Spørgsmål og svar til udbud af programtilladelse til ikkekommercielt

Transkript

1 Radio- og tv-nævnet Maj 2019 Spørgsmål og svar til udbud af programtilladelse til ikkekommercielt tv i MUX 1 Indhold Internetdistribution... 2 Programmer uafhængige af tv-foretagendet... 3 Programkategorier og -indhold... 6 Sponsering, kreditering, samarbejde mv Programvilkår Sendesamvirker (I/S DIGI-TV, hjemmeside mv.) Tilskud og økonomi Øvrige spørgsmål Spørgsmål og svar fra informationsmødet NB: Ved flere af Radio- og tv-nævnets svar henvises der til bekendtgørelsen. Hermed henvises der til Bekendtgørelse om ikkekommercielt tv i MUX 1 af 28. januar Såfremt der i besvarelserne henvises til andre bekendtgørelser, love eller forordninger mv. vil disse fremgå med deres fulde benævnelse i tekst- eller fodnoteform.

2 Internetdistribution Spørgsmål 1 Ansøger skal beskrive den planlagte internetdistribution, herunder oplyse, hvordan programvirksomheden distribueres fx som on-demand streaming eller paralleludsendelse samt oplyse hvorfra distributionen planlægges, fx via egen hjemmeside, YouTube, Facebook mv. Betyder dette, at internetdistributionen kan forgå på et website ejet af en dansk 3. part, hvor der vises reklamer? Tilladelseshaver må ikke oppebære reklameindtægter på baggrund af den planlagte internetdistribution, jf. bekendtgørelsens 10, stk. 2, 2. pkt. Derimod kan tilladelseshaver ikke stilles til ansvar for den reklamevirksomhed (fx preroll-, pop-up- og bannerreklamer), der i forvejen eksisterer på en tredjepartsplatform, og som tilladelseshaver ikke har indflydelse på. Det er endvidere ikke et krav, at tredjepartsplatformen skal være dansk. Spørgsmål 2 Stationen har allerede i nogle år sideløbende med tv-udsendelser uploadet til Youtube på 3.-parts platform. Filosofien er, at når programmerne alligevel er lavet for offentlige midler, er det naturligt, at så mange som muligt har glæde af at se det. Seertrafikken på 3.-parts platforme kan være langt større her end på en lokal tv-platform. Ifølge bekendtgørelsens 12 stk. 2 så kan "Tilrådighedsstillelse via internettet kan ske via... tredjepartsplatforme og -tjenester m.v." Kan upload til tredjepartsplatform (uden økonomisk gevinst selvfølgelig) tilfredsstille kravet om upload, eller skal stationen også have links på egen hjemmeside? Det forudsættes, at stationen ved kontrol kan dokumentere tredjepartens "non profit" status samt relevante links naturligvis. Ja. En tilladelseshaver kan godt opfylde kravet om tilrådighedsstillelse på internettet ved at uploade sin programvirksomhed til en tredjepartsplatform (som fx YouTube, Facebook mv.), jf. bekendtgørelsens 12. Tredjepartsplatformen må således godt være kommerciel, og der må godt fremtræde reklamer på platformen, så længe tilladelseshaver ikke oppebærer reklameindtægter på baggrund af internetdistributionen (se evt. svar til spørgsmål 1). Det kræves ligeledes heller ikke af tilladelseshaver, at denne skal forsøge at begrænse brugernes eksponering for reklamer (eller andet kommercielt indhold) på tredjepartsplatforme. Tilladelseshaver skal således heller ikke kunne dokumentere en tredjepartsplatforms eventuelle nonprofit -status. 2

3 Angående spørgsmålet om tilladelseshaver er forpligtet til at linke til sin internetdistribution på sin egen hjemmeside, så er det et krav, at tilladelseshaveren på sin hjemmeside bl.a. skal beskrive stationens programvirksomhed og sendetider. Tilladelseshaveren er i den forbindelse forpligtet til at oplyse, om hvordan og hvor programvirksomheden distribueres på internettet, såfremt distributionen ikke foregår på tilladelseshaverens egen hjemmeside. Programmer uafhængige af tv-foretagendet Spørgsmål 3 Hvad forstår Nævnet ved europæiske udsendelser jf. bilag 1, og hvordan kommer man i besiddelse af disse udsendelser? Kan det eks. være udsendelser om europæiske forhold i tilladelsesområdet, der er produceret af landsdækkende danske tv-kanaler/andre programforetagender? Europæiske programmer er defineret i bekendtgørelsens bilag 1. I henhold til definitionen, er europæiske programmer også programmer produceret af danske producenter, men kan også være programmer produceret i andre EU-medlemsstater. Derudover kan europæiske programmer også være programmer produceret i europæiske tredjelande, som er parter i den af Europarådet vedtagne europæiske konvention om grænseoverskridende fjernsyn, ligesom europæiske programmer også kan være programmer produceret som led i bilaterale co-produktionsaftaler mellem en medlemsstat og et tredjeland. Der tages forbehold for definitionens præciseringer i bekendtgørelsens bilag 1. Radio- og tv-nævnet kan ikke svare på, hvordan den enkelte tilladelseshaver kommer i besiddelse af programmer produceret uafhængigt af tvforetagendet, eftersom dette vedrører den enkelte stations drift og virke, hvormed det er tilladelseshavers eget ansvar at undersøge, hvordan sådanne programmer kan indgå i tilladelseshavers sendetid eller programbudget. Spørgsmål 4 Det følger Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/13/EU af 10. marts 2010 om samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne om udbud af audiovisuelle medietjenester (direktivet om audiovisuelle medietjenester), at tilladelseshavere skal tilstræbe: 3

4 1) at over halvdelen af den sendetid, der ikke består af nyheder, sportsbegivenheder, konkurrencer og tekst-tv, afsættes til europæiske programmer (europæiske programmer er defineret i bilag 1 til bekendtgørelsen), og 2) at 10 pct. af den sendetid, der ikke består af nyheder, sportsbegivenheder, konkurrencer og tekst-tv, eller 10 pct. af programbudgettet afsættes til europæiske programmer fra producenter, der er uafhængige af tv-foretagendet, det vil sige af tilladelsesindehaver. En passende andel skal forbeholdes programmer af ny dato, dvs. programmer, der udsendes senest 5 år efter deres produktion. Ifølge udbudsmaterialets afsnit kan radio- og tv-nævnet for programkategorier, som ikke er nævnt ovenfor, se bort fra kravene i 11, stk. 1, 2. og 3. pkt., i bekendtgørelsen, om hvem der skal producere programmerne, og hvor de skal være optaget. Dette gælder dog kun for op til 10 pct. af tilladelseshaverens sendetid eller programbudget. Jf. afsnit I definitionen af europæiske programmer nævnt ovenfor i punkt 1) anses danske programmer ligeledes som europæiske programmer. Hvorledes skal denne tekst forstås i praksis? Hvis en ansøger har fået en tilladelse på 10 timer kan 10% - en time - komme under definitionen europæiske programmer? Kan det europæiske program tælle med som egenproduktion? Hvordan håndterer tilladelsesindehaver ovenstående, hvis man har fået tildelt 10 timer, hvor 2 timer skal være egenproduktion og 8 timer genudsendelser? Kan den ene egenproducerede time, så være et europæisk program, der genudsendes 4 gange? De øvrige krav til programindhold skal selvfølgelig overholdes. Er bekendtgørelsens regler om afvikling af de timer i konflikt med EU-direktivet? Det fremgår af bekendtgørelsens 11, stk. 1, 2. og 3. pkt., at tilladelseshavers programvirksomhed skal være optaget i tilladelsesområdet og undtagelsesvist i de tilgrænsende tilladelsesområder, samt være produceret af tilladelseshaver eller af borgere fra tilladelsesområdet. I henhold til bekendtgørelsens 11, stk. 1, 4. pkt., kan Radio- og tv-nævnet for programkategorier, som ikke består af nyheder, sportsbegivenheder, konkurrencer og tekst-tv, jf. bekendtgørelsens 15, nr. 2, se bort fra kravene for op til 10 pct. af tilladelseshavers sendetid eller programbudget. Det følger af bekendtgørelsens 13, stk. 1, at tilladelseshaver minimum 50 uger årligt skal udsende i alt 10 timers programvirksomhed bestående af to timers egenproduceret førstegangsudsendt programvirksomhed hver uge samt genudsendelser heraf. I henhold til bekendtgørelsens 13, stk. 3, forstås ved egenproduktion programmer, som opfylder bekendtgørelsens 11, stk. 1, og som ikke består af prøvebilleder, rulletekster med 4

5 informationer, hjemmesider, tekst-tv, såkaldte info-kanaler og tilsvarende programvirksomhed eller udsendelse fra fast opstillede kameraer. Dette betyder, at tilladelseshaver for 10 pct. af sendetiden eller programbudgettet kan se bort fra kravene om, at programvirksomheden skal være optaget i tilladelsesområdet eller tilgrænsende tilladelsesområder, samt være produceret af tilladelseshaver eller af borgere fra tilladelsesområdet. Såfremt en tilladelseshaver sender 10 timer ugentligt med to timers egenproduceret førstegangsudsendelse og 8 timers genudsendelse heraf, kan 12 minutter af de to timer således afsættes til programmer fra producenter, der er uafhængige af tv-foretagendet, jf. definitionen af europæiske programmer. Der er altså tale om en undtagelse til hovedreglen. Radio- og tv-nævnet skal gøre opmærksom på, at en tilladelseshaver kan være forpligtet til at udsende mere lokalt indhold end de 80 pct., som er minimumskravet, såfremt foreningen i sin ansøgning har oplyst at ville udsende lokalt indhold ud over minimumskravet, jf. bekendtgørelsens 22, stk. 1, nr. 1. En tilladelseshaver kan maksimalt forpligte sig til at udsende 100 pct. lokalt indhold. En ansøger, der fx har forpligtet sig til 100 pct. lokalt indhold, har stadigvæk mulighed for at afsætte 10 pct. af sendetiden eller programbudgettet til programmer produceret uafhængigt af tilladelseshaver selv. Tilladelseshaver skal dog i det tilfælde være opmærksom på, at 100 pct. af programvirksomheden, herunder sendetiden bestående af uafhængige programmer, fortsat skal være med lokalt indhold, jf. bekendtgørelsens 11, stk. 3. Radio- og tv-nævnet skal endvidere gøre opmærksom på, at bekendtgørelsens bestemmelser både gælder for minimumssendetiden og eventuel øvrig sendetid, herunder at kravet om førstegangsudsendelser også gælder for programmer fra producenter, der er uafhængige af tv-foretagendet. En tilladelseshaver, der ønsker at afsætte op til 10 pct. af sin sendetid eller sit programbudget til programmer i henhold til bekendtgørelsens 11, stk. 1, 4. pkt., skal ikke forinden indhente godkendelse af Radio- og tv-nævnet, jf. bekendtgørelsens 10, stk. 3, 2. pkt. Spørgsmål 5 I forhold til bekendtgørelsens 15 - Hvordan skal denne paragraf om europæiske programmer forstås? Vi synes den konflikter med de øvrige regler, der siger, at alle udsendelser skal være optaget inden for sendeområdet, og alle udsendelser skal være produceret af foreningen selv eller af borgere i sendeområdet. 5

6 Ifølge bekendtgørelsens 15, så skal indehavere af tilladelser til udøvelse af programvirksomhed tilstræbe: 1) at over halvdelen af den sendetid, der ikke består af nyheder, sportsbegivenheder, konkurrencer og tekst-tv, afsættes til europæiske programmer, jf. bilag 1, og 2) at 10 pct. af den sendetid, der ikke består af nyheder, sportsbegivenheder, konkurrencer og tekst-tv, eller 10 pct. af programbudgettet afsættes til europæiske programmer fra producenter, der er uafhængige af tv-foretagendet. En passende andel skal forbeholdes programmer af ny dato, dvs. programmer, der udsendes senest 5 år efter deres produktion. Radio- og tv-nævnet henviser i den forbindelse til svaret på spørgsmål 4. Derudover bemærker Nævnet, at ved europæiske programmer forstås også programmer fra danske producenter. Programkategorier og -indhold Spørgsmål 6 Det fremgår af udbudsmaterialets afsnit 3.7.5, at 80 pct. af programmerne skal være med lokalt indhold. Ved lokalt indhold forstås et programindhold, som handler om lokale forhold, og som derfor kan have en særlig interesse for befolkningen i tilladelsesområdet samt de umiddelbart tilgrænsende tilladelsesområder (samt Sydslesvig for region Syd og Skåne for region Hovedstaden og region Bornholm). Tilgrænsende tilladelsesområder er nabo-regioner. Er dækningen af valgkampe i forbindelse med kommunal- og regionsvalg, Folketingsvalg og valg til Europa-Parlamentet lokalt indhold? Valgene og deres konsekvenser har jo en særlig interesse for befolkningen i sendeområdet. Stilles der særlige krav til de medvirkende politikere og indholdet i programmet? Klimaudfordringen er f.eks. både lokal og global. Med lokalt indhold menes der, at programmerne skal omhandle lokale forhold af særlig interesse for lokalbefolkningen, jf. bekendtgørelsens 11, stk. 3, 2. pkt. Et program om fx EU-politik kan umiddelbart godt betragtes som lokalt indhold, såfremt det handler om, hvilken konkret betydning politikken har for det lokale område. Ligeledes vil folketingsmedlemmer og kandidater også kunne medvirke i lokal-tv, såfremt der drøftes lokale forhold. Radio- og tv-nævnet vil dog altid foretage en konkret vurdering af, hvorvidt indholdet er lokalt. 6

7 Spørgsmål 7 Tolkes alt, der foregår og optages i tilladelsesområdet, som lokalt indhold? Gælder det også landsdækkende/internationale konferencer og folkemøder? Det, at et program alene er optaget i tilladelsesområdet, medfører ikke, at programmet betragtes som lokalt indhold, hvis programmet ikke samtidig handler om lokale forhold af særlig interesse for lokalbefolkningen. Radio- og tv-nævnet henviser i øvrigt til svaret på spørgsmål 6, i forhold til hvad lokalt indhold indbefatter. Spørgsmål 8 Hvad er definitionen på ikke-lokalt indhold eksempler? Ikke-lokalt indhold betragtes som indhold, der ikke kan betragtes som lokalt indhold, jf. bekendtgørelsens 11, stk. 3, 2. pkt. Radio- og tvnævnet henviser i den forbindelse til svaret på spørgsmål 6 og 7. Spørgsmål 9 Det fremgår af udbudsmaterialets afsnit 4.2.3, at Radio- og tv-nævnet skelner mellem programkategorierne nyheder, aktualitetsprogrammer, kulturprogrammer, musikprogrammer og andre programmer. Programkategorierne defineres efter det enkelte programs overordnede kategori og er som udgangspunkt gensidigt ekskluderende, dvs. at et program ikke samtidig kan være nyheder og aktualitet og kultur og musik eller andre programmer. Er der programkategorier Radio- og tv-nævnet prioriterer højere end andre i forbindelse med tildeling af sendetilladelser? Nej. Radio- og tv-nævnet skelner mellem programkategorierne nyheder, aktualitetsprogrammer, kulturprogrammer, musikprogrammer og andre programmer, jf. definitionerne i ESCORT Ved vurderingen lægger Nævnet vægt på den samlede alsidighed i tilladelsesområdet. Såfremt der fx er en overvægt af aktualitets-, nyheds- og kul- 1 ESCORT 2007, EBU system of classification of radio and television programmes, EBU TECH 3322, Geneva October 2007, link: 7

8 turprogrammer i et område, vil det derfor vægte positivt i forhold til Nævnets vurdering, at en ansøgers programvirksomhed indeholder en større andel af musikprogrammer og andre programmer end de øvrige ansøgeres programvirksomhed. Spørgsmål 10 Kan Radio- og tv-nævnet oplyse hvordan programmer med religion/teologi, naturvidenskab, filosofi, forelæsninger, teknologi, fiktion og musik kan betragtes som programmer med lokalt indhold kom gerne med eksempler? NB: Spørgsmålet er en samskrivning af flere spørgsmål fra den samme spørgsmålsstiller med samme kontekst og problemstilling. Radio- og tv-nævnet kan ikke bidrage med en generel angivelse af, hvordan indholdet af programmer ud fra enkelte programkategorier kan betragtes som programmer med lokalt indhold i det enkelte tilladelsesområde, eftersom dette beror på en individuel og konkret vurdering af indholdet i enkeltstående programmer. Nævnet foretager kun konkrete vurderinger i tilsynssager og giver ikke forhåndsgodkendelser. Spørgsmål 11 Hvis et program indeholder fx 2 live-sange (10 min.) og resten interviews med sangeren (20 min.) Er det så et musikprogram eller et kulturprogram? Hvor hører programmer om madkultur og madproduktion til? Hvor hører programmer om iværksætteri og ikkekommercielle virksomhedsportrætter til? Hvis et foredrag (forelæsning/tale) har politisk/samfundsrelevant indhold, er det så aktualitet eller kultur? Udgangspunktet er, at et program ikke både kan være fx et nyheds- og et aktualitetsprogram. Ved tvivlstilfælde vurderer Nævnet et program i sin helhed med udgangspunkt i de kategorisering, der fremgår af ESCORT 2007 (der henvises i den forbindelse til svaret på spørgsmål 9). 8

9 Sponsering, kreditering, samarbejde mv. Spørgsmål 12 Er der regler for at dele kontaktinformationer på dem, der har deltaget i et program i slutningen af programmet? Ses dette som reklame for deltageren, eller er det bare oplysning til seerne om hvor de kan finde mere information? Og er der forskel på hvem man må dele kontaktinformationer på? Fx kontaktinformation til biblioteket, fodboldklubben, forfatteren etc.? I forhold til kreditering af medvirkende i et program (fx virksomheder, lokale foreninger mv.), så må fremhævningen ikke gå videre, end hvad der kan begrundes redaktionelt. En oplysning alene om navnet på deltagere i slutningen af et program vil ikke umiddelbart være i strid med reglerne. Dog gøres opmærksom på, at deling af kontaktinformationer på de enkelte deltagere efter omstændighederne kan være i strid med de persondataretlige regler. Oplysning om links til virksomheders, foreningers mv. hjemmesider, oplysning om deres produkter eller lignende vil efter omstændighederne kunne gå ud over, hvad der vil kunne anses for at være redaktionelt berettiget og dermed udgøre skjult reklame i strid med reglerne. Det er ikke muligt for Nævnet i nærmere omfang at præcisere, hvad der kan begrundes redaktionelt, da dette altid vil bero på en individuel og konkret vurdering. Det følger af bekendtgørelsens 10, stk. 2, at der ikke må indgå reklamer i tilladelseshavers programvirksomhed, herunder på de i henhold til 16 og 18, stk. 7, pligtige hjemmesider. Derudover må tilladelseshaver ikke oppebære reklameindtægter på baggrund af internetdistribution. Såfremt et program er sponseret, så skal det tydeligt fremgå af programmet. Sponsors navn, logo eller andet mærke skal fremgå ved programmets begyndelse og/eller slutning (fx rulletekster). Sponsors navn eller mærke må derimod ikke angives inde i programmet. Et sponseret program må ikke tilskynde til køb eller leje af sponsorens eller andres produkter eller tjenesteydelser. Der er tale om et sponseret program, hvis en tv-station modtager et direkte eller indirekte tilskud fra en person eller virksomhed til finansieringen af et program for derigennem at fremhæve giveren eller dennes produkter mv. De nærmere regler for sponsering fremgår af kapitel 4 i reklamebekendtgørelsen (nr. 801 af 21. juni 2013). 9

10 Spørgsmål 13 Hvor finder vi mere detaljerede regler for sponsering af programvirksomheden? Fx regler for skiltning: Dette program er produceret med støtte fra Regler for sponsorering af udstyr, husleje, tv-stationen generelt, enkelte programmer/programserier. De nærmere regler for sponsering fremgår af kapitel 4 i reklamebekendtgørelsen (nr. 801 af 21. juni 2013). Radio- og tv-nævnet henviser endvidere til svaret på spørgsmål 12. Spørgsmål 14 Må foreningens produktioner afslutningsvis skilte med bidragydere eller samarbejdspartnere for foreningen? Fx en kommune, en anden forening eller institution. Nej. Reklamebekendtgørelsens kapitel 4 om sponsering af programmer mv. omhandler udelukkende identifikation af sponsorer i forbindelse med sponsering af konkrete programmer. Såfremt stationen fremhæver en virksomhed, forening etc., udover hvad der kan begrundes redaktionelt, vil det blive betragtet som skjult reklame. Radio- og tv-nævnet henviser til svaret på spørgsmål 12 vedrørende regler for sponsering og sponsorkreditering. Spørgsmål 15 Må foreningen, der producerer ikke-kommercielt tv, tildeles økonomisk støtte fra virksomheder, institutioner og kommuner mhp. at øge produktionsbudget? Selvfølgelig med forudsætning af at disse ikke opnår indflydelse på redaktionelle valg? Som udgangspunkt kan en tilladelseshaver til ikkekommercielt tv godt modtage økonomiske bidrag fra virksomheder, institutioner og kommuner til programvirksomheden. Hvis der er tale om støtte til et konkret program, skal tilladelseshaver være opmærksom på reglerne om sponsering, der fremgår af reklamebekendtgørelsens kapitel 4. Herved må indholdet og programsætningen af et sponsoreret program ikke påvirkes af sponsor på en sådan måde, at det indvirker på tv-stationens ansvar og redaktionelle selvstændighed med hensyn til programmerne. På tv må nyheds- og aktualitetsprogrammer ikke sponseres. 10

11 Nævnet skal endvidere gøre opmærksom på, at tilladelseshavers årsregnskab skal omfatte hele foreningens virksomhed. Tilskud modtaget fra andre offentlige tilskudsydere end Radio- og tv-nævnet skal derfor indtægtsføres specificeret for de enkelte tilskudsydere. Spørgsmål 16 Må foreningen, der producerer ikke-kommercielt TV tilføres assistance til produktionsapparat (teknisk eller mandskabsmæssigt) fra virksomheder, institutioner og kommuner mhp. at øge produktionskvalitet eller produktionsvolumen? Selvfølgelig med forudsætning af at disse ikke opnår indflydelse på redaktionelle valg? Som udgangspunkt kan en tilladelseshaver til ikkekommercielt tv godt modtage tekniske eller mandskabsmæssige bidrag og tjenesteydelser fra virksomheder, institutioner og kommuner til programvirksomheden. Radio- og tv-nævnet henviser derudover til svaret på spørgsmål 15. Spørgsmål 17 Er det tilladt at videresælge programmer, der er produceret på en ikkekommerciel tv-station? Der findes ikke en begrænsning for tilladelseshavers eventuelle videresalg af programmer produceret af en ikkekommerciel tv-station. Nævnet skal dog gøre opmærksom på, at foreningens hovedformål skal være at drive ikkekommerciel lokal fjernsynsvirksomhed, jf. bekendtgørelsens 6, stk. 1. Spørgsmål 18 Hvilke krav er der til de faste samarbejder, der kan indgås med andre programforetagender (eks. landsdækkende tv/andet sendeområde/andet sprog)? Radio- og tv-nævnet henviser til svaret på spørgsmål 4, hvorved op til 10 pct. at tilladelseshavers sendetid eller programbudget kan afsættes til programmer fra evt. samarbejdspartnere og andre programforetagender. Nævnet skal derudover gøre opmærksom på, at hovedparten af tilladelseshavers programmer skal være produceret af tilladelseshaver eller af borgere fra tilladelsesområdet som led i tilladelseshavers public access, jf. bekendtgørelsens 11, stk. 1, 2. pkt. Programmer, der er produceret af an- 11

12 dre end tilladelseshaver eller lokale borgere, ud over de 10 pct. af tilladelseshavers sendetid eller programbudget, der kan afsættes til programmer produceret uafhængigt af tv-foretagendet, kan således ikke indgå i tilladelseshavers programvirksomhed. Spørgsmål 19 Må en lokal tv-station i et fast samarbejde med andet programforetagende sende dette foretagendes produktioner i eks. øvrig sendetid? Radio- og tv-nævnet henviser til svaret på spørgsmål 4, hvorved op til 10 pct. at tilladelseshavers sendetid eller programbudget kan afsættes til programmer fra evt. samarbejdspartnere og andre programforetagender. Radio- og tv-nævnet gør opmærksom på, at vilkårene i bekendtgørelsen også gælder for den øvrige sendetid. Dog kan tilladelseshaver i øvrig sendetid sende programmer produceret før 1. januar 2020, jf. bekendtgørelsens 11, stk. 4. Spørgsmål 20 Må en lokal tv-station i et fast samarbejde med landsdækkende tv-kanal få nogle af sine førstegangsudsendelser distribueret via denne kanal efter at de er udsendt i eget sendeområde? Radio- og tv-nævnet henviser til svaret på spørgsmål 17, hvorved der ikke findes en begrænsning for en ikkekommerciel tv-stations videresalg af programvirksomheden. Dette indbefatter også videredistribution som led i et samarbejde. Tilladelseshaver skal dog være opmærksom på, at stationen altid skal leve op til bekendtgørelsens 13, stk. 3 om egenproduktion, jf. bekendtgørelsens 11, stk. 1, herunder at co- og entrepriseproduktioner ikke betragtes som egenproduktion. Spørgsmål 21 Må foreningen, der producerer lokalt ikke-kommercielt tv stille indhold til rådighed for kommune, institution eller lokal medievirksomhed, således at disse deler indhold/produktioner på deres hjemmeside og sociale medieplatforme (facebook, instagram m.v.)? Formålet er at opnå så stor spredning og synlighed af produktioner som muligt. Der stilles ikke krav om, med hvem og hvordan foreningen stiller sit indhold til rådighed, blot at foreningen som minimum skal distribuere pro- 12

13 gramvirksomheden på tv og internettet. En forening kan således godt stille sin programvirksomhed til rådighed for kommuner, institutioner eller lokal medievirksomhed. Radio- og tv-nævnet bemærker i den sammenhæng, at der ikke må indgå reklamer i tilladelseshavers programvirksomhed, samt at tilladelseshaver ikke må oppebære reklameindtægter på baggrund af internetdistribution. Derudover skal tilladelseshaver være opmærksom på kravet om egenproduktion i henhold til bekendtgørelsens 13, stk. 3, jf. 11, stk. 1. Programvilkår Spørgsmål 22 Hvis man skal lave et godt og lækkert program er det nødvendigt med grafik. Intro og outro. Har man tilbagevendende programrækker, er der også ofte tilhørende grafik, der indleder programmet. Spørgsmålet er så, om Radio- og tv-nævnet betegner tilhørende gentagende grafik som nyproduceret tv? Og hvis dette er tilfældet, (hvilket det burde være) i hvor høj grad må dette så indgå i de to ugentlige sendetimer? Hvor mange minutter af de to ugentlige timer må være ikke nyproduceret (gentagende grafik) og stadig tælle som nyproduceret? Et program kan godt indeholde grafik, klip mv. der tidligere har været udsendt, så længe grafik, klip, mv. bearbejdes på ny, fx ved at elementerne indgår i en ny kontekst, der ikke tidligere har været udsendt. Tilladelseshaver skal dog være opmærksom på, at såfremt genanvendt grafik, klip mv. anvendes på en sådan måde, således, at der ikke er tale om væsentlige ændringer af et tidligere udsendt program, vil programmet ikke blive betragtet som en førstegangsudsendelse. For så vidt angår et programs intro/outro kan grafik derfor umiddelbart godt genanvendes. Hvorvidt en udsendelse kan betragtes som en førstegangsudsendelse beror på Nævnets konkrete vurdering af et udsendt program i forbindelse med et eventuelt tilsyn. Spørgsmål 23 Hvordan opgøres timerne med nyproduktion og i hvilken grad kan man tælle kanalidentiteter, programskilte osv med? Tæller et program på 29 min + 1 min i næste uge som 30 min nyproduktion? 13

14 Det er tilladt at genanvende grafik, klip mv. så længe elementerne bearbejdes og anvendes i en ny kontekst. Radio- og tv-nævnet henviser i den forbindelse til svaret på spørgsmål 22. Spørgsmål 24 Kan Sydslesvig betragtes som en integreret del af tilladelsesområdet i Region Syd på lige fod med Sydjylland? Nej. Sydslesvig betragtes ikke som en del af tilladelsesområdet i region Syd, ligesom Skåne ikke betragtes som en del af region Hovedstaden og region Bornholm. Bekendtgørelsens 11, stk. 3, 2. pkt., giver dog mulighed for, at det lokale indhold kan omhandle forhold i tilladelsesområdet, de umiddelbart tilgrænsende tilladelsesområder, samt Sydslesvig for region Syd og Skåne for region Hovedstaden og region Bornholm. Et program kan kun optages i tilladelsesområdet og undtagelsesvist i de tilgrænsende tilladelsesområder, såfremt det handler om eller er med personer fra tilladelsesområdet eller dette tilgrænsende tilladelsesområde. Radio- og tvnævnet kan dog se bort fra kravet for op til 10 pct. af tilladelseshavers sendetid eller programbudget, se nærmere i svar på spørgsmål 4. Spørgsmål 25 Tolkning af public access hvorfor er foreninger ikke omfattet af public access? Hver enkelt tv-station er en forening bestående af borgere i sendetilladelsesområdet, andre foreninger i området består af borgere i sendetilladelsesområdet. Erfaringer viser, at foreninger og ikke enkelte borgere kan/vil have interesse i at have adgang til at producere udsendelser på den lokale/regionale tv-station, så hvad er baggrunden for at formene foreninger adgang til æteren? Andre foreninger eller medlemmer af disse foreninger (i deres egenskab af foreningsmedlemmer) er som udgangspunkt ikke omfattet af public access-begrebet. Dette gælder også foreninger, der ikke beskæftiger sig med lokal-tv-produktion. Såfremt en lokal-tv-station tilbyder public access til andre foreninger eller deres medlemmer, vil dette som udgangspunkt ikke blive betragtet som public access-produktioner, men i stedet som co- og entrepriseproduktioner. Årsagen er, at public access-begrebet skal forstås snævert, i og med det udelukkende omfatter borgere (i deres egenskab af privatpersoner) i tilladelsesområdet. Bekendtgørelsens 11, stk. 1, 2. pkt. pålægger således 14

15 tilladelseshaver en særlig produktionspligt, hvor kun public accessproduktioner er undtaget (samt produktioner i henhold til bekendtgørelsens 11, stk. 1, 4 pkt.). Radio- og tv-nævnet finder ikke grundlag for at ændre eller justere denne fortolkning af public access-begrebet. Spørgsmål 26 Hvordan opgøres tidsanvendelsen under public access og tæller den anvendte tid med i førstegangsudsendelser? En udsendelse, der er produceret som led i public access, vil blive betragtet som en førstegangsudsendelse på linje med udsendelser, der er produceret af tilladelseshaver selv. Ansøgeren skal i ansøgningsskemaet oplyse hvor mange årlige timer denne tilbyder public access. En tilladelseshaver er som minimum forpligtet til at tilbyde den mængde public access, som er oplyst i ansøgningen. Spørgsmål 27 Kan førstegangsudsendelser distribueres over stationens hjemmeside før den planlagte udsendelse på flow-tv i ordinær sendetid? En station kan udsende et program som førstegangsudsendelse på både internet og tv, såfremt udsendelsen er med lokalt indhold, er produceret af tilladelseshaver eller lokale borgere og er optaget i tilladelsesområdet eller undtagelsesvist tilgrænsende områder. Radio- og tv-nævnet henviser i den forbindelse til bekendtgørelsens 13, stk. 2, 3. pkt. Øvrige udsendelser, der udsendes først på internettet, kan ikke også efterfølgende betragtes som en førstegangsudsendelse på tv. Sendesamvirker (I/S DIGI-TV, hjemmeside mv.) Spørgsmål 28 I vejledning til Radio- og tv-nævnets udbud af programtilladelse i MUX 1 fremgår det af pkt Krav til hjemmesider, at de regionale sendesamvirker skal i fællesskab med andre sendesamvirker oprette og drive en fælles hjemmeside for lokal-tv i Danmark [...] ved ændringer. Og af Relevante oplysninger fra tilladelseshavernes hjemmeside skal indgå i den fælles hjemmeside for lokal-tv i Danmark [ ], at aftale indgås. Hvad er årsagen til, at de samme oplysninger om de samme stationer skal fremgå af så mange hjemmesider? At hver enkelt tv-station skal have en 15

16 hjemmeside med de relevante oplysninger giver god mening, og ligeledes at sendesamvirket i hver region har oplysninger om hvilke stationer, der sender på hvilke tidspunkter af ugen med link til de enkelte tv-stationer, samt relevant kontakt-info om det enkelte sendesamvirke, giver ligeledes god mening. Men at hvert sendesamvirke skal indgå i en fælles landsdækkende hjemmeside med nøjagtig de samme oplysninger som i de to ovenfor nævnte giver ingen mening. Hvorfor dette bureaukratiske krav om flere hjemmesider med de samme oplysninger? Ved at der stilles krav om, at tilladelseshaver skal have en hjemmeside, samt at tilladelseshavers hjemmeside skal indgå på den fælles hjemmeside for lokal-tv i Danmark, skabes der et grundlag for, at informationer og oplysninger om det ikkekommercielle lokal-tv-område deles på én samlet hjemmesideplatform, samtidig med at den enkelte forening deler informationer om sin programvirksomhed mv. på sin egen hjemmesideplatform. Kravet er fastsat i bekendtgørelsen og er ufravigeligt. Nævnet skal i den forbindelse gøre opmærksom på, at der ikke stilles krav om, at den fælles hjemmeside for sendesamvirkerne skal være ny. Den eksisterende lrtv.dk kan derfor godt udgøre sendesamvirkernes fælles hjemmeside. Nævnet skal endvidere gøre opmærksom på, at der ikke stilles krav om, at hver enkelt sendesamvirke skal have en hjemmeside. Spørgsmål 29 I udbudsmaterialet står der, at billedkvaliteten skal være i acceptabel og tidssvarende standard. Når udsendelserne når tilbage til de lokale tvskærme, er de ingen af delene. Selvom lokalstationerne betaler kr. (= 1/4 af statstilskudet) til I/S DIGI-TV, er den båndbredde, man får stillet til rådighed så lille, at der er et kæmpe datatab undervejs. Er der mulighed for, at Kulturstyrelsen og evt. Kulturministeren kan gå ind i den problematik i 2020? Radio- og tv-nævnet gennemfører det igangværende udbud af programtilladelser i MUX 1. Nævnet kan således ikke tage stilling, hvorvidt Kulturministeren eller Slots- og Kulturstyrelsen kan gå ind i en problemstilling. Spørgeren henvises i den henseende til at kontakt Kulturministeriet. Det er den nuværende tilladelseshaver til at drive MUX 1, I/S DIGI-TV, der har ansvaret for fremføring af lokal-tv-stationernes programvirksomhed. Såfremt tilladelseshavere måtte have spørgsmål til fremføringen af deres 16

17 programmer, henviser Radio- og tv-nævnet til, at de enkelte tilladelseshavere, evt. i samarbejde med sendesamvirket, kontakter distributøren. Spørgsmål 30 Hvad skal der påregnes af sendeudgifter til I/S DIGI-TV - er det på niveau med indeværende periode? Radio- og tv-nævnet kan ikke oplyse om den fremtidige betaling for fremføring af programmerne i MUX 1, da dette aftales indbyrdes mellem sendesamvirket og distributøren. Spørgsmål 31 Sendesamvirket betaler distributøren for den kapacitet i MUX 1, der er allokeret til distribution af minimumssendetiden og tillige for den øvrige sendetid, hvis denne benyttes. Betyder dette, at lokal-tv ikke automatisk skal betale for den ledige kapacitet, og der er ens afviklingstimepriser for tegnsprog, landsdækkende tv og lokal-tv i MUX 1? Radio- og tv-nævnet henviser til svaret på spørgsmål 30. Tilskud og økonomi Spørgsmål 32 Ifølge udbudsmaterialet, så fastsætter Radio- og tv-nævnet fordelingen af tilskudsmidlerne til henholdsvis lokalradio- og -tv-området på baggrund af rammen for den årlige bevilling til formålet. Det fastsatte beløb til lokal-tvområdet skal udgøre mindst 50 pct. og maksimalt 70 pct. af den samlede bevilling. Ifølge af afsnit så beregnes tilskuddet til hver enkelt tilladelseshaver som en forholdsmæssig andel af beløbet til tv-området på grundlag af det faktiske antal tilladelseshavere i tilskudsåret. Finanslovsbevillingen for 2019 på 43,8 mio. kr. til ikkekommerciel lokalradio og -tv blev fordelt med 40 pct. til radio og 60 pct. til tv. I 2019 er der 36 tv-stationer, hvis årlige driftstilskud per station udgør kr. eksklusiv eventuel regulering. Kan det forventes at Radio- og tv-nævnet i 2019 udmelder en langsigtet tilskudsfordeling for hele perioden 2020 til 2025? En form for minimumsudmelding som ansøger kan planlægge efter i lighed med DR og TV2-17

18 regionerne. En mere langsigtet tilskudspolitik kunne bidrage til en øget programkvalitet. Det nuværende tilskud til de ikkekommercielle lokal-tv-stationer udbetales som led i den årlige bevilling til området på finansloven. Det fremgår endvidere af bekendtgørelsens 32, stk. 1, at Radio- og tv-nævnet gennemfører en årlig ansøgningsrunde med henblik på ydelse af tilskud. Det er således ikke muligt for Nævnet at give tilsagn om tilskud for mere end et år af gangen, ligesom det ikke er muligt at dispensere fra kravet om, at tilskud ydes på baggrund af ansøgning. Spørgsmål 33 Hvorledes defineres private udgifter (udbudsmaterialets pkt )? Det fremgår af udbudsmaterialets afsnit 7.4.5, at driftstilskuddet ikke kan anvendes til dækning af private udgifter. I den forbindelse fremgår det af bekendtgørelsens 33, stk. 2, at driftstilskuddet har til formål at bidrage til finansieringen af stationens driftsudgifter, herunder til sendeudgifter og programproduktion. Private udgifter defineres i den henseende som alle udgifter, der ikke kan henføres til stationens driftsudgifter. Spørgsmål 34 Selvfølgelig må man filme et event, hvor arrangørerne tager entré for publikum, men må sendetilladelseshaver selv arrangere og tage entre til et event, der bliver filmet og senere vist på MUX 1? Radio- og tv-nævnet finder ikke, at der er forhold, der kan begrunde en begrænsning af en tilladelseshavers mulighed for at arrangere arrangementer og samtidig tage betaling for deltagelse i disse arrangementer, med henblik på fx omkostningsdækning og/eller indtægtsbidrag. Tilladelseshaver skal dog være opmærksom på, at foreningens hovedformål skal være at drive ikkekommerciel lokal fjernsynsvirksomhed. Nævnet skal i den forbindelse gøre opmærksom på, såfremt arrangementerne filmes og indgår som led i en tv-stations programvirksomhed, at tilladelseshaver altid skal overholde forbuddet mod reklamer i programvirksomheden og på foreningens øvrige platforme, jf. bekendtgørelsens 10, stk. 2, ligesom tilladelseshaver altid er forpligtet til at overholde reglerne i reklamebekendtgørelsens kapitel 4 vedrørende sponsering. Nævnet bemærker, at der ikke findes et forbud mod egenreklame. 18

19 Spørgsmål 35 Under Ansøgningsmateriale står der (udbudsmaterialet afsnit 3.4.1): Bilag F. Udtalelse fra en registreret eller en statsautoriseret revisor om foreningens økonomiske formåen og mulighed for at realisere de opstillede programplaner. Hvilken formulering skal udtalelsen indeholde? Har I et eksempel, som I kan dele med os, så vi forstå, hvad er det vi skal dokumentere? Hvad er det økonomiske krav for at kunne realisere de opstillede programplaner? Revisors udtalelse skal sandsynliggøre, at de budgetplaner, som ansøger oplyser om i ansøgningen, er realiserbare i forhold til foreningens aktuelle økonomiske og finansielle kapacitet. Revisors udtalelse skal dermed også kunne sandsynliggøre, at stationens planlagte programproduktion er realiserbar set i forhold til foreningens aktuelle økonomiske og finansielle kapacitet. Til brug for udtalelsen kan revisor fx tage udgangspunkt i aktuelle nøgletal, kvartals- og halvsårsregnskab eller evt. afsluttede årsregnskab mv. Øvrige spørgsmål Spørgsmål 36 Kan tilladelseshaver drive produktionsenheder med samme hovednavn med tilføjelse af afdelingsnavn som produktionssatelitter i tilladelsesområdet med særskilte P-numre? Eks: TV Bum er hovednavn afdelingsnavn TV Bum Sorø, TV Bum Præstø osv.? Radio- og tv-nævnet skal først og fremmest gøre opmærksom på, at Nævnet ikke kan udtale sig om registrering af foreninger i Det Centrale Virksomhedsregister (CVR), da dette henhører under Erhvervsministeriets ressort, og ansøgerne må derfor kontakte Erhvervsstyrelsen angående spørgsmål om registrering af foreninger i CVR-registeret. Nævnet finder dog ikke, at en tilladelseshaver er begrænset til kun at have produktion på én adresse inde for det samme tilladelsesområde. En tilladelseshaver kan således godt have flere produktionsadresser, så længe adresserne findes inde for tilladelsesområdet, da der ellers ville kunne sås tvivl om foreningens hjemsted. Derudover skal tilladelseshaver være op- 19

20 mærksom på, at tilladelseshavers hovedformål skal være at drive ikkekommerciel lokal fjernsynsvirksomhed, jf. bekendtgørelsens 6, stk. 1. Spørgsmål 37 I vejledningen angives det, at man via internettet enten kan vælge en paralleludsendelse eller levere som video-on-demand. Giver det et plus blandt skønhedskriterierne hvis man gør begge ting med alle udsendelser? Det fremgår af bekendtgørelsens 22, stk. 1, nr. 4, at Nævnet prioriterer ansøgere, der stiller deres indhold til rådighed via øvrige digitale platforme, herunder sociale medier og tjenester mv., med henblik på at nå et bredere publikum. Radio- og tv-nævnet bemærker i den forbindelse, at skønhedskriterie nr. 4 omhandler, hvorvidt tilladelseshaver stiller sit indhold til rådighed på øvrige digitale platforme, hvilket forstås som platforme ud over den primære platform (fx tilladelseshavers hjemmeside), hvorpå ansøgeren er forpligtet til at distribuere sin programvirksomhed. For at imødekomme kriteriet, er det således ikke tilstrækkeligt, at ansøger oplyser, at denne påtænker at stille sit indhold til rådighed både som paralleludsendelse og on-demand på den samme platform. Spørgsmål 38 Ifølge udbudsmaterialet afsnit 5.7.1, så er tilladelseshavere forpligtede til at have en hjemmeside, der som minimum indeholder følgende oplysninger: 1) Tilladelseshaverens navn. 2) Den fysiske adresse, hvor tilladelseshaveren er etableret. 3) illadelseshavers kontaktoplysninger, herunder tilladelseshavers epostadresse. 4) Stationens navn. 5) Beskrivelse af stationens programvirksomhed og sendetider, herunder en fortløbende programoversigt over aktuelle programmer med angivelse af, hvorvidt der er tale om en genudsendelse. 6) Stationens kontaktoplysninger, herunder stationens e-postadresse. 7) Oplysninger om, at Radio- og tv-nævnet er den tilsynsførende myndighed. Hvad betyder en fortløbende programoversigt over aktuelle programmer? Er det en konkret beskrivelse af programmet med titel, programindhold og medvirkende i det aktuelle program, med angivelse af dato og klokkeslæt for hvornår programmet udsendes? 20

21 Radio- og tv-nævnet udsteder ikke eksakte retningslinjer for stationens fortløbende programoversigt. Dog må det kunne forventes, at programoversigten som minimum har en tv-guide-lignende -karakter, hvormed programmets titel, eventuelt en kort programbeskrivelse, forventet udsendelsestidspunkt, samt om der er tale om en genudsendelse, bør fremgå. Spørgsmål 39 Vil man i bedømmelserne af nystiftede foreningers ansøgninger tage højde for, at man ikke i samme omfang som de etablerede stationer kan: trække på allerede eksisterende program-eksempler i videoen? indregne medfinansiering i budgettet, da man ikke kan søge tilskud og sponsorater, før man har en sendetilladelse? Radio- og tv-nævnet vil i forbindelse med behandlingen af de indkomne ansøgninger ikke skelne mellem, om der er tale om en ansøger, der allerede har programtilladelse til MUX 1, eller om der er tale om en ansøger, der ikke har. Radio- og tv-nævnet skal i den forbindelse gøre opmærksom på, at de nuværende tilladelseshavers tilladelse udløber den 31. december 2019, og at alle nuværende tilladelseshavere skal ansøge om en programtilladelse for den kommende periode, såfremt de ønsker at fortsætte deres programvirksomhed. Spørgsmål 40 Hvordan definerer Radio- og tv-nævnet on-demand i relation til ikkekommercielt tv kom gerne med eksempler? Ved on-demand forstås, at programfladen eller dele heraf stilles til rådighed på internettet i en given periode efter udsendelse i MUX 1, således at seerne kan tilgå programmer på et selvvalgt tidspunkt efter førstegangsudsendelse. Spørgsmål 41 Hvilke formelle krav er der til ansøgninger om midlertidige tilladelse (jf. ansøgningsvejledningens pkt. 5.8)? Herunder: - Hvad er ansøgningsfristen for midlertidige sendetilladelser (er det fx x antal uger før sendingen ønskes startet)? - Udløser en midlertidig tilladelse tilskud, og hvordan beregnes denne? 21

22 - Hvor stor en andel af sendeomkostningerne betaler vores forening til sendesamvirket for den midlertidige sendetilladelse (er det opgjort efter antal dage sendetilladelsen er gyldig, eller antal sendte timer)? Radio- og tv-nævnet gør opmærksom på, at spørgsmål/svar-runden vedrører udbuddet af programtilladelse til MUX 1. Midlertidige tilladelser er derfor ikke omfattet af udbuddet. For information om midlertidige tilladelser til MUX 1 henvises til Slots- og Kulturstyrelsens hjemmeside. Spørgsmål kan endvidere stilles til Radio- og tv-nævnets mailadresse, rtv@slks.dk. Spørgsmål 42 Der stilles formelt krav om, at ansøger skal være en forening kan det også være anden juridisk form som fx en fond eller selvejende institution? Nej. Tilladelseshaver skal være en forening hvis hovedformål er at drive ikkekommerciel lokal fjernsynsvirksomhed. Tilladelseshaver kan derfor ikke være en fond eller en selvejende institution. Spørgsmål 43 Radio- og tv-nævnet har før omgjort svarene i forbindelse med det tidligere udbud af programtilladelser. Kan det forventes, at svarene denne gang er juridisk bindende og fyldestgørende for hele tilladelsesperioden 2020 til 2025? Radio- og tv-nævnets svar på de stillede spørgsmål er udtryk for Nævnets vurdering af, hvordan det stillede spørgsmål bør besvares i henhold til bekendtgørelsen samt øvrig gældende lovgivning. Såfremt Nævnet senere anlægger en praksis, som strider mod besvarelsen af et spørgsmål stillet i forbindelse med udbuddet, vil en ansøger som udgangspunkt ikke kunne antages at have handlet i ond tro, såfremt denne blot har efterlevet Nævnets besvarelse. Nævnet gør dog opmærksom på, at dette altid beror på en individuel og konkret vurdering, og at Nævnets svar til enhver tid er udtryk for, hvordan Nævnet vurderer, at bekendtgørelsen og gældende lovgivning skal fortolkes, hvorved en tilladelseshaver er forpligtet til at indrette sig efter dette. Spørgsmål og svar fra informationsmødet Spørgsmål 44 22

23 Det fremgår af tidsplanen, at Radio- og tv-nævnet behandler de indkomne ansøgninger på deres møde den 23. september Dette giver ansøgerne ca. tre måneder til at indrette sig efter afgørelsen (etablere stationen, eventuelt opsige lejemål etc.) Er tre måneder ikke meget lidt tid at give ansøgerne? Kan Radio- og tv-nævnet eventuelt se på ansøgerne i juli, så der er mere tid at planlægge i? Radio- og tv-nævnet behandler de indkomne ansøgninger så hurtigt som muligt. Tidsplanen er sammensat under hensyn til Nævnets mulighed for at vurdere og behandle de indkomne ansøgninger på et fyldestgørende grundlag samt under hensyn til, at nye tilladelseshavere skal have tid til at etablere sig, og at eksisterende tilladelseshavere skal have tid nok til fx at opsige lejemål, såfremt de ikke får en ny tilladelse. Spørgsmål 45 Vores station har i den indeværende tilladelsesperiode sendt programmer hele døgnet rundt undtaget de timer, der er afsat til tegnsprogs-tv etc. Vil den nye bekendtgørelse begrænse muligheden for at udnytte den øvrige sendetid? Nej. Tilladelseshaver kan fortsat benytte sig af den øvrige sendetid i henhold til bekendtgørelsens bestemmelser. Vilkårene for øvrig sendetid er de samme i den nuværende ordning. Spørgsmål 46 Hvem har besluttet, at man først må sende efter kl (undtaget tidsrummet fra til lørdage og torsdage)? Sendetiden fremgår af bekendtgørelsens 8, stk. 2, og er således fastsat af kulturministeren. Radio- og tv-nævnet har ikke mulighed for at dispensere fra sendetidsrummet. Spørgsmål 47 I forhold til at 10 pct. af sendetiden eller programbudgettet kan afsættes til programmer fra producenter, der er uafhængige af tv-foretagendet, hvordan kan en tv-station så udsende indhold fra fx andre tv-stationer, når det samtidig fremgår af bekendtgørelsens 13, stk. 3, at programvirksomheden skal være egenproduceret? Radio- og tv-nævnet henviser til svaret på spørgsmål 4. Spørgsmål 48 23

24 Gælder betegnelsen Europa, i forhold til europæiske programmer, EU som institution, Europa geografisk eller noget helt tredje? Radio- og tv-nævnet henviser til svaret på spørgsmål 3 og definitionen af europæiske programmer, der fremgår af bekendtgørelsens bilag 1. Spørgsmål 49 Kan interviews, der fx er optaget i Bruxelles, falde ind under kategorien europæiske programmer? Radio- og tv-nævnet henviser til svaret på spørgsmål 3 og definitionen af europæiske programmer, der fremgår af bekendtgørelsens bilag 1. Spørgsmål 50 Det indgår som et skønhedskriterie, at en ansøger kan forpligte sig til at sende lokalt indhold ud over minimumskravet på de 80 pct. Hvordan skal en tilladelseshaver, der har forpligtet sig til at sende 100 pct. lokalt indhold, forholde sig til bestemmelsen om, at 10 pct. af sendetiden eller programbudgettet kan afsættes til producenter uafhængigt af tv-foretagendet og ikke behøver være optaget i tilladelsesområdet? Der henvises til svaret på spørgsmål 4. En tilladelseshaver, der har forpligtet sig til at sende 100 pct. lokalt indhold, vil stadigvæk have mulighed for at afsætte 10 pct. af sendetiden eller programbudgettet til programmer fra producenter uafhængigt af tv-foretagendet eller til programmer optaget uden for tilladelsesområdet. Tilladelseshaver skal dog være opmærksom på, at 100 pct. af programvirksomheden fortsat skal være med lokalt indhold, såfremt tilladelseshaver har forpligtet sig til dette. Spørgsmål 51 Ved ansøgningsskemaets spørgsmål vedrørende internetdistribution er der to ja/nej valgmuligheder i forhold til hvor programvirksomheden stilles til rådighed, henholdsvis on demand eller paralleludsendelse. Trykker man ja til det ene, forpligter man sig så til at sende det hele on demand eller paralleludsendelse, eller er der mulighed for at kombinere de to? Det er muligt i ansøgningsskemaet at vælge begge muligheder for tilrådighedstillelse. Ved at klikke på en eller begge muligheder udfolder der sig samtidig et kommentarfelt. Her kan ansøgeren uddybe, hvordan vedkommende planlægger sin internetdistribution. Spørgsmål 52 24

25 I forhold til programlængden, kan en teaser, der udsendes i forlængelse af et program (fx de sidste to minutter af et program for næste uges program) indgå som en del af det samlede indhold i programmet? Radio- og tv-nævnet gør opmærksom på, at der ikke er forbud mod egenreklame. En tilladelseshaver kan som udgangspunkt godt bringe et kort klip eller flere klip af samlet kort varighed som teaser for et nyt program på stationen, uden at dette nødvendigvis er i strid med definitionen af en førstegangsudsendelse. Tilladelseshaver skal dog være opmærksom på, at klip, der anvendes i flere programmer, skal bearbejdes på ny i et væsentligt omfang for hvert enkelt program de anvendes i, fx ved at klippene indgår i en ny kontekst. Se eventuelt svaret på spørgsmål 22. Spørgsmål 53 Hvordan fortolker Radio- og tv-nævnet public access-begrebet ift. borgeres adgang? Dem der producerer tv for en lokal-tv-station er jo fx borgere i tilladelsesområdet? Radio- og tv-nævnet henviser til svaret på spørgsmål 25. Spørgsmål 54 Hvad er kapaciteten i Dreambroker i forhold til upload af videoeksempel? Det er muligt at uploade op til 4 GB. Spørgsmål 55 Hvad sker der, hvis hjemmesiden bryder ned omkring ansøgningsfristen? Et hjemmesidenedbrud vil kræve en konkret vurdering af, om der er grundlag for evt. at forlænge ansøgningsfristen. Spørgsmål 56 Hvor tilgængelig skal kontaktpersonen være i sommerferieperioden? Ansøgerne må gerne opgive en suppleant-kontaktperson, når ansøgningen udfyldes, så Radio- og tv-nævnet har mulighed for altid at tage kontakt til en ansvarlig person. Spørgsmål 57 Hvad bruges det videoklip, der uploades i forbindelse med ansøgningen, til, og vil det indgå som et led i vurderingen af det andet skønhedskriterie i 25