Krisen skærper behovet for markant omlægning af EU s budget

Transkript

1 Organisation for erhvervslivet juni 2009 Krisen skærper behovet for markant omlægning af EU s budget Den økonomiske krise skærper behovet for at omstille EU s budget, så det understøtter den fremtidige vækst og jobskabelse. En opprioritering af nogle områder kræver en nedprioritering af andre. Danskerne er det folk i Europa, der klarest prioriterer en nedbringelse af landbrugsstøtten. I stedet ønsker danskerne, at midlerne målrettes uddannelse, klimaforandringer og vækst. AF KONSULENT TORSTEN ASBJØRN ANDERSEN, TNA@DI.DK EU s budget afspejler fortidens erhvervsstruktur, hvor landbruget var en væsentlig kilde til vækst og jobskabelse. Men i den nuværende situation, hvor vækst og beskæftigelse i Europa er under pres, og vi står foran vigtige udfordringer med at reducere EU s udslip af klimagasser, er det naturligt at nytænke EU s budget. EU s budget for pct. < 9 pct. Konkurrenceevne 6 pct. 1 pct. 36 pct. Samhøringhed (strukturfondsmidler) Naturressourcer (landbrug) Unionsborgerskab, frihed, sikkerhed og retfærdighed EU som global partner Administration 42 pct. Anmærkning Betalingsbevillinger Kilde Europa-kommissionen

2 SIDE 2 Fortidens prioriteter bestemmer budgettet I 2009 er de to største poster på EU s budget strukturfondsmidlerne og landbrugspolitikken, der på EU sprog kaldes henholdsvis samhørighed og naturressourcer. Tilsammen udgør de næsten 80 pct. af EU s samlede budget. Strukturfondsmidler og landbrugspolitikken udgør næsten 80 pct. af budgettet Sådan har det i store træk været over en længere årrække, da EU s medlemslande ikke har kunnet blive enige om en markant omfordeling af budgettet. Derfor ser fordelingen af EU s midler også fortsat ud, som det blev besluttet, da man forhandlede de nuværende finansielle perspektiver i Den hidtil eneste ændring i lyset af den økonomiske krise vedrører to milliarder euro ubrugte landbrugsmidler, som nu flyttes til investeringer i energiinfrastruktur og bredbåndsforbindelser over de kommende tre budgetår. Det skal holdes op mod et samlet budget på 136 mia. euro årligt. Men i en situation med markant behov for investeringer i vækst og beskæftigelse er det oplagt at målrette EU s midler til områder, der understøtter økonomisk vækst og herunder forskning, uddannelse, innovation samt investeringer i transport og energinetværk og effektive løsninger af klimaudfordringerne. Det forudsætter en afvikling af landbrugsstøtten. At den erhvervsøkonomiske udvikling er løbet fra landbrugsstøtten illustreres af udviklingen i beskæftigelsen i fiskeri og landbrug. Således er antallet af beskæftigede inden for landbrug og fiskeri faldet markant over en årrække. Men på den anden side øges de EU-midler, der er afsat til landbrugsområdet (inkl. landdistriktsudvikling) i EU s finansielle perspektiver for perioden I de finansielle perspektiver fra 2000 til 2006 steg udgifterne til landbruget (inkl. landdistriktsmidler) svagt over den samlede periode målt i faste priser. Antallet af beskæftigede inden for landbrugssektoren falder

3 EU s budget fastholdes til landbrugsområdet selvom antallet af beskæftigede falder SIDE 3 < Antal beskæftigede i Mio. Euro Beløb afsat til landbrugsområdet (højre akse) Anmærkning Beløb til landbrugsområder i de finansielle perspektiver er i løbende priser. Knækket på kurven afsejler de to mia. der er omfordelt til energiinfrastrukturprojekter i '97 '98 '99 '00 '01 '02 '03 '04 '05 '06 '07 '08 '09 '10 '11 '12 ' Antal beskæftigede i landbrug og fiskeri i EU15 (venstre akse) Kilde Eurostat og Europa-Kommissionen, maj 2009 Danmark er klar til forandringer I Danmark er både politikere og befolkningen klar til at afvikle landbrugsstøtten og opprioritere midler til forskning og uddannelse. Danskerne er klar til omlægning Tænketanken Fondation pour l innovation politique har spurgt EU s befolkning, hvilke udgiftsområder på EU s budget de vil prioritere at nedbringe. Respondenten kunne prioritere to områder. Topscorerne er i europæisk sammenhæng forsvars- og sikkerhedspolitikken, som 35 pct. af EU s befolkning prioriterer at skære ned på, støtten til nabolande og kandidatlande, som 33 pct. af EU s befolkning prioriterer at skære ned på og landbrugsstøtten, som 14 pct. prioriterer at skære ned på. I Danmark ligger andelen af befolkningen, der ønsker at skære ned på landbrugsstøtten markant over EU gennemsnittet. Danmark er således det land, hvor den største del af respondenterne peger på landbrugsstøtten, som det område, hvor EU s budget skal beskæres. Danskernes klare standpunkt på dette område er helt i overensstemmelse med, at der ligger et klart mandat til regeringen fra Folketingets Europaudvalg om at arbejde for en afvikling af landbrugsstøtten. Klart mandat fra Folketingets Europaudvalg

4 Danskerne prioriterer nedbringelse af landbrugsstøtten højere end øvrige europæere SIDE 4 < Pct. af respondenter, der prioriterer en beskæring af landbugsstøtten Anmærkning Respondenten blev bedt om at prioritere to udgiftsområder Danmark Frankrig Sverige Storbritannien Tyskland Finland EU27 Spanien Belgien Italien Letland Kilde Gallup TNS for Fondation pout l Innovation Politique, maj Omprioriteringen er klar Når man kigger på, hvilke områder befolkningen ønsker at prioritere, er budskabet også klart. Målret pengene mod uddannelse, klimaudfordringer og økonomisk vækst og beskæftigelse. Danskerne afviger især fra resten af Europa ved, at en større andel af befolkningen ønsker at bruge flere penge på klimaforandringer og miljøbeskyttelse (41 pct. af danskerne mod 23 pct. af alle europæere). Den gennemsnitlige europæer ønsker derimod at bruge flere penge på økonomisk vækst (31 pct. af alle europæere mod 20 pct. af danskerne). Danmark overtager EU-formandskabet i 2012, når forhandlingerne om de næste finansielle perspektiver vil være på bordet. Til den tid vil der være brug for markante ændringer af fordelingen på budgetposterne. Danmark for bordenden i 2012 Men set i lyset af den aktuelle økonomiske krise er det vigtigt at komme i gang med en omprioritering af EU s budget allerede nu. Indtil videre er der kun flyttet rundt på to milliarder euro på EU-budgettet. Og det var vel og mærke tale om midler, der ikke forventedes anvendt, og som derfor måtte forventes at falde tilbage i medlemsstaternes statskasser. Men behov for handling inden da Der er således brug for at flytte betydelige midler i forbindelse med midtvejsevalueringen af de finansielle perspektiver til efteråret. Det vil være et markant brud med den måde, som EU s budgetlægning hidtil har foregået, hvor budgetterne reelt fastlægges i et årti frem i tiden. Men i en situation med økonomisk krise bør EU s ledere vise handlekraft. Det indebærer, at man ikke lader midtvejsevalueringen af de finansielle perspektiver løbe ud i sandet.

5 Der er behov for et klarere fokus på den langsigtede konkurrenceevne (der på EU sprog kaldes Lissabon-strategien). Midler kan med fordel målrettes mod forskning, uddannelse, innovation og transport- og energiinfrastrukturprojekter samt indsatsen i forhold til klimaudfordringerne. SIDE 5 Behov for fokus på Europas langsigtede konkurrenceevne

6 > DI 1787 KØBENHAVN V TLF. : FAX : DI@DI.DK DI.DK SAMFUND, VIDEN OG HOLDNINGER Dansk erhvervsliv er en vigtig del af det danske samfund. Politikere, organisationer og befolkningen forventer, at virksomhederne bidrager til bæredygtig udvikling af Danmark som velfærdssamfund. Derfor prioriterer DI dialog med alle interesserede om rammerne for erhvervslivets bidrag til vækst og velstand. Vær med i debatten på opinion.di.dk