Redderen Nr. 3 april årgang

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Redderen Nr. 3 april 2011 34. årgang"

Transkript

1 Redderen Nr. 3 april årgang

2 2 Redderen 34. årgang Kolofon REDDERNES LANDSKLUB Redderen udgives af Reddernes Landsklub Redaktion: Redaktør og Fællestillidsmand Morten Andersen Ringstedgade Næstved Mobil Adresseændring kan foretages via hjemmesiden Redder.dk, eller ved henvendelse til redaktøren. Journalist: Flemming Frederiksen Kyster (DJ) Langesøvej Fredericia Mobil Produktion: PE Offset A/S, Varde Annoncesalg: Winnie Vagtborg, tlf: Indhold Side 6 Side 10 Side Svar på tiltale En mulig kontrakt i et arabisk helikopterprojekt løb ud i sandet. Tre af de deltagende paramedicinere har en helt anden udlægning af forløbet end personaledirektøren. Lægeaften i Toftlund Praktiserende læger bør kende kompetencer og opbygning på det præhospitale område. Det mener paramediciner Allan Skjøth, som tog initiativ til en informationsaften. Udvalg på turné Sikkerhedsudvalget har afholdt forårsmøder landet over. Blandt emnerne var adgangsforhold til lægehuse etc., og det spørgsmål vil B-siden nu forsøge at rejse politisk Oplag: stk. - Redderen læses af reddere, brandmænd, ledere og andre medarbejdere i Falck koncernen, AMU-centre, tekniske skoler, hospitaler og politikere samt beredskabs- og forvaltningschefer. Tekst og billeder i Redderen og på redder.dk er copyright Reddernes Landsklub og må kun anvendes ud over privat øjemed med tilladelse fra redaktionen. ISSN nr Leder... 3 Nordjysk turbo på faglig frontpost i København... 4 Det arabiske eventyr løb ud i ørkensandet Toftlund-redder tog initiativ til Lægeaften Temamøde om ambulanceudbud Sidste farvel til Sikorsky-helikoptere Det går flyvende for lufthavnens travle Falckstation Efterlyser lovgivning om adgangsforhold Reddernes Udviklingssekretariat... 23

3 Nr. 3 april Leder Fakta på bordet Det var interessant at få et lille kig ind i maskinrummet i regionsrådspolitik, da Reddernes Udviklingssekretariat i marts afholdt temamøde i Horsens om ambulanceudbuddet i Region Midtjylland. Som bekendt havde regionen planer om en markant omlægning af det præhospitale område, som blandt andet indebar en kraftig satsning på paramedicinere. Men man forstod på den gæstende politiker, Anders Vistisen fra DF, at planerne led en pludselig død. Fra 130 til nul kilometer i timen på udviklings-speedometeret. Når man pludselig freder hele akutstrukturen, også de elementer, som er åbenlyst uhensigtsmæssige, så er det blandt andet fordi stærke kræfter får politikerne til at ryste på hånden. Nogle har lykkedes med at spille den trumf, der i mange tilfælde fejer alt andet af bordet: Borgernes tryghedsfølelse. Man kan ikke fortænke politikere i at skele til følelser, for følelser kan flytte stemmer. Derfor er det så vigtigt, at vi får FAKTA på bordet. Fakta om, hvem der for stadig mere begrænsede ressourcer leverer den bedste og mest effektive hjælp til patienter på det præhospitale felt. Her kan erfaringerne fra de øvrige regioner uden tvivl bidrage. Selv er vi ikke i tvivl om svaret, og vi er overbevist om, at tiden arbejder for os, ganske som Anders Vistisen spåede på temamødet. Det kan reddere hos både Falck og Responce som sad side om side på temamødet i Horsens givetvis skrive under på. En stor gruppe dygtige og ambitiøse ambulancefolk brænder for at kunne og måtte hjælpe patienterne endnu bedre end i dag, og det kan i deres optik kun gå for langsomt... Note Husk at melde adresseændring Husk at melde adresseændring til Redderen, når du flytter, så du fortsat kan få bladet på din nye adresse. Manglende adresseændring giver forgæves arbejde, spildte portokroner og ærgrelse over, at bladet ikke dukker op. Reddere kan nemt foretage adresseændring på redder.dk under Medlemsservice, Adresseændring. Øvrige læsere kan også få rettet adressen gennem redder.dk. Vælg Kontakt os, Bladet Redderen og udfyld formularen. Husk at meddele både nuværende og kommende adresse! Har du en god historie? Fagbladet Redderen modtager gerne tips til historier eller emner, som vi kan tage op. Henvendelse kan ske til redaktør Morten Andersen (se kontaktdata i kolofonen side 2). Bliv medlem af RAV Redder Af Verden er en organisation af professionelle brand- og redningsfolk, som gør en frivillig indsats for at hjælpe mennesker i udviklingslande gennem projekter og akutte indsatser. Se mere på Et års medlemskab koster 100 kroner. Indsættes på reg. nr konto nr REDDER AF VERDEN DANMARK

4 4 Redderen 34. årgang Nordjysk turbo på faglig frontpost i København Henrik Andersen, redder fra Lyngby, er ny fællestillidsmand i København Af Flemming F. Kyster Evnen til at lytte, være ærlig og ligefrem, nordjysk sindighed og ditto stædighed det er nogen af de personlige egenskaber, der efter eget udsagn kendetegner den nye fællestillidsmand for Falckredderne i København samt formand for Reddernes Faglige Klub København (RFK). 41-årige Henrik Andersen kaldet Turbo overtog posten fra årsskiftet efter Emil Kloster, og han er ganske klar over, at det tidligere har været temmelig opslidende samt øretævernes holdeplads at være faglig frontfigur i hovedstaden. Der har da også i de seneste år været ret hyppig udskiftning på posten, men det håber Henrik Andersen at kunne ændre på, uden naturligvis at kunne udstede nogen garantier. Kort om Henrik Andersen Født i Aalborg og opvokset i Støvring i Nordjylland Uddannet lastbilmekaniker hos DSB og senere godschauffør i DSB Startede som redder på Frederiksberg i Flyttede til Lyngby i 2000 valgt til tillidsmand i 2008 og fællestillidsmand fra årsskiftet Bor i Brønshøj og har computere og motorcyklen blandt fritidsinteresserne

5 Nr. 3 april Homogen faglig klub - Men forudsætningerne er i al fald til stede. Hvor RFK tidligere var præget af intern strid og fraktioner, har vi i dag en homogen og stærk faglig klub, hvor alle i bestyrelsen er i arbejdstøjet og trækker i samme retning. - Nogle formænd er blevet slidt op, fordi de ikke har kunnet eller villet uddelegere arbejdet, men det agter jeg at gøre, og jeg møder fantastisk stor opbakning og hjælpsomhed i bestyrelsen og tillidsmandsgruppen, fortæller Henrik Andersen. Han har med lidt betænkeligheder måttet sige farvel til den faste brandplads, han opnåede efter mange år som ambulancemand. Men han slår sig til tåls med, at han overenskomstmæssigt kan vende tilbage, når/hvis han stopper som FTR. Mange opgaver Blandt opgaverne på den nye fællestillidsmands skrivebord er at tage stilling til, hvad der skal ske med Reddernes Hus på Højnæsvej i Rødovre, ferieplanlægningen, spørgsmål omkring selvstyrende grupper med videre. - Desuden er der overraskende mange forholdsvis små personsager, som har vokset sig ud af proportioner. Jeg har haft held til at få nogle sager bilagt ved simpelthen at tage ud og tale med de involverede over en kop kaffe. Social ansvarlighed Hovedmålet for Henrik Andersens arbejde kan koges ned til, at kollegerne skal behandles ordentligt. Det gælder også dem, der er uheldige at ryge ind i sygdom eller arbejdsskader. - Social ansvarlighed ligger dybt i mig, og jeg tager meget gerne del i rundbordssamtaler med kolleger, der af den ene eller anden grund er kommet i klemme, understreger han. Den nye fællestillidsmand har i øvrigt allerede deltaget i et par bestyrelsesmøder i Reddernes Landsklub og er blevet rigtig godt taget imod, beretter han. Har du mødt en livredder..? Til en ny serie på TV2 med Mikkel Beha Erichsen som vært, søger TV2 mennesker, der er blevet reddet eller selv har grebet ind og reddet et andet menneskes liv. I programmet Tak fordi du reddede mit liv går de tæt på både den reddede, helten og selve hændelsesforløbet. Der søges derfor mennesker, der vil fortælle deres historie, og hjælpe os med at få flere danskere til at turde gribe ind og hjælpe andre. Det er den almindelige dansker, der søges, så hovedpersonen må ikke have arbejde som redder, brandmand, politimand eller lignende. Men måske er du som redder kommet ud til en ulykke eller tilskadekomst, hvor den tilskadekomne har modtaget en eller anden form for livreddende hjælp eller førstehjælp af en borger på stedet? Har du kendskab til en sådan hændelse, hører TV2 meget gerne herom på: eller tlf: Mange faldskader De kom godt og grundigt rundt på Danmarkskortet, medlemmerne af Falcks Sikkerhedsudvalg, som i slutningen af marts afholdt de såkaldte forårsmøder for arbejdsmiljøgrupperne rundt om i landet. Peter Sørensen, teknisk direktør, indledte med en kort status på arbejdsskadeområdet. Han oplyste, at 610 personer fik arbejdsskader i 2010, heraf halvdelen i ambulancerøret. Peter Sørensen måtte konstatere, at tallene havde bevæget sig den forkerte vej fra 2009 til 2010, og det var især den hårde vinter med is, sne og glat underlag, der trak tallene i uheldig retning. Således var antallet af faldskader steget kraftigt (faldskader udgør pt. knap 28 procent af alle skader i Falck), og mange af fald-uheldene sker i øvrigt inden for stationernes egen matrikel, oplyste Peter Sørensen. Han præsenterede et par forskellige løsninger til skridsikring af fodtøj og betonede, at der skal arbejdes med forebyggelse af faldskader, så man er forberedt, hvis der kommer endnu en hård vinter. Den 29. marts var sikkerheds-karavanen kommet til Odense, hvor det naturligt nok var de fynske stationer, der var repræsenteret i de fleste tilfælde med arbejdsmiljørepræsentant og stationsleder.

6 6 Redderen 34. årgang Paramedicinerne Kenneth Lübcke, Anders Nielsen og Peter Burholt mener ikke, de burde have ageret anderledes under opholdet på den arabiske halvø. Det arabiske eventyr løb ud i ørkensandet Nordjyske reddere vil ikke tage skylden for havareret helikopterprojekt Af Flemming F. Kyster Personaledirektør Steen Hjorth-Larsen var ret klar i mælet, da han i december på tillidsmandskonferencen i Silkeborg talte om udsendelse af ansatte til internationale opgaver. (Se Redderen nr. 1, 2011, side ) Om et udlandsprojekt i sommeren 2010 sagde han blandt andet: Vi gjorde det klart, at man skulle arbejde under de konditioner, der gælder i landet. Men man troede, man tog afsted inden i den Falck-badekåbe, man normalt har på, fordi den er tryg, varm og god. Og så ville det være en rigtig spændende oplevelse, for man havde lige lidt Falckpels på til at tage det værste ubehag. Men sådan var det bare ikke meningen, det skulle være. Meningen var, at man skulle prøve Saudi-vilkår, og det mener jeg også, de fik at vide, dem der blev sendt derned. Udtalelserne var møntet på den gruppe reddere, der i sommer drog til Abu Dhabi i et forsøg på at vinde en kontrakt til Falck i et lægehelikopterprojekt i Saudi-Arabien. Opholdet blev dog kort, og Falcks forhåbninger om en bid af kagen i det internationale projekt løb ud i ørkensandet. Blandt andre faktorer spillede det ind, forstod man på Hjort-Larsens indlæg, at redderne havde været en tand for krævende med hensyn til de forhold, de blev budt. Deres version Personaledirektørens udtalelser er faldet tre af de pågældende reddere så meget for brystet, at de har valgt at stå frem i

7 Nr. 3 april Redderen og fortælle deres version af eventyret på den arabiske halvø. - Vi er irriterede over at blive udstillet som småforkælede og som dem, der tabte projektet på gulvet og dermed ødelagde det for andre kolleger i fremtiden. Især fordi vi selv mener, vi har været yderst fleksible og gode ambassadører for Falck, siger de tre nordjyske reddere: Peter Burholt, paramediciner og ambulancesupervisor i Aalborg, Anders Nielsen, paramediciner i Hjørring og Kenneth Lübcke, paramediciner i Frederikshavn. Mange ubekendte Det hele startede i begyndelsen af juli 2010, da Falck via et opslag på intranet søgte behandlere/paramedicinere til et lægehelikopterprojekt i Saudi Arabien. - Det lød utroligt interessant, og det kunne være spændende at være med til at starte noget nyt op, fortæller Anders Nielsen om årsagen til, at han valgte at sende en ansøgning. Den nordjyske trio var blandt de heldige og dygtige, der blev udvalgt til projektet. Og blot to hektiske uger efter at have set opslaget, sad de i Københavns Lufthavn, klar til at rejse til Falcks træningscenter i Abu Dhabi i De Forenede Arabiske Emirater, hvor uddannelse og udvælgelse til helikopterprojektet skulle finde sted. - Så vi tog afsted med ekstremt kort varsel, uden at vide, hvad vi ville få i løn, hvor vi egentlig var ansat, og hvor lang tid det ville vare man havde bare sagt mellem 6 og 12 uger. Men vi var positive og indstillet på at gøre en rigtig god indsats, siger Kenneth Lübcke. Den store lobby i træningscentret i Abu Dhabi er ganske imponerende og rummer blandt andet en klassisk sort Falck-ambulance. Seks måneder? Efter landing i Dubai klokken fem om morgenen bliver danskerne kørt til træningscentret i Abu Dhabi, hvor man mildt sagt ikke virker forberedt på at modtage gruppen. - Vi sad fra syv morgen til tre eftermiddag og gloede. Der skete intet, beretter Peter Burholt. Redderne får oplyst, at indkvarteringsforholdene på centret pt. er så dårlige, at de ikke kunne bo der, og om eftermiddagen bliver de derfor kørt til et nærliggende hotel. På vej til hotellet bliver de af den sydafrikanske viceprojektleder spurgt, om de eventuelt kan blive i seks måneder, altså markant mere end de varslede 6-12 uger. Træningscentret er Falcks brohoved til Mellemøsten, der som bekendt blandt andet rummer en meget stor olieindustri.

8 8 Redderen 34. årgang De afviser det ikke, men spørgsmålet øger mistanken om, at der ikke videre godt styr på deres ophold... og det får de i høj grad bekræftet de følgende dage. To mand i én seng Fremme ved hotellet venter en overraskelse, der ikke just vækker jubel. Redderne får anvist værelser med én dobbeltseng og én dyne. - Det siger vi fra over for. Det her var bare ikke i orden. Vi er voksne mennesker og vi vil gerne behandles som sådan, vi skulle måske være der rigtig længe, understreger Anders Nielsen. Reaktionen fra den sydafrikanske viceprojektleder kommer danskerne til at møde adskillige gange både hos ham og andre i projektet i den efterfølgende periode: Han slår ud med armene og kan ikke rigtig gøre noget ved sagen. Enden på situationen bliver, at danskerne selv køber tre værelser. De er overbevist om, at Falck i Danmark vil forstå deres handling og refundere udlægget. Det skal tilføjes, at et værelse blot koster cirka 550 kroner, og de fortæller viceprojektlederen, at de naturligvis er klar til at bo på træningscentret, når indkvarteringsforholdene dér er bragt i orden. Stenhårde madrasser Ifølge de tre nordjyder var det tyrkiske team fagligt set agterlanternen på centret. Et kuriøst eksempel var, at alle deltagere havde skrevet under på, at de blandt andet beherskede engelsk og kunne svømme. Men under den såkaldte HUETdeligt bedre til at udstede løfter end til at indfri dem, og det skabte frustrationer. Dette havde ikke noget med den arabiske kultur at gøre, det var simpelthen den sydafrikanske leder, der tydeligvis ikke havde styr på det, påpeger trioen. Supervisor Ben Yones Essabar fra Gladsaxe, som taler arabisk, boede som gruppeleder et andet sted (Dubai by) end resten af gruppen, men han forsøgte efter bedste evne at få de ansvarlige til at lytte og reagere, uden helt at få hul igennem. Vant til fremmede forhold Ifølge den nordjyske trio viser deres CV, at de er vant til at begå sig i fremmede lande og kulturer, og at de bestemt ikke er kendt for at have primadonna-nykker. Anders Nielsen har således før han blev Falckredder rejst i utallige lande som montageleder inden for skibsaptering. Kenneth Lübcke har rejst i øst og vest som produktchef i Laerdal og var som ansat i Københavns Brandvæsen med i Udenrigsministeriets Task Force efter tsunamien i Sydøstasien i Endelig har Peter Burholt været udsendt for Forsvaret til Kosovo og Afghanistan samt deltaget i udviklingsprojektet i Nicaragua. Konstruktiv rolle - Vores tre sjællandske kolleger (Jan Kenneth Pedersen, Allan Pedersen og Henrik Weith, red.) havde lignende meget robuste baggrunde, så der er ingen af os, der har tendens til at klynke, understreger Anders Nielsen med et smil. Tværtimod spillede danskerne en Der var ikke rigtig nogen plan for uddannelsen, så danskerne var selv med til at få gang i den såkaldte HUET-træning (Helicopter Underwater Emergency Training). Efter et par dage med overnatning på hotellet stilles redderne i udsigt, at der nu er skaffet udmærkede sovefaciliteter på træningscentret. Madrasserne viser sig imidlertid ikke at være skiftet, og det var rent faktisk det, der var grunden til, at de skulle på hotel i første omgang. Der var intet ændret. Først efter et par dages kamp og klager lykkes det at få udleveret acceptable madrasser. Er I ikke for sarte? Må I ikke bare som det blev nævnt i Silkeborg acceptere de vilkår, der er lokalt på stedet? - Jeg mener bestemt ikke, vi er sarte, og vi krævede på ingen måde luksusforhold. Man kunne for vores skyld installere os i et beduintelt, hvis der bare var toilet og egen seng med en madras, man kunne sove på. Det synes jeg ikke er et urimeligt mindstekrav at have, påpeger Kenneth Lübcke. Han tilføjer, at når sagen kom til at fylde så meget, så var det fordi, ingen på centret formåede at lytte og HANDLE. Klagepunkterne kunne have været løst på ingen tid, men de ansvarlige var betymeget konstruktiv rolle, efterhånden som det stod klart, at uddannelsesprogrammet havde betydelige mangler. - Der fandtes ikke nogen plan, ikke noget ugeskema, og der skete ingenting. Så vi begyndte selv at arrangere noget undervisning. Undervisning blev planlagt i samarbejde med en nordmand (Bjørn). Han og Jan Kenneth forestod undervisning omkring helikopterdelen - i svømmehallen blev de tyrkiske reddere undervist i svømning. Kenneth og jeg underviste blandt andet i PHTLS principperne, for at sikre en fælles faglig platform, og andre underviste på andre felter, fortæller Peter Burholt. I den øvre ende Ud over danskerne var der redningsfolk fra Polen, Slovakiet, Norge, Tyrkiet og Sydafrika, som gerne ville gøre en god figur, så deres respektive selskaber kunne gøre sig håb om en kontrakt i det saudiske lægehelikopterprojekt. - Fagligt lå de danske paramedicinere klart i den øvre ende i det felt. Sydafrikanerne var i en klasse for sig, men derefter kom vi, vurderer jeg, og vi fik da også stor ros af en amerikansk paramediciner, som evaluerede deltagerne, siger Peter Burholt. Kuriøse eksempler

9 Nr. 3 april træning i bassinet (Helicopter Underwater Escape Training) var flere af tyrkerne i alvorlige vanskeligheder, fordi de ikke kunne svømme, og ved klasseundervisningen var der én engelsktalende tyrker, som så løbende oversatte for de andre. Til gengæld havde de som muslimer en afgørende kvalifikation, som de andre ikke havde, hvis der skulle flyves i de hellige byer Mekka og Medina de er nemlig forbeholdt muslimer. Ikke hjemsendt i unåde Efter et par uger får det danske team besked på, at de lige så godt kan tage hjem. - Det er vigtigt for os at understrege, at vi ikke blev sendt hjem i unåde. Der var bøvl med at få indrejsetilladelse til Saudi Arabien, og landet var alligevel ved at lukke ned i forbindelse med den forestående, månedlange Ramadan. - Der var kun udsigt til, at der blev startet én helikopter op inden Ramadanen og den skulle flyve ved Mekka og Medina. De helikoptere, der var tiltænkt os ikkemuslimer, skulle flyve i Riyadh, men det var man slet ikke klar til, fik vi at vide. Ledelsen kunne ikke få at vide af saudierne, hvornår de helikoptere var klar. - Det var de faktorer, der spillede ind, og ikke at man var trætte af os tværtimod fik vi mange pæne ord med på vejen. Vi kan ikke lade være med at undre os over, hvor personaledirektøren har fra, at det var vores egen skyld, at vi blev sendt hjem, for der er ingen ledere, der har talt med os siden hjemkomsten. Vi vil da også gene lige tilføje, at vores korpslæge jo havde fortalt os inden afrejsen, at der var Træningscentret i Abu Dhabi blev indlemmet i Falck-koncernen i maj 2009 og havde officiel åbning i starten af stor mulighed for, at vi ikke kunne komme ind i Saudi, påpeger Anders Nielsen. Andre blev valgt Noget senere viser det sig, at danskerne og nordmændene ikke er blandt de udvalgte til det saudiske projekt. - Vi kan ikke vide, hvilke kriterier man har valgt ud fra. Men jeg tør godt garantere, at vores ageren og faglighed ikke har trukket ned. - Måske spillede det ind, at vi ikke måtte så meget, som vi kunne. Vi var af korpslægen blevet indskærpet, at vi ikke måtte binde os til at bevæge os ud over vores danske kompetencer, og det fastholdt vi naturligvis loyalt. Men det gjorde os måske mindre anvendelige set med projektchefernes øjne, funderer Kenneth Lübcke. Ingen evaluering Under alle omstændigheder er paramedicinerne ikke imponerede over Falcks håndtering af efterspillet til det arabiske projekt. - Vi fik at vide, at der ville komme et evalueringsmøde senere på sommeren men der er intet sket. Derfor må Steen Hjorth-Larsen være en meget dygtig leder, når han kan udtale sig om vores indsats uden at have talt med os, lyder det tørt fra Peter Burholt. Redderne var også skuffede over at skulle igennem to måneders tovtrækning, før de kunne få deres udlæg på typisk 6000 til 9000 kroner pr. person dækket. En del af udlæggene var til mobiltelefon, som blev brugt til at afklare retningslinjer med Danmark, samt udlæg til forplejning. Vil tage afsted igen De tre paramedicinere understreger, at turen var en kæmpe oplevelse, trods humplerne på vejen. Og faktisk er de hvis nogle helt basale krav kan opfyldes klar til at tage afsted igen, hvis Falck kalder en anden gang. - Men det gør de nok ikke, griner Kenneth Lübcke og tilføjer: - Så må det være sådan. Vi har ikke noget at skamme os over. Vi forsøgte at holde Falcks værdier højt trods vanskelige vilkår, og vi var loyale over for korpslægen og korpset i det hele taget. Selv om meget gik skævt på turen, så rummede den også mange store oplevelser, blandt andet mødet med Dubai, som rummer alt fra vild luksus til konservativ islam.

10 10 Redderen 34. årgang I skolestuen på station Toftlund blev der lyttet opmærksomt til informationen om det præhospitale arbejde. Toftlund-redder tog initiativ til Lægeaften Praktiserende læger fik information om ambulancefolks arbejdshverdag og kompetencer Af Flemming F. Kyster En halv snes praktiserende læger fra det sønderjyske var mødt op, da paramediciner Allan Skjøth mandag den 14. marts bød velkommen til Lægeaften på station Toftlund. Selv om Falck lagde lokaler til og også donerede aftenspisningen, så var aftenen helt og holdent et Allan Skjøthprojekt, understregede den 45-årige paramediciner. Han sikrede sig dog, at formålet med aftenen, herunder indholdet i aftenens program, var aftalt og afstemt med ledelsen i Falck Region Syd inden invitationerne blev sendt ud og aftenen afviklet. - Jeg har brygget på ideen igennem nogen tid. Vi ambulancefolk har et rigtig godt samarbejde med områdets praktiserende læger. Men hvis I får større indblik i vores præhospitale opbygning, vores uddannelse og kompetencer med videre, så kan det blive endnu bedre til gavn for patienterne, som det hele jo handler om, fortalte Allan Skjøth om baggrunden for initiativet. Godt med kendskab Hvis eksempelvis en praktiserende læge vurderer, at en patient bør indlægges, så kan det være en fordel at kende niveauerne i det præhospitale setup, påpegede Toftlund-redderen. Han nævnte et konkret eksempel på, at man kunne have sparet en patient med lungeødem for noget transport, hvis en paramediciner med den vanddrivende medicin Furix i tasken var blevet tilkaldt med det samme. Godt samarbejde Også paramediciner-kollega Hans Petersen fra Skærbæk mente, at et godt kendskab til det moderne præhospitale arbejde kan være til gavn for de praktiserende læger og dermed patienterne. - Da jeg startede for 33 år siden, havde vi vand og ilt med til patienterne, og vi vidste egentlig ikke, hvorfor vi gav ilt. I dag er virkeligheden heldigvis en HELT anden, og samtidig har vi en bedre

11 Nr. 3 april dækning med ambulancer, akutbiler og lægebiler end nogensinde, sagde Hans Petersen. Han understregede, at der i det sydvestjyske allerede er et rigtig godt samarbejde med de praktiserende læger, som redderne jævnligt konfererer med om patienter. Ikke politisk Inden Allan Skjøth fortsatte med sit indlæg, understregede han, at hans ærinde var rent fagligt, ikke politisk. Hvilke faggrupper der skal gøre hvad i det præhospitale har han en holdning til, men det var ikke aftenens tema, betonede han. Herefter redegjorde han kort for emner som: Primærambulancens bemanding Assistent, behandler og paramediciner Uddannelsernes indhold og varighed Kompetencer og vedligeholdelse af samme Samarbejde med lægebiler Telemedicin Skadestedslære God spørgelyst Undervejs var der god spørgelyst og gode drøftelser mellem de praktiserende læger og de tilstedeværende reddere. Snakken gik blandt andet på tilgangen til patienterne, som naturligt nok er noget forskellig. Hos de praktiserende læger forventer patienten at få en diagnose, mens ambulancefolkene fokuserer på at handle og behandle hurtigt ud fra hændelsesforløbet, sammenholdt med de fundne symptomer og observerede/ målte værdier. Ud fra disse informationer påbegyndes der således en relevant behandling og stabilisering, der skal sikre, at patienterne kommer frem til sygehuset i bedst mulig stand. Der var dog også fællestræk i faggruppernes arbejdshverdag, blandt andet udfordringen med stamkunder, som lægger beslag på mange ressourcer og ofte i virkeligheden angler efter opmærksomhed. Det store antal 12-punkts EKG er, som ambulancefolkene udtager, gjorde indtryk på de fremmødte læger. Én sagde med et glimt i øjet at han hellere ville have ambulancefolk til at granske sit eget EKG end kollegerne i lægehuset. Praktiserende læge Rita Birkeland (tv) fik et godt udbytte af aftenen arrangeret af paramediciner Allan Skjøth (th). Efter indlægget og debatten gik forsamlingen til garagen, hvor der var arrangeret en præsentation af akutbilen, akut- og medicintasken med videre. Meget givende Læge Rita Birkeland fra Lægerne Vestergade i Toftlund roste efterfølgende initiativet. - Jeg synes, det har været meget givende. Jeg deltog på et tidspunkt i et arrangement på Falcks vagtcentral i Kolding, hvor vi hørte om den præhospitale opbygning, men det går hurtigt på det område, så det var fint at blive opdateret. - Ambulancefolk og praktiserende læger har forskellige indgangsvinkler og tænker forskelligt, så det er alle tiders, at vi lærer hinanden bedre at kende. Det er mit indtryk, at redderne er meget dygtige til at klare opgaverne med masser af sund fornuft og overblik, lød det fra Rita Birkeland. Hun fik lige som de øvrige læger udleveret ambulancefolkenens actioncards, så de nemt kan have overblik over deres procedurer, kompetencer og mediciner. Også i Tønder Ambulancefolkenes værktøjskasse blev nysgerrigt studeret. Allan Skjøth vil, efter aftale med ledelsen, gennemføre endnu en lægeaften i maj, nemlig hos en gruppe læger i Tønder, som ikke kunne deltage i Toftlund. Hvis reddere rundt om i landet bliver inspireret til at afholde en lignende informations-/lægeaften, så bidrager Allan Skjøth gerne med sine erfaringer. Han kan træffes på mail:

12 Redderen 34. årgang Den nye ambulancebeklædning Den nye ambulancebeklædning har givet anledning til debat og kritiske røster. En del af kritikken er af subjektiv (personlig) karakter og omhandler bl.a. beklædningens udseende m.v. Kritikken omhandler også objektive elementer som f.eks. radiolommens størrelse og placering. Vilkårene for formanden for Falcks jobbekædningsudvalg er, at der lige så mange meninger og holdninger til jobbeklædningen, som der er medarbejdere i Falck. Smag og behag er forskellig og vanskelig at diskutere. Det vil derfor aldrig være muligt at imødekomme alles ønsker, bl.a. fordi der også er en række funktionelle krav som jobbeklædning skal opfylde. Med nærværende artikel vil jeg søge at fortælle historien om, hvorfor den nye ambulancebeklædning er blevet, som den er. Da Falck vælger at skifte jobbeklædningsleverandør for at få mere værdi for pengene, får jobbeklædningsudvalget til opgave at sikre, at ambulancebeklædningen hos den nye leverandør produceres 1:1. Det vil sige som tro kopi af den ambulancebeklædning, som medarbejderne hidtil har kendt. Jobbeklædningsudvalget var bekendt med, at der forelå flere forbedringsønsker til ambulancebeklædningen fra brugerside. Da ambulancebeklædning bl.a. skal certificeres efter EN 471 (synlighedscertificeres) er større ændringer ikke noget, man bare lige gør, da certificeringen er omkostningskrævende og tager tid. Jobbeklædningsudvalget fandt derfor at et skifte af leverandør var en mulighed for at få foretaget større justeringer, når nu den nye leverandør under alle omstændigheder skulle i gang med certificering. Udvalget fik tilsagn om, at kunne der inden for en løsning 1:1 (farvesammensætning, herunder specifikationer og krav måtte der ikke røres ved) få imødekommet nogle af de ønsker til forbedringer, der var, så måtte udvalget gerne medtage disse i forbindelse med leverandørskiftet. Kendte større ønsker var bl.a. aftageligt for og ærmer samt en anden kravekonstruktionen på vinterjakken, da regn løb ind ved den udadvendte krave med hætte. Ønsket om aftageligt for og ærmer har sit udspring i, at den hidtidige ambulancebeklædning bestod af en tynd sommerjakke (et lag) og en tyk foret vinterjakke (to lag). Fra flere sider blev der tillige givet udtryk for, at der manglede en jakke, der dækkede forårs- og efterårsmånederne bedre. Videre havde der med den gamle ambulancebeklædning været flere kvalitetsproblemer, bl.a.: at den metervare, der blev anvendt, varierede betydeligt fra produktion til produktion, at der på visse partier var betydelig farveblegning, at kvaliteten på logotryk var dårlig og at konstruktionen med plastlomme til ID-kort var uegnet til formålet. Ud over de kendte ønsker til forbedringer tilbød den nye leverandør at lade sin designer følge redderne for at få et førstehåndsindtryk af, hvordan ambulancebeklædning bliver anvendt samt hvilke ønsker medarbejderne havde. Dette skete i foråret 2010 på flere stationer på Sjælland. Et af de input, designeren kom tilbage med, var bl.a. funktionaliteten på buksen, hvor medarbejdere udtalte, at buksen var mindre egnet til siddende arbejde, herunder arbejde, hvor man ligger på knæ for at arbejde med patienten. Videre blev hygiejnekrav drøftet i forbindelse med udvikling af den nye beklædning. Med forestående akkreditering af ambulancetjenesten vil der med stor sandsynlighed komme krav om, at Falck kan dokumentere sin håndtering af hygiejnen i ambulancetjenesten, herunder vaskeprocessen på ambulancebeklædning. Med de samlede input samt den ramme, der var givet (1:1 løsning), blev der udarbejdet forslag til ny ambulancebeklædning. Prototypen blev præsenteret for sikkerhedsudvalget i sommeren Følgende objektive forbedringer kom med: Der blev valgt en bedre metervare (større slidstyrke og rivstyrke end den tidligere). Metervaren er vand- og smudsafvisende som hidtil. Der blev valgt en bedre indfarvning (mindre blegning) Der blev valgt en bedre kvalitet refleks. Der er valgt en bedre kvalitet for logotransfers. Beklædningen blev af hensyn til dokumentation af hygiejnen i forbindelse med forestående akkreditering forberedt til industrivask, hvilket bl.a. betyder, at alle knapper skal være skjulte, når de er knappet. Der er foretaget test på ovennævnte objektive kriterier og draget sammenligninger mellem gammel og ny ambulancebeklædning. På alle de målbare parametre er den nye ambulancebeklædning derfor uden tvivl af højere kvalitet end den tidligere. Vedrørende de mere subjektive (den personlige oplevelse af beklædningen) og funktionsmæssige kriterier blev der foretaget følgende ændringer: På jakken blev der indført en udvendig brystlomme. Under brystlommeklappen blev bl.a. monteret en D-ring således ID kort kan hæftes herpå, og vippes ind i lommen under reddernes udførelse af opgaver. På vinterjakken blev der indført aftageligt for og aftagelige ærmer (godkendt i sikkerhedsudvalget). Jakken er trelags, således den dækker hullet forårs- og efterårsmånederne, hvor den ved at fjerne vinterforet, kan gøres 2 lags.

13 Nr. 3 april På vinterjakken blev der indført inderlommer under smækken, således man ikke skal lyne jakken op for at komme til lommerne. Kravekonstruktionen på vinterjakken blev ændret og hætten gjort aftagelig. Dette for at minimere problemstillingen med, at regnvand løber ind ved kraven. Det er nu op til den enkelte om man vil have hætte monteret i/på jakken. Indsnøringen i livet blev flyttet ned nederst på jakkerne. Indsnøring i livet har udelukkende den funktion, at den giver jakken facon. I relation til krav til yderbeklædningsbeskyttelse mod vejrlig har en indsnøring i livet ingen effekt. Det har en indsnøring nederst på jakken derimod. Buksen fik en anden facon (rundskåret frem for lige skåret) i livet, således den har en bedre pasform til et bredere udsnit af kropsformer, her under bedre imødekommer behovet for pasform til kvinder. Der kom mere vide i benene, herunder blev benene syet i en facon, hvor der er taget lidt ind på bagsiden og lagt lidt på forsiden for at i møde komme kravet til pasform ved siddende og knælende arbejde såkaldte ergonomisk formede bukseben. Lommen bag på buksen blev fjernet, da vurderingen var, at behovet var ringe. Videre er det under alle omstændigheder generende at have noget i baglommerne, når man arbejder siddende (chauffør og i bårerummet). Brugen af velcro er søgt minimeret, da velcro er mindre hygiejnisk. Det skal dog tilføjes, at brug af velcro grundet de mange funktionsmarkeringer ikke har kunnet undgås, da der ikke findes alternativ pt. Videre har velcro funktionsmæssigt nogle fordele frem for f.eks. knapper. Metervaren er som nævnt smuds- og vandafvisende, men jobbeklædningen er ikke vandtæt, hvilket den tidligere ambulancebeklædning heller ikke var. Den tidligere vinterjakke er dog konstrueret i en mere vandafvisende metervare, som dog kun tåler vask ved 40 grader (overholdt således ikke nuværende krav til vasketemperatur på 60 grader)) og er mindre flammehæmmende. I relation til vandtæthed, så modarbejder den megen brug al velcro på jakkerne til funktionsmarkeringer beklædningens vandtæthedsegenskaber, da de mange syninger bryder overfalden. Radiolommen blev ændret og flyttet højere op efter ønske fra bl.a. Region Sjælland I relation til temperaturkomfort, har jobbeklædningsudvalget valgt at lægge det anerkendte princip om lagdelt beklædning til grund (en svedtransporterende beklædning mod kroppen; en isolerende og fugtoptagende mellembeklædning og yderst en vind- og vandafvisende yderbeklædning). Til medarbejdere i teknisk tjeneste betyder det, at der tilbydes to typer højkvalitet tynd termo-/sportsundertøj, flere typer mellembeklædning i form af skjorter, T-shirts, trøjer m.v., og som afslutning vind- og vandafvisende yderbeklædning. Videre er ambulancebeklædningen forsynet med de logoer og funktionsmarkeringer som ambulancecheferne i de 5 regioner har anmodet om og godkendt. Det er denne kendsgerning, der fik Falck til at afsøge markedet for jobbeklædning og som resulterede i skift af jobbeklædningsleverandører pr. 1. januar Lader Falck stå til ender Falck med ikke længere at være konkurrencedygtig og risikere at tabe hele eller yderligere dele af ambulancetjenesten i et kommende udbud. Vi må ikke glemme, at havde svenske Samariten kunnet rejse kapital til at komme i gang i Danmark havde Falcks ambulancetjeneste været reduceret væsentlig i forhold til den nuværende situation. Det er ikke sikkert at Falck er så heldig i et kommende udbud. Flere af de ønsker om ændringer, der var til ambulancepåklædningen, er således søgt imødekommet. Der er foretaget test, og på denne baggrund er valgt bedre metervarer, reflekser, logotransfers m.v. Ligeledes har Falcks i udviklingen skullet overholde diverse krav til jobbeklædning. Der har således været mange krav og ønsker, som har skullet mødes. Flere har været modstridende andre har ikke kunnet fraviges. Det er altid positivt, nå man får feedback på det man er involveret i også når den er mere kritisk. Jobbeklædningsudvalget har således allerede på et møde den 15. marts 2011 evalueret den kritik, der er kommet. At skrue tiden tilbage eller for den sags skyld at finde en tredje model ambulancebeklædning er efter min vurdering ikke gennemførlig. Falck er indstillet på at videreudvikle beklædningen med baggrund i de erfaringer, der høstes ved den praktiske anvendelse af beklædningen. Der er således allerede iværksat en evalueringsproces med leverandøren. Da selv mindre ændringer kan medføre, at beklædningen skal recertificeres og Falck er nødt til at respektere leverandørens produktionsproces, kan eventuelle ændringer/justeringer ikke gennemføres fra dag til dag. Afslutningsvis skal det nævnes, at Falck har igangsat en proces, der gerne skal munde ud i, at Falck kan efterkomme hygiejnekravene til ambulancebeklædningen i den forestående akkrediteringsproces. At efterkomme hygiejnekravene er ikke ligetil. Mange faktorer spiller ind, bl.a. vasketemperatur, vaskemiddel, fibrene (hvilket materiale beklædningen er lavet af) samt selve vaskeprocessen. Lars Holm Sørensen Formand for jobbeklædningsudvalget Lars Vester Pedersen Redningsdirektør En af erfaringerne fra seneste udbudsrunde på ambulancetjenesten i Danmark er bl.a., at Falck er nødt til at have fokus på samtlige omkostningselementer, herunder omkostningen til jobbeklædning. Det er ikke noget ønske om at slække på de ansættelses- og arbejdsmæssige vilkår, men omkostningen til øvrige elementer kan være afgørende for, om Falck vinder eller taber ambulanceudbud.

14 14 Redderen 34. årgang Temamøde om ambulanceudbud Reddere fra Falck og Responce i interessant dialog med politiker fra Region Midtjylland Af Flemming F. Kyster Et halvt hundrede midtjyske reddere var samlet, da Reddernes Udviklingssekretariat (RUS) den 8. marts afholdt temamøde om status på ambulanceområdet efter udbuddet i Region Midtjylland. Mødet blev afholdt på Scandic Bygholm Park i Horsens, der er hjemby for den forholdsvis nye ambulanceoperatør Responce. De gul- og grønklædte Responce-reddere var da også godt repræsenteret på mødet, som oprindelig havde den socialdemokratiske regionspolitiker Anders Kühnau på gæstelisten. Han meldte dog afbud blot to døgn før mødet, men heldigvis lykkedes det RUSmedarbejder Mikkel Andersen at finde en afløser med meget kort varsel, nemlig Anders Vistisen, regionsrådsmedlem for Dansk Folkeparti. - Jeg er ganske vist ikke socialdemokrat som Anders Kühnau, men jeg har taget rød skjorte på, så jeg håber, det går, spøgte Anders Vistisen, som er DF s ordfører på det præhospitale område. Skal finde balance Regionsrådsmedlemmet erkendte i sit oplæg, at tilhørerne givetvis havde større konkret viden om det præhospitale område end han selv. Men de store linjer havde han som politiker en vis indsigt i, og han tøvede ikke med at kalde regionens første ambulanceudbud uhensigtsmæssigt. Det gjaldt blandt andet det faktum, at Samariten blev tildelt en stor ambulancekontrakt trods et temmelig spinkelt økonomisk fundament. - Ved en anden lejlighed krævede regionen en egenkapital og en omsætning på 100 millioner kroner, for at kunne byde ind på bygningen af et sundhedshus i Skive til 12 millioner kroner. Så er der ikke mange lokale håndværksmestre, der kan være med, sagde Anders Vistisen med et smil. Kravene til bydere ved ambulanceudbud bør være et sted mellem disse to yderpunkter, mente DF-politikeren.

15 Nr. 3 april Der skal være en vis økonomisk robusthed og erfaring til stede, når det gælder et område, der er så vitalt for borgernes tryghed, understregede han. Anders Vistisen, DF-politiker i regionsrådet i Region Midtjylland. Mere rammestyret Anders Vistisen tilføjede, at et kommende udbud efter hans mening meget vel kunne blive mere rammestyret og mindre detailstyret end hidtil: - Spørgsmålet er, om regionen skal bestemme, hvor de enkelte enheder skal stå. Var det ikke bedre at opstille nogle mål, og så lade jer operatører, som har ekspertisen, bestemme, hvordan disse mål nås på den mest effektive måde. Jeg tror, større frihedsgrader vil give bedre udnyttelse af køretøjer og medarbejdere, bemærkede politikeren. Han erklærede sig også åben for at lade entreprenørerne samarbejde om at drive vagtcentralen, som det blandt andet praktiseres i Region Sjælland. Ikke for enhver pris Politikeren blev spurgt, hvad regionen efter hans mening havde fået ud af udbuddet. Omkostningerne på området er steget markant et beløb på 100 millioner kroner har været nævnt men har det været det hele værd, lød spørgsmålet. Anders Vistisen replicerede, at udbud kun skal gennemføres, hvis de medfører lavere pris eller større kvalitet. - Hvis ingen af disse ting opnås, så skal vi lade være - vi skal ikke lave udbud for enhver pris, og tilmed er det meget bekosteligt at udarbejde EU-udbud, konstaterede politikeren, der selv er stud.jur. Regionen skal dog ikke selv hjemtage opgaven den har til fulde vist, at den ikke egner sig som vognmand, mente Anders Vistisen med henvisning til et konkret eksempel. Måske partnerskab Hvis det viser sig, at Danmark er for lille et marked til at opnå lavere pris eller højere kvalitet gennem udbud, så skal der findes en anden model eventuelt en form for partnerskabsaftaler, mente DF eren. I debatten blev det også nævnt, at redderelever risikerer at blive tabere i udbudsspillet. I sidste del af en udbudsperiode risikerer man, at entreprenører stopper for elevtilgang for det tilfælde, at de mister kontrakten ved næste udbud. Men det problem måtte man kunne skrive sig ud af i udbudsbetingelserne, mente Vistisen, som gerne ville se på modeller for, hvordan man kunne sikre eleverne på en fornuftig måde. Planen forsvandt Anders Vistisen gav i øvrigt et interessant indblik i det politiske slutspil omkring det præhospitale setup i Region Midtjylland. Som bekendt var der planer på bordet om at satse massivt på blandt andet paramedicinere, sådan som det sker i Region Sjælland. Men meget sent i forløbet viste det sig pludselig, at et flertal med Socialdemokraterne i spidsen havde valgt at frede hele akutstrukturen. - Vi fik bare at vide, at der ikke var mere at tale om, berettede Anders Vistisen, som var stærkt utilfreds med ikke at få efterprøvet nogle af de kostbare elementer i Region Midts akutstruktur. Kommer med tiden Aftenens ordstyrer var Mikkel Andersen fra RUS. Han er dog overbevist om, at tiden arbejder for flere paramedicinere og akutbiler, fordi reddernes kompetencer er støt stigende, mens de økonomiske rammer til dyre løsninger ikke kan vedblive med at holde, mente politikeren. Han sluttede med at takke for de mange gode input fra dem, der i praksis varetager det præhospitale arbejde hver dag. - Det er vigtigt, at vi politikere kommer ud og møder dem, der har den daglige indsigt. Det gør os i stand til at træffe bedre beslutninger, fastslog Anders Vistisen.

16 Frivilligt mandskab til Falck stationen på FDF Landslejr 2011 Har du lyst til at bruge nogle dage for foden af Himmelbjerget i perioden juli 2011 som brand- eller ambulancemand. Så er der brug for din hjælp på lejrens Falck station. Tag bare familien med! FDF Landslejr 2006 Vi har brug for følgende personale: Ambulanceassistenter, -behandlere eller paramedicinere. Brandmænd og holdledere. Stationen står for lejrens brand- og ambulanceberedskab. Der er på lejren et hospital, hvor patienterne køres til. Der regnes med et deltagerantal på ca plus besøgende. Hvis du er på landslejren, som deltager med din lokale FDF kreds og har lyst til at hjælpe ved f.eks. lejrbål og ved spidsbelastninger, vil vi også gerne høre fra dig! Tilmelding: senest 1. maj 2011 på: Oplys: kompetence, ankomst, afrejse, tlf. nr., adresse og hvor mange I kommer. På lejren skal du selv sørge for f.eks. telt eller campingvogn til overnatning. Først i juni 2011 vil du modtage nærmere besked om lejren. e Er der spørgsmål, er du velkommen til at ringe eller skrive. Håber dette har din interesse! Hilsen Falckredderne Lars Nielsen, Falck i Randers tlf Kim Wemmelund, Falck i Hinnerup tlf Station Julsø juli 2011

17 Nr. 3 april Sidste farvel til Sikorsky-helikoptere De gamle S-61 Sea King-redningshelikoptere har været i luften for sidste gang I 45 år var det S-61 Sea King-helikoptere, der blev brugt ved SAR-missioner (Search and Rescue). Men i juni måned 2010 blev de sidste S-61 ere sendt på pension, idet nye EH101 Merlin-helikoptere overtog tjansen. S-61 erne har siden været opbevaret ved Helikopter Wing Karup og har kun været i luften i forbindelse med vedligehold, men det er altså også slut nu, har Forsvarets U-276 i tirsdagens regn og blæst, som BOY kalder rigtigt SAR-vejr. (Foto: Kim Zimmermann) Materieltjeneste besluttet. Det skriver forsvaret.dk. I starten af april var tre af de i alt fire funktionsdygtige eksemplarer i luften for sidste gang, og tirsdag den 5. april, var turen så kommet til den sidste Sea King ved navn U-276. Vemod og glæde Efter 33 år og 5300 flyvetimer som SARpilot i netop S-61 Sea King, var det kaptajn A. B. Thomsen (BOY), der sad ved styrepinden på den absolut sidste flyvetur. Den øvrige besætning bestod af kaptajn Bo B. Larsen (BRU) som andenpilot, oversergent Frank Olsson som 1.-tekniker og oversergent F. M. Hansen som tekniker. Turen varede 40 minutter, og kl landede helikopteren for sidste gang på Flyvestation Karup. - Jeg ville gerne være den, der fløj den sidste tur i helikopteren, da jeg havde en del at sige farvel til efter 33 år, fortalte BOY, der går på pension 1. maj. Besætningen havde kedeligt vejr til den sidste tur, og det ærgrede dem lidt, men på den anden side var det rigtigt SAR- Ved landing blev BOY modtaget af chefen for Helikopter Wing Karup, oberst Jørgen Christensen. (Foto: Flyvevåbnets Fototjeneste) vejr med regn og blæst, som de havde oplevet så mange gange før, når de fløj ud, forklarede BOY, så der var også noget rigtigt ved det. - Det er både vemodigt og glædeligt at skulle sige farvel til helikopteren, sagde BOY. - Lidt vemodigt for mig personligt, men glædeligt for det mandskab, der nu arbejder med de nye redningshelikoptere. De er et stort fremskridt, sluttede kaptajnen. Paramedicinernes Dag Dansk Præhospital Uddannelsescenter i Silkeborg lægger hus til, når der lørdag den 7. maj for første gang afholdes Paramedicinernes Dag. Det er Dansk Paramedicinsk Selskab (DPMS), der står bag initiativet, og formålet er, at paramedicinere på tværs af regionsgrænser får mulighed for at mødes i et uformelt forum, samt at sætte fokus på paramedicinerne over for pressen og andre indbudte. Dagen byder på en konference, hvor interessante aktører inden for det præhospitale område kommer med indlæg. Spændende program Efter velkomst ved DPMS-formand Morten Kelsen og DAPUCleder Karen Rode, kan deltagerne høre Lægeforeningens formand Mads Kok Hansen, som beskriver det præhospitale landskab set med Lægeforeningens øjne. Læge og projektansvarlig Per Lambert taler om Intubation en paramedicinsk kompetence?, og præhospital chef i Region Sjælland, Benny Jørgensen, gør status og præsenterer visionerne bag regionens nyskabende præhospitale setup. Endelig vil folketingskandidat og ambulancebehandler Finn Thranum (V) tale om det præhospitale setup på landsplan set med politiske øjne. Udstilling I pauserne samt et par timer efter konferencen kan deltagerne besøge en række udstillere, som præsenterer det nyeste udstyr på det præhospitale område. På udstillingen bliver der mulighed for at deltage i demonstrationer samt at prøve udstyr og teknikker. Medlemmer af DPMS kan tilmelde sig via dpms.dk eller på senest den 29. april med oplysning om navn, mailadresse, region og mobiltelefonnummer. Af Flemming Kyster

18 18 Redderen 34. årgang Det går flyvende for lufthavnens travle Falckstation Falck har hjulpet flypassagerer i Københavns Lufthavn i Kastrup i snart tre år Af Flemming F. Kyster På Amager kan man finde en Falckstation, som skiller sig markant ud fra alle andre. Det er naturligvis stationen i Københavns Lufthavn i Kastrup (CPH), der er tale om. Fysisk er det korpsets vel nok mindste station, men mandskabsmæssigt er det en af de store: - Vi er seks ledere, 69 fastansatte og en snes timelønnede, fortæller stationsleder Birger Post. Medarbejderne er organiseret under 3F/CF som assistancereddere med de nødvendige lokalaftaler. Opgaven består i at yde assistance til rejsende, som på grund af handicap eller andet ikke selv kan klare turen gennem lufthavnen. Denne High-Loader er nok det mest usædvanlige specialkøretøj i Falck-flåden.

19 Nr. 3 april et godt miks af alt fra ældre reddere til unge med gymnasie- eller servicebaggrund. Der er også flere med udenlandsk baggrund, og tilsammen udgør vi et harmonisk team. Der er en helt anden stemning på stationen, end der var i Hvidovre. Ikke at den var dårlig i Hvidovre, bare anderledes, konstaterer Finn Juul Nielsen. Falckfolkene kan sørge for, at rejsende kan komme hele vejen fra flysædet og til metro, tog eller parkeringshus eller omvendt. Denne service udspringer af EU-regler om, at alle borgere skal have lige mulighed for at rejse. Mange roser Birger Post har været med fra starten på den anderledes og spændende kontrakt, som Falck indgik i Stationen åbnede officielt i juli 2008 og runder således tre år til sommer. Og lige fra start er det faktisk gået flyvende, mener stationslederen. - Vi har et rigtig godt samarbejde med CPH, og vi får mange roser for kvaliteten i arbejdet - også mange gode tilbagemeldinger via gæstebogen, beretter Birger Post. I øvrigt er det ikke kun folk med handicap, man hjælper. Også eksempelvis asiater, som hverken forstår engelsk eller det vestlige skriftsprog på skiltene, kan man assistere på turen gennem lufthavnen. Harmonisk team Finn Juul Nielsen erkender, at det i starten var lidt svært at undvære det ret frie liv i et Falck-køretøj ude på gader og stræder. Men det er ikke slet noget, han tænker over længere. - Jeg befinder mig rigtig godt her. Jeg synes, der er en god stemning mellem ledelse og medarbejdere og os kolleger imellem. Vi er en selvstyrende enhed med Glade for hjælpen Den gode stemning bliver naturligvis ikke dårligere af, at brugerne er så tilfredse og taknemmelige for hjælpen. - Vi får en del breve, hvor rejsende takker for god service, og flyselskaberne herude sætter også stor pris på os. Det er selvfølgelig med til at øge arbejdsglæden yderligere, siger tillidsmanden. Han medgiver, at der også findes nogle få passagerer, som bruger servicen på en måde, som ikke er tiltænkt, men det kan redderne sagtens rumme. - Det er heldigvis et lille fåtal, og de gode oplevelser overgår langt de mindre gode, fastslår Finn Juul Nielsen. Godt kredsløb Han vurderer, at en halv snes af kollegerne er tidligere reddere. Jobbet hos Falck CPH indebærer lange gåture rundt i lufthavnen (typisk fem-ti kilometer pr. vagt), men det er mindre fysisk og psy- Spændende arbejdsplads Heller ikke assistance-reddernes tillidsmand, Finn Juul Nielsen, har mange kritiske bemærkninger at komme med om arbejdshverdagen i lufthavnen. - Det er en utrolig spændende arbejdsplads. Man møder interessante mennesker fra hele verden, og der er nye udfordringer hver dag, siger Finn Juul Nielsen. Den 51-årige tillidsmand har en baggrund som redder på station Hvidovre, men for halvandet år siden skiftede han til Falck CPH, som ligger 10 minutters kørsel fra hans hjem på Amager. - Det har jeg ikke fortrudt. Det er en anden måde at være Falckmand på, men det er stadig omsorgen for patienten som så herude kaldes PRM, Person med Reduceret Mobilitet som er det centrale, siger Finn Juul Nielsen.

20 20 Redderen 34. årgang kisk krævende end eksempelvis ambulancearbejde. Derfor er det en god seniorstilling for reddere, som er mætte fysisk og/eller mentalt efter mange år i ambulancetjenesten. Trafikken går dog også den anden vej, oplyser tillidsmanden. Flere unge medarbejdere på CPH stationen er nemlig blevet så interesserede i Falck og i redderfaget, at de er startet på redderuddannelsen i det almindelige Falck-system. Specielt køretøj Tillidsmand Finn Juul Nielsen. Lige som stationen i lufthavnen er speciel, er udstyret og køretøjerne også specielle. Således råder man blandt andet over syv golfvogne, og man har også maskinen kaldet Columbine til patienthåndtering ud og ind af fly. Desuden benytter redderne sig af forskellige andre tekniske hjælpemidler for at undgå tunge og skæve løft. Mest spektakulær er den såkaldte High-Loader, der minder om en container på en stor lift. High-Loaderen kan køre helt frem til flydøren mere end fem meter oppe, således at passagerer i kørestole kan trille direkte på eller af flyet. Den kan rumme op til 12 kørestole ad gangen. Sparer løft High-Loaderen sparer løft på trapper, som er noget af det mest belastende, så den betyder en stor aflastning for medarbejderne, siger Finn Juul Nielsen, som har været med til at justere og tilpasse high-loaderen sammen med kollegaen Helge Sparlund, så den opfylder kollegernes og passagernes behov bedst muligt. Stationsleder Birger Post med gæstebogen, som rummer mange roser fra taknemmelige passagerer. - Der er generelt meget stor lydhørhed over for at opfinde eller afprøve løsninger, som kan lette vores hverdag, så også på arbejdsmiljøsiden er det et meget konstruktivt samarbejde, vi har med ledelsen, lyder det fra tillidsmanden. Falck har kontrakt på assistanceopgaven i lufthavnen frem til foreløbig Fakta om ordningen I juli 2008 trådte Københavns Lufthavns serviceordning til rejsende med et handicap i kraft. Ordningen, der også omfatter andre europæiske lufthavne, skyldes EU-regler, der skal sikre personer med nedsat mobilitet samme muligheder som andre flyrejsende I Københavns Lufthavn varetages opgaven af Falck, der har indrettet Falckstation / assistancecenter centralt i lufthavnen Servicen omfatter blandt andet assistance hele vejen gennem lufthavnen fra ankomststed metro, tog, taxa eller parkeringshus - til den handicappede sidder i flysædet eller omvendt. Herunder evt. hjælpe med check-in, bagage, hjælpemidler, paskontrol, op- og nedbæringer i fly med mere Også handicappede passagerer i transit hjælpes fra fly til fly Hvis der er ventetid, kan redderne henvise til handicaploungen, hvor passageren kan hvile sig Der er syv Callpoints (mødesteder) i lufthavnsområdet, hvor rejsende med behov for hjælp kan melde sig, hvorefter Falcks vagtcentral i lufthavnen sender assistance i form af en redder Passageren skal bestille serviceordningen sammen med billetten. Er der ikke bestilt forlods, har Falck op til 45 minutter at løbe på.

Hans-Henrik Sørensen. Rejsebreve fra NEW ZEALAND

Hans-Henrik Sørensen. Rejsebreve fra NEW ZEALAND Hans-Henrik Sørensen Rejsebreve fra NEW ZEALAND 1 Hans-Henrik Sørensen Rejsebreve fra NEW ZEALAND 2 Forord Fra oktober 2007 til januar 2008 foretog jeg sammen med min daværende kone, Susanne Høegh, en

Læs mere

Studietur til Medical Services

Studietur til Medical Services 2014 Studietur til Medical Services Anders Vikke Falck 1. Indledning Efter at have fået tildelt Erik Falcks studielegat faldt valget på at besøge Medical Services LTD. Medical Services er en engelsk virksomhed,

Læs mere

Idékatalog til Kollegaens Dag 2011

Idékatalog til Kollegaens Dag 2011 Idékatalog til Kollegaens Dag 2011 Hvordan kan I fejre Kollegaens Dag? Alle kan være med til at fejre Kollegaens Dag det kræver ikke andet end lysten til at gøre noget positivt for og med sine kollegaer.

Læs mere

K E N D E L S E. i sag nr. 416/05. afsagt den ******************************

K E N D E L S E. i sag nr. 416/05. afsagt den ****************************** REJSE-ANKENÆVNET K E N D E L S E i sag nr. 416/05 afsagt den ****************************** REJSEMÅL Alanya, Tyrkiet 30.08. 13.09.2005 PRIS KLAGEN ANGÅR KRAV 5.118 kr. Fald i bus under transport til en

Læs mere

Kan man se det på dem, når de har røget hash?

Kan man se det på dem, når de har røget hash? Kan man se det på dem, når de har røget hash? Når forældre og medarbejdere på de københavnske skoler gerne vil vide noget om unge og rusmidler, har U-turn et godt tilbud: To behandlere og en ung er klar

Læs mere

Uden spild! Hverdagens helte/ Danmarks kassedamer. De flyvende læger/ Mød eskadrille 722. Lad det simre/ Sæt vintermad over

Uden spild! Hverdagens helte/ Danmarks kassedamer. De flyvende læger/ Mød eskadrille 722. Lad det simre/ Sæt vintermad over Læs før du handler { januar 2012 pris: 39,- kr. gratis for fdb-medlemmer } forbrug Hverdagens helte/ Danmarks kassedamer Side 18 sundhed De flyvende læger/ Mød eskadrille 722 Side 44 mad Lad det simre/

Læs mere

Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole

Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole Evalueringsgenstanden: Beskrivelse af M/K: Unge Hjems Efterskoles bestyrelse besluttede på det sidste bestyrelsesmøde før sommerferien 05 at evalueringsgenstanden

Læs mere

Studieophold på St.Christopher`s Hospice i London i perioden 3. 8. august 2003

Studieophold på St.Christopher`s Hospice i London i perioden 3. 8. august 2003 Studieophold på St.Christopher`s Hospice i London i perioden 3. 8. august 2003 Oplevet og skrevet af: Tove Thorlacius, hold Feb. OOAB 2 Indledning. Jeg er studerende på 7. semester, og har pga. uddannelse

Læs mere

NYHEDSBREV OM LEDELSE AUGUST 2005

NYHEDSBREV OM LEDELSE AUGUST 2005 NYHEDSBREV OM LEDELSE AUGUST 2005 Kære læser! Vi er nu oppe på mere end 1.200 abonnenter på nyhedsbrevet og vi vil gerne have flere. Derfor hvis du synes om nyhedsbrevet så anbefal det til en kollega eller

Læs mere

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har'

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' 21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' Pernille Lærke Andersen fortæller om den dag, hun faldt om med en blodprop, og hele livet forandrede sig Af Karen Albertsen, 01. december

Læs mere

Et aktivt liv på sin egen måde

Et aktivt liv på sin egen måde Artikel i Muskelkraft nr. 4, 2005 Et aktivt liv på sin egen måde Om et halvt år flytter 29-årige Marc Jørgensen hjemmefra og ind i sit eget hus en opfyldelse af et af hans mål i livet Af Jane W. Schelde

Læs mere

Informationsfolder til Frivillige foreninger på Grøn Koncert

Informationsfolder til Frivillige foreninger på Grøn Koncert Informationsfolder til Frivillige foreninger på Grøn Koncert Kære frivillige lokalforeningsfolk! eller som vi ynder at kalde jer LokalCrew (udtales Kræw ). I Muskelsvindfonden er vi meget glade for, at

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

K E N D E L S E. i sag nr. 268/05. afsagt den 12. december 2005 *********************************

K E N D E L S E. i sag nr. 268/05. afsagt den 12. december 2005 ********************************* 1 REJSE-ANKENÆVNET K E N D E L S E i sag nr. 268/05 afsagt den 12. december 2005 ********************************* KLAGER G L (4 voksne og 1 barn ) Pottemagerporten 11 2650 Hvidovre SALGSBUREAU ARRANGØR

Læs mere

Aarhus byrådsmøde onsdag 6. maj 2015. Sag 1: Aarhus Vand A/S Generalforsamling 2015

Aarhus byrådsmøde onsdag 6. maj 2015. Sag 1: Aarhus Vand A/S Generalforsamling 2015 Sag 1: Aarhus Vand A/S Generalforsamling 2015 Vi starter med sag nummer 1 fra borgmesterens afdeling, Aarhus Vand A/S, generalforsamling 2015. Nogle korte bemærkninger? Ja, jeg beder jer undertegne under

Læs mere

Beredskabsstyrelsen kan sende et eftersøgnings- og redningshold et såkaldt. Madison Mærsk

Beredskabsstyrelsen kan sende et eftersøgnings- og redningshold et såkaldt. Madison Mærsk Madison Mærsk Skrevet af Helle Heidi Jensen Hvis et land rammes af et jordskælv eller af en anden naturkatastrofe, skal der hurtigt iværksættes en eftersøgnings- og redningsindsats for at finde overlevende.

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet: Introduktion til redskabet: er et redskab til at undersøge trivslen i en virksomhed. Det kan bruges i mindre virksomheder med under 20 ansatte og man behøver ikke hjælp udefra. Det kræver dog, en mødeleder

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 65 Svarprocent: 50% PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken? Altid god

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det?

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Mobning på arbejdspladsen Side 1 af 6 Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Af Stina Rosted Det engelske ord mob betegner en gruppe gadedrenge, der strejfer omkring og undervejs

Læs mere

Silkeborg Svømmeklub. Beredskabsplan

Silkeborg Svømmeklub. Beredskabsplan Silkeborg Svømmeklub Beredskabsplan Sidst revideret marts 2015 Personskade Hvis en person kommer til skade, skal følgende iværksættes: Træner/holdleders rolle Hvis det er en mindre hændelse Hvis det er

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Køb arbejdstøj igennem M-Sport og støt din lokale idrætsforening

Køb arbejdstøj igennem M-Sport og støt din lokale idrætsforening Køb arbejdstøj igennem M-Sport og støt din lokale idrætsforening Standard/ensfarvet 5 5 8 8 0 0 40 40 jakke 4-780 buks -785 Ensfarvet jakke med lynlås. Viddelæg i ryg. Ærmer med justerbare manchetter.

Læs mere

Kampagnemagasin nr. 3-2008

Kampagnemagasin nr. 3-2008 Kampagnemagasin nr. 3-2008 Tønder kommune deltager i Virksomhedsdysten - og planlægger at vinde TV2 holdt formen ved lige i Af Jakob Thøger Michelsen, Konsulent MpA Tønder kommune deltager i virksomhedsdysten

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

referat Reg syd møde Odense 2/3 2015 Dagsorden... Godkendt 4 afbud Referat... Godkendt Orientering Tønder kommune.

referat Reg syd møde Odense 2/3 2015 Dagsorden... Godkendt 4 afbud Referat... Godkendt Orientering Tønder kommune. Reg syd møde Odense 2/3 2015 referat Dagsorden... Godkendt 4 afbud Referat... Godkendt Orientering Tønder kommune. Konkurrenceudsættelse 38 timer arbejdsaftale Flexaftale... Stillepladsaftale Problem med

Læs mere

Eva Krarup Steensens tale til studenterne ved translokationen 27.juni 2015

Eva Krarup Steensens tale til studenterne ved translokationen 27.juni 2015 Kære studenter For godt en måneds tid siden holdt vi jeres sidste skoledag. I holdt middag for jeres lærere med taler, quiz og billeder fra jeres tre år på GG. Jeg var rundt i alle klasser og det var skønt

Læs mere

Forebyggende arbejde

Forebyggende arbejde Seminar om arbejdsulykker Forebyggende arbejde Anmeldelse af arbejdsulykker bliver ikke kun brugt til erstatningssager. Både Fiskeriets Arbejdsmiljøtjeneste og Søfartsstyrelsens OK-Enhed bruger anmeldelserne

Læs mere

MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND

MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND Er du motiveret, er du næsten helt sikker på succes. Motivationen er drivkraften, der giver dig energi og fører dig i mål. Mangler du den, slæber det hele sig afsted, trækker

Læs mere

På besøg hos studenterambassadøren Jingyu She

På besøg hos studenterambassadøren Jingyu She Portræt 25 På besøg hos studenterambassadøren Jingyu She Som studerende kan du kontakte studenterambassadøren, hvis du er kommet i klemme i administrative sager om fx snyd eller dispensation. Tina er uddannet

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

Guide: 10 tegn på at du er en dårlig kæreste

Guide: 10 tegn på at du er en dårlig kæreste Guide: 10 tegn på at du er en dårlig kæreste Listen er lang. Man kan træde forkert uendeligt mange gange i et parforhold. Men nogle af fejlene er værre end andre. Af Maria Christine Madsen, 04. februar

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

112-førstehjælper i Region Midtjylland

112-førstehjælper i Region Midtjylland 112-førstehjælper i Region Midtjylland Præhospitalet Region Midtjylland 112-førstehjælper i Region Midtjylland 112-førstehjælper i Region Midtjylland... 3 Opgaven som 112-førstehjælper... 3 Uddannelse...

Læs mere

Bilag 2. Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet

Bilag 2. Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet Bilag 2 Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet I de følgende spørgsmål skal I som gruppe reflektere over, hvad I har gjort for at indfri de faglige krav til projektet. Hvordan har husets

Læs mere

Det skal være sjovt at gå på arbejde Interview med bl.a. Birgitte Holst, personaleleder på Dorthe Mariehjemmet fra Kristligt Dagblad 21.

Det skal være sjovt at gå på arbejde Interview med bl.a. Birgitte Holst, personaleleder på Dorthe Mariehjemmet fra Kristligt Dagblad 21. 50 Det skal være sjovt at gå på arbejde Interview med bl.a. Birgitte Holst, personaleleder på Dorthe Mariehjemmet fra Kristligt Dagblad 21. januar 2009 De ansattes evner kommer i spil til glæde for såvel

Læs mere

Je3 har lært en S?ec-;a/;st ;nden -For 3eV;nst Ved IYKKeS?;1at Kende 03 bedt ham OM at Jv'æi?e d;3...

Je3 har lært en S?ec-;a/;st ;nden -For 3eV;nst Ved IYKKeS?;1at Kende 03 bedt ham OM at Jv'æi?e d;3... Je3 har lært en S?ec-;a/;st ;nden -For 3eV;nst Ved IYKKeS?;1at Kende 03 bedt ham OM at Jv'æi?e d;3... Hr Peter Knudsen A L Meyers Vænge 3 6 Tv 2450 København Sv ENMARK Marcos von Ring Kære Peter! Jeg har

Læs mere

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere )

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere ) Vi havde lejet et sommerhus på Gammelby Møllevej 57, men vi skulle først hente nøglerne i en Dagli' Brugsen i Børkop. Det kunne vi desværre først gøre fra kl.16.00. Herefter kunne vi endelig sætte GPSen

Læs mere

f o a f a g o g a r b e j d e Vi går ikke på akkord med mennesker Læs hvad FOA gør for dig

f o a f a g o g a r b e j d e Vi går ikke på akkord med mennesker Læs hvad FOA gør for dig f o a f a g o g a r b e j d e Vi går ikke på akkord med mennesker Læs hvad FOA gør for dig Det handler om mennesker Social- og sundhedshjælpere og social- og sundhedsassistenter er helt specielle mennesker.

Læs mere

Tal med patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation

Tal med patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation 7 Tal med patienten Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Hvorfor er kommunikation vigtig?... 4 Målet med samtalen... 5 Hvordan er samtalen bygget op?... 6 Samtalens redskaber...

Læs mere

Refundering af billetpris på 5.800 kr. i anledning af forsinkelse og besværlig rejse. DSB har tilbudt 1.906 kr. i godtgørelse for forsinkelsen.

Refundering af billetpris på 5.800 kr. i anledning af forsinkelse og besværlig rejse. DSB har tilbudt 1.906 kr. i godtgørelse for forsinkelsen. AFGØRELSE FRA ANKENÆVNET FOR BUS, TOG OG METRO Journalnummer: 2012-0006 Klageren: XX på egne vegne og på vegne 11 medrejsende. Indklagede: DSB Klagen vedrører: Refundering af billetpris på 5.800 kr. i

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information Historier om Kommunikation livet om bord og information Kommunikation og information er en vigtig ledelsesopgave. Og på et skib er der nogle særlige udfordringer: skiftende

Læs mere

Integrationsprojekt i AGF

Integrationsprojekt i AGF Integrationsprojekt i AGF Projektleder Anne Kofoed Nannerup (uden billeder af pigerne og kvinderne) Præsentation Anne Kofoed Nannerup, 23 år Studerer til sygeplejerske i Aarhus Tidl. konkurrencesvømmer

Læs mere

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004 NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004 Kære læser! Som leder har man de medarbejdere, man fortjener. For nogle vil det virke provokerende for andre vil det være en selvfølge. Den første artikel i dette nyhedsbrev uddyber

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

Offentligt Referat af bestyrelsesmøde den 10. maj 2011

Offentligt Referat af bestyrelsesmøde den 10. maj 2011 Offentligt Referat af bestyrelsesmøde den 10. maj 2011 Fraværende fra Tina Holm og Verner Frederiksen 1. Velkomst og godkendelse af dagsorden Dagsorden godkendt 2. Godkendelse af referatet fra mødet den

Læs mere

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet,

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, der anviste vejen. Siden så vi dem aldrig mere. 8 9 Dagen

Læs mere

KØRSEL - HVEM SKAL KØRE

KØRSEL - HVEM SKAL KØRE KØRSEL - HVEM SKAL KØRE Kørselstype Praktiserende læge og speciallæge Leverandør af befordring Der er fri befordring af pensionister der ellers opfylder betingelserne for transporten til og fra egen læge,

Læs mere

Workwear. Designed to work.

Workwear. Designed to work. Workwear. Designed to work. Hi-Vis Premium Med stolthed kan vi præsentere vores premiumserie i Hi-Vis-segmentet Hi-Vis-tøjets primære formål er jo at være synligt. Vi har sørget for at gøre denne kollektion

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

Rapport fra udvekslingsophold

Rapport fra udvekslingsophold Rapport fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Navn: Ida Kirstine Hedemand Email: iad2cool@hotmail.com Tlf. nr. 25322787 Evt. rejsekammerat: Ditte Hjem-institution: VIA, sygeplejeskolen i Aarhus

Læs mere

side 9 manden Portræt af en 25-års jubilar

side 9 manden Portræt af en 25-års jubilar Stilladsinformation nr. 64 - december 2001 side 9 manden Portræt af en 25-års jubilar Navn: Ib Hansen Bopæl: albertslund Alder: 55 Start i branchen: 1975 Firma: Tillidspost: Herlev Stilladser Fanebærersuppleant

Læs mere

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet af adjunkt Karina Skovvang Christensen, ksc@pnbukh.com, Aarhus Universitet

Læs mere

KAPITEL 1 AKUT-HJÆLP TIL EN FYRET

KAPITEL 1 AKUT-HJÆLP TIL EN FYRET KAPITEL 1 AKUT-HJÆLP TIL EN FYRET Knap hver anden arbejdssøgende føler, at det i mere eller mindre grad er deres egen skyld, at de ikke har et arbejde. Hvorfor mig? Var jeg for dyr, for besværlig, for

Læs mere

Oplæg til mulig brug af DEAP teknologi

Oplæg til mulig brug af DEAP teknologi Oplæg til mulig brug af DEAP teknologi - i forbindelse med ambulance kørsel og redningscenarier Introduktion Vi har alle stået på et gadehjørne, i samtale eller anden idyl, og ventet på at lyset skulle

Læs mere

Deltagerbrev for Sommerlejr på Sletten 2014

Deltagerbrev for Sommerlejr på Sletten 2014 Deltagerbrev for Sommerlejr på Sletten 2014 Dette lille hæfte indeholder alle de informationer, der er nødvendige for forberedelserne til at tage på sommerlejr. Skulle der stadig være nogle spørgsmål i

Læs mere

Undersøgelsens overordnede resultater 2010

Undersøgelsens overordnede resultater 2010 Evaluering af hjemmehjælpen 2010 I perioden fra 18. oktober 2010 til 15. november 2010 gennemførte Sundhed- og Ældrecentret en spørgeskemaundersøgelse af de ydelser, der leveres af den kommunale hjemmehjælp

Læs mere

Sportsdykkerens oktober udgave 2014.

Sportsdykkerens oktober udgave 2014. Sportsdykkerens oktober udgave 2014. Information fra Teknisk Udvalg (TU) Tæt På konkurrencen I 2014 udlodder vi en præmie til en værdi på ca. 500 kr. blandt de indlæg der offentligøres i Sportsdykkeren.

Læs mere

K E N D E L S E. i sag nr. 136/04. afsagt den ******************************

K E N D E L S E. i sag nr. 136/04. afsagt den ****************************** 1 REJSE-ANKENÆVNET K E N D E L S E i sag nr. 136/04 afsagt den ****************************** REJSEMÅL: Pattaya, Thailand, 20.1. 2.2.2004 PRIS: I alt kr. 12.798,- KLAGEN ANGÅR: KRAV: Utilfredsstillende

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

Ballerup-Furesø-Herlev Lokalafdeling

Ballerup-Furesø-Herlev Lokalafdeling Ballerup-Furesø-Herlev Lokalafdeling Beretning for lokalafdelingens arbejde 2014 Et år er gået, og det er tid til at se tilbage på, hvad har året bragt. Generalforsamlingen står for døren. Der er masser

Læs mere

Inde i hovedet kan jeg alting

Inde i hovedet kan jeg alting Artikel i Muskelkraft nr. 8, 2000 Inde i hovedet kan jeg alting Mette Have Justsen, 19 år, vil ikke acceptere ret mange begrænsninger i sit liv. En 70 dages rundrejse i Australien var derfor en selvfølge

Læs mere

Patienters oplevelser med den siddende patientbefordring i Region Hovedstaden Kort fortalt

Patienters oplevelser med den siddende patientbefordring i Region Hovedstaden Kort fortalt Juli 2010 Enheden for Brugerundersøgelser Patienters oplevelser med den siddende patientbefordring i Region Hovedstaden Kort fortalt Enheden for Brugerundersøgelser Patienters oplevelser med den siddende

Læs mere

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet For nogle år siden blev der arrangeret et møde i København, hvor tre fremtrædende franske journalister og tre af deres ligeledes

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

25 juni 2015. Tage holder styr på Kunsthallens penge. Seniorjobberen Nyhedsbrev Nyhedsbrev. Nr. 6

25 juni 2015. Tage holder styr på Kunsthallens penge. Seniorjobberen Nyhedsbrev Nyhedsbrev. Nr. 6 25 juni 2015 Nr. 6-25. juni 2015. Nr. 6 Tage holder styr på Kunsthallens penge Seniorjob er en win-win-ordning, mener administrator i Nikolaj Kunsthal, Helene Hertzum. Af Eva Birgitte Jensen Fotos: Per

Læs mere

Sommerudflugt Mandag den 15. juni 2015, kl. 11.30 til 16.00

Sommerudflugt Mandag den 15. juni 2015, kl. 11.30 til 16.00 Klubben for Brugere og Hjælpere i Nordjylland nyhedsbrev@kbh-nord.dk Nr. 3 maj 2015 Sommerudflugt Mandag den 15. juni 2015, kl. 11.30 til 16.00 I år er klubbens sommerudflugt henlagt til Lille vildmosecentret,

Læs mere

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Stress af! - Få energien tilbage Dette er en light version Indholdet og indholdsfortegnelsen er STÆRKT begrænset Køb den fulde version her: http://stress.mind-set.dk 2 Stress af! - Få energien tilbage

Læs mere

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET o Magasinet Arbejdsmiljø lderntet indhold eller funktionalitet. Bladnummer: 09 Årgang: 2006 arbejdsliv i udvikling MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET 23 medarbejdere på Medicinsk afdeling på Silkeborg

Læs mere

Grønland. Solopgang. Det var til mit store held, at jeg kom til Grønland. Jeg vidste, at jeg ville ud og have en

Grønland. Solopgang. Det var til mit store held, at jeg kom til Grønland. Jeg vidste, at jeg ville ud og have en Grønland Solopgang Det var til mit store held, at jeg kom til Grønland. Jeg vidste, at jeg ville ud og have en praktik i udlandet. Jeg kunne ikke helt finde ud af om det skulle være USA eller Grønland,

Læs mere

10 TIPS TIL BEDRE FONDSANSØGNINGER AF STEFFEN GREGERSEN

10 TIPS TIL BEDRE FONDSANSØGNINGER AF STEFFEN GREGERSEN 10 TIPS TIL BEDRE FONDSANSØGNINGER AF STEFFEN GREGERSEN 10 tips til bedre ansøgninger til fonde Forord 3 Tip 1 - Skriv en kort og præcis ansøgning 4 Tip 2 - Søg støtte til et konkret projekt 5 Tip 3 -

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Idræt. Navn på universitet i udlandet: Oklahoma University.

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Idræt. Navn på universitet i udlandet: Oklahoma University. US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Idræt Navn på universitet i udlandet: Oklahoma University Land: USA Periode: Fra: 20/8-2012 Til: 14/12-2012 Udvekslingsprogram: MAUI Hvorfor

Læs mere

Kontrolafgift på 750 kr. for manglende zoner på abonnementskort. Bjarne Lindberg Bak Ingrid Dissing Lise Bjørg Pedersen (2 stemmer)

Kontrolafgift på 750 kr. for manglende zoner på abonnementskort. Bjarne Lindberg Bak Ingrid Dissing Lise Bjørg Pedersen (2 stemmer) AFGØRELSE FRA ANKENÆVNET FOR BUS, TOG OG METRO Journalnummer: 2012-0066 Klageren: XX 2300 København S Indklagede: Movia Klagen vedrører: Kontrolafgift på 750 kr. for manglende zoner på abonnementskort.

Læs mere

VALGPROGRAM. Region Nordjylland 2013. Din sundhed...også Venstres ansvar

VALGPROGRAM. Region Nordjylland 2013. Din sundhed...også Venstres ansvar VALGPROGRAM 2013 Din sundhed.....også Venstres ansvar Valget er dit Tirsdag den 19. november 2013 kan du være med til at bestemme, hvem der fra årsskiftet skal sidde i formandsstolen for Regionsrådet i

Læs mere

Susanne Lunaus 25 års jubilæum

Susanne Lunaus 25 års jubilæum Susanne Lunaus 25 års jubilæum flotte kager, frisk frugt og skøn kølig hyldebærsaft. Den 1. september 2014 skinnede solen fra en næsten skyfri himmel efter at weekenden havde budt på voldsomt skybrud i

Læs mere

www.megetbedremoeder.dk Manual udgivet af Projekt Arbejdsglæde

www.megetbedremoeder.dk Manual udgivet af Projekt Arbejdsglæde www.megetbedremoeder.dk Manual udgivet af Projekt Arbejdsglæde Mødetavle.indd 1 08-09-2011 21:28:44 Indhold Rulles sammen med tryksiden udad Intro Emne Resultat Check-in Tid Start / slut Pause / pauser

Læs mere

Nyhedsbrev -for Klub Sølyst december 2010

Nyhedsbrev -for Klub Sølyst december 2010 Nyhedsbrev -for Klub Sølyst december 2010 I denne udgave af nyhedsbrevet Kan du læse mere om: Københavner-turen 12 frikvarteret Lokalt brugerråd Åbning i julen Juleafslutning Julefrokosten Københavner-turen

Læs mere

Kommunerne må gribe specialundervisningen an på nye måder

Kommunerne må gribe specialundervisningen an på nye måder Kommunerne må gribe specialundervisningen an på nye måder Udgifterne til elever med særlige behov stiger. Ofte tages pengene fra den almene undervisning. Det bliver ikke ved at gå. Men eleverne har krav

Læs mere

Danske Naturister i Frederiksberg Svømmehal www.naturister.dk

Danske Naturister i Frederiksberg Svømmehal www.naturister.dk Bestyrelsesmøde den 5. januar 2014 i Deltagere: Helle Kristensen, Laila Qvant, Helge Bøgegaard og Søren Kristensen. Invitation til fællesmøde med DN København Bestyrelsen har modtaget en invitation til

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

På et sygehus skal du huske. Information til eksterne teknikere og håndværkere på sygehuset

På et sygehus skal du huske. Information til eksterne teknikere og håndværkere på sygehuset På et sygehus skal du huske Information til eksterne teknikere og håndværkere på sygehuset 2 NÆSTVED SYGEHUS Velkommen til Næstved Sygehus Når du arbejder og opholder dig på et sygehus, er der nogle enkle

Læs mere

Drømmen om at bo for sig selv

Drømmen om at bo for sig selv Artikel i Muskelkraft nr. 2, 2001 Drømmen om at bo for sig selv Peter Bang Jensen er glad for, at han flyttede væk fra en institution og ud i egen lejlighed, men hverdagen kan være svær uden hjælpere Af

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Rådgivning. Grafisk hjælp. Print og offset. Efterbehandling. Pakning og forsendelse. Produktion i profil

Rådgivning. Grafisk hjælp. Print og offset. Efterbehandling. Pakning og forsendelse. Produktion i profil Rådgivning Grafisk hjælp Print og offset Efterbehandling Pakning og forsendelse Produktion i profil Hvidovre Kopi A/S Hvidovre Kopi A/S blev grundlagt i 1986. Startede som et traditionelt kopicenter. Er

Læs mere

Invitation. - kun for kvinder. Kampgejst, inspiration og energiboost. Woman 2015. Torsdag d. 27. august 2015

Invitation. - kun for kvinder. Kampgejst, inspiration og energiboost. Woman 2015. Torsdag d. 27. august 2015 Invitation Woman 2015 Torsdag d. 27. august 2015 - kun for kvinder Kampgejst, inspiration og energiboost Woman - vores traditionsrige sensommer-event kun for kvinder - løber i år af stablen torsdag den

Læs mere

PAKKEREJSE-ANKENÆVNET

PAKKEREJSE-ANKENÆVNET PAKKEREJSE-ANKENÆVNET 1 K E N D E L S E i sag nr. 294/2007 afsagt den ****************************** REJSEMÅL Wagrain, Østrig. 10.2.-17.2.2007 PRIS KLAGEN ANGÅR KRAV I alt 33.888 kr. (ekskl. årsrejseforsikring,

Læs mere

Min beretning om. Diagnosticering af alderspletter på nethinden (AMD) kan være en krævende opgave

Min beretning om. Diagnosticering af alderspletter på nethinden (AMD) kan være en krævende opgave Patienthistorie Diagnosticering af alderspletter på nethinden (AMD) kan være en krævende opgave Har meget lidt syn på højre øje (ca. 10%), hvilket skyldes en medfødt synsfejl. Min mor, som i dag er 87

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

fået den titel? Man kan næsten ikke blive fri for at spekulere på, hvilke tanker Villads Junker senere har gjort sig om sit ordvalg.

fået den titel? Man kan næsten ikke blive fri for at spekulere på, hvilke tanker Villads Junker senere har gjort sig om sit ordvalg. Kære skakkolleger. I kraft af at jeg har kendt Bent Larsen i drengeårene, har Erling Høiberg forespurgt, om jeg med henblik på klubbens hjemmeside ville skrive en personlig erindringsskrivelse om Bents

Læs mere

Onsdag viste sig også at være meget blæsende, men denne gang var vinden lige på banen, så ikke de store problemer. Side 1

Onsdag viste sig også at være meget blæsende, men denne gang var vinden lige på banen, så ikke de store problemer. Side 1 Mandag som var første dag, var meget blæsende med over 40 50 kt i 1.500 m, så dagen flyvninger blev aflyst. I stedet for at flyve fik vi noget teori omkring bølgeflyvning. Dette var helt relevant, da der

Læs mere

Elitenyt uge 5 - Odense Eventyr Golfklub

Elitenyt uge 5 - Odense Eventyr Golfklub Elitenyt uge 5 - Odense Eventyr Golfklub Din Oegk-kontakt: Arne dirckinck-holmfeld mobil: 2365 7219 e-mail: adh@dhplus.dk TDe 3 huller, der omtales som The Bear Trap på PGA National Jeg rejste d. 10 fredag

Læs mere

Interviewnr. Spørgsmål Gruppe Organisatorisk

Interviewnr. Spørgsmål Gruppe Organisatorisk Interviewnr. Spørgsmål Gruppe Organisatorisk Arbejdsmiljø Virksomheden som helhed Arbejdsmiljø Virksomheden som helhed 5 5 4 Socialt klima 5 11 Virksomheden som helhed Personligt engagement en 5 Ansvarlighed

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Børnekonferencen 2013

Børnekonferencen 2013 Børnekonferencen 2013 Lisbeth Zornig Andersen Per Larsen Anne-Dorte Hestbæk Morten Ejrnæs Per Schultz Jørgensen Lene Kamm Lola Jensen Karen Hækkerup Benny Andersen Velkommen til Børnekonferencen 2013 Den

Læs mere

Fratrædelsessamtale. Procedure og vejledning

Fratrædelsessamtale. Procedure og vejledning Fratrædelsessamtale Procedure og vejledning Indholdsfortegnelse Fratrædelsessamtaler... 3 Fratrædelsessamtalen - et vigtigt strategisk værktøj... 3 Fratrædelsessamtaler - et ledelsesværktøj... 5 Processen

Læs mere

Knokl hårdt og bliv fyret

Knokl hårdt og bliv fyret Knokl hårdt og bliv fyret Onsdag den 14. maj 2008, 0:01 Hårdt arbejde giver ikke automatisk succes. Læs om de fem områder, hvor du måske gør en kæmpe arbejdsindsats - uden reelt at blive belønnet for det.

Læs mere