Studieordning for bacheloruddannelsen i folkesundhedsvidenskab 2018

Transkript

1 Studieordning for bacheloruddannelsen i folkesundhedsvidenskab

2 Indhold Uddannelsens faglige retning og vigtigste fagområder... 3 Akademiske kompetencer og kvalifikationer... 3 Adgangskrav og forudsætninger... 3 Uddannelsens struktur ordning ordning... 4 Kursernes læringsmål... 5 Sygdomslære i folkesundhed... 5 Folkesundhed problemstillinger og tilgange... 5 Befolkningssundhed og demografi... 6 Epidemiologi og biostatistik... 7 Videnskabsteori og etik... 7 Politologisk introduktionskursus... 8 Kvalitative metoder... 8 Miljø og sundhed... 9 Sundhedssociologi Statistik Sundhedsfremme og forebyggelse Rehabilitering Masterclass i folkesundhed Sundhedsøkonomi Offentlig forvaltning Sundhedskommunikation Bacheloropgave Prøveformer ordning ordning Prøvedetaljer

3 Uddannelsens faglige retning og vigtigste fagområder Folkesundhedsvidenskab er videnskaben om samspillet mellem samfund, borger og sundhed samt om indsatser til forbedring af befolkningens sundhed gennem uddannelse og oplysning, fremme af sunde omgivelser og sund levevis, samt forebyggelse af sygdomme. Bachelorer i Folkesundhed skal have en bred viden om og kunne forstå og reflektere over praksis, teorier og metoder inden for folkesundhedsvidenskab. Bacheloruddannelsen består af fag inden for sundheds- og samfundsvidenskab. Endvidere indgår videnskabsteoretiske og forskningsmetodologiske fag, hvori integreres sundheds-, samfunds-, og naturvidenskabelige samt humanistiske fag. Akademiske kompetencer og kvalifikationer Bachelorer i Folkesundhedsvidenskab skal kunne: Indsamle, analysere og vurdere eksisterende informationer om: befolkningens og befolkningsgruppers fysiske, mentale og sociale sundhed biologiske, adfærdsmæssige, miljømæssige og sociale forholds indflydelse på befolkningsgruppers sundhed samfundsmæssige forhold, som har betydning for befolkningens sundhed, herunder specielt sundhedsvæsenets organisation og funktion Anvende udvalgte metoder til analyse af sundhedsrelaterede data og interventioner i folkesundhed Indgå selvstændigt i tværfagligt og tværorganisatorisk samarbejde om planlægning, gennemførelse, evaluering og rapportering af folkesundhedsprojekter og -programmer Formidle folkesundhedsrelaterede metoder, problemer og resultater mundtligt og skriftligt til målgrupper såvel indenfor som uden for folkesundhedsområdet Identificere egne læringsbehov og strukturere egen læring i forskellige læringsmiljøer Adgangskrav og forudsætninger Adgang til bacheloruddannelsen i folkesundhedsvidenskab forudsætter en adgangsgivende eksamen med Matematik A-niveau, Engelsk B-niveau og Dansk A-niveau. Udenlandske statsborgere skal ved ansøgning om optagelse dokumentere danskkundskaber svarende til en bestået studieprøve i dansk som andetsprog. Statsborgere fra de nordiske lande er undtaget danskprøvekravene. Studienævnet kan dispensere for ovennævnte for ansøgere, som skønnes at have de nødvendige faglige forudsætninger for at gennemføre uddannelsen. 3

4 Uddannelsens struktur 2010-ordning 1. Introduktion til folkesundhed (15 ECTS) 2. Epidemiologi og biostatistik 3. Kvalitative metoder 4. Statistik 5. Videnskabsteori (5 ECTS) 6. Bacheloropgave (20 ECTS) Politologisk introduktionskursus (5 ECTS) Sundhed og sygdom 1 Social medicin og rehabilitering Sundhedsfremme og forebyggelse (15 ECTS) Sundhedsøkonomi Befolkningssund og demografi Sundhedssociologi Sundhed og sygdom 2 Miljø og sundhed (5 ECTS) Offentlig forvaltning (15 ECTS) Valgfag 2018-ordning 1. Sygdomslære i folkesundhed 2. Epidemiologi og biostatistik 3. Kvalitative metoder 4. Statistik 5. Masterclass i folkesundhed 6. Bacheloropgave (20 ECTS) Folkesundhed problemstillinger og tilgange Videnskabsteori og etik Miljø og sundhed Sundhedsfremme og forebyggelse Sundhedsøkonomi Befolkningssundhed og demografi Politologisk introduktionskursus Sundhedssociologi Rehabilitering Offentlig forvaltning Sundhedskommunikation 4

5 Kursernes læringsmål Sygdomslære i folkesundhed Kursets formål er at studerende der skal samarbejde med sundhedspersonale, men som ikke selv arbejder direkte med borgere/patienter, kan beskrive et udvalg af de væsentligste folkesygdomme i den vestlige verden og kan forklare sygdommenes årsager og udvikling samt mulige forbyggende tiltag. Dermed kan den studerende anvende sundhedsfaglig terminologi i relation til sygdomslære, som bruges i kommunikationen mellem sundhedsfagligt personale og sundhedsvidenskabelige forskere. For de hyppigste og væsentligste folkesygdomme i den vestlige verden skal den studerende have kendskab til: forekomst relevant basal anatomi og fysiologi relevant ætiologi og patofysiologi relevant diagnostik og behandling følgesygdomme og prognose sygdommes betydning for folkesundheden, herunder byrde for patient og samfund Den studerende skal kunne redegøre for: udfordringer og muligheder i forebyggelsen Folkesundhed problemstillinger og tilgange Formålet med kurset er, at den studerende indføres i faget folkesundhed og får kendskab til at arbejde videnskabeligt og tværdisciplinært med folkesundhedsproblemstillinger samt at den studerende kan redegøre for, hvordan specifikke folkesundhedsproblemer påvirkes af biologiske, kulturelle, sociale, miljømæssige, organisatoriske, økonomiske og politiske forhold. Den studerende skal have kendskab til: udvalgte tilgange, informationer og metoder, der benyttes inden for folkesundhedsvindeskab, herunder have kendskab til forskelle i humanistiske, sundhedsvidenskabelige og samfundsfaglige perspektiver kvalitative og kvantitative informationer og metoder den overordnede organisering af samt økonomi i sundhedsvæsenet i Danmark og udvalgte andre lande foretage en struktureret præsentation af en problemstilling inden for folkesundhed 5

6 definere og anvende de vigtigste sundheds- og forebyggelsesbegreber herunder kunne identificere forskelle i udvalgte humanistiske, sundhedsvidenskabelige og samfundsfaglige tilgange, informationer og metoder, der benyttes inden for folkesundhedsvidenskab argumentere for metodevalg i relation til definerede problemstillinger foretage søgninger i udvalgte databaser Befolkningssundhed og demografi Kurset skal give den studerende en indføring i forståelser for befolkningers sundhed og hvilke metoder der bruges til at måle en befolknings sundhed. Der lægges især vægt på betydningen af faktorer, der påvirker befolkningens sundhed, og som ligger uden for det enkelte individ, herunder økonomiske, politiske og kulturelle forhold. Metoder fra demografi, som er studier af befolkningers størrelse, struktur og dynamik vil blive anvendt til beskrivelse af befolkningssundhed, herunder udviklingen i middellevetid, aldersfordeling, fertilitet, befolkningsvækst og etnisk sammensætning. Ligeledes introduceres og benyttes basale begreber fra epidemiologi og statistisk metode samt databehandlingsmuligheder i Excel. Den studerende skal have kendskab til: befolkningers demografiske sammensætning i relation til bl.a.: alder, køn, etnisk baggrund og sociodemografiske forhold befolkningers demografiske udvikling i historisk og internationalt perspektiv grundlæggende begreber inden for demografien og befolkningsfremskrivning epidemiologiske design, associationsmål og systematiske fejlkilder betydningen af tilfældig variation, modeller og estimater Den studerende skal kunne redegøre for: historiske udviklingstræk i internationalt perspektiv for middellevetid, fertilitet og befolkningsvækst for den demografiske og epidemiologiske transition de væsentligste determinanter for sundhed og sygdom i en befolkning, herunder sociale, psykologiske og biologiske faktorer der i et samspil påvirker udviklingen i folkesundheden, herunder ulighed i sundhed. Den studerende skal kunne anvende: demografiske begreber og metoder til at beskrive og analysere en befolknings dødelighed, fertilitet og migration 6

7 Epidemiologi og biostatistik Den studerende skal opnå et basalt kendskab til statistiske og epidemiologiske principper og metoder, så de bliver i stand til at læse og kritisk vurdere sundhedsvidenskabelig litteratur på dansk og engelsk, hvor der er anvendt epidemiologiske og/eller statistiske metoder til at understøtte konklusionerne. beskrive de forskellige hovedtyper af epidemiologiske design og diskutere styrke og svagheder ved de forskellige design definere og beregne epidemiologiske hyppigheds- og associationsmål definere, identificere, beskrive, og vurdere forskellige typer af fejlkilder i epidemiologiske studier definere confounding, beskrive hvordan der kan tages højde for confounding i design- og analysefasen og vurdere om analyseresultater afspejler confounding definere effektmodifikation og vurdere om analyseresultater tyder på effektmodifikation diskutere om analyseresultater afspejler kausale sammenhænge og vurdere generaliserbarheden (ekstern validitet) af analyseresultater definere hvad screening er og beskrive en tests diskriminationsevne, skelne mellem stikprøve og population og forklare hvorledes stikprøven bruges til at beskrive egenskaber ved populationen skelne mellem forskellige typer af data og beskrive hvorledes den systematiske og tilfældige variation i data kan opsummeres beskrive og fortolke den statistiske usikkerhed for et estimat sammenligne to estimater og vurdere om forskellen er systematisk eller tilfældig sammenfatte en række estimater med tilhørende statistiske usikkerheder til et fælles skøn og beskrive dette skøns statistiske usikkerhed fortolke resultater fra de almindeligste regressionsanalyser og beregne konsekvenser af analysens forudsigelser Videnskabsteori og etik Formålet med kurset er at give de studerende en forståelse af centrale videnskabsteoretiske og filosofiske perspektiver og problemstillinger i tilknytning til folkesundhedsvidenskab og folkesundhedspraksis samt at sætte de studerende i stand til selvstændigt at analysere og vurdere videnskabsteoretiske og filosofiske analyser af problemstillinger i relation til folkesundhed og folkesundhedsvidenskab. identificere og karakterisere videnskabsteoretiske og filosofiske (bl.a. etiske) problemstillinger i relation til folkesundhed og folkesundhedsvidenskab 7

8 fremlægge en struktureret mundtlig besvarelse af et givet videnskabsteoretisk/filosofisk spørgsmål i relation til folkesundhed eller folkesundhedsvidenskab redegøre for videnskabsteoretiske/filosofiske perspektivers konsekvenser for folkesundhedspraksis og herunder kunne diskutere forskellige videnskabsteoretisk/filosofiske perspektivers styrker og svagheder i forhold til forståelse af og stillingtagen til problemstillinger inden for folkesundhedsvidenskaberne. Politologisk introduktionskursus Formålet med kurset er at give en generel indføring i grundlæggende politologiske begreber og teorier med særligt fokus på det sundhedspolitiske område. Derved opøves de studerendes evne til at foretage en begrebsog teoristyret politologisk analyse af et samfundsrelevant emne inden for fagets genstandsfelt. Kurset giver en indføring i det politiske systems udvikling, organisation og virkemåde, herunder til det politiske systems samspil med sociale forandringer og konflikter i det omgivende samfund. Der tages afsæt i det danske politiske system samt den danske velfærdsstats institutioner. Med dette udgangspunkt sammenlignes danske forhold med andre lande, således at studerende opøves i evnen til at analysere i et komparativt perspektiv. Der lægges i kurset særlig vægt på at give studerende en grundig indføring i det sundhedspolitiske område. Det sker blandt andet ved at sætte fokus på de vigtigste institutioner, aktører, politiske værdier, etiske hensyn, beslutningsprocesser og styringsmidler inden for sundhedspolitik. Målet er, at de studerende efter aktivt at have fulgt kurset, kan: redegøre for kernebegreber i udvalgte teorier om samt centrale sagsforhold vedrørende det politiske systems udvikling, organisation og virkemåde sammenligne centrale teorier om det politiske systems udvikling, organisation og virkemåde anvende politologiske teorier til at analysere en given empirisk problemstilling med relevans for det sundhedspolitiske område anvende politologiske teorier til at belyse de politiske værdier og etiske hensyn bag sundhedspolitiske beslutninger redegøre for og analysere hovedtræk ved det danske sundhedssystem i sammenligning med udvalgte sundhedssystemer i andre lande diskutere og vurdere anvendeligheden af politologiske teorier og deres anvendelsesområder på konkrete empiriske problemer disponere en struktureret og sammenhængende skriftlig besvarelse af et givet politologisk spørgsmål med relevans for sundhedspolitik Kvalitative metoder Formålet med kurset er, at den studerende tilegner sig grundlæggende viden og færdigheder i udvalgte kvalitative forskningsmetoder, således at den studerende kan anvendes disse på problemstillinger inden for 8

9 folkesundhed. Beskrive undersøgelsesdesign og argumentere for valg af kvalitativ metode til undersøgelse af en afgrænset problemstilling inden for folkesundhed Analysere, diskutere og forholde sig kritisk refleksivt til eksempler på empirisk forskning inden for folkesundhed, hvor der har været brugt kvalitative metoder Analysere et mindre empirisk materiale og identificere mulige analytiske perspektiver Anvende udvalgte kvalitative metoder til undersøgelse af afgrænsede problemstillinger inden for folkesundhed, herunder kunne redegøre for og begrunde metodevalg, datagenerering og analysestrategi Miljø og sundhed Formålet med kurset er, at de studerende tilegner sig grundlæggende viden om eksponeringer i miljøet, herunder arbejdsmiljøet og bliver i stand til at analysere og vurdere miljøeksponeringers betydning for folkesundheden, samt at de kan gøre rede for de tiltag, der kan anvendes til forebyggelse af miljørelaterede helbredseffekter i befolkningen som helhed såvel som i bestemte befolkningsgrupper. beskrive de vigtigste fysiske, kemiske, psykosociale, og biologiske miljø eksponeringer af betydning for folkesundheden nationalt og internationalt beskrive og anvende fagets metoder inden for risikovurdering herunder elementerne: fareidentifikation, farekarakterisering, eksponeringskarakterisering og risikokarakterisering redegøre for elementerne i risikohåndtering, de involverede aktører og deres ansvar i forhold til miljøpåvirkningerne. Beskrive forskellige risikohåndteringsværktøjer, herunder forebyggelseshierarkiet, lovgivning, grænseværdier, mærkning, kontrol og andre forebyggelsestiltag. Den studerende skal dertil kunne anvende den opnåede viden til at foreslå relevant risikohåndtering for forskellige typer eksponeringer beskrive grundlæggende problemstillinger ved risikokommunikation inden for miljøområdet, herunder gøre sig overvejelser omkring formål, indhold og form samt målgruppe, interessenter og risikoopfattelse, og give relevante forslag til formidling af helbredsrisikoen ved forskellige eksponeringer vurdere og reflektere over relevansen og anvendelsen af fagets teori og metode på aktuelle empiriske problemstillinger på lokalt, nationalt og internationalt niveau, og diskutere samspillet mellem sociale forhold, livsstil, genetik, miljøpåvirkninger og helbred 9

10 Sundhedssociologi Formålet er at give den studerende en teoretisk funderet indsigt i centrale sundhedssociologiske fænomener, samt at sætte den studerende i stand til at forholde sig selvstændigt til sociologiske analyser af fænomener relateret til fagets område. definere en sundhedssociologisk problemstilling disponere en struktureret og sammenhængende skriftlig besvarelse af et givet sundhedssociologisk spørgsmål beskrive grundtræk ved centrale sundhedssociologiske teorier sammenligne og diskutere teoriernes respektive styrker og svagheder redegøre for et empirisk sundhedssociologisk problem ud fra givne data, herunder eventuelt at sammenholde forskellige kilder og forskellige typer af data analysere en sundhedssociologisk problemstilling ved at sammenholde givne data med fagets teorier vurdere teoriernes samlede egnethed til at analysere den givne problemstilling Statistik Den studerende skal opnå kendskab til de regressionsmodeller, der anvendes hyppigt inden for folkesundhedsvidenskab. Den studerende vil lære at analysere sådanne modeller ved brug af statistikpakken Stata. Den studerende vil lære om betydning af forskellige tilfældige variationskilder og statistisk styrke i forbindelse med planlægning og tolkning af kvantitative studier inden for folkesundhedsvidenskab. vælge en relevant statistisk model til belysning af et specifikt studie redegøre for antagelserne bag den valgte model og vurdere i hvilken grad disse er opfyldt udføre en statistisk analyse baseret på den valgte model beskrive resultaterne af den statistiske analyse samt relatere og diskutere disse forhold til den faglige problemstilling formidle resultater, konklusioner samt forbehold af de udførte analyser til folk uden en bachelorgrad i folkesundhedsvidenskab vurdere den statistiske styrke i forbindelse med planlægning af et nyt studie diskutere tilfældige variationskilders betydning for valg af design og analyse i forbindelse med en specifik faglig problemstilling diskutere styrker og svagheder ved valg af design og analyse i forbindelse med et studie af en konkret intervention diskutere validiteten af en konkret skala 10

11 Sundhedsfremme og forebyggelse Formålet er at øge den studerendes evne til at redegøre for teorier, metoder og strategier inden for sundhedsfremme og forebyggelse, med et særligt fokus på sundhedsadfærd, således at den studerende er i stand til at analysere og vurdere sundhedsbehov, forandringspotentiale og -tiltag på individ, gruppe og systemniveau. redegøre for de vigtigste nationale og internationale strategier og politikker for sundhedsfremme og forebyggelsesindsatser for forskellige målgrupper og i forskellige kontekster definere og analysere determinanter for sundhedsproblemer med udgangspunkt i et socioøkologisk perspektiv, og diskutere måder hvorpå de kan adresseres have kendskab til og kunne anvende teorier til at forstå og forklare sundhedsadfærd i sundhedsindsatser analysere behov for og opstille mål for sundhedsfremmende og forebyggende indsatser overfor et givet folkesundhedsproblem i en given målgruppe redegøre for de forskellige sundhedsfremmende og forebyggende indsatsers betydning for befolkningens sundhed og relation til specifikke sygdomme og kunne analysere betydning af sociale forskelle i sundhed kunne analysere og kritisk vurdere relevans, muligheder og begrænsninger ved de forskellige teorier og modeller Rehabilitering Formålet med kurset er at give den studerende en grundig indføring i hvorledes sygdom/symptomer, funktionsevne og kontekst spiller sammen, herunder hvorledes behov for indsatser af socialmedicinsk og rehabiliteringsmæssig art afdækkes, og hvorledes sammenhængende indsatser på tværs af fag og sektorer organiseres og koordineres. redegøre for centrale begreber, teorier og metoder i faget rehabilitering anvende fagets teorier og begreber på en given problemstilling eller sagsforhold redegøre for og diskutere konsekvenser af sygdom/symptomer i forhold til funktionsevne, aktivitet og deltagelse identificere behov for sammenhængende tværfaglige og tværsektorielle indsatser redegøre for rehabilitering med arbejde som mål diskutere muligheder for iværksættelse af samfundsmæssige foranstaltninger til mennesker med funktionsevnenedsættelser blandt børn, voksne og ældre 11

12 Masterclass i folkesundhed Kurset vil give den studerende indblik i perspektiver, teorier og metoder, der er relevant i forhold til et konkret emne inden for folkesundhedsvidenskab. Målet med kurset er, at den studerende skal kunne identificere og beskrive muligheden for at gennemføre et nyt studie, som kan bidrage med ny viden inden for emnet. gøre rede for forskellige perspektiver, teorier og metoder, der er relevante i forhold til emnet sammenligne teorier og metoder, som anvendes til belysning af emnefeltet selvstændigt formulere en problemstilling relateret til et udvalgt perspektiv inden for emnet beskrive teorier, metoder og data som kan anvendes til analyse af den valgte problemstilling analysere og kritisk vurdere relevans og begrænsninger ved de foreslåede teorier, metoder og data Sundhedsøkonomi Formålet er at give en grundlæggende indsigt i økonomisk teori og metode og dens anvendelse med fokus på centrale begreber og modeller af relevans for folkesundhedsvidenskabelige problemstillinger. Dette omfatter en introduktion til sundhedsøkonomiske problemstillinger i forhold til offentlig styring og regulering af adfærd på markeder af betydning for sundhedsfremme og forebyggelse samt i sundhedssektoren økonomisk evaluering og prioritering af sundhedsindsatser beskrive efterspørgsel og udbud af sundhedsydelser såvel som forebyggende, sundhedsfremmende og sundhedsskadelige varer og ydelser diskutere økonomiske virkemidler til styring og regulering af produktion og forbrug af sundhedsfremme, forebyggelse og behandling forklare finansieringsmodeller for sundhedsvæsenet og sundhedsfremmeområdet beskrive gængse metoder til økonomisk evaluering af sundhedsindsatser (cost-effectiveness, cost-utility og cost-benefit analyser) kritisk vurdere foreliggende økonomiske analyser med relation til sundhedsområdet diskutere fordelingsmæssige aspekter: adgang, lighed, regulering og efficiens i udbud gennemføre enkle konsekvensanalyser og økonomiske evalueringer Offentlig forvaltning De studerende skal opnå et grundigt kendskab til forvaltningsmæssige teorier, sagforhold og metoder, herunder især vedrørende sundhedsvæsnet, så de bliver i stand til at analysere og videreudvikle offentlige 12

13 organisationer. beskrive og sammenfatte hovedtrækkene i EU s, statens, regionernes og kommunernes forvaltning på en systematisk måde og med brug af fagets teoretiske begreber beskrive og sammenfatte samspillet mellem disse forvaltningsniveauer på en systematisk måde og med brug af fagets teoretiske begreber redegøre for centrale forvaltningsteorier sammenligne centrale forvaltningsteorier og vurdere deres styrker og svagheder sammenligne og analysere EU s, statens, regionernes og kommunernes forvaltning ved hjælp af centrale forvaltningsteorier anvende almindelige metoder inden for folkesundhedsvidenskab til selvstændig og systematisk analyse af forvaltningsmæssige problemstillinger anvende forvaltningsteorier på udvalgte dele af den offentlige forvaltning med henblik på selvstændig og systematisk vurdering af styrker, svagheder og potentielle forandringer og forbedringer i forvaltningen anvende forvaltningsteorier på udvalgte dele af den offentlige forvaltning med henblik på selvstændig og systematisk vurdering af teoriernes relevans og gyldighedsområde Sundhedskommunikation Faget skal gøre den studerende i stand til, på et teoretisk grundlag at analysere folkesundhedsvidenskabelige problemstillinger dels vedrørende sundhedspædagogik knyttet til læring, kompetenceudvikling og målgrupper, og dels vedrørende mediebåren kommunikation til forskellige befolkningsgrupper og professionelle grupper i politisk/administrative systemer, samarbejdsorganisationer, undervisningssektoren og medievirksomheder. Den studerende skal under inddragelse af teori og videnskabelig metode kunne: identificere og reflektere over sundhedspædagogiske spørgsmål i relation til forskellige folkesundhedstemaer vurdere præsenterede tilgange til involvering af målgrupper i folkesundhedsarbejdet herunder inddragelse af modtagerperspektivet formulere sundhedspædagogiske mål for bestemte målgrupper og vurdere lærings-/ undervisningsformer i forhold til målet samt diskutere målgruppedeltagelse redegøre for videnskabelige planlægningsredskaber til tilrettelæggelse af kommerciel og ikkekommerciel mediebåren kommunikation og vurdere eksempler på mediebåren kommunikative tilgange til et folkesundhedstema vurdere kommunikationsformer med relevans for folkesundhedsområdet. Fx med inddragelse af teori om motivations-, rekrutterings- og risikokommunikation 13

14 analysere og vurdere en sundhedspædagogisk praksis og gennemføre målgruppeanalyse, budskabsudvikling og diskutere relevant mediebåren sundhedsformidling for et aktuelt folkesundhedstema Bacheloropgave Formålet er, at den studerende selvstændigt kan behandle, analysere og diskutere en folkesundhedsvidenskabelig problemstilling. Den studerende skal med udgangspunkt i bacheloruddannelsens fagelementer kunne: behandle en afgrænset og klar folkesundhedsvidenskabelig problemstilling dokumentere en struktureret og fokuseret litteratursøgning med fremdragelse af relevant litteratur argumentere for valg af metode i relation til den valgte problemstilling diskutere relevant teori og viden om det valgte genstandsområde analysere og fortolke empirisk datamateriale kritisk diskutere teori og materiale konkludere og perspektivere; gennemføre en logisk sammenhængende og velunderbygget argumentation fra problemformulering over analyse til konklusion dokumentere evnen til skriftlig akademisk fremstilling 14

15 Prøveformer Prøver med ekstern censur er markeret med grøn ordning 1. Introduktion til folkesundhed (15 ECTS) 2. Epidemiologi og biostatistik Politologisk introduktionskursus (5 ECTS) Sundhed og sygdom 1 (10) 3. Kvalitative metoder Social medicin og rehabilitering 4. Statistik Sundhedsfremme og forebyggelse (15 ECTS) Befolkningssund og demografi Sundhedssociologi Sundhed og sygdom 2 (10 ECTS) Miljø og sundhed (5 ECTS) 5. Videnskabsteori Sundhedsøkonomi Offentlig forvaltning (15 (5 ECTS) ECTS) 6. Bacheloropgave (20 ECTS) Valgfag 2018-ordning 1. Sygdomslære i folkesundhed 2. Epidemiologi og biostatistik Folkesundhed problemstillinger og tilgange Videnskabsteori og etik (10 ECTS) Befolkningssundhed og demografi Politologisk introduktionskursus (10 ECTS) 3. Kvalitative metoder Miljø og sundhed Sundhedssociologi 4. Statistik Sundhedsfremme og forebyggelse Rehabilitering 5. Masterclass i folkesundhed (10 ECTS) Sundhedsøkonomi Offentlig forvaltning (10 ECTS) 6. Bacheloropgave (20 ECTS) Sundhedskommunikation 15

16 Prøvedetaljer Fag Prøveform Eksamina tionstid Sygdomslære i folkesundhed Skriftlig Tilladte hjælpem idler 3 timer Anviste: Ingen Censur form Bedømme lsesform Bemærkninger Ingen Gradueret Indstillingsbetingelse: Bestået Skriftlig er kombination af cases, terminologi og fakta. Folkesundhed problemstillinger og tilgange Løbende fri og mundtlig Løbende + 30 min mundtlig Alle Ekstern censur Gradueret I løbet af kuret skal de studerende identificere et folkesundhedsproblem og udarbejde et skriftligt produkt om dette. Det skriftlige produkt må udarbejdes i grupper af 1-4 personer, og være på max 5 normalsider. Der afholdes individuel mundtlige eksamination. Det skriftlige produkt vil indgå i bedømmelsen, idet der foretages en helhedsvurdering af den skriftlige og mundtlige præstation. 30 min mundtlig inklusiv votering. Mundtlig eksamen indledes med oplæg af maksimalt 10 minutter ved studerende. Befolkningssundhed og demografi Bunden og mundtlig 48 timer + 30 min mundtlig Den individuelle mundtlige prøve, som tager udgangspunkt i et skriftligt produkt udarbejdet i grupper, foregår således, at alle studerende i gruppen møder samtidig til prøven, hvorefter den første studerende eksamineres, mens de øvrige studerende isoleres indtil de selv eksamineres. Alle Ingen Gradueret Det skriftlige produkt må udarbejdes i grupper af 1-4 personer, og være på max 10 normalsider per gruppe. Der afholdes individuel mundtlige eksamination. Det skriftlige produkt vil indgå i bedømmelsen, idet der foretages en helhedsvurdering af den skriftlige og mundtlige præstation. 30 min mundtlig inkl. votering. Mundtlig eksamen indledes med oplæg af maksimalt 10 minutter ved studerende. Epidemiologi og biostatistik Bunden skriftlig 5 timer Anviste: Alle undtagen internet Den individuelle mundtlige prøve, som tager udgangspunkt i et skriftligt produkt udarbejdet i grupper, foregår således, at alle studerende i gruppen møder samtidig til prøven, hvorefter den første studerende eksamineres, mens de øvrige studerende isoleres indtil de selv eksamineres. Ingen Gradueret - 16

17 Videnskabsteori og etik Politologisk introduktionskursus Kvalitative metoder Mundtlig Bunden skriftlig Løbende fri og individuel mundtlig 40 min Alle inklusiv forberedels e 6 timer Anviste: Alle undtagen 30 minutter internet Alle Ekstern censur Gradueret Ingen Gradueret - Ekstern censur Gradueret Individuel eksamen med udleveret spørgsmål som den studerende har 20 min forberedelse til inden den mundtlige eksamination (fremlæggelse) på 20 min. I løbet af kurset skal de studerende, i grupper af 1-4 personer, udarbejde et skriftligt produkt, som må have et omfang på max. 10 normalsider pr. gruppe. Der afholdes individuel mundtlige eksamination. Det skriftlige produkt vil indgå i bedømmelsen, idet der foretages en helhedsvurdering af den skriftlige og mundtlige præstation. 30 min mundtlig inkl. votering. Mundtlig eksamen indledes med oplæg af maksimalt 10 minutter ved studerende. Miljø og sundhed Bunden og mundtlig 48 timer + 30 min mundtlig Alle Ekstern censur Gradueret Den individuelle mundtlige prøve, som tager udgangspunkt i et skriftligt produkt udarbejdet i grupper, foregår således, at alle studerende i gruppen møder samtidig til prøven, hvorefter den første studerende eksamineres, mens de øvrige studerende isoleres indtil de selv eksamineres. Det skriftlige produkt må udarbejdes i grupper af 1-4 personer, og være på max 10 normalsider. Der afholdes individuel mundtlige eksamination. Det skriftlige produkt vil indgå i bedømmelsen, idet der foretages en helhedsvurdering af den skriftlige og mundtlige præstation. 30 min mundtlig inkl. votering. Mundtlig eksamen indledes med oplæg af maksimalt 10 minutter ved studerende. Den individuelle mundtlige prøve, som tager udgangspunkt i et skriftligt produkt udarbejdet i grupper, foregår således, at alle studerende i gruppen møder samtidig til prøven, hvorefter den første studerende eksamineres, mens de øvrige studerende isoleres indtil de selv eksamineres. Sundhedssociologi Bunden 7 dage Alle Ingen Gradueret Det skriftlige produkt skal udarbejdes individuelt, og være på max 10 normalsider. Statistik Bunden og mundtlig 7 dage + 30 min mundtlig Alle Ingen Gradueret Det skriftlige produkt skal udarbejdes individuelt, og være på max 10 normalsider. Der afholdes individuel mundtlige eksamination. Det skriftlige produkt vil indgå i bedømmelsen, idet der foretages en 17

18 Sundhedsfremme og forebyggelse Løbende fri og mundtlig Løbende + 30 min. mundtlig Alle Ekstern censur Gradueret helhedsvurdering af den skriftlige og mundtlige præstation. 30 min mundtlig inkl. votering. Det skriftlige produkt må udarbejdes i grupper af 1-4 personer, og være på max 10 normal sider. Der afholdes individuel mundtlige eksamination. Det skriftlige produkt vil indgå i bedømmelsen, idet der foretages en helhedsvurdering af den skriftlige og mundtlige præstation. 30 min mundtlig inkl. votering. Mundtlig eksamen indledes med oplæg af maksimalt 10 minutter ved studerende. Den individuelle mundtlige prøve, som tager udgangspunkt i et skriftligt produkt udarbejdet i grupper, foregår således, at alle studerende i gruppen møder samtidig til prøven, hvorefter den første studerende eksamineres, mens de øvrige studerende isoleres indtil de selv eksamineres. Rehabilitering Masterclass i folkesundhed Sundhedsøkonomi Offentlig forvaltning Sundhedskommunikation Bunden Løbende fri og mundtlig Skriftlig Bunden Bunden 48 timer Alle Ekstern censur Gradueret Det skriftlige produkt skal udarbejdes individuelt, og være på max 10 normalsider. Løbende + Alle Ingen Gradueret Kurset afsluttes med en individuel skriftlig beskrivelse af et studie, som 30 min kan bidrage med ny viden inden for kursets emnefelt. Det skriftlige mundtlig produkt skal være på max 5 normalsider. Der afholdes individuel mundtlige eksamination. Det skriftlige produkt vil indgå i bedømmelsen, idet der foretages en helhedsvurdering af den skriftlige og mundtlige præstation. 30 min mundtlig inkl. votering. Mundtlig eksamen indledes med oplæg af max 10 minutter ved studerende. 6 timer Anviste: Alle undtagen internet Ekstern censur Gradueret - 72 timer Alle Ingen Gradueret Det skriftlige produkt skal udarbejdes individuelt, og være på max 10 normalsider. 7 dage Alle Ekstern Gradueret Det skriftlige produkt skal udarbejdes individuelt, og være på max 10 censur normalsider. Bacheloropgave Løbene fri løbende Alle Ekstern censur Gradueret Fri skriftlig, dog inden for emnefeltet af det udbudte seminar såfremt den studerende har valgt at følge et sådant. Det skriftlige produkt må have et omfang på max 25 normalsider, inkl. bilag og noter, men ekskl. indholdsfortegnelse, litteraturliste og engelsk resumé (max 1 normalside). Resuméet indgår i bedømmelsen. 18