søgt virkeliggjort gennem en klar forventning om, at vi sikrer patientens deltagelse i udarbejdelse af egne behandlingsplaner og i behandlingskonferencer. Patientstyrede senge 15 er afprøvet på tre centre med succes og udbredt til resten af regionens centre med almenpsykiatriske senge i 2017 og begyndelsen af 2018, og brug af samarbejdsaftaler til forebyggelse af bl.a. tvang er udbredt i store dele af organisationen. Brugen af moderne teknologi i form af en app (app en Momentum 16 ) er afprøvet med gode resultater i et pilotprojekt og undersøges aktuelt yderligere i et randomiseret studie. I Sundhedsplatformen (SP) findes en patientindgang Min Sundhedsplatform (Min SP), hvor patienterne bl.a. kan se prøvesvar og læse dele af deres journal, bestille tid til udvalgte undersøgelser og skrive til den afdeling, de hører til. Der er her et potentiale for at understøtte fælles beslutningstagning. Det fortsatte arbejde med implementeringen af Min SP afventer ny version af SP. Det kræver en fortsat indsats at understøtte området fælles beslutningstagning, og det er centralt, at patienterne gøres opmærksom på deres muligheder for inddragelse og indflydelse, at de får støtte til fx at tage pårørende med til samtaler og behandlingskonferencer, at de informeres om forskellige behandlingsmuligheder, så de kan tage et informeret valg, og at de får hjælp til at sætte mål. Det er ligeledes centralt at behandlere også styrkes i deres indsats, og at der arbejdes med struktur og planlægning af behandlingskonferencer, så det giver 13

36 Punkt nr. 1 - Beslutning: Treårsplan Bilag 1 - Side -14 af 28 Udvikling og forankring af en recovery-kultur i Region Hovedstadens Psykiatri optimal mulighed for at patienten oplever at være blevet hørt og være med i beslutningerne. Initiativer Der undervises i fælles beslutningstagning og i metoder og redskaber hertil via Skolen for Recovery. Fælles beslutningstagning indarbejdes som emne i eksisterende fagkurser i Region Hovedstadens Psykiatri. App en Momentum videreudvikles og effektafprøves i et randomiseret forskningsstudie. Såfremt studiet viser gode effekter på bl.a. behandlingssamarbejdet og på patientens oplevelse af at være inddraget i behandlingsbeslutningerne, er målet, at de elementer i teknologien, som er designet til at støtte fælles beslutningstagning, integreres i sundhedsplatformen og bliver en del af behandlingssamarbejdet for alle patienter og behandlere. Succeskriterier Fælles beslutningstagning er fortsat og i stadig stigende grad integreret i patientbehandlingen i alle centre, enheder og afsnit. Alle afsnit arbejder målrettet på at understøtte og muliggøre, at alle patienter deltager i udarbejdelsen af egen behandlingsplan og deltager i behandlingskonferencer. De afsnit, som endnu ikke har en systematisk praksis, udarbejder en handlingsplan for at sikre dette. Den udviklede guideline skal sikre, at patienten får den nødvendige indsigt i sine muligheder for deltagelse og indflydelse, og er i brug på alle afsnit i Fælles beslutningstagning er indarbejdet som emne på relevante fagkurser i Region Hovedstadens Psykiatri med udgangen af Driftsmålet om, at 90 % af patienterne oplever, at de er med til at udarbejde deres behandlingsplan er opfyldt med udgangen af TILKNYTNING OG SAMHØRIGHED Recovery foregår ikke i et vakuum, men må betragtes som en social proces, hvor andre mennesker og relationer indgår og påvirker processen. Indsatsområdet skal derfor understøtte, at patienten føler sig knyttet til andre mennesker og oplever sig selv som værende en del af et større socialt fællesskab. Vi skal derfor støtte den voksne patient i deres relationer til familie, netværk, peers og professionelle med respekt for patientens øn sker og behov, og ligeledes støtte barnet, den unge og familien omkring dem på samme måde. PÅRØRENDESTØTTE OG -SAMARBEJDE Formål Inddragelse af pårørende og netværk er af stor betydning for den enkeltes patients, families og netværks muligheder for at tackle og mestre de sundhedsmæssige og sociale udfordringer i den aktuelle situation. Netværket skal derfor styrkes og støttes i dette. Således kan man øge livskvaliteten og muligheden for at leve et godt liv med fokus på håb, selvbestemmelse og muligheder for såvel patienten som de pårørende og netværket, og man kan forebygge at den belastning, som kan være forbundet med pårørende- og netværksrelationen, ikke fører til somatisk og psykisk sygdom for pårørende og netværk. Vi skal ligeledes have et særligt fokus på de behov, som børn og unge som pårørende har, både som barn af en patient og som søskende til patienter i børneog ungdomspsykiatrien. Status Pårørende og netværket skal inddrages i de enkelte behandlingsforløb under hensyntagen til patientens ønsker og behov. Det er der på nogle centre stort fokus på og tradition for, mens der er behov for at området løftes andre steder. Pårørendeinddragelse kan være en svær opgave at løfte. Dels kan der være uenighed mellem patient og pårørende om omfanget af inddragelsen. Dels er der juridiske komplikationer, og dels kan der være praktiske forhold, der vanskeliggør inddragelsen. Endelig kan de pårørende være i en vanskelig situation, der betyder at de kan have egne behov for støtte og vejledning. Pårørende skal i dag, når de efterspørger det, informeres om generelle forhold vedrørende psykisk sygdom og behandling uafhængigt af patientens tilsagn og konkrete sygdomsforløb og behandling. Denne information kan have særlig betydning for nære pårørende (oftest familiemedlemmer) i de situationer, hvor forholdet til patienten er meget konfliktfyldt, og hvor patienten har fravalgt at inddrage de pårørende i sit forløb. Her kan en veltilrettelagt pårørendeinformation og -støtte hjælpe de pårørende til at nedtrappe konflikterne i stedet for at eskalere dem, så der over tid bliver bedre muligheder for at genopbygge tillid og fastholde relationer mellem patient og pårørende. 14

37 Punkt nr. 1 - Beslutning: Treårsplan Bilag 1 - Side -15 af 28 Udvikling og forankring af en recovery-kultur i Region Hovedstadens Psykiatri I børne- og ungdomspsykiatrien er pårørendeinddragelse både juridisk nødvendigt grundet patienternes alder, men også essentiel i en forståelse af, at det enkelte barn eller den unge og deres behandling og recovery-proces må ses i kontekst af den hele familie. Forbedringspotentialet består i at støtte og styrke de pårørende og patientens netværk i deres rolle som ressourcepersoner for patienten, samt udvikle en række relevante aktiviteter, der understøtter formålet. En del af den støtte finder i dag sted i civilsamfundsregi i patient- og pårørendeforeningerne, ligesom at alle kurser på Skolen for Recovery er åbne for pårørende og der findes et lille antal kurser, der er særligt målrettet pårørende. Skolens kurser understøtter de pårørendes viden om psykiske sygdomme og om recovery og deres rolle heri. Initiativer Der udvikles nye recovery-orienterede guides til pårørende og netværk gerne differentieret i forhold til hvilken pårørende-relation der er tale om. Der ansættes pårørendementorer i et pilotprojekt. Der udvikles og afprøves en spørgeguide til klinikere målrettet samarbejdet med de pårørende og patientens netværk, således at der sker en forventningsafstemning om den pårørendes inddragelse mellem patienten, klinikeren og de pårørende. Der indgås partnerskabsaftale med patient- og pårørendeorganisationerne med en klar opgave- og finansieringsfordeling, om bl.a. ovenstående initiativer. Der udvikles et tilbud til raske søskende, der er pårørende i børne- og ungdomspsykiatrien, evt. som et kursus under Skolen for Recovery i samarbejde med kommuner. Succeskriterier Nye recovery-orienterede guides til pårørende er udviklet i samarbejde med patient- og pårørendeorganisationerne i 2019, og er taget i anvendelse på alle sengeafsnit og ambulante enheder inden udgangen af Der er ansat pårørendementorer på 1-3 centre inden udgangen af Der er udviklet et værktøj til samarbejdet mellem klinikere, patienter og pårørende, der kan tages i anvendelse inden udgangen af ORGANISATORISK RECOVERY- ORIENTERING Hvor indsatserne i foregående kapitel primært er rettet mod patienter og pårørende, er de følgende indsatser primært rettet mod medarbejdere og organisationen som hele. Formålet med disse indsatser er at udvikle og forankre en recovery-orienteret kultur og praksis, der samtidig understøtter de indsatser, der er rettet mod patienter og pårørende og dermed den enkeltes personlige recovery-proces. VIDEN OG VIDENSDELING Formål At sikre videndeling og erfaringsudveksle på tværs af organisationen, samt at der inddrages ny viden fra indog udland til inspiration til nye projekter eller retninger for recovery-arbejdet. Status Der arbejdes med recovery i alle niveauer af organisationen, fra store tværgående indsatser til mindre, lokale projekter. I forlængelse af Brugerdeltagelsesstrategien fra 2014 blev der udviklet en værktøjskasse til at arbejde med recovery i praksis i forskellige kontekster i psykiatrien, men den anvendes ikke. Rundt omkring i organisationen anvendes forskellige recovery-værktøjer, såsom recovery-stjernen 17 og FIT, men der mangler en platform for videndeling omkring erfaringer, effekt og ny viden indenfor recovery-området. Der skal derfor udvikles initiativer til at understøtte videndeling indenfor recovery-området, da vi må erkende at viden om recovery og recovery-orienteret kultur og praksis ikke er lige stor alle steder i Region Hovedstadens Psykiatri. Initiativer Der afholdes en konference om arbejdet med recovery i Region Hovedstadens Psykiatri hvert andet år. På konferencen fremhæves et lokalt recoveryinitiativ, der bliver inviteret til at holde et oplæg på konferencen. De år, hvor der ikke afholdes konference, planlægges et mindre ½ dags arrangement indenfor organisationen, hvor der videndeles om arbejdet med recovery. 15

38 Punkt nr. 1 - Beslutning: Treårsplan Bilag 1 - Side -16 af 28 Udvikling og forankring af en recovery-kultur i Region Hovedstadens Psykiatri Succeskriterier At der afholdes en recovery-konference i 2020 og herefter hvert 2. år, hvor ledere og medarbejdere kan få inspiration til at arbejde mere recovery-orienteret i praksis, og hvordan arbejdet kan integreres i det daglige forbedringsarbejde. Der oprettes en side på Region Hovedstadens Psykiatris hjemmeside med opsamling af viden fra konferencen KOMPETENCEUDVIKLING Formål At sikre at Region Hovedstadens Psykiatri og alle medarbejdere og ledere arbejder sammen om og har de bedste forudsætninger for fortsat at udvikle organisationen i en recovery-orienteret retning og derigennem støtte patienter og deres pårørende bedst muligt i deres personlige recovery-proces. Derfor skal medarbejderne have nye redskaber hertil og styrkes i at se organisationen og opgaveløsningen med nye øjne. Status I de sidste år har Region Hovedstadens Psykiatri arbejdet på at integrere recovery-tænkningen i de eksisterende kurser og uddannelser, der udbydes til medarbejdere, og det arbejdes der fortsat på, bl.a. på introduktionsuddannelsen Godt på vej i psykiatrien, som de sidste fem år har været udbudt til sygeplejersker. Fra september 2018 udbydes Godt på vej til fysio- og ergoterapeuter i et pilotprojekt. Principperne for uddannelsen er, at oplæg om og undervisning i relevante psykiatrifaglige emner efterfølges af en personlig fortælling fra en patient eller pårørende. Den narrative fortælling kobles med det teoretiske via refleksion. På nogle af de efter- og videreuddannelser, der udbydes i Region Hovedstadens Psykiatri, er der ligeledes et stort fokus på undervisning i recovery. For social- og sundhedsassistenters efteruddannelse udgør recovery 10 dages undervisning ud af 40 dage. Formålet er at få indsigt i recovery-begrebets principper og værdier, og at kunne anvende det i praksis. Undervisningen omhandler inddragelse, at understøtte patientens mestringsevne, styrke patientens empowerment, styrke håb og mening, kommunikere anerkendende og styrke patientens rolle i forhold til dennes netværk. For sygeplejersker på specialuddannelsen i psykiatrisk sygepleje indgår recovery-begrebet som en helt overordnet filosofi, som de uddannelsessøgende arbejder med gennem det år, de er på uddannelse. Der præsenteres teori og metoder i recovery og teoretikere. Narrativer bringes ind i undervisningen via personlige fortællinger fra patienter og pårørende. Initiativer Principperne fra Godt på vej i Psykiatrien udbredes til andre faggrupper også læger. Guide til et godt hverdagsliv udleveres i forbindelse med det obligatoriske introforløb til alle nye medarbejdere. Samarbejde med pårørende indarbejdes i det obligatoriske introforløb til alle nye medarbejdere, samt på eksisterende fagkurser i Region Hovedstadens Psykiatri. Succeskriterier At alle nye medarbejdere introduceres til recovery ved deres ansættelsesstart i Region Hovedstadens Psykiatri. At alle nye medarbejdere og eksisterende medarbejdere, der deltager på fagkurser, introduceres til, hvordan man samarbejder med de pårørende. RECOVERY-ORIENTERET SPROG Formål Mødet med det psykiatriske hospital er ofte præget af usikkerhed, angst og fordomme om psykiatri og psykisk sygdom. Derfor skal vi gøre alt, hvad vi kan for, at patienter og pårørende føler sig godt modtaget og behandlet i psykiatrien. Vores sprog er en vigtig del af dette, da sprog påvirker vores indstilling og forventninger til andre mennesker og vores adfærd overfor dem 18, 19. Vi skal derfor kommunikere på en håbefuld og optimistisk måde, italesætte personen før diagnosen og fokusere på ressourcer og muligheder frem for mangler og undgå indforstået og distancerende fagsprog. Status Vi har tidligere arbejdet en del med at gøre sproget mere recovery-orienteret i Region Hovedstadens Psykiatri, men det er et svært område, der tager lang tid og vi er endnu ikke helt i mål. Desuden er de skriftlige materialer der retter sig mod patienter og pårørende, ikke udarbej 16

39 Punkt nr. 1 - Beslutning: Treårsplan Bilag 1 - Side -17 af 28 Udvikling og forankring af en recovery-kultur i Region Hovedstadens Psykiatri det så sproget afspejler en recovery-orienteret praksis. Der er således stadig behov for at fastholde fokus og igangsætte konkrete initiativer, der skal sikre at det talte og skrevne sprog i organisationen reflekterer vores recovery-orientering. Initiativer Der udarbejdes en retningslinje for recovery-orienteret sprog, i et samarbejde mellem Region Hovedstadens Psykiatri, patienter og pårørende, der bl.a. skal anvendes, når patient- og pårørendeinformation skal revideres. Den daglige dokumentation og alle standarder til patientbehandling orienterer sig efter retningslinjen og arbejder mod at bruge et mere recovery-orienteret sprog. Dette kan bl.a. understøttes af at, dokumentere sammen med patienten. Afsnittene arbejder med sprog og sprogbrug i deres lokale handleplaner det gælder både det talte sprog i afsnittet og behandlingen og i udsendt materiale fx indkaldelsesbreve og husordner. Succeskriterier Retningslinje for recovery-orienteret sprog udarbejdes i Informationsmateriale til patienter og pårørende revideres efter denne retningslinje i Fra 2021 arbejder alle afsnit med retningslinjen for recovery-orienteret sprog i deres lokale planer for recovery-arbejdet. 17

40 Punkt nr. 1 - Beslutning: Treårsplan Bilag 1 - Side -18 af 28 Udvikling og forankring af en recovery-kultur i Region Hovedstadens Psykiatri LEDELSE Formål At lederne definerer det at understøtte personlig recovery som en del af kerneopgaven, således at medarbejdernes praksis konstant afspejler en recovery-orienteret kultur og praksis. Dette opnås bl.a. ved at lederne selv har kendskab til redskaber, ressourcer og træning i recovery-orienteret praksis og sikrer, at medarbejderne får adgang til disse, og at lederne understøtter at deres medarbejdere generelt har kendskab til recovery og de recovery-orienterede indsatser vi arbejder med i Region Hovedstadens Psykiatri. Ligeledes skal implementeringen af en recovery-orienteret kultur og praksis i afsnittet understøttes gennem arbejdet med en modenhedsmodel, således at recovery-orientering er en integreret del af den pleje, behandling og rehabilitering, som patienter og deres pårørende møder i Region Hovedstadens Psykiatri. Dermed understøttes også planens andre mål. Lederne skal også sikre at recovery-værdier og -principper bliver indlejret i rekruttering, supervision, vurderinger, planlægning, og sprog i al korrespondance. Status I Region Hovedstadens Psykiatri er der arbejdet med en række recovery-orienterede indsatser igennem de seneste år. Nogle afsnit er langt i implementeringen af en recovery-orienteret praksis, mens andre har forbedringspotentialer. Der har ikke tidligere været krav til afsnittene om at lave specifikke planer for at understøtte arbejdet med at skabe en recovery-orienteret kultur og praksis. Det næste skridt er nu at forpligte afsnittene mere herpå og give afsnitsledelserne redskaber til det. Initiativer Der udarbejdes en modenhedsmodel baseret på de internationale erfaringer, der er herom bl.a. ImROCs TRIP-model 20, og trauma informed care 21. Modellen udarbejdes i tæt samarbejde med repræsentanter for afsnittene. Modenhedsmodellen tages i brug i alle afsnit, så der sættes mål og retning for at fremme deres recoveryorienterede kultur og praksis, således at en recoveryorienteret tilgang forankres i alle afsnit. På afsnit, der har recovery-mentorer, er det naturligt at de inddrages i arbejdet med modenhedsmodellen. Det er lige ledes oplagt, at patienter og pårørende inddrages. Erfaringer med at patienter deltager i ansættelsesprocesser gøres tilgængelige for hele organisationen Deltagelse i et kursus på Skolen for Recovery indarbejdes som en obligatorisk del af introduktionsuddannelsen for nye ledere i Region Hovedstadens Psykiatri Succeskriterier Udvikling af modenhedsmodel i At alle afsnit og ambulante enheder fra 2020 udarbejder en årlig plan for recovery-arbejdet, med udgangspunkt i modenhedsmodellen. Lederne aftaler i samarbejde med medarbejderne, hvilke udviklingsmål afsnittet skal have i forhold til dets recovery-orientering samt hvilke tiltag, der skal til for at understøtte arbejdet med at integrere en recovery-orienteret kultur og praksis i afsnittene. At ledere og medarbejdere ved hvad recovery og recovery-orienteret kultur og praksis er, og hvordan de omsætter det i praksis. Alle nye ledere har bevis for deltagelse i kursus på Skolen for Recovery i P-sagen fra FORSKNING Formål At skabe gode muligheder for forskningen i recovery i Region Hovedstadens Psykiatri, herunder også i nyere recovery-orienterede metoder og tilgange. At styrke brugerinddragelsen i forskningen og sikre en inddragelse af effektmål på også personlig recovery i konkrete forskningsprojekter. Status Selv om recovery og recovery-orientering internationalt har været på den psykiatriske dagsorden siden 1990 erne 22, og recovery i nogen grad var en del af den seneste nationale forskningsstrategi for psykiatrien 23, er forskning inden for recovery og recoveryorientering herhjemme overvejende sporadisk og spredt. Til dels kan det forklares ved stor konkurrence om begrænsende forskningsmidler og med en eksisterende veletableret forskning med længere forskningstraditioner inden for andre centrale områder af psykiatrien. Men i nogen grad skyldes det også, at recovery-området i Danmark endnu ikke i samme grad som i engelsksprogede lande (England, USA, Canada og Australien især) betragtes som et 18

41 Punkt nr. 1 - Beslutning: Treårsplan Bilag 1 - Side -19 af 28 Udvikling og forankring af en recovery-kultur i Region Hovedstadens Psykiatri egentligt forskningsområde og derfor har sværere ved at tiltrække midler. Noget tyder imidlertid på, at dette gradvist er ved at ændre sig. Inden for de senere år har forskning i metoder og tilgange på recovery-området i Region Hovedstadens Psykiatri tiltrukket flere forskningsbevillinger med forskning i bl.a. Illness Management and Recovery (IMR 24,25 ), i Individual Placement and Support (IPS 26,27 ), i fælles beslutningstagning 28, i patientstyrede indlæggelser 29, i peerstøtte 30, og i recovery-orientering under indlæggelser 31. Det er samtidig vores viden om betydningen af at fremme personlig recovery 32, der gennem de senere år har ført til vores etablering af to af de internationalt vurderet mest centrale og lovende indsatser på recovery-området, nemlig peerstøtte og recovery-skoler. Evidensen for effekten af peerstøtte gennem bl.a. ansættelse af recovery-mentorer er i nogen grad dokumenteret 33. Men den potentielle effekt og betydning af recovery-skoler er endnu meget uafklaret, såvel herhjemme som internationalt 34. Brugerinddragelse er et vigtigt recovery-understøttende element, og i forskning defineres det som en inddragelse af patienter som partnere i alle dele af forskningsprocessen, dvs. fra planlægning til implementering. Formålet er at sikre, at forskningen er patientcentreret og klinisk relevant for patienterne 35. Effektmål på patienternes personlige recovery er ved at blive integreret flere steder i klinisk praksis i Region Hovedstadens Psykiatri, bl.a. foretages der målinger med den engelskudviklede 5-punkt skala i modellen til effektmåling på pakkeforløb indenfor depression, angst og social fobi, OCD, tilpasningsreaktion, PTSD, samt personlighedsforstyrrelser. Men målinger på personlig recovery er endnu ikke udbredt i forskningen, bl.a. begrænset af at skalaer til målinger heraf nærmest ikke foreligger på dansk. Initiativer Der gøres en fokuseret indsats for at styrke forskningen i recovery gennem: Oversættelse af skalaer til måling af personlig recovery, som gøres tilgængelige for forskningen i Region Hovedstadens Psykiatri. Systematisk opfølgning på indsatsen på Skolen for Recovery med brug af også kvantitative effektmål i et før- og efter design Udarbejdelse af plan for brugerinddragelse i forskning med deltagelse af patientrepræsentanter og forskere i en tværfaglig klinisk sammensætning. Som en del af planen udvikles der retningslinjer for brugerinddragelse, som integreres i den overordnede forskningsstrategi. De to KAGs 36 der oprettes indenfor psykoterapi og bipolar lidelse skal tage udgangspunkt i recoveryprincipper. Succeskriterier Der kan inden for de næste tre år ( ) iagttages en stigning i antallet af konkrete forskningsprojekter inden for recovery-området i Region Hovedstadens Psykiatri med 20%. Heraf er der etableret et konkret forskningsprojekt på Skolen for Recovery, der bl.a. måler patientkursisternes personlige recovery. Der udarbejdes en plan for brugerinddragelse i forskningen i Region Hovedstadens Psykiatri i 2019, og brugerinddragelse i forskningsprojekter og forskningsmiljøer i Region Hovedstadens Psykiatri afspejles gennem en stigning i antallet af projekter, der har patienter tilknyttet som medforskere 2-3 internationalt validerede skalaer til måling af personlig recovery foreligger på dansk og er gjort tilgængelige for forskningen KVALITETSSIKRING Formål At generere en større viden om effekten af de indsatser, vi iværksætter, på patientens personlige recovery og følge op vores organisations grad af recovery-orientering. Status I Region Hovedstadens Psykiatri har vi allerede gennem en del år haft et eksplicit fokus på patienters personlige recovery. Personlig recovery er et omdrejningspunkt for vores mission og visioner, og de fleste initiativer på recovery-området udspringer af vores fokus på at styrke patienters personlige recovery-proces og gøre organisationen recovery-orienteret. I Region Hovedstadens Psykiatri inddrager vi aktivt patientens erfaringer og tilfredshed gennem indsamling af patientrapporterede oplevelser (PRE-data) i de årlige undersøgelser af patientoplevelser (LUP). Derudover er 19

42 Punkt nr. 1 - Beslutning: Treårsplan Bilag 1 - Side -20 af 28 Udvikling og forankring af en recovery-kultur i Region Hovedstadens Psykiatri særligt de løbende undersøgelser af patienternes erfaringer via tablets på alle afsnit en del af det daglige forbedringsarbejde og af en driftsmålsstyring på også recovery-området. I undersøgelserne spørger vi bl.a. ind til patienternes oplevelse af at være blevet inddraget i behandlingsplanlægningen, til deres samarbejde med medarbejderne i forhold til opsætning af de personlige mål for behandlingen, og til deres oplevelser af, om medarbejderne bidrager til deres tro på, at man kan få det bedre. Samtidig bruger vi i stigende grad patient-rapporterede oplysninger (PRO-data) i en vurdering af behandlingen og dens effekt i pakkeforløb. Patient-rapporterede oplysninger er en del af effektmålingen på pakkeforløb for depression, angst og social fobi, OCD, tilpasningsreaktion, PTSD, samt personlighedsforstyrrelser, og fremadrettet også på psykoseområdet. I det videre arbejde med recovery ønsker vi at styrke vores viden om effekten af de indsatser, vi iværksætter, på netop patientens personlige recovery og på den parallelle recovery-proces for familier til børn og unge, der er patienter, og vi ønsker at følge op på vores organisations grad af recovery-orientering. Derfor skal en måling af personlig recovery integreres i alle vores indsatser, og recovery-orienteringen skal følges systematisk på alle niveauer af organisationen. Initiativer Vi udbreder vores målinger på personlig recovery via brug af en konkret recovery-skala, evt. Brief INSPIRE, der måler i hvilken grad patienten oplever at behandleren, f.eks. kontaktpersonen, støtter patienten i dennes recovery-proces 37, 38, 39. I effektmålinger hos alle målgrupper og i alle behandlingsindsatser I vores løbende undersøgelser af patienternes erfaringer via tablets, hvor spørgsmålene til patienten i forvejen ligger tæt på elementer af INSPIRE skalaen Vi integrerer en måling af recovery-orientering i vores daglige forbedringsarbejde Med inspiration fra den engelske organisation ImROC, etablerer vi en metode, der gør en baselinemåling og efterfølgende løbende målinger af vores organisations grad af recovery-orientering til en integreret del af forbedringsarbejdet på alle niveauer. Målingerne indebærer, at vi kan følge indsatsen i forhold til graden af implementering og løbende følge op med handleplaner på samme måde som i vores målrettede indsats for at nedbringe tvang. Vi udvælger et lille antal skalaer til måling af patientens personlige recovery både til voksne og til børn og unge, som der betales licens for til anvendelse i hele Region Hovedstadens Psykiatri, fremfor at de enkelte afsnit og centre betaler lokalt. I forlængelse af øget anvendelse af recovery-målinger i det lokale forbedringsarbejde, kan afsnittene arbejde med deltagelse af patienter til tavlemøder. Der ansættes en recovery-stabsmedarbejder i Region Hovedstadens Psykiatris administration Succeskriterier Målinger af organisationens støtte til personlig recovery via f.eks. brug af Brief INSPIRE integreres i de løbende målinger via tablets på afsnittene senest i Målinger af personlig recovery er en del af de patientrapporterede oplysninger på behandlingseffekt hos alle målgrupper og i alle behandlingsindsatser ved udgangen af 2020 Højere besvarelsesprocent i patienttilfredshedsmålinger via tablets I 2020 og evt. i et partnerskab med ImROC integreres målinger af vores organisations grad af recoveryorientering i det daglige forbedringsarbejde på både overordnet niveau, på centerniveau og på afsnitsniveau og bliver derved en fokuseret del af vores samlede styringsmodel. 20

43 Punkt nr. 1 - Beslutning: Treårsplan Bilag 1 - Side -21 af Udvikling og forankring af en recovery-kultur i Region Hovedstadens Psykiatri

44 Punkt nr. 1 - Beslutning: Treårsplan Bilag 1 - Side -22 af 28 Udvikling og forankring af en recovery-kultur i Region Hovedstadens Psykiatri ORGANISERING OG PROCES Handleplanen er udviklet i regi af Forum for Recovery, Patientsikkerhed og Tvang. Der er nedsat to arbejdsgrupper, én gruppe med fokus på det overordnede strategiarbejde og én gruppe med særligt fokus på indsatsen om måling af recovery. Arbejdsgruppe: Formand: Lone Petersen, Leder, Kompetencecenter for Rehabilitering og Recovery Sekretær: Isabel Sandemann Butler, AC-Konsulent, Kompetencecenter for Rehabilitering og Recovery Agnete Klint Holbak, Pårørenderepræsentant, Forum for Recovery, Patientsikkerhed og Tvang Gitte Busch Pedersen, Udviklingschef, PC Nordsjælland Helle Sørensen, Udviklingskonsulent, Afdeling for HR Kirsten Elise Hove, Pårørenderepræsentant, Sind/Psykiatriforeningernes Fællesråd Knud Fischer-Møller, patientrepræsentant Lisa Korsbek, Seniorforsker, Kompetencecenter for Rehabilitering og Recovery Louise Holm, Ledelseskonsulent, PC Amager Rasmus Søbæk Magelund, Patientsuppleant, Forum for Recovery, Patientsikkerhed og Tvang Målegruppe: Formand: Lisa Korsbek, seniorforsker, Kompetencecenter for Rehabilitering og Recovery Sekretær: Isabel Sandemann Butler, AC-Konsulent, Kompetencecenter for Rehabilitering og Recovery Agnete Klint Holbak, Pårørenderepræsentant, Forum for Recovery, Patientsikkerhed og Tvang Ane Kristine Jacobsen, Specialkonsulent, Kvalitets- og Udviklingsafdelingen Knud Fischer-Møller, patientrepræsentant Lone Petersen, leder, Kompetencecenter for Rehabilitering og Recovery Stephen Austin, psykolog, ph.d. PC Nordsjælland Proces for udvikling af strategi: 17. januar 2017 Recovery-event: Proceskortlægning og idégenerering November 2017 Marts 2018 Udkast til strategien udarbejdet af ovennævnte arbejdsgruppe 12. april 2018 Høringsworkshop April Juni 2018 Behandling i Hospitalsledelsen, VMU og Forum for recovery, patientsikkerhed og tvang Juni - September 2018 Høring inden- og udenfor organisationen Oktober - December 2018 Godkendelsesproces I regi af Forum for Recovery, Patientsikkerhed og Tvang udarbejdes en implementeringsplan for hvordan og hvornår handleplanens indsatser igangsættes i organisationen, og hvordan der sikres systematisk opfølgning. 22

45 Punkt nr. 1 - Beslutning: Treårsplan Bilag 1 - Side -23 af Udvikling og forankring af en recovery-kultur i Region Hovedstadens Psykiatri

46 Punkt nr. 1 - Beslutning: Treårsplan Bilag 1 - Side -24 af 28 Udvikling og forankring af en recovery-kultur i Region Hovedstadens Psykiatri LITTERATURLISTE Anthony, W. A. (1993). Recovery from mental illness: The guiding vision of the mental health service system in the 1990s. Psychosocial Rehabilitation Journal, 16(4), DOI: /h Australian Health Ministers Advisory Council. (2013). A national framework for recovery-oriented mental health services: Guide for practitioners and providers. Lokaliseret på: nsf/content/67d cf8e8ca257c1d00017a90/$file/recovgde.pdf Burgess P, Pirkis J, Coombs T, Rosen, A. (2010). Review of Recovery Measures, Australian Mental Health Outcomes and Classification Network Sharing Information to Improve Outcomes. Lokaliseret på: va.gov/communityproviders/docs/review_recovery_measures.pdf Katon W, Von Korff M, Lin E, Simon G, Walker E, Unützer J, Bush T, Russo J & Ludman E. (1999). Stepped collaborative care for primary care patients with persistent symptoms of depression: a randomized trial. Arch Gen Psychiatry, 56(12), DOI: /archpsyc KORA. (2015). Status på afstigmatiseringsindsatsen EN AF OS. Lokaliseret på: og%20viden/~/media/files/endelig%20statusevaluering%20rapport%20kora%20januar% ashx Korsbek L, Petersen L. (2016). Peerstøtte i de etablerede psykiatriske og psykosociale indsatser - hvad siger litteraturen om effekten?. Tidsskrift for psykisk helsearbeid,13(4), DOI: /issn Leamy M, Bird V, Le Boutillier C., Williams J, & Slade M. (2011). Conceptual framework for personal recovery in mental health: Systematic review and narrative synthesis. British Journal of Psychiatry, 199(6), DOI: / bjp.bp Meddings S, McGregor J, Roeg W, Shepherd G. (2015). Recovery colleges: quality and outcomes. Mental Health and Social Inclusion, 19(4), DOI: /MHSI Mental Health Commission. (2015). Guidelines for Recovery-Oriented Practice. Lokaliseret på: Mental Health Coordinating Council. (2012). Recovery Oriented Language Guide. Lokaliseret på: org.au/media/5913/valued-status-recovery-oriented-language-guide pdf Mental Health Coordinating Council. (2013). Recovery Oriented Language Guide. Lokaliseret på: org.au/wp-content/uploads/2018/05/recovery-oriented-language-guide_2018ed_v3_ final.pdf Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse (2015). Forskning til gavn for mennesker med psykiske lidelser en national strategi. København K Region Hovedstadens Psykiatri. (2016). Evaluering af Skolen for Recovery. Lokaliseret på: Evaluering_af_Skolen_for_Recovery.pdf 24

47 Punkt nr. 1 - Beslutning: Treårsplan Bilag 1 - Side -25 af 28 Region Hovedstadens Psykiatri. (2015). Evaluering af udskrivningsguiden: Når du skal udskrives. Lokaliseret på: Region Hovedstadens Psykiatri. (2014). Evaluering af Recovery-mentor projektet. Lokaliseret på: psykiatri-regionh.dk/centre-og-social-tilbud/kompetencecentre/rehabilitering-og-recovery/publikationer/documents/evaluering_af_recovery_mentor_projektet.pdf Perkins R, Meddings S, Williams S. & Repper J. (2018). Recovery Colleges 10 Years On. Lokaliseret på: yavee1czwq2ianky1a2ws010-wpengine.netdna-ssl.com/wp-content/uploads/2018/03/imroc-recovery-colleges-10-years-on.pdf Slade M. (2010). Measuring Recovery in Mental Health Services. The Israel Journal of Psychiatry and Related Sciences, 47(3), Staley K. (2015). Is it worth doing? Measuring the impact of patient and public involvement in research. Research Involvement and Engagement 1(6), DOI: /s The Scottish Recovery Network. (2017). Strategic Overview Lokaliseret på: Tænketank for brugerinddragelse. (2018). Manifest for brugerinddragelse. Lokaliseret på: dk/vibis/om-vibis/vores-projekter/taenketank-for-brugerinddragelse Williams J, Leamy M, Bird V, Le Boutillier C, Norton S, Pesola F, Slade M. (2015). Development and evaluation of the INSPIRE measure of staff support for personal recovery. Social Psychiatry and Psychiatric Epidemiology, 50(5), DOI: /s

48 Punkt nr. 1 - Beslutning: Treårsplan Bilag 1 - Side -26 af 28 Udvikling og forankring af en recovery-kultur i Region Hovedstadens Psykiatri SLUTNOTER Evalueringsrapport Recoverymentorer. 3 Evalueringsrapport Udskrivningsguiden. 4 Statusrapport En af Os. 5 Evalueringsrapport Skolen for Recovery. 6 Leamy M, Bird V, Le Boutillier C, Williams J, Slade M (2011). 7 En peer er en, der selv har gennemlevet psykiske vanskeligheder og nu bruger sine erfaringer til gavn for andre. 8 F-ACT: Fleksibel Assertiv Community Treatment, en udgående og opsøgende organisatorisk model målrettet mennesker med svær psykisk sygdom. Det særlige ved modellen er, at indsatsen intensiveres, når patientens tilstand forværres og fokus er på patientens personlige recovery-proces. 9 Perkins R, Meddings S, Williams S, Repper J (2018). 10 Evalueringsrapport Skolen for Recovery 11 Vejledningen findes i VIP, der er regionens portal for kliniske vejledninger. 12 Forskning viser, at der kan være flere gevinster at hente ved at iværksætte en stepped care-baseret tilgang. Et randomiseret studie af Katon fra 1999 viser, at en interventionsgruppe, som modtog stepped care i højere grad fulgte deres medicinske anbefalinger, var mere tilfredse med deres behandling, udviste et reduceret antal symptomer på depression og i større omfang var helbredt efter tre og seks måneder sammenlignet med en kontrolgruppe, som modtog almindelig psykiatrisk behandling. 13 FIT: Feedback-informed treatment, et evidensbaseret dialog- og evalueringsredskab, hvor man evaluerer behandlingsform og tilfredshed i samtalen med patienten og tilretter behandlingen herefter. 14 SDM: Shared Decision Making, en systematisk proces til at træffe beslutninger, hvor patienten udtrykker sin viden om sit liv og sin sygdom, mens den sundhedsprofessionelle deler sin fagprofessionelle viden, og på baggrund af denne ligeværdige udveksling af informationer, når de i fællesskab frem til en beslutning. 15 Med en patientstyret indlæggelse får patienten størst mulig empowerment og indflydelse. Dette kan praktiseres, fordi patienten på forhånd er visiteret til at kunne indlægge sig selv, når patienten oplever et behov for dette. Indlæggelsens formål, som i overvejende grad vil være ro, hvile, støtte og struktur, skal være i fokus for patienten og plejepersonalet. De ekstra senge i Region Hovedstadens Psykiatri gør, at patientstyrede indlæggelser nu er et tilbud til alle de borgere, der er i målgruppen til at indgå en kontrakt om at kunne indlægge og udskrive sig selv. 16 App en Momentum, der understøtter fælles beslutningstagning blev udviklet i et pilotprojekt i 2013 og videreudvikles nu i et randomiseret studie. 17 Recovery-stjernen er et redskab der kan hjælpe den enkelte med at få overblik over, hvor han/hun er i sin recovery-proces ud fra 10 livsparametre; håndtering af psykisk sundhed, fysisk sundhed og egenomsorg, livsmestring, sociale netværk, arbejde, relationer, misbrug, forpligtelser, identitet og selvopfattelse, tillid og håb v3_ final.pdf TRIP: Team Recovery Implementation Plan, en model til udvikling af en recovery-orienteret organisation, udviklet af den engelske organisation ImROC (Implementing Recovery through Organisational Change). 21 En tilgang til psykiatri (og andre sociale services), som tager udgangspunkt i, at størstedelen af psykiatriske patienter har oplevet traumer, og at behandlingen skal tilrettes med dette for øje. 22 Anthony, W.A. (1993). 26

49 Punkt nr. 1 - Beslutning: Treårsplan Bilag 1 - Side -27 af 28 Udvikling og forankring af en recovery-kultur i Region Hovedstadens Psykiatri 23 Forskning til gavn for mennesker med psykiske lidelser en national strategi, IMR: Illness Management and Recovery, et recovery-orienteret undervisningsprogram, der har til formål at hjælpe mennesker med psykisk sårbarhed til at udvikle strategier til at mestre sygdom og bidrage til egen recovery 25 Se fx følgende publikation: Dalum HS, Waldemar AK, Korsbek L, Hjorthøj C, Mikkelsen JH, Thomsen K, Kistrup K, Olander M, Lindschou J, Nordentoft M, Eplov LF (2018): Patients and staffs evaluation of the Illness Management and Recovery Program: a randomized clinical trial. Journal of Mental Health, 27(1), DOI: / IPS: Individual Placement and support, en målrettet beskæftigelsesindsats, der indebærer at mennesker med psykisk sygdom placeres i et almindeligt job og herefter modtager støtte til at varetage jobbet for at komme tættere på arbejdsmarkedet. 27 Se fx følgende publikation: Christensen TN & Nordentoft M (2011): Review om effekter af beskæftigelsesindsatser til personer med svær psykisk sygdom 28 Se fx link til igangværende forskningsprojekt: omentum&rank=8 29 Se fx følgende publikation: Ellegaard T, Bliksted V, Mehlsen M, Lomborg K (2018): Integrating a Patient-Controlled Admission Program Into Mental Health Hospital Service: A Multicenter Grounded Theory Study. Qualitative Health Research, 28(6), DOI: / Se fx følgende publikation: Hansson, B (2015): Bare skør-normal: en analyse af en brugerstøttepraksis i psykiatrien. (Ph.d.afhandling). Roskilde: Roskilde Universitet. 31 Se fx følgende publikation: Waldemar AK, Esbensen BA, Korsbek L, Petersen L, Arnfred S (2018): Recovery orientation in mental health inpatient settings: Inpatient experiences? International Journal of Mental Health Nursing, 27(3), DOI: /inm Slade, M. (2010). 33 Korsbek, L, Petersen, L. (2016). 34 Meddings, S, McGregor, J, Roeg, W, Shepherd, G. (2015). 35 Staley, K. (2015). 36 KAG: Kliniske Akademiske Grupper, en samarbejdsmodel der forbinder klinikere og forskere fra hospitaler med forskere og undervisere fra universiteter inden for et specifikt felt og herigennem sikrer, at forskningen adresserer aktuelle sundhedsmæssige udfordringer, at forskningsresultater hurtigt omsættes til patientbehandling samt et generelt kvalitetsløft i sundhedsvæsenet. 37 Burgess P, Pirkis J, Coombs T, Rosen, A. (2010). 38 Williams J, Leamy M, Bird V, Le Boutillier C, Norton S, Pesola F, Slade M. (2015). 39 Der findes andre skalaer, der mere direkte måler patientens recovery. 27

50 Punkt nr. 1 - Beslutning: Treårsplan Bilag 1 - Side -28 af 28 Region Hovedstadens Psykiatri Kristineberg København Ø Tlf: RegionH Design design@regionh.dk

51 Punkt nr. 3 - Drøftelse: Forslag til fremadrettede indsatser til Region Hovedstadens handlingsplan for FN's verdensmål Bilag 1 - Side -1 af 3 Center for Regional Udvikling BILAG 1 Journal-nr.: Dato: 12. februar 2019 Forslag til ramme for Region Hovedstadens handlingsplan for FN s verdensmål Forslag til ramme for Region Hovedstadens handlingsplan for FN s verdensmål er administrationens anbefaling til miljø- og klimaudvalget, da udarbejdelsen af handlingsplanen er forankret i dette fagudvalg. Forslaget til ramme kan derfor blive justeret i forbindelse med den politiske behandling. Handlingsplanen vil indeholde indsatser, som er relateret til Region Hovedstaden som organisation og myndighed. Indsatser relateret til den regionale udvikling forankres i den kommende regionale udviklingsstrategi, som kører en særskilt politisk proces. I tråd med Region Hovedstadens overordnede strategi om Fokus og Forenkling (vedtaget i regionsrådet den 8. april 2014) sigtes mod en enkel og operationel handlingsplan, som understøtter regionens opgaver. Handlingsplanen vil være et overbliksdokument over de væsentligste indsatser, der bidrager til at realisere verdensmålene. Indsatserne vil være forankret i eksisterende politikker, strategier og planer. Det vil sige, at forankringen af og opfølgningen på indsatserne vil ske i eksisterende ledelsesstrukturer og følge de procedurer, der ligger i disse. Når nye relevante politikker, strategier og planer skal vedtages og eksisterende skal evalueres, opdateres mv., så skal disse vurderes i forhold til verdensmålene og være forpligtet til at indeholde mål, som minimum rækker frem mod 2030, da det er årstallet, hvor verdensmålene skal være realiseret. Det unikke ved verdensmålene er, at de afspejler, at verden er kompleks. Vi står overfor udfordringer, som kun kan håndteres ved at nedbryde de traditionelle silo-tænkninger og at agere helhedsorienteret. Verdensmålene taler derfor direkte ind i regionens værdi om Helhedssyn, hvilket også gav sig til kende

52 Punkt nr. 3 - Drøftelse: Forslag til fremadrettede indsatser til Region Hovedstadens handlingsplan for FN's verdensmål Bilag 1 - Side -2 af 3 ved udvalgenes drøftelser i oktober Administrationen anbefaler derfor, at helhedssyn bliver den bærende værdi for handlingsplanen. Med inspiration fra regionens vision foreslås det, at det som binder handlingsplanen sammen, er ønsket om, at "Hovedstadsregionen er den grønne og innovative metropol med bæredygtig vækst og livskvalitet, samt et sammenhængende sundhedsvæsen på internationalt topniveau". Dette vil danne ramme og retning for regionens arbejde med verdensmålene. På den måde løfter handlingsplanens fortælling sig over de enkelte verdensmål ved at se på tværs af disse, og det vurderes, at regionen herved kan opnå stor effekt af sine indsatser og dermed regionens bidrag til verdensmålene frem mod Administrationen anbefaler, at handlingsplanen for FN's verdensmål både rummer fortællingen om det, regionen allerede gør, og er løftestang for nye indsatser, som bidrager yderligere til verdensmålene. Kortlægningen af regionens nuværende bidrag til at realisere FN's verdensmål viser, at regionens nuværende indsatser spiller bredt ind i forhold til verdensmålene, hvilket derfor vil være et vigtigt element i handlingsplanen. I selve handlingsplanen vil der altså være en overordnet fortælling om, hvordan regionen arbejder helhedsorienteret og tværgående med næsten alle verdensmålene ud fra ønsket om at skabe en grøn og innovativ metropol med bæredygtig vækst og livskvalitet, samt et sammenhængende sundhedsvæsen på internationalt topniveau. Herunder anbefaler administrationen, at handlingsplanen indeholder få udvalgte verdensmål med fortællinger og synliggørelse af, hvad det er regionen ønsker at fokusere på i arbejdet med verdensmålene. På baggrund af forslag til fremadrettede indsatser, som behandles parallelt i alle fagudvalg, vurderer administrationen, at verdensmål 3 (sundhed og trivsel), 11 (bæredygtige byer og lokalsamfund) og 12 (ansvarligt forbrug og produktion) er der, hvor Region Hovedstaden med fordel kan løfte udviklingen, så det giver en væsentlig betydning for regionens bidrag til verdensmålene. Administrationen vurderer, at der under disse tre verdensmål er mulighed for at udbygge og udvide de forslag til fremadrettede indsatser, der er spillet ind på nuværende tidspunkt, og på den måde fint kan rumme, at indsatsernes udvikling er dynamisk. Udover at fokusere på de tre verdensmål, spiller verdensmål 17 (partnerskaber for handling) en stor rolle i fortællingen om, hvordan regionen arbejder helhedsorienteret og tværgående. Forslag til ramme for Region Hovedstadens handlingsplan for FN s verdensmål Side 2

53 Punkt nr. 3 - Drøftelse: Forslag til fremadrettede indsatser til Region Hovedstadens handlingsplan for FN's verdensmål Bilag 1 - Side -3 af 3 På denne måde synliggør handlingsplanen, at Region Hovedstaden arbejder strategisk med stort set alle verdensmål, men også hvilket fokus Region Hovedstaden har i forhold til udviklingen indenfor nogle udvalgte verdensmål. Forslag til ramme for Region Hovedstadens handlingsplan for FN s verdensmål Side 3

54 Forslag til fremadrettede indsatser til handlingsplan for FN s verdensmål Punkt nr. 3 - Drøftelse: Forslag til fremadrettede indsatser til Region Hovedstadens handlingsplan for FN's verdensmål Bilag 2 - Side -1 af 17 Forslag til fremadrettede indsatser under social- og psykiatriudvalgets portefølje: Mindre ulighed i sundhed (Slide 2) Forslag til fremadrettede indsatser under trafikudvalgets portefølje: Grøn busdrift (Slide 10) Forslag til fremadrettede indsatser under udvalget for forebyggelse og sammenhængs portefølje: Styrkelse af forebyggelsesområdet (Slide 3) Forslag til fremadrettede indsatser under miljø- og klimaudvalgets portefølje: På vej mod intelligent fossilfrit energiforbrug (Slide 4) På vej mod affaldsfrie hospitaler (Slide 5) På vej mod fossilfri drifts- og medarbejdertransport (Slide 6) Vandeffektive hospitaler (Slide 7) Målrettet indsats som forebygger trusler fra jordforurening ved bæredygtige løsninger (Slide 8) Fremme brugen af genanvendelige materialer som erstatning for jomfruelige råstoffer (Slide 9) Forslag til fremadrettede indsatser under erhvervs- vækst- og forskningsudvalgets portefølje: Forskning i forebyggelse og implementering af forskningsresultater i klinikken (Slide 11) Personlig medicin (Slide 12) Flere praktikpladser gennem uddannelsesklausuler på Region Hovedstadens egne byggerier og flere praktikpladser i egen organisation (Slide 13) Forslag til fremadrettede indsatser under forretningsudvalgets portefølje: Byggeri med bæredygtighed og samfundsansvar som grundsten (Slide 14) Bæredygtig indkøbspraksis (Slide 15) Øget omstilling til økologi (slide 16)

55 Punkt nr. 3 - Drøftelse: Forslag til fremadrettede indsatser til Region Hovedstadens Mindre handlingsplan ulighed for FN's verdensmål i sundhed Bilag 2 - Side -2 af 17 2 Politisk forankring: Social- og psykiatriudvalget Bidrager til verdensmål: 3: Sundhed og trivsel. Sikre et sundt liv for alle og fremme trivsel for alle aldersgrupper. 10: Mindre ulighed. Reducer ulighed i og mellem lande. Delmål 10.3 Beskrivelse af indsats: Treårsplanen for psykiatrien skal være med til at sætte retning på udviklingen i psykiatrien og prioritere de indsatser, der skal arbejdes målrettet med i de kommende år. Treårsplanen bliver udarbejdet på baggrund af en bred inddragelse af brugere, pårørende og medarbejdere på psykiatriområdet og forholder sig herudover til aktuelle udspil fra regeringen, Danske Regioner, KL og Sundhedsstyrelsen. Treårsplanen vil formodentlig indeholde følgende indsatsområder: Recovery - brugerinddragelse, Samarbejde med kommuner, civilsamfund og praksis, Sammenhæng mellem psykiatri og somatik (ulighed i sundhed), Tvang Psykisk sygdom og misbrug. Indsatsens målsætning: I forhold til FN s verdensmål skal treårsplanen ses i sammenhæng med ønsket om at reducere ulighed. Særligt ulighed i sundhed er en væsentlig problemstilling for psykiatriske patienter, hvor overdødelighed, komorbiditet og misbrug spiller en stor rolle for den enkelte borger. Samlet set vil indsatsområderne bidrage til bedre behandling af mennesker med psykisk sygdom, ikke mindst i kraft af det store fokus på at mindske ulighed i sundhed. Indsatsens forankring i nuværende strategier eller planer: Treårsplanen for psykiatrien er under udarbejdelse og administrationen forventer, at et forslag til en plan vil være klar til behandling i Regionsrådet i sommeren Ressourcevurdering: Der vurderes ikke behov for yderligere ressourcer. Det forventes, at treårsplanen kan indgå i det kommende budget for Region Hovedstaden.

56 Punkt nr. 3 - Drøftelse: Forslag til fremadrettede indsatser til Region Hovedstadens Styrkelse handlingsplan af for forebyggelsesområdet FN's verdensmål Bilag 2 - Side -3 af 17 Indsatsens målsætning: 3 Politisk forankring: Udvalget for forebyggelse og sammenhæng. Bidrager til verdensmål: 3: Sundhed og trivsel. Sikre et sundt liv for alle og fremme trivsel for alle aldersgrupper. Delmål 3.4 Beskrivelse af indsats: En styrkelse af forebyggelsesområdet skal bl.a. ske gennem samarbejde med kommuner, civilsamfund mv. Et forslag til en plan for styrkelse af forebyggelsesområdet skal præsenteres for Regionsrådet i løbet af Planen vil formodentligt indeholde indsatser om patientrettet forebyggelse og rygning. Målet for en styrkelse af forebyggelsesområdet i Region Hovedstaden er, at regionen skal arbejde mere målrettet med sundhedsfremme og forebyggelse for at der kan sættes ind langt tidligere end, når hospitalerne møder borgerne som patienter i sundhedsvæsenet. Det skaber bedre livsvilkår og flere gode leveår for borgerne, og det mindsker behandlingsbehovet i sundhedsvæsenet. Indsatsens forankring i nuværende strategier eller planer: Plan for styrkelse af forebyggelsesområdet (2019) Ressourcevurdering: Der er afsat 4 mio. kr. til en styrkelse af forebyggelsesområdet. Udarbejdelsen af planen kan gennemføres indenfor de afsatte ressourcer.

57 På handlingsplan vej mod for intelligent FN's verdensmålfossilfrit energiforbrug Bilag 2 - Side -4 af 17 Punkt nr. 3 - Drøftelse: Forslag til fremadrettede indsatser til Region Hovedstadens Politisk forankring: Miljø- og klimaudvalget Bidrager til verdensmål: 7: Bæredygtig energi. Sikre at alle har adgang til pålidelig, bæredygtig og moderne energi til en overkommelig pris. Delmål: 7.2 og : Bæredygtige byer og lokalsamfund. Gør byer, lokalsamfund og bosættelser inkluderende, sikre, robuste og bæredygtige. Delmål: : Klima-indsats. Handle hurtigt for at bekæmpe klimaforandringer og deres konsekvenser. Delmål: 13.2 og Indsatsens målsætning: Øge ambitionsniveauet for eksisterende indsats om, at nedbringe CO 2 -udledningen fra energiforbruget af el og varme, fra 60 % til 70 %: Region Hovedstaden er tæt på fossilfrit energiforbrug i 2030, og med følgende delmål i 2025: 70 % CO 2 -reduktion fra energiforbrug i driften. En femdobling af lokal vedvarende energiforsyning på hospitalerne (primært solceller). CO 2 vægter anseligt i relevante udbud af serviceydelser og øvrige driftsopgaver med udgangspunkt i helhedssyn for patientbehandling og hospitalernes økonomi. Ny målsætning om, at Region Hovedstaden i 2030 er en af Danmarks største offentlige bidragsydere til netbalancering, og med følgende delmål i 2025: Der er etableret velfungerende partnerskaber omkring netbalancering og mulig energilagring, med alle relevante interessenter, på samtlige af Regionens hospitaler. 4 Beskrivelse af indsats: CO 2 -reduktion fra Region Hovedstadens drift er et stort og væsentligt fokusområde for både politikere, borgere og erhvervsliv. Derfor har regionens Energiplan 2025 et ambitiøst mål om, at hospitalerne skal nedbringe CO 2 -udledningen fra energiforbruget af el og varme med 60 % i Det mål øger Region Hovedstaden nu yderligere til 70 % for at understøtte FN s verdensmål. Desuden vil regionen arbejde på at være meget tæt på fossilfrit energiforbrug i 2030 med 100% fossilfrihed i Den ene andel af den øgede CO 2 -reduktion - den del som Region Hovedstaden selv har direkte indflydelse på - forventes at komme fra en kombination af allerede planlagte meget store energieffektiviseringsprojekter på hospitalerne (ESCO 3.0), øget ambitionsniveau for udbygning med lokal vedvarende energi på hospitalerne og ikke mindst projekter som gennemføres under renoveringsplanen. Desuden forventes indfasning af de nye hospitalsbyggerier at bidrage positivt, da de fleste opføres i lavenergiklasse Den anden andel af den øgede CO 2 -reduktion den del som Region Hovedstaden ikke selv har direkte indflydelse på - forventes at komme fra en hurtigere omstilling til grøn energiproduktion i Danmark end vurderet da Energiplan 2025 blev udarbejdet. Integration af nye teknologier og vedvarende energikilder i f.eks. el-nettet i Danmark stiller store krav til viden, samarbejde og investeringer. Med regionens kompetencer, energiforbrug og ambitioner inden for energieffektivisering og bygningsdrift kan Region Hovedstaden spille en væsentlig rolle ift. netbalancering og inklusion af nye, vedvarende energikilder i forsyningsnettet som afhænger af vejret og døgnrytmen. Således kan regionen bidrage til både smidig integration af nye teknologier og bedre udnyttelse af energiinfrastrukturen i hovedstadsregionen. Omstillingen bliver Møde drevet i af Social- netselskaber og og psykiatriudvalget myndigheder, men regionen d kan spille en aktiv rolle som partner. Indsatsens forankring i nuværende strategier eller planer: Energiplan 2025 Opdateret indkøbspolitik 2019 Ressourcevurdering: Det øgede ambitionsniveau forventes at kunne indfries ved: ESCO 3.0 (ca. 1 mia. kr.) leasingfinansieres via kommunekredit. Afdrag på investeringen dækkes af energibesparelsen således at regionen ikke skal have penge op af lommen. EU-programmet Elena bidrager med 24 mio. kr. til teknisk assistance i projektet. Inden projekterne igangsættes vel der være en drøftelse af inkludering af solceller og grundvandskøling samt generelle krav til fx tilbagebetalingstid. Fokus på udnyttelse af synergier mellem energieffektiviseringsprojekter, udbygning med lokal vedvarende energi og projekter som gennemføres under renoveringsstrategien. Deltagelse i godt fire puljestøttede innovative partnerskaber med private firmaer og vidensinstitutioner, hvoraf regionens andel i hele perioden anslået vil udgøre: godt tre årsværk og 3,5-4 mio. kr. til udstyr og tjenesteydelser (nøgletal er fremkommet via erfaringer fra FUTURE projektet). Ressourcetræk til øget samarbejde med Koncernindkøb om CO 2 -rigtige indkøb anslået 1/2 årsværk hvert år i hele perioden. Totaløkonomien er gunstig. Region Hovedstaden er partner i et INTERREG projekt (FUTURE) på Bornholms Hospital, som vil belyse mulighederne og fremdriften i dette projekt kan lægge sporene for yderligere aktiviteter. FUTURE er allerede finansieret af EU og egne driftsmidler. Opfølgende projekter indenfor netbalancering forventes finansieret på lignende vis.

58 Indsatsens målsætning: Punkt nr. 3 - Drøftelse: Forslag til fremadrettede indsatser til Region Hovedstadens handlingsplan for FN's verdensmål 50 % genanvendelse i Bilag 2 - Side -5 af 17 Et visionsmål om affaldsfrie hospitaler i 2035 når forebyggelsesindsatsen er slået fuldt igennem se note 1 På vej mod affaldsfrie hospitaler Politisk forankring: Miljø- og klimaudvalget 5 Bidrager til verdensmål: 12: Ansvarligt forbrug og produktion. Sikre bæredygtige forbrugs- og produktionsformer. Delmål: 12.5, : Partnerskaber for handling. Styrke det globale partnerskab for handling og øg midlerne til at nå målene. Delmål: 17.6, Beskrivelse af indsats: Region Hovedstaden har med Affaldsressourceplan 2025 et ambitiøst mål om at øge genanvendelsen til 40 % i 2025 fra godt 22 % i Indsatsen for at øge genanvendelsen er i fuld gang med udrulning af et nyt genanvendelsessystem på regionens hospitaler med tilhørende undervisning og vejledning. Selv om målet på 40 % genanvendelse nås i 2025 vil der stadig være godt 60 % af regionens affald som enten forbrændes eller deponeres. Med udgangspunkt i at vi står over for et globalt paradigmeskifte - godt understøttet af EU lovgivning - hvor affald må forventes at blive et ord som hører fortiden til, lægges op til en styrkelse af regionens målsætninger på affaldsressourceområdet. For at komme videre er det nødvendigt, at udvide fokus fra genanvendelse til også at omfatte forebyggelse af affald og cirkulær økonomi. Det vil sige, at vi i langt højere grad end det er tilfældet i dag skal kigge på produkters levetid, reparationsegenskaber, genbrugsegnethed og muligheden for genanvendelse med mindst mulig downcycling (fx nedknusning af byggeaffald til grus versus direkte genbrug af mursten). Desuden skal der kigges på brug af overflødig emballage og emballage, som ikke kan genanvendes. Indsatsen vil fordre et tæt samarbejde mellem hospitaler, koncerncentre, vidensinstitutioner og ikke mindst leverandører. Hver gang centre og hospitaler efterspørger produkter og services via koncernindkøb skal vi tilstræbe ressourceeffektive og cirkulære løsninger. Det samme gælder ved bygge- og anlægsopgaver. Note 1: Affaldsfrie hospitaler skal forstås på den måde at alle indkøbte produkter, materialer og forbrugsstoffer forebygges, genbruges eller genanvendes. Tiden vil vise hvor langt vi kan komme, men intention og retning ligger fast. Visionen skal tages med tre forbehold: Det affald som har været i kontakt med eller stammer fra patienter (herunder udgjorde klinisk risikoaffald alene 9 % af den samlede affaldsmængde i 2017), forbrændes af sikkerhedsmæssige årsager og kan derfor ikke genanvendes. Beslutninger vedrørende ressourceeffektivitet skal altid ske ud fra et helhedsperspektiv med hensyn til patienthensyn, som altid er regionens første prioritet, og merudgifter. Det forudsættes at lovgivning og rammebetingelser indenfor cirkulær økonomi løbende udvikles frem mod Indsatsens forankring i nuværende strategier eller planer: Affaldsressourceplan 2025 Opdateret indkøbspolitik 2019 Ressourcevurdering: Ca kr. til udarbejdelse til plan for forebyggelse og cirkulær økonomi. Deltagelse i godt fire puljestøttede innovative partnerskaber med private firmaer og vidensinstitutioner, hvoraf regionens andel i hele perioden anslået vil udgøre: godt tre årsværk og 3,5-4 mio. kr. til udstyr og tjenesteydelser (nøgletal er fremkommet via erfaringer fra FUTURE projektet). Udvidelse af Genbrug og donationsenhedens indsats for øget ressourceeffektivitet: Fast opnormering med 1 årsværk og kr. til øget årlige driftsomkostninger. Hertil en investering på ca kr. det første år. Totaløkonomisk set er initiativet positivt på genbrugsdelen. Øget medarbejdertimer til cirkulære indkøb i Koncernindkøb (vurderes pba. forsøgsordningen) og 1-2 årsværk ekstra fra 2020 i Center for Ejendomme til samarbejde med Koncernindkøb om opgaven. Økonomiske konsekvenser af skærpede krav til ressourceeffektivitet i udbud frem til 2030 kan ikke fastslås på forhånd. Det afhænger bl.a. af markedets modenhed og hvad der udbydes. Pga. EU-lovgivning og øget globalt fokus på cirkulær økonomi må det forventes, at markedet modnes i de kommende år. Merudgifter som følge af grønne krav skal afvejes med sparekrav.

59 På vej mod affaldsfrie hospitaler Punkt nr. 3 - Drøftelse: Forslag til fremadrettede indsatser til Region Hovedstadens handlingsplan for FN's verdensmål Bilag 2 - Side -6 af 17 Politisk forankring: Miljø- og klimaudvalget Bidrager til verdensmål: 12: Ansvarligt forbrug og produktion. Sikre bæredygtige forbrugs- og produktionsformer. Delmål: 12.5, : Partnerskaber for handling. Styrke det globale partnerskab for handling og øg midlerne til at nå målene. Delmål: 17.6, Indsatsens målsætning: Øget ambitionsniveau yderligere fra en genanvendelse på 40 % i 2025, til et visionsmål om: at alle indkøbte materialer, produkter og inventar kan genbruges eller genanvendes i Der er desuden maksimal fokus på forebyggelse af affald og levetidsforlængelse. Nogle typer specialaffald vil være undtaget, fx klinisk risikoaffald, hvis der stadig ikke er fundet alternative løsninger til den tid. Tiden vil vise hvor langt vi kan komme, men intention og retning ligger fast. Basisår: Jf. Affaldsressourceplan Beskrivelse af indsats: Region Hovedstaden har med Affaldsressourceplan 2025 som mål at øge genanvendelsen til 40 % i Men selv med det mål vil der vil stadig være 60 % af affaldet, som enten forbrændes eller deponeres. Og vi står midt i et globalt paradigmeskifte hvor affald er på vej til at blive et ord som tilhører fortiden, godt understøttet af bl.a. EU-lovgivning. Visionen må derfor være affaldsfrie hospitaler, hvor cirkulær økonomi og høj ressourceeffektivitet sikrer længere levetid af produkter, forebyggelse af affald og øget genbrug som første prioritet, med genanvendelse af materialerne som eneste alternativ. I koncerncentrene er særligt bygge- og anlægsarbejder kilde til affald, som enten kan forebygges, genbruges og genanvendes betydeligt mere optimalt end i dag. Derudover indkøber regionen som helhed en stor mængde øvrige materialer, produkter og inventar, hvoraf kun omkring en fjerdedel genanvendes eller genbruges. Visionen skal tages med to forbehold. Det affald som har været i kontakt med eller stammer fra patienter (herunder udgjorde klinisk risikoaffald alene 9 % af den samlede affaldsmængde i 2017), forbrændes af sikkerhedsmæssige årsager og kan derfor ikke genanvendes. Beslutninger vedrørende ressourceeffektivitet skal altid ske ud fra et helhedsperspektiv med hensyn til patienthensyn, som altid er regionens første prioritet, og merudgifter. Et affalds- og ressourceansvarligt hospital er dybt afhængig af grønne, cirkulære indkøb. Og den grønne indkøbsagenda med tilhørende øget ressourceeffektivitet er afhængig af et stærkt samarbejde mellem koncerncentre, hospitaler, videnscentre og ikke mindst leverandører mv. Desuden forudsættes at lovgivning og rammebetingelser indenfor cirkulær økonomi løbende udvikles frem mod 2030, så de understøtter Møde i Social- ambitionerne og psykiatriudvalget om cirkulær økonomi. d Indsatsens forankring i nuværende strategier eller planer: Affaldsressourceplan 2025 Opdateret indkøbspolitik 2019 Ressourcevurdering: Ca kr. til udarbejdelse til plan for forebyggelse og cirkulær økonomi. Deltagelse i godt fire puljestøttede innovative partnerskaber med private firmaer og vidensinstitutioner, hvoraf regionens andel i hele perioden anslået vil udgøre: godt tre årsværk og 3,5-4 mio. kr. til udstyr og tjenesteydelser (nøgletal er fremkommet via erfaringer fra FUTURE projektet). Udvidelse af Genbrug og donationsenhedens indsats for øget ressourceeffektivitet: Fast opnormering med 1 årsværk og kr. til øget årlige driftsomkostninger. Hertil en investering på ca kr. det første år. Totaløkonomisk set er initiativet positivt på genbrugsdelen. Øget medarbejdertimer til cirkulære indkøb i Koncernindkøb (vurderes pba. forsøgsordningen) og 1-2 årsværk ekstra fra 2020 i Center for Ejendomme til samarbejde med Koncernindkøb om opgaven. Økonomiske konsekvenser af skærpede krav til ressourceeffektivitet i udbud frem til 2030 kan ikke fastslås på forhånd. Det afhænger bl.a. af markedets modenhed og hvad der udbydes. Pga. EU-lovgivning og øget globalt fokus på cirkulær økonomi må det forventes, at markedet modnes i de kommende år. Merudgifter som følge af grønne krav skal afvejes med sparekrav.

60 På vej mod fossilfri drifts- og medarbejder handlingsplan for FN's verdensmål transport Bilag 2 - Side -7 af 17 Punkt nr. 3 - Drøftelse: Forslag til fremadrettede indsatser til Region Hovedstadens Indsatsens målsætning: Politisk forankring: Miljø- og klimaudvalget Bidrager til verdensmål: 3: Sundhed og trivsel. Sikre et sundt liv for alle og fremme trivsel for alle aldersgrupper. Delmål 3.4, : Industri, innovation og infrastruktur. Bygge robust infrastruktur, fremme inklusiv og bæredygtig industrialisering og understøtte innovation. Delmål 9.1, : Ansvarligt forbrug og produktion. Sikre bæredygtige forbrugs- og produktionsformer. Delmål 12.6, 12.7 og At styrke indsatsen for at nå de vedtagne eksisterende mål i Transportplan 2025 om: Reduktion CO 2 -udledning fra driften på 12% inden Fuld fossilfrihed inden for Region Hovedstadens samlede transport af medarbejdere, patienter, varer og tjenesteydelser inden Andelen af medarbejdere, som benytter grønne transportmidler til og fra arbejde, skal øges i perioden 2012 til Derudover foreslå administrationen, at der sker en: Fuld omstilling af regionens flåde til bæredygtige køretøjer inden Indsatsens forankring i nuværende strategier eller planer: Transportplan Beskrivelse af indsats: I Transportplanen arbejdes for bæredygtig omstilling af Region Hovedstadens driftstransport samt medarbejdernes rejser. Målet er at reducere Region Hovedstadens CO 2 -udledning fra driften med 12% inden Der arbejdes med fx cykling, elbiler og virtuelle møder. Især handler indsatsen om adfærdsændringer. Tjenesterejser i fly er den helt store synder i transportens CO 2 -regnskab, og står for 56% af den samlede udledning. Indsatsens implementerbarhed afhænger derfor i høj grad af muligheden for at reducere CO 2 -udledningen fra flyrejser. Derudover er der et stort potentiale i at optimere regionens interne transport, flådestyringsindsatsen, og dermed reducere antallet af kørte kilometer mellem hospitaler og virksomheder samt reducere trængslen på vejene. Regionens interne transport er meget fragmenteret og ofte ukoordineret, når man ser på det Møde samlede i Socialtransport-flow. og psykiatriudvalget d Ressourcevurdering: En vedblivende ændring af medarbejderes transportvaner er afhængig af en konstant indsats. Indsatsen vil kræve tilførsel af flere medarbejderressourcer. Det er særligt krævende at få forankret indsatsen på regionens mange matrikler, hvorfor der ideelt skulle ansættes dedikerede mobilitetskonsulentermed direkte reference til ledelsen. Årlig samlet bruttoudgift til mobilitetskonsulenter er i størrelsesordenen 4,7 mio. kr., svarende til 9 årsværk per år. Der er også behov for investeringer i infrastruktur. Kompensering af klimabelastningen fra regionens flytransport koster på årsbasis imellem 1,3 og 8 mio. kr., alt afhængigt af, hvilken model man vælger i forhold til eksterne eller interne CO2-reduktions investeringer. Til flådestyringsindsatsen vurderes et behov for 1 årsværk til markedsafdækning af fossilfrie køretøjer, kortlægning af regionens vognpark og kørselsbehov samt udarbejdelse af rapporterings- og fremdriftsværktøj i 2019 og Derudover vurderes også et behov for kr. til systemunderstøttelse af regionens flådestyring, herunder kapacitetsforbrug, kørselsregnskab og CO 2 forbrug.

61 Vandeffektive hospitaler Punkt nr. 3 - Drøftelse: Forslag til fremadrettede indsatser til Region Hovedstadens handlingsplan for FN's verdensmål Bilag 2 - Side -8 af 17 8 Politisk forankring: Miljø- og klimaudvalget Bidrager til verdensmål: 6: Rent vand og sanitet. Sikre at alle har adgang til vand og sanitet og at dette forvaltes bæredygtigt. Delmål: 6.4 og 6.3 Beskrivelse af indsats: Et reduceret vandforbrug på hospitalerne vil give økonomiske besparelser ift. køb af vand, mindre afledningsbidrag og mindre vand gennem eventuelle spildevandsanlæg. Det vil desuden give en miljøgavnlig effekt ved brug af mindre grundvand og mindre energi til proces af spildevand. Indsatsområdet indebærer vandenergieffektive løsninger ved nybyg og renovering, herunder intelligent teknologi som bl.a. forebygger vandspild samt adfærdskampagner. Vandforbruget ligger på ca. 1,2 mio. m 3 /år. Indsatsens målsætning: Ny målsætning om en reduktion af vandforbruget, målt pr. patient, på hospitalerne med 5 % i 2030 og 7,5% i Basisår: 2015 Indsatsens forankring i nuværende strategier eller planer: Renoveringsplan Spildevandsstrategi som imødekommer kommunale krav om spildevandsrensning på Rigshospitalet - Blegdamsvej, Bispebjerg Hospital og forventeligt også Hvidovre Hospital Ressourcevurdering: kr. til udvikling og gennemførelse af kampagne der henvender sig til både patienter og personale på hospitalerne med henblik på at nedbringe brugen af brugsvand i hverdagen. Der tænkes gennemført et puljestøttet innovativt partnerskab (fx via EU eller Miljøstyrelsen) med private firmaer og vidensinstitutioner, hvoraf regionens andel vil udgøre et årsværk fra 2020 til 2024 og dertil ca. 1 mio. kr. til udstyr og test.

62 Målrettet handlingsplan indsats for FN's verdensmål som forebygger trusler fra jordforurening Bilag 2 - Side -9 af 17 ved bæredygtige løsninger Punkt nr. 3 - Drøftelse: Forslag til fremadrettede indsatser til Region Hovedstadens Politisk forankring: Miljø- og klimaudvalget Bidrager til verdensmål: 6: Rent vand og sanitet. Sikre at alle har adgang til vand og sanitet og at dette forvaltes bæredygtigt. Delmål 6.3, 6.1 og : Industri, innovation og infrastruktur. Bygge robust infrastruktur, fremme inklusiv og bæredygtig industrialisering og understøtte innovation. Delmål 9.3. Indsatsens målsætning: Fortsætte med at skabe overblik over jordforurening på alle bolig- og erhvervsgrunde i hovedstadsregionen, for dermed at kunne prioritere og målrette indsatsen, så de mest miljø- og sundhedsskadelige forureninger bliver taget først. Den målrettede indsats sikrer, at grundvandet kan bruges til drikkevand. Indsatsen skaber også tryghed for borgerne og sikrer, at børn kan lege frit på jorden i børnehaver og på legepladser. Ambitionsniveauet fastlægges i Jordplanen. Mål i den nuværende plan er, at 80 % af grundvandet er sikret på 10 år. En styrket indsats for at udvikle mere bæredygtige og mindre CO 2 -belastende oprensningsmetoder indenfor jord og grundvand. 9 Beskrivelse af indsats: Region Hovedstaden har ansvaret for at forebygge og forhindre skadelige virkninger fra jordforurening for der igennem at beskytte borgernes sundhed, grundvandet og miljøet. Ren jord og rent vand giver ikke i sig selv et sundere liv, men de er vigtige bidrag og ultimativt nogle af de grundlæggende forudsætninger for at have et liv. Region Hovedstaden deltager aktivt i udvikling af ny teknologi, som kan støtte en bedre, billigere og mere bæredygtig løsning af myndighedsopgaverne indenfor jordog grundvandsforureningsområdet. Indsatsens forankring i nuværende strategier eller planer: Indsatsen forankres i Jordplanen (revideret Jordplan forventes i 2019). Ressourcevurdering: Forventes gennemført inden for de eksisterende ressourcer. Øget aktivitet ift. bæredygtige oprensningsmetoder vurderes til ca. 1 årsværk i 2 år.

63 Fremme handlingsplan brugen for FN's af verdensmål genanvendelige materialer som Bilag erstatning 2 - Side -10 af 17 for jomfruelige råstoffer Punkt nr. 3 - Drøftelse: Forslag til fremadrettede indsatser til Region Hovedstadens 10 Politisk forankring: Miljø- og klimaudvalget Bidrager til verdensmål: 8: Anstændige jobs og økonomisk vækst. Fremme vedvarende, inklusiv og bæredygtig økonomiske vækst, fuld og produktiv beskæftigelse, samt anstændigt arbejde for alle. Delmål : Bæredygtige byer og lokalsamfund. Gøre byer, lokalsamfund og bosættelser inkluderende, sikre, robuste og bæredygtige. Delmål 11b. 12: Ansvarligt forbrug og produktion. Sikre bæredygtige forbrugs- og produktionsformer. Delmål Beskrivelse af indsats: Prognoser (Danske Regioner/NIRAS 2018) over fremtidigt forbrug af råstoffer viser, at forbruget vil stige, hvilket er i modstrid med verdensmål nr. 8. For miljø- og klimaudvalget er det en ambition, at nå ned på at bruge ressourcer der svarer til en jordklode om året eller mindre, ligesom der efterspørges indsats som kan have større effekt udadtil ift. samfundsrettede myndighedsopgaver omkring råstoffer, vand, jord, transport. Med udgangspunkt i egne byggerier ønskes indsats i form af udvikling og demonstration omkring indkøb, nedrivning og genbrug. Samfundsmæssig værdi: Betydning af regionens indsats ift. realisering af delmålet: Regionens indsats vil være bidrage til implementering af cirkulær økonomi og er afgørende for sikring af kommende generationers adgang til råstoffer, forhindring af ressourceknaphed og afledte prisudsving. Skalerbarhed: Indsatsen kan opskaleres på nationalt niveau. Indsatsens målsætning: Øget ambitionsniveau om, at 20 % af råstofforbruget i hovedstadsregionen er dækket af genanvendte materialer i Efter 2020 dækkes vækst i råstofforbrug alene af genanvendte materialer (sekundære råstoffer). Fremme brugen af genanvendelige materialer som erstatning for jomfruelige råstoffer gennem at: a) Bidrage til udarbejdelse af fælles råstofstrategi b) Bidrage til teknisk samarbejde mellem MST og Danske regioner (2019) c) Analyse af byggeaffaldets potentiale som sekundær råstofressource d) Indsamle, formidle og demonstrere viden om sekundære råstoffer, koblet til egne byggerier Indsatsens forankring i nuværende strategier eller planer: Råstofplan (a + b + c) Koncerndrift bæredygtig byggeri, Center for Ejendomme (d) Ressourcevurdering: Indsats a + b + c + d: Finansieres delvist inden for eksisterende ressourceramme. Behov for tilførsel af ressourcer skønnes til 1 årsværk i 2 år samt 1,5 mio. kr. fordelt over 2 år. Indsats d: Forudsætter prioritering i forbindelse Region Hovedstadens egne byggeprojekter

64 Grøn busdrift Punkt nr. 3 - Drøftelse: Forslag til fremadrettede indsatser til Region Hovedstadens handlingsplan for FN's verdensmål Bilag 2 - Side -11 af 17 Indsatsens målsætning: Politisk forankring: Trafikudvalget Bidrager til verdensmål: 3: Sundhed og trivsel. Sikre et sundt liv for alle og fremme trivsel for alle aldersgrupper. Delmål 3.9. At styrke den eksisterende indsats om at udfase dieselbusser i regionens drift frem mod 2030, og i stedet erstatte dem med el-busser eller andre busser med tilsvarende miljø- og støjfordele, og dermed understøtte fællesmålsætningen i Movia om fossilfri drift i : Kvalitetsuddannelse. Sikre alle lige adgang til kvalitetsuddannelse og muligheder for livslang læring. Delmål 4.1, : Anstændige jobs og økonomisk vækst. Fremme vedvarende, inklusiv og bæredygtig økonomisk vækst, fuld og produktiv beskæftigelse, samt anstændigt arbejde for alle. Delmål 8.1, : Industri, innovation og infrastruktur. Bygge robust infrastruktur, fremme inklusiv og bæredygtig industrialisering og understøtte innovation. Delmål 9.1, : Bæredygtige byer og lokalsamfund. Gøre byer, lokalsamfund og bosættelser inkluderende, sikre, robuste og bæredygtige. Delmål 11.2 Beskrivelse af indsats: Regionen har en stor myndighedsopgave ift. at drive bus- og lokaltogsruter af regional karakter, og Region Hovedstaden har årligt en budgetramme for kollektiv trafik på ca. 500 mio. kroner. Den regionale kollektive trafik er med undtagelse af to buslinjer baseret udelukkende på fossil energi (diesel), hvorfor den har et stort klimaaftryk. Der er behov for en indsats for omstilling af denne til renere og mere effektive teknologier. Det er derfor tidligere besluttet at udfase dieselbusser i regionens drift frem mod 2030, og i stedet erstatte dem med el-busser eller andre busser med tilsvarende miljø- og støjfordele, og dermed understøtte fællesmålsætningen i Movia om fossilfri drift i Som led i at indfri målsætningen foreslår administrationen, at der afsættes midler til at finansiere den teknologiske omstilling. Implementerbarheden afhænger af målet for indsatsen. Fokuseres der blot på CO 2 -udledning og ikke på lokale emissioner vil implementerbarheden være væsentligt højere pga. lavere omkostninger og mindre krævende teknologi. Miljø- og sundhedsgevinster vil dog også blive lavere, hvis lokale emissioner nedprioriteres. Indsatsens forankring i nuværende strategier eller planer: Som led i at indfri målsætningen fra Budgetaftale 2018 og Konstitueringsaftalen om at udfase dieselbusser fra den kollektive trafik inden 2030, skal der udarbejdes en plan for den grønne omstilling af den kollektive trafik. I Budgetaftale 2019 er desuden afsat midler til forsøg med brintbus, der skal skabe viden om en uprøvet teknologi, samt til en analyse af muligheder for fossilfri drift på lokalbanerne. Ressourcevurdering: Indsatsen for en grøn omstillingsplan kan klares med eksisterende medarbejderressourcer. Midlerne til den teknologiske omstilling kræver derimod en politisk prioritering, da emissionsfrie og støjreducerende teknologier vurderes at give en årlig meromkostning på ca. 20% (ca. 50 mio. kr.) på nuværende tidspunkt for Region Hovedstadens buslinjer. Meromkostningen vil komme i etaper i takt med, at de forskellige linjer skal i udbud de kommende år. Den sidste buslinje kan senest være omstillet i Omkostningerne er behæftet med stor usikkerhed, da de vil være forskellige fra linje til linje pga. ruternes geografi og køreplan, mens at teknologierne er under stor udvikling, hvilket forventes at gøre det billigere og billigere at overgå til emissionsfri drift. Skæres der på busdriften for at finde denne finansiering vil det være i konflikt med andre delmål som fx Omkostningerne ved emissionsfrie teknologier mindskes dog løbende, og forsøg som vores eget brintbusforsøg medvirker til denne udvikling.

65 Forskning i forebyggelse og implementering handlingsplan for FN's verdensmål af forskningsresultater i Bilag 2 - Side -12 af 17 klinikken Punkt nr. 3 - Drøftelse: Forslag til fremadrettede indsatser til Region Hovedstadens Politisk forankring: Erhvervs-, vækst- og forskningsudvalget Bidrager til verdensmål: 3: Sundhed og trivsel. Sikre et sundt liv for alle og fremme trivsel for alle aldersgrupper. Delmål 3.3, 3.4 (dødelighed som følge af hjerte-karsygdomme, kræft, diabetes eller KOL). Netop styrket forskning i forebyggelse og implementering af forskningen vil være afgørende for at indfri delmålet i en dansk kontekst. Der fokuseres i indsatsen både på den regionale (nære) og globale sundhed. Beskrivelse af indsats: Erhverv-, vækst-, og forskningsudvalget har i drøftelse om verdensmålene påpeget, at udviklingen går den forkerte vej på sundhedsområdet indenfor forebyggelse, fx er der for mange der ryger, får sukkersyge og andre livsstilssygdomme. Derfor anbefaler administrationen, at man opprioriterer nogle af de allerede igangværende indsatser vedrørende styrket forskning i forebyggelse og sundhedsfremme fra Region Hovedstadens Strategi for Sundhedsforskning Forskningsresultaterne er en væsentlig del af forudsætning for effekt af indsatserne på forebyggelsesområdet i øvrigt - under overskrifterne Sundere borgere og Lighed i sundhed, som ligger i naturlig forlængelse af den kommende Plan for en styrkelse af forebyggelsesområdet. I denne forbindelse foreslås forskning i forebyggelse og sundhedsfremme stærkt opprioriteret og herunder især forskning i implementering af indsatser, der med sikkerhed virker. Indsatsens målsætning: At styrke og opprioritere den eksisterende indsats om forebyggelse og sundhedsfremme gennem forskning og bedre/større implementering af forskningsresultater. Derudover er det et mål at sikre øget og hurtigere impact gennem koordination med den generelle indsats på området på tværs af regionen, således at forskningsresultater bliver implementeret i klinikken og i daglig praksis til gavn for patienter og borgere. Region Hovedstaden Strategi for Sundhedsforskning med styrkelse af forskning i forebyggelse og sundhedsfremme - i sammenhæng med Plan for styrkelse af forebyggelsesområdet. Indsatser udvælges og prioriteres Pulje på 5 mio. kr., som kan søges til forskning eller implementering af forskning i klinikken og daglig praksis, der omfatter delmål 3.3 og 3.4 Der prioriteres at bevilge og gennemføre 3-5 forsknings/implementerings-projekter mere, der sammen med den allerede planlagte indsats og sammen med relevante interessenter på tværs af sektorer skal sikre implementering af forebyggelse, der virker for at sikre sundere borgere og mindske ulighed i sygdom. Da der er tale om forskning og udvikling af metoder, kan der ikke sættes præcist mål for endelig effekt. Indsatsens forankring i nuværende strategier eller planer: Region Hovedstadens Strategi for Sundhedsforskning , der skal ses i sammenhæng med den kommende Plan for en styrkelse af forebyggelsesområdet. Ressourcevurdering: 5 mio. kr. til opgradering af forskningspulje særligt for forskning i forebyggelse og implementering af forskningsresultater i klinikken. Puljen kan administreres i regi af Region Hovedstadens Forskningsfond og vil dermed ikke kræve yderligere medarbejderressourcer. 12

66 Personlig medicin Punkt nr. 3 - Drøftelse: Forslag til fremadrettede indsatser til Region Hovedstadens handlingsplan for FN's verdensmål Bilag 2 - Side -13 af Politisk forankring: Erhvervs-, vækst- og forskningsudvalget Bidrager til verdensmål: 3: Sundhed og trivsel. Sikre et sundt liv for alle og fremme trivsel for alle aldersgrupper. Indsatsens målsætning: At styrke eksisterende indsats for at sikre, at der: Fra 2020 til 2025 implementeres personlig medicin i rutinebehandlingen - i takt med at de forskellige behandlingsområder bliver modnet hertil. Beskrivelse af indsats: Det overordnede formål med personlig medicin er at tilpasse diagnostik og behandling til den enkelte patient ved at inddrage viden om bl.a. gener. Personlig medicin er et paradigmeskifte og bliver afgørende i udviklingen af fremtidens sundhedsvæsen. For at understøtte denne udvikling, er der nedsat en bestyrelse for et fælles østdansk initiativ: Personlig Medicin i Østdanmark, med deltagelse af repræsentanter fra Region Hovedstaden, Region Sjælland, Københavns Universitet (KU) SUND og Danmarks Tekniske Universitet (DTU). Bestyrelsen har ansvaret for etablering af en østdansk infrastruktur for personlig medicin og samarbejdet ind i den nationale strategi for personlig medicin. Under bestyrelsen indgår tre styregrupper med faglig repræsentation for hhv. datacenter, genomcenter og biobankcenter. Dertil er der behov for at arbejde med uddannelse, etik og udbredelse af personlig medicin i klinikken. Indsatsens målsætningen vil blive yderligere konkretiseret i regi af bestyrelsens arbejde. Indsatsens forankring i nuværende strategier eller planer: Region Hovedstadens Strategi for Sundhedsforskning Ressourcevurdering: Der er afsat 13,8 mio. kr. fra Region Hovedstaden ( ) og Region Sjælland ( ) til opstart af infrastrukturen. På sigt skal der ansøges om eksterne midler til infrastrukturen. 2 mio. kr. til bl.a. uddannelse af sundhedspersonale, udbredelse i klinikken og inddragende borgerinitiativer.

67 Flere praktikpladser gennem uddannelsesklausuler på handlingsplan Region Hovedstadens for FN's verdensmål egne byggerier og flere praktikpladser Bilag 2 - Side -14 i af egen 17 organisation Punkt nr. 3 - Drøftelse: Forslag til fremadrettede indsatser til Region Hovedstadens Politisk forankring: Erhvervs-, vækst- og forskningsudvalget Bidrager til verdensmål: 4. Kvalitetsuddannelse. Sikre alle lige adgang til kvalitetsuddannelse og muligheder for livslang læring. Delmål 4.4. Indsatsens målsætning: En styrket indsats med supplerende nye tiltag for at sikre større udnyttelse af praktikpladspotentialet i forbindelse med uddannelsesklausuler på regionens egne byggerier og i regionens egen organisation for at bidrage til at nå de eksisterende mål: I alle årene, mens regionens bygge- og renoveringsprojekter pågår, skal der være 1 lærling/elev per 10. ansatte håndværker. Andelen af elever, der påbegynder en erhvervsuddannelse hos Region Hovedstaden øges med 10 procent (fraset SOSU, der er dimensioneret) i Beskrivelse af indsats: Uddannelsesklausuler: Denne indsats består af to dele. Den ene del omhandler en fortsættelse af den eksisterende kontrol- og service funktion efter Den anden del indebærer, at den eksisterende kontrol- og servicefunktion suppleres af nye tiltag, hvor best practice udbredes og regionens byggeprojektledere rustes bedre til at håndtere de mange udfordringer, der er forbundet med uddannelsesklausulerne. Indsatsen indebærer en mere håndholdt indsats tættere på bygge- og renoveringsprojekterne. Hermed øges udnyttelse af praktikpladspotentialerne på regionens bygge- og anlægsprojekter. Praktikpladser i egen organisation: Region Hovedstaden vil understøtte erhvervsskolernes arbejde med indgåelse af strategiske partnerskaber om flere praktikpladser med Region Hovedstadens hospitaler og virksomheder. Dermed kan det fulde praktikpladspotentiale i egen organisation afdækkes og realiseres. Indsatsens forankring i nuværende strategier eller planer: Begge indsatser er forankret i regionens nuværende praktikpladsindsats. Ressourcevurdering: Uddannelsesklausuler: Der er afsat ressourcer til den nuværende indsats frem til En fortsættelse af den eksisterende indsats efter 2020 vil kræve et årsværk af kr. fra En opskalering af indsatsen giver behov for yderligere et årsværk af kr. altså 2 årsværk - fra Praktikpladser i egen organisation: Hvis indsatsen skal opskaleres, vil det kræve yderligere medarbejderressourcer. Det vurderes til et årsværk af kr.

68 Byggeri med bæredygtighed og handlingsplan for FN's verdensmål samfundsansvar Bilag 2 - Side -15 af 17 som grundsten Punkt nr. 3 - Drøftelse: Forslag til fremadrettede indsatser til Region Hovedstadens Indsatsens målsætning: Politisk forankring: Forretningsudvalget Bidrager til verdensmål: 4: Kvalitetsuddannelse. Sikre alle lige adgang til kvalitetsuddannelse og fremme alles muligheder for livslang læring. Delmål: 4.4 7: Bæredygtig energi. Sikre at alle har adgang til pålidelig, bæredygtig og moderne energi til en overkommelig pris. Delmål: 7.2 og 7.3 8: Anstændige jobs og økonomisk vækst. Fremme vedvarende, inklusiv og bæredygtig økonomisk vækst, fuld og produktiv beskæftigelse samt anstændigt arbejde til alle. Delmål 8.6, 8.7 og : Bæredygtige byer og lokalsamfund. Gør byer, lokalsamfund og bosættelser inkluderende, sikre, robuste og bæredygtige. Delmål: : Klima-indsats. Handle hurtigt for at bekæmpe klimaforandringer og deres konsekvenser. Delmål: 13.2 En styrket og systematiseret indsats, så Region Hovedstadens byggeri i 2030 følger et højt bæredygtighedsniveau, og Region Hovedstaden har konsolideret sin frontløberposition indenfor samfundsansvarligt hospitalsbyggeri, og med følgende delmål i 2025: Region Hovedstadens byggeri planlægges ved brug af screening for bæredygtighed afhængig af byggeriets karakter og omfang med udgangspunkt i administrationens bæredygtighedsværktøj eller bæredygtighedsstandarder (fx DGNB eller LEED). Administrationen har kompetenceudviklet byggeprojektledere inden for arbejde med bæredygtigt byggeri. Region Hovedstadens entreprisekontrakter indeholder krav om praktikpladser samt ordnede løn- og ansættelsesforhold, og administrationen udvikler samarbejdsforum om sikre- og ordnede forhold på byggerierne I regionens byggeri er der én lærling per 10. ansatte håndværker, som bidrager til at sikre praktikpladser samt fremtidens kompetencer og arbejdsstyrke. Basisår: N/A 15 Beskrivelse af indsats: Region Hovedstadens byggeri - uanset om der er tale om ombygning, renovering, vedligehold eller nybyggeri - skal have bæredygtighed som grundsten. Det skal være en del af planlægning af alt byggeri, at der foretages overvejelser omkring, hvordan der i det konkrete byggeri kan planlægges og gennemføres bæredygtigt. En sådan arbejdsmetode forventes at give mere og bedre byggeri for pengene samt reducere energiforbruget og CO2 udledningen i Region Hovedstaden i både anlægs- og driftsfasen af byggeriet. Et godt indeklima i et bæredygtigt byggeri vil samtidig øge trivsel for både medarbejdere, patienter og pårørende. Region Hovedstaden vil være frontløber inden for samfundsansvarligt byggeri. Region Hovedstaden anvender derfor entreprisekontrakter med sociale klausulkrav om praktikpladser samt ordnede løn- og ansættelsesvilkår på Region Hovedstadens byggerier. Indsatsens forankring i nuværende strategier eller planer: Udbudsstrategi for bygge- og anlægsaktiviteter Opdateret indkøbspolitik 2019 Region Hovedstadens praktikpladsindsats 2019 og Ressourcevurdering: 1 årsværk til udvikling af bæredygtighedsværktøj samt kompetenceudvikling i 2019 og kr. til uddannelse af bæredygtighedskonsulent.

69 Bæredygtig indkøbspraksis Punkt nr. 3 - Drøftelse: Forslag til fremadrettede indsatser til Region Hovedstadens handlingsplan for FN's verdensmål Bilag 2 - Side -16 af Politisk forankring: Forretningsudvalget Bidrager til verdensmål: 12: Ansvarligt forbrug og produktion. Sikre bæredygtige forbrugs- og produktionsformer. Delmål : Partnerskaber for handling. Styrke det globale partnerskab for handling og øg midlerne til at nå målene. Delmål Beskrivelse af indsats: Udarbejdelse af krav i forhold til en bæredygtig indkøbspraksis formuleres i samarbejde med brugergrupper og eksperter. Der er allerede bevilget et halvt årsværk til en forsøgsordning med en grøn indkøbsressource, som forventes at kunne bidrage til en mere proaktiv tilgang til grønne krav i regionens indkøb samt at øge kompetencerne på området. Administrationen arbejder desuden på at udvikle, afprøve og kommercialisere innovative tiltag, samt udvikle grønnere produkter og services. Administrationen arbejder også med offentlig-privat innovation (OPI) indenfor bedre diagnostik og behandlinger for patienten, hvorfor der er god viden om metoden og hvordan denne kan opskaleres og anvendes i andre partnerskaber i forhold til bæredygtighed. Indsatsens målsætning: En styrket indsats for at sikre flere og mere ambitiøse krav i forhold til bæredygtige løsninger og miljømærker i Region Hovedstadens indkøb. En opskalering af indsatsen så Region Hovedstaden i 2020 har iværksat to OPI er indenfor bæredygtighed. Indsatsens forankring i nuværende strategier eller planer: Koncernhandlingsplan for grønne indkøb, enheden Innovative Indkøb & Strategiske Partnerskaber samt repræsentation i styregruppen for Forum for Bæredygtige Indkøb. Ressourcevurdering: Indsatsen kan gennemføres indenfor de eksisterende bevilgede ressourcer. Ressourcebehovet skal evalueres ultimo 2019 i forhold til en eventuel opjustering på baggrund af resultater fra forsøgsordning. OPI indsatsen kan ikke gennemføres med de nuværende ressourcer. Det er vurderingen, at en bevilling på et ekstra årsværk vil kunne opskalere indsatsen i forhold til bæredygtighed samt kompetencemæssigt at kunne understøtte andre projekter i regionen inden for OPI og innovation.

70 Øget omstilling til økologi Punkt nr. 3 - Drøftelse: Forslag til fremadrettede indsatser til Region Hovedstadens handlingsplan for FN's verdensmål Bilag 2 - Side -17 af Politisk forankring: Forretningsudvalget Bidrager til verdensmål: 12: Ansvarligt forbrug og produktion. Sikre bæredygtige forbrugs- og produktionsformer. Delmål : Partnerskaber for handling. Styrke det globale partnerskab for handling og øg midlerne til at nå målene. Delmål Beskrivelse af indsats: Regionens hospitalskøkkener har i løbet at 2018 gennemført en politisk beslutning om at omlægge til økologisk hospitalskost svarende til minimum 60 % (sølvmærke). Processen har været gennemført med bistand fra Københavns Madhus. Projektet videreføres frem til medio 2019 med henblik på dels at udarbejde planer for yderligere omlægning til økologi og øget samarbejde mellem regionens hospitals køkkener. Indsatsen skal fokusere på at fastholde og videreudvikle økologiomlægningen samt øge køkkenernes samlede viden om økologisk produktion samt tage det næste skridt nemlig at kombinere økologitænkningen med fokus på mere klimavenlig kostproduktion. Indsatsens målsætning: At fastholde og udbygge vidensniveau i regionens hospitals køkkener samt videreudvikle samarbejdet mellem disse, med henblik på at arbejde med en strategi for mere klimavenlig kostproduktion i regionens hospitalskøkkener. Indsatsens forankring i nuværende strategier eller planer: Indsatsen er en naturlig fortsættelse af økologi-omlægningsprocessen og den øgede bevidsthed i forhold til økologi og bæredygtig køkkendrift. Ressourcevurdering: Permanent ansættelse af 2 ressourcepersoner med viden om området og kompetencer i forhold til projektarbejde samt transformation fra projekt til idriftsættelse. Driftsbudget på skønsmæssig til videreuddannelse med mere.

71 Punkt nr. 3 - Region Drøftelse: Hovedstaden Forslag til fremadrettede indsatser til Region Hovedstadens handlingsplan Center for FN's for verdensmål Regional Udvikling Bilag 3 - Side -1 af 1