Tidsskrift for. April maj 2010 I Nr. 5 I 98. årgang. Frøavl ved Maribo søerne Forårets opgaver i frømarken Vildtafgrøder mangfoldighed i naturen

Transkript

1 Frøavl Tidsskrift for April maj 2010 I Nr. 5 I 98. årgang Frøavl ved Maribo søerne Forårets opgaver i frømarken Vildtafgrøder mangfoldighed i naturen

2 2 Indhold 3 Lederen 4 Frøavl ved Maribo søerne 7 Forårets opgaver i frømarken Frøavl i New Zealand 12 Alt om vildtafgrøder 4 14 Hollandsk dyrkningsteknik 15 Nyt om navne F r ø a v l Tidsskrif T for April ma j 2010 i Nr. 5 i 98. årgang Medlemsblad for DLF AmbA Udgiver: DLF AmbA Oplag: stk. Grafisk produktion: eilenberger.dk Tryk: Svendborg Tryk Artiklerne må gengives med kildeangivelse Redaktion Stig Oddershede (ansvarshavende) so@dlf.dk Nr. Vedbyvej 1, 4840 Nr. Alslev Tlf.: Fax: Mobil.: Svanemærke indsættes her Frøavl ved Maribo søerne Forårets opgaver i frømarken Vildtafgrøder mangfoldighed i naturen Frømarker søges af vildtet året rundt. Her er det et nyfødt rålam, der får sig en lur i en rødsvingelmark. Læs mere om vildtafgrøder i tidsskriftet Redaktionsudvalg Godsejer Benny Kirkebække Christensen Gårdejer Poul Jensen Gårdejer Hans Boesen Gårdejer Peter Bagge Hansen Proprietær Henrik Kreutzfeldt Avlschef Erling Christoffersen DLF-TRIFOLIUM A/S Planteavlskonsulent Lars Møller Christensen Vestjysk Landboforening Specialkonsulent Barthold Feidenhans l Dansk Landsbrugsrådgivning

3 3 Truels Damsgaard, Adm. Direktør Travlhed efter en lang vinter Efter en lang vinter er der nu gang i frømarkedet igen! Vi sender græsfrø ud i højeste gear til vore kunder, og vore datterselskaber har travlt med distribution længere ud i kæden. Vi håber, at den sene start på forårssalget, og det deraf manglende salg, kan kompenseres af den mindre gode tilstand, som mange sportspladser og plæner er i efter vinteren. Mange steder har sneskimmelsvampen ødelagt græstæppet i et omfang, vi ikke har set længe. Vi får også meldinger om græsmarker, der har taget skade. Vi forventer derfor, at det vil give et øget behov for frø til omlægning eller oversåning. Vi tror fortsat på, at den udlægsplanlægning, vi kører efter til høst 2011, er rigtig. Vi håber, at vi kan nå vore salgsmål for indeværende sæson, og med en lille høst i både 2010 og 2011, er det fortsat vores opfattelse, at markedsbalancen for de fleste arter vil være genoprettet, når vi er fremme ved høst 2011 med prisstigninger til følge. Dette understøttes p.t. også af, at græsfrøproduktionen i Oregon i USA reduceres, mens hvedearealet øges. Så også derovre sker der tiltag til at genoprette balancen på grund af store frølagre. en stor trussel også for dansk markfrøproduktion. Paradoksalt nok, fordi produktionen af græsfrø er særdeles miljøvenlig, da græsset dækker jorden året rundt, og derfor hindrer udvaskning af kvælstof. Hvis en del af frøproduktionen skal flyttes til udlandet, fordi det ikke længere er muligt at producere konkurrencedygtigt i Danmark, skal den erstattes af andre afgrøder, som sandsynligvis har mindre god kvælstofbalance. Vi håber derfor, at rationelle argumenter får større opmærksomhed end hidtil, tiden er i hvert fald til det. I mellemtiden har vi fuld fokus på at sørge for, at vore mange kunder i ind- og udland får leveret græs- og kløverfrø rettidigt, og i en god kvalitet, til forårets aktiviteter. Tiltagene på den hjemlige politiske bane går desværre i den helt forkerte retning. Grøn vækst vil, hvis planen implementeres, være Vi håber, at rationelle argumenter får større opmærksomhed end hidtil

4 Bedriftsbesøg 4 Frøavl ved Maribo søerne Stig Oddershede, Avlschef, Nørre Alslev Søgaarde ved Maribo midt på Lolland danner rammen for Jacob Rasmussens landbrug, hvor græs- og kløverfrø er en væsentlig del af sædskiftet. Jacob har både evnen til at udnytte erfaringer og viljen til at inddrage ny viden om dyrkningsteknik. Dette skaber forudsætningerne for en konkurrencedygtig frøavl Jacob er 39 år og gift med Helle, som er fysioterapeut. Sammen har de Kristine på 10 og Sebastian på 8 år. Birkholm I/S består af 4 ejendomme med et jordtilliggende på 450 ha tæt ved Maribo. Jacob ejer i dag alle 4 ejendomme, men har bortforpagtet et areal til sin far, Svend Rasmussen, der startede på Birkholm i 1969 med 47 ha. Jacob bor med sin familie på Søgaarde i Bursø. Gården blev opført og navngivet af en tidligere ejer af Søholt Gods ved Maribo. Sædskifte med roer og frø Jorden er god og veksler mellem en muldet JB 6-7 til en mere leret JB 7-8 udgave. Der dyrkes sukkerroer på 20 pct. af arealet. Roerne bidrager med en god økonomi, og kan aflønne de mange arbejdstimer, som følger med afgrøden. Hvede og maltbygarealet har hidtil været nogenlunde lige stort. Jacob tilstræber at have ha med hvidkløver og ha med engrapgræs. Vi kan høste omkring 5 ha engrapgræs om dagen, så det passer med engrapgræs til 8-10 maskindage i juli, siger Jacob. Sidste år havde vi vinterraps inde i sædskiftet, og det kan sagtens blive aktuelt igen. Engrapgræs trives godt på den muldede lerjord og udlægsmetoden i hvidkløver lykkes som regel. Men er det en bladrig hvidkløversort, kan det være nødvendigt at så kløveren på 35 cm rækkeafstand for at give plads til engrapgræsset. Græsukrudt jagtes i sædskiftet Jacob sprøjter konsekvent mod græsukrudt i sædskiftet. Gold- og blød hejre er problemukrudt i nogle marker, så der holdes specielt øje med skel og vejkanter, hvorfra spredningen sker ind i marken. Også mejetærsker og halmpresser er ansvarlig for at flytte ukrudtsfrø mellem marker. Enårig rapgræs er almindelig forekommende, men den er der flere muligheder for at holde i ave. Græsukrudtsbehandlingen startes om efteråret i vinterhveden, og følges op om foråret efter behov. Er der hejre i marken, kan en randbehandling med Monitor være nok, men delbehandlinger i marken kræver et detaljeret kendskab til den enkelte marks ukrudtsflora. Derfor er det vigtigt at komme rundt i marken, så de optimale løsninger vælges. Fokus på omkostninger nødvendigt Jacob forventer et par år med lave konjunkturer i landbruget. Heldigvis er renten lav for øjeblikket. Den rigtige timing i forhold til de finansielle instrumenter er vigtig, og giver nogle muligheder for at komme helskindet igennem den svære periode. Vores omkostningsniveau er generelt for højt i forhold til afgrødepriserne. Vi holder investeringerne på et lavt blus, men vi går ikke helt i baglås. En situation, som den vi befinder os i, åbner også nogle muligheder, som man skal holde sig for øje, mener Jacob. 40 år med hvidkløver Jacobs far, Svend Rasmussen, startede sin karriere som hvidkløveravler for 40 år siden. Der har været dyrket hvidkløver på ejendommen lige siden. Vi har haft nogle gode år med høje udbytter. Nogle år også til flotte priser. Et år var vi oppe på 37 kr. inkl. EU-støtte. Det var sjovt, indrømmer Svend. Men med til historien hører også et år, hvor høsten fra 12 tdr. land kunne ligge bag i en Nissan varevogn. Det var en våd sommer, hvor høsten regnede væk, husker Svend. Årets bedste hvidkløverudbytte i 2009 Det er sjovt at høre om historisk høje udbytter. Men det er endnu sjovere, når man selv kan toppe rekordudbytterne. Det skete i 2009 for Jacob. Frøudbyttet blev ikke mindre end kg/ha i den nye hvidkløversort Ronny. Det er et af de absolut højeste udbytter i år.

5 5 Der bliver taget vigtige beslutninger i marken Så snart sneen smelter i frømarken, ser man de første forårstegn på vækst i hvidkløver og engrapgræs Jacob Rasmussen Født og opvokset på forældrenes gård Birkholm i Hillested ved Maribo : Landbrugselev på Binnitze, på Gjorslev og på et engelsk gods 1990: Værnepligt ved Livgarden : På afrikansk farm med frøproduktion af frugt og grøntsager. Derefter rejse jorden rundt med ophold bl.a. i Australien, New Zealand og USA : Agrarøkonom uddannelse på Næsgaard : Product Manager på Kongskilde. International aktivitet 1999-: Ejer af Søgaarde 2004-: Ejer af Birkholm I/S med 450 ha jord Vi har ikke gjort så meget anderledes end vi normalt gør, så det har været et heldigt sammentræf af at have etableret et højt udbyttepotentiale, og så være heldig at få det hele med hjem, smiler Jacob. Både far og søn delegeret Svend var gennem en årrække delegeret i DLF AmbA. Jacob har været delegeret i tre år. Det har været spændende at være med som delegeret. Man føler et større ansvar for firmaet, når man sammen med de øvrige delegerede bliver godt informeret af ledelsen. Og jeg har indtryk af, at der bliver lyttet til de delegerede fra ledelsens side, erfarer Svend. Det forpligter at være delegeret. Man er med til at profilere virksomheden, og man er avlernes talerør til bestyrelse og ledelse. Det giver et personligt og tættere bånd til firmaet, og det er en god motivationsfaktor for mig. Vi får naturligvis også henvendelser fra andre frøfirmaer, men når man selv er engageret i DLF-TRIFOLIUM og mærker engagementet tilbage, er det svært for andre at komme ind, mener Jacob. Havørne, gæs og græs Birkholm I/S jorder ligger i et naturskønt område ved Maribo søerne. Dermed er markerne udsat for særlig opmærksomhed fra gæssenes side. Der er nogle kritiske tidspunkter, hvor afgrøderne er særlig udsat. Lige efter fremspiring kan hele planten trækkes op, så den ikke har mulighed for at sætte nye skud. Under strækningen, når korneller græsakset bryder frem, kan gæssene anrette stor skade. Når afgrøden er tæt på modenhed, er gæssene ødelæggende i hvidkløver og frøgræs. Det de ikke æder, tramper de ned med deres store gåselapper. Kunsten er at få dem over på naboens mark, siger Jacob med et smil på læben. Vi bruger forskellige skræmmemidler for at genere og flytte gæssene. Noget af det mest effektive er at flytte en trailer med en hvid bigbag rundt i marken. Hvis det lykkes at få gæssene gjort utrygge ved traileren, har man overtaget. Desuden har havørnene hjulpet os. Der er omkring 25 havørne på vingerne ved Maribo søerne, og er der noget, gæssene har respekt for, så er det, når de ser omridset af havørnen over marken. Så får de flyttet sig i en fart, konstaterer Jacob. Det med at få flyttet sig i en fart kan Jacob tale med om. Han træner til sit tredje maratonløb, som foregår i København den 23. maj. Målet er at forbedre sin hidtil bedste tid på 3 timer og 17 minutter. Her gør DLF-TRIFOLIUM en forskel Jacob har flere punkter som han mener er vigtige i samarbejdet med DLF-TRIFOLIUM. En god kommunikation med ledelsen er nødvendigt. Det er med til at holde fokus og retning, og medvirker til at ledelsen kan fortsætte med at levere gode resultater Frøavlskonsulenterne er unikke for firmaet. De har fuld fokus på frøafgrøderne og er en stor hjælp til at finde de optimale løsninger i dyrkningsforløbet, hvor et godt udbytte af en god kvalitet er de bedste forudsætninger for avler som for firma Fortsæt med lagerleje. Men avlerne skal belønnes for indsatsen. Avlerne skal investere i lagerfaciliteter, og der skal være aflønning for lagersvind og risiko, når frøet ligger på avlers lager AvlerLOGIN systemet er godt, men det skal udbygges. Vi vil gerne have flere informationer om vores frøavl på vores egen hjemmeside i firmaet FrøavlsFORSØG, indsamling af ProduktionsDATA og rundspørge om høstsindstillinger er gode initiativer, som er med til at give svar på nogle spørgsmål, og som giver avlerne brugbare løsninger Frøavlskonsulent Peter Bring-Larsen, Jakob og Svend Rasmussen foran en ny hal på 1625 m 2 som er under opførelse

6 Bedriftsbesøg 6 Sådan lykkes hvidkløveravlen på Birkholm I/S En god afgrødeetablering, styr på skadedyrene og gode bier til bestøvningen skaber forudsætningen for et godt frøudbytte. Når høsten nærmer sig, skal man have is i maven og vælge den rigtige løsning Godt begyndt...! Det hele starter med en god efterårspløjning. Når jorden er klar om foråret, fældharves den en til to gange. Gør meget ud af at få marken jævn og bekvem. Maltbyg sås med rotorharve med alle tragte, men udsædsmængden og kvælstoftildelingen reduceres med 20 pct. i forhold til normal. Byggen vækstreguleres efter behov. Hvidkløver blandes med engrapgræs i forholdet 1:7. Der sås kun 0,8 kg hvidkløver pr. ha. Frøblandingen udsås med en Nordsteen radsåmaskine med alle såtragtene i jorden, lige efter at byggen er sået. Marken tromles efterfølgende. Vi prøver at lave et godt såarbejde, så etableringen lykkes. Det er grundlaget for de næste 3 års frøhøst, konstaterer Jacob. Men selv om forarbejdet er gjort efter alle kunstens regler, kan udlægget mislykkes, hvis foråret bliver meget tørt efter fremspiring. Det skete for engrapgræsset i Hvidkløver på vej til fuld blomst. Nu skal der gode bier til bestøvning og kløverskadedyrene skal holdes nede Så flot kan en hvidkløver råvare se ud. Birkholm I/S høstede imponerende 1177 kg renvare pr. ha i 2009 Traditionel ukrudtsbekæmpelse Når kløveren er spiret frem, bliver der holdt et vågent øje på bladrandbiller. Nogle år er det nødvendigt at behandle både lige efter fremspiring og senere, når byggen er høstet. Ukrudtsbekæmpelse sker med Fighter Stomp med olie, helst i en splitsprøjtning. I december anvendes Reglone mod ukrudt og spildkorn, og om foråret kan en weedwiper bruges mod kamiller, tidsler og andet stort ukrudt, hvis det er nødvendigt. Når jorden er tørret godt op om foråret cementtromles marken. Det må ikke ske for tidligt, så jorden kittes sammen, men skal foretages tids nok til, at mindre sten kan trykkes ned i jorden, så de ikke generer ved skårlægning. Tre gange Karate mod kløversnudebiller De seneste år er kløvergnavere og kløversnudebiller blevet bekæmpet tre gange med Karate. Første behandling sker ved begyndende blomstring i slutningen af maj, og følges op med 10 dages mellemrum. Efter kløveren er i blomst, skal sprøjtningen foregå sent om aftenen efter kl. 22, når bierne er hjemme i bistaderne. Der bruges 300 l vand pr. ha for at få så effektiv dækning som muligt i den tætte bladmasse. Vi forsøger at planlægge sprøjtningen, så vi ikke rammer ind i en god bestøvningsdag, dagen efter vi behandler mod skadedyr, forklarer Jacob. For bierne er som regel ikke så aktive i marken dagen efter vi har sprøjtet. Fynske bier til bestøvning De seneste 5 år har Jakob lejet bier af en fynbo. Bierne kommer fra kirsebærplantager og skal videre fra hvidkløver til lyngblomster. Der udsættes 2,5 bifamilie pr. ha. Bestøvningen er en meget vigtig del af kløverfrøproduktionen, så der bliver holdt godt øje med flyveaktiviteten. Vi lægger mærke til om bierne flyver, og om der er mange trækbier i staderne. I 2009 blev bistaderne placeret i den ene ende af hvidkløvermarken. Selv om der var 600 m til den anden ende af marken, var bitrækket fint overalt i marken, bemærkede Jacob. Følger vejrudsigt ved høst Høsten er det tidspunkt, hvor alt kan gå galt, hvis man bærer sig forkert ad. Skårlægningstidspunktet bestemmes efter en nøje vurdering af de kommende dages vejrudsigt. Er vejrudsigten rigtig, bliver afgrøden lagt ned, selv om der måske endnu mangler et par dages tilvækst. Hvidkløver er en af de afgrøder, hvor man må acceptere et vist spild. Nogle år skal man gå på kompromis og høste det, der er muligt, frem for at vente og tabe det hele på gulvet, er Jacobs erfaring. Skårlægningen udføres med en BCS slåmaskine med skårbrædder. De sidste par år har skårbrædderne fungeret fint, men i nogle tilfælde kan skårruller være en bedre løsning. Hvis det er muligt, får kløveren lov til at vejre på skår i 4-5 dage, men i 2009 var afgrøden så moden, at den kun skulle vejre i 2 dage. Høsten foregår med en New Holland 880 CX mejetærsker med pickup og med et 3 mm fast hulsold nederst. Det giver en pæn råvare med et lavt rensesvind.

7 Aktuelt i frømarken 7 Forårets opgaver i frømarken Birthe Kjærsgaard, Avlschef, Benløse Et sent og køligt forår efter en lang og kold vinter, er vejrforhold, vi næsten havde glemt. Heldigvis kan sådanne klimaforhold sagtens give gode frøudbytter. I vækstsæsonen er solen en vigtig faktor for fotosyntese og frøudvikling, og får vi tilpas med nedbør, som i en almindelig dansk vækstsæson, kan meget nå at rette sig inden høst Effektiv ukrudtsbekæmpelse i dæksæden Græs og kløverfrø kan kun anvendes til udsæd, så derfor et det helt afgørende, at afgrøden holdes ren for uønsket ukrudt i marken. Hvert år ser vi marker, hvor ukrudtsbekæmpelsen mislykkes. Normalt forekommer disse eksempler i tynde og dårligt etablerede marker. En tynd men jævnt fordelt plantebestand kan give gode frøudbytter. Der er dog altid et øget ukrudtstryk i tynde marker. Derfor bør doseringen af ukrudtsmiddel enten øges med op til 50 pct. i tynde marker, eller også bør man planlægge en opfølgende ukrudtsbekæmpelse, for at opnå tilstrækkelig effekt. Mange problemer undgås, hvis dæksæden holdes ren for ukrudt. Holder man udlægsmarken ren for ukrudt og forhindrer nye ukrudtsfrø i at spire, kan resultatet blive et meget begrænset ukrudtstryk i den nyudlagte frømark. Ekstra bekæmpelse i udlægsmarken kan derfor spares hjem i frømarken. Udlæg i vintersæd Tjek om der er mulighed for at anvende midler med græseffekt, men vær opmærksom på, at forskellige frøgræsarter ikke har samme robusthed overfor græsmidlerne. Udlæggets etablering har afgørende betydning for, hvad der kan lade sig gøre. Frøgræsudlæg påvirkes generelt mest af ukrudtmidlernes jordeffekt. Udlæg i vårsæd Tilstræb altid 100 pct. bekæmpelse af tokimbladet ukrudt. Løsninger til ukrudtbekæmpelse i frømarken Fem ukrudtsmidler dækker bekæmpelsesbehovet mod tokimbladet ukrudt i frøgræsmarkerne om foråret. Det er som oftest stort ukrudt, der skal bekæmpes, så vælg midlet eller den kombination af midler, som netop er specialist i ukrudtfloraen i den enkelte mark. Primus og Starane XL kan anvendes ved lavere temperatur. DFF virker kun ved god jordfugtighed. For at få god effekt af Ariane FG og MCPA, skal temperaturen være høj både dag og nat. Skal man alligevel vækstregulere afgrøden og udbringe svampemidler på et senere tidspunkt, vil to ukrudtssprøjtninger ofte være bedste valg. Doseringen skal vælges efter ukrudtets størrelse og vejrforhold. Stærkt hæmmet alm. rapgræs i rajgræs efter forårsbehandling med 0,8 l/ha Primera Produkt i frøgræs Primus Starane XL Ariane FG S DFF MCPA Specielt effektiv mod: kamille, fuglegræs, hyrdetaske, valmue burresnerre, fuglegræs, valmue fuglegræs, burresnerre, raps, pileurt, valmue stedmoder, tvetand, ærenpris, fuglegræs tidsler, skræpper, raps, melder Utilstrækkelig effekt mod: stedmoder, tvetand, ærenpris, vejpileurt store kamille, tvetand, stedmoder, ærenpris, raps, melde store kamille, stedmoder, ærenpris kamille, burresnerre, raps, pileurt kamille, ærenpris, stedmoder Specielt for alm. rajgræs og strandsvingel Alm. rapgræs kan helt tage magten fra en frøafgrøde. Specielt plænetyperne af både alm. rajgræs og strandsvingel konkurrerer dårligt mod ukrudt. Bekæmpelse af alm. rapgræs, vindaks og agerrævehale kan foretages med Primera Super 0,8 l/ha. En randbehandling kan være tilstrækkelig, men markkanten er altid bredere end man tror. Sprøjtningen foretages i en lun periode fra midten til slutningen af april, så husk at tjekke marken i tide. Specielt for rødsvingel og stivbladet svingel Fremmede græsser bekæmpes som hovedregel med Focus Ultra. Fusilade Max er dyrere, og må kun anvendes en gang om året. Focus Ultra har speciel god effekt mod rajgræs, til gengæld må doseringen ikke reduceres over for blød hejre og kraftig spildkorn. Doseringen af Focus Ultra er 1,5 l/ha + Dash, hvis genvækst af hejre skal undgås. Enårig rapgræs, kamille, burresnerre, fuglegræs, mælkebøtte m.m. bekæmpes med 0,05 0,08 l/ha Hussar OD + Renol. I tørkeramte afgrøder må man forvente, at svinglens vækst bremses af Hussar OD, og der kan gå op til et par uger, hvor afgrøden tilsyneladende står stille i forhold til en ubehandlet afgrøde. Sprøjt tidligt i vækstsæsonen. Specielt for engrapgræs Ikke alle fik sprøjtet med Reglone i december. Historien gentager sig, spring aldrig først givne mulighed over, det kan blive den eneste! Bekæmpelse af enårig rapgræs, kamille, burresnerre, fuglegræs, mælkebøtte m.m. foretages med 0,05 l/ha Hussar OD + Renol. Gentag om nødvendigt behandlingen, hvis den første behandling ikke rækker mod enårig rapgræs. Doseringen kan eventuelt reduceres i anden sprøjtning. Start ud så tidligt på vækstsæsonen som muligt. Optimale virkningsforhold fås ved gode vækstbetingelser og ved dagtemperaturer over 8ºC. Hussar har i heldige tilfælde en hæmmende effekt på alm. rapgræs og vindaks, men der kan optimalt opnås ca. 50 pct. effekt på frøsætningen på de to arter. Bekæmpelse af græsukrudt i engrapgræs reducerer ofte udbyttet, særlig i afgrøder, som er mangelfuldt etableret. Men i langt de fleste

8 Aktuelt i frømarken 8 Spring aldrig først givne mulighed over, det kan blive den eneste! Vækstregulerering skaber grundlaget for en god blomstring og frøsætning marker, er det nødvendigt med en eller anden form for græsukrudtsbekæmpelse, for at kunne levere en acceptabel kvalitet. Bekæmpelse af andet græsukrudt som hejre, spildkorn m.m. kan ofte lade sig gøre med weedwiper, især hvis sorten er kort, og vækstsæsonen/strækningsfasen er forholdsvis lang. Alternativet er ompløjning eller håndlugning. Specielt for hvidkløver Det eneste rigtig effektive ukrudtsmiddel i hvidkløver er Reglone. De der ikke fik sprøjtet kløvermarken inden vinteren, har haft chancen efter sneen er tøet fra markerne i det tidlige forår. Effekten på veletablerede kamille er mindre god, men der kan opnås en ret god bekæmpelse af fuglegræs, agerstedmoder og nyfremspirede hvidmelet gåsefod (mælder), med 1,0 l/ha Reglone + spredeklæbemiddel. De førnævnte ukrudtsarter kan alle være et rensemæssigt problem. En sen Reglone behandling kræver en robust hvidkløvermark, for afgrøden bliver selvfølgelig også svedet ned af Reglone, men kommer sig igen. Skræpper og kamille kan bekæmpes med weedwiper. Vækstregulering giver flere frø Den bedste bestøvning foregår i stående afgrøder, som er udsat for sol og vind. For græsserne, der på nær engrapgræs skal fremmedbestøves, er en stående afgrøde på bestøvningstidspunktet helt afgørende for et godt udbytte. Produktion og transport af energi og næringsstoffer til frø og kerner, er kun optimal i stående afgrøder. Vi ved, hvad tidlig lejesæd koster i korn. Det betyder, at det største udbytte produceres i afgrøder, som er stående frem til høst. Når vi så alligevel ikke altid kan registrere merudbytte for vækstregulering i alle frøafgrøder, skyldes det at de stående og derved mere spildsomme afgrøder, er mere udsatte for vind og vejr efter vækstregulering. Med anvendelse af vækstreguleringsmidlet Moddus M er der sat en ny udbyttestandard i frøgræs. Specielt i rødsvingel og strandsvingel er frøudbyttet forbedret væsentligt, men de andre frøgræsser giver også merudbytte, når blot afgrøderne høstes, før frøet er drysset af. Fuld effekt af vækstregulering opnås kun, hvis afgrøden er i god vækst og samtidig er tilstrækkelig forsynet med kvælstof. I andre lande er skårlægning den foretrukne høstmetode i de fleste frøafgrøder. For at opnå fuld merudbytte for vækstregulering, kan det være nødvendigt at skårlægge de mere spildsomme frøafgrøder. Anbefalinger for vækstregulering i frøgræsarterne Vær klar til at udføre vækstreguleringen ved først givne lejlighed fra strækningsstadiet til begyndende skridning. Er der udsigt til tørke, så er det bedre at vækstregulere på et tidligt vækststadie end at vente til tørken hæmmer afgrøden eller at vente på den regnbyge, der måske aldrig kommer. Vækstregulering Alm. rajgræs Moddus 0,8 l/ha Tetraploide fodertyper Høj N-mængde God vækst /nedbør Moddus 0,4 l/ha Diploide foder- og plænetyper Høj N-mængde God vækst/nedbør 0 Alle sorter Tørre forhold N på eller under norm Vækstregulering Moddus 0,8 l/ha eller Moddus 0,4 l/ha + CCC 1,2 l/ha Moddus 0,4 l/ha Vækstregulering Moddus 0,8 l/ha Moddus 0,4 l/ha + CCC 1,2 l/ha Moddus 0,4 l/ha Vækstregulering Moddus 0,4 l/ha + CCC 1,2 l/ha Moddus 0,4 l/ha Vækstregulering Moddus 0,3-0,5 l/ha Moddus 0,25 l/ha Rødsvingel Alle sorter N på eller over norm Tørkeramte marker Strandsvingel Fodertyper og plænetyper Kraftig vækst/nedbør N på eller højere end norm Plænetyper Høj N-mængde God vækst Tørkeramte marker Hundegræs De fleste marker N på eller højere end norm God vækst Tørkeramte marker Engrapgræs Meget kraftige afgrøder N over norm Risiko for bundgræs God vækst/nedbør Kraftige afgrøder N på eller over norm Mindskning af lejesæd Lettere skårlægning i lange sorter 0 Tynde normale marker Tørre normale forhold Korte sorter Opfodring af frøgræshalm er ikke tilladt, hvis afgrøden vækstreguleres med Moddus

9 9 Moddus M har for nylig fået en ordinær godkendelse med op til 0,8 l/ha i rajgræs, hundegræs, rødsvingel og strandsvingel samt engsvingel og timote. For øvrige arter som f.eks stivbladet svingel og engrapgræs gælder off-label godkendelsen stadig med en dosering på højst 0,5 l/ha. Svampebekæmpelse og skadedyr Bekæmpelse af svampesygdomme i frøgræs har tidligere generelt ikke medført de største merudbytter i forsøgene. Men i de senere år har vi set flere tilfælde af svampeangreb i frøtoppen/akset, og disse svampeangreb kan være yderst tabsvoldende, da en meget væsentlig del af frøindlejringen foregår på baggrund af den fotosyntese, som finder sted i frøtoppen. Bekæmpelse af svampeangreb som meldug, rust og bladpletsvampe på græssernes blade, kan komme på tale, dog vil udbyttetabet efter disse svampe aldrig blive enorme. Hold specielt øje med svampe i afgrøder, som er stressede f.eks. af tørke, da et begyndende angreb altid er lettest at bekæmpe. Hundegræs angribes af Mastigosporium bladplet og skoldplet. Disse svampe udvikles i fugtigt og forholdsvis koldt vejr, og skal bekæmpes. Alm. rajgræs angribes af kronrust på bladene, og af sortrust i akset. Sortrust forekommer ved høj temperatur, og skal ved forekomst altid bekæmpes. Vær specielt opmærksom, når dagtemperaturen overstiger 23ºC i en periode. I våde år er det bladpletsvampe som udvikles. En rajgræsafgrøde som er gået i leje og som forbliver våd i dagevis, kan få kraftige angreb af bladpletsvamp i akset med betydeligt udbyttetab til følge. Nogle engrapgræsmarker har i de seneste varme somre været angrebet af gulrust i frøtoppen. Udbyttetab på mere end 30 pct. er muligt, hvis angrebet får lov at udvikles. Vær specielt opmærksom ved mere end 22-25ºC i en periode. Timote kan også angribes af sortrust i varmt vejr, og angreb skal bekæmpes. Svampebekæmpelse anbefaling Amistar, Bell, Folicur/Orius, Tilt og Zenit er alle godkendt til brug i frøgræs. Svampeangreb Meldug på blade Specielt i rajgræs, strandsvingel, engrapgræs Rust på blade Rajgræs, engrapgræs eventuelt i rødsvingel Bladpletsvamp på blade Rajgræs: net og pletnekrose Hundegræs: Mastigosporium og skoldplet Rust i aks og top Rajgræs: Kronrust og sortrust Timote: Sortrust Bladpletsvamp i aks Rajgræs Foretrukne valg af svampemiddel Folicur/Orius Zenit Folicur/Orius Bell, Amistar Bell Folicur/Orius beg. angreb Bell Folicur/Orius Amistar Bell Folicur/Orius beg. angreb Opfodring af frøgræshalm er tilladt efter svampebekæmpelse med Amistar og Tilt EC Barjordsstriben virker effektiv mod rabattens ukrudtsgræsser Markkanten er altid bredere end man tror Skadedyr i hvidkløver og rødkløver Kløversnudebiller og kløvergnavere skal altid bekæmpes i kløverfrøafgrøderne. Hvis der afpudses inden blomstring, skal bekæmpelsen ske lige efter for bedst at ramme skadedyrene. I de fleste tilfælde vil to behandlinger være økonomisk fordelagtig. Er der dyrket meget kløver i området, kan tre behandlinger også være rigtigt. Tjek at alle bier er ude af marken, før der sprøjtes, hvis der er blomster i afgrøden. Ved et nærtjek af afgrøden kan snudebillerne findes med lidt tålmodighed, så tjek før gentagne behandlinger. Galmyg i engrapgræs Galmyg har været et meget dyrt bekendtskab for adskillige engrapgræsavlere. Vær specielt på vagt i sædskifter, hvor der dyrkes meget engrapgræs, og jo ældre marken er. Når første varsel mod birkepollen udsendes i medierne, et det samtidig første advarsel til engrapgræsavlerne. Fangbakker kan placeres i marken, alternativt kan de små galmyg erkendes, gerne sidst på dagen i lunt og stille vejr. For at blive klogere Det er begrænset, hvor meget forskning og forsøgsarbejde der er udført med svampe og skadedyrsbekæmpelse i frøafgrøderne. Derfor er et nyt projekt startet op, hvor man i de næste to år vil registrere svampeangreb og indsamle skadedyr igennem vækstsæsonen fra udvalgte frømarker. Dette vil foregå i et samarbejde mellem DJF i Flakkebjerg og frøavlskonsulenterne.

10 Frøavl i New Zealand danske landmænd besøgte DLF SEEDS i New Zealand Jørgen Lund Christiansen, JLC Kommunikation ApS Stephen Lester, som siden 2008 har stået i spidsen for DLF SEEDS Ltd. i Christchurch i New Zealand, fortalte i februar 50 besøgende danske landmænd, at der arbejdes på at få en større markedsandel end de foreløbig godt fem procent, det er blevet til siden etableringen i Stephen Lester havde sammen med sit lederteam rykket en søndag ud af kalenderen for at tage imod studiegruppen fra Danmark. Forædlingschefen, argentinske Pedro Evans, berettede om og fremviste DLF SEEDS forsøgsmarker, der i sine parceller hidtil især har haft sorter udviklet af DLF-TRIFOLIUM andre steder på kloden Men nu kan han også fremvise lokale sorter klar til markedsføring fra kommende sæson. Der samarbejdes tæt med DP på Stevns, hvor protein- og energi-analyserne laves. Udviklingsarbejdet er koncentreret omkring fodergræsser og kløver. DLF-TRIFOLIUMs plænegræsser fra Europa og USA er konkurrencedygtige down under. Også i New Zealand er frøbranchen presset af store lagre. Det ventes, at alle selskaber markant vil reducere deres udlæg til næste års høst. Stephen Lester vil satse på at fastholde de dygtige avlere, der er etableret et godt samarbejde med, men på et samlet lavere niveau end sidste års knap hektar. Da der også afsættes importeret frø, behøver det ikke nødvendigvis reducere omsætningen fra sidste års 27 millioner kroner. Chef for udviklingsarbejdet i New Zealand, planteforædler Pedro Evans Udviklingen af DLF SEEDS skal ske med respekt for rentabilitet. Denne holdning blev mødt med anerkendelse af de besøgende, heraf flere DLF-TRIFOLIUM frøavlere. LandbrugsAvisen var udbyder af studieturen, der over 19 dage bød på landbrugsrelevante besøgsmål i Dubai, Australien og New Zealand. Rejsen var tilrettelagt af denne artikels forfatter og blev ledet i samarbejde med tidligere næstformand for Dansk Landbrug, Gert Karkov. DLF SEEDS styrer i dag et stigende salg af kløver- og græsfrø til både det new zealandske og australske marked fra Christchurch. Der afsættes især rajgræsser, med og uden endofytter, timote, hundegræs, strandsvingel samt hvid- og rødkløver. Landbruget, der på disse kanter højest omlægger græsmarker hvert 10. år, er den absolutte hovedaftager, men DLF SEEDS arbejder målbevidst på at skabe et større marked for frø til sportsanlæg, haver, parker m.v. Forædling og salg Etableringen af DLF SEEDS i New Zealand skal dels placere en del af forædlings- og afprøvningsvirksomheden på den sydlige halvkugle, dels give mulighed for hurtigere udvikling af nye sorter, når samme sorter kan sås og høstes to gange om året. Samtidig styrkes muligheden for ud over kloden at markedsføre et mere komplet sortiment tilpasset forbrugernes geografiske, jordbundsmæssige og klimatiske forhold. På landbrugsbesøg Avlschef Chris Johnston tog de danske gæster med ud til Mari og Andrew Brooker en halv times kørsel vest for Christchurch. Parret driver 600 hektar letmuldet jord. Her falder der regn som i Danmark, cirka 700 mm, men pga. tørre somre kan der uden vanding kun høstes 2,5 tons korn pr. hektar. Med vanding høstes ca. syv tons pr. ha. Så alt bliver vandet, med en elregning på knap kroner til følge. Høsten af rajgræs var netop overstået. Udbyttet varierede fra til kg. pr. hektar. Hvidkløver gav mellem 600 og kg. Der laves kontrakt for ét år ad gangen. Familien Brooker var indforstået med, at næste års høst vil blive mindre og betalt med mindre end de netop bjærgede afgrøder, men satsede på aftalefornyelse med DLF SEEDS, også for at være med på rette vogn i fremtiden. Gert Karkow tolker Mari og Andrew Brookers oplysninger til de danske besøgende. Mellem parret ses DLFs avlschef Chris Johnston

11 11 Gode frøudbytter i New Zealand i 2010 Af Stephen Lester, Adm. direktør, DLF Seeds Ltd, NZ Høståret 2010 er overstået for New Zealands vedkommende. Vi etablerer de fleste frøafgrøder som alm. rajgræs, hvidkløver og hvene fra sidst i februar til marts. Fra april og frem til maj, som er vores efterår, kan de hurtigt etablerende græsser som italiensk rajgræs etableres, hvis vejret er mildt. Høsten 2010 var generelt over normal, hvilket skyldes, at vi fik tilpas med nedbør i december. Vi fik nogle haglstorme før jul, men de forvoldte kun skade hos et begrænset antal avlere. De avlere, som dyrker frø til DLF Seeds, har alle mulighed for at kunstvande, hvilket stabiliserer udbyttet. Kvalitetsmæssigt ser 2010 høsten ud til at være god, med pæne spireevner og rent frø. Tabellen viser udbytteprognosen for 2010 sammenlignet med de seneste 4 års gennemsnitsudbytter. Gns. udbytte kg/ha Udbytteprognose 2010 kg/ha Alm. rajgræs Ital. rajgræs Strandsvingel Hvidkløver Hvene Frøudbytter i New Zealand udbytter er fra New Zealands certificeringsstatistik. Tal for 2010 er skønnet Pres på planteavlen I 2009 betød de høje kornpriser, at planteavlerne kunne vælge blandt flere gode afgrøder til gode kontraktpriser. Finanskrisen har medført et fald i efterspørgslen, og kornpriserne er elendige. Kløverog græsfrøpriserne er også faldet. Heldigvis er landmandspriserne på hjælpestoffer som gødning og kemi reduceret tilsvarende. Det hjælper også på importpriserne, at NZ dollaren er styrket over for US dollaren, således koster en NZD nu 0,7 USD mod 0,49 USD i sommeren Det har været svært at finde gode afgrøder til markplanen for høst Mange af de førende frøfirmaer har bremset op, og nogle har halveret frøproduktionen til Da kornpriserne stadigvæk er lave, har nogle af frøavlerne ikke så mange andre muligheder, end at producere på public varieties uden kontrakt og uden at afsætningen er på plads. Stor interesse for ny endofyt græs På det australske og new zealandske marked er der et stort behov for græssorter med endofytter til flerårige græsfolde. Endofytter er svampe, der gror i symbiose med græsset. Endofytterne udskiller en række stoffer, hvoraf nogle gør græsset mere modstandsdygtig overfor insektangreb, som er alvorlige skadevoldere down-under. Desværre producerer mange endofytter også stoffer, som er giftige for græssende dyr. Opgaven har derfor været at finde endofytter, som kun producerer de gode stoffer uden at påvirke foderkvaliteten. Denne opgave har vores forædlere i DLF kastet sig over, og vi har nu en ny sort af hybrid rajgræs med safe endofytter til høst i 2011 på vores forædlingsstation i Christchurch. Denne produktion følger vi nøje, så vi kan sikre, at frøet bliver klar til markedet. De store mælkeproducenter har nemlig strategisk fokus på græsmarkernes produktivitet og persistens, som har en direkte indflydelse på mælkeproduktionens lønsomhed. DLF SEEDS skal forsøge at erobre dette marked, og vi er godt med fremme i udviklingen af græssorter med de ønskede egenskaber. Høsten 2010 var generelt over normal Stephen Lester, leder af DLF SEEDS Ltd. i Christchurch

12 Vildtafgrøder 12 Vildtafgrøder mangfoldighed i naturen Ole Grønbæk, Produktchef, Dyrup Mange har fået øjnene op for, at en konkret og målrettet indsats til gavn for de vildtlevende dyr giver mange glæder, også hvis man ikke er jæger. En vildtager medfører variation i landskabet, og den kan udnytte ukurante hjørner i marken. Vildtageren tiltrækker liv, lige fra små insekter over fugle og harer til rå- og kronvildt, og den er selvfølgelig også en oplagt mulighed for at øge udbyttet af jagten. ses, og der må ikke være bar jord på arealet heller ikke om vinteren Der må ikke sås eller plantes permanente afgrøder på arealet. Det er f.eks. arter som rørgræs, elefantgræs, stauder, træer og buske Dyrkede arealer Det er også muligt at så vildtafgrøder på de almindelige landbrugsarealer, der får støtte i henhold til enkeltbetalingsordningen. Her er reglerne anderledes end for de udyrkede arealer vildtafgrøderne skal altid etableres i vildtstriber: En vildtstribe er højest 6 meter bred, og der skal minimum være 6 meter mellem striberne Vildtstriber må udgøre op til 10 pct. af markens areal og skal være etableret senest 31. maj En vildtstribe kan placeres hvor som helst på arealet også i kanten eller rundt om f.eks. en mergelgrav Vildstriberne må gødes og sprøjtes, hvis de er anlagt i en dyrket mark Striberne betragtes som en del af hovedafgrøden og skal derfor ikke indberettes særskilt Vinterdækmix giver et rigt insektliv og masser af føde og dække til vildtet Med de gældende regler for udyrkede arealer, vildtstriber, bræmmer og biotopplaner, er der mange muligheder for at gøre en indsats til gavn for dyr og mennesker også i det effektive og professionelle landbrug. Hvor må man så vildtafgrøder? Der er nogle regler for hvor, hvornår og hvordan vildtafgrøder må etableres. Her er en kort oversigt, som omfatter de vigtigste områder. Hvis du er i tvivl om et konkret areal må tilsås med vildtvenlige planter, bør du kontakte den lokale rådgivning for at få en afklaring. Udyrkede arealer Udyrkede arealer er de områder, der ikke anvendes til landbrugsformål måske var de indtil for nylig brakarealer. Her er det tilladt at så vildtafgrøder på følgende betingelser: Såning skal ske i perioden 15. april til 31. maj eller i september måned Der kan etableres vildtager i hele marken eller i vildtstriber (se senere om definitionen på en vildtstribe) Såning kan ske direkte i den eksisterende plantebestand, men arealet må også gerne pløjes og harves Udyrkede arealer må ikke sprøjtes eller gødes Udenfor de nævnte tidsperioder må arealet ikke pløjes eller fræ- Insektvolde Det er muligt at tilgodese fuglevildtet og især deres unger ved at lave en insektvold. Den skal bestå af tuedannende græsser, der tiltrækker mange insekter og giver plads mellem planterne til bar jord, hvor fuglene kan støvbade. Insektvolde må etableres hele året. Biotopplaner Muligheden for at udsætte opdrættede fasaner og agerhøns på et areal kan forbedres ved hjælp af vildtafgrøder. Det kræver at alle, der ønsker at udsætte mere end en, men højst syv fugle pr. ha landbrugsareal, skal udarbejde en biotopplan. Reglerne er omfattende og indeholder en række forskellige tiltag, som kan benyttes herunder såning af vildtafgrøder, som ikke må være græsser. Vildtager skal give føde og dække Først og fremmest skal en vildtager kunne forsyne de vilde dyr med føde, dækning og læ især i perioder, hvor der ikke er så meget andet at finde i naturen eller på markerne. Derfor er det bedst at så en blanding af forskellige arter, der kan give føde på forskellige tidspunkter af året og som indeholder planter, der kan give dækning for rovdyr og rovfugle. DLF-TRIFOLIUM har i en årrække samarbejdet med eksperterne hos Danmarks Jægerforbund på Vildforvaltningsskolen i Kalø om forsøg og udvikling af de rette blandinger til de forskellige typer af vildt. Det har resulteret i 8 færdige frøblandinger, der tilgodeser de forskellige vildtarters behov. I skemaet kan du se en oversigt.

13 13 Blanding Især til Indhold Kyllingemix, Fuglevildt Havre, oliehør, boghvede forår Kyllingemix, Fuglevildt Vintertriticale, sandvikke og vinterraps efterår Insektvold Fuglevildt Hundegræs, timote, strandsvingel, rødsvingel m. udløbere, engsvingel Vinterdækmix Markvildt Fodermarvkål, stubturnips, cikorie, honningurt, quinoa, hvidkløver Sommermix Hjortevildt Havre, boghvede, hvidkløver, rødkløver, lucerne, rødsvingel, timote Vintermix Hjortevildt Vinterfoderraps, fodermarvkål, stubturnips, almindelig rajgræs, timote, hvidkløver Helårsmix Hjortevildt Boghvede, ært, lupin, vinterfoderraps, fodermarvkål, hvidkløver, rødsvingel, timote Skoveng Hjortevildt, hare Havre, almindelig rajgræs, timote, rødsvingel, engrapgræs, hvid- og rødkløver, lucerne, cikorie, kommen, kællingetand Placering af vildtagre For at tilgodese de fleste vildtarter gælder det, at flere mindre og spredte vildtagre er bedre end få store og samlede. Vildtagre placeres bedst som aflange og smalle striber i landskabet for at øge deres berøringsflade med den øvrige del af landskabet og give plads til flest mulige vildtarter. Placering midt i større marker kan desuden medvirke til, at markvildtet kan bruge en meget større del af marken som levested. Kombineres striber til redeskjul (insektvold) med en lysåben afgrøde og evt. en afgrøde, der giver vinterdækning, har man en komplet samling af dækning, yngleskjul og spisekammer. For hjortevildt er en placering, der sikrer ro, afgørende for benyttelsen af vildtagrene. Etablering af mange helt små vildtagre er det ideelle for råvildt, mens den ideelle arealstørrelse for vildtagre til eksempelvis kronvildt er noget større, omkring 0,1-0,5 ha. Etablering så ikke for tidligt For at få det bedst mulige udbytte af vildtagre er det afgørende, at der anvendes de nødvendige ressourcer ved etableringen. En køreplan for etablering af de enkelte blandinger gives i de dyrkningsvejledninger, der kan rekvireres hos DLF-TRIFOLIUM eller findes på vores hjemmeside. Artiklens forfatter fortæller om vildtblandingernes egenskaber på et jægertræf i efteråret 2009 Vildtblandingerne giver både dække og føde, og vildtet får bedre muligheder for at finde egnede redepladser I hovedtræk bygger en succesrig etablering på: Omhyggelig tilberedning af såbedet. Det anbefales at foretage en god pløjning med efterfølgende jordpakning Tidlig klargøring af arealet, så ukrudtet kan spire frem og fjernes før såning af vildtfrø Såning når jorden er varm gerne ind i maj måned. Husk at vildtafgrøderne især skal gøre gavn fra sidst på sommeren, når landbrugsafgrøderne modner og bliver fjernet så tidlig såning er ikke en fordel Lovgivning restriktioner Når man planlægger vildtagre, skal man være opmærksom på, at det ikke uden videre er tilladt at anlægge vildtagre, hvor og hvordan man vil. Først og fremmest er en del områder beskyttet efter regler i Naturbeskyttelsesloven. Vil man etablere vildtagre i skov, skal man desuden være opmærksom på, at skovloven i de fleste danske skove sætter rammerne for, hvorledes det kan foregå. For den, der er interesseret i natur og jagt, åbner de gældende regler imidlertid mange muligheder for at lave små og store forbedringer på landbrugsarealerne. DLF-TRIFOLIUM er aktiv også på dette område ved at tilbyde afprøvede blandinger til vildtagre og ved fortsat at deltage i udviklingen af området. Blandingerne fungerer også i praksis Peter Bissø, som er skytte på Bregentved Gods har gennem flere år afprøvet mange vildtblandinger under varierende forhold på godset. Efter vinteren har han været rundt på remiserne og set, hvordan blandingerne har klaret sig. Jeg er nok mest imponeret over vinterdækmix til markvildt og vintermix til hjortevildt. Vildtet har afsøgt remiserne for føde gennem hele vinteren, og kun få dage efter sneen var væk, begyndte nye skud at komme til syne fra de overvintrende planter. Også skoveng blandingen med græsser, bælgplanter og cikorie, er en af de vildtblandinger, der skal sås mere af til foråret, konstaterer Peter. Peter har erfaring for, at det betaler sig at gøre noget ud af etableringen. Hvis jorden er alt for ubekvem eller fyldt med ukrudt, er det svært at få etableret en god plantebestand. Han synes godt om ideen med at blande forskellige arter, da det giver variation i fødeudbuddet til vildtet. Han bruger vildblandingerne til bræmmer og markkanter, hvor vildtet både kan søge føde og dækning.

14 Erfaringsudveksling, Holland-Danmark 14 Holland versus Danmark en sammenligning af dyrkningsteknik Erling Christoffersen, Avlschef, Højme Holland og Danmark er de to betydeligste frøområder i Europa, og begge lande har en lang tradition for dyrkning af frø. Det er derfor naturligt at udveksle erfaringer mellem vores hollandske og danske avlsafdelinger for at se, om der er noget vi kan lære af hinanden Næsten alle frømarker skårlægges i Holland I 2002 og 2006 erhvervede DLF-TRIFOLIUM de hollandske firmaer Cebeco Seeds og Advanta. Disse er nu fusioneret under navnet Innoseeds. Gennem årene har vores kolleger i Holland været på besøg i Danmark, og omvendt. I foråret 2009 deltog undertegnede i de hollandske konsulenters møde, mens frøavlskonsulent Piet Van der Linden var en tur i Danmark sidste efterår for at fortælle de danske konsulenter, hvordan man dyrker frø i Holland. I tabel 1 og 2 ses nogle tal for de to landes produktion. Tabel 1. Arealer med frø i Holland og Danmark 2009 Holland Danmark Areal 2009 (ha) Innoseed/ DLF-T markedsandel i pct Tabel 2. Dyrkede arter ved DLF/Innoseed 2009 Andel (pct.) Areal (ha) Holland Danmark Holland Danmark Almindelig rajgræs Strandsvingel Rødsvingel Engrapgræs Øvrige De to dominerende arter i Holland er almindelig rajgræs og strandsvingel. Engrapgræs og rødsvingel har tidligere været dyrket i større omfang, men denne produktion er i de senere år rykket mod Danmark. Udbytterne er gode i Holland, og specielt i almindelig rajgræs høster de væsentligt højere udbytter end i Danmark, nemlig ca kg/ha mod vores kg/ha. Til gengæld er vi bedre, når vi sammenligner rødsvingel, hvor vi høster ca kg/ha mod Hollands kg/ha. Holland har dog kun produktion på sorter med korte eller uden udløbere. I det følgende vil jeg prøve at beskrive nogle forskelle i dyrkningen af almindelig rajgræs, da denne art jo er den største i begge lande. Det er faktisk bemærkelsesværdigt, så store forskelle der er i dyrkningen af arten i de to lande. Generelt må vi nok erkende, at de hollandske avlere kæler mere for deres rajgræsmark. Det er mindre arealer i gennemsnit, og i Holland sår man helt ud til grøften. Man sår ofte rajgræs efter afgrøder, som man i Danmark kun vil bruge som forfrugt for hvede. Deres jord er bedre, og de prioriterer frøgræsset på en anden måde end i Danmark. Almindelig rajgræs etableres i renbestand Den store forskel i rajgræsdyrkningen mellem Danmark og Holland ligger i afgrødeetableringen. I Holland etableres 99 pct. af arealet i renbestand i efteråret, mod kun 20 pct. i Danmark. I det sydvestlige Holland kan der sås rajgræs helt frem til sidst i oktober, hvilket giver dem en væsentlig fordel i forhold til os, hvor det ofte kan være problematisk at nå rettidig såning i august måned. Gode muligheder for effektiv ukrudtsbekæmpelse i Holland Græsukrudt er også et problem i Holland, hvor vindaks, enårig rapgræs og agerrævehale giver de største problemer. Mod disse arter anvendes 2-4 l/ha Tramat 200 (Nortron) før fremspiring af rajgræs. Denne løsning er desværre ikke en mulighed for os i Danmark, hvor vi i stedet anvender DFF og/eller Stomp. Almindelig tokimbladet ukrudt bekæmpes om efteråret i Holland, hvis det er nødvendigt pga. tidlig såning. Der anvendes Primus, MCPA, Starane eller 2,4 D. Alle disse midler må ikke anvendes i Danmark om efteråret på grund af risiko for udvaskning. Om foråret, sidst i april måned, kan det være nødvendig at anvende Puma SEW mod almindelig rapgræs og agerrævehale. I Danmark har vi tilsvarende en off-label godkendelse på Primera Super. Generelt må vi konstatere, at avlerne i Holland har lidt flere og bedre midler til rådighed sammenlignet med danske avlere. Specielt mod græsukrudt er de hollandske avlere bedre kørende.

15 15 Mere kvælstof og flere andet års rajgræsmarker i Holland Af det totale rajgræsareal i Holland er 60 pct. første års marker og 40 pct. andet års marker. I Danmark er arealet med andet års marker under 10 pct. af det totale areal. Udbyttet i andet års markerne ligger typisk ca. 20 pct. under udbyttet i første års markerne. Alligevel er det mere reglen end undtagelsen, at man høster 2 år på marken, hvilket selvfølgelig hænger sammen med lave omkostninger til dyrkningen af andet års marker. Sammenligner vi med danske forhold, har vi også her altid set bedre udbytter i andet års marker, der oprindelig er udlagt i renbestand, frem for andet års marker udlagt i vårbyg. Derfor er det ikke overraskende, at Holland har succes med denne kombination. De hollandske anbefalede mængder kvælstof er i første års marker kg N/ha i foråret, og i andet års marker på kg N/ha. Normen til første års marker i Holland er 165 kg/ha, og til andet års marker 200 kg/ha. I første års marker er det normalt ikke nødvendigt at tildele ekstra N i efteråret i Holland, når der sås rettidigt. Ved sen såning i oktober efter korn tildeles 50 kg N ekstra i efteråret. Da man i Holland må gøde efterafgrøder som gul sennep og græs med 60 kg N/ha, kan man få lov til at tildele det ekstra N i efteråret til rajgræsset, fordi den anses for en efterafgrøde. I Danmark er normen for almindelig rajgræs 135 kg/ha + 34 kg/ha til efterårsudlagt. Som i Danmark anbefales at kun ca. halvdelen af mængden om foråret tildeles i form af gylle. Uanset om man anvender gylle eller ej, bliver forårstildelingen altid delt i to tildelinger, med første tildeling ca. 15. februar. Vækstregulering kun i kraftige marker Vækstregulering anbefales ikke generelt i Holland. Der anvendes dog 0,2-0,5 l/ha Moddus i kraftige første års marker f. eks. efter kartofler. En sjov detalje er, at hollænderne anbefaler Moddus, hvis der skal høstes direkte. Dette begrundes i at Moddus hindrer genvækst, således at det er muligt at høste direkte. Da 98 pct. af det hollandske rajgræs skårlægges, vil vi måske mene, at det er mere oplagt at anvende Moddus i Holland, da spildsomhed ved høst ikke er så stort et problem som i Danmark, hvor 98 pct. høstes direkte. Hollænderne vækstregulerer alm. rajgræs med Moddus i vækststadie 32, når andet knæ kan mærkes, hvilket er lidt tidligere end hos os, hvor vi gerne venter til begyndende skridning. På vagt overfor sortrust En af de ting, de hollandske frøavlere frygter mest, er sortrustangreb. De mest følsomme sorter er første års diploide sorter, som behandles med svampemiddel to gange, nemlig ved begyndende blomstring og 3 uger senere. Andet års marker og tetraploide sorter anses for at være mindre følsomme, og her behandles typisk kun en gang. De kraftigere sortrustangreb hænger selvfølgelig sammen med den sydlige beliggenhed, men skyldes måske også, at alt udlæg sker i renbestand. Vi har nemlig set de største sortrustangreb under danske forhold i alm. rajgræs udlagt i renbestand. Høst og tørring Som nævnt skårlægges næsten hele arealet med almindelig rajgræs i Holland, mens vi i Danmark høster direkte. Forklaringen på det er nok, at man i Holland har mange mindre arealer, og at det ikke er normalt, at man har tørringsfaciliteter på ejendommene. Derfor leveres næsten hele høsten til frøfirmaet umiddelbart efter høsten. Dette eksempel viser, at traditionerne betyder meget, når man sammenligner, hvordan man gør tingene i forskellige lande. Frøavlskolleger fra Holland og Danmark udveksler erfaringer ved forsøgene på Bramstrup Nyt fra Oregon Hvedearealet bliver fordoblet fra 2009 til høst 2010 i Oregon iflg. den lokale landbrugspresse. Der høstes hvede på ha i 2010, hvilket er det største hvedeareal i Oregon siden 1980erne. Den kraftig stigende kornproduktion forventes at give lagermæssige problemer i Oregon. Frøgræsarealerne forventes til gengæld at falde kraftigt i Således forventes et fald på omkring % i strandsvingel og 10 % i alm. rajgræs i forhold til Selv om produktionen falder er der stadig meget frø på lager i Oregon. Nyt om Navne Runde fødselsdage 60 år: 15. april 2010 Frøavlskonsulent Peter Bring-Larsen, Nr. Alslev, har været frøavlskonsulent siden Først i Wiboltt Frø og senere i DLF-TRIFOLIUM A/S. Inden da var han driftsleder på Gjeddesdal og Helgenæs hos Steen Nymann i 23 år. Her lærte han om frøavl af mange forskellige arter og ikke mindst den maskintekniske del af frøavlen. Hans store viden og erfaring kommer kolleger og avlerne til gode på Sydhavsøerne, som også værdsætter hans altid gode humør. Han dyrker selv frø på sin ejendom på Falster, og har en stor interesse i det regionale politiske arbejde, hvor han er med i Forretningsudvalget i Region Sjælland for Venstre. 5. juni 2010 Analyseassistent Birgitte Marie Lund Nielsen, Roskilde 14. juni 2010 Analysemedhjælper Lene Rosa-Marie Andersen, Roskilde Jubilæum 25 år: 22. maj 2010 Lagerarbejder Jan Petersen, Benløse

16 Udgiveradresseret Maskinel magasinpost Id-nr _Syngenta_ann_137x226_DK_Moddus Korrektur nr. 02 Dato: March 25, :58 PM Moddus nu registreret i frøgræs nu mulighed for vækstregulering med 0,8 l/ha i stadie i: Rødsvingel, Engsvingel, Hundegræs, Strandsvingel, Alm. rajgræs og Timote Syngenta Crop Protection A/S Telefon Syngenta Group Company: Moddus. Medlem af Dansk Planteværn. Læs altid etiketten før brug.