EUs fremtid skal sikres med pædagogik, ikke politik

Transkript

1 EU EUs fremtid skal sikres med pædagogik, ikke politik Ny undersøgelse afslører store holdningsforskelle mellem EU-landenes borgere - Ingen politiske initiativer kan øge EUs popularitet i alle medlemslande - Arbejdet med at fremtidssikre samarbejdet kommer til at handle langt mere om pædagogik end politik - Den erkendelse breder sig i EU og bliver også et hovedbudskab i r egeringens hvidbog, erfarer Ugebrevet BRUXELLES - Det er umuligt at indrette EU-samarbejdet på en sådan måde, at borgerne i alle unionens medlemslande bliver tilfredse. Den konklusion er stadigt flere europæiske regeringer ved at nå frem til, og den danske regering forventes at følge trop, når den i slutningen af måneden offentliggør sin hvidbog om EUs fremtid. At EU-samarbejdet ikke kan være populært hos alle på én gang, dokumenteres i en omfattende ny europæisk undersøgelse af borgernes holdning til EU-samarbejdet på en lang række områder. Hvor de ledende politikere har fået et stadigt mere ensartet syn på, hvordan samarbejdet bør indrettes, afslører undersøgelsen, der er offentliggjort af Eurobarometer, billedet af et EU, hvor befolkningernes holdninger til EU-samarbejdet er blevet mere og mere forskellige. Det bringer Europas politikere i en svær situation. EU skal indrettes, så samarbejdet kan fungere efter en omfattende udvidelse, og politikerne er enige om, at et forpligtende EUsamarbejde er Europas bedste svar på globaliseringens udfordringer. Men et forpligtende samarbejde kan kun overleve, hvis det har legitimitet og opbakning i befolkningen. Derfor har EU-politikerne afsat to år til en bred folkelig debat om Europas fremtid. I land efter land har ledende politikere taget hul på debatten, og i Danmark er et debatoplæg på vej i form af den hvidbog, regeringen har varslet. Men flere forhold gør det til en umulig opgave at indrette EU-samarbejdet, så det stiller alle tilfreds, og her er ikke mindst Danmark ofte på tværs af flertallet:! Nærhedsprincippet. EU-borgerne har vidt forskellige opfattelser af grænserne for, hvad EU skal beskæftige sig med. Et flertal af danskerne mener eksempelvis, at miljøet er en oplagt arbejdsopgave for EU. Men et flertal af svenskere, briter, finner og portugisere mener, at miljøet hører hjemme i de nationale parlamenter.! Prioriteter. Borgerne i de 15 lande har også vidt forskellige ønsker til, hvilke arbejdsopgaver EU bør prioritere højest. Danskerne ønsker at opprioritere arbejdet med udvidelsen og med at reformere EU. Disse opgaver har ikke samme prioritet i de øvrige lande.! Integration. Samtidig er der ganske forskellige opfattelser af, hvor hurtigt det bør gå med udviklingen af EU-samarbejdet. Kun få mener som danskerne, at det går for hurtigt - langt de fleste har den modsatte opfattelse.! Ukendskab. EU-borgerne mener, at de har et middelgodt kendskab til, hvordan EU fungerer. Men på konkrete spørgsmål om EU-samarbejdet svarer de tit forkert. Danskerne hører til dem, der mener, at de har det bedste EU-kendskab, og leverer flest forkerte svar. Meget tyder på, at den indsats, der skal til for at sikre den nødvendige folkelige forståelse for EU, først og fremmest er af pædagogisk art. Udfordringen består dels i at ændre på indretningen af EU-samarbejdet, så det bliver mere gennemskueligt. Dels i at forklare, hvorfor samarbejdet ser ud, som det gør. Ugebrevet gennemgår i denne artikel nogle af de vigtigste resultater af Eurobarometers undersøgelse, ser på de seneste europæiske debatudspil og vurderer, hvad der kan ventes af regeringens hvidbog. Artiklen er den første i en mindre række artikler om EUs fremtid, som Ugebrevet vil bringe op til EU-topmødet i Göteborg i midten af juni. Regeringens hvidbog går grundigt til værks Alle de seneste måneders ideer til en fremtidig indretning af EU-samarbejdet - danske som udenlandske - er behæftede med problemer. Der findes ingen nem måde at gøre EU-samarbejdet mere populært hos det store flertal af EU-borgere. Den erkendelse bliver en væsentlig Nr maj

2 Figur 1: Danskerne foretrækker, at de fleste emner behandles i Folketinget frem for Bru-xelles. del af indholdet i den hvidbog om EUs fremtid, som regeringen forventes at fremlægge inden månedens udgang. Dermed melder også Danmark sig blandt den efterhånden store gruppe lande, der har indledt en debat om Europas fremtid. Et udkast til hvidbogen blev drøftet i regeringens udenrigspolitiske udvalg onsdag i sidste uge, og på mødet var der ifølge Ugebrevets oplysninger opbakning til Udenrigsministeriets 220 sider lange analyse. Mødet fokuserede på indholdet i de første fem af hvidbogens i alt syv kapitler, hvor Udenrigsministeriet gennemgår de udfordringer, fremtidens EUsamarbejde står over for, og analyserer en række af de muligheder for ændringer af EUsamarbejdet, som hidtil har været fremme i debatten. Stats- og regeringscheferne fra de 15 EU-lande opfordrede ved topmødet i Nice i december til en bred offentlig debat om fire emner, der alle udsættes for en grundig analyse i hvidbogen:! Fremtiden for EU-charteret om grundlæggende rettigheder.! Muligheden for en forenkling af EU-traktaterne.! De nationale parlamenters rolle i EU-samarbejdet.! Arbejdsdeling mellem EU og medlemslandene. Danmarks eller EUs kompetence? Forsvar Miljø Valuta Humanitær hjælp Sundhed og velfærd Medierne Fattigdom Arbejdsløshed Landbrug og fiskeri Regional hjælp Uddannelse Forskning Information om EU Udenrigspolitik Kulturpolitik Immigration Politisk asyl Org. kriminalitet Politi Justits Accept af flygtninge Ungdomskriminalitet Forstadskriminalitet Narkotika Udnyttelse af menn. EU-kompetence Kilde: Ugebrevet Mandag Morgen. Pct DK-kompetence 220 sider lange udkast rundt til de øvrige ministerier. På alle fire områder er der både i Danmark og udlandet præsenteret en række forslag, og den danske hvidbog kommer til at indeholde en grundig gennemgang og analyse af fordele og ulemper ved de mange ideer, der er på bordet. Dermed er det klart, at hvidbogen bliver et vigtigt bidrag til at bringe debatten om EUs fremtid fra det retoriske til det mere substantielle niveau. Hvidbogens to sidste kapitler om Danmarks rolle og placering i det europæiske samarbejde og perspektiverne for dansk europapolitik er endnu ikke færdigbehandlede i den meget omfattende godkendelsesproces, hvidbogen skal igennem. Men arbejdet er ifølge flere kilder så langt, at hele hvidbogen snart kan sendes i trykken. Under arbejdet har Udenrigsministeriet modtaget en række bidrag fra partier, organisationer og borgere. Men paradoksalt nok har det organ, der siden Maastricht-nej et i 1992 årligt har modtaget milliontilskud til at køre en løbende dansk EU-debat, Rådet for Europæisk Politik, ikke formået at få nogen indflydelse på hvidbogen. Rådet for Europæisk Politik afsendte først sit bidrag til Udenrigsministeriet den 30. april - samme dag som ministeriet sendte det Dybe kløfter mellem politikere og borgere Debatten om fremtidens Europa fik for alvor liv, da det tyske ugemagasin Der Spiegel i mandags udkom med en historie om et udkast til et nyt europapolitisk partiprogram for det magtfulde tyske socialdemokrati, SPD, der efter planen skal vedtages på partiets kongres i november. Programmet, der bærer titlen Verantwortung für Europa - Ansvar for Europa - 2 Nr maj 2001

3 Figur 2: Danskerne vil prioritere EU-udvidelsen. Det vil de øvrige EU-borgere ikke. præsenterer en række visioner for indretningen af fremtidens europæiske samarbejde. SPD har en vision om et Europa, der om ti år ikke bare er større, men også har en fælles forfatning og en række fælles værdier. SPD-udspillet illustrerer ligesom flere andre udspil et af de dilemmaer, der kommer til at præge debatten om Europas fremtid: Forskellen mellem politikernes vision for EU og borgernes. SPD peger på behovet for en klar arbejdsdeling mellem EU og Unionens medlemslande og lægger f.eks. op til, at regionalstøtte, der i dag i høj grad er en EU-opgave, i fremtiden skal overlades til nationale og regionale myndigheder. Til gengæld skal en opgave som bekæmpelse af grænseoverskridende kriminalitet efter SPDs opfattelse udføres af et grænseoverskridende EU-politi med operative beføjelser. SPD ønsker også en egentlig europæisk asylpolitik. Forklaringen er ifølge partiprogrammet, at netop politisamarbejde og asylpolitik er grænseoverskridende opgaver, som ikke fornuftigt kan løses nationalt. Sammenligner man med Eurobarometers undersøgelse, er programmet på direkte konfrontationskurs med de tyske vælgeres syn på fordelingen af arbejdsopgaver mellem EU og nationalstaten. Borgerne i EUs 15 medlemslande er blevet bedt om at svare på, hvorvidt 25 konkrete politik-områder bør være national kompetence eller EU-kompetence. Heraf fremgår, at 62 pct. af tyskerne mener, at netop regionalstøtte bør være en EU-opgave, men ikke kriminalitetsbekæmpelse og asylpolitik. Danskere vil udvide EU Udvidelse Borgere Euroen Fattigdom Miljø Forbrugere Nedbringning af arbejdsløshed EU-reform Stoffer og kriminalitet Udengrigspolitik Fred og sikkerhed Menneskerettigheder DK: Ikke en prioritet EU: Ikke en prioritet DK: En prioritet EU: En prioritet En sammenligning af borgernes ønsker med deres nationale regeringers faktiske politik afslører en lang række lignende forskelle. I Sverige - det land, der har kæmpet mest indædt mod en europæisk narkotikapolitik - mener 58 pct., at narkotikapolitik bør være et EUanliggende. For Danmark rummer undersøgelsen en række opsigtsvækkende og måske endda bekymrende oplysninger. Se figur 1. I hele den danske EU-indenrigspolitik er der stort set kun et område, hvor alle partier og bevægelser er enige om, at EU bør have kompetence til at vedtage forpligtende regler, nemlig miljøområdet. Netop ønsket om en stærk og forpligtende EU-indsats på miljøområdet nævnes af flere fremtrædende EU-skeptikere som eksempel på, at de ikke er modstandere af alt, hvad der foregår i Bruxelles. Et lille flertal af danskere, 53 pct., har samme holdning. Men i de lande, som de danske EU-skeptikere betragter som Danmarks nærmeste allierede - Finland, Sverige og Storbritannien - mener et flertal, at miljøet bør være et nationalt spørgsmål. Folkene prioriterer forskelligt En klarere arbejdsdeling mellem EU og medlemslandene anses af mange politikere og eksperter for i sig selv at bidrage til at øge samarbejdets legitimitet. Derudover fremhæves ofte ambitionen om, at EU i højere grad beskæftiger sig med de emner, der interesserer Unionens borgere, og gør noget for at imødekomme deres bekymringer. Nr maj

4 Figur 3: De fleste EUborgere er bange for at miste jobbet. Danskerne frygter for Danmarks indflydelse i Unionen. Flytning af job til lande med lavere produktionsomkostninger Flere problemer for landmændene Frygt blandt EUs borgere Ophævelse af eget lands møntfod Stigning i narkotikatrafikken og internationalt organiseret kriminalitet Andre landes inddragelse i EU vil koste medlemslandene for mange penge Tab af velfærd Mindre tilskud fra EU til eget land Tab af eget lands nationale identitet og kultur Rigere lande skal betale mere til de andre Eget sprog bruges mindre og mindre Tab af indflydelse for de mindre medlemslande Pct EU15 Danmark Der findes allerede flere eksempler på, at EU-landene har taget forskellige initiativer beregnet på at berolige den europæiske offentlighed. Efter danskernes nej i 1992 opstod der f.eks. en intens diskussion om EUs nærhedsprincip, som efterfølgende blev præciseret. I 90 erne, hvor arbejdsløsheden i EU var på sit højeste, blev der igangsat et omfattende EU-program for at skabe nye arbejdspladser. Og da borgernes bekymring rettede sig mod den voksende kriminalitet, begyndte EU-landene at fokusere på spørgsmålet om indre og retlige anliggender. Figur 4: Danskerne mener, at EU bevæger sig hurtigt og vil sænke tempoet. Italienerne har det modsat Euro-dynamometer - Europas udvikling, oplevet og ønsket hastighed Europas udviklingshastighed IRL FIN DK E D L A GR EU15 UK F NL P B S I Vurderet nuværende hastighed Ønsket hastighed Men præcis som i diskussionen om behovet for en klar kompetencefordeling mellem EU og medlemslandene, er der i dag problemer med at identificere enkeltområder, som optager borgerne i alle EU-lande. Se figur pct. af danskerne mener således, at arbejdet med at reformere EU skal prioriteres, mens det i EU som helhed kun er 49 pct. Et andet eksempel er spørgsmålet om optagelsen af nye medlemslande. 59 pct. af danskerne mener, at udvidelsen bør være en EU-prioritet, mens det samlede EU-gennemsnit ligger så lavt som 26 pct. Der er ligeledes store forskelle på, hvad borgerne i de enkelte lande finder mest bekymrende ved EU-samarbejdet. Se figur 3. Grækerne frygter sammen med briterne og irerne, at deltagelsen i EU-samarbejdet vil føre til et tab for den nationale identitet. Borgerne i Frankrig og Tyskland, at de i fremtiden skal betale meget mere i EU-kontingent. Ingen af 4 Nr maj 2001

5 delene fylder meget i danskernes bevidsthed. En gennemgående frygt der går igen hos mange borgere i alle EU-lande er angsten for, at en række arbejdspladser i Vesteuropa vil gå tabt, fordi produktionen flyttes mod øst, hvor lønudgifterne er lavere. Andre områder, hvor der er en generelt udbredt bekymring hos EU-borgerne er i forhold til landmændenes fremtid og udsigten til en stigning i narko-trafikken og den internationalt organiserede kriminalitet. Også borgernes oplevelse af og holdning til hastigheden i EUs udvikling afslører store forskelle. Se figur 4. Sammen med irerne og finnerne er danskerne de borgere i EU, der mener,at dagens udvikling i EU-samarbejdet foregår i et højt tempo, mens svenskere og italienere har en opfattelse af, at samarbejdet bevæger sig langsomt. Ser man på den hastighed, borgerne ønsker, at samarbejdet bevægede sig i, er det ikke overraskende befolkningen i de fire sydeuropæiske medlemslande - Italien, Spanien, Portugal og Grækenland - der mest ivrigt efterlyser et højere tempo. Medier informerer bedst Med udgangspunkt i Eurobarometer-undersøgelsen er det tydeligt, at arbejdet med at øge den folkelige forståelse for EU-samarbejdet især er en pædagogisk opgave. Forskellene i EUborgernes ønsker til Unionens prioriteter og arbejdsområder gør det klart, at der ikke findes nogen enkeltsag, som EU kan sikre sig øget popularitet ved at gå ind i - ikke i alle 15 medlemslande. EU er derfor i vidt omfang nødt til at fokusere på at ændre indretningen af EUsamarbejdet, sådan at det bliver lettere at forstå for borgerne i medlemslandene. Figur 5: Danskerne er blandt de EU-borgere, der mener de ved mest om EU. Men de svarer også mest forkert på EU-spørgsmål Skala Oplevet niveau af viden om EU A DK D L NL FIN B EU15 F I S GR IRL E P UK Andel af befolkningen, der tror, det meste af budgettet går til administration Pct. IRL F P I E L UK EU15 GR D NL A B DK FIN S Forbedringspotentialet er betydeligt, viser Eurobarometers undersøgelse. Se figur 5. Østrigerne og danskerne er de EU-borgere, der mener, de ved mest om EU-samarbejdet, mens briterne erklærer sig mest uvidende. Men direkte adspurgt om, hvad de fleste penge fra EUs budget anvendes til, ligger danskerne - sammen med svenskerne og finnerne - i den tunge ende med flest forkerte svar, idet de vurderer, at flest penge fra EU-kassen går til administration. Hovedparten af EU-pengene udbetales som støtte til de europæiske landmænd, og det ved spanierne, portugiserne og irerne, som ellers tror, at de hører til de mest uvidende. REFERENCER Ole Vigant Ryborg or@mm.dk Nr maj

6 - Eurobarometer nr. 54: europa.eu.int/comm/dg10/epo/eb/eb54/eb54.html - EU-debat om Europas fremtid: europa.eu.int/futurum/index_en.htm 6 Nr maj 2001