Strandsvingel til frøavl

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Strandsvingel til frøavl"

Transkript

1 Side 1 af 5 Strandsvingel til frøavl Markplan/sædskifte Til frøavl lykkes strandsvingel bedst på gode lermuldede jorder og svære lerjorder, men den kan også dyrkes på lidt lettere jorder. Vanding kan medvirke til at stabilisere udbyttet på et højere niveau. Lave humusholdige og dårligt drænede arealer er uegnede til frøavl af strandsvingel. I et kornsædskifte har strandsvingel ligesom andre frøgræsafgrøder den fordel, at den ikke opformerer sædskiftesygdomme. Dyrkning i et sædskifte med andre frøgræsser er uhensigtsmæssig pga. spildfrø fra disse. Marken bør være fri for kvik og andre græsarter. Marken skal være fri for græsarter, som ikke kan renses fra den tærskede frøvare. For at strandsvingel kan certificeres og dermed anvendes til udsæd, er der både krav om antal frie år til tidligere frøafgrøder og om afstande til andre marker med samme art eller nært beslægtede arter. (Se dyrkningsvejledning "Udlæg af kløver og græs til frøavl"). Nogle skadedyr (løvsnudebiller, fritfluer m.fl.) kan lægge æg i græs og påføre skade til den efterfølgende afgrøde. Spildfrø af strandsvingel mister hurtigt evnen til at kunne spire. Derfor vil spildfrø sjældent være generende i efterfølgende afgrøder. Etablering Udlæg i ærter eller vintersæd er de sikreste metoder, men også vårbyg kan anvendes. Strandsvingel kan også med godt resultat lægges ud i renbestand i juli måned. Ved udlæg i vårbyg bør vårbyggen sås på dobbelt rækkeafstand, og der skal vælges en kort og stråstiv sort, fordi strandsvingel udvikler sig langsomt.. Efterårspleje Strandsvingel er flerårig. Almindeligvis høstes frø på samme udlæg i to år. Der kan dog høstes frø i tre eller fire år på samme udlæg. Det er da en fordel at anvende en moderat udsædsmængde, og udsåning på 24 cm rækkeafstand modvirker i nogen grad, at bestanden bliver for tæt. Anlæg til frøbærende stængler dannes overvejende om efteråret. Derfor skal planterne sikres gode vækstbetingelser om efteråret. Dæksædshalm skal omgående fjernes fra udlægget. Det er ikke muligt at bekæmpe spildkornsplanter kemisk. I flerårs-marker har halmafbrænding umiddelbart efter frøhøst en positiv indflydelse på frøudbyttet i det kommende år. Frøgræshalmen skal spredes jævnt på arealet inden afbrænding. Halmen kan snittes og efterlades på marken, forudsat at den er spredt jævnt. Det kan være nødvendigt med en afpudsning ca. ti dage efter høst, dels for at afklippe stubrester, dels for at sprede halmen bedre. Hvis halmen kan udnyttes, bør stubben om muligt afbrændes, evt. efter en tæt afpudsning umiddelbart efter høst og 3-4 dages tørring af den afpudsede masse. Strandsvingel må ikke gå vinteren i møde med en hængende bladmasse. En afpudsning foretages om nødvendigt ca. 1. oktober. Den afpudsede masse skal fjernes fra arealet, og umiddelbart efter gødes marken. Efter en god halmafbrænding eller afbrænding af stub er det ikke altid påkrævet at afpudse genvæksten om efteråret. Såbed Strandsvingel er meget følsom overfor dyb såning og skal derfor sås i 1 - maks. 2 cm's dybde. Der bør under tørre forhold tromles inden såning om foråret.

2 Side 2 af 5 Udlægsfrøet sås hurtigst muligt efter, at dækafgrøden er sået. Udsæd/plantetal Der skal etableres græsplanter pr. m veludviklede planter pr. m 2 er i frøavlsåret tilstrækkeligt til at give et normalt udbytte. For at opnå det ønskede plantetal skal der anvendes 6-8 kg pr. ha. Under gode forhold kan de anførte mængder reduceres med 25 pct. Da strandsvingel kan blive meget kraftig må udsædsmængden ikke blive for stor. Det vil give for tætte marker. specielt hvis der planlægges med at høste frø både 3. og 4. år. Sorter Frøfirmaerne udbyder en lang række af sorter. Ved sortsvalg skal der af certificeringsmæssige årsager tages hensyn til, hvilken art og sort der tidligere har været dyrket i marken, og hvilke afstande der er til andre frøgræsmarker. Gødskning Fastsættelse af det økonomisk optimale næringsstofbehov skal ske efter forholdene i den enkelte mark. Kvælstofmængden skal dog altid fastsættes under hensyntagen til, at ejendommens kvælstofkvote overholdes. Kvælstof Den optimale kvælstofmængde til strandsvingel er 190 kg N pr. ha. Der er en vekselvirkning mellem efterårs- og forårsudbragt kvælstof. Efter tilførsel af en forholdsvis stor mængde i efteråret kan mængden reduceres tilsvarende i foråret. Efter en bælgplante som dækafgrøde reduceres mængden af kvælstof med kg N pr. ha. efterår Om efteråret tilføres kg N pr. ha til udlægsmarkerne midt i september, til ældre marker tilføres omkring 1. oktober efter eventuel afpudsning. forår Strandsvingel er i vækst tidligt i foråret, og udbringningen skal ske tidligt, oftest i marts. Gødningen kan også deles med 60 kg først i marts og resten i begyndelsen af april. Der skal om foråret tilføres i alt kg N pr. ha. Fosfor På jord i normal gødningstilstand (Pt 2-4,) tilføres ca. 15 kg P, som f.eks. kan tilføres i NPK-gødning, både efterår og forår. Kalium På jord i normal gødningstilstand ( Kt 7-10) tilføres ca. 50 kg K pr. ha, som f.eks. kan tilføres i NPK-gødning, både efterår og forår. Svovl Strandsvingel tilføres kg svovl pr. ha. Svovl kan tilføres med handelsgødningen. Mangan Her skrives teksten til emnet.. Husdyrgødning Gylle er en god gødning til strandsvingel om efteråret. Det er en forudsætning at den kan fordeles jævnt og at næringsstofindholdet er kendt. Der regnes med 100% udnyttelse af ammoniumkvælstoffet. Om foråret må det tilrådes kun at dække halvdelen af afgrødens behov og suplerer med handelsgødning. Ukrudt Et lavt indhold af ukrudtsfrø er en forudsætning for lave renseomkostninger og en høj kvalitet af færdigvaren. Frø af følgende ukrudtsarter er vanskelige at rense fra frø af strandsvingel og kan medføre udbyttetab: Skræppe, haremad, kvik,

3 Side 3 af 5 agerrævehale, hundegræs, rajgræs, alm. og engrapgræs, knæbøjet rævehale, blød hejre, andre arter og sorter af svingel samt flyvehavre. Kamille, en-årig rapgræs, vindaks og gold hejre kan ved større forekomster i marken medføre udbyttetab. Se i øvrigt "Problemukrudt i græs- og kløverfrøavl". Flyvehavre skal bortluges og må ikke findes ved markkontrollen. Kvik skal derfor være effektivt bekæmpet inden udlæg, og andet græsukrudt skal bekæmpes, hvor det er muligt i sædskiftet. I foråret i første frøavlsår kan f.eks. Ariane FG eller Ariane Super anvendes mod kamille og andet tokimbladet ukrudt, når ukrudtet er i god vækst, og der ikke er udsigt til nattefrost. I de efterfølgende frøavlsår er der normalt ikke behov for ukrudtsbekæmpelse. Flyvehavre skal bortluges og må ikke findes ved markkontrollen. Kvik skal derfor være effektivt bekæmpet inden udlæg, og andet græsukrudt skal bekæmpes, hvor det er muligt i sædskiftet. I foråret i første frøavlsår kan f.eks. Ariane FG eller Ariane Super anvendes mod kamille og andet tokimbladet ukrudt, når ukrudtet er i god vækst, og der ikke er udsigt til nattefrost. I de efterfølgende frøavlsår er der normalt ikke behov for ukrudtsbekæmpelse. Tokimbladet ukrudt Væsentlige tokimbladede ukrudtsarter: Haremad - vanskelig at rense fra Skræppe - vanskelig at rense fra Kamille - udbyttetab og høstbesvær ved stor bestand Græsukrudt Arter af græsukrudt, som er et problem i marken og næsten er umulige at frarense: agerrævehale hundegræs svingelarter alm. og engrapgræs knæbøjet rævehale blød hejre andre sorter og arter af rajgræs flyvehavre kvik Arter, som ved større forekomster kan medføre udbyttetab, men kan frarenses: enårig rapgræs vindaks gold hejre Rodukrudt Rodukrudt som skal være bekæmpet effektiv, inden udlægget sås: kvik tidsel skræppe Kemisk bekæmpelse Forslag til bekæmpelse af ukrudt: efterår forår Sygdomme Strandsvingel kan angribes af meldug og bladpletsvampen pletnekrose. Til tider kan

4 Side 4 af 5 der også komme angreb af rust. Meldug bekæmpes ved over 10 pct. angrebne planter indtil skridning. Pletnekrose trives i fugtige år og bekæmpes ved over 10 pct. angrebne planter indtil afsluttet blomstring. meldug Meldug bekæmpes ved over 10 pct. angrebne planter indtil skridning Bekæmpelsesstrategi Til svampebekæmpelse i strandsvingel kan anvendes de samme midler som i alm. rajgræs til frø. Se nærmere her. Skadedyr Skadedyr er ikke et stort problem i dyrkningen af strandsvingel. Frøgræsugler Hvidaksugler Løvsnudebiller I visse år, især på lettere jord, kan løvsnudebillens larver optræde. Æggene lægges i maj-juni, men skaden opdages først fra august, hvor græsset visner i områder af marken. Larverne lever af planternes underjordiske dele og de overgnaver rødderne, så græsset let kan løftes fra jorden. Larverne kan ses i eller umiddelbart under jorden. Der er ingen bekæmpelsesmuligheder. Bekæmpelsesstrategi Skadedyr bekæmpes normalt ikke i strandsvingel. Høst Strandsvingel er ret spildsom. Derfor er den mest sikre høstmetode at skårlægge afgrøden. direkte høst er muligt, men mere risikabelt. Der må ikke skårlægges for tidligt. Et vist dryssespild kan accepteres fordi indlejringen i frøet op til høst er ret stort og opvejer dryssespildet i en periode. På grund af spildsomheden bør der skårlægges med en maskine der samler afgrøden i et forholdsvis kraftigt skår. Hvis der høstes direkte bør vandindholdet være højt og marken skal være gået i leje. Strandsvingel modner i normale år midt i juli måned. Tørring Forkert eller dårlig tørring kan resultere i tab af tørstof og tab af spireevne. I værste fald kan frøet helt miste sin værdi. Straks frøet er høstet, skal det gennemluftes med kold luft på et tørreri i de første døgn, så der sker en hurtig nedkøling. I de første døgn skal blæseren køre dag og nat uanset eventuel regn. I det kolde frø er åndingsaktiviteten og tørstoftabet minimalt. For dårlig tørring kan hurtigt resultere i varmeudvikling, der giver dårlig spireevne og deraf en dårligere afregning. Endelig nedtørring til 12 pct. vandindhold kan ske, ved at tørreluften gradvist opvarmes. Luften må aldrig opvarmes mere end 4 grader over udetemperaturen. Når frøet har nået den ønskede vandprocent, nedkøles det efterfølgende. Ved denne afsluttende nedkøling skal man undgå at føre fugt tilbage i frøet. Det kan, ske når den relative fugtighed er for høj i forhold til udetemperaturen. Spørg din konsulent. Kontrahering Dyrkningen sker på kontraktbasis. I kontrakten er anført de forhold, der danner grundlaget for afregning. For at opnå fuld afregning skal normerne i kontrakten opfyldes. For at frøet kan certificeres, skal renvaren opfylde følgende krav: Min. 80 pct. spireevne, min. 95 pct. renhed, maks. 1,5 pct. indhold af andre arter, hvoraf der kun må være maks. 1,0 pct. af en enkelt art. Der må være maks. 0,5 pct. kvik og maks. 5 frø af skræppe i en analysemængde på 50 gram. Kravene til gode handelskvaliteter er betydeligt højere end normerne for certificering.

5 Side 5 af 5 Afsætning og kvalitet Dyrkningen sker på kontraktbasis. I kontrakten er anført de forhold, der danner grundlaget for afregning. For at opnå fuld afregning skal normerne i kontrakten opfyldes. Kvalitetskravene til certificering af markfrø findes her Udbytte Gennemsnitsudbyttet for strandsvingel ses i den årlige sortsundersøgelse, der udarbejdes af Videnscentret for Landbrug, Planteproduktion i samarbejde med frøhandlen. I 2. års frømarker må der påregnes et udbyttetab på gennemsnitlig procent. Økonomi Gennemsnitsudbyttet af græsmarksbælgplanter og græsser ses i Sortsundersøgelsen tabel 5. I årsberetningen fra Brancheudvalget for Frø, tabel 8 ses afregningspriser til avlere af græsmarksbælgplanter og græsfrø.

Hundegræs til frø. Jordbund. Markplan/sædskifte. Etablering

Hundegræs til frø. Jordbund. Markplan/sædskifte. Etablering Side 1 af 5 Hundegræs til frø Formålet med dyrkning af hundegræs er et stort frøudbytte med en høj spireprocent, og frø som er fri for ukrudt. Hundegræs er langsom i udvikling i udlægsåret, hvorimod den

Læs mere

Engrapgræs. Dyrkningsvejledning

Engrapgræs. Dyrkningsvejledning Engrapgræs Dyrkningsvejledning Vækstform og produktionsmål Engrapgræs er en varig græsart med underjordiske udløbere. Den er langsom i udvikling og danner ved hjælp af udløberne et tæt græstæppe i en flerårig

Læs mere

Økologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning

Økologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning Økologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning Vækstform og produktionsmål Hvidkløver er en flerårig bælgplante, der formerer sig ved krybende rodslående stængler. Hvidkløverens blomster er samlet i et hoved

Læs mere

Timothe til frøavl. Etablering

Timothe til frøavl. Etablering Side 1 af 5 Timothe til frøavl Timothe er en varig græsart, der indgår i varige græsmarksblandinger og i nogle blandinger til kortvarig benyttelse. Timothe er meget vinterfast og tåler fugtige jordbundsforhold.

Læs mere

Efterafgrøder. Lovgivning. Hvor og hvornår. Arter af efterafgrøder

Efterafgrøder. Lovgivning. Hvor og hvornår. Arter af efterafgrøder Side 1 af 6 Efterafgrøder Ved efterafgrøder forstås her afgrøder, der dyrkes med henblik på nedmuldning i jorden. Efterafgrøderne dyrkes primært for at reducere tab af specielt kvælstof, svovl og på sandjord

Læs mere

Ompløjning af afgræsnings- og kløvergræsmarker. Ukrudtsbekæmpelse Efterafgrøder Principper for valg af afgrøde

Ompløjning af afgræsnings- og kløvergræsmarker. Ukrudtsbekæmpelse Efterafgrøder Principper for valg af afgrøde Et dokument fra Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret www.landscentret.dk Find mere faglig information på www.landscentret.dk/landbrugsinfo Udskrevet 2. april 2008 LandbrugsInfo > Planteavl > Afgrøder

Læs mere

Økologisk dyrkning af proteinafgrøder

Økologisk dyrkning af proteinafgrøder Økologisk dyrkning af proteinafgrøder Peter Mejnertsen, - 74 - Økologisk dyrkning af proteinafgrøder v/ Peter Mejnertsen Produktionen af økologisk protein har hele tiden været interessant, men med indførelsen

Læs mere

Ital. rajgræs Hybrid rajgræs

Ital. rajgræs Hybrid rajgræs Ital. rajgræs Hybrid rajgræs Dyrkningsvejledning Italiensk rajgræs og hybrid rajgræs Italiensk rajgræs er en tidlig og kraftigt voksende græsart. Den har lavere persistens og er mindre vinterfast end alm.

Læs mere

Dyrkningssikkerhed Hvis de klimatiske og jordbundsmæssige forhold tages i betragtning, er hundegræs en af de mest dyrkningssikre frøgræsser vi har.

Dyrkningssikkerhed Hvis de klimatiske og jordbundsmæssige forhold tages i betragtning, er hundegræs en af de mest dyrkningssikre frøgræsser vi har. Hundegræs Dyrkningsvejledning Vækstform og produktionsmål Hundegræs er en varig, hårdfør, tuedannende og tørkeresistent græsart, som tåler store mængder gylle både efterår og forår. Hundegræs udvikler

Læs mere

Aktuelt i marken. NUMMER 24 1. juli 2014. LÆS BL.A. OM Aktuelt i marken Etablering af efterafgrøder Regler for jordbearbejdning efter høst

Aktuelt i marken. NUMMER 24 1. juli 2014. LÆS BL.A. OM Aktuelt i marken Etablering af efterafgrøder Regler for jordbearbejdning efter høst NUMMER 24 1. juli 2014 LÆS BL.A. OM Aktuelt i marken Etablering af efterafgrøder Regler for jordbearbejdning efter høst Aktuelt i marken Det er nu tid at gøre i status i marken, hvad er lykkedes og hvad

Læs mere

Ukrudtsbekæmpelse i frøafgrøder

Ukrudtsbekæmpelse i frøafgrøder Ukrudtsbekæmpelse i frøafgrøder Landskonsulent Christian Haldrup Landbrugets Rådgivningscenter Landskontoret for Planteavl SAMMENDRAG For at kunne dyrke frø af høj kvalitet, og der er behov for at kunne

Læs mere

Rødsvingel. Markplan/Sædskifte. Etablering

Rødsvingel. Markplan/Sædskifte. Etablering Side 1 af 5 Rødsvingel Markplan/Sædskifte Rødsvingel yder det højeste frøudbytte på gode lerjorde i milde egne af landet. Rødsvingel kan også dyrkes på lettere jordtyper, men det er en forudsætning, at

Læs mere

Økologisk alm. rajgræs Dyrkningsvejledning

Økologisk alm. rajgræs Dyrkningsvejledning Økologisk alm. rajgræs Dyrkningsvejledning Vækstform og produktionsmål Alm. rajgræs er en tuegræs og en flerårig plante, som anvendes i blandinger til slæt og afgræsning. Alm. rajgræs er den mest anvendte

Læs mere

Ukrudtsbekæmpelse i kartofler

Ukrudtsbekæmpelse i kartofler 1 af 5 02-04-2008 13:31 Et dokument fra Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret www.landscentret.dk Find mere faglig information på www.landscentret.dk/landbrugsinfo Udskrevet 2. april 2008 LandbrugsInfo

Læs mere

Regler for jordbearbejdning

Regler for jordbearbejdning Regler for jordbearbejdning Juni 2014 vfl.dk Indhold Hvem skal overholde reglerne?... 2 Forbud mod jordbearbejdning forud for forårssåede afgrøder... 2 Stubbearbejdning og pløjetidspunkt... 2 Nedfældning...

Læs mere

Økologisk vinterraps. Markplan/sædskifte. Jordbund. Etablering

Økologisk vinterraps. Markplan/sædskifte. Jordbund. Etablering Side 1 af 6 Økologisk vinterraps Formålet med dyrkning af økologisk vinterraps er at opnå et højt frøudbytte med et lavt indhold af glucosinolat og erucasyre. Fordelene ved dyrkning af vinterraps er, at

Læs mere

Økologisk planteavl uden husdyrgødning Af Jesper Hansen

Økologisk planteavl uden husdyrgødning Af Jesper Hansen Økologisk planteavl uden husdyrgødning Af Jesper Hansen Anvendelse af ikke økologisk gødning på økologiske bedrifter er jævnligt oppe til debat. Næsten alle planteavlere benytter sig af muligheden for

Læs mere

UKRUDTSBEKÆMPELSE I FORÅRET. Stefan Fick Caspersen 50 78 07 20

UKRUDTSBEKÆMPELSE I FORÅRET. Stefan Fick Caspersen 50 78 07 20 UKRUDTSBEKÆMPELSE I FORÅRET Stefan Fick Caspersen 50 78 07 20 Det enkle middelvalg i korn Middel SU-restriktioner Afstand til vandmiljø Broadway Catch Regnfast efter Additiv PG26N - Mustang Forte Primus

Læs mere

Frø til vildtpleje, dækafgrøder og bier

Frø til vildtpleje, dækafgrøder og bier Frø til vildtpleje, dækafgrøder og bier Vildtpleje Vildtpleje i form af udsåning af fodermarker er meget anvendt blandt jægere og landmænd. Vildtafgrøderne har bl.a. følgende formål: fødegrundlag læ for

Læs mere

Undersegelse af alternative wkologiske proteinafgreder

Undersegelse af alternative wkologiske proteinafgreder Undersegelse af alternative wkologiske proteinafgreder Et bornholmsk økologisk projekt Henning Hansen Egely Æggebjergvej 6 ergvej 3782 Klemensker Sammendrag I 2001 har jeg været vært for et forsøg med

Læs mere

Dyrkningssikkerhed Hvis engsvingel placeres i områder med passende nedbør om foråret, må den betegnes som en rimelig sikker afgrøde.

Dyrkningssikkerhed Hvis engsvingel placeres i områder med passende nedbør om foråret, må den betegnes som en rimelig sikker afgrøde. Engsvingel Dyrkningsvejledning Jordbund Engsvingel bør avles på gode lermuldede jorde med en god vandforsyning. Endvidere vil lidt lave og noget humusholdige jorde være egnede til frøavl af engsvingel.

Læs mere

Strategi for dyrkning af Majshelsæd 4. Marts 2015

Strategi for dyrkning af Majshelsæd 4. Marts 2015 Strategi for dyrkning af Majshelsæd 4. Marts 2015 Strategi for dyrkning af Majshelsæd Jordbearbejdning forud for majs Plante antal Sortsvalg Placering af Fosfor Gødskning med Kalium Ukrudtsstrategi Svampestrategi

Læs mere

Sprøjtefrie randzoner

Sprøjtefrie randzoner Sprøjtefrie randzoner Disposition! Politiske mål! Beskrivelse af målsatte vandløb og søer! Fordele ved braklægning! Tilskudsmuligheder gennem MVJ-ordninger! Effekt på natur og miljø! Driftstab! Ukrudts-

Læs mere

Økologiske sædskifter til KORNPRODUKTION

Økologiske sædskifter til KORNPRODUKTION Forskningscenter for Økologisk Jordbrug Økologiske sædskifter til KORNPRODUKTION Økologisk jordbrug er afhængig af et frugtbart samspil mellem jord, afgrøder og husdyr. Sammensætningen af sædskiftet er

Læs mere

Økologisk dyrkning. Konklusioner. Artsvalg

Økologisk dyrkning. Konklusioner. Artsvalg Økologisk dyrkning Konklusioner Artsvalg Artsvalg i korn og oliefrø I fem forsøg med vintersædsarter har der i 2006, i modsætning til tidligere år, ikke været signifikant forskel på udbytterne. Se tabel

Læs mere

Værd at vide om. Frøtørring

Værd at vide om. Frøtørring x Værd at vide om Frøtørring 5.indd 1 x Værd at vide om Frøtørring Frøtørring x 3 Indhold Værd at vide om frøtørring 3 Tørring og efterbehandling af frø 4 Tørreriet 5 Blæseren 7 Luftmængde 8 Opvarmning

Læs mere

Engrapgræs til frø. Jordbund. Etablering

Engrapgræs til frø. Jordbund. Etablering Side 1 af 7 Engrapgræs til frø Formålet med dyrkning af engrapgræs er et stort frøudbytte med en høj spireprocent og frø fri for ukrudt. Engrapgræs er en varig græsart med underjordiske udløbere. Den er

Læs mere

Surkirsebær. Markplan/sædskifte. Etablering

Surkirsebær. Markplan/sædskifte. Etablering Side 1 af 5 Surkirsebær Surkirsebær dyrkes overvejende til industriel brug. Bærrene høstes med maskine og afsættes hovedsagelig efter forud indgået aftale direkte til fabrik eller gennem en avlerorganisation.

Læs mere

Økologisk dyrkningsvejledning Foderroe

Økologisk dyrkningsvejledning Foderroe Økologisk dyrkningsvejledning Foderroe 2002 Produktionsmål Produktionsmålet ved dyrkning af foderroer er et stort rodudbytte, der kan bidrage til en høj selvforsyningsgrad på bedrifter med malkekvæg. Fordelen

Læs mere

Svovl. I jorden. I husdyrgødning

Svovl. I jorden. I husdyrgødning Side 1 af 6 Svovl Svovl er et nødvendigt næringsstof for alle planter. Jorden kan normalt ikke stille tilstrækkeligt meget svovl til rådighed for afgrøden i det enkelte år. På grund af rensning af røggasser

Læs mere

Seneste erfaringer med korndyrkning fra praksis og forsøg. v/ Morten Haastrup

Seneste erfaringer med korndyrkning fra praksis og forsøg. v/ Morten Haastrup Seneste erfaringer med korndyrkning fra praksis og forsøg v/ Morten Haastrup Agenda Såtid og udsædsmængde i vinterhvede Sen såning af arterne Kvælstoftildelingsstrategi i vinterhvede Kvælstoftildelingsstrategi

Læs mere

Frøproduktion af efter- og grøngødningsafgrøder

Frøproduktion af efter- og grøngødningsafgrøder Frøproduktion af efter- og grøngødningsafgrøder Birte Boelt & René Gislum Danmarks JordbrugsForskning Forskningscenter Flakkebjerg Anvendelse af efter- og grøngødningsafgrøder Gennem de seneste 10-15 år

Læs mere

Dyrkning af hestebønner i 2017 sådan! v. Casper Andersen

Dyrkning af hestebønner i 2017 sådan! v. Casper Andersen Dyrkning af hestebønner i 2017 sådan! v. Casper Andersen Indhold Jordtype og forfrugt Plantetal P og K? Sortsvalg Ukrudtsbekæmpelse Svampe Skadedyr Disciplin med sprøjten! Jordtype og forfrugt 4 foregående

Læs mere

Dyrkningssikkerhed Hvis der tages hensyn til ovennævnte forhold, må strandsvingel betegnes som en sikker afgrøde.

Dyrkningssikkerhed Hvis der tages hensyn til ovennævnte forhold, må strandsvingel betegnes som en sikker afgrøde. Strandsvingel Dyrkningsvejledning Vækstform og produktionsmål Strandsvingel er en varig græsart, der er tuedannende. Under etableringen vokser strandsvingel langsomt, men senere bliver dens vækst kraftig.

Læs mere

Græs på engarealer. Alternative afgrøder græs på engarealer

Græs på engarealer. Alternative afgrøder græs på engarealer blerede, og der er kun efterplantet få stiklinger. Rødel er godt etableret med barrodsplanter, og der har ikke været behov for efterplantning. De efterplantede stiklinger er generelt slået godt an, og

Læs mere

Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs

Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Korn til foder og konsum Havre Vårbyg Vårhvede Vårtriticale Rug Vintertriticale Vinterhvede (Spelt, emmer,

Læs mere

Spark afgrøden i gang!

Spark afgrøden i gang! Spark afgrøden i gang! Agronom Andreas Østergaard DLG Qvade Vækstforum 18.-19. Januar 2012 Spark afgrøden i gang! Så tidligt i et godt såbed Brug sund og certificeret udsæd Sørg for at planterne har noget

Læs mere

3. marts 2011. Afrapportering 2010. Titel: Miljøoptimerede dyrkningsstrategier i kartofler

3. marts 2011. Afrapportering 2010. Titel: Miljøoptimerede dyrkningsstrategier i kartofler 3. marts 2011 Afrapportering 2010 Titel: Miljøoptimerede dyrkningsstrategier i kartofler Projektet består af to delprojekter: 1. Effekten af kemisk og mekanisk ukrudtsbekæmpelse 2. Betydning af klortilførsel

Læs mere

Godt i gang i marken 2015 Korn og raps. Tommy Agermose 13-15. august 2014

Godt i gang i marken 2015 Korn og raps. Tommy Agermose 13-15. august 2014 Godt i gang i marken 2015 Korn og raps Tommy Agermose 13-15. august 2014 Disposition Ukrudtsbekæmpelse vintersæd Ukrudtsbekæmpelse vinterraps Skadedyr vinterraps Vækstregulering vinterraps Ukrudtsbekæmpelse

Læs mere

Alm. rajgræs. Dyrkningsvejledning

Alm. rajgræs. Dyrkningsvejledning Alm. rajgræs Dyrkningsvejledning Jordbund Alm. rajgræs kan avles på de fleste jordtyper med undtagelse af humusjorde. På de letteste jorde er det dog en betingelse, at der kan vandes. Krav til nedbør I

Læs mere

KONTRAKT- BETINGELSER for avl af kløver- og græsfrø. Januar 2016

KONTRAKT- BETINGELSER for avl af kløver- og græsfrø. Januar 2016 KONTRAKT- BETINGELSER for avl af kløver- og græsfrø Januar 2016 2 Kontraktbetingelser Disse kontraktbetingelser finder anvendelse ved kontrakter tegnet med DLF AmbA samt DLF Seeds A/S (samlet kaldet DLF

Læs mere

Velkommen til Maskinstationsdag 2015

Velkommen til Maskinstationsdag 2015 Velkommen til Maskinstationsdag 2015 Program formiddag Kl. 9.00 Kaffe og velkomst v/agrinord & Mogens Kjeldal, DM&E Kl. 9.30 Nyt om gylleudbringning Kl. 10.00 Krydsoverensstemmelse Pause Kl. 10.30 EU-reform

Læs mere

Havre. Markplan/sædskifte. Etablering. Dyrkning af havre kan flere formål: produktion af foderkorn produktion af grynhavre dæksæd for udlæg

Havre. Markplan/sædskifte. Etablering. Dyrkning af havre kan flere formål: produktion af foderkorn produktion af grynhavre dæksæd for udlæg Side 1 af 6 Havre Dyrkning af havre kan flere formål: produktion af foderkorn produktion af grynhavre dæksæd for udlæg Foto: Jens Tønnesen Markplan/sædskifte Havre kan dyrkes på alle jordtyper. Ved dyrkning

Læs mere

1. Om projektet. 2. Sådan dyrker man energipil (en miniudgave af dyrkningsvejledningen)

1. Om projektet. 2. Sådan dyrker man energipil (en miniudgave af dyrkningsvejledningen) 1. Om projektet Energipil har en dokumenteret god evne til at opsamle næringsstoffer, inden de bevæger sig ud af rodzonen. Et MVJdemonstrationsprojekt i Gistrup syd for Aalborg har bekræftet, at pil har

Læs mere

Større udbytte hvordan?

Større udbytte hvordan? Større udbytte hvordan? Fokus på større kornudbytte hvorfor? Tal fra produktionsregnskaber og Danmarks statistik viser lave gennemsnitsudbytter i korn. Gennemsnitsudbytter på under 6 tons i korn! En stigning

Læs mere

Gødskning og ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer. Andreas Østergaard DLG

Gødskning og ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer. Andreas Østergaard DLG Gødskning og ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer Andreas Østergaard DLG P og K balance i vinterhvede 2009 100 80 60 Bortførsel incl. Halm 40 Kg pr. ha 20 0-20 Fosfor Kalium Tilførsel i handelsgødning i DK i

Læs mere

Hvor sker nitratudvaskning?

Hvor sker nitratudvaskning? Hvor sker nitratudvaskning? Landovervågningsoplande 2010 Muligheder for reduktion af udvaskningen, kg N pr. ha Tiltag Vinterhvede efter korn, halm fjernet Referenceudvaskning 50 Efterafgrøde -25 Mellemafgrøde

Læs mere

Barenbrug Holland BV Postbus 1338 NL-6501 BH Nijmegen, Netherlands Tlf. +31 24 3488100 sales@barenbrug.nl www.barenbrug.dk

Barenbrug Holland BV Postbus 1338 NL-6501 BH Nijmegen, Netherlands Tlf. +31 24 3488100 sales@barenbrug.nl www.barenbrug.dk Græsguide 2015 Kære mælkeproducent! 2014 var for de fleste mælkeproducenter et fremragende græsår med et stort udbytte af høj kvalitet. Lad os håbe, at den kommende sæson bliver mindst lige så stor en

Læs mere

Frøafgiftsfonden - Basisbudget 2016

Frøafgiftsfonden - Basisbudget 2016 Frøafgiftsfonden - Basisbudget 2016 Beløb i 1000 kr. Budget 2015 (senest indsendte budget) Budget 2016 Relativ fordeling af B i % Ændring A => B 100*(B- A)/A Note A B C D INDTÆGTER: 1 Overført fra forrige

Læs mere

Hvordan sikres eftablering af efterafgrøder og MFO

Hvordan sikres eftablering af efterafgrøder og MFO Hvordan sikres eftablering af efterafgrøder og MFO Gennemgang af: Regler MFO / Pligtige Kort gennemgang Reduktion - Krav til efterafgrøder Vær obs på hvilke forhold kan være afgørende? Etablering Resultater

Læs mere

ØKOLOGISKE GRØNSAGER. dyrkningsdata

ØKOLOGISKE GRØNSAGER. dyrkningsdata ØKOLOGISKE GRØNSAGER dyrkningsdata Landbrugets Rådgivningscenter Sektion for Økologi Juni 1998 Hæftet Økologiske grønsager - dyrkningsdata er udgivet af: Specialudvalget for Økologi Landbrugets Rådgivningscenter

Læs mere

Gasbrænding af ukrudt i økologiske majs

Gasbrænding af ukrudt i økologiske majs Gasbrænding af ukrudt i økologiske majs Ukrudtet skal bekæmpes Utilstrækkelig ukrudtsbekæmpelse i økologisk majs medfører et stort udbyttetab og en ensilagekvalitet, som ikke er velegnet til højt ydende

Læs mere

Foder og foderplaner Jens Chr. Skov

Foder og foderplaner Jens Chr. Skov Foder og foderplaner Jens Chr. Skov Fåret er drøvtygger En drøvtygger er et klovdyr, der fordøjer sin føde i 2 trin Først ved at spise råmaterialet og dernæst gylpe det op, tygge det igen og synke det

Læs mere

INTEGRERET BEKÆMPELSE AF GRÆSOGRÆS

INTEGRERET BEKÆMPELSE AF GRÆSOGRÆS AARHUS 7 FEBRUAR 2013 INTEGRERET BEKÆMPELSE AF GRÆSOGRÆS Peter Kryger Jensen Institut for Agroøkologi AU-Flakkebjerg 1 AARHUS DE ENÅRIGE UKRUDTSGRÆSSER 7 FEBRUAR, 2013 Åkerkven Vulpia myuros Vitgröe Renkavle

Læs mere

Agerrævehale Biologi Peter Kryger Jensen

Agerrævehale Biologi Peter Kryger Jensen AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR AGROØKOLOGI Temadag Markfrø 4. Februar 2016 Agerrævehale Biologi Peter Kryger Jensen Frøbiologi Ager-rævehale Vindaks Enårig rapgræs Gold hejre Spiring af agerrævehale fra

Læs mere

Temperaturmåler på Pløjefri på pløjefri dyrkning

Temperaturmåler på Pløjefri på pløjefri dyrkning Temperaturmåler på Pløjefri på pløjefri dyrkning v. Planteavlskonsulent Annette V. Vestergaard dyrkning Ved planteavlskonsulent Annette V. Vestergaard Disposition: Årets forsøg og resultater Lokale erfaringer

Læs mere

ÅRETS GANG I KØKKENHAVEN

ÅRETS GANG I KØKKENHAVEN Dias 1 ÅRETS GANG I KØKKENHAVEN Karin Gutfelt Jensen karin@overgaardgutfelt.dk www.overgaardgutfelt.dk Dias 2 Mål: Maksimalt udbytte af køkkenhaven A. Via langstrakt sæson 1.Tidlig opvarmning af jorden

Læs mere

Hestebønne. Markplan/sædskifte. Etablering

Hestebønne. Markplan/sædskifte. Etablering Side 1 af 5 Hestebønne Der findes hestebønnesorter til både vår- og efterårssåning. Denne dyrkningsvejledning omhandler kun vårsåede hestebønner. Hestebønne dyrkes normalt til foderbrug. Afgrøden anvendes

Læs mere

Korndyrkningsdag DLG/DLS

Korndyrkningsdag DLG/DLS Korndyrkningsdag DLG/DLS v/ planteavlskonsulent Bent Buchwald bbu@dlsyd.dk - 54840984 Agerrævehale - kommet for at blive - værre? Program Resistent ukrudt hvor langt er vi? Tokimbladet ukrudt Græsukrudt

Læs mere

Vores Haveklub. Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk )

Vores Haveklub. Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk ) Vores Haveklub Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk ) Plantning Ved plantning af roser er det vigtigste at få rosen sat så dybt, at podestedet er mindst 7 til 10 cm. under jorden, og at rødderne

Læs mere

Statusrapport for Værløse Golfbane Af Bente Mortensen, GreenProject

Statusrapport for Værløse Golfbane Af Bente Mortensen, GreenProject Statusrapport for Værløse Golfbane Af Bente Mortensen, GreenProject Besigtigelse på golfbanen den 12. juli 2006 Deltagere Klub Manager Bent Petersen, chefgreenkeeper Jan Bay og konsulent Bente Mortensen,

Læs mere

Rødsvingel. Dyrkningsvejledning

Rødsvingel. Dyrkningsvejledning Rødsvingel Dyrkningsvejledning Vækstform og produktionsmål Rødsvingel er en varig græsart. Der findes kraftigt voksende sorter med lange underjordiske udløbere og mere finbladede sorter uden eller med

Læs mere

Hvad betyder kvælstofoverskuddet?

Hvad betyder kvælstofoverskuddet? Hvordan kan udvaskningen og belastningen af vandmiljøet yderligere reduceres? Det antages ofte, at kvælstofudvaskningen bestemmes af, hvor meget der gødes med, eller hvor stort overskuddet er. Langvarige

Læs mere

Sprøjtefri Have Slip for ukrudt uden sprøjtemidler

Sprøjtefri Have Slip for ukrudt uden sprøjtemidler Sprøjtefri Have Slip for ukrudt uden sprøjtemidler Det finder du i folderen Drop sprøjtemidler i haven... 3 Fjern ukrudtet... 4 Ukrudt i køkkenhave og staudebed... 5 Græsplænen... 6 Mos i græsplænen...

Læs mere

Sortsvalg til marker med nematoder

Sortsvalg til marker med nematoder Information fra Nordic Sugar - Januar 2014 Bestilling af roefrø til 2014 Der er åbent for bestilling fra onsdag den 8. januar 2014 fra kl. 6.00 og bestilling skal være afgivet, så vi har modtaget den senest

Læs mere

I Aster er Rodfiltsvamp (Rhizoctonia), gråskimmel, meldug og trips de hyppigst forekommende skadegørere.

I Aster er Rodfiltsvamp (Rhizoctonia), gråskimmel, meldug og trips de hyppigst forekommende skadegørere. IPM-produktion af Aster Når man dyrker efter IPM-tankegangen, betyder det at gartneren altid vælger løsninger, der belaster mennesker og miljø mindst muligt. Integreret bekæmpelse er ensbetydende med at

Læs mere

Bekæmpelse af græs- og bredbladet ukrudt i foråret

Bekæmpelse af græs- og bredbladet ukrudt i foråret Bekæmpelse af græs- og bredbladet ukrudt i foråret DLG Vækstforum 2012 Salgskonsulent Stefan Fick Caspersen Program Ukrudtets betydning Bekæmpelse af græs- og bredbladet ukrudt Resistent ukrudt et stigende

Læs mere

31-05-2016. Dagens talere. LandboNord. Hvad vil det sige at blive økolog? Dagsorden. Hvad vil det sige at blive økolog? Husdyrhold

31-05-2016. Dagens talere. LandboNord. Hvad vil det sige at blive økolog? Dagsorden. Hvad vil det sige at blive økolog? Husdyrhold Dagens talere LandboNord Økologimøde den 26. maj 2016 Dagsorden Hvad vil det sige at blive økolog? Hvad vil det sige at blive økolog? Reglerne Planteavl Husdyrhold Afgræsning Hvad skal der ske i praksis?

Læs mere

Select 240 EC. Ukrudtsmiddel. Må kun anvendes til ukrudtsbekæmpelse i bederoer, kartofler, vårraps, løg, ærter til modenhed samt i trækulturer.

Select 240 EC. Ukrudtsmiddel. Må kun anvendes til ukrudtsbekæmpelse i bederoer, kartofler, vårraps, løg, ærter til modenhed samt i trækulturer. Select 240 EC smiddel. Må kun anvendes til ukrudtsbekæmpelse i bederoer, kartofler, vårraps, løg, ærter til modenhed samt i trækulturer. ADVARSEL For at nedsætte risikoen for mennesker og miljø skal brugsanvisningen

Læs mere

Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup. www.slf.dk

Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup. www.slf.dk Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup Krav til efterafgrøder Pligtige efterafgrøder 10-14 % af efterafgrødegrundareal - mest på husdyrbrug På brug med 2,3 DE 70 % af

Læs mere

Giftfri skadedyrsbekæmpelse

Giftfri skadedyrsbekæmpelse Giftfri skadedyrsbekæmpelse TEKNIK OG MILJØ Mange forskellige slags grønsager og blomster på et lille areal forvirrer insekterne og reducerer dermed deres angreb på grønsagerne. Lykken er en giftfri have

Læs mere

ProduktionsDATA og FrøavlsFORSØG

ProduktionsDATA og FrøavlsFORSØG ProduktionsDATA og FrøavlsFORSØG ProduktionsDATA og 3.indd FrøavlsFORSØG / Ny Østergade 9 Roskilde Tlf.: 33 3 www.dlf.dk ProduktionsDATA og FrøavlsFORSØG INDHOLD INDHOLDSFORTEGNELSE OG INDLEDNING VÆKSTBETINGELSER

Læs mere

Svovl-og kaliumforsyning af økologisk kløvergræs til slæt

Svovl-og kaliumforsyning af økologisk kløvergræs til slæt STØTTET AF mælkeafgiftsfonden Vejledning til forsøj Svovl-og kaliumforsyning af økologisk kløvergræs til slæt I dette forsøj har du som økologisk landmand mulighed for at afprøve virkningen af 20 kg og

Læs mere

H3-1: Danske og udenlandske forsøg med ukrudtsbekæmpelse i pil

H3-1: Danske og udenlandske forsøg med ukrudtsbekæmpelse i pil H3-1: Danske og udenlandske forsøg med ukrudtsbekæmpelse i pil Rolf Thostrup Poulsen, VFL, Planteproduktion Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet

Læs mere

Op til 75% af udbyttet grundlægges i efteråret med bl.a. en effektiv. Trin 1:ukrudtsbekæmpelse. 60-85% effekt. > 85% effekt

Op til 75% af udbyttet grundlægges i efteråret med bl.a. en effektiv. Trin 1:ukrudtsbekæmpelse. 60-85% effekt. > 85% effekt > 85% effekt Burresnerre Enårig rapgræs Fuglegræs Haremad Hyrdetaske Hønsetarm Rød tvetand Storkronet ærenpris 60-85% effekt Hanekro Hejrenæb Hundepersille Mark ærenpris Mark forglemmigej Melde Pengeurt

Læs mere

Analyse af nitrat indhold i jordvand

Analyse af nitrat indhold i jordvand Analyse af nitrat indhold i jordvand Øvelsesvejledning til studieretningsforløb Af Jacob Druedahl Bruun, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Formålet med denne øvelse er at undersøge effekten

Læs mere

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 15

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 15 Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 15 Så er det forår Det er NU sidste udkald for at bekæmpe de grove græsser i vintersæd, men er der kun behov for bekæmpelse af tokimbladet ukrudt,

Læs mere

Topdressing af øko-grønsager

Topdressing af øko-grønsager Topdressing af øko-grønsager Også økologisk dyrkede afgrøder kan have behov for tilførsel af ekstra gødning. Syv forskellige organiske produkter, som kan fås i almindelig handel og som er tørret og pelleteret

Læs mere

Vælg rigtig grovfoder strategi. v. Brian Nielsen & Martin Søndergaard Kudsk

Vælg rigtig grovfoder strategi. v. Brian Nielsen & Martin Søndergaard Kudsk Vælg rigtig grovfoder strategi v. Brian Nielsen & Martin Søndergaard Kudsk Grovfoder afgrøder Mål for grovfoderproduktion Højt udbytte og god kvalitet Foderroer udbyttepotentiale 200 a.e/ha Silomajs udbyttepotentiale

Læs mere

1. Markfrø 2. Have- og grønsagsfrø 3. Raps, rybs, dodder, sennep 4. Hamp og hør. Dansk Landbrugsrådgivning

1. Markfrø 2. Have- og grønsagsfrø 3. Raps, rybs, dodder, sennep 4. Hamp og hør. Dansk Landbrugsrådgivning 1. Markfrø 2. Have- og grønsagsfrø 3. Raps, rybs, dodder, sennep 4. Hamp og hør Markfrø Græs og Kløver Danske arealer med frøgræs 2004 40.000 30.000 Ha 20.000 10.000 0 Danske arealer Alm. rajgræs Ital.rajgræs

Læs mere

Forslag til. Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe- Bjørneklo i Assens Kommune - 2011-2020

Forslag til. Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe- Bjørneklo i Assens Kommune - 2011-2020 Forslag til Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe- Bjørneklo i Assens Kommune - 2011-2020 Baggrund Kæmpe-Bjørneklo ses i dag ofte i store sammenhængende bestande langs vandløb og veje, ved søer og moser

Læs mere

Det begynder med os. www.kws.com

Det begynder med os. www.kws.com www.kws.com KWS SAAT AG P. O. Box 1463 37555 Einbeck Tel.: 00 49 /55 61/311-628 Fax: 00 49 /55 61/311-928 E-Mail: j.philipps@kws.de www.kws.com Det begynder med os. Bladsundhed får stadig større betydning

Læs mere

Fakta om Tomatdyrkning

Fakta om Tomatdyrkning Fakta om Tomatdyrkning Tomat, Lycopersicon lycopersicum, stammer oprindeligt fra Mexico. Fra begyndelsen af det 20 ende århundrede blev dyrkningen mere udbredt i Danmark. Det påstås at man i starten herhjemme

Læs mere

Studielandbrug med ammekvæg aktiviteter og resultater

Studielandbrug med ammekvæg aktiviteter og resultater Studielandbrug med ammekvæg aktiviteter og resultater Tema 2 Kødproduktion på bedrifter med slagtekalve/ungtyre og ammekvæg Konsulent Hanne Bang Bligaard S:\SUNDFODE\s kongres 2003\Tema 2\Hanne Bang !

Læs mere

Alm. rajgræs til frø. Markplan/sædskifte

Alm. rajgræs til frø. Markplan/sædskifte Side 1 af 8 Alm. rajgræs til frø Formålet med dyrkning af alm. rajgræs er et stort frøudbytte med en høj spireprocent, og frø som er fri for ukrudt. Alm. rajgræs findes både som diploide og tetraploide

Læs mere

Ukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug

Ukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug Ukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug Ilse A. Rasmussen Afd. for Plantebeskyttelse og Skadedyr Forskningscenter Flakkebjerg Danmarks JordbrugsForskning Frøukrudt Mekanisk ukrudtsbekæmpelse Afgrøde/ ukrudt

Læs mere

BREEDING YOUR PROFIT KERNEmajs 2010

BREEDING YOUR PROFIT KERNEmajs 2010 BREEDING YOUR PROFIT Kernemajs 2010 2 kernemajs Majs til modenhed er en realitet i Danmark. Det gunstigere klima og ikke mindst forædlingen af tidligere sorter, har gjort kernemajs til en yderst interessant

Læs mere

Ukrudtsbekæmpelse. Indlæg ved konsulent Carsten Mouritsen

Ukrudtsbekæmpelse. Indlæg ved konsulent Carsten Mouritsen Ukrudtsbekæmpelse Indlæg ved konsulent Carsten Mouritsen Ukrudtsbekæmpelse Udfordringer Tidlig såning Meget græsukrudt Megen vintersæd Resistens Alm. rapgræs i vinterhvede Alm. rapgræs Ital. rajgræs i

Læs mere

BRANCHEUDVALGET FOR FRØ Danish Seed Council Axeltorv 3, 1609 København V

BRANCHEUDVALGET FOR FRØ Danish Seed Council Axeltorv 3, 1609 København V BRANCHEUDVALGET FOR FRØ Danish Seed Council Axeltorv 3, 1609 København V 1. marts 2012 Den samlede danske frøbranches høringssvar på forslag til lov om ændring af lov om afgift af bekæmpelsesmidler Indsendes

Læs mere

Strategi for eftersåning. Henrik Romme, Agronom

Strategi for eftersåning. Henrik Romme, Agronom Strategi for eftersåning Henrik Romme, Agronom Optimér udbyttet af eftersåning Det er en kamp for nye kimplanter at få etableret sig i eksisterende græs Frøvalget er afgørende for det gode resultat! 4turf

Læs mere

Rådgivernes erfaring med IPMrådgivning. Christian Hansen Fagkoordinator planteavl

Rådgivernes erfaring med IPMrådgivning. Christian Hansen Fagkoordinator planteavl Rådgivernes erfaring med IPMrådgivning Christian Hansen Fagkoordinator planteavl Rådgivererfaring IPM Godt begyndt på IPM rådgivning Landmanden skal være motiveret Rådgiveren skal ikke sælge markbesøg

Læs mere

DET NYE STÆRKE GRÆSHERBICID MED NYE MULIGHEDER

DET NYE STÆRKE GRÆSHERBICID MED NYE MULIGHEDER November 2005 Tryk: Herrmann & Fischer DET NYE STÆRKE GRÆSHERBICID MED NYE MULIGHEDER Virker på et meget bredt spektrum af græsser og nogle vigtige tokimbladede arter Kan bruges efterår eller forår i vinterhvede,

Læs mere

DuPont planteværn DLG vækstforum 2015 Søren Severin Telefon: 23814720. www.dupontagro.dk. DuPont Danmark ApS Langebrogade 1 1411 København

DuPont planteværn DLG vækstforum 2015 Søren Severin Telefon: 23814720. www.dupontagro.dk. DuPont Danmark ApS Langebrogade 1 1411 København DuPont planteværn DLG vækstforum 2015 Søren Severin Telefon: 23814720 www.dupontagro.dk DuPont Danmark ApS Langebrogade 1 1411 København Tlf.: 32662000 1 Agenda Avaunt - effektiv bekæmpelse af glimmerbøsser

Læs mere

Majs i Danmark. Landskonsulent Martin Mikkelsen Planteproduktion. Indhold. Dyrkning. Udfordringer. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret

Majs i Danmark. Landskonsulent Martin Mikkelsen Planteproduktion. Indhold. Dyrkning. Udfordringer. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Majs i Danmark Landskonsulent Martin Mikkelsen Planteproduktion Indhold Areal og klima Dyrkning Udfordringer 1 Majsareal 1000 hektar 200 180 160 140 120 100 80 60 40 20 0 Majs til biogas Kernemajs Kolbemajs

Læs mere

Bælgsæd. Markært. Bælgsæd sorter

Bælgsæd. Markært. Bælgsæd sorter sorter Bælgsæd Markært Alvesta er tredje år i træk den højestydende sort i landssøgene med sorter af markært og giver et udbytte, der er 8 procent større end måleblandingens. Derefter følger sorten Casablanca,

Læs mere

Bro adway ekæmper en lang række græs- og bredbladede ukrud tsarter

Bro adway ekæmper en lang række græs- og bredbladede ukrud tsarter 2-0 Sikker sejr over ukrudt i foråret Stefan Fick Caspersen 5078 0720 Hans Raun 2271 7020 2-0 ukrudt Træfsikker løsning mod græs- og alt bredbladet o Broadway bekæmper en lang række græs- og bredbladede

Læs mere

Udfasning af Konventionel gødning og halm. i økologisk jordbrug. Niels Tvedegaard

Udfasning af Konventionel gødning og halm. i økologisk jordbrug. Niels Tvedegaard Udfasning af Konventionel gødning og halm i økologisk jordbrug Niels Tvedegaard Import af konventionel gødning 4.200 tons N Svarer til i gns. 24 kg N pr hektar Mælkeproducenter importerer næsten lige så

Læs mere

Den levende jord o.dk aphicc Tryk: www.gr

Den levende jord o.dk aphicc Tryk: www.gr Den levende jord Brug det afklippede græs som jorddække i bedene. Foto: Mette Kirkebjerg Due. I naturen er jorden sjældent nøgen. Er det mindste vil naturen hurtigt dække det i et kludetæppe af GIV JORDEN

Læs mere

Bestilling af roefrø til 2015

Bestilling af roefrø til 2015 Information fra Nordic Sugar - Januar 2015 Bestilling af roefrø til 2015 Der er åbent for bestilling fra onsdag den 21. januar 2015 fra kl. 6.30 og bestilling skal være afgivet, så vi har modtaget den

Læs mere

afgrødekalkuler PLANTEAVLSKONTORET I AARS TLF. 99 98 97 00 PLANTEAVLSKONTORET I HOBRO TLF. 96 57 68 00 PLANTEAVLSKONTORET I AALBORG TLF.

afgrødekalkuler PLANTEAVLSKONTORET I AARS TLF. 99 98 97 00 PLANTEAVLSKONTORET I HOBRO TLF. 96 57 68 00 PLANTEAVLSKONTORET I AALBORG TLF. afgrødekalkuler 2015 PLANTEAVLSKONTORET I AARS TLF. 99 98 97 00 PLANTEAVLSKONTORET I HOBRO TLF. 96 57 68 00 PLANTEAVLSKONTORET I AALBORG TLF. 96 34 51 20 1 AFGRØDEKALKULER 2014/2015 Kalkulerne er udarbejdet

Læs mere