VÆRDIFULD BESTØVNING I FRØAVLEN
|
|
|
- Edvard Holmberg
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 VÆRDIFULD BESTØVNING I FRØAVLEN BIRTE BOELT, SVEND TVEDEN-NYBORG & PER KRYGER
2 VERDENS KLØVERFRØ PRODUKTION Oregon Rødkløver, hvidkløver og lucerne EU-27 (Danmark, Frankrig, Tjekkiet) Hvidkløver, rødkløver, lucerne New Zealand Hvidkløver 2
3 HVIDKLØVERFRØAVL Danmark er EU s største og verdens næststørste producent af hvidkløverfrø 3
4 KLØVER TIL FRØAVL 2013, AREAL OG PLACERING Areal: Hvidkløver ha Rødkløver 435 ha Lucerne 15 ha Produktionen gennemføres på kontrakt med et frøfirma Danmark er EU s største producent af hvidkløverfrø.
5 STØRRELSESFORDELING - HVIDKLØVER FRØMARKER Antal marker Markstørrelse (ha)
6 BEHOV FOR BISTADER TIL BESTØVNING AF HVIDKLØVER 200 frøavlere har behov for ca. 13 stader 160 frøavlere har behov for ca. 25 stader 100 frøavlere har behov for ca. 50 stader 35 frøavlere har behov for ca. 75 stader 8 frøavlere har behov for 100 stader og 1 frøavler har behov for 125 stader * ved 2,5 bistader pr. ha I ALT CA BIFAMILIER
7 AFPUDSNING: MEGET GRØNT KOMMER DER BLOMSTER? Efter afpudsning udvikles mange knopper og blomster 7
8 AFPUDSNING I HVIDKLØVER FOR: Stimulerer blomsterudvikling Koncentrerer blomstring Reducerer ukrudtsproblemer IMOD: Mindre materiale til opsamling Koncentrerer blomstring Sent udviklede blomster er mindre Birte Boelt 2015
9 SKADEDYR Kløvergnaveren Kløversnudebiller 9
10 SNUDEBILLENS LARVE ØDELÆGGER FRØENE
11 BEKÆMPELSE AF SKADEDYR I HVIDKLØVER Frøudbytte (kg/ha) Ubehandlet Kemisk bekæmpelse
12 KONKLUSION EFTER TRE ÅRS FORSØG Ca. 40% merudbytte for bekæmpelse af skadedyr Karate og Biscaya har god effekt over for kløversnudebiller Karate har god effekt over for kløvergnavere Biscaya (Thiacloprid fra gruppen Neonicotenoider) Pyrethrum har ikke haft effekt på kløversnudebiller eller kløvergnavere.
13 DEN PERFEKTE HVIDKLØVER FRØMARK blomsterhoveder pr. m 2, som hver har småblomster til bestøvning
14 HVIDKLØVER: UDBYTTEKOMPONENTER Gennemsnit og udbytteinterval Antal modne blomsterhoveder 1000 m 2 Småblomster pr. blomsterhoved Frø pr. småblomst 2-3* Frøvægt 0,5-0,7 mg Potentielt frøudbytte kg ha -1 * Op til fem frøanlæg 14
15 SMÅBLOMSTER TIL BESTØVNING PR M 2
16 HVIDKLØVER ER FLERÅRIG FORTSÆTTER VÆKSTEN, SÆRLIGT I DÅRLIGT SOMMERVEJR Kold og fugtig juni: Fortsat blomstring Genvækst Ustabilt høstvejr: Umodne frø Spiring i blomsterhovedet 16
17 BLOMSTRING OG FRØUDVIKLING Hvidkløver blomstrer fra medio juni til slutningen af juli Hvidkløver er en flerårig plante og den fortsætter med at udvikle blomster særligt under fugtige vejrforhold Frøudvikling varer ca. 25 dage Jo mere koncentreret blomstring, jo lettere at bestemme høsttidspunkt Skårlægning, 3-5 dages tørvejr, høst
18 UNDERSØGELSER VEDR. BESTØVNING Ved AU-Flakkebjerg gennemføres for øjeblikket et Grønt Udviklings- og Demonstrations Projekt (GUDP) vedr. frøproduktion af hvidkløver, rødkløver og lucerne Græsmarksbælgplanter en ny eksport succes Vi undersøger bestøvning og frøsætning. Naturerhvervstyrelsen, DLF- TRIFOLIUM, DSV-FRØ, Region Sjælland
19
20 BESTØVNING AF HVIDKLØVER TOLSTRUP V. RINGSTED I 2014
21 BESTØVNING AF HVIDKLØVER TOLSTRUP V. RINGSTED I 2014
22 BESTØVNING AF HVIDKLØVER TOLSTRUP V. RINGSTED I 2014
23 BESTØVNING AF HVIDKLØVER: DYRKNINGSOPLYSNINGER OG UDBYTTE 14,5 ha hvidkløver (Klondike) Honningurt udsået primo april Antal bistader: 2½ pr. ha Afpudset juni til høj stub Skadedyrsbekæmpelse 28. maj, 10. juni, 20. juni Skårlagt 18. juli Tærsket 22. juli
24 BESTØVNING AF HVIDKLØVER: VEJNING OVER SEKS UGER (6. JUNI 20. JULI) Afpudset Tærsket Skårlagt
25 BESTØVNING AF HVIDKLØVER: KONKLUSIONER FRA TOLSTRUP FORSØG Maks. vægtforøgelse 7 kg efter fire uger Estimeret trækbier Flyvning afhængig af nattemperatur vind regn Frøavleren inddraget vedr. bestøvningen hvordan sikrer vi en optimal bestøvning?
26 EFFEKT OG HÅNDTERING AF HONNINGURT
27 Uden bestøvere ingen frø! Flere bestøvere / flere frø? Pollen / nektar? Hvad kan forbedres?
HVIDKLØVER - NEDVISNING OG DIREKTE HØST
7. februar 2013 HVIDKLØVER - NEDVISNING OG DIREKTE HØST BIRTE BOELT INSTITUT FOR AGROØKOLOGI KLØVER Hvidkløver - høstmetoder Indledende forsøg i 1996, 2007 og 2008 Bevilling fra Frøafgiftsfonden 2010-12
Honningbier til bestøvning af rødkløver. Konsulent Asger Søgaard Jørgensen Danmarks Biavlerforening Møllevej Borup
Honningbier til bestøvning af rødkløver. Konsulent Asger Søgaard Jørgensen Danmarks Biavlerforening Møllevej 15 4140 Borup www.biavl.dk [email protected] Fald i antallet af bestøvere, færre svirrefluer Fald
Frøproduktion af efter- og grøngødningsafgrøder
Frøproduktion af efter- og grøngødningsafgrøder Birte Boelt & René Gislum Danmarks JordbrugsForskning Forskningscenter Flakkebjerg Anvendelse af efter- og grøngødningsafgrøder Gennem de seneste 10-15 år
VÆKSTREGULERING I FRØGRÆS
VÆKSTREGULERING I FRØGRÆS RØDSVINGEL, MAXIMA 1. ÅRS: EFFEKT AF FORÅRSTILDELING AF KVÆLSTOF 40 kg N/ha 80 kg N/ha 120 kg N/ha Frøudbytte (kg/ha) 2500 2000 1500 1000 500 b a a b a a 0 50 kg N/ha 70 kg N/ha
Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs
Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Korn til foder og konsum Havre Vårbyg Vårhvede Vårtriticale Rug Vintertriticale Vinterhvede (Spelt, emmer,
Resultater fra spørgeundersøgelsen i Temprano alm rajgræs høst 2015
Resultater fra spørgeundersøgelsen i Temprano alm rajgræs høst 15 Udarbejdet af Niels Holmgaard, jordbrugsteknolog studerende, maj 16. Praktikant ved DSV Frø Danmark A/S. Hermed præsenteres resultaterne
Bibestøvning og økonomi
Bibestøvning og økonomi Lise Hansted Institut for Plante- og Miljøvidenskab KU-SCIENCE Dias 1 Bestøvende insekter Dias 2 Bestøvende insekter Dias 3 Bestøvende insekter Ca. 280 forskelige vilde bier i DK
AARHUS UNIVERSITET 12 JANUAR, 2010 UDBYTTEOPTIMERING I FRØGRÆS BIRTE BOELT DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET. græsfrø
12 JANUAR, 2010 AARHUS DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET græsfrø Udbyttepotentiale Etablering Frøanlæg (frøstængler og blomster) Udnyttelse Frøsætning Realisering Frøvægt og begrænsning af spild Konklusion
Blomsterblandinger og bestøvende insekter
Page 1 of 5 Blomsterblandinger og bestøvende insekter 2. november 2017 af: Seniorforsker Yoko L. Dupont, Institut for Bioscience, Aarhus Universitet En vigtig viden til design af græsmarksblandinger er,
Græsmarken og grovfoder til får og geder. Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion
Græsmarken og grovfoder til får og geder Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion Intet er så forskelligt som afgræsning: Med får Med geder Intet er så forskelligt som forholdene: Marginal jord Intensive
Honningbien kan blive en blomstrende forretning
Honningbien kan blive en blomstrende forretning Biernes bestøvning af landbrugets afgrøder er millioner værd, men erhvervsbiavlerne har ikke formået at udnytte det. Derfor går både de og landmændene glip
Økologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning
Økologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning Vækstform og produktionsmål Hvidkløver er en flerårig bælgplante, der formerer sig ved krybende rodslående stængler. Hvidkløverens blomster er samlet i et hoved
Flere kommuner er allerede blevet bivenlige, og vi har vedlagt et eksempel fra Gribskov Kommune til inspiration.
Til: Langeland Kommune Att. Astrid Ejlersen Teknik og Miljøudvalget Fredensvej 2 5900 Rudkøbing Langelands Biavlerforening Maria Lantz Hennetvedvej 21 5900 Rudkøbing Mobil 41596844 Email: [email protected]
Hestebønner og vores erfaringer indtil nu bilag udvikles løbende.
Hestebønner og vores erfaringer indtil nu bilag udvikles løbende. Den 31. maj 2017 Vårhestebønne er som udgangspunkt valgt, da de tilgængelige vinterhestebønnesorter ikke er vinterfaste nok. Hestebønne
Dyrkningssikkerhed Hvis engsvingel placeres i områder med passende nedbør om foråret, må den betegnes som en rimelig sikker afgrøde.
Engsvingel Dyrkningsvejledning Jordbund Engsvingel bør avles på gode lermuldede jorde med en god vandforsyning. Endvidere vil lidt lave og noget humusholdige jorde være egnede til frøavl af engsvingel.
Mobil grøngødning til grønsager og bær
Økologisk Inspirationsdag Sorø 15. november 2016 Mobil grøngødning til grønsager og bær Jørn Nygaard Sørensen Institut for Fødevarer, Aarhus Universitet Baggrund Økologisk husdyrgødning Begrænset mængde
Hundegræs til frø. Jordbund. Markplan/sædskifte. Etablering
Side 1 af 5 Hundegræs til frø Formålet med dyrkning af hundegræs er et stort frøudbytte med en høj spireprocent, og frø som er fri for ukrudt. Hundegræs er langsom i udvikling i udlægsåret, hvorimod den
DLF-TRIFOLIUM A/S Søren Halbye Koncern salgs- og marketingsdirektør. Plantekongres produktion, plan og miljø 2013
DLF-TRIFOLIUM A/S Søren Halbye Koncern salgs- og marketingsdirektør Plantekongres produktion, plan og miljø 2013 1 Program Verdensmarkedet for græsfrøproduktion Danmark en førende græsfrønation Markedsudvikling
DanSeed Symposium. Bestøvningsforhold i relation til frøudvikling på de vilde, vestafrikanske frugttræer Parkia og Shea. Kristin Marie Lassen
DanSeed Symposium Bestøvningsforhold i relation til frøudvikling på de vilde, vestafrikanske frugttræer Parkia og Shea Kristin Marie Lassen Kobæk Strand Konferencecenter 12.03.2013 Introduktion PhD-studerende
B1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber
B1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber Projektets formål: At få økologiske landmænd til at udnytte efterafgrøders potentiale maksimalt for at få: * en bedre økonomi i økologisk
Bestøvningens betydning for udbyttepotentialet i raps (og rybs)
Bestøvningens betydning for udbyttepotentialet i raps (og rybs) Thorsten Rahbek Pedersen, Jordbruksverket [email protected] 0046 4041 5282 Program Honningbiernes betydning for udbyttet
Værd at vide om. Frøtærskning. Ny Østergade 9 4000 Roskilde Tlf.: 4633 0300 www.dlf.d
Do dipsum xx volutat Værd at vide om Frøtærskning Ny Østergade 9 4000 Roskilde Tlf.: 4633 0300 www.dlf.d 2 Indholdsfor tegnelse Side Forord...3 Valg af høst tidspunkt og høstmetode...4 Generelle anvisninger
KHL 30 januar Hans Maegaard Hansen
KHL 30 januar 2019 Hans Maegaard Hansen Verdens produktionen af græsfrø USA 42% Canada 6% Europa 43% Australien 1% Argentina 4% New Zealand 4% 1.000 tons EU-data for græs- og kløverfrø 300 250 200 150
Strandsvingel til frøavl
Side 1 af 5 Strandsvingel til frøavl Markplan/sædskifte Til frøavl lykkes strandsvingel bedst på gode lermuldede jorder og svære lerjorder, men den kan også dyrkes på lidt lettere jorder. Vanding kan medvirke
Få pulsen op i græsmarken. Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion
Få pulsen op i græsmarken Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion De tre grundpiller En god arrondering med mulighed for sædskifte Et målrettet valg af kløvergræsblanding og strategi for udnyttelsen
Timothe til frøavl. Etablering
Side 1 af 5 Timothe til frøavl Timothe er en varig græsart, der indgår i varige græsmarksblandinger og i nogle blandinger til kortvarig benyttelse. Timothe er meget vinterfast og tåler fugtige jordbundsforhold.
Jorden bedste rådgivning. Dyrk din proteinforsyning? v. planterådgiver Bent H. Hedegaard, SAGRO
Jorden bedste rådgivning Dyrk din proteinforsyning? v. planterådgiver Bent H. Hedegaard, SAGRO Proteinafgrøder Kløvergræs. Hestebønner. Andre bælgplanter. Ærter. Lupiner. På kvægbrug med op til 2,3 DE/ha
rønv1 NR.196 ~ OKTOBER 1998
rønv1 NR.196 ~ OKTOBER 1998 MARKBRUG Frøavl af Chrysanthemum. Foto: Henning Villadsen - okseøje og Chrysanthemum coronarium - urtechrysanthemum er som frø forholdsvis store eksportvarer i Danmark. Særligt
Forskellige typer af grøngødning og efterafgrøder. og optimering af eftervirkningen
Forskellige typer af grøngødning og efterafgrøder og optimering af eftervirkningen Grøngødning alt for mange valgmuligheder Mindst 40 arter at vælge imellem Renbestand eller blandinger I det her indlæg
VINTERRAPS. Irene Skovby Rasmussen, VKST
VINTERRAPS Irene Skovby Rasmussen, VKST Vinterraps i foråret 2018 Status i rapsmarkerne? Gødskning hvordan fordeler vi gødningen? Ukrudt opfølgende behandlinger Vækstregulering kan det betale sig? Skadedyr
Lucerne. Dyrkningsvejledning 2017
Lucerne Dyrkningsvejledning 2017 Vækstform og produktionsmål Lucerne til frøavl er en ny afgrøde i Danmark. Men forædling af nye vinterfaste sorter samtidig med at klimaet har tendens til at blive mildere,
Bivenlige planter til randzonerne her
Bivenlige planter til randzonerne Ifølge bekendtgørelse om randzoner er det tilladt at udså frøblandinger af bivenlige blomstrende planter på op til 3 meter af randzonerne ind mod marken. Det er dog et
3.000 kg/ha i alm. rajgræs hvordan når vi det? Ved avlschef Carsten H. Jørgensen DSV Frø Danmark A/S
3.000 kg/ha i alm. rajgræs hvordan når vi det? Ved avlschef Carsten H. Jørgensen DSV Frø Danmark A/S 3.000 kg/ha i alm. rajgræs hvordan når vi det? Potentiale 10.000 kg/ha Potentiale 10.000 kg/ha Udbytte
Spinat til frøavl. Markplan/sædskifte. Etablering
Side 1 af 5 Spinat til frøavl Frø af spinat anvendes til udsæd i haver og på større arealer til produktion til friskvaremarkedet eller til konservesindustrien. Størstedelen af den danske frøproduktion
Kritiske punkter til dyrkning af grovfoder med særlig fokus på majs og græs
Kritiske punkter til dyrkning af grovfoder med særlig fokus på majs og græs Tema 11 Fra såning til foderbord - der er mange penge at hente i foderkæden Landskonsulent Karsten Attermann Nielsen, Landscentret,
Assens som bivenlig kommune? Grønt Råd, 13. september 2018 Ole Grønbæk
Assens som bivenlig kommune? Grønt Råd, 13. september 2018 Ole Grønbæk Bestøvning - Både honningbier og vilde bier er vigtige for udbytte og kvalitet - Større diversitet kan give bedre bestøvning Honningbi
Bier behøver blomster. Asger Søgaard Jørgensen
Bier behøver blomster Asger Søgaard Jørgensen Færre bestøvere, honningbier Færre bestøvere, humlebier, vilde bier Blåbær Færre bestøvere, svirrefluer Danmarks Biavlerforening Flemming Vejsnæs Bigården
IPM i frøavlen, efterår 2014: Svampe- og skadedyrsbekæmpelse i frøgræs og kløver. Landskonsulent Ghita Cordsen Nielsen,
IPM i frøavlen, efterår 2014: Svampe- og skadedyrsbekæmpelse i frøgræs og kløver Landskonsulent Ghita Cordsen Nielsen, [email protected] Registreringsnet for svampe i frøgræs Planteavlskonsulenter har siden 2011
Økologisk planteavl uden husdyrgødning Af Jesper Hansen
Økologisk planteavl uden husdyrgødning Af Jesper Hansen Debatten vedrørende anvendelse af ikke økologisk gødning på økologiske bedrifter har ligget stille i en periode. Der er dog ingen tvivl om, at det
FRØMARKEN I DET TIDLIGE FORÅR V/ KENNETH SVENSSON
FRØMARKEN I DET TIDLIGE FORÅR V/ KENNETH SVENSSON Lidt om: Gødskning Situationen i marken Ukrudtsbehandling Græsser Tokimbladet Nye regler i udlægsmarker!!!! Svampebehandling i rødsvingel?? Gødskning:
Potentielle merudbytter for markvanding i Danmark
Potentielle merudbytter for markvanding i Danmark Mathias N. Andersen, Institut for Agroøkologi 1 Indhold Resultater af vandingsforsøg Hvad bestemmer merudbyttet for vanding Vandregnskab udbytte-model
-udsåning af meter bi- og sommerfuglevenlig blomsterblanding samt uddeling af 4000 frøposer.
Projekt #Bornholm blomstrer -udsåning af 40000 meter bi- og sommerfuglevenlig blomsterblanding samt uddeling af 4000 frøposer. Indhold Indhold... 1 Kortfattet projektbeskrivelse:... 1 Budget:... 2 Finansiering:...
SIKKER RAPSDYRKNING. Hvordan sikrer vi høje udbytter i rapsavlen?
SIKKER RAPSDYRKNING Hvordan sikrer vi høje udbytter i rapsavlen? v./ Planteavlskonsulent Emil Busk Andersen [email protected] Direkte telefon 5484 0976 Mobil 51150887 Fokus Såtider og udbytte Høst og udbytte
Ukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug
Ukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug Ilse A. Rasmussen Afd. for Plantebeskyttelse og Skadedyr Forskningscenter Flakkebjerg Danmarks JordbrugsForskning Frøukrudt Mekanisk ukrudtsbekæmpelse Afgrøde/ ukrudt
Dyrkning af hestebønner i 2017 sådan! v. Casper Andersen
Dyrkning af hestebønner i 2017 sådan! v. Casper Andersen Indhold Jordtype og forfrugt Plantetal P og K? Sortsvalg Ukrudtsbekæmpelse Svampe Skadedyr Disciplin med sprøjten! Jordtype og forfrugt 4 foregående
Udbyttepotentiale i raps. Planteavlsdag januar Ditte Clausen
Udbyttepotentiale i raps Planteavlsdag januar 2019 Ditte Clausen Flotte og kraftige marker Fantastisk udgangspunkt før vinter Potentiale i vinterraps DEKALBs sorter har genetik til 9-10 tons pr/ha hvorfor
Økologisk hvidkløverdyrkning (Trifolium repens L.), kløversnudebillens (Apion fulvipes G.) betydning og bekæmpelsesmuligheder
Økologisk hvidkløverdyrkning (Trifolium repens L.), kløversnudebillens (Apion fulvipes G.) betydning og bekæmpelsesmuligheder Organic white clover production (Trifolium pratense L.), importance of the
JordbærNYT. Aktuelt. Aktuelt Generelt Friland Tunneler Væksthus Arrangement INDHOLD. Nr. 4 // 12. maj 2016
JordbærNYT Nr. 4 // 12. maj 2016 Aktuelt De beregnede akkumulerede vækstgradstimer (GDH) i nedenstående figur er lavet på baggrund af tal fra DMI s ugeoversigt, der indeholder klimadata på ugebasis for
Vildtafgrøder Mangfoldighed i naturen
Vildtafgrøder Mangfoldighed i naturen Vildtafgrøder Mangfoldighed i naturen NYHEDER 3 FUGLEVILDT 4 FUGLEVILDT OG BIER 5 MARK- OG HJORTEVILDT 6 OVERSIGT OVER RENE ARTER 7 Udarbejdet i samarbejde med Danmarks
HVAD ER EN BI? Tørstig bi en bifamilie bruger 30 liter vand om året. Foto: Jan Sæther
HVAD ER EN BI? Tørstig bi en bifamilie bruger 30 liter vand om året. Foto: Jan Sæther En bi er et insekt. Men en bi er ikke bare en bi. I Danmark lever der næsten 300 forskellige arter af bier. Men det
Grøn Viden. Undgå biforgiftningsskader. Lars Monrad Hansen, Per Kryger, Niels Henrik Spliid, Rolf Tulstrup Theuerkauf og Flemming Vejsnæs
Grøn Viden Undgå biforgiftningsskader Lars Monrad Hansen, Per Kryger, Niels Henrik Spliid, Rolf Tulstrup Theuerkauf og Flemming Vejsnæs 2 Anmeldte biforgiftninger Fra begyndelsen af 1950 erne og frem til
Tidsskrift for. April maj 2010 I Nr. 5 I 98. årgang. Frøavl ved Maribo søerne Forårets opgaver i frømarken Vildtafgrøder mangfoldighed i naturen
Frøavl Tidsskrift for April maj 2010 I Nr. 5 I 98. årgang Frøavl ved Maribo søerne Forårets opgaver i frømarken Vildtafgrøder mangfoldighed i naturen 2 Indhold 3 Lederen 4 Frøavl ved Maribo søerne 7 Forårets
Monsanto Company. Agriculture is our business. Monsanto is focused 100% in agriculture. We are only successful, if the farmer is successful
Monsanto Company Agriculture is our business Monsanto is focused 100% in agriculture We are only successful, if the farmer is successful -Hugh Grant, Monsanto CEO 1 Indlejring af olie i vinterraps Ditte
Hvordan udnytter vi rødkløverens potentiale bedst i marken? Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet
Hvordan udnytter vi rødkløverens potentiale bedst i marken? Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Rødkløver Vækst Rød- kontra hvidkløver N-respons Markens alder Afgræsning Sommervækst
Muligheden for at indføre et krav om jordbearbejdning hvert andet år på landbrugsarealer udlagt til blomstereller bestøverbrak
Muligheden for at indføre et krav om jordbearbejdning hvert andet år på landbrugsarealer udlagt til blomstereller bestøverbrak Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 2. juli 2018 Marianne
Bakkesvingel. Dyrkningsvejledning
Bakkesvingel Dyrkningsvejledning Vækstform og produktionsmål Bakkesvingel som tidligere hed stivbladet svingel er en tuedannende græs uden udløbere. Det er en meget hårdfør og nøjsom græsart. Den anvendes
Økologisk alm. rajgræs Dyrkningsvejledning
Økologisk alm. rajgræs Dyrkningsvejledning Vækstform og produktionsmål Alm. rajgræs er en tuegræs og en flerårig plante, som anvendes i blandinger til slæt og afgræsning. Alm. rajgræs er den mest anvendte
Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen
Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen Hvordan adskiller afgrødevalget hos økologer sig fra det konventionelle? 2...
Hvilke bekæmpelsesmidler er tilladte? Ved Økologikonsulent Maren Korsgaard, Økologisk Rådgivning
Hvilke bekæmpelsesmidler er tilladte? Ved Økologikonsulent Maren Korsgaard, Økologisk Rådgivning Tilladte midler mod ukrudt: Ild og jern Foto: SEGES Foto: Lucko Hvilke midler mod sygdomme og skadedyr må
Nyt fra Landsforsøgene Brian Kure Hansen
Nyt fra Landsforsøgene 2016 Brian Kure Hansen Disposition Vinterraps Vinterhvede Vinterbyg Vårbyg Lysbladplet i vinterraps hvad kostede det? Bekæmpelse af lysbladplet i vinterraps Landsforsøg ved Labing
Græsdyrkning 2016 og nye græssorter Agrovi Kvægkonference Gurli Klitgaard DLF
Græsdyrkning 2016 og nye græssorter Agrovi Kvægkonference 2016 Gurli Klitgaard DLF Græsforædling - Mål Græsforædling i DLF Udbytte højt og stabilt Holdbarhed / Persistens Sygdomme Protein Høj FK NDF Danmark
Bier og sprøjteskader Pas på bierne, honningen og bestøvningen
Bier og sprøjteskader Pas på bierne, honningen og bestøvningen PAS PÅ BIERNE, HONNINGEN OG BESTØVNINGEN Bierne er nødvendige for tilstrækkelig frø- og frugtsætning i en lang række af landbrugets afgrøder
Betydningen af kvalitetsarbejde. Martin Ringsing Agri Nord
Betydningen af kvalitetsarbejde Martin Ringsing Agri Nord Disposition Etablering af majs Etablering af græs Etablering af korn Betydningen af rettidighed og omhu Kløvergræs skal nedvisnes om efteråret
Rødsvingel. Dyrkningsvejledning
Rødsvingel Dyrkningsvejledning Vækstform og produktionsmål Rødsvingel er en varig græsart. Der findes kraftigt voksende sorter med lange underjordiske udløbere og mere finbladede sorter uden eller med
BLOMSTER- OG BESTØVNINGSBIOLOGI
BLOMSTER- OG BESTØVNINGSBIOLOGI Afsnittet om blomster- og bestøvningsbiologi giver en god baggrundsviden, når man skal ud på bestøvningsmarkedet og udleje bifamilier. For de afgrøder, som er helt afhængige
Kløvergræs Danmarks bedste. Landskonsulent Karsten A. Nielsen
Kløvergræs Danmarks bedste proteinfoder Landskonsulent Karsten A. Nielsen Dagens menu 1. Såning af kløvergræs 2. Nye græsarter hvad kan de? 3. Gødskning af kløvergræs - som er udlagt i sensommeren 4. Slætstrategi
Biodiversitetseffekter af proteinafgrøder i danske dyrkningssystemer
Biodiversitetseffekter af proteinafgrøder i danske dyrkningssystemer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. april 2014 Morten T. Strandberg Beate Strandberg Institut for Bioscience
planteværn Vejledning i
Vejledning i planteværn 2014 redigeret af JENS ERIK JENSEN PETER KRYGER JENSEN LISE NISTRUP JØRGENSEN GHITA CORDSEN NIELSEN STIG FEODOR NIELSEN KLAUS PAASKE POUL HENNING PETERSEN LAMBDA-CYHALOTHRIN Middelnavn,
MULIGHEDER FOR AT FOREBYGGE ANGREB AF SYGDOMME OG SKADEDYR I VINTERRAPS
Webinar 5. november kl. 9.15 SPECIALKONSULENT MARIAN D. THORSTED MULIGHEDER FOR AT FOREBYGGE ANGREB AF SYGDOMME OG SKADEDYR I VINTERRAPS Integreret plantebeskyttelse (IPM) er at fremme en bæredygtig anvendelse
Begræns tab i mark og silo ved tør ensilering
Begræns tab i mark og silo ved tør ensilering Karsten A. Nielsen VFL Planter og Miljø Naturerhverv.dk Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne
HÅNDTERING AF SPILDFRØ OG GRÆSUKRUDT
IPM I FRØ AVLEN HÅNDTERING AF SPILDFRØ OG GRÆSUKRUDT Peter Kryger Jensen Institut for Agroøkologi AU-Flakkebjerg 1 INTEGRERET BEKÆMPELSE I FRØGRÆS Hå ndte ring a f spildfrø Udlæ gstidspunkt Konkurre nce
