Tilmelding sker via stads selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på Studieadministrationens hjemmeside

Transkript

1 Pædagogisk Psykologi Om kurset Uddannelse Aktivitetstype Undervisningssprog Tilmelding Psykologi kandidatkursus Dansk Tilmelding sker via stads selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på Studieadministrationens hjemmeside Når du tilmelder dig kurset, skal du være opmærksom på, om der er sammenfald i tidspunktet for kursusafholdelse og eksamen med andre kurser, du har valgt. Uddannelsesplanlægningen tager udgangspunkt i, at det er muligt at gennemføre et anbefalet studieforløb uden overlap. Men omkring valgfrie elementer og studieplaner som går ud over de anbefalede studieforløb, kan der forekomme overlap, alt efter hvilke kurser du vælger. Registration is happing through stads selvbetjeningwithin the announced registration period, as you can see on the Studyadministration homepage. When registering for courses, please be aware of the potential conflicts between courses or exam dates on courses. The planning of course activities at Roskilde University is based on the recommended study programs which do not overlap. However, if you choose optional courses and/or study plans that goes beyond the recommended study programs, an overlap of lectures or exam dates may occur depending on which courses you choose. Læringsudbytte/ bedømmelseskriterier Viden Viden baseret på fremmeste internationale forskning om videnskabsteoretiske og teoretiske aspekter af den pædagogiske psykologis forståelse af læring. Viden om udviklingen af pædagogisk psykologi som praksisfelt. Kendskab til det videnskabsteoretiske grundlag for og de metodologiske implikationer i forhold til centrale pædagogiskpsykologiske teorier om læring. Færdigheder Identificering af forskelle og ligheder mellem forskellige teoretiske tilgange til læring inden for den pædagogiske psykologi. Analyse at læringsmæssige problemstillinger og opstilling at nye løsningsmodeller. Kritisk refleksion over videnskabsteoretiske og teoretiske aspekter af den pædagogiske psykologis forståelse at læring. Formidling at forskningsbaseret pædagogisk-psykologisk viden om læring og diskussion af videnskabelige problemstillinger inden for området med både fagfæller og andre interessenter. Kompetencer Planlægning og ledelse af faglige delelementer af læringsforløb med fokus på pædagogiskpsykologisk forståelse at læring som indvævet i sociale, kulturelle og institutionelle kontekster. Medvirken til at opstille nye løsningsmodeller i dynamisk skiftende læringssituationer i sociale, kulturelle og institutionelle kontekster. Selvstændig medvirken til at styre komplekse faglige og tværfaglige læringsforløb. Medvirken til evaluering at komplekse og udviklingsorienterede pædagogisk-psykologiske læringsforløb Overordnet indhold Kurset indeholder en vifte af forskellige pædagogisk psykologiske teoretiske perspektiver og traditioner, samt et overblik over feltets teoriudvikling og nogle af de centrale brud og opgør, der muliggør denne fokusering på psykologien i menneskers hverdagsliv. De præsenterede teoretiske bud vurderer relationen mellem subjektive dimensioner og omverdensrelationer forskelligt, og netop sådanne forskelle i grundantagelser får konsekvenser for forståelsen af læring et aspekt der gøres til genstand for løbende analyse på dette kursus. Kurset beskæftiger sig derfor tematisk med forskellige

2 psykologiske perspektiver på læring og hverdagsliv på tværs af forskellige institutionelle sammenhænge. Det gennemgående sigte med kurset er at skærpe de studerendes muligheder for at kvalificere og begrunde deres valg af teoretiske tilgange i forhold til forskellige problemstillinger i relation til semesterets samlede tema om arbejde, læring, teknologi og institutioner. Kurset beskæftiger sig med følgende pædagogisk psykologiske temaer: Læring, dannelse og socialisation Læring i relation til udvikling og socialt samspil Læring i kontekst Progressive lærings- og organisationsformer Magt, subjektivering og modstand mod læring Læringsvanskeligheder Undervisnings- og arbejdsform Forudsætninger for at gå til eksamen Hver kursusgang består at en forelæsning med dertil hørende undervisning i hold. På holdene arbejdes der i dybden med forståelse og kritiske diskussioner af semesterets litteratur. De studerende får på holdene vejledning i at tage aktivt del i planlæggelsen og ledelsen at de enkelte undervisningsgange. På holdene er der gruppearbejde, øvelser, studenterpræsentationer (mundtlige og skriftlige), peer feedback og diskussioner. Aktiv, tilfredsstillende og regelmæssig deltagelse. Ved aktiv, tilfredsstillende og regelmæssig deltagelse forstås: Minimum fremmøde ved 80% af undervisningen. Den studerende afholder et eller flere mundtlige diskussionsoplæg på udvalgte kursusgange. Det mundtlige oplæg skal være ledsaget af et mindre skriftligt oplæg, der knytter sig til den pågældende kursusgangs tekster og problemstillinger. Lever den studerende ikke op til aktiv, tilfredsstillende og regelmæssig deltagelse vil omprøve være et skriftligt refleksionsnotat der skal have et omfang på minimum antal tegn inkl. mellemrum og må have et omfang på maksimalt antal tegn inkl. mellemrum, for hver kursusgang den studerende ikke har været til stede. Notaterne skal afspejle den enkelte kursusgangs tematik og inddrage den anvendte litteratur. Notaterne skal være afleveret senest 3 uger efter kursets afslutning og være godkendt 4 uger efter afsluttet kursus, hvorpå den studerende indstilles til en ordinær prøve og opgave udleveres. Denne prøve lægges uden hensyntagen til den studerendes øvrige studieaktiviteter, normalt i reeksamensperioden. Prøveform Omprøveform Prøvetype Bedømmelse Censur Undervisningsansvarlig Underviser Skriftlig hjemmeopgave ud fra bundne spørgsmål. Opgaven skal have et omfang på minimum antal tegn inkl. mellemrum og må have et omfang på maksimalt antal tegn inkl. mellemrum. Omfangskravene er inklusive forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste, figurer og andre illustrationer, men eksklusiv eventuelle bilag. Opgaver, der ikke overholder omfangskravene, afvises fra bedømmelse og der er anvendt et eksamensforsøg. Prøvens længde er 3 døgn (inkl. weekend og helligdage). Hjemmeopgaven udleveres under sidste kursusgang. Omprøve er identisk med ordinær prøve Individuel prøve Bestået / ikke-bestået Ingen (dvs. at underviser bedømmer) Erik Axel (eaxel@ruc.dk) Maja Røn-Larsen (mrl@ruc.dk) Jytte Bang (jyba@ruc.dk) Maria Ørskov Akselvoll (mariaaks@ruc.dk) Jytte Bang (jyba@ruc.dk) Jo Krøjer (jokr@ruc.dk) Charlotte Højholt (charh@ruc.dk) Birgitte Elle (belle@ruc.dk) Stephan Søndergaard Sieland (sieland@ruc.dk) Tine Jensen (tinex@ruc.dk)

3 Christina Naike Runciman Erik Axel STADS stamdata Kandidatkursus Belastning : 5 ECTS Prøveform : Skriftlig (ut) Aktivitetskode : U41024 Bedømmelse : Bestået/ikke bestå Censur : ingen censur Kursusgange: Hold: Fælles Pædagogisk Psykologi - Kursusgang 1 (Psyk) :15 til :00 Sted store auditorie (220) Underviser Jytte Bang ( jyba@ruc.dk ) Erik Axel ( eaxel@ruc.dk ) Semester- og kursusintroduktion På baggrund af løbende efterspørgsel fra studerende foreslår vi, at man som studerende anskaffer sig følgende ikke-obligatoriske grundbøger til at orientere sig i feltet: Gads Psykologileksikon redigeret af Jens Bjerg: ISBN-13: Pædagogisk psykologi af Lene Tanggaard og Klaus Nielsen: ISBN-13: Pædagogisk Psykologi - Kursusgang 2 (Psyk) :15 til :00 Sted 03.1-s03 - auditorie a (120) Underviser Maria Ørskov Akselvoll ( mariaaks@ruc.dk ) Felt,, kapital al og habitus introduktion til Bourdieus begrebereber Forelæsningen vil omhandle Bourdieus teori om socialt felt, kapital og habitus - med vægt på det sidste begreb. Bourdieus teori er på én gang begreb om, hvordan samfundets strukturer sætter sig spor hos personer - Bourdieus terminologi agenter - som habitus, og samtidig hvordan habitus via handlinger skaber og genskaber disse strukturer. Teorien er ikke nogen egentlig læringsteori - men en teori med vidtrækkende konsekvenser for forståelsen af subjekt, kultur, praksis, hverdag, læring og uddannelse. Bourdieus begreber vil blive belyst og diskuteret med eksempler på hvordan de anvendes i uddannelsesforskningen. Bourdieu, P. (1994/1997): Den nye kapital. I: Bourdieu, P.: Af praktiske grunde. Omkring teorien om den menneskelige handel. København: Hans Reitzels forlag. (s ) Wilken, L. (2011): Bourdieu for begyndere. Samfundslitteratur Kapitel 2: Bourdieus begreber, s

4 Akselvoll, M.Ø. (2016): Folkeskole, forældre, forskelle. Skole-hjem-samarbejde og forældreinvolvering i et klasseperspektiv. (S ). Roskilde: Roskilde Universitet. Klaus Nielsen (1995): Praksis, habitus, livsstil et essay om Pierre Bourdieu, krop og kultur. I Jan Tønnes Hansen & Mads Hermansen (red.) Sociologisk udfordring til psykologien. Århus: Klim. Pædagogisk Psykologi - Kursusgang 3 (Psyk) :15 til :00 Sted teorirum (98) Underviser Jytte Bang ( jyba@ruc.dk ) Pædagogisk psykologi - nogle grunddiskussioner - Piaget og Vygotsky Denne forelæsning fokuserer på nogle centrale teoretiske perspektiver og diskussioner inden for pædagogisk psykologi. Piaget og Vygotsky har haft, og har stadig, en umådelig stor betydning for den pædagogiske psykologi, og skønt de begge er udsat for kritik, udgør de et fundament, som nyere læringsteori forholder sig til. Til forelæsningen trækkes nogle udviklingslinjer i den pædagogiske psykologi op - og vi udforsker, hvordan teoretiske perspektiver og deres anvendelse må forstås som en del af en særlig historisk sammenhæng. Vi diskuterer desuden, hvordan forskellige teoretiske perspektiver har særlige opmærksomheder og problemforståelser og derfor kan give forskellige analytiske muligheder. Nielsen, K. (2008), Skolepsykologiske teknologier - En skitse til kritisk forståelse af den pædagogiske psykologi. I: Brinkmann, S. & Triantafillou, P. (red.) Psykens historier i Danmark. s København: Samfundslitteratur. Miller, P. (1993): Theories of Developmental Psychology, Freeman. Heri: "Biographical Sketch" (30-34), "Description of the Stages" (s 42) og "Preoperational Period" (51-59) Miller, P. (1993): Theories of Developmental Psychology, Freeman. Heri: "Biographical Sketch ( ) og "General Orientation" ( ). Cole, M. (1975). An ethnographic psychology of cognition. In R. W. Brislin, S. Bochner, & W. Lonner (Eds.), Cross-cultural perspectives on learning (pp ) New York: Sage Pædagogisk Psykologi - Kursusgang 4 (Psyk) :15 til :00 Sted teorirum (98) Underviser Jo Krøjer ( jokr@ruc.dk ) Køn i skolen Forelæsningen introducerer indledningsvis meget overordnet til social-konstruktionistisk kønsteori, og til henholdsvis den naturalistiske og den moralistiske fejlslutning. Til hjælp for den teoretiske forståelse og hvordan man kan arbejde teoretisk med empirisk materiale som kilde til indsigt i kønnede tilblivelsesprocesser er de to baggrundstekster udvalgt. Her ud fra koncentrerer forelæsningen sig om et empirisk, dansk studie, hvorigennem det viser sig, hvordan elever og læreres køn og kønsforståelser former klasserummet og stiller bestemte slags læring og læringsmuligheder til rådighed for eleverne. Dernæst perspektiveres disse indsigter med et blik på, hvordan uddannelsesvalg og uddannelsessystemet ligeledes er kønnet.

5 Gulbrandsen, Liv Mette (2000). Samspill mellom barn som kjønnsskapte og kjønnskapende prosesser. Et analytisk perspektiv. Haavind, Hanne (Red.), Kjønn og fortolkende metode. Metodiske muligheter i kvalitativ forskning. Kap.7. s Gyldendal Akademisk. Davies, B. et.al (2001): Becoming Schoolgirls: The ambivalent project of subjectification, Gender and Education, Vol 13, 2, pp login.aspx?direct=true&db=ehh&an= &site=ehost-live Krøjer, Jo & Stine C. Helms (2011): Drengeelever imellem frihed og kontrol, Kognition og pædagogik, vol. 21 Pædagogisk Psykologi - Kursusgang 5 (Psyk) :15 til :00 Sted teorirum (98) Underviser Charlotte Højholt ( charh@ruc.dk ) Læring gennem deltagelse Formålet med forelæsning og tekster er at vise hvordan en teoretisk læringsforståelse kan have betydning for forståelsen af problemer i relation til læring og for professional problemlæsning Forelæsningens felt er folkeskolen, familiearbejde og samarbejde om børn i vanskeligheder, men man kan overføre pointerne til andre felter særlig i relation til at arbejde professionelt med læring og i relation til tværfagligt samarbejde. Børneområdet er således illustrativt for dilemmaer i relation til at samarbejde på tværs af forskellige faglige positioner. Forelæsning og tekster præsenterer analyser af voksnes samarbejdsformer om børnene, der tager udgangspunkt i subjektivitet og praksis. Herigennem redegøres for en forståelse af læring som et spørgsmål om personlig deltagelse i social praksis. Sådanne peger blandt andet på, at sociale konflikter i og om læringspraksis har betydning for de personlige læringsprocesser. Set i det lys indebærer udviklingen af det pædagogiske arbejde organisationsudvikling og et arbejde med konflikter og samarbejdsformer. Forelæsning og tekster tager således udgangspunkt i en af psykologiens grundproblematikker i relation til at kunne forbinde samfundsmæssige/sociale/politiske forhold og personlige oplevelser/perspektiver/erfaringer i en analyse. På baggrund af grundbegreber om subjektivitet som et aspekt af deltagelse i social praksis søges det at fremanalysere, hvordan politiske konflikter omkring samfundets organisering fx ift. uddannelse, danner baggrund for konflikter mellem de involverede og for dilemmaer og konflikter i den personlige livsførelse. Højholt, C. (2016). Situated Inequality and the Conflictuality of Children s Conduct of Life. I E. Schraube, & C. Højholt (red.), Phychology and the conduct of everyday life. (s ). Kapitel 7.London: Routledge reader.action?ppg=1&docid= &tm= Dreier, O. (2003). Subjectivity and Social Practice. Working Papers. Center for Health, Humanity, and Culture, University of Aarhus. 146 p. 2nd edition. (Side 8 29). NB: Læs kun Side Academic_staff/emeriti/ole_dreier/downloads/SMKbook2nded.pdf Røn Larsen, M. (2016). May I please tell you a little anecdote? : Inter-professional decision-making about inclusion in the borderland between normal and special schooling. The International Journal on School Disaffection, 12(1), DOI: /IJSD Pædagogisk Psykologi - Kursusgang 6 (Psyk) :15 til :00 Sted 03.1-s03 - auditorie a (120) Underviser Birgitte Elle ( belle@ruc.dk )

6 Diskussion af forskellige grundforståelser i pædagogisk psykologi Forelæsningen er en opsamlende diskussion i.f.h.t. nogle af de spørgsmål, som seminaret i pædagogisk psykologi tematiserer. Den vil især fokusere på ligheder og forskelle på, hvordan nogle af seminarets teorier grundlæggende forstår relationen mellem individ/samfund, og hvordan de forskellige teoretiske positioner forholder sig til hinanden. Teoriernes grundlæggende antagelser om individ/samfundsforholdet har betydning for deres forståelse af subjektivitet og læring og dermed også af, hvad intervention i eller udforskning af pædagogiske sammenhænge og processer vil sige. Forholdet mellem fx betingelser og erfaringer i læreprocesser samt konsekvenser af denne forståelse vil ligeledes blive diskuteret. Elle B. (2006): Pædagogisk psykologi mellem kritik og disciplinering. I: Elle, B., K. Nielsen og M. Nissen (red.): Pædagogisk psykologi - perspektiver og positioner. Roskilde Universitetsforlag. Elle, B. (2004) Lorenzer" I: Bjerg J. (red.) Gads Psykologiske leksikon. København: Gads Forlag. Lave, J. & Wenger, E. (2003). Forord og Praksis, Person og Social Verden I: Situeret læring og andre tekster. København: Hans Reitzel. Pædagogisk Psykologi - Aflevering ering af essay (Psyk) :00 til :00 Skriftlig hjemmeopgave ud fra bundne spørgsmål. Opgaven skal have et omfang på minimum antal tegn inkl. mellemrum og må have et omfang på maksimalt antal tegn inkl. mellemrum. Omfangskravene er inklusive forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste, figurer og andre illustrationer, men eksklusiv eventuelle bilag. Opgaver, der ikke overholder omfangskravene, afvises fra bedømmelse og der er anvendt et eksamensforsøg. Prøvens længde er 3 døgn (inkl. weekend og helligdage). Hjemmeopgaven udleveres under sidste kursusgang. Aflevering skal ske via Digital Eksamen Pædagogisk Psykologi - Omprøve på forudsætningskrav (Psyk) :00 til :00 Aktiv, tilfredsstillende og regelmæssig deltagelse. Ved aktiv, tilfredsstillende og regelmæssig deltagelse forstås: Minimum fremmøde ved 80% af undervisningen. Den studerende afholder et eller flere mundtlige diskussionsoplæg på udvalgte kursusgange. Det mundtlige oplæg skal være ledsaget af et mindre skriftligt oplæg, der knytter sig til den pågældende kursusgangs tekster og problemstillinger. Lever den studerende ikke op til aktiv, tilfredsstillende og regelmæssig deltagelse vil omprøve være et skriftligt refleksionsnotat der skal have et omfang på minimum antal tegn inkl. mellemrum og må have et omfang på maksimalt antal tegn inkl. mellemrum, for hver kursusgang den studerende ikke har været til stede. Notaterne skal afspejle den enkelte kursusgangs tematik og inddrage den anvendte litteratur. Notaterne skal være afleveret senest 3 uger efter kursets afslutning og være godkendt 4 uger efter afsluttet kursus,

7 hvorpå den studerende indstilles til en ordinær prøve og opgave udleveres. Denne prøve lægges uden hensyntagen til den studerendes øvrige studieaktiviteter, normalt i reeksamensperioden. Omprøven skal afleveres via Digital Eksamen. Pædagogisk Psykologi - Reaflevering ering af essay (Psyk) :00 til :00 Skriftlig hjemmeopgave ud fra bundne spørgsmål. Opgaven skal have et omfang på minimum antal tegn inkl. mellemrum og må have et omfang på maksimalt antal tegn inkl. mellemrum. Omfangskravene er inklusive forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste, figurer og andre illustrationer, men eksklusiv eventuelle bilag. Opgaver, der ikke overholder omfangskravene, afvises fra bedømmelse og der er anvendt et eksamensforsøg. Prøvens længde er 3 døgn (inkl. weekend og helligdage). Hjemmeopgaven udleveres under sidste kursusgang. Omprøven skal afleveres Digital Eksamen Hold: klynge 1 Psyk: Pædagogisk psykologi - kursusgang :15 til :00 Sted teorilokale (80) Semester- og kursusintroduktion På baggrund af løbende efterspørgsel fra studerende foreslår vi, at man som studerende anskaffer sig følgende ikke-obligatoriske grundbøger til at orientere sig i feltet: Gads Psykologileksikon redigeret af Jens Bjerg: ISBN-13: Pædagogisk psykologi af Lene Tanggaard og Klaus Nielsen: ISBN-13: Psyk: Pædagogisk psykologi - kursusgang :15 til :00 Sted 03.1-w01 - klyngerum 1 (30)

8 Felt,, kapital al og habitus introduktion til Bourdieus begrebereber Forelæsningen vil omhandle Bourdieus teori om socialt felt, kapital og habitus - med vægt på det sidste begreb. Bourdieus teori er på én gang begreb om, hvordan samfundets strukturer sætter sig spor hos personer - Bourdieus terminologi agenter - som habitus, og samtidig hvordan habitus via handlinger skaber og genskaber disse strukturer. Teorien er ikke nogen egentlig læringsteori - men en teori med vidtrækkende konsekvenser for forståelsen af subjekt, kultur, praksis, hverdag, læring og uddannelse. Bourdieus begreber vil blive belyst og diskuteret med eksempler på hvordan de anvendes i uddannelsesforskningen. Bourdieu, P. (1994/1997): Den nye kapital. I: Bourdieu, P.: Af praktiske grunde. Omkring teorien om den menneskelige handel. København: Hans Reitzels forlag. (s ) Wilken, L. (2011): Bourdieu for begyndere. Samfundslitteratur Kapitel 2: Bourdieus begreber, s Akselvoll, M.Ø. (2016): Folkeskole, forældre, forskelle. Skole-hjem-samarbejde og forældreinvolvering i et klasseperspektiv. (S ). Roskilde: Roskilde Universitet. Klaus Nielsen (1995): Praksis, habitus, livsstil et essay om Pierre Bourdieu, krop og kultur. I Jan Tønnes Hansen & Mads Hermansen (red.) Sociologisk udfordring til psykologien. Århus: Klim. Psyk: Pædagogisk psykologi - kursusgang :15 til :00 Sted 03.1-w01 - klyngerum 1 (30) Pædagogisk psykologi - nogle grunddiskussioner ussioner - Piaget og Vygotsky Denne forelæsning fokuserer på nogle centrale teoretiske perspektiver og diskussioner inden for pædagogisk psykologi. Piaget og Vygotsky har haft, og har stadig, en umådelig stor betydning for den pædagogiske psykologi, og skønt de begge er udsat for kritik, udgør de et fundament, som nyere læringsteori forholder sig til. Til forelæsningen trækkes nogle udviklingslinjer i den pædagogiske psykologi op - og vi udforsker, hvordan teoretiske perspektiver og deres anvendelse må forstås som en del af en særlig historisk sammenhæng. Vi diskuterer desuden, hvordan forskellige teoretiske perspektiver har særlige opmærksomheder og problemforståelser og derfor kan give forskellige analytiske muligheder. Nielsen, K. (2008), Skolepsykologiske teknologier - En skitse til kritisk forståelse af den pædagogiske psykologi. I: Brinkmann, S. & Triantafillou, P. (red.) Psykens historier i Danmark. s København: Samfundslitteratur. Miller, P. (1993): Theories of Developmental Psychology, Freeman. Heri: "Biographical Sketch" (30-34), "Description of the Stages" (s 42) og "Preoperational Period" (51-59) Miller, P. (1993): Theories of Developmental Psychology, Freeman. Heri: "Biographical Sketch ( ) og "General Orientation" ( ). Cole, M. (1975). An ethnographic psychology of cognition. In R. W. Brislin, S. Bochner, & W. Lonner (Eds.), Cross-cultural perspectives on learning (pp ) New York: Sage Psyk: Pædagogisk psykologi - kursusgang :15 til :00

9 Sted 03.1-w01 - klyngerum 1 (30) Køn i skolen Forelæsningen introducerer indledningsvis meget overordnet til social-konstruktionistisk kønsteori, og til henholdsvis den naturalistiske og den moralistiske fejlslutning. Til hjælp for den teoretiske forståelse og hvordan man kan arbejde teoretisk med empirisk materiale som kilde til indsigt i kønnede tilblivelsesprocesser er de to baggrundstekster udvalgt. Her ud fra koncentrerer forelæsningen sig om et empirisk, dansk studie, hvorigennem det viser sig, hvordan elever og læreres køn og kønsforståelser former klasserummet og stiller bestemte slags læring og læringsmuligheder til rådighed for eleverne. Dernæst perspektiveres disse indsigter med et blik på, hvordan uddannelsesvalg og uddannelsessystemet ligeledes er kønnet. Gulbrandsen, Liv Mette (2000). Samspill mellom barn som kjønnsskapte og kjønnskapende prosesser. Et analytisk perspektiv. Haavind, Hanne (Red.), Kjønn og fortolkende metode. Metodiske muligheter i kvalitativ forskning. Kap.7. s Gyldendal Akademisk. Davies, B. et.al (2001): Becoming Schoolgirls: The ambivalent project of subjectification, Gender and Education, Vol 13, 2, pp login.aspx?direct=true&db=ehh&an= &site=ehost-live Krøjer, Jo & Stine C. Helms (2011): Drengeelever imellem frihed og kontrol, Kognition og pædagogik, vol. 21 Psyk: Pædagogisk psykologi - kursusgang :15 til :00 Sted 03.1-e23 - klyngerum 2 (30) Læring gennem deltagelse Formålet med forelæsning og tekster er at vise hvordan en teoretisk læringsforståelse kan have betydning for forståelsen af problemer i relation til læring og for professional problemlæsning Forelæsningens felt er folkeskolen, familiearbejde og samarbejde om børn i vanskeligheder, men man kan overføre pointerne til andre felter særlig i relation til at arbejde professionelt med læring og i relation til tværfagligt samarbejde. Børneområdet er således illustrativt for dilemmaer i relation til at samarbejde på tværs af forskellige faglige positioner. Forelæsning og tekster præsenterer analyser af voksnes samarbejdsformer om børnene, der tager udgangspunkt i subjektivitet og praksis. Herigennem redegøres for en forståelse af læring som et spørgsmål om personlig deltagelse i social praksis. Sådanne peger blandt andet på, at sociale konflikter i og om læringspraksis har betydning for de personlige læringsprocesser. Set i det lys indebærer udviklingen af det pædagogiske arbejde organisationsudvikling og et arbejde med konflikter og samarbejdsformer. Forelæsning og tekster tager således udgangspunkt i en af psykologiens grundproblematikker i relation til at kunne forbinde samfundsmæssige/sociale/politiske forhold og personlige oplevelser/perspektiver/ erfaringer i en analyse. På baggrund af grundbegreber om subjektivitet som et aspekt af deltagelse i social praksis søges det at fremanalysere, hvordan politiske konflikter omkring samfundets organisering fx ift. uddannelse, danner baggrund for konflikter mellem de involverede og for dilemmaer og konflikter i den personlige livsførelse. Højholt, C. (2016). Situated Inequality and the Conflictuality of Children s Conduct of Life. I E. Schraube, & C. Højholt (red.), Phychology and the conduct of everyday life. (s ). Kapitel 7.London: Routledge

10 Dreier, O. (2003). Subjectivity and Social Practice. Working Papers. Center for Health, Humanity, and Culture, University of Aarhus. 146 p. 2nd edition. (Side 8 29). NB: Læs kun Side Academic_staff/emeriti/ole_dreier/downloads/SMKbook2nded.pdf Røn Larsen, M. (2016). May I please tell you a little anecdote? : Inter-professional decision-making about inclusion in the borderland between normal and special schooling. The International Journal on School Disaffection, 12(1), DOI: /IJSD Psyk: Pædagogisk psykologi - kursusgang :15 til :00 Sted 03.1-w01 - klyngerum 1 (30) Diskussion af forskellige grundforståelser i pædagogisk psykologi Forelæsningen er en opsamlende diskussion i.f.h.t. nogle af de spørgsmål, som seminaret i pædagogisk psykologi tematiserer. Den vil især fokusere på ligheder og forskelle på, hvordan nogle af seminarets teorier grundlæggende forstår relationen mellem individ/samfund, og hvordan de forskellige teoretiske positioner forholder sig til hinanden. Teoriernes grundlæggende antagelser om individ/samfundsforholdet har betydning for deres forståelse af subjektivitet og læring og dermed også af, hvad intervention i eller udforskning af pædagogiske sammenhænge og processer vil sige. Forholdet mellem fx betingelser og erfaringer i læreprocesser samt konsekvenser af denne forståelse vil ligeledes blive diskuteret. Elle B. (2006): Pædagogisk psykologi mellem kritik og disciplinering. I: Elle, B., K. Nielsen og M. Nissen (red.): Pædagogisk psykologi - perspektiver og positioner. Roskilde Universitetsforlag. Elle, B. (2004) Lorenzer" I: Bjerg J. (red.) Gads Psykologiske leksikon. København: Gads Forlag. Lave, J. & Wenger, E. (2003). Forord og Praksis, Person og Social Verden I: Situeret læring og andre tekster. København: Hans Reitzel. Hold: klynge 2 Psyk: Pædagogisk psykologi - kursusgang :15 til :00 Sted teorirum (58) Semester- og kursusintroduktion På baggrund af løbende efterspørgsel fra studerende foreslår vi, at man som studerende anskaffer sig følgende ikke-obligatoriske grundbøger til at orientere sig i feltet: Gads Psykologileksikon redigeret af Jens Bjerg: ISBN-13:

11 Pædagogisk psykologi af Lene Tanggaard og Klaus Nielsen: ISBN-13: Psyk: Pædagogisk psykologi - kursusgang :15 til :00 Sted teorirum (65) Felt,, kapital al og habitus introduktion til Bourdieus begrebereber Forelæsningen vil omhandle Bourdieus teori om socialt felt, kapital og habitus - med vægt på det sidste begreb. Bourdieus teori er på én gang begreb om, hvordan samfundets strukturer sætter sig spor hos personer - Bourdieus terminologi agenter - som habitus, og samtidig hvordan habitus via handlinger skaber og genskaber disse strukturer. Teorien er ikke nogen egentlig læringsteori - men en teori med vidtrækkende konsekvenser for forståelsen af subjekt, kultur, praksis, hverdag, læring og uddannelse. Bourdieus begreber vil blive belyst og diskuteret med eksempler på hvordan de anvendes i uddannelsesforskningen. Bourdieu, P. (1994/1997): Den nye kapital. I: Bourdieu, P.: Af praktiske grunde. Omkring teorien om den menneskelige handel. København: Hans Reitzels forlag. (s ) Wilken, L. (2011): Bourdieu for begyndere. Samfundslitteratur Kapitel 2: Bourdieus begreber, s Akselvoll, M.Ø. (2016): Folkeskole, forældre, forskelle. Skole-hjem-samarbejde og forældreinvolvering i et klasseperspektiv. (S ). Roskilde: Roskilde Universitet. Klaus Nielsen (1995): Praksis, habitus, livsstil et essay om Pierre Bourdieu, krop og kultur. I Jan Tønnes Hansen & Mads Hermansen (red.) Sociologisk udfordring til psykologien. Århus: Klim. Psyk: Pædagogisk psykologi - kursusgang :15 til :00 Sted miniplenum (25) Pædagogisk psykologi - nogle grunddiskussioner ussioner - Piaget og Vygotsky Denne forelæsning fokuserer på nogle centrale teoretiske perspektiver og diskussioner inden for pædagogisk psykologi. Piaget og Vygotsky har haft, og har stadig, en umådelig stor betydning for den pædagogiske psykologi, og skønt de begge er udsat for kritik, udgør de et fundament, som nyere læringsteori forholder sig til. Til forelæsningen trækkes nogle udviklingslinjer i den pædagogiske psykologi op - og vi udforsker, hvordan teoretiske perspektiver og deres anvendelse må forstås som en del af en særlig historisk sammenhæng. Vi diskuterer desuden, hvordan forskellige teoretiske perspektiver har særlige opmærksomheder og problemforståelser og derfor kan give forskellige analytiske muligheder. Nielsen, K. (2008), Skolepsykologiske teknologier - En skitse til kritisk forståelse af den pædagogiske psykologi. I: Brinkmann, S. & Triantafillou, P. (red.) Psykens historier i Danmark. s København: Samfundslitteratur.

12 Miller, P. (1993): Theories of Developmental Psychology, Freeman. Heri: "Biographical Sketch" (30-34), "Description of the Stages" (s 42) og "Preoperational Period" (51-59) Miller, P. (1993): Theories of Developmental Psychology, Freeman. Heri: "Biographical Sketch ( ) og "General Orientation" ( ). Cole, M. (1975). An ethnographic psychology of cognition. In R. W. Brislin, S. Bochner, & W. Lonner (Eds.), Cross-cultural perspectives on learning (pp ) New York: Sage Psyk: Pædagogisk psykologi - kursusgang :15 til :00 Sted teorirum (32) Køn i skolen Forelæsningen introducerer indledningsvis meget overordnet til social-konstruktionistisk kønsteori, og til henholdsvis den naturalistiske og den moralistiske fejlslutning. Til hjælp for den teoretiske forståelse og hvordan man kan arbejde teoretisk med empirisk materiale som kilde til indsigt i kønnede tilblivelsesprocesser er de to baggrundstekster udvalgt. Her ud fra koncentrerer forelæsningen sig om et empirisk, dansk studie, hvorigennem det viser sig, hvordan elever og læreres køn og kønsforståelser former klasserummet og stiller bestemte slags læring og læringsmuligheder til rådighed for eleverne. Dernæst perspektiveres disse indsigter med et blik på, hvordan uddannelsesvalg og uddannelsessystemet ligeledes er kønnet. Gulbrandsen, Liv Mette (2000). Samspill mellom barn som kjønnsskapte og kjønnskapende prosesser. Et analytisk perspektiv. Haavind, Hanne (Red.), Kjønn og fortolkende metode. Metodiske muligheter i kvalitativ forskning. Kap.7. s Gyldendal Akademisk. Davies, B. et.al (2001): Becoming Schoolgirls: The ambivalent project of subjectification, Gender and Education, Vol 13, 2, pp login.aspx?direct=true&db=ehh&an= &site=ehost-live Krøjer, Jo & Stine C. Helms (2011): Drengeelever imellem frihed og kontrol, Kognition og pædagogik, vol. 21 Psyk: Pædagogisk psykologi - kursusgang :15 til :00 Sted miniplenum (25) Læring gennem deltagelse Formålet med forelæsning og tekster er at vise hvordan en teoretisk læringsforståelse kan have betydning for forståelsen af problemer i relation til læring og for professional problemlæsning Forelæsningens felt er folkeskolen, familiearbejde og samarbejde om børn i vanskeligheder, men man kan overføre pointerne til andre felter særlig i relation til at arbejde professionelt med læring og i relation til tværfagligt samarbejde. Børneområdet er således illustrativt for dilemmaer i relation til at samarbejde på tværs af forskellige faglige positioner. Forelæsning og tekster præsenterer analyser af voksnes samarbejdsformer om børnene, der tager udgangspunkt i subjektivitet og praksis. Herigennem redegøres for en forståelse af læring som et

13 spørgsmål om personlig deltagelse i social praksis. Sådanne peger blandt andet på, at sociale konflikter i og om læringspraksis har betydning for de personlige læringsprocesser. Set i det lys indebærer udviklingen af det pædagogiske arbejde organisationsudvikling og et arbejde med konflikter og samarbejdsformer. Forelæsning og tekster tager således udgangspunkt i en af psykologiens grundproblematikker i relation til at kunne forbinde samfundsmæssige/sociale/politiske forhold og personlige oplevelser/perspektiver/ erfaringer i en analyse. På baggrund af grundbegreber om subjektivitet som et aspekt af deltagelse i social praksis søges det at fremanalysere, hvordan politiske konflikter omkring samfundets organisering fx ift. uddannelse, danner baggrund for konflikter mellem de involverede og for dilemmaer og konflikter i den personlige livsførelse. Højholt, C. (2016). Situated Inequality and the Conflictuality of Children s Conduct of Life. I E. Schraube, & C. Højholt (red.), Phychology and the conduct of everyday life. (s ). Kapitel 7.London: Routledge Dreier, O. (2003). Subjectivity and Social Practice. Working Papers. Center for Health, Humanity, and Culture, University of Aarhus. 146 p. 2nd edition. (Side 8 29). NB: Læs kun Side Academic_staff/emeriti/ole_dreier/downloads/SMKbook2nded.pdf Røn Larsen, M. (2016). May I please tell you a little anecdote? : Inter-professional decision-making about inclusion in the borderland between normal and special schooling. The International Journal on School Disaffection, 12(1), DOI: /IJSD Psyk: Pædagogisk psykologi - kursusgang :15 til :00 Sted mini plenum (25) Diskussion af forskellige grundforståelser i pædagogisk psykologi Forelæsningen er en opsamlende diskussion i.f.h.t. nogle af de spørgsmål, som seminaret i pædagogisk psykologi tematiserer. Den vil især fokusere på ligheder og forskelle på, hvordan nogle af seminarets teorier grundlæggende forstår relationen mellem individ/samfund, og hvordan de forskellige teoretiske positioner forholder sig til hinanden. Teoriernes grundlæggende antagelser om individ/samfundsforholdet har betydning for deres forståelse af subjektivitet og læring og dermed også af, hvad intervention i eller udforskning af pædagogiske sammenhænge og processer vil sige. Forholdet mellem fx betingelser og erfaringer i læreprocesser samt konsekvenser af denne forståelse vil ligeledes blive diskuteret. Elle B. (2006): Pædagogisk psykologi mellem kritik og disciplinering. I: Elle, B., K. Nielsen og M. Nissen (red.): Pædagogisk psykologi - perspektiver og positioner. Roskilde Universitetsforlag. Elle, B. (2004) Lorenzer" I: Bjerg J. (red.) Gads Psykologiske leksikon. København: Gads Forlag. Lave, J. & Wenger, E. (2003). Forord og Praksis, Person og Social Verden I: Situeret læring og andre tekster. København: Hans Reitzel.

14 Hold: klynge 3 Psyk: Pædagogisk psykologi - kursusgang :15 til :00 Sted teorirum (32) Semester- og kursusintroduktion På baggrund af løbende efterspørgsel fra studerende foreslår vi, at man som studerende anskaffer sig følgende ikke-obligatoriske grundbøger til at orientere sig i feltet: Gads Psykologileksikon redigeret af Jens Bjerg: ISBN-13: Pædagogisk psykologi af Lene Tanggaard og Klaus Nielsen: ISBN-13: Psyk: Pædagogisk psykologi - kursusgang :15 til :00 Sted teorirum (98) Felt,, kapital al og habitus introduktion til Bourdieus begrebereber Forelæsningen vil omhandle Bourdieus teori om socialt felt, kapital og habitus - med vægt på det sidste begreb. Bourdieus teori er på én gang begreb om, hvordan samfundets strukturer sætter sig spor hos personer - Bourdieus terminologi agenter - som habitus, og samtidig hvordan habitus via handlinger skaber og genskaber disse strukturer. Teorien er ikke nogen egentlig læringsteori - men en teori med vidtrækkende konsekvenser for forståelsen af subjekt, kultur, praksis, hverdag, læring og uddannelse. Bourdieus begreber vil blive belyst og diskuteret med eksempler på hvordan de anvendes i uddannelsesforskningen. Bourdieu, P. (1994/1997): Den nye kapital. I: Bourdieu, P.: Af praktiske grunde. Omkring teorien om den menneskelige handel. København: Hans Reitzels forlag. (s ) Wilken, L. (2011): Bourdieu for begyndere. Samfundslitteratur Kapitel 2: Bourdieus begreber, s Akselvoll, M.Ø. (2016): Folkeskole, forældre, forskelle. Skole-hjem-samarbejde og forældreinvolvering i et klasseperspektiv. (S ). Roskilde: Roskilde Universitet. Klaus Nielsen (1995): Praksis, habitus, livsstil et essay om Pierre Bourdieu, krop og kultur. I Jan Tønnes Hansen & Mads Hermansen (red.) Sociologisk udfordring til psykologien. Århus: Klim. Psyk: Pædagogisk psykologi - kursusgang :15 til :00

15 Sted rub undervisningsrum 1 (24) Pædagogisk psykologi - nogle grunddiskussioner ussioner - Piaget og Vygotsky Denne forelæsning fokuserer på nogle centrale teoretiske perspektiver og diskussioner inden for pædagogisk psykologi. Piaget og Vygotsky har haft, og har stadig, en umådelig stor betydning for den pædagogiske psykologi, og skønt de begge er udsat for kritik, udgør de et fundament, som nyere læringsteori forholder sig til. Til forelæsningen trækkes nogle udviklingslinjer i den pædagogiske psykologi op - og vi udforsker, hvordan teoretiske perspektiver og deres anvendelse må forstås som en del af en særlig historisk sammenhæng. Vi diskuterer desuden, hvordan forskellige teoretiske perspektiver har særlige opmærksomheder og problemforståelser og derfor kan give forskellige analytiske muligheder. Nielsen, K. (2008), Skolepsykologiske teknologier - En skitse til kritisk forståelse af den pædagogiske psykologi. I: Brinkmann, S. & Triantafillou, P. (red.) Psykens historier i Danmark. s København: Samfundslitteratur. Miller, P. (1993): Theories of Developmental Psychology, Freeman. Heri: "Biographical Sketch" (30-34), "Description of the Stages" (s 42) og "Preoperational Period" (51-59) Miller, P. (1993): Theories of Developmental Psychology, Freeman. Heri: "Biographical Sketch ( ) og "General Orientation" ( ). Cole, M. (1975). An ethnographic psychology of cognition. In R. W. Brislin, S. Bochner, & W. Lonner (Eds.), Cross-cultural perspectives on learning (pp ) New York: Sage Psyk: Pædagogisk psykologi - kursusgang :15 til :00 Sted teorirum (98) Køn i skolen Forelæsningen introducerer indledningsvis meget overordnet til social-konstruktionistisk kønsteori, og til henholdsvis den naturalistiske og den moralistiske fejlslutning. Til hjælp for den teoretiske forståelse og hvordan man kan arbejde teoretisk med empirisk materiale som kilde til indsigt i kønnede tilblivelsesprocesser er de to baggrundstekster udvalgt. Her ud fra koncentrerer forelæsningen sig om et empirisk, dansk studie, hvorigennem det viser sig, hvordan elever og læreres køn og kønsforståelser former klasserummet og stiller bestemte slags læring og læringsmuligheder til rådighed for eleverne. Dernæst perspektiveres disse indsigter med et blik på, hvordan uddannelsesvalg og uddannelsessystemet ligeledes er kønnet. Gulbrandsen, Liv Mette (2000). Samspill mellom barn som kjønnsskapte og kjønnskapende prosesser. Et analytisk perspektiv. Haavind, Hanne (Red.), Kjønn og fortolkende metode. Metodiske muligheter i kvalitativ forskning. Kap.7. s Gyldendal Akademisk. Davies, B. et.al (2001): Becoming Schoolgirls: The ambivalent project of subjectification, Gender and Education, Vol 13, 2, pp login.aspx?direct=true&db=ehh&an= &site=ehost-live Krøjer, Jo & Stine C. Helms (2011): Drengeelever imellem frihed og kontrol, Kognition og pædagogik, vol. 21

16 Psyk: Pædagogisk psykologi - kursusgang :15 til :00 Sted 03.1-ne01 - auditorie c (50) Læring gennem deltagelse Formålet med forelæsning og tekster er at vise hvordan en teoretisk læringsforståelse kan have betydning for forståelsen af problemer i relation til læring og for professional problemlæsning Forelæsningens felt er folkeskolen, familiearbejde og samarbejde om børn i vanskeligheder, men man kan overføre pointerne til andre felter særlig i relation til at arbejde professionelt med læring og i relation til tværfagligt samarbejde. Børneområdet er således illustrativt for dilemmaer i relation til at samarbejde på tværs af forskellige faglige positioner. Forelæsning og tekster præsenterer analyser af voksnes samarbejdsformer om børnene, der tager udgangspunkt i subjektivitet og praksis. Herigennem redegøres for en forståelse af læring som et spørgsmål om personlig deltagelse i social praksis. Sådanne peger blandt andet på, at sociale konflikter i og om læringspraksis har betydning for de personlige læringsprocesser. Set i det lys indebærer udviklingen af det pædagogiske arbejde organisationsudvikling og et arbejde med konflikter og samarbejdsformer. Forelæsning og tekster tager således udgangspunkt i en af psykologiens grundproblematikker i relation til at kunne forbinde samfundsmæssige/sociale/politiske forhold og personlige oplevelser/perspektiver/ erfaringer i en analyse. På baggrund af grundbegreber om subjektivitet som et aspekt af deltagelse i social praksis søges det at fremanalysere, hvordan politiske konflikter omkring samfundets organisering fx ift. uddannelse, danner baggrund for konflikter mellem de involverede og for dilemmaer og konflikter i den personlige livsførelse. Højholt, C. (2016). Situated Inequality and the Conflictuality of Children s Conduct of Life. I E. Schraube, & C. Højholt (red.), Phychology and the conduct of everyday life. (s ). Kapitel 7.London: Routledge Dreier, O. (2003). Subjectivity and Social Practice. Working Papers. Center for Health, Humanity, and Culture, University of Aarhus. 146 p. 2nd edition. (Side 8 29). NB: Læs kun Side Academic_staff/emeriti/ole_dreier/downloads/SMKbook2nded.pdf Røn Larsen, M. (2016). May I please tell you a little anecdote? : Inter-professional decision-making about inclusion in the borderland between normal and special schooling. The International Journal on School Disaffection, 12(1), DOI: /IJSD Psyk: Pædagogisk psykologi - kursusgang :15 til :00 Sted teorirum (32) Diskussion af forskellige grundforståelser i pædagogisk psykologi Forelæsningen er en opsamlende diskussion i.f.h.t. nogle af de spørgsmål, som seminaret i pædagogisk psykologi tematiserer. Den vil især fokusere på ligheder og forskelle på, hvordan nogle af seminarets teorier grundlæggende forstår relationen mellem individ/samfund, og hvordan de forskellige teoretiske positioner forholder sig til hinanden. Teoriernes grundlæggende antagelser om individ/samfundsforholdet har betydning for deres forståelse af subjektivitet og læring og dermed også af, hvad intervention i eller udforskning af pædagogiske sammenhænge og processer vil sige. Forholdet mellem fx betingelser og erfaringer i læreprocesser samt konsekvenser af denne forståelse vil ligeledes blive diskuteret.

17 Elle B. (2006): Pædagogisk psykologi mellem kritik og disciplinering. I: Elle, B., K. Nielsen og M. Nissen (red.): Pædagogisk psykologi - perspektiver og positioner. Roskilde Universitetsforlag. Elle, B. (2004) Lorenzer" I: Bjerg J. (red.) Gads Psykologiske leksikon. København: Gads Forlag. Lave, J. & Wenger, E. (2003). Forord og Praksis, Person og Social Verden I: Situeret læring og andre tekster. København: Hans Reitzel. Hold: klynge 4 Psyk: Pædagogisk psykologi - kursusgang :15 til :00 Sted teorirum (24) Semester- og kursusintroduktion På baggrund af løbende efterspørgsel fra studerende foreslår vi, at man som studerende anskaffer sig følgende ikke-obligatoriske grundbøger til at orientere sig i feltet: Gads Psykologileksikon redigeret af Jens Bjerg: ISBN-13: Pædagogisk psykologi af Lene Tanggaard og Klaus Nielsen: ISBN-13: Psyk: Pædagogisk psykologi - kursusgang :15 til :00 Sted 03.1-e37 - klyngerum 3 (30) Felt,, kapital al og habitus introduktion til Bourdieus begrebereber Forelæsningen vil omhandle Bourdieus teori om socialt felt, kapital og habitus - med vægt på det sidste begreb. Bourdieus teori er på én gang begreb om, hvordan samfundets strukturer sætter sig spor hos personer - Bourdieus terminologi agenter - som habitus, og samtidig hvordan habitus via handlinger skaber og genskaber disse strukturer. Teorien er ikke nogen egentlig læringsteori - men en teori med vidtrækkende konsekvenser for forståelsen af subjekt, kultur, praksis, hverdag, læring og uddannelse. Bourdieus begreber vil blive belyst og diskuteret med eksempler på hvordan de anvendes i uddannelsesforskningen. Bourdieu, P. (1994/1997): Den nye kapital. I: Bourdieu, P.: Af praktiske grunde. Omkring teorien om den menneskelige handel. København: Hans Reitzels forlag. (s ) Wilken, L. (2011): Bourdieu for begyndere. Samfundslitteratur Kapitel 2: Bourdieus begreber, s

18 Akselvoll, M.Ø. (2016): Folkeskole, forældre, forskelle. Skole-hjem-samarbejde og forældreinvolvering i et klasseperspektiv. (S ). Roskilde: Roskilde Universitet. Klaus Nielsen (1995): Praksis, habitus, livsstil et essay om Pierre Bourdieu, krop og kultur. I Jan Tønnes Hansen & Mads Hermansen (red.) Sociologisk udfordring til psykologien. Århus: Klim. Psyk: Pædagogisk psykologi - kursusgang :15 til :00 Sted teorirum (40) Pædagogisk psykologi - nogle grunddiskussioner ussioner - Piaget og Vygotsky Denne forelæsning fokuserer på nogle centrale teoretiske perspektiver og diskussioner inden for pædagogisk psykologi. Piaget og Vygotsky har haft, og har stadig, en umådelig stor betydning for den pædagogiske psykologi, og skønt de begge er udsat for kritik, udgør de et fundament, som nyere læringsteori forholder sig til. Til forelæsningen trækkes nogle udviklingslinjer i den pædagogiske psykologi op - og vi udforsker, hvordan teoretiske perspektiver og deres anvendelse må forstås som en del af en særlig historisk sammenhæng. Vi diskuterer desuden, hvordan forskellige teoretiske perspektiver har særlige opmærksomheder og problemforståelser og derfor kan give forskellige analytiske muligheder. Nielsen, K. (2008), Skolepsykologiske teknologier - En skitse til kritisk forståelse af den pædagogiske psykologi. I: Brinkmann, S. & Triantafillou, P. (red.) Psykens historier i Danmark. s København: Samfundslitteratur. Miller, P. (1993): Theories of Developmental Psychology, Freeman. Heri: "Biographical Sketch" (30-34), "Description of the Stages" (s 42) og "Preoperational Period" (51-59) Miller, P. (1993): Theories of Developmental Psychology, Freeman. Heri: "Biographical Sketch ( ) og "General Orientation" ( ). Cole, M. (1975). An ethnographic psychology of cognition. In R. W. Brislin, S. Bochner, & W. Lonner (Eds.), Cross-cultural perspectives on learning (pp ) New York: Sage Psyk: Pædagogisk psykologi - kursusgang :15 til :00 Sted 03.1-e37 - klyngerum 3 (30) Køn i skolen Forelæsningen introducerer indledningsvis meget overordnet til social-konstruktionistisk kønsteori, og til henholdsvis den naturalistiske og den moralistiske fejlslutning. Til hjælp for den teoretiske forståelse og hvordan man kan arbejde teoretisk med empirisk materiale som kilde til indsigt i kønnede tilblivelsesprocesser er de to baggrundstekster udvalgt. Her ud fra koncentrerer forelæsningen sig om et empirisk, dansk studie, hvorigennem det viser sig, hvordan elever og læreres køn og kønsforståelser former klasserummet og stiller bestemte slags læring og læringsmuligheder til rådighed for eleverne. Dernæst perspektiveres disse indsigter med et blik på, hvordan uddannelsesvalg og uddannelsessystemet ligeledes er kønnet.

19 Gulbrandsen, Liv Mette (2000). Samspill mellom barn som kjønnsskapte og kjønnskapende prosesser. Et analytisk perspektiv. Haavind, Hanne (Red.), Kjønn og fortolkende metode. Metodiske muligheter i kvalitativ forskning. Kap.7. s Gyldendal Akademisk. Davies, B. et.al (2001): Becoming Schoolgirls: The ambivalent project of subjectification, Gender and Education, Vol 13, 2, pp login.aspx?direct=true&db=ehh&an= &site=ehost-live Krøjer, Jo & Stine C. Helms (2011): Drengeelever imellem frihed og kontrol, Kognition og pædagogik, vol. 21 Psyk: Pædagogisk psykologi - kursusgang :15 til :00 Sted 03.1-e37 - klyngerum 3 (30) Læring gennem deltagelse Formålet med forelæsning og tekster er at vise hvordan en teoretisk læringsforståelse kan have betydning for forståelsen af problemer i relation til læring og for professional problemlæsning Forelæsningens felt er folkeskolen, familiearbejde og samarbejde om børn i vanskeligheder, men man kan overføre pointerne til andre felter særlig i relation til at arbejde professionelt med læring og i relation til tværfagligt samarbejde. Børneområdet er således illustrativt for dilemmaer i relation til at samarbejde på tværs af forskellige faglige positioner. Forelæsning og tekster præsenterer analyser af voksnes samarbejdsformer om børnene, der tager udgangspunkt i subjektivitet og praksis. Herigennem redegøres for en forståelse af læring som et spørgsmål om personlig deltagelse i social praksis. Sådanne peger blandt andet på, at sociale konflikter i og om læringspraksis har betydning for de personlige læringsprocesser. Set i det lys indebærer udviklingen af det pædagogiske arbejde organisationsudvikling og et arbejde med konflikter og samarbejdsformer. Forelæsning og tekster tager således udgangspunkt i en af psykologiens grundproblematikker i relation til at kunne forbinde samfundsmæssige/sociale/politiske forhold og personlige oplevelser/perspektiver/ erfaringer i en analyse. På baggrund af grundbegreber om subjektivitet som et aspekt af deltagelse i social praksis søges det at fremanalysere, hvordan politiske konflikter omkring samfundets organisering fx ift. uddannelse, danner baggrund for konflikter mellem de involverede og for dilemmaer og konflikter i den personlige livsførelse. Højholt, C. (2016). Situated Inequality and the Conflictuality of Children s Conduct of Life. I E. Schraube, & C. Højholt (red.), Phychology and the conduct of everyday life. (s ). Kapitel 7.London: Routledge Dreier, O. (2003). Subjectivity and Social Practice. Working Papers. Center for Health, Humanity, and Culture, University of Aarhus. 146 p. 2nd edition. (Side 8 29). NB: Læs kun Side Academic_staff/emeriti/ole_dreier/downloads/SMKbook2nded.pdf Røn Larsen, M. (2016). May I please tell you a little anecdote? : Inter-professional decision-making about inclusion in the borderland between normal and special schooling. The International Journal on School Disaffection, 12(1), DOI: /IJSD Psyk: Pædagogisk psykologi - kursusgang :15 til :00