Redderen Nr. 3 april årgang

Transkript

1 Redderen Nr. 3 april årgang

2 2 Redderen 34. årgang Kolofon REDDERNES LANDSKLUB Redderen udgives af Reddernes Landsklub Redaktion: Redaktør og Fællestillidsmand Morten Andersen Ringstedgade Næstved Mobil Adresseændring kan foretages via hjemmesiden Redder.dk, eller ved henvendelse til redaktøren. Journalist: Flemming Frederiksen Kyster (DJ) Langesøvej Fredericia Mobil Produktion: PE Offset A/S, Varde Annoncesalg: Winnie Vagtborg, tlf: Indhold Side 6 Side 10 Side Svar på tiltale En mulig kontrakt i et arabisk helikopterprojekt løb ud i sandet. Tre af de deltagende paramedicinere har en helt anden udlægning af forløbet end personaledirektøren. Lægeaften i Toftlund Praktiserende læger bør kende kompetencer og opbygning på det præhospitale område. Det mener paramediciner Allan Skjøth, som tog initiativ til en informationsaften. Udvalg på turné Sikkerhedsudvalget har afholdt forårsmøder landet over. Blandt emnerne var adgangsforhold til lægehuse etc., og det spørgsmål vil B-siden nu forsøge at rejse politisk Oplag: stk. - Redderen læses af reddere, brandmænd, ledere og andre medarbejdere i Falck koncernen, AMU-centre, tekniske skoler, hospitaler og politikere samt beredskabs- og forvaltningschefer. Tekst og billeder i Redderen og på redder.dk er copyright Reddernes Landsklub og må kun anvendes ud over privat øjemed med tilladelse fra redaktionen. ISSN nr Leder... 3 Nordjysk turbo på faglig frontpost i København... 4 Det arabiske eventyr løb ud i ørkensandet Toftlund-redder tog initiativ til Lægeaften Temamøde om ambulanceudbud Sidste farvel til Sikorsky-helikoptere Det går flyvende for lufthavnens travle Falckstation Efterlyser lovgivning om adgangsforhold Reddernes Udviklingssekretariat... 23

3 Nr. 3 april Leder Fakta på bordet Det var interessant at få et lille kig ind i maskinrummet i regionsrådspolitik, da Reddernes Udviklingssekretariat i marts afholdt temamøde i Horsens om ambulanceudbuddet i Region Midtjylland. Som bekendt havde regionen planer om en markant omlægning af det præhospitale område, som blandt andet indebar en kraftig satsning på paramedicinere. Men man forstod på den gæstende politiker, Anders Vistisen fra DF, at planerne led en pludselig død. Fra 130 til nul kilometer i timen på udviklings-speedometeret. Når man pludselig freder hele akutstrukturen, også de elementer, som er åbenlyst uhensigtsmæssige, så er det blandt andet fordi stærke kræfter får politikerne til at ryste på hånden. Nogle har lykkedes med at spille den trumf, der i mange tilfælde fejer alt andet af bordet: Borgernes tryghedsfølelse. Man kan ikke fortænke politikere i at skele til følelser, for følelser kan flytte stemmer. Derfor er det så vigtigt, at vi får FAKTA på bordet. Fakta om, hvem der for stadig mere begrænsede ressourcer leverer den bedste og mest effektive hjælp til patienter på det præhospitale felt. Her kan erfaringerne fra de øvrige regioner uden tvivl bidrage. Selv er vi ikke i tvivl om svaret, og vi er overbevist om, at tiden arbejder for os, ganske som Anders Vistisen spåede på temamødet. Det kan reddere hos både Falck og Responce som sad side om side på temamødet i Horsens givetvis skrive under på. En stor gruppe dygtige og ambitiøse ambulancefolk brænder for at kunne og måtte hjælpe patienterne endnu bedre end i dag, og det kan i deres optik kun gå for langsomt... Note Husk at melde adresseændring Husk at melde adresseændring til Redderen, når du flytter, så du fortsat kan få bladet på din nye adresse. Manglende adresseændring giver forgæves arbejde, spildte portokroner og ærgrelse over, at bladet ikke dukker op. Reddere kan nemt foretage adresseændring på redder.dk under Medlemsservice, Adresseændring. Øvrige læsere kan også få rettet adressen gennem redder.dk. Vælg Kontakt os, Bladet Redderen og udfyld formularen. Husk at meddele både nuværende og kommende adresse! Har du en god historie? Fagbladet Redderen modtager gerne tips til historier eller emner, som vi kan tage op. Henvendelse kan ske til redaktør Morten Andersen (se kontaktdata i kolofonen side 2). Bliv medlem af RAV Redder Af Verden er en organisation af professionelle brand- og redningsfolk, som gør en frivillig indsats for at hjælpe mennesker i udviklingslande gennem projekter og akutte indsatser. Se mere på Et års medlemskab koster 100 kroner. Indsættes på reg. nr konto nr REDDER AF VERDEN DANMARK

4 4 Redderen 34. årgang Nordjysk turbo på faglig frontpost i København Henrik Andersen, redder fra Lyngby, er ny fællestillidsmand i København Af Flemming F. Kyster Evnen til at lytte, være ærlig og ligefrem, nordjysk sindighed og ditto stædighed det er nogen af de personlige egenskaber, der efter eget udsagn kendetegner den nye fællestillidsmand for Falckredderne i København samt formand for Reddernes Faglige Klub København (RFK). 41-årige Henrik Andersen kaldet Turbo overtog posten fra årsskiftet efter Emil Kloster, og han er ganske klar over, at det tidligere har været temmelig opslidende samt øretævernes holdeplads at være faglig frontfigur i hovedstaden. Der har da også i de seneste år været ret hyppig udskiftning på posten, men det håber Henrik Andersen at kunne ændre på, uden naturligvis at kunne udstede nogen garantier. Kort om Henrik Andersen Født i Aalborg og opvokset i Støvring i Nordjylland Uddannet lastbilmekaniker hos DSB og senere godschauffør i DSB Startede som redder på Frederiksberg i Flyttede til Lyngby i 2000 valgt til tillidsmand i 2008 og fællestillidsmand fra årsskiftet Bor i Brønshøj og har computere og motorcyklen blandt fritidsinteresserne

5 Nr. 3 april Homogen faglig klub - Men forudsætningerne er i al fald til stede. Hvor RFK tidligere var præget af intern strid og fraktioner, har vi i dag en homogen og stærk faglig klub, hvor alle i bestyrelsen er i arbejdstøjet og trækker i samme retning. - Nogle formænd er blevet slidt op, fordi de ikke har kunnet eller villet uddelegere arbejdet, men det agter jeg at gøre, og jeg møder fantastisk stor opbakning og hjælpsomhed i bestyrelsen og tillidsmandsgruppen, fortæller Henrik Andersen. Han har med lidt betænkeligheder måttet sige farvel til den faste brandplads, han opnåede efter mange år som ambulancemand. Men han slår sig til tåls med, at han overenskomstmæssigt kan vende tilbage, når/hvis han stopper som FTR. Mange opgaver Blandt opgaverne på den nye fællestillidsmands skrivebord er at tage stilling til, hvad der skal ske med Reddernes Hus på Højnæsvej i Rødovre, ferieplanlægningen, spørgsmål omkring selvstyrende grupper med videre. - Desuden er der overraskende mange forholdsvis små personsager, som har vokset sig ud af proportioner. Jeg har haft held til at få nogle sager bilagt ved simpelthen at tage ud og tale med de involverede over en kop kaffe. Social ansvarlighed Hovedmålet for Henrik Andersens arbejde kan koges ned til, at kollegerne skal behandles ordentligt. Det gælder også dem, der er uheldige at ryge ind i sygdom eller arbejdsskader. - Social ansvarlighed ligger dybt i mig, og jeg tager meget gerne del i rundbordssamtaler med kolleger, der af den ene eller anden grund er kommet i klemme, understreger han. Den nye fællestillidsmand har i øvrigt allerede deltaget i et par bestyrelsesmøder i Reddernes Landsklub og er blevet rigtig godt taget imod, beretter han. Har du mødt en livredder..? Til en ny serie på TV2 med Mikkel Beha Erichsen som vært, søger TV2 mennesker, der er blevet reddet eller selv har grebet ind og reddet et andet menneskes liv. I programmet Tak fordi du reddede mit liv går de tæt på både den reddede, helten og selve hændelsesforløbet. Der søges derfor mennesker, der vil fortælle deres historie, og hjælpe os med at få flere danskere til at turde gribe ind og hjælpe andre. Det er den almindelige dansker, der søges, så hovedpersonen må ikke have arbejde som redder, brandmand, politimand eller lignende. Men måske er du som redder kommet ud til en ulykke eller tilskadekomst, hvor den tilskadekomne har modtaget en eller anden form for livreddende hjælp eller førstehjælp af en borger på stedet? Har du kendskab til en sådan hændelse, hører TV2 meget gerne herom på: tak@tv2.dk eller tlf: Mange faldskader De kom godt og grundigt rundt på Danmarkskortet, medlemmerne af Falcks Sikkerhedsudvalg, som i slutningen af marts afholdt de såkaldte forårsmøder for arbejdsmiljøgrupperne rundt om i landet. Peter Sørensen, teknisk direktør, indledte med en kort status på arbejdsskadeområdet. Han oplyste, at 610 personer fik arbejdsskader i 2010, heraf halvdelen i ambulancerøret. Peter Sørensen måtte konstatere, at tallene havde bevæget sig den forkerte vej fra 2009 til 2010, og det var især den hårde vinter med is, sne og glat underlag, der trak tallene i uheldig retning. Således var antallet af faldskader steget kraftigt (faldskader udgør pt. knap 28 procent af alle skader i Falck), og mange af fald-uheldene sker i øvrigt inden for stationernes egen matrikel, oplyste Peter Sørensen. Han præsenterede et par forskellige løsninger til skridsikring af fodtøj og betonede, at der skal arbejdes med forebyggelse af faldskader, så man er forberedt, hvis der kommer endnu en hård vinter. Den 29. marts var sikkerheds-karavanen kommet til Odense, hvor det naturligt nok var de fynske stationer, der var repræsenteret i de fleste tilfælde med arbejdsmiljørepræsentant og stationsleder.

6 6 Redderen 34. årgang Paramedicinerne Kenneth Lübcke, Anders Nielsen og Peter Burholt mener ikke, de burde have ageret anderledes under opholdet på den arabiske halvø. Det arabiske eventyr løb ud i ørkensandet Nordjyske reddere vil ikke tage skylden for havareret helikopterprojekt Af Flemming F. Kyster Personaledirektør Steen Hjorth-Larsen var ret klar i mælet, da han i december på tillidsmandskonferencen i Silkeborg talte om udsendelse af ansatte til internationale opgaver. (Se Redderen nr. 1, 2011, side ) Om et udlandsprojekt i sommeren 2010 sagde han blandt andet: Vi gjorde det klart, at man skulle arbejde under de konditioner, der gælder i landet. Men man troede, man tog afsted inden i den Falck-badekåbe, man normalt har på, fordi den er tryg, varm og god. Og så ville det være en rigtig spændende oplevelse, for man havde lige lidt Falckpels på til at tage det værste ubehag. Men sådan var det bare ikke meningen, det skulle være. Meningen var, at man skulle prøve Saudi-vilkår, og det mener jeg også, de fik at vide, dem der blev sendt derned. Udtalelserne var møntet på den gruppe reddere, der i sommer drog til Abu Dhabi i et forsøg på at vinde en kontrakt til Falck i et lægehelikopterprojekt i Saudi-Arabien. Opholdet blev dog kort, og Falcks forhåbninger om en bid af kagen i det internationale projekt løb ud i ørkensandet. Blandt andre faktorer spillede det ind, forstod man på Hjort-Larsens indlæg, at redderne havde været en tand for krævende med hensyn til de forhold, de blev budt. Deres version Personaledirektørens udtalelser er faldet tre af de pågældende reddere så meget for brystet, at de har valgt at stå frem i

7 Nr. 3 april Redderen og fortælle deres version af eventyret på den arabiske halvø. - Vi er irriterede over at blive udstillet som småforkælede og som dem, der tabte projektet på gulvet og dermed ødelagde det for andre kolleger i fremtiden. Især fordi vi selv mener, vi har været yderst fleksible og gode ambassadører for Falck, siger de tre nordjyske reddere: Peter Burholt, paramediciner og ambulancesupervisor i Aalborg, Anders Nielsen, paramediciner i Hjørring og Kenneth Lübcke, paramediciner i Frederikshavn. Mange ubekendte Det hele startede i begyndelsen af juli 2010, da Falck via et opslag på intranet søgte behandlere/paramedicinere til et lægehelikopterprojekt i Saudi Arabien. - Det lød utroligt interessant, og det kunne være spændende at være med til at starte noget nyt op, fortæller Anders Nielsen om årsagen til, at han valgte at sende en ansøgning. Den nordjyske trio var blandt de heldige og dygtige, der blev udvalgt til projektet. Og blot to hektiske uger efter at have set opslaget, sad de i Københavns Lufthavn, klar til at rejse til Falcks træningscenter i Abu Dhabi i De Forenede Arabiske Emirater, hvor uddannelse og udvælgelse til helikopterprojektet skulle finde sted. - Så vi tog afsted med ekstremt kort varsel, uden at vide, hvad vi ville få i løn, hvor vi egentlig var ansat, og hvor lang tid det ville vare man havde bare sagt mellem 6 og 12 uger. Men vi var positive og indstillet på at gøre en rigtig god indsats, siger Kenneth Lübcke. Den store lobby i træningscentret i Abu Dhabi er ganske imponerende og rummer blandt andet en klassisk sort Falck-ambulance. Seks måneder? Efter landing i Dubai klokken fem om morgenen bliver danskerne kørt til træningscentret i Abu Dhabi, hvor man mildt sagt ikke virker forberedt på at modtage gruppen. - Vi sad fra syv morgen til tre eftermiddag og gloede. Der skete intet, beretter Peter Burholt. Redderne får oplyst, at indkvarteringsforholdene på centret pt. er så dårlige, at de ikke kunne bo der, og om eftermiddagen bliver de derfor kørt til et nærliggende hotel. På vej til hotellet bliver de af den sydafrikanske viceprojektleder spurgt, om de eventuelt kan blive i seks måneder, altså markant mere end de varslede 6-12 uger. Træningscentret er Falcks brohoved til Mellemøsten, der som bekendt blandt andet rummer en meget stor olieindustri.

8 8 Redderen 34. årgang De afviser det ikke, men spørgsmålet øger mistanken om, at der ikke videre godt styr på deres ophold... og det får de i høj grad bekræftet de følgende dage. To mand i én seng Fremme ved hotellet venter en overraskelse, der ikke just vækker jubel. Redderne får anvist værelser med én dobbeltseng og én dyne. - Det siger vi fra over for. Det her var bare ikke i orden. Vi er voksne mennesker og vi vil gerne behandles som sådan, vi skulle måske være der rigtig længe, understreger Anders Nielsen. Reaktionen fra den sydafrikanske viceprojektleder kommer danskerne til at møde adskillige gange både hos ham og andre i projektet i den efterfølgende periode: Han slår ud med armene og kan ikke rigtig gøre noget ved sagen. Enden på situationen bliver, at danskerne selv køber tre værelser. De er overbevist om, at Falck i Danmark vil forstå deres handling og refundere udlægget. Det skal tilføjes, at et værelse blot koster cirka 550 kroner, og de fortæller viceprojektlederen, at de naturligvis er klar til at bo på træningscentret, når indkvarteringsforholdene dér er bragt i orden. Stenhårde madrasser Ifølge de tre nordjyder var det tyrkiske team fagligt set agterlanternen på centret. Et kuriøst eksempel var, at alle deltagere havde skrevet under på, at de blandt andet beherskede engelsk og kunne svømme. Men under den såkaldte HUETdeligt bedre til at udstede løfter end til at indfri dem, og det skabte frustrationer. Dette havde ikke noget med den arabiske kultur at gøre, det var simpelthen den sydafrikanske leder, der tydeligvis ikke havde styr på det, påpeger trioen. Supervisor Ben Yones Essabar fra Gladsaxe, som taler arabisk, boede som gruppeleder et andet sted (Dubai by) end resten af gruppen, men han forsøgte efter bedste evne at få de ansvarlige til at lytte og reagere, uden helt at få hul igennem. Vant til fremmede forhold Ifølge den nordjyske trio viser deres CV, at de er vant til at begå sig i fremmede lande og kulturer, og at de bestemt ikke er kendt for at have primadonna-nykker. Anders Nielsen har således før han blev Falckredder rejst i utallige lande som montageleder inden for skibsaptering. Kenneth Lübcke har rejst i øst og vest som produktchef i Laerdal og var som ansat i Københavns Brandvæsen med i Udenrigsministeriets Task Force efter tsunamien i Sydøstasien i Endelig har Peter Burholt været udsendt for Forsvaret til Kosovo og Afghanistan samt deltaget i udviklingsprojektet i Nicaragua. Konstruktiv rolle - Vores tre sjællandske kolleger (Jan Kenneth Pedersen, Allan Pedersen og Henrik Weith, red.) havde lignende meget robuste baggrunde, så der er ingen af os, der har tendens til at klynke, understreger Anders Nielsen med et smil. Tværtimod spillede danskerne en Der var ikke rigtig nogen plan for uddannelsen, så danskerne var selv med til at få gang i den såkaldte HUET-træning (Helicopter Underwater Emergency Training). Efter et par dage med overnatning på hotellet stilles redderne i udsigt, at der nu er skaffet udmærkede sovefaciliteter på træningscentret. Madrasserne viser sig imidlertid ikke at være skiftet, og det var rent faktisk det, der var grunden til, at de skulle på hotel i første omgang. Der var intet ændret. Først efter et par dages kamp og klager lykkes det at få udleveret acceptable madrasser. Er I ikke for sarte? Må I ikke bare som det blev nævnt i Silkeborg acceptere de vilkår, der er lokalt på stedet? - Jeg mener bestemt ikke, vi er sarte, og vi krævede på ingen måde luksusforhold. Man kunne for vores skyld installere os i et beduintelt, hvis der bare var toilet og egen seng med en madras, man kunne sove på. Det synes jeg ikke er et urimeligt mindstekrav at have, påpeger Kenneth Lübcke. Han tilføjer, at når sagen kom til at fylde så meget, så var det fordi, ingen på centret formåede at lytte og HANDLE. Klagepunkterne kunne have været løst på ingen tid, men de ansvarlige var betymeget konstruktiv rolle, efterhånden som det stod klart, at uddannelsesprogrammet havde betydelige mangler. - Der fandtes ikke nogen plan, ikke noget ugeskema, og der skete ingenting. Så vi begyndte selv at arrangere noget undervisning. Undervisning blev planlagt i samarbejde med en nordmand (Bjørn). Han og Jan Kenneth forestod undervisning omkring helikopterdelen - i svømmehallen blev de tyrkiske reddere undervist i svømning. Kenneth og jeg underviste blandt andet i PHTLS principperne, for at sikre en fælles faglig platform, og andre underviste på andre felter, fortæller Peter Burholt. I den øvre ende Ud over danskerne var der redningsfolk fra Polen, Slovakiet, Norge, Tyrkiet og Sydafrika, som gerne ville gøre en god figur, så deres respektive selskaber kunne gøre sig håb om en kontrakt i det saudiske lægehelikopterprojekt. - Fagligt lå de danske paramedicinere klart i den øvre ende i det felt. Sydafrikanerne var i en klasse for sig, men derefter kom vi, vurderer jeg, og vi fik da også stor ros af en amerikansk paramediciner, som evaluerede deltagerne, siger Peter Burholt. Kuriøse eksempler

9 Nr. 3 april træning i bassinet (Helicopter Underwater Escape Training) var flere af tyrkerne i alvorlige vanskeligheder, fordi de ikke kunne svømme, og ved klasseundervisningen var der én engelsktalende tyrker, som så løbende oversatte for de andre. Til gengæld havde de som muslimer en afgørende kvalifikation, som de andre ikke havde, hvis der skulle flyves i de hellige byer Mekka og Medina de er nemlig forbeholdt muslimer. Ikke hjemsendt i unåde Efter et par uger får det danske team besked på, at de lige så godt kan tage hjem. - Det er vigtigt for os at understrege, at vi ikke blev sendt hjem i unåde. Der var bøvl med at få indrejsetilladelse til Saudi Arabien, og landet var alligevel ved at lukke ned i forbindelse med den forestående, månedlange Ramadan. - Der var kun udsigt til, at der blev startet én helikopter op inden Ramadanen og den skulle flyve ved Mekka og Medina. De helikoptere, der var tiltænkt os ikkemuslimer, skulle flyve i Riyadh, men det var man slet ikke klar til, fik vi at vide. Ledelsen kunne ikke få at vide af saudierne, hvornår de helikoptere var klar. - Det var de faktorer, der spillede ind, og ikke at man var trætte af os tværtimod fik vi mange pæne ord med på vejen. Vi kan ikke lade være med at undre os over, hvor personaledirektøren har fra, at det var vores egen skyld, at vi blev sendt hjem, for der er ingen ledere, der har talt med os siden hjemkomsten. Vi vil da også gene lige tilføje, at vores korpslæge jo havde fortalt os inden afrejsen, at der var Træningscentret i Abu Dhabi blev indlemmet i Falck-koncernen i maj 2009 og havde officiel åbning i starten af stor mulighed for, at vi ikke kunne komme ind i Saudi, påpeger Anders Nielsen. Andre blev valgt Noget senere viser det sig, at danskerne og nordmændene ikke er blandt de udvalgte til det saudiske projekt. - Vi kan ikke vide, hvilke kriterier man har valgt ud fra. Men jeg tør godt garantere, at vores ageren og faglighed ikke har trukket ned. - Måske spillede det ind, at vi ikke måtte så meget, som vi kunne. Vi var af korpslægen blevet indskærpet, at vi ikke måtte binde os til at bevæge os ud over vores danske kompetencer, og det fastholdt vi naturligvis loyalt. Men det gjorde os måske mindre anvendelige set med projektchefernes øjne, funderer Kenneth Lübcke. Ingen evaluering Under alle omstændigheder er paramedicinerne ikke imponerede over Falcks håndtering af efterspillet til det arabiske projekt. - Vi fik at vide, at der ville komme et evalueringsmøde senere på sommeren men der er intet sket. Derfor må Steen Hjorth-Larsen være en meget dygtig leder, når han kan udtale sig om vores indsats uden at have talt med os, lyder det tørt fra Peter Burholt. Redderne var også skuffede over at skulle igennem to måneders tovtrækning, før de kunne få deres udlæg på typisk 6000 til 9000 kroner pr. person dækket. En del af udlæggene var til mobiltelefon, som blev brugt til at afklare retningslinjer med Danmark, samt udlæg til forplejning. Vil tage afsted igen De tre paramedicinere understreger, at turen var en kæmpe oplevelse, trods humplerne på vejen. Og faktisk er de hvis nogle helt basale krav kan opfyldes klar til at tage afsted igen, hvis Falck kalder en anden gang. - Men det gør de nok ikke, griner Kenneth Lübcke og tilføjer: - Så må det være sådan. Vi har ikke noget at skamme os over. Vi forsøgte at holde Falcks værdier højt trods vanskelige vilkår, og vi var loyale over for korpslægen og korpset i det hele taget. Selv om meget gik skævt på turen, så rummede den også mange store oplevelser, blandt andet mødet med Dubai, som rummer alt fra vild luksus til konservativ islam.

10 10 Redderen 34. årgang I skolestuen på station Toftlund blev der lyttet opmærksomt til informationen om det præhospitale arbejde. Toftlund-redder tog initiativ til Lægeaften Praktiserende læger fik information om ambulancefolks arbejdshverdag og kompetencer Af Flemming F. Kyster En halv snes praktiserende læger fra det sønderjyske var mødt op, da paramediciner Allan Skjøth mandag den 14. marts bød velkommen til Lægeaften på station Toftlund. Selv om Falck lagde lokaler til og også donerede aftenspisningen, så var aftenen helt og holdent et Allan Skjøthprojekt, understregede den 45-årige paramediciner. Han sikrede sig dog, at formålet med aftenen, herunder indholdet i aftenens program, var aftalt og afstemt med ledelsen i Falck Region Syd inden invitationerne blev sendt ud og aftenen afviklet. - Jeg har brygget på ideen igennem nogen tid. Vi ambulancefolk har et rigtig godt samarbejde med områdets praktiserende læger. Men hvis I får større indblik i vores præhospitale opbygning, vores uddannelse og kompetencer med videre, så kan det blive endnu bedre til gavn for patienterne, som det hele jo handler om, fortalte Allan Skjøth om baggrunden for initiativet. Godt med kendskab Hvis eksempelvis en praktiserende læge vurderer, at en patient bør indlægges, så kan det være en fordel at kende niveauerne i det præhospitale setup, påpegede Toftlund-redderen. Han nævnte et konkret eksempel på, at man kunne have sparet en patient med lungeødem for noget transport, hvis en paramediciner med den vanddrivende medicin Furix i tasken var blevet tilkaldt med det samme. Godt samarbejde Også paramediciner-kollega Hans Petersen fra Skærbæk mente, at et godt kendskab til det moderne præhospitale arbejde kan være til gavn for de praktiserende læger og dermed patienterne. - Da jeg startede for 33 år siden, havde vi vand og ilt med til patienterne, og vi vidste egentlig ikke, hvorfor vi gav ilt. I dag er virkeligheden heldigvis en HELT anden, og samtidig har vi en bedre

11 Nr. 3 april dækning med ambulancer, akutbiler og lægebiler end nogensinde, sagde Hans Petersen. Han understregede, at der i det sydvestjyske allerede er et rigtig godt samarbejde med de praktiserende læger, som redderne jævnligt konfererer med om patienter. Ikke politisk Inden Allan Skjøth fortsatte med sit indlæg, understregede han, at hans ærinde var rent fagligt, ikke politisk. Hvilke faggrupper der skal gøre hvad i det præhospitale har han en holdning til, men det var ikke aftenens tema, betonede han. Herefter redegjorde han kort for emner som: Primærambulancens bemanding Assistent, behandler og paramediciner Uddannelsernes indhold og varighed Kompetencer og vedligeholdelse af samme Samarbejde med lægebiler Telemedicin Skadestedslære God spørgelyst Undervejs var der god spørgelyst og gode drøftelser mellem de praktiserende læger og de tilstedeværende reddere. Snakken gik blandt andet på tilgangen til patienterne, som naturligt nok er noget forskellig. Hos de praktiserende læger forventer patienten at få en diagnose, mens ambulancefolkene fokuserer på at handle og behandle hurtigt ud fra hændelsesforløbet, sammenholdt med de fundne symptomer og observerede/ målte værdier. Ud fra disse informationer påbegyndes der således en relevant behandling og stabilisering, der skal sikre, at patienterne kommer frem til sygehuset i bedst mulig stand. Der var dog også fællestræk i faggruppernes arbejdshverdag, blandt andet udfordringen med stamkunder, som lægger beslag på mange ressourcer og ofte i virkeligheden angler efter opmærksomhed. Det store antal 12-punkts EKG er, som ambulancefolkene udtager, gjorde indtryk på de fremmødte læger. Én sagde med et glimt i øjet at han hellere ville have ambulancefolk til at granske sit eget EKG end kollegerne i lægehuset. Praktiserende læge Rita Birkeland (tv) fik et godt udbytte af aftenen arrangeret af paramediciner Allan Skjøth (th). Efter indlægget og debatten gik forsamlingen til garagen, hvor der var arrangeret en præsentation af akutbilen, akut- og medicintasken med videre. Meget givende Læge Rita Birkeland fra Lægerne Vestergade i Toftlund roste efterfølgende initiativet. - Jeg synes, det har været meget givende. Jeg deltog på et tidspunkt i et arrangement på Falcks vagtcentral i Kolding, hvor vi hørte om den præhospitale opbygning, men det går hurtigt på det område, så det var fint at blive opdateret. - Ambulancefolk og praktiserende læger har forskellige indgangsvinkler og tænker forskelligt, så det er alle tiders, at vi lærer hinanden bedre at kende. Det er mit indtryk, at redderne er meget dygtige til at klare opgaverne med masser af sund fornuft og overblik, lød det fra Rita Birkeland. Hun fik lige som de øvrige læger udleveret ambulancefolkenens actioncards, så de nemt kan have overblik over deres procedurer, kompetencer og mediciner. Også i Tønder Ambulancefolkenes værktøjskasse blev nysgerrigt studeret. Allan Skjøth vil, efter aftale med ledelsen, gennemføre endnu en lægeaften i maj, nemlig hos en gruppe læger i Tønder, som ikke kunne deltage i Toftlund. Hvis reddere rundt om i landet bliver inspireret til at afholde en lignende informations-/lægeaften, så bidrager Allan Skjøth gerne med sine erfaringer. Han kan træffes på mail: kadi2329@gmail.com

12 Redderen 34. årgang Den nye ambulancebeklædning Den nye ambulancebeklædning har givet anledning til debat og kritiske røster. En del af kritikken er af subjektiv (personlig) karakter og omhandler bl.a. beklædningens udseende m.v. Kritikken omhandler også objektive elementer som f.eks. radiolommens størrelse og placering. Vilkårene for formanden for Falcks jobbekædningsudvalg er, at der lige så mange meninger og holdninger til jobbeklædningen, som der er medarbejdere i Falck. Smag og behag er forskellig og vanskelig at diskutere. Det vil derfor aldrig være muligt at imødekomme alles ønsker, bl.a. fordi der også er en række funktionelle krav som jobbeklædning skal opfylde. Med nærværende artikel vil jeg søge at fortælle historien om, hvorfor den nye ambulancebeklædning er blevet, som den er. Da Falck vælger at skifte jobbeklædningsleverandør for at få mere værdi for pengene, får jobbeklædningsudvalget til opgave at sikre, at ambulancebeklædningen hos den nye leverandør produceres 1:1. Det vil sige som tro kopi af den ambulancebeklædning, som medarbejderne hidtil har kendt. Jobbeklædningsudvalget var bekendt med, at der forelå flere forbedringsønsker til ambulancebeklædningen fra brugerside. Da ambulancebeklædning bl.a. skal certificeres efter EN 471 (synlighedscertificeres) er større ændringer ikke noget, man bare lige gør, da certificeringen er omkostningskrævende og tager tid. Jobbeklædningsudvalget fandt derfor at et skifte af leverandør var en mulighed for at få foretaget større justeringer, når nu den nye leverandør under alle omstændigheder skulle i gang med certificering. Udvalget fik tilsagn om, at kunne der inden for en løsning 1:1 (farvesammensætning, herunder specifikationer og krav måtte der ikke røres ved) få imødekommet nogle af de ønsker til forbedringer, der var, så måtte udvalget gerne medtage disse i forbindelse med leverandørskiftet. Kendte større ønsker var bl.a. aftageligt for og ærmer samt en anden kravekonstruktionen på vinterjakken, da regn løb ind ved den udadvendte krave med hætte. Ønsket om aftageligt for og ærmer har sit udspring i, at den hidtidige ambulancebeklædning bestod af en tynd sommerjakke (et lag) og en tyk foret vinterjakke (to lag). Fra flere sider blev der tillige givet udtryk for, at der manglede en jakke, der dækkede forårs- og efterårsmånederne bedre. Videre havde der med den gamle ambulancebeklædning været flere kvalitetsproblemer, bl.a.: at den metervare, der blev anvendt, varierede betydeligt fra produktion til produktion, at der på visse partier var betydelig farveblegning, at kvaliteten på logotryk var dårlig og at konstruktionen med plastlomme til ID-kort var uegnet til formålet. Ud over de kendte ønsker til forbedringer tilbød den nye leverandør at lade sin designer følge redderne for at få et førstehåndsindtryk af, hvordan ambulancebeklædning bliver anvendt samt hvilke ønsker medarbejderne havde. Dette skete i foråret 2010 på flere stationer på Sjælland. Et af de input, designeren kom tilbage med, var bl.a. funktionaliteten på buksen, hvor medarbejdere udtalte, at buksen var mindre egnet til siddende arbejde, herunder arbejde, hvor man ligger på knæ for at arbejde med patienten. Videre blev hygiejnekrav drøftet i forbindelse med udvikling af den nye beklædning. Med forestående akkreditering af ambulancetjenesten vil der med stor sandsynlighed komme krav om, at Falck kan dokumentere sin håndtering af hygiejnen i ambulancetjenesten, herunder vaskeprocessen på ambulancebeklædning. Med de samlede input samt den ramme, der var givet (1:1 løsning), blev der udarbejdet forslag til ny ambulancebeklædning. Prototypen blev præsenteret for sikkerhedsudvalget i sommeren Følgende objektive forbedringer kom med: Der blev valgt en bedre metervare (større slidstyrke og rivstyrke end den tidligere). Metervaren er vand- og smudsafvisende som hidtil. Der blev valgt en bedre indfarvning (mindre blegning) Der blev valgt en bedre kvalitet refleks. Der er valgt en bedre kvalitet for logotransfers. Beklædningen blev af hensyn til dokumentation af hygiejnen i forbindelse med forestående akkreditering forberedt til industrivask, hvilket bl.a. betyder, at alle knapper skal være skjulte, når de er knappet. Der er foretaget test på ovennævnte objektive kriterier og draget sammenligninger mellem gammel og ny ambulancebeklædning. På alle de målbare parametre er den nye ambulancebeklædning derfor uden tvivl af højere kvalitet end den tidligere. Vedrørende de mere subjektive (den personlige oplevelse af beklædningen) og funktionsmæssige kriterier blev der foretaget følgende ændringer: På jakken blev der indført en udvendig brystlomme. Under brystlommeklappen blev bl.a. monteret en D-ring således ID kort kan hæftes herpå, og vippes ind i lommen under reddernes udførelse af opgaver. På vinterjakken blev der indført aftageligt for og aftagelige ærmer (godkendt i sikkerhedsudvalget). Jakken er trelags, således den dækker hullet forårs- og efterårsmånederne, hvor den ved at fjerne vinterforet, kan gøres 2 lags.

13 Nr. 3 april På vinterjakken blev der indført inderlommer under smækken, således man ikke skal lyne jakken op for at komme til lommerne. Kravekonstruktionen på vinterjakken blev ændret og hætten gjort aftagelig. Dette for at minimere problemstillingen med, at regnvand løber ind ved kraven. Det er nu op til den enkelte om man vil have hætte monteret i/på jakken. Indsnøringen i livet blev flyttet ned nederst på jakkerne. Indsnøring i livet har udelukkende den funktion, at den giver jakken facon. I relation til krav til yderbeklædningsbeskyttelse mod vejrlig har en indsnøring i livet ingen effekt. Det har en indsnøring nederst på jakken derimod. Buksen fik en anden facon (rundskåret frem for lige skåret) i livet, således den har en bedre pasform til et bredere udsnit af kropsformer, her under bedre imødekommer behovet for pasform til kvinder. Der kom mere vide i benene, herunder blev benene syet i en facon, hvor der er taget lidt ind på bagsiden og lagt lidt på forsiden for at i møde komme kravet til pasform ved siddende og knælende arbejde såkaldte ergonomisk formede bukseben. Lommen bag på buksen blev fjernet, da vurderingen var, at behovet var ringe. Videre er det under alle omstændigheder generende at have noget i baglommerne, når man arbejder siddende (chauffør og i bårerummet). Brugen af velcro er søgt minimeret, da velcro er mindre hygiejnisk. Det skal dog tilføjes, at brug af velcro grundet de mange funktionsmarkeringer ikke har kunnet undgås, da der ikke findes alternativ pt. Videre har velcro funktionsmæssigt nogle fordele frem for f.eks. knapper. Metervaren er som nævnt smuds- og vandafvisende, men jobbeklædningen er ikke vandtæt, hvilket den tidligere ambulancebeklædning heller ikke var. Den tidligere vinterjakke er dog konstrueret i en mere vandafvisende metervare, som dog kun tåler vask ved 40 grader (overholdt således ikke nuværende krav til vasketemperatur på 60 grader)) og er mindre flammehæmmende. I relation til vandtæthed, så modarbejder den megen brug al velcro på jakkerne til funktionsmarkeringer beklædningens vandtæthedsegenskaber, da de mange syninger bryder overfalden. Radiolommen blev ændret og flyttet højere op efter ønske fra bl.a. Region Sjælland I relation til temperaturkomfort, har jobbeklædningsudvalget valgt at lægge det anerkendte princip om lagdelt beklædning til grund (en svedtransporterende beklædning mod kroppen; en isolerende og fugtoptagende mellembeklædning og yderst en vind- og vandafvisende yderbeklædning). Til medarbejdere i teknisk tjeneste betyder det, at der tilbydes to typer højkvalitet tynd termo-/sportsundertøj, flere typer mellembeklædning i form af skjorter, T-shirts, trøjer m.v., og som afslutning vind- og vandafvisende yderbeklædning. Videre er ambulancebeklædningen forsynet med de logoer og funktionsmarkeringer som ambulancecheferne i de 5 regioner har anmodet om og godkendt. Det er denne kendsgerning, der fik Falck til at afsøge markedet for jobbeklædning og som resulterede i skift af jobbeklædningsleverandører pr. 1. januar Lader Falck stå til ender Falck med ikke længere at være konkurrencedygtig og risikere at tabe hele eller yderligere dele af ambulancetjenesten i et kommende udbud. Vi må ikke glemme, at havde svenske Samariten kunnet rejse kapital til at komme i gang i Danmark havde Falcks ambulancetjeneste været reduceret væsentlig i forhold til den nuværende situation. Det er ikke sikkert at Falck er så heldig i et kommende udbud. Flere af de ønsker om ændringer, der var til ambulancepåklædningen, er således søgt imødekommet. Der er foretaget test, og på denne baggrund er valgt bedre metervarer, reflekser, logotransfers m.v. Ligeledes har Falcks i udviklingen skullet overholde diverse krav til jobbeklædning. Der har således været mange krav og ønsker, som har skullet mødes. Flere har været modstridende andre har ikke kunnet fraviges. Det er altid positivt, nå man får feedback på det man er involveret i også når den er mere kritisk. Jobbeklædningsudvalget har således allerede på et møde den 15. marts 2011 evalueret den kritik, der er kommet. At skrue tiden tilbage eller for den sags skyld at finde en tredje model ambulancebeklædning er efter min vurdering ikke gennemførlig. Falck er indstillet på at videreudvikle beklædningen med baggrund i de erfaringer, der høstes ved den praktiske anvendelse af beklædningen. Der er således allerede iværksat en evalueringsproces med leverandøren. Da selv mindre ændringer kan medføre, at beklædningen skal recertificeres og Falck er nødt til at respektere leverandørens produktionsproces, kan eventuelle ændringer/justeringer ikke gennemføres fra dag til dag. Afslutningsvis skal det nævnes, at Falck har igangsat en proces, der gerne skal munde ud i, at Falck kan efterkomme hygiejnekravene til ambulancebeklædningen i den forestående akkrediteringsproces. At efterkomme hygiejnekravene er ikke ligetil. Mange faktorer spiller ind, bl.a. vasketemperatur, vaskemiddel, fibrene (hvilket materiale beklædningen er lavet af) samt selve vaskeprocessen. Lars Holm Sørensen Formand for jobbeklædningsudvalget Lars Vester Pedersen Redningsdirektør En af erfaringerne fra seneste udbudsrunde på ambulancetjenesten i Danmark er bl.a., at Falck er nødt til at have fokus på samtlige omkostningselementer, herunder omkostningen til jobbeklædning. Det er ikke noget ønske om at slække på de ansættelses- og arbejdsmæssige vilkår, men omkostningen til øvrige elementer kan være afgørende for, om Falck vinder eller taber ambulanceudbud.

14 14 Redderen 34. årgang Temamøde om ambulanceudbud Reddere fra Falck og Responce i interessant dialog med politiker fra Region Midtjylland Af Flemming F. Kyster Et halvt hundrede midtjyske reddere var samlet, da Reddernes Udviklingssekretariat (RUS) den 8. marts afholdt temamøde om status på ambulanceområdet efter udbuddet i Region Midtjylland. Mødet blev afholdt på Scandic Bygholm Park i Horsens, der er hjemby for den forholdsvis nye ambulanceoperatør Responce. De gul- og grønklædte Responce-reddere var da også godt repræsenteret på mødet, som oprindelig havde den socialdemokratiske regionspolitiker Anders Kühnau på gæstelisten. Han meldte dog afbud blot to døgn før mødet, men heldigvis lykkedes det RUSmedarbejder Mikkel Andersen at finde en afløser med meget kort varsel, nemlig Anders Vistisen, regionsrådsmedlem for Dansk Folkeparti. - Jeg er ganske vist ikke socialdemokrat som Anders Kühnau, men jeg har taget rød skjorte på, så jeg håber, det går, spøgte Anders Vistisen, som er DF s ordfører på det præhospitale område. Skal finde balance Regionsrådsmedlemmet erkendte i sit oplæg, at tilhørerne givetvis havde større konkret viden om det præhospitale område end han selv. Men de store linjer havde han som politiker en vis indsigt i, og han tøvede ikke med at kalde regionens første ambulanceudbud uhensigtsmæssigt. Det gjaldt blandt andet det faktum, at Samariten blev tildelt en stor ambulancekontrakt trods et temmelig spinkelt økonomisk fundament. - Ved en anden lejlighed krævede regionen en egenkapital og en omsætning på 100 millioner kroner, for at kunne byde ind på bygningen af et sundhedshus i Skive til 12 millioner kroner. Så er der ikke mange lokale håndværksmestre, der kan være med, sagde Anders Vistisen med et smil. Kravene til bydere ved ambulanceudbud bør være et sted mellem disse to yderpunkter, mente DF-politikeren.

15 Nr. 3 april Der skal være en vis økonomisk robusthed og erfaring til stede, når det gælder et område, der er så vitalt for borgernes tryghed, understregede han. Anders Vistisen, DF-politiker i regionsrådet i Region Midtjylland. Mere rammestyret Anders Vistisen tilføjede, at et kommende udbud efter hans mening meget vel kunne blive mere rammestyret og mindre detailstyret end hidtil: - Spørgsmålet er, om regionen skal bestemme, hvor de enkelte enheder skal stå. Var det ikke bedre at opstille nogle mål, og så lade jer operatører, som har ekspertisen, bestemme, hvordan disse mål nås på den mest effektive måde. Jeg tror, større frihedsgrader vil give bedre udnyttelse af køretøjer og medarbejdere, bemærkede politikeren. Han erklærede sig også åben for at lade entreprenørerne samarbejde om at drive vagtcentralen, som det blandt andet praktiseres i Region Sjælland. Ikke for enhver pris Politikeren blev spurgt, hvad regionen efter hans mening havde fået ud af udbuddet. Omkostningerne på området er steget markant et beløb på 100 millioner kroner har været nævnt men har det været det hele værd, lød spørgsmålet. Anders Vistisen replicerede, at udbud kun skal gennemføres, hvis de medfører lavere pris eller større kvalitet. - Hvis ingen af disse ting opnås, så skal vi lade være - vi skal ikke lave udbud for enhver pris, og tilmed er det meget bekosteligt at udarbejde EU-udbud, konstaterede politikeren, der selv er stud.jur. Regionen skal dog ikke selv hjemtage opgaven den har til fulde vist, at den ikke egner sig som vognmand, mente Anders Vistisen med henvisning til et konkret eksempel. Måske partnerskab Hvis det viser sig, at Danmark er for lille et marked til at opnå lavere pris eller højere kvalitet gennem udbud, så skal der findes en anden model eventuelt en form for partnerskabsaftaler, mente DF eren. I debatten blev det også nævnt, at redderelever risikerer at blive tabere i udbudsspillet. I sidste del af en udbudsperiode risikerer man, at entreprenører stopper for elevtilgang for det tilfælde, at de mister kontrakten ved næste udbud. Men det problem måtte man kunne skrive sig ud af i udbudsbetingelserne, mente Vistisen, som gerne ville se på modeller for, hvordan man kunne sikre eleverne på en fornuftig måde. Planen forsvandt Anders Vistisen gav i øvrigt et interessant indblik i det politiske slutspil omkring det præhospitale setup i Region Midtjylland. Som bekendt var der planer på bordet om at satse massivt på blandt andet paramedicinere, sådan som det sker i Region Sjælland. Men meget sent i forløbet viste det sig pludselig, at et flertal med Socialdemokraterne i spidsen havde valgt at frede hele akutstrukturen. - Vi fik bare at vide, at der ikke var mere at tale om, berettede Anders Vistisen, som var stærkt utilfreds med ikke at få efterprøvet nogle af de kostbare elementer i Region Midts akutstruktur. Kommer med tiden Aftenens ordstyrer var Mikkel Andersen fra RUS. Han er dog overbevist om, at tiden arbejder for flere paramedicinere og akutbiler, fordi reddernes kompetencer er støt stigende, mens de økonomiske rammer til dyre løsninger ikke kan vedblive med at holde, mente politikeren. Han sluttede med at takke for de mange gode input fra dem, der i praksis varetager det præhospitale arbejde hver dag. - Det er vigtigt, at vi politikere kommer ud og møder dem, der har den daglige indsigt. Det gør os i stand til at træffe bedre beslutninger, fastslog Anders Vistisen.

16 Frivilligt mandskab til Falck stationen på FDF Landslejr 2011 Har du lyst til at bruge nogle dage for foden af Himmelbjerget i perioden juli 2011 som brand- eller ambulancemand. Så er der brug for din hjælp på lejrens Falck station. Tag bare familien med! FDF Landslejr 2006 Vi har brug for følgende personale: Ambulanceassistenter, -behandlere eller paramedicinere. Brandmænd og holdledere. Stationen står for lejrens brand- og ambulanceberedskab. Der er på lejren et hospital, hvor patienterne køres til. Der regnes med et deltagerantal på ca plus besøgende. Hvis du er på landslejren, som deltager med din lokale FDF kreds og har lyst til at hjælpe ved f.eks. lejrbål og ved spidsbelastninger, vil vi også gerne høre fra dig! Tilmelding: senest 1. maj 2011 på: landslejr@gmail.com Oplys: kompetence, ankomst, afrejse, tlf. nr., adresse og hvor mange I kommer. På lejren skal du selv sørge for f.eks. telt eller campingvogn til overnatning. Først i juni 2011 vil du modtage nærmere besked om lejren. e Er der spørgsmål, er du velkommen til at ringe eller skrive. Håber dette har din interesse! Hilsen Falckredderne Lars Nielsen, Falck i Randers tlf Kim Wemmelund, Falck i Hinnerup tlf Station Julsø juli 2011

17 Nr. 3 april Sidste farvel til Sikorsky-helikoptere De gamle S-61 Sea King-redningshelikoptere har været i luften for sidste gang I 45 år var det S-61 Sea King-helikoptere, der blev brugt ved SAR-missioner (Search and Rescue). Men i juni måned 2010 blev de sidste S-61 ere sendt på pension, idet nye EH101 Merlin-helikoptere overtog tjansen. S-61 erne har siden været opbevaret ved Helikopter Wing Karup og har kun været i luften i forbindelse med vedligehold, men det er altså også slut nu, har Forsvarets U-276 i tirsdagens regn og blæst, som BOY kalder rigtigt SAR-vejr. (Foto: Kim Zimmermann) Materieltjeneste besluttet. Det skriver forsvaret.dk. I starten af april var tre af de i alt fire funktionsdygtige eksemplarer i luften for sidste gang, og tirsdag den 5. april, var turen så kommet til den sidste Sea King ved navn U-276. Vemod og glæde Efter 33 år og 5300 flyvetimer som SARpilot i netop S-61 Sea King, var det kaptajn A. B. Thomsen (BOY), der sad ved styrepinden på den absolut sidste flyvetur. Den øvrige besætning bestod af kaptajn Bo B. Larsen (BRU) som andenpilot, oversergent Frank Olsson som 1.-tekniker og oversergent F. M. Hansen som tekniker. Turen varede 40 minutter, og kl landede helikopteren for sidste gang på Flyvestation Karup. - Jeg ville gerne være den, der fløj den sidste tur i helikopteren, da jeg havde en del at sige farvel til efter 33 år, fortalte BOY, der går på pension 1. maj. Besætningen havde kedeligt vejr til den sidste tur, og det ærgrede dem lidt, men på den anden side var det rigtigt SAR- Ved landing blev BOY modtaget af chefen for Helikopter Wing Karup, oberst Jørgen Christensen. (Foto: Flyvevåbnets Fototjeneste) vejr med regn og blæst, som de havde oplevet så mange gange før, når de fløj ud, forklarede BOY, så der var også noget rigtigt ved det. - Det er både vemodigt og glædeligt at skulle sige farvel til helikopteren, sagde BOY. - Lidt vemodigt for mig personligt, men glædeligt for det mandskab, der nu arbejder med de nye redningshelikoptere. De er et stort fremskridt, sluttede kaptajnen. Paramedicinernes Dag Dansk Præhospital Uddannelsescenter i Silkeborg lægger hus til, når der lørdag den 7. maj for første gang afholdes Paramedicinernes Dag. Det er Dansk Paramedicinsk Selskab (DPMS), der står bag initiativet, og formålet er, at paramedicinere på tværs af regionsgrænser får mulighed for at mødes i et uformelt forum, samt at sætte fokus på paramedicinerne over for pressen og andre indbudte. Dagen byder på en konference, hvor interessante aktører inden for det præhospitale område kommer med indlæg. Spændende program Efter velkomst ved DPMS-formand Morten Kelsen og DAPUCleder Karen Rode, kan deltagerne høre Lægeforeningens formand Mads Kok Hansen, som beskriver det præhospitale landskab set med Lægeforeningens øjne. Læge og projektansvarlig Per Lambert taler om Intubation en paramedicinsk kompetence?, og præhospital chef i Region Sjælland, Benny Jørgensen, gør status og præsenterer visionerne bag regionens nyskabende præhospitale setup. Endelig vil folketingskandidat og ambulancebehandler Finn Thranum (V) tale om det præhospitale setup på landsplan set med politiske øjne. Udstilling I pauserne samt et par timer efter konferencen kan deltagerne besøge en række udstillere, som præsenterer det nyeste udstyr på det præhospitale område. På udstillingen bliver der mulighed for at deltage i demonstrationer samt at prøve udstyr og teknikker. Medlemmer af DPMS kan tilmelde sig via dpms.dk eller på dpms112@gmail.com senest den 29. april med oplysning om navn, mailadresse, region og mobiltelefonnummer. Af Flemming Kyster

18 18 Redderen 34. årgang Det går flyvende for lufthavnens travle Falckstation Falck har hjulpet flypassagerer i Københavns Lufthavn i Kastrup i snart tre år Af Flemming F. Kyster På Amager kan man finde en Falckstation, som skiller sig markant ud fra alle andre. Det er naturligvis stationen i Københavns Lufthavn i Kastrup (CPH), der er tale om. Fysisk er det korpsets vel nok mindste station, men mandskabsmæssigt er det en af de store: - Vi er seks ledere, 69 fastansatte og en snes timelønnede, fortæller stationsleder Birger Post. Medarbejderne er organiseret under 3F/CF som assistancereddere med de nødvendige lokalaftaler. Opgaven består i at yde assistance til rejsende, som på grund af handicap eller andet ikke selv kan klare turen gennem lufthavnen. Denne High-Loader er nok det mest usædvanlige specialkøretøj i Falck-flåden.

19 Nr. 3 april et godt miks af alt fra ældre reddere til unge med gymnasie- eller servicebaggrund. Der er også flere med udenlandsk baggrund, og tilsammen udgør vi et harmonisk team. Der er en helt anden stemning på stationen, end der var i Hvidovre. Ikke at den var dårlig i Hvidovre, bare anderledes, konstaterer Finn Juul Nielsen. Falckfolkene kan sørge for, at rejsende kan komme hele vejen fra flysædet og til metro, tog eller parkeringshus eller omvendt. Denne service udspringer af EU-regler om, at alle borgere skal have lige mulighed for at rejse. Mange roser Birger Post har været med fra starten på den anderledes og spændende kontrakt, som Falck indgik i Stationen åbnede officielt i juli 2008 og runder således tre år til sommer. Og lige fra start er det faktisk gået flyvende, mener stationslederen. - Vi har et rigtig godt samarbejde med CPH, og vi får mange roser for kvaliteten i arbejdet - også mange gode tilbagemeldinger via gæstebogen, beretter Birger Post. I øvrigt er det ikke kun folk med handicap, man hjælper. Også eksempelvis asiater, som hverken forstår engelsk eller det vestlige skriftsprog på skiltene, kan man assistere på turen gennem lufthavnen. Harmonisk team Finn Juul Nielsen erkender, at det i starten var lidt svært at undvære det ret frie liv i et Falck-køretøj ude på gader og stræder. Men det er ikke slet noget, han tænker over længere. - Jeg befinder mig rigtig godt her. Jeg synes, der er en god stemning mellem ledelse og medarbejdere og os kolleger imellem. Vi er en selvstyrende enhed med Glade for hjælpen Den gode stemning bliver naturligvis ikke dårligere af, at brugerne er så tilfredse og taknemmelige for hjælpen. - Vi får en del breve, hvor rejsende takker for god service, og flyselskaberne herude sætter også stor pris på os. Det er selvfølgelig med til at øge arbejdsglæden yderligere, siger tillidsmanden. Han medgiver, at der også findes nogle få passagerer, som bruger servicen på en måde, som ikke er tiltænkt, men det kan redderne sagtens rumme. - Det er heldigvis et lille fåtal, og de gode oplevelser overgår langt de mindre gode, fastslår Finn Juul Nielsen. Godt kredsløb Han vurderer, at en halv snes af kollegerne er tidligere reddere. Jobbet hos Falck CPH indebærer lange gåture rundt i lufthavnen (typisk fem-ti kilometer pr. vagt), men det er mindre fysisk og psy- Spændende arbejdsplads Heller ikke assistance-reddernes tillidsmand, Finn Juul Nielsen, har mange kritiske bemærkninger at komme med om arbejdshverdagen i lufthavnen. - Det er en utrolig spændende arbejdsplads. Man møder interessante mennesker fra hele verden, og der er nye udfordringer hver dag, siger Finn Juul Nielsen. Den 51-årige tillidsmand har en baggrund som redder på station Hvidovre, men for halvandet år siden skiftede han til Falck CPH, som ligger 10 minutters kørsel fra hans hjem på Amager. - Det har jeg ikke fortrudt. Det er en anden måde at være Falckmand på, men det er stadig omsorgen for patienten som så herude kaldes PRM, Person med Reduceret Mobilitet som er det centrale, siger Finn Juul Nielsen.

20 20 Redderen 34. årgang kisk krævende end eksempelvis ambulancearbejde. Derfor er det en god seniorstilling for reddere, som er mætte fysisk og/eller mentalt efter mange år i ambulancetjenesten. Trafikken går dog også den anden vej, oplyser tillidsmanden. Flere unge medarbejdere på CPH stationen er nemlig blevet så interesserede i Falck og i redderfaget, at de er startet på redderuddannelsen i det almindelige Falck-system. Specielt køretøj Tillidsmand Finn Juul Nielsen. Lige som stationen i lufthavnen er speciel, er udstyret og køretøjerne også specielle. Således råder man blandt andet over syv golfvogne, og man har også maskinen kaldet Columbine til patienthåndtering ud og ind af fly. Desuden benytter redderne sig af forskellige andre tekniske hjælpemidler for at undgå tunge og skæve løft. Mest spektakulær er den såkaldte High-Loader, der minder om en container på en stor lift. High-Loaderen kan køre helt frem til flydøren mere end fem meter oppe, således at passagerer i kørestole kan trille direkte på eller af flyet. Den kan rumme op til 12 kørestole ad gangen. Sparer løft High-Loaderen sparer løft på trapper, som er noget af det mest belastende, så den betyder en stor aflastning for medarbejderne, siger Finn Juul Nielsen, som har været med til at justere og tilpasse high-loaderen sammen med kollegaen Helge Sparlund, så den opfylder kollegernes og passagernes behov bedst muligt. Stationsleder Birger Post med gæstebogen, som rummer mange roser fra taknemmelige passagerer. - Der er generelt meget stor lydhørhed over for at opfinde eller afprøve løsninger, som kan lette vores hverdag, så også på arbejdsmiljøsiden er det et meget konstruktivt samarbejde, vi har med ledelsen, lyder det fra tillidsmanden. Falck har kontrakt på assistanceopgaven i lufthavnen frem til foreløbig Fakta om ordningen I juli 2008 trådte Københavns Lufthavns serviceordning til rejsende med et handicap i kraft. Ordningen, der også omfatter andre europæiske lufthavne, skyldes EU-regler, der skal sikre personer med nedsat mobilitet samme muligheder som andre flyrejsende I Københavns Lufthavn varetages opgaven af Falck, der har indrettet Falckstation / assistancecenter centralt i lufthavnen Servicen omfatter blandt andet assistance hele vejen gennem lufthavnen fra ankomststed metro, tog, taxa eller parkeringshus - til den handicappede sidder i flysædet eller omvendt. Herunder evt. hjælpe med check-in, bagage, hjælpemidler, paskontrol, op- og nedbæringer i fly med mere Også handicappede passagerer i transit hjælpes fra fly til fly Hvis der er ventetid, kan redderne henvise til handicaploungen, hvor passageren kan hvile sig Der er syv Callpoints (mødesteder) i lufthavnsområdet, hvor rejsende med behov for hjælp kan melde sig, hvorefter Falcks vagtcentral i lufthavnen sender assistance i form af en redder Passageren skal bestille serviceordningen sammen med billetten. Er der ikke bestilt forlods, har Falck op til 45 minutter at løbe på.