SLESVIGLAND. In dieser Ausgabe: I dette nummer: Wilhelm Radies. Die Köllerpolitik Köllerpolitiken. Wir Johanniter Vi Johannitere. Titelseite/Forside:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SLESVIGLAND. In dieser Ausgabe: I dette nummer: Wilhelm Radies. Die Köllerpolitik Köllerpolitiken. Wir Johanniter Vi Johannitere. Titelseite/Forside:"

Transkript

1

2 SLESVIGLAND Herausgeber /Udgiver: TM Fonden/Slesvigland Redaktion: D. P. Küssner (verantwortlich/ansvarshavende). Foto & lay-out: H. Krempin Slesvigland Für unverlangt eingesandte Bilder, Manuskripte und Waren keine Haftung. Unterzeichnete Artikel stimmen nicht unbedingt mit der Auffassung der Redaktion überein. All rights reserved. Redaktionen hæfter ikke for illustrationer, manuskripter eller andre ting, der indsendes uopfordret. Signerede artikler dækker ikke nødvendigvis redaktionens opfattelse. Selbstfinanzierend, unabhängig und unpolitisch. Selvfinansierende, uafhængig og upolitisk. Slesvigland ist unabhängig von allen öffentlichen und privaten Institutionen, Organisationen, geschäftlichen Interessengruppen, politischen und anderen Formen von Parteien, Volksgruppen oder einzelnen Personen. Slesvigland er uafhængig af alle offentlige og private institutioner, organisationer, erhvervsmæssige interessegrupper, eller andre former for partier, folkegrupper eller enkeltpersoner. Nachdruck erlaubt mit Quellenangabe Slesvigland. Eftertryk tilladt med kildeangivelse Slesvigland. In dieser Ausgabe: I dette nummer: Wir Johanniter Vi Johannitere 34 4 Slesvigland erscheint vierteljährlich Slesvigland udkommer kvartårlig Wilhelm Radies Adresse : TM Fonden/Slesvigland Stenholt 7 DK-6400 Sønderborg Titelseite/Forside: Motiv aus dem Johannisviertel in Flensburg. Motiv fra St. Hanskvarteret i Flensborg. Foto: H. Krempin Die Köllerpolitik Köllerpolitiken 40 2

3 Politik der harten Hand In dieser Ausgabe Slesviglands beschäftigen sich die Beiträge auf unterschiedliche Weise mit der Zeit, in der der nationale, politische und kulturelle Konflikt in unserer Region auf dramatisch Weise ausgefochten wurde. Es kommen Zeitzeugen zu Wort und es werden Personen aus dieser Zeit porträtiert. Die Jahre von 1870 bis 1920 hatten eine besondere Bedeutung für den Landesteil. Die Eingliederung Schleswigs in Preußen 1864 und ins Deutsche Reich 1871 änderte die Situation der Region drastisch. U.a. wurde zunächst die Verwaltungsstruktur durch ein einheitliches preußisches Provinz- und Kommunalrecht ersetzt. Nach dem Sieg Preußens über Österreich verschärfte sich die Lage erneut. Preußen annektierte die Herzogtümer und gliederte sie als Provinz Schleswig-Holstein und Herzogtum Lauenburg in Preußen ein. Anfangs hegte die dänischgesinnte Bevölkerung in Schleswig und insbesondere in Nordschleswig noch die Hoffnung, dass ein Wahlentscheid zu einem Anschluss an Dänemark führen könnte - wie es im Prager Friedensvertrag vorgesehen war. Doch die Preußen hatten andere Pläne und setzten auf einen langfristigen Prozess, um über staatliche Schul- und Sprachpolitik einen preußischdeutschen Patriotismus in diesem Gebiet durchzusetzen. Dabei spielte der eingesetzte Oberpräsident Ernst Matthias von Köller eine besonders herausragende Rolle, die in dieser Ausgabe detailliert beschrieben wird. Die so genannte Köllerpolitik hatte zur Absicht eine uneingeschränkte Verdeutschung der Region zu erreichen, die u.a. die zwangsweise Einführung der deutschen Sprache als Schul- und Kirchensprache vorsah. Diese Politik wurde allerdings nicht nur von den Dänischgesinnten abgelehnt sondern auch von sozialdemokratischen und konservativen Politikern in Deutschland kritisch kommentiert. Letztendlich scheiterte Köllers Politik der harten Hand und führte dazu, dass die Dänischgesinnten im Landesteil noch enger zusammenrückten. Hårdhændet politik Idenne udgave af Slesvigland offentliggør vi en række artikler, der ud fra forskellige synsvinkler beskriver en tid i vores landsdel, der blev præget af dramatiske nationale, politiske og kulturelle konflikter. Der er både artikler om samtidsvidner og vi portrætterer forskellige personligheder fra denne tid. Årene fra 1870 til 1920 har haft særlig betydning for regionen. Slesvigs indlemmelse i Preussen i 1864 og efterfølgende indlemmelsen i det Tyske Rige i 1871 førte til en drastisk forandring af livet i området. Først blev den tidligere forvaltningsstruktur erstattet af preussisk en stringent preussisk provins- og kommunallovgivning. Efter Preussens sejr over Østrig ændrede situationen sig på ny. Preussen annekterede hertugdømmerne og indlemmede dem i Preussen som provinsen Slesvig-Holsten og hertugdømmet Lauenburg. I begyndelsen håbede de dansksindede i Slesvig og især i Nordslesvig, at de ved et valg ville vende tilbage til Danmark som det i øvrigt var aftalt ved Pragerfreden. Men Preussen havde andre planer med landsdelen og igangsatte en langsigtet proces, der bl.a. gennem en hårdhændet skole- og sprogpolitik skulle fæstne en preussisk-tysk patriotisme i regionen. I denne sag spillede overpræsidenten Ernst Matthias von Köller en fremtrædende rolle, som bliver beskrevet i en artikel i denne udgave. Den såkaldte Köllerpolitik havde sat sig som mål, at gennemføre en konsekvent fortyskning af landsdelen, bl.a. ved at gennemtvinge tysk som skole- og kirkesprog. Denne politik blev dog ikke kun afvist af de dansksindede men også kritiseret af både socialdemokratiske og konservative tyske politikere. I sidste ende forliste Köllers hårdhændede politik og førte tværtom til at de dansksindede i landsdelen rykkede endnu tættere sammen. 3

4 Wir Johanniter Jugenderinnerungen vom St. Johannis Kirchhof in Flensburg Am Donnerstag dem 4. Juni 1905 teilten die Flensburger Nachrichten ihren Lesern mit, dass der Prinz Julius gestorben sei. Der Prinz war ein jüngerer Bruder des dänischen Königs Christian IX. und starb im Schloss Glücksburg, wo er seine letzten Jahre verbracht hatte. Große Teile der Bevölkerung trauerten über den Tod des Prinzen, weil er ein einfacher und beliebter Mann gewesen war. Die Flensburger Nachrichten berichteten ebenfalls dass aus dem Auszug des Standesamts in Flensburg ersichtlich war, dass das Ehepaar Christian und Katharine Iversen einen Sohn namens Wilhelm bekommen hatte. Diese Mitteilung war allerdings keine Sensation und wurde von den meisten Lesern sicherlich übersehen. Warum ich den Namen Wilhelm bekam kann ich nur damit erklären, dass es ja auch eine Zeit gegeben hat, in der Namen wie Adolf oder Hermann in Mode waren. Oder war es vielleicht doch nur ein Zufall, dass der Kaiser von Gottes Gnaden zu dem Zeitpunkt Wilhelm hieß? Meine Eltern wohnten damals in der Karlstraße 6 im ältesten Stadtteil Flensburgs. Mein Vater starb 1905 und meine Mutter musste daher alleine ihren kleinen Sohn durchbringen. In dem alten W o l l w a r e n g e - schäft Struck- St. Johannnis Kirche St. Hans kirken 4

5 Vi Johannitere Ungdomserindringer fra Skt. Hans kirkegård i Flensborg Torsdag den 4. juni 1903 meddelte avisen Flensburger Nachrichten sine læsere, at prins Julius var død. Prinsen, som var en yngre broder til den danske konge Christian den 9., døde på Lyksborg slot, hvor han havde tilbragt sine sidste år. Næsten hele befolkningen sørgede over prinsens død, for han var en jævn mand og afholdt. Samme avis bragte en meddelelse fra folkeregisteret i Flensborg om, at der hos ægteparret Christian og Katharine Iversen var født en søn, som fik navnet Wilhelm. (Denne meddelelse var dog ingen sensation, og den forblev formodentlig ulæst af de fleste). At jeg fik navnet Wilhelm, kan jeg kun forklare ved at henvise til, at der jo også har været en tid, hvor fornavnene Adolf og Hermann var på mode. Eller var det kun et tilfælde, at kejseren af Guds nåde på den tid hed Wilhelm? Mine forældre boede dengang Karlgade 6, altså i den ældste bydel. 5

6 mann, dass an der Ecke Norderstrasse und Neue Straße lag, konnte meine Mutter eine große Strickmaschine leihen. Außerdem erhielt sie Wolle und strickte gegen Bezahlung Strümpfe und andere Wollwaren. Der Lohn war wahrlich nicht sehr hoch, aber ich kann mich daran erinnern, dass sie die halbe Nacht und manchmal auch bis in die tiefe Nacht hinein strickte. Trotzdem reichte das Geld nie aus. Deshalb vermietete sie ein Zimmer, um damit ihr geringes Einkommen etwas aufzubessern. Das Zimmer mietete ein Mann namens Tischer aus Sachsen. Später heiratete er in Flensburg und ließ sich dauerhaft hier nieder und er besuchte gemeinsam mit seiner Frau öfters meine Mutter auch nachdem sie wieder geheiratet hatte. Ich kann mich gut daran erinnern, dass meine Mutter, wenn sie mit anderen zusammen war, eine Bemerkung Tischers, der aus Sachsen kam, wiederholte. Ihr seid ja gar keine Preußen, ihr seid ja Musspreußen! Das war das erste Mal in meinem Leben, dass ich etwas über die Grenzpolitik hörte und ich verstand überhaupt nichts davon zogen wir zum Johannis Kirchhof Nr. 10. Das Haus war im Jahre 1754 gebaut worden und war bis 1910 Bezirksschule und hieß danach Flensburger Elementarschule. Als Kind fand ich auf dem Boden des Gebäudes zwei Ledereimer in denen jeweils 10 Liter Wasser hinein passten. Auf den Eimern stand der Name der Schule. Da ich sehr neugierig war, fragte ich meinen Großvater, wozu die Eimer benutzt wurden. Er erzählte mir, dass es früher nur eine freiwillige Feuerwehr gab. Wenn irgendwo ein Feuer ausbrach kamen alle Nachbarn mit ihren Eimern voll Wasser. Dann bildeten sie eine Menschenkette und reichten am Ort des Brandes sich die Eimer zu. Später lernte ich in der Schule, dass Schillers Glocke ein solches Ereignis wie folgt beschreibt: Durch der Hände lange Kette um die Wette fliegt der Eimer, hoch im Bogen spritzen Quellen, Wasserwogen. Dies mussten viele im Schweiße ihres Angesichts auswendig lernen und manche durch Prügel, was zu der Zeit in der Schule üblich war. Meine Großeltern kauften das Haus um die Jahrhundertwende. Im 15. Jahrhundert wird es in den Annalen als Petersburg erwähnt und davor war es Teil des Rüdeklosters. Als wir in dem Haus einzogen, gehörte es meinem späteren Großvater Wilhelm Jasper Andersen, der der Sohn eines Kapitäns in Odense war. Dass er einmal der Schwiegervater meiner Mutter werden sollte, ahnte ich damals noch nicht. Eins seiner sechzehn Kinder war der Maurermeister Andreas Andersen, der Wilhelm Iversen im Kreise seiner Familie 6

7 Min far døde i 1905, og mor var ene om at sørge for sig og den lille dreng. I den gamle uldvareforretning Struckmann, som lå på hjørnet af Nørregade og Nygade, fik hun en stor strikkemaskine til låns. Desuden fik hun leveret uld og måtte mod betaling strikke strømper og andre uldvarer. Arbejdslønnen var bestemt ikke stor, og jeg kan huske, at hun strikkede den halve nat eller til langt ud på natten. Alligevel slog pengene ikke til, så mor måtte leje et værelse ud for at bøde på sin ringe indtægt. Værelset blev lejet ud til en mand ved navn Tischer, som var kommet fra Sachsen. Senere giftede han sig i Flensborg og blev her, og han og hans kone besøgte ofte min mor, også efter at mor havde giftet sig igen. Jeg husker, at mor ofte i samtale med andre Wilhelm Iversen med sin familie nævnte en bemærkning, som hr. Tischer fra Sachsen var kommet med over for hende: Ihr seid ja gar keine Preussen, lhr seid ja Musspreussen. (Heroppe er I jo slet ikke prøjsere, I er jo tvunget til at være det). Det var vel første gang, jeg hørte om grænsepolitik, og jeg forstod ikke meningen med ordene. I 1907 flyttede vi til Johannis Kirchhof nr. 10. Huset var blevet bygget i 1754, var distriktsskole til 1810 og hed derefter Flensburger Elementarschule. Som barn fandt jeg oppe på loftet to læderspande, som kunne rumme ca. 10 liter vand. På dem stod skolens navn. Nysgerrig som jeg var, spurgte jeg bedstefar, hvad spandene blev brugt til. Han fortalte mig, at der dengang kun fandtes et frivilligt brandværn. Når det brændte et sted, kom alle naboer med sådanne spande. De blev fyldt med vand og rakt i en kæde fra mand til mand til brandstedet. Senere måtte jeg jo lære i skolen, at Schillers Die Glocke skildrer en sådan hændelse med følgende ord: Durch der Hände lange Kette um die Wette fliegt der Eimer, hoch im Bogen spritzen Quellen, Wasserwogen. Dette har mange måttet lære med sved og andre med de prygl, som jo dengang var en daglig foreteelse i skolen. Mine bedsteforældre købte huset ved århundredskiftet. Ved 1500-tallet nævnes det i arkiverne under betegnelsen Peberborg, og endnu tidligere tilhørte grunden Ryde-kloster. Da vi flyttede ind i huset, tilhørte det min senere bedstefar Wilhelm Jasper Andersen, som var søn af en kaptajn fra Odense. At han skulle blive mors svigerfar, anede hun imidlertid ikke dengang. Et at hans 16 børn var murermester Andreas Andersen, som i tiden efter 1920 var kendt i de danske kredse og mangeårigt medlem af Knudsgildet. Han syntes nok godt om 7

8 Kaiser Wilhelm II. Mit 101 Salutschüssen wurde am 27. Januar 1859 die Geburt des ersten Kindes von Prinz Friedrich Wilhelm von Preußen und seiner englischen Gemahlin, Prinzessin Victoria, angekündigt. Wilhelms Kindheit war von seiner Behinderung geprägt. Über den Elfjährigen berichtete Viktoria ihrer Mutter nach London: Leider ist der Arm nicht besser geworden, und Wilhelm fängt an, sich bei jeder körperlichen Übung viel kleineren Jungen unterlegen zu fühlen er kann nicht schnell laufen, weil er kein Gleichgewicht hat, er kann nicht reiten, klettern oder sein Essen schneiden. Nach dem Abitur im Jahr 1877 studierte Wilhelm Rechts- und Staatswissenschaften an der Universität Bonn einer Tradition seiner Familie folgend. Soweit es ihm genehmigt wurde, nahm er am studentischen Leben teil und wurde Mitglied der Studentenverbindung der Bonner Borussen. Die militärische Ausbildung lief parallel zur Wilhelm II. eröffnet den Reichstag 1888 Wilhelm II åbner Rigsdagen schulischen, und wurde von Wilhelm mit Begeisterung angenommen. Man beschloss Wilhelm jung zu verheiraten. Schon mit 22 Jahren vermählte er sich mit der gleichaltrigen Auguste Victoria zu Schleswig-Holstein-Sonderburg-Augustenburg, aus liberalem Elternhaus und die Tochter von Freunden seiner Eltern. Dona erfüllte die dynastischen Erwartungen mehr als genug: Zwischen dem 6. Mai 1882 und dem 13. September 1892 brachte sie sechs Söhne und eine Tochter zur Welt. Als Wilhelm I. am 9.März 1888 starb, war sein Sohn Kronprinz Friedrich Wilhelm bereits von schwerer Krankheit gezeichnet er starb nach nur 99 Tagen Regierungszeit an Kehlkopfkrebs. Friedrich III., wie er sich nach der Thronbesteigung nannte, war es nicht möglich, seine liberalen Ideen zu verwirklichen. Das Interesse der Politik hatte sich von Anfang an auf dessen Sohn und Nachfolger Wilhelm konzentriert. Die Regierungszeit Wilhelms II. zu beurteilen fällt schwer und ist bis heute Thema von Diskussionen und unterschiedlichen Wertungen in Historikerkreisen. Aufgrund innenpolitischer Differenzen trennte er sich bereits 1890 von Bismarck. Zu den positiven Resultaten seiner Regierung gehören die Aufhebung des Sozialistengesetzes, die deutliche Verbesserung der Sozialpolitik und die Verabschiedung des bis

9 Kejser Wilhelm II. Med 101 salutskud blev prins Friedrich Wilhelm af Preussen og hans ægtefælles prinsesse Victorias nyfødte søn Wilhelm hilst velkommen den 27. januar Wilhelms barndom var præget af sit handicap. Wilhelms mor Viktoria skrev i et brev til hendes mor i London følgende om den dengang elleveårige Wilhelm: Desværre er der ikke sket nogen bedring med hans arm. Wilhelm føler sig ved enhver fysisk aktivitet underlegen overfor de mindre drenge. Han kan ikke løbe hurtigt, fordi han ikke har nogen ligevægt, han kan hverken ride, klatre eller selv skære i sin mad. Efter at Wilhelm havde taget sin studentereksamen i 1877 læste han rets- og statsvidenskab på universitetet i Bonn hvilket havde tradition i familien. Så vidt det blev tilladt ham deltog han i studenterlivet og blev medlem i en studenterforening hos Bonner Borussen. Samtidigt med sine studier blev Wilhelm uddannet militærisk, hvilket han deltog i med glæde. Det blev besluttet at Wilhelm skulle giftes i en ung alder. Da Wilhelm var 22 år gammel, blev han gift med den jævnaldrende Auguste Victoria fra Slesvig-Holsten-Sønderborg-Augustenborg. Hun kom fra et liberalt hjem og var datteren af nogle af Wilhelms forældres nære venner. Hun opfyldte alle dynastiets forestillinger mere end bare tilfredsstillende, idet hun mellem den 6. maj 1882 og den 13. september 1992 fødte seks sønner og en datter. Da Wilhelm I. døde den 9. marts 1888, var hans søn kronprins Friedrich Wilhelm alvorligt syg. Han døde efter kun 99 dage af strubekræft som Friedrich III. Det lykkedes ikke for ham at Wilhelm II. ( ) omsætte den af ham ønskede liberale politik. Politikken havde allerede tidligt fokuseret på efterfølgeren Wilhelm. En vurdering af Wilhelm II. Regeringstid falder ikke let og er den dag i dag genstand for diskussioner blandt historikere, der vurderer tiden meget forskelligt. På grund af indenrigspolitiske uoverensstemmelser skilte han sig allerede i 1890 af med Bismarck. Til Wilhelms 9

10 heute gültigen Bürgerlichen Gesetzbuches. Wilhelm II. Haltung gegenüber den Dänen in Schleswig und Süderjütland war aus verschiedenen Gründen sehr negativ. Seine Absicht war es, dass vor allem Ruhe in dem Gebiet herrschen sollte. Er unterstützte daher vehement Köllers Unterdrückung der Dänisch gesinnten Bevölkerung und Dänen in Schleswig und Süderjütland. Wie unversöhnlich sich die nationalen Gegensätze gegenüber standen belegt eine Episode aus dieser Zeit. Ein preußischer Major hatte anlässlich der Verlegung einer deutschen Garnison von Aabenraa nach Haderslev erklärt, dass der deutsche Adler niemals auch nur einen Fußbreit seinen Griff von dem deutschen Gebiet lösen würde, sondern daran festhalten und es mit seinem Herzensblut verteidigen werde! Diese Erklärung führte dazu, dass die Studenten in Kopenhagen zur Tat schritten. Zwei Studenten, die Mitglieder im Studentenverein und im Studentenverband waren, schlugen vor, dass man eine Studentenversammlung einberufen solle, auf der auf die Belange Süderjütlands aufmerksam machen wolle. Die Vorbereitungen wurden von der Presse interessiert verfolgt, was den dänischen König nervös machte, der im Jahr zuvor den deutschen Kaiser Wilhelm II. in Dänemark empfangen hatte und im August 1888 einen Gegenbesuch unternommen hatte. Christian 9 hatte versucht Kaiser Wilhelm II. das Anliegen der Dänen in Süderjütland zu erklären und war der Auffassung, dass Erklärungen, die auf einer solch großen Studentenversammlung abgegeben werden würden als Provokation aufgefasst werden könnten. Am 12. Oktober 1888 ersuchte er deshalb den Staatsrat, diese Versammlung zu verhindern. Im Referat steht dazu folgendes: Seine Majestät hält es für unglücklich, dass die Studenten diese Angelegenheit öffentlich diskutieren wollten, da das Verhältnis zwischen Deutschland und Dänemark insbesondere nach dem Besuch des Kaisers besser geworden sei. Die Äußerungen die auf einer solchen Versammlung zu erwarten wären, würden das gute Verhältnis zu Deutschland gefährden, und Seine Majestät vertritt daher die Auffassung, dass eine derartige Veranstaltung verhindert werden müsse. Der Justizminister musste dem König mitteilen, dass es nicht möglich war, die Versammlung zu verbieten, und der Regierungschef Estrup schlug vor, dass man die führenden und einflussreichen Studenten der Vereine darauf aufmerksam machen solle, welchen Schaden die geplante Versammlung verursachen könne insbesondere für die dänischen Schleswiger. Im November wurde die Versammlung allerdings doch in Kopenhagen durchgeführt, auf der u.a. Georg Brandes die Politik der dänischen Parteien kritisierte und dazu aufforderte, den Kampf der Dänen für Nationalität und Muttersprache zu unterstützen. Die Bündnistreue mit Österreich führte Deutschland 1914, nach der Ermordung des österreichischen Thronfolgers Erzherzog Franz Ferdinand, in den Ersten Weltkrieg. Paul von Hindenburg wurde die Oberste Heeresleitung übergeben. Die Rolle und Verantwortung Wilhelms II. wird von Historikern kontrovers diskutiert. Nach dem verlorenen Krieg und mit Ausbruch der Novemberrevolution, wurde Kaiser Wilhelm II. am 9. November 1918 zur Abdankung gezwungen. Den Rest seines Lebens verbrachte er in seinem niederländischen Exil, Am 4. Juni 1941 starb Kaiser Wilhelm II. in Haus Doorn, in dessen Park er seinem Wunsch gemäß auch beigesetzt ist. 10

11 mere positive bedrifter må bl.a. regnes, at han ophævede socialistlovgivningen, gennemførte betydelige forbedringer i Tysklands socialpolitik og vedtog den borgerlige lovgivning. (Bürgerliches Gesetzbuch). Wilhelm II. rolle overfor de danske i Sønderjylland og Slesvig var af forskellige årsager yderst negativ. Hans motto var, at der frem for alt skulle være ro i området, og han støttede derfor bl.a. kraftigt Köller i sin undertrykkende politik overfor dansksindede og danske i Slesvig og Sønderjylland. Hvor uforsonlig holdningerne var på den tid, vidner følgende samtidige historie om. En preussisk major erklærede ved omflytningen af den tyske garnison fra Aabenraa til Haderslev, at den tyske ørn ingensinde ville slippe af sine klør en fodsbred tysk land, som det engang havde været svært at erhverve, men den ville fastholde det vundne og forsvare det med sit hjerteblod. Erklæringen vakte studenterne i København til dåd. To studenter fra henholdsvis Studenterforeningen og Studentersamfundet fik den idé, at der burde holdes et stort studentermøde om Sønderjylland. Forberedelserne havde pressens opmærksomhed, hvilket førte til nervøsitet hos kongen, som i det foregående år havde modtaget besøg af den nykronede tyske kejser Wilhelm II ( ) og været på genvisit hos ham i august Christian 9. havde forsøgt at tale sønderjydernes sag over for kejseren, og mente, at udtalelser på et stort studentermøde kunne provokere, hvorfor kongen i statsrådet den 12. oktober 1888 anmodede om at få mødet aflyst. Det hedder i referatet: Hans Majestæt finder det uheldigt, at studenterne vil røre ved denne sag, da der for tiden er indtrådt et bedre forhold til Tyskland, navnlig efter den tyske kejsers besøg i København. De udtalelser, som let kunne fremkomme på et sådant møde, kunne skade det gode forhold til Tyskland, som er i begreb med at udvikle sig, og Hans Majestæt ville derfor anse det for rigtigst, at et sådant studentermøde forhindredes. Justitsministeren måtte forklare majestæten, at mødet ikke kunne forbydes; konsejlspræsidenten, Estrup, foreslog, at man skulle gøre indflydelsesrige medlemmer af studenterverdenen opmærksom på, at det påtænkte møde let kunne have uheldige følger, navnlig for de danske slesvigere selv og på den måde få studenterne til at opgive tanken, i al fald for tiden. I november holdt studenterne alligevel et møde i København, hvor bl.a. Georg Brandes kritiserede de danske partiers politik og opfordrede til at styrke de danske i deres kamp for nationalitet og modersmål. Wilhelms loyalitet overfor Østrig førte i 1914 til Tysklands deltagelse i første Verdenskrig, efter at den østrigske tronfølger Franz Ferdinand var blevet myrdet. Paul von Hindenburg fik overdraget ledelsen af hæren. Wilhelms rolle og ansvar for Tysklands krigsdeltagelse bliver diskuteret kontrovers af historikerne. Efter at krigen var tabt og novemberrevolutionen udbrød den 9. november 1918, abdicerede Wilhelm II. Resten af sit liv tilbragte han i sit hollandske eksil. Wilhelm II. døde den 4. juli 1941 i Haus Doorn og blev efter eget ønske begravet i domicilets park. 11

12 Das St. Johannis Viertel in Flensburg in der Zeit nach 1920 in den dänischen Kreisen bekannt war und Mitglied der St. Knudsgilde war. Meine Mutter gefiel ihm anscheinend so gut, dass er sie 1909 heiratete. Das Gebiet um den St. Johannis Kirchhof war ein sehr romantisches Viertel. Die dunklen Gassen, die dicht aneinander liegenden Häuser und die Hinterhöfe waren wie zum Spielen geschaffen und entsprachen den Träumen der damaligen Jugendlichen. Vielleicht ist dass der Grund dafür, dass ich bis heute ein Romantiker geblieben bin. Schlimmer als eine Tracht Prügel Das Haus, das später meinen Eltern gehörte, liegt gegenüber der St. Johannis Kirche. Skt. Hans kvarteret i Flensborg Deshalb konnten wir die Kirchgänger auch genau beobachten. Für uns Kinder war es am interessantesten die Kinder aus dem Martinstift zu beobachten. (Das Martinstift in der Eckernförder Landstraße war damals ein Heim für schwer erziehbare Kinder). Von dort kamen jeden Sonntag etwa 30 bis 40 Kinder zum Gottesdienst um elf Uhr am Vormittag. Sie erschienen in Reih und Glied wie preußische Soldaten von zwei oder drei Begleitern beaufsichtigt. Ich sah nur selten, dass einer der Jungen oder eines der Mädchen lachte und sehe noch heute die verschüchterten Gesichter vor mir. Diese Kinder hinterließen auf uns alle einen großen Eindruck, und wir waren uns sicher, dass es die härtest erdenkliche Strafe wäre ins 12

13 min mor og mig og giftede sig med mor i Området omkring Sct. Hans Kirkegård var et romantisk kvarter. De mørke gyder, de sammenbyggede huse og baggårdene var som skabt til at lege i og svarede simpelt hen til den daværende ungdoms drømme. Måske er det grunden til, at jeg er romantiker den dag i dag. Værre end en dragt prygl Det hus, som senere tilhørte mine forældre, ligger lige over for Sct. Hans kirken. Derfor kunne vi nøje iagttage kirkegængerne om søndagen. For os børn var det mest interessant at betragte børnene, der kom fra Martinstift. (Martinstift på Egernførde Landevej var dengang et hjem for vanskelige børn.) Herfra kom hver søndag 30 tit 40 børn til gudstjeneste kl. 11 om formiddagen. De kom i række og geled som peussiske soldater under opsyn at en eller to ledsagere. Jeg har sjældent set en pige eller dreng le og ser endnu for mig de forkuede ansigter. Disse børn gjorde dybt indtryk på os alle, og vi anså det at skulle på Martinstift for at være den hårdeste straf, vi kunne tænke os. Tanken derom var nok til at få os til at skikke os, selv om vi jo ikke var engle zog Wilhelm Iversen mit seiner Familie zum Johannis Kirchhof Nr. 10. Das Haus war im Jahre 1754 gebaut worden und war bis 1910 Bezirksschule und hieß danach Flensburger Elementarschule. Das Haus am Johannis Kirchhof gehört zu den wenigen alten Gebäuden in Flensburg, das nicht abgerissen wurdd. I 1907 flyttede Wilhelm Iversen sammen med sin familie til Johannis Kirchhof nr. 10. Huset var blevet bygget i 1754, var distriktsskole til 1810 og hed derefter Flensburger Elementarschule. Huset ved St. Hans kirkegård hører til de få gamle huse i Flensborg, der ikke er blevet revet ned. 13

14 Martinstift zu kommen. Alleine der Gedanke daran ließ uns schicklich sein, obwohl wir keine Engel waren. Die Drohung: Wenn ihr euch nicht ordentlich aufführt, dann kommt ihr ins Martinstift! hinterließ eine größere Wirkung bei uns als jede Tracht Prügel. Ob diese Erziehungsmethode die richtige war sei einmal dahingestellt, aber sie war auf jeden Fall immer wirksam. In diesem Zusammenhang möchte ich davon erzählen, warum auch ich einmal ins Martinstift sollte. Ich war zehn Jahre alt und spielte mit dem jüngsten Bruder meines Stiefvaters. Er war mein Onkel aber nur zwei Jahre älter als ich. Ich hatte von einigen Kindern, die wenig zu essen hatten, gehört, dass sie vor einigen Tage aufs Land gegangen waren, um den Bauern ein frohes Osterfest zu wünschen. Danach bekamen sie meistens ein oder zwei Eier. Onkel Rudolf war sehr an Geld interessiert und daher gingen wir, jeder mit einem Korb bewaffnet, einige Tage vor Ostern aufs Land. Es fiel mir nicht ein, dass wir eigentlich bettelten. Die Schwester meiner Mutter lebte zu der Zeit in Tastrup und wir besuchten sie mit der ganzen Familie. Wir gingen über die Felder nach Sünderup. Die fünf bis sechs Kilometer zu bewältigen waren eine Kleinigkeit. Da wir diesen Weg gut kannten gingen wir nach Tastrup. Wir hatten völlig vergessen, dass eine von Rudolfs Schwestern als Magd bei einem Bauern in Tastrup arbeitete. Es lebten viele Bauern in Tastrup und wir machten glänzende Geschäfte. Das Martinstift wurde 1846 ins Leben gerufen Martinstift blev etableret i

15 Das Martinstift war das erste Rettungshaus für verwahrloste Jungen und Mädchen in Schleswig-Holstein und lag in Flensburg. Träger der Einrichtung war eine Stiftung, die zum 300. Todestag Martin Luthers im Jahre 1846 von Flensburger Pastoren ins Leben gerufen wurde. Die Finanzierung erfolgte ausschließlich aus Spenden von wohltätigen Flensburger Bürgern. Die Stadt Flensburg stellte das Grundstück zur Verfügung. Ziel der Einrichtung war es, die Kinder im nötigsten Schulunterricht zu unterweisen und sie zur körperlichen Arbeit anzuhalten. Dabei spielte eine streng christliche Erziehung eine große Rolle. Die Angehörigen konnten ihre Kinder nur nach vorheriger Anmeldung sehen, andere Personen erhielten überhaupt keinen Zutritt. Im Jahresbericht von 1886/87 heißt es: Die Anstalt bricht den bösen Willen, fordert und erzwingt im Notfall Gehorsam, Fleiß und Ordnung! Die zu dieser Zeit ausgesprochene Drohung mancher Eltern: Wenn Du nicht artig bist, kommst Du ins Martinstft, war in manchen Fällen durchaus ernst zu nehmen. Nach dem Krieg wurde das Haus bis 1975 als städtisches Altersheim genutzt. Nach einigen Jahren Leerstand betreibt seit 1982 die norddeutsche Gesellschaft für Diakonie e.v. das Martinstift. Heute ist die Einrichtung Schauplatz der verschiedensten Felder sozialer Arbeit. Die Angebote reichen von Flüchtlingsarbeit über Hilfe für psychisch Kranke bis hin zur Berufsausbildung für junge Menschen. M artinstiftet var det første redningshus for forsømte og vanrøgtede drenge og piger i Slesvig-Holsten og lå i Flensborg. Den bærende organisation bag huset var en stiftelse, der i 1846 blev grundlagt af flensborgske præster i anledning af Martin Luthers 300 dødsdag. Husets finansiering baserede udelukkende på bidrag fra velgørere blandt Flensborgs borgere. Byen stillede grunden til rådighed, hvor huset blev opført. Martinstiftets formål var det at give børn den nødvendige undervisning og at sørge for, at de arbejdede. Børnene blev opdraget i en streng kristelig ånd. De pårørende måtte kun besøge deres børn, når de forinden anmeldte deres besøg og andre personer blev nægtet adgang til huset. I husets årsberetning fra 1886/87 står bl.a.: Anstalten bryder den onde vilje og påtvinger i nødstilfælde lydighed, flid og orden! I den tid skete det ofte, at forældre truede deres børn ved at sige: Hvis ikke I opfører jer ordentligt, så kommer i i Martinstift., hvilket i nogle tilfælde var alvorlig ment. Efter anden verdenskrig blev huset indtil 1975 brugt som kommunalt alderdomshjem, hvorefter det ikke blev brugt i en årrække. Siden 1982 har Gesellschaft für Diakonie overtaget huset. I dag er Martinstiftet en social institution, der tilbyder forskellig hjælp og støtte indenfor det sociale arbejde. Bl.a. flygtningehjælp, hjælp til psykisk syge og uddannelse af unge. 15

16 Johannisstr. 14 Johannisgade 14 Natürlich platzten wir auch bei dem Bauern herein, wo unsere Tante arbeitete. Sie hatte uns gesehen, ohne dass wir es bemerkten. Auf dieser Tour bekamen wir etwa 30 bis 40 Eier, die wir allerdings nicht mit nach Hause nehmen konnten, weil wir dann hätten erklären müssen, woher wir sie hatten. Rudolf war allerdings ein richtiger Schotte. Er war immer hinter Geld her. Er verkaufte die Eier an Nachbarn und ich setzte meinen Anteil sofort in Süßigkeiten um. Unsere Freude über die erfolgreiche Mission hielt allerdings nur bis zum zweiten Ostertag. An diesem Tag hatte Tante Marie ihren freien 161 Tag und besuchte ihre Eltern, die damals auch die Eltern meines Vaters waren. Dann kam der große Knall! Mein Vater war völlig außer sich. Und er konnte sehr zornig werden. Er brüllte mich an: Stell dir vor, der Sohn des Maurermeisters Andreas Andersen, der in der ganzen Stadt bekannt ist, bettelt in der Gegend! Aber das Schlimmste kam zuletzt. Die Schelte und die Prügel, die ich bekam wurden mit folgenden Worten abgeschlossen: Morgen pack ich eure Sachen und ihr kommt ins Martinstift! Ich kann mich noch ganz genau daran erinnern, wie unglücklich ich war und ich weinte bittere Tränen. Ich konnte nicht verstehen, warum meine Mutter mich nicht in Schutz nahm. Am nächsten Mittag wurde der Korb gepackt und viele Tränen liefen auf die gepackte Unterwäsche und die Bettwäsche. Vor Antritt unserer Reise mussten wir noch den Petroleumswagen unseres Großvaters vom Hinterhof holen. Und wir ließen uns sehr viel Zeit dabei. Doch dann wandte sich unser Schicksal. Wir hörten, dass Pastor Andersen bei uns gewesen war. Der Pfarrer war Mitglied im Vorstand des Martinstifts, der entschied wer im Martinstift aufgenommen wurde. Der gute Pfarrer hatte meinen Eltern mitgeteilt, dass für uns dort kein Platz sei. Ersatzweise bekamen wir eine andere Strafe, die für einen zehnjährigen Jungen sehr hart war.

17 Truslen: Wenn lhr euch nicht ordentlich aufführt, dann kommt ihr ins Martinstift virkede bedre end en dragt prygl. Om denne opdragelse var rigtig, er en anden sag, den virkede i hvert fald altid. I denne forbindelse vil jeg gerne fortælle om, hvordan det gik til, at også jeg engang skulle på Martinstift. Jeg var da ca. ti år og legede meget med min stedfars yngste bror. Han var min onkel, men kun to år ældre end jeg. Han havde hørt af nogle børn, som hjemme ikke havde for rigeligt at spise, at de nogle dage før påske plejede at gå ud på landet og ønskede bønderne glædelig påske. Derved fik de altid et eller flere æg. Onkel Rudolf var meget pengeglad, og nogle dage før påske drog han og jeg så af sted hver med en kurv i hånden. At det var det samme som at tigge, faldt mig ikke ind. Min mors søster boede dengang i Tastrup, og hende besøgte vi ofte med hele familien. Vi gik så til fods over markerne gennem Sønderup. De 5-6 kilometer var ikke noget at snakke om. Da vi kendte denne vej godt, drog vi altså afsted til Tastrup. Vi havde fuldstændig glemt, at en af Rudolfs søstre tjente hos en bonde der. Der var mange bønder i Tastrup, og forretningen gik strygende. Naturligvis dumpede vi også ind hos den bonde, hvor tante tjente, og hun har vel set os, uden at vi bemærkede det æg samlede vi på denne tur, men dem kunne vi jo ikke aflevere hjemme, uden at vi måtte redegøre for, hvor vi havde fået dem fra. Rudolf var imidlertid det, man kalder en skotte. Han var altid ude efter penge. Han solgte æggene til naboer, og jeg omsatte straks min andel af udbyttet i slik. Glæden over den vellykkede tur varede dog desværre kun til 2. påskedag. Den dag havde tante Marie, som Hinterhof in der Johannisstraße 14 um 1900 Baggård i Johannisgade 14 omkring

18 Erinnerungen an St. Johannis In der Zeit fand an jedem Sonntag nachmittag von zwei bis drei Uhr ein Kindergottesdienst statt. Vom kommenden Sonntag bis zu meiner Konformation musste ich an diesen Kindergottesdienst teilnehmen. Fünf Jahre lang musste ich in der Kirche sitzen, während ich die anderen Kinder draußen spielen hören konnte. Trotz alledem profitierte ich davon, weil ich mir ein sicheres Wissen in Religion und Religionsgeschichte aneignete. Das kam mir bei meiner Konfirmation zu Gute. Eine Woche vor der Konfirmation wurde in der, gut besuchten Kirche, das Hauptexamen durchgeführt. Der Pfarrer stellte den Kindern Fragen, die sie beantworten mussten, um zu zeigen was sie gelernt hatten. Im März 1918 kam ich an die Reihe. Es war das letzte Kriegsjahr und wir hatten nur noch wenig Kohle. Aus diesem Grund wurden die Konfirmanden von drei Schulen an die St. Johanniskirche überführt. Der tüchtigste Schüler im Fach Religion jeder Schule erhielt einen Preis. Ich hatte die Ehre der beste Schüler von St. Johannis zu sein und bekam ein Buch über die Geschichte der Kirche. Somit waren fünf Jahre überstanden und meine Eltern waren stolz. Unser Spielplatz an der Ostseite der Kirche war über Jahrhunderte als Friedhof verwendet worden. Ungefähr zu der Zeit als sich die verhängnisvolle Geschichte mit den Eiern abspielte wurde an der Nordseite der Kirche eine neue Tür eingesetzt. Während der Erdarbeiten wurden viele Knochen und Schädel mit ausgegraben. Die größeren Jungs sammelten die Knochen und packten sie in einen Sack und boten sie unseren Altmaterialhändler Andresen zum Kauf an. Das Geschäft war augenscheinlich erfolgreich bis Pastor Andersen die Aktivitäten durch sein großes Fenster in seinem Studierzimmer entdeckte. Mit Entsetzen ging er zu den Jungen und danach zu dem alten Andresen, der die Knochen für einen Pfennig pro Pfund gekauft hatte. Die Knochen wurden wieder in einen Sack gesteckt und anschließend zum großen Mühlenteich verfrachtet und dort vergraben. Für die Jungen war das lukrative Geschäft damit vorbei und der alte Andresen bejammerte seinen Verlust. Die neue, große Eichentür befindet sich noch heute in der Kirche und trägt die Inschrift: Ich bin die Tür. Ich kann mich noch genau daran erinnern, dass kleinere Kinder oft vor der Tür standen und sich über diese Inschrift wunderten, denn es war doch für jeden ersichtlich, dass es eine Tür war. Wenn ich meine Erinnerungen immer wieder um die Kirche kreisen lasse, darf ich Kinder spielen mit Murmeln im Johannisviertel 18

19 Børnene legede med kugler i St. Hans kvarteret tjente i Tastrup, fri og besøgte sine forældre, som jo også var fars forældre. Så kom det store knald. Nej, hvor min far blev ophidset! Og han kunne blive vred. Han overfusede mig med ord som: Tænk blot! Murermester Andersen, som er kendt i hele byen, har en søn, som går rundt og tigger. Men det værste kom til sidst. De skænd, jeg fik sammen med pryglene, endte med ordene: I morgen pakker I jeres ting og kommer på Martinstift. Jeg husker tydeligt, hvor ulykkelig jeg var, og jeg græd mine bitre tårer. Jeg kunne ikke forstå, hvorfor min mor ikke tog mig i forsvar. Næste middag blev kurven pakket, og der faldt mange tårer på det nedpakkede undertøj og linned. Det sidste, vi skulle gøre, før rejsen kunne begynde, var at hente bedstefars tohjulede petroleumsvogn, som stod i baggården til nummer 6. Medens vi var undervejs for at hente vognen - og vi gav os god tid - vendte vor skæbne sig. Da vi kom tilbage, fik vi at vide, at pastor Andersen havde været der. Præsten var med i bestyrelsen for Martinstift og kunne være med til at bestemme, hvem der skulle optages dér. Denne gode præst havde givet mine forældre besked om, at der ikke var plads til os i Martinstift. Til gengæld fik vi pålagt en anden straf, som også var hård for en tiårs dreng. Minder om Sct. Hans Dengang var der hver søndag eftermiddag fra klokken to til tre børnegudstjeneste. Fra den følgende søndag til min konfirmation skulle jeg deltage i disse børnegudstjenester. Hele fem år måtte jeg sidde i kirken, medens jeg hørte de andre børn lege og huje udenfor. Trods alt har jeg dog profiteret af det. Jeg blev sikker i religion og religionshistorie. Det kom mig til gode ved min konfirmation. En uge før konfirmationen var der i kirken - som altid var godt besøgt - den såkaldte hovedeksamen, hvor præsten stillede børnene spørgsmål, så de kunne vise, hvad de havde lært. I marts 1918 var det min tur. Det var det sidste krigsår, og kullene var meget knappe. Af den grund blev konfirmanderne fra tre skoler overført under ét i Sct. Hans kirken. Til hver skole var der udsat en præmie til den dygtigste elev i religion. I Sct. Hans havde jeg den ære at være den bedste og fik en bog om kirkens historie. Dermed var fem år glemt og mine forældre stolte. Vor legeplads øst for kirken var i mange hundrede år blevet benyttet som kirkegård. Omtrent på samme tid, som den skæbnesvangre æggehistorie foregik, blev der i kirkens nordside bygget en ny dør. Under jordarbejdet i forbindelse dermed kom en 19

20 Innenansicht der St. Johannis Kirche Skt. Hans kirke set indefra nicht vergessen den Kirchturm und das Glockengeläut zu erwähnen. Ein ehemaliger Schuhmacher aus Sachsen, Herr Domcke, war damals Kirchendiener. Domcke war ein älterer Herr, der sich sehr darüber freute, wenn wir Jungen ihm die Arbeit abnahmen. Wir amüsierten uns sehr darüber, wenn er andauernd Jungen um sich hatte, und mit dem fast 30 Zentimeter langen Turmschlüssel in Richtung Kirche schlürfte. Das Läuten ging folgendermaßen von statten: Von der Parterre des Turms ging einer der Jungen etwa fünf bis sechs Stufen hoch und griff nach dem Tauende, um es fest zu halten. Danach sprang er in einem Sprung die Stufen herunter, worauf ein langer, tiefer Glockenton zu hören war. Das wiederholte sich langsam sieben Mal und danach lief der Junge drei Mal schnell rauf und runter, worauf drei kurze Glockenschläge folgten. Es ist nachvollziehbar, dass dies dem alten Domcke außer Atem gebracht hätte. Darüber hinaus war der Kirchdiener ein wahrer Kinderfreund. Oft wenn ein neuer Junge auftauchte fragte er uns: Jungs, wisst ihr überhaupt, warum man die Glocken läutet? Wir wussten es genau, weil wir diese Geschichte schon hundert Mal gehört hatten, aber der Neue kannte sie nicht und wir taten so, als würden auch wir sie zum ersten Mal hören, um Vatter Domcke eine Freude zu machen. Dann kam die Geschichte: Seht ihr Jungs! Die Gebetsglo- 21

21 mængde knogler og kranier frem i dagens lys. De største drenge samlede disse knogler i en sæk og tilbød vor nabo, produkthandler Andresen, at købe dem. Forretningen gik tilsyneladende godt, indtil pastor Andersen opdagede det fra sit store vindue i studereværelset. Med forfærdelse kom han hen til drengene og derpå over til den gamle Andresen, som havde købt knoglerne for én penning pundet. Knoglerne blev atter samlet i sække og umiddelbart derefter bragt til Den store Mølledam, hvor de blev gravet ned. For drengene var den lukrative forretning forbi, og den gamle Andresen jamrede over de penge, han havde sat til. Den nye store egetræsdør, som blev sat ind i nordmuren og befinder sig der den dag i dag, har indskriften: Jeg er døren. Jeg husker tydeligt, at vi små børn ofte så på disse ord uden at forstå meningen med dem, for enhver kunne da se, at det var en dør. Når jeg i mine erindringer kredser om kirken, må jeg ikke glemme klokketårnet og klokkeringningen. En forhenværende skomager fra Sachsen, hr. Domcke, var dengang kirketjener og skulle sørge for klokkeringningen. Domcke var en ældre mand og glædede sig derfor meget, når vi drenge gjorde dette arbejde for ham. Os morede det Die St. Johannis Kirche meget, så han havde altid drenge om sig, når han med den næsten 30 centimeter lange tårnnøgle sjokkede hen til kirken. Ringningen foregik på følgende måde: I tårnets parterre gik en dreng op ad fem til seks trin, strakte armene helt op og greb fat i tovenden og holdt den fast. Derpå hoppede han i ét spring ned. Det fremkaldte en helt lang, dyb tone. Dette gentog sig syv gange helt langsomt, og så pilede han tre gange hurtigt op og ned ad trinnene. Klokken reagerede da med tre hurtigt på hinanden føl- Skt. Hans kirke 21

22 cke wir zur Erinnerung an den Dreißigjährigen Krieg geläutet, weil damals die Pest überstanden war. Die drei kurzen Glockenschläge bedeuten folgendes: Denn dies ist Dein Reich, Deine Macht und Dir zu Ehren. So Jungs, jetzt wisst ihr Bescheid. Das Geläut fand zum sonntäglichen Gottesdienst und bei Beerdigungen statt. Das besondere bei Beerdigungen war, dass alle drei Glocken läuteten, wenn es sich um einen wohlhabenden Bürger der Stadt handelte. Wenn ein armer Mensch zu Grabe getragen wurde, wurde nur die kleinste Glocke geläutet. Zu der Zeit musste für das Geläut gezahlt werden und die Armen konnten es sich nicht leisten für alle drei Glocken zu bezahlen. Wenn die beiden großen Glocken geläutet werden sollten, brauchte man dafür zwei Männer für jede Glocke, die kleine Glocke konnte von einer Person geläutet werden. Wenn alle drei Glocken läuteten entwickelte sich ein ohrenbetäubender Lärm. An Feiertagen, zu Ostern, Pfingsten und Weihnachten wurde geläutet und dann wussten die Flensburger, dass morgen ein Feiertag war. Wilhelm Radies Damals hatte jede Stadt ihre Originale und Flensburg war in dieser Beziehung keine Ausnahme. Ich denke hier insbesondere an Wilhelm Radies. Sein richtiger Namen war Hansen, aber den kannten nur wenige. Der Stadtrat hatte ihn im kommunalen Arbeitshaus einquartiert, das im Volksmund Kapito hieß und in der Eckernförder Landstraße lag. Zu der Zeit gab es noch keine Toiletten mit fließendem Wasser sondern nur die altmodischen Plumpsklos. Die Latrine wurde auf einem offenen Wagen durch die ganze Stadt gezogen bis zu einem Feld, das neben dem Arbeitshaus lag. Die Insassen des Arbeitshauses machten dort die Gartenarbeit. Auf diesem Feld wuchsen und gediehen die Radieschen besonders gut. Wilhelm sollte nun mit seinen Kollegen die Radieschen ernten waschen und bündeln. Die fertigen Bünde wurden anschließend auf einen Wagen geladen. Ein Kollege aus dem Arbeitshaus wurde vor den Wagen gespannt, während Wilhelm den Wagen von hinten schob - und ab ging es in Richtung Stadt, wo die Radieschen verkauft werden sollten. Wenn die beiden den St. Johannis Friedhof passierten hörte man sofort die Rufe: Wilhelm Radies - Wilhelm Radies!. Darüber wurde Wilhelm sehr wütend, aber was sollte er mit seiner Wut anfangen? Er schob deshalb den Wagen immer schneller, bis sein Kollege vor ihm ins Stolpern geriet. Der führerlose Wagen geriet ins Schleudern und kippte um, worauf alle Radieschen auf die Straße purzelten. Der andere Mann, der ebenfalls schlechte Nerven hatte, gab Wilhelm die Schuld und das ganze entwickelte sich zu einem handfesten Streit, bei dem sich beide gegenseitig mit Radieschen bombardierten - zum großen Vergnügen der Kinder und Erwachsenen. Nein, wir waren damals wirklich nicht sehr nett, zumindest galt dies für diejenigen, die in der Nähe des St. Johannis Friedhofs wohnten. Über Wilhelm Radies kann ich des weiteren erzählen, dass er noch lange nach dem ersten Weltkrieg lebte. Als alter Mann verkaufte er nicht nur Radieschen, aber die Jungen fanden immer wieder einen neuen Anlass ihn zu ärgern. So bald sie ihn sahen, begannen sie einen Schlager zu singen, der damals modern war: Nur eine Nacht sollst du mir gehören. Das reichte aus, um ihn rasend werden zu lassen und lief hinter den Kindern her. Ich fragte einige der großen Jungen, warum Wilhelm so wütend wurde, wenn sie sangen. Dazu sagten sie folgendes: Da wo heute Hertie liegt, lag damals das Rathaus und in Richtung ZOB (Zentra- 22

23 gende toner. Det er let at forstå, at dette tog pusten fra den gamle Domcke. Men dertil kom, at kirketjeneren var en sand børneven. Ofte - når der var kommet en ny dreng til - stillede han os det spørgsmål: Drenge, ved I overhovedet, hvorfor man ringer med bede klokken? Vi vidste det, da vi havde hørt det mange gange, men den nye vidste det ikke, og vi lod, som om vi ikke vidste det, for at glæde Fatter Domcke. Så kom det: Ser I, drenge! Bedeklokken brugtes til minde om Trediveårskrigen, da pesten var ophørt. Og de tre sidste slag er ordene: Thi dit er riget, magten og æren. Så drenge! Nu ved I besked! Den almindelige klokkeringning fandt sted ved søndagsgudstjenesterne og ved begravelser. Ved begravelser var det dog sådan, at når det var en velhavende, der blev begravet, ringede alle tre klokker samtidig. Var det derimod en fattig, der blev båret til graven, blev kun den mindste klokke sat i gang. Man måtte dengang betale for klokkeringningen, og de fattige havde ikke råd til at betale for at få ringet også med de andre klokker. Ved ringning med de to store klokker skulle der være to mand til hver, medens den lille klokke kunne nøjes med én. Når alle tre klokker blev sat i gang samtidig, fremkaldte de et frygteligt spektakel. I forbindelse med helligdagene påske, pinse og jul samt til konfirmation blev der kimet, og når flensborgerne hørte det, var de klar over, at dagen derpå var en særlig festdag. Wilhelm Radies Dengang havde hver by jo sine originaler, og Flensborg var ingen undtagelse. Jeg tænker især på Wilhelm Radies. Hans rigtige navn var Hansen, men det kendte kun få. Han var af bystyret blevet indsat i det kommunale arbejdshus, som i folkemunde hed Kapito og lå på Egernførdelandevej. Dengang fandtes der jo ingen toiletter med Haustür/Husdør Plankemai 12 (1905) rindende vand, men kun de gammeldags lokummer. Latrinen fra hele byen blev kørt i åben vogn til en mark ved arbejdshuset, og de, der var indsat der, blev beskæftiget med havearbejde. Særligt godt groede radiserne på marken. Nu skulle Wilhelm og andre høste radiserne, vaske dem og pakke dem i bundter. De færdige bundter blev så læsset på en tohjulet vogn. En kammerat fra arbejdshuset blev spændt for vognen, Wilhelm skubbede bagpå, og så gik det af sted til byen, hvor radiserne skulle sælges. Når de to dukkede op i nærheden af Sct. Hans kirkegård, gik det løs: Wilhelm Radies Wilhelm Radies. Rasende blev han, men hvad skulle han stille op med sit raseri? Han skubbede vognen hurtigere og hurtigere, så at manden foran snublede. Vognen, som 23

24 lomnibusbahnhof) lag die städtische Feuerwache. In einer Ecke befand sich auf dem Grundstück eine öffentliche Toilette. Sie wurde abends geschlossen und am nächsten Morgen wieder geöffnet. Das besorgten die Feuerwehrleute, die die Wache hatten. Eines Abends besuchte Wilhelm diesen Ort, und während er dort saß, wurde die Tür abgeschlossen. Ob dies mit Absicht geschah ist nicht bekannt. Auf jeden Fall blieb Wilhelm nichts anderes übrig, als die kalte Herbstnacht in diesem nicht besonders gemütlichen Raum zu verbringen. Nur eine Nacht, aber seitdem wurde er jedes Mal wütend, wenn er den Schlager hörte. Winterfreuden Wenn der Winter kam, waren wir nicht mehr in den Häusern zu halten. Wir zogen unsere Winterbekleidung an, d.h. dicke Wollstrümpfe, die bis über die Knie ragten, einen wollene Pullover, Pulswärmer für die Hände und Wollmützen. Alles Sachen die meine Mutter mit der Hand gestrickt hatte. Das war unsere Winterausstattung. Wenn der erste Schnee auf den St. Johannis Friedhof gefallen war, versuchten wir eine Rutschbahn zu machen. Wir traten den neuen Schnee fest, nahmen einige Meter Anlauf und versuchten festzustellen, ob man schon rutschen konnte. Wenn viele Kinder auf dem Schnee rutschen, bildete sich in kürzester Zeit eine glatte Bahn. Die Rutschbahn war ungefähr zehn Meter lang und war für die älteren Herrschaften oft gefährlich, wenn sie über den Platz gingen. An den Wochenenden führten wir regelmäßig Schlachten mit dem Kirchdiener aus im Kampf um unsere Rutschbahn. Wir Kinder konnten überhaupt nicht einsehen, dass die Bahn für Kirchgänger gefährlich sein könne, wenn sie ausrutschten und auf ihren Hosenboden fielen. Heute bin ich davon überzeugt, dass der Kirchdiener nur seiner Pflicht nachkommen wollte, aber er gab uns nach, weil er befürchtete, dass wir sonst streiken und ihm nicht mehr beim Glockenläuten helfen würden. Unsere harmlose sportliche Betätigung hinterließ auch deutliche Spuren an unseren Holzschuhen. Mein Vater fragte wiederholt, wie es angehen könne, dass das Unterleder schon wieder so verschlissen sein konnte. Blieb der Schnee für längere Zeit liegen, holten wir die Schlitten nach Draußen. Eigentlich waren es keine richtigen Schlitten. Wir nannten sie Schlittenkisten. Sie waren viereckig und etwa 10 bis 20 Zentimeter hoch und an der Unterkante mit Stahl be- Der Mühlenteich in Flensburg 24

Mindehøjtidelighed Søgaard Lejren i anledning af 75 året for Danmarks besættelse. 9. april 2015.

Mindehøjtidelighed Søgaard Lejren i anledning af 75 året for Danmarks besættelse. 9. april 2015. Mindehøjtidelighed Søgaard Lejren i anledning af 75 året for Danmarks besættelse 9. april 2015. Nimbus Jahrgang 36 machte bei Kronprinzessin Eindruck Kann das Motorrad denn noch fahren?, fragte Kronprinzessin

Læs mere

1. sein i nutid (præsens)

1. sein i nutid (præsens) Nutid: 1. sein i nutid (præsens) Datid: Ich e - (ingen) Du st st Er/sie/es t - (ingen) Wir en en Ihr t t sie/sie en en Førnutid: er hat ge + stamme + en Ich bin, du bist... 1. Er in der Schule. 2. Wir

Læs mere

1. SEIN i nutid (præsens)

1. SEIN i nutid (præsens) 1. SEIN i nutid (præsens) 1. Er ist in der Stadt. 2. Wir oft in Österreich. 3. du morgen zu Hause? 4. Jan und Lara im Wald. 5. Das Wetter meistens schön in Italien. 6. Die Familie dieses Jahr in England.

Læs mere

1 20 eins zwei drei. 10 tabellen. haben i datid. sein i datid. haben i nutid. sein i nutid. werden i datid. werden i nutid. ich bin. ich habe.

1 20 eins zwei drei. 10 tabellen. haben i datid. sein i datid. haben i nutid. sein i nutid. werden i datid. werden i nutid. ich bin. ich habe. sein i nutid sein i datid haben i nutid haben i datid ich bin ich war ich habe ich du hatte. werden i nutid ich werde werden i datid ich wurde 1 20 eins zwei drei 10 tabellen zehn zwanzig dreißig.. tal

Læs mere

Der goldene Westen ÜBERSETZUNG AUFGABEN

Der goldene Westen ÜBERSETZUNG AUFGABEN Der goldene Westen ÜBERSETZUNG For de fleste borgere i DDR var Vesttyskland»Der goldene Westen«. Man kunne jo købe alt når man havde penge. Man kendte især Vesten fra fjernsynet, og dér så man i reglen

Læs mere

Der Nordschleswiger. Wir lieben Fußball. Paulina(14) aus Ghana

Der Nordschleswiger. Wir lieben Fußball. Paulina(14) aus Ghana Der Nordschleswiger www.nordschleswiger.dk DEUTSCHE TAGESZEITUNG IN DÄNEMARK 30. JUNI 2011 Wir lieben Fußball Paulina(14) aus Ghana Es gibt nichts Besseres als Fußballspiele anzuschauen! Naja, außer man

Læs mere

TALE PÅ HIROSHIMADAGEN (årsdag for atombombardementet på Hiroshima), afholdt torsdag d. 6. august 2015 kl. 19 på Stehansplatz i Wien

TALE PÅ HIROSHIMADAGEN (årsdag for atombombardementet på Hiroshima), afholdt torsdag d. 6. august 2015 kl. 19 på Stehansplatz i Wien TALE PÅ HIROSHIMADAGEN (årsdag for atombombardementet på Hiroshima), afholdt torsdag d. 6. august 2015 kl. 19 på Stehansplatz i Wien Hvad er vel tallet 70 Hvad vægt har det? Det er en øvelse Du må bare

Læs mere

1.8 Ordstilling i hoved- og bisætninger

1.8 Ordstilling i hoved- og bisætninger 5 1.8.4.1 Opgave A Marker hoved- og bisætninger i nedenstående tekst med HS og BS! 1. Muren mellem øst- og vestsektoren i Berlin blev bygget den 13. august 1961. 2. Vestberlinerne og vesttyskerne kunne

Læs mere

Præsentation af opgaven Tysk fortsættera hhx

Præsentation af opgaven Tysk fortsættera hhx Præsentation af opgaven Tysk fortsættera hhx Konference om ny digital skriftlig prøve med adgang til internettet Fredericia den 14.1.2016 Ny eksamensopgave Form 5 timer til at løse opgaven Sammenfatning

Læs mere

Screening i tysk. Navn: Kasus Maskulinum Femininum Neutrum Pluralis. das Kind. einem Kind. - dem Mann. dem Kind

Screening i tysk. Navn: Kasus Maskulinum Femininum Neutrum Pluralis. das Kind. einem Kind. - dem Mann. dem Kind Screening i tysk Navn: Vejledning Start med at læse teksten på side 1. Lav herefter de efterfølgende opgaver. Du skal lave alle opgaver. Du har 75 minutter til at lave screeningen. Tilladte hjælpemidler

Læs mere

6. Navneord i ental (substantiver i singularis)

6. Navneord i ental (substantiver i singularis) 6. Navneord i ental (substantiver i singularis) M = Maskulinum (hankøn) F = Femininum (hunkøn) N = Neutrum (intetkøn) Ubestemt kendeord ein eine ein Bestemt kendeord der die das Sæt følgende navneord i

Læs mere

LGVT Lesegeschwindigkeits und -verständnistest 10.Klasse

LGVT Lesegeschwindigkeits und -verständnistest 10.Klasse LGVT Lesegeschwindigkeits und -verständnistest 10.Klasse Der LGVT dient der Ermittlung des Leseverständnisses und der Lesegeschwindigkeit. Die Schüler lesen nach Bearbeiten des Übungsbeispiels einen Fließtext

Læs mere

Lübecker Weihnachtsmarkt

Lübecker Weihnachtsmarkt Lübecker Weihnachtsmarkt Was? Lübecker Weihnachtsmarkt Wann? 3. Dezember 2015 von 7.30 Uhr bis 21.00 Uhr Wo? Treffpunkt: Skolen på la Cours vej Læringsmål 1. At få et indblik i den tyske julekultur og

Læs mere

andre kort lægges i bunden af bunken. Den, der har flest rigtige, når alle kort er taget, har vundet.

andre kort lægges i bunden af bunken. Den, der har flest rigtige, når alle kort er taget, har vundet. instruktioner til kopiark G2, G3 og G4 s.175-180 Wir spielen Grammatik - bestemt form (G2) og ubestemt form (G3) Kopiér arbejdsblad a og b, så de bliver for- og bagside på et ark karton. Du har nu et arbejdsblad

Læs mere

LOLA RENNT. Et undervisningsforløb til film og bog. Lærervejledning

LOLA RENNT. Et undervisningsforløb til film og bog. Lærervejledning LOLA RENNT Et undervisningsforløb til film og bog Lærervejledning LOLA RENNT handler om Lola, der løber for livet, nærmere bestemt kæresten Mannis liv. Han skal bruge en masse penge meget hurtigt, ellers

Læs mere

TYSK NIVEAU: E. DATO 10. marts 2015 INDHOLD

TYSK NIVEAU: E. DATO 10. marts 2015 INDHOLD CASEEKSAMEN TYSK NIVEAU: E DATO 10. marts 2015 OPGAVE På adr. http://ekstranet.learnmark.dk/eud-eksamen2015/ finder du Opgaven elektronisk Eksamensplan 2.doc - skal afleveres i 1 eksemplar på case arbejdsdagen

Læs mere

Das lyrische Ich des Liedes hat an Berlin also schöne Erinnerungen und möchte ja, es muβ - deshalb schon bald wieder dorthin fahren.

Das lyrische Ich des Liedes hat an Berlin also schöne Erinnerungen und möchte ja, es muβ - deshalb schon bald wieder dorthin fahren. Ernst-Ullrich Pinkert Dänen in Berlin Ein berühmter deutscher Schlager aus dem Jahr 1951 hat den Titel Ich hab noch einen Koffer in Berlin. Thema des Liedes ist die Sehnsucht nach Berlin, die besonders

Læs mere

Rejse Almen. Almen - Essentielle. Almen - Samtale. At spørge efter hjælp. At spørge efter om en person snakker engelsk

Rejse Almen. Almen - Essentielle. Almen - Samtale. At spørge efter hjælp. At spørge efter om en person snakker engelsk - Essentielle Können Sie mir bitte helfen? At spørge efter hjælp Sprechen Sie Englisch? At spørge efter om en person snakker engelsk Können Sie mir bitte helfen? Sprechen Sie Englisch? Sprechen Sie _[Sprache]_?

Læs mere

Hovedudsagnsord i datid

Hovedudsagnsord i datid Hovedudsagnsord i datid Hvis du engang før har skullet lære at bøje tyske udsagnsord i datid, har du måske lært, at der fandtes "svage" og "stærke" verber, som i datid havde hver sit sæt endelser, som

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2012 Institution Handelsgymnasiet i Roskilde, Roskilde Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

Begrüßung auf dänisch. Verabschiedung auf dänisch. Persönliche Vorstellung auf dänisch. Wichtige Sätze auf dänisch.

Begrüßung auf dänisch. Verabschiedung auf dänisch. Persönliche Vorstellung auf dänisch. Wichtige Sätze auf dänisch. e Wörter Die dänische Sprache gehört zu den skandinavischen. Sie wird vor allem in Dänemark und Grönland gesprochen und hat einige Anglizismen in Phrasen und Redewendungen. So heißt z.b. Hallo auf dänisch

Læs mere

Bydelsmødre Et projekt på vej fra Berlin til Danmark

Bydelsmødre Et projekt på vej fra Berlin til Danmark Bydelsmødre Et projekt på vej fra Berlin til Danmark Jan-Christoph Napierski Den Danske Ambassade i Berlin * * * Foredrag i Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration 23. oktober 2007 Berlin-

Læs mere

Fredagsnyt d. 2. juni, Kære alle. Tillykke til årets konfirmander!

Fredagsnyt d. 2. juni, Kære alle. Tillykke til årets konfirmander! Fredagsnyt d. 2. juni, 2017 Kære alle Tillykke til årets konfirmander! I sidste weekend, på Kr. Himmelfartsdag, blev de sidste af de 13 elever i 7. klasse konfirmeret og sammen de havde en dejlig Blå mandag

Læs mere

Die ersten Schritte. Das bin ich. Ich heiße und ich. wohne in. Ich bin Jahre alt und. ich gehe in Klasse. Mein Hobby ist. Meine besten Freunde heißen:

Die ersten Schritte. Das bin ich. Ich heiße und ich. wohne in. Ich bin Jahre alt und. ich gehe in Klasse. Mein Hobby ist. Meine besten Freunde heißen: Das bin ich Ich heiße und ich wohne in. Ich bin Jahre alt und ich gehe in Klasse Mein Hobby ist Meine besten Freunde heißen: Sæt streger imellem de sætninger der betyder det samme. Jeg bor i Berlin. Hvor

Læs mere

Meget formel, modtager har en meget speciel titel som skal bruges i stedet for deres navne

Meget formel, modtager har en meget speciel titel som skal bruges i stedet for deres navne - Åbning Dansk Tysk Kære Hr. Direktør, Sehr geehrter Herr Präsident, Meget formel, modtager har en meget speciel titel som skal bruges i stedet for deres navne Kære Hr., Formel, mandelig modtager, navn

Læs mere

Meget formel, modtager har en meget speciel titel som skal bruges i stedet for deres navne

Meget formel, modtager har en meget speciel titel som skal bruges i stedet for deres navne - Åbning Tysk Dansk Sehr geehrter Herr Präsident, Kære Hr. Direktør, Meget formel, modtager har en meget speciel titel som skal bruges i stedet for deres navne Sehr geehrter Herr, Formel, mandelig modtager,

Læs mere

Rejse Almen. Almen - Essentielle. Almen - Samtale. At spørge efter hjælp. At spørge efter om en person snakker engelsk

Rejse Almen. Almen - Essentielle. Almen - Samtale. At spørge efter hjælp. At spørge efter om en person snakker engelsk - Essentielle Kan du hjælpe mig, tak? At spørge efter hjælp Snakker du engelsk? At spørge efter om en person snakker engelsk Können Sie mir bitte helfen? Sprechen Sie Englisch? snakker du _[language]_?

Læs mere

TYSK NIVEAU: E. DATO: 7. januar 2015 INDHOLD

TYSK NIVEAU: E. DATO: 7. januar 2015 INDHOLD CASEEKSAMEN TYSK NIVEAU: E DATO: 7. januar 2015 OPGAVE På adr. http://ekstranet.learnmark.dk/eud-eksamen2015/ finder du Opgaven elektronisk Eksamensplan 2.doc - skal afleveres i 1 eksemplar på case arbejdsdagen

Læs mere

Sprogtilegnelse: Være bevidste om lyttestrategier, herunder lytte efter hovedindhold eller lytte efter væsentlige detaljer

Sprogtilegnelse: Være bevidste om lyttestrategier, herunder lytte efter hovedindhold eller lytte efter væsentlige detaljer Fag: Målgruppe: Tysk 9.-10- klasse ARD, 2011 år, 90 min. Billederne i vejledningens bilag er fra tv-udsendelsen. Filmen omhandler den unge Liz, som pga. uoverensstemmelser med sin mor er bosat på en kostskole.

Læs mere

Lektion 3. A. Tirsdag den 11.6. Eftermiddag

Lektion 3. A. Tirsdag den 11.6. Eftermiddag Lektion 3 A. Tirsdag den 11.6. Eftermiddag I går var Gert i Braunschweig. Da var det mandag. I dag er det tirsdag, og han ligger i en seng i København. I morgen vågner Gert i en fængselscelle, men det

Læs mere

KABELPARK - 1 ½ Stunden Wasserski-Intro Montag-Mittwoch: Jeder kann auf Wasserskiern stehen! Falls Sie es nicht können, werden Sie es lernen!

KABELPARK - 1 ½ Stunden Wasserski-Intro Montag-Mittwoch: Jeder kann auf Wasserskiern stehen! Falls Sie es nicht können, werden Sie es lernen! Buchungsinformation KABELPARK - 1 ½ Stunden Wasserski-Intro Montag-Mittwoch: Jeder kann auf Wasserskiern stehen! Falls Sie es nicht können, werden Sie es lernen! Nach dem Aufwärmen und einer kurzen Einführung

Læs mere

Tv-film, ZDF, , 42 min, med danske undertekster.

Tv-film, ZDF, , 42 min, med danske undertekster. Titel Tema: Fag: Målgruppe: Rechtsradikalismus, Familie, Freundschaft, Zugehören Tysk 9.-10. klasse QR-kode Fører til posten i mitcfu Alle fotos er fra tv-filmen Tv-film, ZDF, 31.01.2017, 42 min, med danske

Læs mere

Neonweiß. Kopiark 28. Die Jahreszeiten

Neonweiß. Kopiark 28. Die Jahreszeiten Kopiark 28 Neonweiß Lyt til sangen og syng med. Skriv, hvilken årstid sangen foregår. Skriv, hvilke ord der bruges til at beskrive årstiden: Neonweiß gießt sich die Sonne übers Eis. Schattenlos eiskalte

Læs mere

BERLIN über alles. Eine Stafette/Memoryspiel

BERLIN über alles. Eine Stafette/Memoryspiel BERLIN über alles Eine Stafette/Memoryspiel Spillet spilles som stafet med materialesættets 10 souvenirs og 10 udvalgte billedkort fra spillet Berlin Minimemo. De røde kort nedenfor passer til materialesættets

Læs mere

collection 2007 2008 fredericia.com søren holst Erik Ole Jørgensen

collection 2007 2008 fredericia.com søren holst Erik Ole Jørgensen collection 2007 2008 søren holst Erik Ole Jørgensen fredericia.com collection 2007 2008 collection 2007 2008 collection 2007 2008 Børge mogensen hans j. wegner rud thygesen & johnny sørensen nanna Ditzel

Læs mere

Soul Kitchen Die Bruderbeziehung

Soul Kitchen Die Bruderbeziehung Læs citatet fra scene 19 og overvej, hvordan illias i scenen er usikker og forsøger at virke overbevisende. Hvordan viser han det sprogligt? Understreg det i teksten. Illias: Yasu Malaka Zinos: Illias

Læs mere

Der, die, Deutsch. Grammatik & strategibog. Uddrag fra. Oversigter til brug ved de skriftlige prøver i tysk.

Der, die, Deutsch. Grammatik & strategibog. Uddrag fra. Oversigter til brug ved de skriftlige prøver i tysk. r r r r n r r r r r r n r r n r r n n r r r r r r n r Uddrag fra Der, die, Deutsch Grammatik & strategibog Oversigter til brug ved de skriftlige prøver i tysk. GYLDENDAL Kan downloades på: www.filer.gyldendal.dk/

Læs mere

Slægtsforskning i Tyskland

Slægtsforskning i Tyskland Slægtsforskning i Tyskland Hvis man ikke har fødselssted og dato fra folketællinger, kan de måske findes i pasprotokoller. Når man har fødselsstedet og fødselsdatoen man søge i: http://www.familysearch.org/eng/default.asp

Læs mere

Service und Zuvorkommenheit

Service und Zuvorkommenheit Service und Zuvorkommenheit Wertbox : Die Zimmer Nr. 52 59, 101 119, 201 214 haben eine Wertbox im Schrank. Den Code bekommen Sie am Empfang gegen eine Gebühr von DKK 25,-. Spielplatz : Der Spielplatz

Læs mere

1 A. In Ulm, um Ulm und um Ulm herum. 1 ei og ie. 2 u og ü. ei udtales som ai ie udtales som i (langt i)

1 A. In Ulm, um Ulm und um Ulm herum. 1 ei og ie. 2 u og ü. ei udtales som ai ie udtales som i (langt i) 1 A 1 ei og ie ei udtales som ai ie udtales som i (langt i) auf Wiedersehen sieben Lieblingsfarbe Radiergummi vier ich heiße weiß eins zwei drei mein deine Bleistift Wenn Fliegen hinter Fliegen fliegen,

Læs mere

Læringsmål: Ordforråd, kulturforståelse, kommunikative opgaver, grammatik.

Læringsmål: Ordforråd, kulturforståelse, kommunikative opgaver, grammatik. Til læreren Niveau: udskoling Fag: Tysk Læringsmål: Ordforråd, kulturforståelse, kommunikative opgaver, grammatik. Værk: Der gestiefelte Kater, ARD 2009 (kan streames/lånes på MitCFU) 60 min. Spillefilmsudgave

Læs mere

Franzi hat Geburtstag

Franzi hat Geburtstag Franzi hat Geburtstag Niveau 5. klasse Varighed 4-5 lektioner Om forløbet Forløbet tager afsæt i en kort film fra Goethe Institut London om anden Franzi, der fejrer sin fødselsdag. Med udgangspunkt i filmens

Læs mere

Bilag III / Anlage III

Bilag III / Anlage III Bilag III / Anlage III 29.6.2012 MÅL FOR KULTURREGION SØNDERJYLLAND-SCHLESWIG ZIELE FÜR DIE KULTURREGION SØNDERJYLLAND-SCHLESWIG Udvalget for kultur, kontakt og samarbejde har prioriteret nedenstående

Læs mere

Sauerkraut. Sanghæfte. danske sange på tysk. Dirk-Uwe Wendrich & Eberhard von Oettingen

Sauerkraut. Sanghæfte. danske sange på tysk. Dirk-Uwe Wendrich & Eberhard von Oettingen & Sauerkraut Sanghæfte danske sange på tysk Dirk-Uwe Wendrich & Eberhard von Oettingen Forelskelsessang - Liebeslied Tekst: Jens Rosendal (1981) Musik: Per Warming (1987) Du kamst wie Du, ganz ohne Schein

Læs mere

Mit den Steinen vorsichtig umgehen, da vor allem die Ecken und Kanten der Specksteine sehr spröde sind.

Mit den Steinen vorsichtig umgehen, da vor allem die Ecken und Kanten der Specksteine sehr spröde sind. 15.09.2011 Montageanleitung zum Einbau der Speck und Speichersteine in Scan-line 820, 830 und 80. Heta empfiehlt, die Montage des Ofens von zwei Personen vorzunehmen. Mit den Steinen vorsichtig umgehen,

Læs mere

Weinachten - jul Deutsch anfänger - tysk begynder

Weinachten - jul Deutsch anfänger - tysk begynder Weinachten - jul Deutsch anfänger - tysk begynder MÅL: At styrke mit ordforråd i tysk At kunne lave en quiz om jul på tysk At kunne skrive og indtale en samtale om jul på tysk INDHOLD: Indhold 4 Find juleord

Læs mere

1 Hjemme - Substantiver P

1 Hjemme - Substantiver P 1 Hjemme - Substantiver P Opgave Find den rigtige substantivform i singularis ubestemt og pluralis ubestemt. -e Singularis ubestemt Pluralis ubestemt 1a) Rasmus har. 1b) Mie har to. 2a) Peter ser. 2b)

Læs mere

Undervisningsplan. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Oversigt over forløb

Undervisningsplan. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Oversigt over forløb Undervisningsplan Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2014 Institution IBC Fredericia Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold hhx Tysk A Susanne Krarup Schrøder

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse 2017-18 Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2018 Institution Rybners Tekniske Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) HTX Tysk fortsættersprog

Læs mere

Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 13 Institution Tradium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx Tysk fortsættersprog, niveau B GWE/ANJ

Læs mere

Rapporten. Note: 45 eksterne deltagere 50 ialt incl. projektmedarbejdere, tolke og hjælper

Rapporten. Note: 45 eksterne deltagere 50 ialt incl. projektmedarbejdere, tolke og hjælper Rapporten Note: 45 eksterne deltagere 50 ialt incl. projektmedarbejdere, tolke og hjælper Spørgsmål til det afsluttende gruppearbejde. 1. Hvorledes skabes der et samlet overblik over de tyske og danske

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2011 Institution ZBC Næstved Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Tysk niveau B Thomas Steenbjerg

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 19.APRIL 2015 2.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh.10,11-16 Salmer: 749,331, Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 19.APRIL 2015 2.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh.10,11-16 Salmer: 749,331, Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 19.APRIL 2015 2.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh.10,11-16 Salmer: 749,331, Sin pagt i dag,441,2 Hvordan lød mon verdens første spørgsmål? Det kan I jo tænke lidt over

Læs mere

Kompetencer interaktion forståelse Kompetenz Interaktion Verständnis. kultkit-kickoff 28. 11. 2015. Rønnebæksholm Næstved

Kompetencer interaktion forståelse Kompetenz Interaktion Verständnis. kultkit-kickoff 28. 11. 2015. Rønnebæksholm Næstved Kompetencer interaktion forståelse Kompetenz Interaktion Verständnis kultkit-kickoff 28. 11. 2015 Rønnebæksholm Næstved Velkomst Begrüßung Linda Frederiksen Kulturudvalgsformand i Næstved Kommune Vorsitzende

Læs mere

En Vogterdreng. Af Freja Gry Børsting

En Vogterdreng. Af Freja Gry Børsting En Vogterdreng Af Freja Gry Børsting Furesø Museer 2016 1 En Vogterdreng Forfatter: Freja Gry Børsting Illustration: Allan Christian Hansen Forfatteren og Furesø Museer Trykkeri: XL Print Aps ISBN: 87-91140-27-7

Læs mere

sein = at være Nutid Datid Førnutid

sein = at være Nutid Datid Førnutid GRAMMATISK OVERSIGT Hjælpeudsagnsordene (Øvelse nr. 1, 2, 3, 4 og 5) sein = at være 1. person ich bin war bin gewesen 2. person du bist warst bist gewesen 3. person er/sie/es ist war ist gewesen 1. person

Læs mere

Der Wanderer. Ich komme vom Gebirge her, Es dampft das Tal, es braust das Meer. Ich wandle still, bin wenig froh, Und immer fragt der Seufzer, wo?

Der Wanderer. Ich komme vom Gebirge her, Es dampft das Tal, es braust das Meer. Ich wandle still, bin wenig froh, Und immer fragt der Seufzer, wo? Caspar David Friedrich: Der Wanderer über dem Nebelmeer http://www.caspardavidfriedrich.org/home-2-24-1-0.html Der Wanderer Ich komme vom Gebirge her, Es dampft das Tal, es braust das Meer. Ich wandle

Læs mere

bab.la Phrasen: Persönliche Korrespondenz Grußtexte Dänisch-Dänisch

bab.la Phrasen: Persönliche Korrespondenz Grußtexte Dänisch-Dänisch Grußtexte : Hochzeit Tillykke. Vi ønsker jer begge to alt mulig glæde i verdenen. Tillykke. Vi ønsker jer begge to alt mulig glæde i verdenen. Tillyke og varme ønsker til jer begge to på jeres bryllupsdag.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2010 Institution Handelsskolen Sjælland Syd, Næstved Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx Tysk,

Læs mere

bab.la Fraser: Personlig hilsen Tysk-Dansk

bab.la Fraser: Personlig hilsen Tysk-Dansk hilsen : ægteskab Herzlichen Glückwunsch! Für Euren gemeinsamen Lebensweg wünschen wir Euch alle Liebe und alles Glück dieser Welt. Tillykke. Vi ønsker jer begge to alt mulig glæde i verdenen. par Die

Læs mere

Esben Dreesen

Esben Dreesen Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2016 Institution Handelsgymnasiet Ribe Uddannelse HHX Fag og niveau Lærer e- mailadresse Hold Tysk A Esben

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2010 Institution Handelsskolen Silkeborg Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold hhx Tysk A Karen Nylev

Læs mere

Gemt barn. Tekst fra filmen: Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt

Gemt barn. Tekst fra filmen: Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt Følgende er en transskription af filmen,, som er produceret af DIIS, 2013. I filmen fortæller Tove Udsholt om sine oplevelser som gemt barn under Besættelsen. Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt Mit navn

Læs mere

Projekttag des 12. Jahrgangs mit Schülerinnen und Schülern aus Ribe

Projekttag des 12. Jahrgangs mit Schülerinnen und Schülern aus Ribe Projekttag des 12. Jahrgangs mit Schülerinnen und Schülern aus Ribe Im Rahmen der Zusammenarbeit mit der Partnerschule Ribe Katedralskole, wurde am 24.01.2018 ein Sprachtag Deutsch an der FPS-Niebüll abgehalten.

Læs mere

Ansøgning om bistand i henhold til den østrigske lov om ofre for forbrydelser (VOG)

Ansøgning om bistand i henhold til den østrigske lov om ofre for forbrydelser (VOG) An das Bundessozialamt Babenbergerstraße 5 A-1010 Wien mail: bundessozialamt@basb.gv.at Antrag auf Gewährung von Hilfeleistungen nach dem österreichischen Verbrechensopfergesetz (VOG) Die Angaben sind

Læs mere

Skolen 1914 - fortalt af Edith fra Schwenckestræde

Skolen 1914 - fortalt af Edith fra Schwenckestræde MOGENS BILLE Skolen 1914 - fortalt af Edith fra Schwenckestræde Pædagogisk Center Ballerup Kommune 2014 1 2 Skolen i 1914 fortalt af Edith fra Schwenckestræde. Edith fra Schwenckestræde 6 boede i et lille

Læs mere

Minigrammatik. Oversigter fra tysk.gyldendal.dk

Minigrammatik. Oversigter fra tysk.gyldendal.dk Minigrammatik Oversigter fra Artikler (kendeord) 1 Artikler danner bestemte eller ubestemte former af substantiver (navneord). De viser også, hvilket køn et substantiv har, om det er ental eller flertal,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2015 Institution Vejle Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Tysk B Maja Foged HH15Tysk1

Læs mere

Danske vejrudsigter i modtagervind

Danske vejrudsigter i modtagervind Danske vejrudsigter i modtagervind Global kommunikation i lokalt perspektiv: Når vi ikke taler samme sprog 10. juni 2013 Mette Skovgaard Andersen, lektor, CBS Om undersøgelsen Undersøgelse forløbig Sprogparret:

Læs mere

www.weinsberg.com simple clever smart S/DK/NO

www.weinsberg.com simple clever smart S/DK/NO www.weinsberg.com simple clever smart 2011 2012 S/DK/NO CaraBus Wer braucht schon Fahrplan und Haltestelle? Hvem har brug for en køreplan? Og stoppesteder? Wer braucht schon Fahrplan und Haltestelle? CaraBus

Læs mere

Odense Stadsarkiv, Historiens Hus Middelfart Letlæselig (side 1) Først i tyverne blev mor syg og indlagt på Odense Sygehus, og fik en behandling med stråler på underlivet, ved en forglemmelse fra sygeplejerskens

Læs mere

Grammatiske oversigter

Grammatiske oversigter Grammatiske oversigter HJÆLPEUDSAGNSORDENE at have = haben Nutid Datid Ental 1. person ich habe hatte 2. - du hast hattest 3. - er/sie/es hat hatte 1. person wir haben hatten 2. - ihr habt hattet 3. -

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin 20 12-20 14 Institution Uddannelse Fag og niveau Favrskov Gymnasium Stx Tysk fortsættersprog Lærer(e) Bert Ernst (og Louise Østerby Mikkelsen i 1g) Hold 2fbi tyfb3 Oversigt

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2010 Institution Handelsskolen Silkeborg Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx Tysk B Karen

Læs mere

På dansk: At være anderledes, flugtbilist, flygtning, samvittighed Fag: Tysk Målgruppe: 9.-10. klasse

På dansk: At være anderledes, flugtbilist, flygtning, samvittighed Fag: Tysk Målgruppe: 9.-10. klasse Fahrerflucht Temaer: Anders sein, Fahrerflucht, Flüchtling, Schuld, Gewissen På dansk: At være anderledes, flugtbilist, flygtning, samvittighed Fag: Tysk Målgruppe: 9.-10. klasse Data om tv-udsendelsen:

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2012 Institution Handelsskolen Silkeborg Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold hhx Tysk fortsættersprog

Læs mere

Årsplan for Tysk i 9. klasse for skoleåret 2013-14

Årsplan for Tysk i 9. klasse for skoleåret 2013-14 Materiale: Tekstbog: Alles Klappt! 3, Forlag Gyldendal Arbejdsbog: Alles Klappt! 3, Forlag Gyldendal Film: Christiane F. Wir Kinder vom Bahnhof Zoo Operation Walkyrie Der Untergang Lærer: Eva Suhr Årsplan

Læs mere

Bachelorprojekt Bilag 4 fil nr. 3 Tysk Karin Rostgaard Henrichsen Studienummer: 30290440

Bachelorprojekt Bilag 4 fil nr. 3 Tysk Karin Rostgaard Henrichsen Studienummer: 30290440 Klasse: 6.x og y Fag: Tysk (Observering af 2. rang) Dato: 24.10.12. Situation: Stafette mit Zahlen Temaer: Igangsætning og mundtlighed Tema Person Beskrivelse: Hvad bliver der sagt? Hvad sker der? Igangsætning

Læs mere

Autoren- und Herausgeberverzeichnis Fortegnelse over forfattere og udgivere

Autoren- und Herausgeberverzeichnis Fortegnelse over forfattere og udgivere Autoren- und Herausgeberverzeichnis Fortegnelse over forfattere og udgivere aus: 1864 Menschen zwischen den Mächten 1864 Mennesker mellem magterne Herausgegeben von / udgivet af Rainer Hering und / og

Læs mere

Vejen til Noah og overdragelsen af ham!

Vejen til Noah og overdragelsen af ham! Charlotte S. Sistrup, eneadoptant og mor til Noah Truong fra Vietnam fortæller sin historie Vejen til Noah og overdragelsen af ham! Den 29. august 2004 sendte jeg ansøgningspapirerne af sted til adoptionsafsnittet,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2011 Institution ZBC, Handelsgymnasiet i Næstved Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold hhx Tysk

Læs mere

Undervisning med samarbejdsstrukturer Cooperative Learning, Jette Stenlev/Spencer Kagan, Alinea 2009

Undervisning med samarbejdsstrukturer Cooperative Learning, Jette Stenlev/Spencer Kagan, Alinea 2009 Schmeckt s gut? Et undervisningsforløb til tysk, 7.-8.klasse Undervisningsforløbet tager udgangspunkt i materialer fra CFU s udlånssamling suppleret med enkelte tekster /opgaver fra materiale på infosamlingen.

Læs mere

Reisen Gesundheit. Gesundheit - Notfall. Gesundheit - Beim Arzt. Sagen, dass man in ein Krankenhaus gebracht werden muss

Reisen Gesundheit. Gesundheit - Notfall. Gesundheit - Beim Arzt. Sagen, dass man in ein Krankenhaus gebracht werden muss - Notfall Ich muss in ein Krankhaus. Jeg er nødt til at skal på sygehuset. Sagen, dass man in ein Krankenhaus gebracht werden muss Mir ist übel. Jeg føler mig dårlig. Ich muss sofort zu einem Arzt. Um

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016 19-06-2016 side 1. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016 19-06-2016 side 1. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48. 19-06-2016 side 1 Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48. Klokken seks gik alt dødt, og der var helt stille, skrev en anonym engelsk soldat i avisen The Times 1. januar 1915. Han var ved fronten

Læs mere

SWR2 Tandem - Manuskriptdienst. Großvaters Doppelleben. Friederike Wigger. Montag, 16.02.15 um 19.20 Uhr in SWR2. Übernahme Third Ear / NDR 2013

SWR2 Tandem - Manuskriptdienst. Großvaters Doppelleben. Friederike Wigger. Montag, 16.02.15 um 19.20 Uhr in SWR2. Übernahme Third Ear / NDR 2013 2 SWR2 Tandem - Manuskriptdienst Großvaters Doppelleben Autorin: Redaktion: Regie: Sendung: Anna Thaulow Karin Hutzler Friederike Wigger Montag, 16.02.15 um 19.20 Uhr in SWR2 Übernahme Third Ear / NDR

Læs mere

BLÅ NEGL 26 28 FEB 2016 FELTAVIS

BLÅ NEGL 26 28 FEB 2016 FELTAVIS BLÅ NEGL 26 28 FEB 2016 FELTAVIS Nr. 02 Hærhjemmeværnsdistrikt Sydøstjylland Når nøden er størst, er hjælpen nærmest.. På en af posterne mødte vi Hold 109 2 gæve soldater fra INF-kompagni Nordsjælland.

Læs mere

DAVID BLIVER UDVALGT TIL KONGE

DAVID BLIVER UDVALGT TIL KONGE LEVENDE FORTÆLLING I M497 DAVID BLIVER UDVALGT TIL KONGE Levende fortællinger er en opdigtet fortælling, hvor man møder Biblens personer live og ser den bibelske beretning ud fra en af hovedpersonernes

Læs mere

Wallstickers Wandsticker

Wallstickers Wandsticker Wallstickers Wandsticker Færdige motiver eller design selv Dette er et lille udvalg af vore mest solgte Wallstickers. Men vi har mange flere motiver og forslag i vores online katalog. Alle Wallstickers

Læs mere

ALFABETISK GLOSELISTE

ALFABETISK GLOSELISTE ALFABETISK GLOSELISTE A: af: von, aus + dativ aftensmad: Abendessen (n) alderdomshjem: Altersheim (n) alle: alle allerede: schon alt: alles annonce: Anzeige (f) -e arbejde: Arbeit (f) -en arbejde: arbeiten

Læs mere

Unterrichtsmaterial NR. 1 2013/2014. Ein Teddy für gute Freunde. Seite 5 Rätselspass mit Piet. Seite 6 Kreuzworträtsel

Unterrichtsmaterial NR. 1 2013/2014. Ein Teddy für gute Freunde. Seite 5 Rätselspass mit Piet. Seite 6 Kreuzworträtsel nterrichtsmaterial N. 1 2013/2014 eiten 2-4 in eddy für gute Freunde eite 5 ätselspass mit Piet eite 6 Kreuzworträtsel Information Der Nordschleswiger www.nordschleswiger.dk Kære bonnent! Det er sidste

Læs mere

bab.la Fraser: Personlig hilsen Dansk-Tysk

bab.la Fraser: Personlig hilsen Dansk-Tysk hilsen : ægteskab Tillykke. Vi ønsker jer begge to alt mulig glæde i verdenen. Herzlichen Glückwunsch! Für Euren gemeinsamen Lebensweg wünschen wir Euch alle Liebe und alles Glück dieser Welt. par Tillyke

Læs mere

Prædiken til Mariæ bebudelse 22. marts. kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til Mariæ bebudelse 22. marts. kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til Mariæ bebudelse 22. marts. kl. 10.00 i Engesvang 108 - Lovet være du Jesus Krist 448 - Fyldt af glæde 71 Nu kom der bud fra englekor 115 - lad det klinge sødt i sky Nadververs 101 v. 3 af

Læs mere

Vorwort // Forord. Die Jahresuhr mit Professor Dr. ABC. Året rundt med Professor dr. ABC. Impressum // Kolofon

Vorwort // Forord. Die Jahresuhr mit Professor Dr. ABC. Året rundt med Professor dr. ABC. Impressum // Kolofon MaleB Vorwort // Forord Die Jahresuhr mit Professor Dr. ABC Frühling, Sommer, Herbst, Winter. Erst hat der Professor Dr. ABC seine Wintermütze auf, dann trägt er Badehosen und plötzlich braucht er wieder

Læs mere

Mr. Adam Smith Smith Plastics 8 Crossfield Road Selly Oak Birmingham West Midlands B29 1WQ

Mr. Adam Smith Smith Plastics 8 Crossfield Road Selly Oak Birmingham West Midlands B29 1WQ - Adresse Mr. J. Rhodes Rhodes & Rhodes Corp. 212 Silverback Drive California Springs CA 92926 Amerikansk adresse format: Vejnummer + Vejnavn Bynavn + forkortelse af staten + Postnummer Mr. Adam Smith

Læs mere

Ansøgning Reference Brev

Ansøgning Reference Brev - Åbning Kære Hr., Formel, mandelig modtager, navn ukendt Kære Fru., Formel, kvindelig modtager, navn ukendt Kære Hr./Fru., Formel, modtager navn og køn ukendt Sehr geehrter Herr, Sehr geehrte Frau, Sehr

Læs mere

Thorvaldsen Samlingen på Nysø rummer en lang række af kunstnerens sene skitser og værker, og har siden 1926 været åben for offentligheden.

Thorvaldsen Samlingen på Nysø rummer en lang række af kunstnerens sene skitser og værker, og har siden 1926 været åben for offentligheden. 1838 vendte billedhuggeren Bertel Thorvaldsen hjem til Danmark. I 40 år havde han opholdt sig i Rom og skabt et væld af monumenter, statuer, portrætbuster og relieffer. Thorvaldsen var anerkendt som tidens

Læs mere

Koncerthuset Klassisk Sæson. Ein deutsches Requiem. Sang

Koncerthuset Klassisk Sæson. Ein deutsches Requiem. Sang 11 12 Koncerthuset Klassisk Sæson Ein deutsches Requiem Sang Johannes Brahms: Ein deutsches Requiem I Chor: Selig sind, die da Leid tragen, denn sie sollen getröstet werden. Die mit Tränen säen, werden

Læs mere

Neuigkeiten aus Skt. Petri

Neuigkeiten aus Skt. Petri 1 Læs den! Neuigkeiten aus Skt. Petri 3. Ausgabe Dezember 2009 Inhalt Neues aus Gruppe 5 und Klub: Seite 2 *** Interview mit Oliver; Geschichte Almut: Seite 3 *** Musik und Film: Seiten 4 und 5 *** Mode:

Læs mere

Julens evangelium fortalt af ærkeenglen Gabriel og Kejser Augustus

Julens evangelium fortalt af ærkeenglen Gabriel og Kejser Augustus Julens evangelium fortalt af ærkeenglen Gabriel og Kejser Augustus ved skoleafslutninger i Skorup kirke skrevet af Brian Iversen Kejser Augustus (A) er i våbenhuset. Ærkeenglen Gabriel (G) står i koret

Læs mere

Klaus blieb ihr bester Freund. Klaus blev ved med at være (forblev) hendes bedste ven.

Klaus blieb ihr bester Freund. Klaus blev ved med at være (forblev) hendes bedste ven. KASUSBRUG Nominativ 507 Grundleddet (se 2) i en sætning står i nominativ: * Vor mir stand ein alter Mann. Foran mig stod en gammel mand. Hvis der i en sætning findes både et foreløbigt og et egentligt

Læs mere