Referat. Aalborg Byråd. Mødet den kl Mødelokale 142,

Transkript

1 Referat AALBORG BYRÅD Aalborg Byråd Mødet den kl Mødelokale 142,

2 Åben 1 Godkendelse og gennemgang af dagsorden 1 2 Præsentation og introduktion af borgerrådgiver i Aalborg Kommune 2 3 Budget på By- og Landskabsforvaltningens område 3 4 Virksomhedsrapport pr. 31. maj 2015 på By- og Landskabsforvaltningens område 5 5 Udvidelse af Tranholmvej - fordebat til VVM 8 6 Ekstra sydgående spor på E45 syd for Limfjordstunnelen 11 7 Fjordhaver 14 8 Orientering og politiske drøftelser - Trafik og Veje 17 9 Nibe, Byudviklingsplan. Kommuneplantillæg (1. forelæggelse) Lokalplan Bolig- og erhvervsområde nord for Stigsborg Brygge, Nørresundby Midtby (med Miljørapport) (2. forelæggelse) Vestbyen, Ryesgade 52-60, Boliger. Lokalplan , tillæg til Lokalplan (2. forelæggelse) Vestbyen, Kastetvej 17, Bolig- og Erhvervsområde. Startredegørelse Spritfabrikken, Omdannelse. Opsamling på fordebat Spritfabrikken, Strandvejen og Vestre Havnepromenade, Aalborg Vestby. Startredegørelse Budolfi Plads, Omdannelse. Opsamling på fordebat Karolinelund - Opsamling på debatten - Planprincipper og helhedsplan Den nordlige del af Håndværkerkvarteret, omdannelse. Opsamling på fordebat Boligforeningen Vanggården, afd Østre Havnegade 7 55 almene ungdomsboliger - godkendelse af projekt og anskaffelsessum inden byggestart (skema B) Boligforeningen Vanggården, afd. 47 Østerbro almene ungdomsboliger - godkendelse af projekt og anskaffelsessum inden byggestart (skema B) 20 Boligselskabet NordBo, afd. 45 Stormgade almene ungdomsboliger og 31 almene familieboliger - godkendelse af projekt og anskaffelsessum inden byggestart (skema B) 21 Kondemnering i forbindelse med fugt og skimmelsvampeangreb, beboelsesejendom (enfamiliehus) beliggende Aagade 63, Gudumholm, 9280 Storvorde 22 Kondemnering i forbindelse med fugt og skimmelsvampeangreb, beboelsesejendom (enfamiliehus) beliggende Landmandsgade 15, Nr. Kongerslev, 9293 Kongerslev Tillæg til Aalborg Kommunes krav og retningslinjer vedrørende skilte - Skilte på fortove Aalborg Kommune, Åbningstider for fortovsrestauranter Forsøg indtil 1. september Orientering og politiske drøftelser - Plan og Udvikling 82

3 Indholdsfortegnelse 26 Orientering og politiske drøftelser - Park og Natur Nørresundby, navngivning af ny vej - Skansebakken Orientering og politiske drøftelser - Byggeri og Digital Service Køb af areal ved Skjernvej 2 v. Langagervej, Aalborg Øst (matr. nr. 16ad Nr. Tranders Aalborg Jorder) 30 Orientering om status på påklagede sager - 1. halvår Orientering fra rådmand og direktør Eventuelt Godkendelse af referat 98 88

4 Tid Tirsdag 16. juni 2015, kl Sted Mødelokale 142, Stigsborg Brygge 5 Afbud Til stede Øvrige deltagere Mariann Nørgaard Hans Henrik Henriksen, Christian Korsgaard, Rose Marie Sloth Hansen, John Gregers Nielsen, Kirsten Algren, Jens Toft-Nielsen Direktør Christian Bjerg, Jurist Bettina Vitnes Øvrige oplysninger

5 Punkt 1. Godkendelse og gennemgang af dagsorden Beslutning: Godkendt Kirsten Algren og Mariann Nørgaard var fraværende. Møde den kl Side 1 af 198

6 Punkt 2. Præsentation og introduktion af borgerrådgiver i Aalborg Kommune Beslutning: Borgerrådgiver Maria Louise Friis deltog under punktet. Mariann Nørgaard var fraværende. Møde den kl Side 12 af 198

7 Punkt 3. Budget på By- og Landskabsforvaltningens område By- og Landskabsforvaltningen fremsender til s drøftelse materiale til Budget Beslutning: Drøftedes Mariann Nørgaard var fraværende. Møde den kl Side 13 af 298

8 Sagsbeskrivelse Sagen omhandler den videre drøftelse af budget på By- og Landskabsforvaltningens område. I forlængelse af s budgetseminar d. 28. maj 2015 fortsættes drøftelsen med henblik på at udarbejde budgetoplæg fra til budgetdrøftelserne ultimo august. Drøftelsen forventes at tage ca. halvanden time. Materiale udsendes særskilt til udvalget 12. juni pr. mail. Møde den kl Side 24 af 298

9 Punkt 4. Virksomhedsrapport pr. 31. maj 2015 på By- og Landskabsforvaltningens område By- og Landskabsforvaltningen indstiller, at godkender Virksomhedsrapporten pr. 31. maj Beslutning: Godkendt Mariann Nørgaard var fraværende. Møde den kl Side 15 af 398

10 Sagsbeskrivelse Sagen vedrører den anden økonomiopfølgning på By- og Landskabsforvaltningens område i Som i 2014 skal Virksomhedsrapporten godkendes i og derefter indgå i rapporteringen til Magistrat og Byråd. Der rapporteres om forventning om afvigelser i forhold til korrigeret budget fra udvalgene og samtidig redegøres for de handlinger, der iværksættes for at sikre budgetoverholdelse. Rapportering for By- og Landskabsforvaltningen bliver fremsendt til hver måned. Virksomhedsrapporten pr. 31. maj 2015 drøftes i Magistraten på baggrund af en ukommenteret rapport på mødet d. 15. juni. Møde den kl Side 26 af 398

11 Bilag: Virksomhedsrapport Møde den kl Side 37 af 398

12 Punkt 5. Udvidelse af Tranholmvej - fordebat til VVM By- og Landskabsforvaltningen indstiller, at godkender igangsætning af fordebat for VVM for Tranholmvejs udvidelse. Beslutning: Godkendt Mariann Nørgaard var fraværende. Møde den kl Side 18 af 398

13 Sagsbeskrivelse Formål Tranholmvej udgør en del af forbindelsen fra Aalborg Havn til motorvejsnettet og er adgangsvej for mange af virksomhederne og boligområderne i Aalborg Øst. For at sikre optimale adgangsforhold til såvel Aalborg Havn som erhvervsområderne, planlægges det at udvide vejen fra de nuværende to spor til fire spor. Vejudvidelsen planlægges gennemført på strækningen fra Humlebakken og frem til Aalborg Havn en strækning på ca. 3,6 km. I sammenhæng med vejudvidelsesprojektet planlægges der etableret en dobbeltrettet cykelsti på hele Tranholmvejs strækning fra Universitetsboulevarden og frem til Østhavnen. Trafikken på Tranholmvej forventes at stige fra de nuværende ÅDT (årsdøgntrafik) og til ÅDT i Dermed vil projektet være med til at sikre en mere sikker og hensigtsmæssig trafikafvikling på strækning, til gavn for både transporten til og fra havnen og industriområderne, samt for de store boligområder vest for Tranholmvej. Aalborg Havn er en central del af infrastrukturen i Danmark. Der er derfor i Havnepakke 3 beskrevet hvorledes de trafikale forbindelser til og fra havnen kan forbedres. Heri indgår en udvidelse af Tranholmvej fra 2 til 4 spor. I økonomien for projektet udgør den statslige medfinansiering kr. ud af en estimeret anlægssum på kr. Der vil senere blive fremsendt en dagsorden vedrørende det konkrete anlægsprojekt. Vejprojektet indledes med gennemførelse af en VVM-proces idet vejprojektet er obligatorisk VVM-pligtigt. VVM-processen startes med en fordebat og inddragelse af borgere og virksomheder langs strækningen og berørte myndigheder. Der udarbejdes ikke kommuneplantillæg for vejprojektet da det er i overensstemmelse med en gældende planlægning i området. Hvad kigger vi særligt på i denne sag? VVM-redegørelsen for udvidelsen af Tranholmvej skal blandt andet indeholde en beskrivelse og vurdering af følgende forhold: Støjpåvirkning af boliger og kolonihaver. Trafikale forhold. Jordforurening. Påvirkning af beskyttet natur. Brevet Deltag i debatten vil efter s godkendelse blive offentliggjort i perioden fra 24. juni 2015 til 19. august 2015 som led i debatfasen. Møde den kl Side 29 af 398

14 Bilag: Debatfolder Tranholmvej docx Møde den kl Side 310 af af 398

15 Punkt 6. Ekstra sydgående spor på E45 syd for Limfjordstunnelen By- og Landskabsforvaltningen fremsender til orientering om anlægsarbejderne for et ekstra sydgående spor på E45 syd for Limfjordstunnellen. Beslutning: Til orientering Mariann Nørgaard var fraværende. Møde den kl Side 11 af af 398

16 Sagsbeskrivelse Der blev den 24. juni 2014 indgået en trafikaftale vedrørende udmøntning af disponible midler i Infrastrukturfonden. Parterne bag aftalen har sat penge af til forbedring af kapaciteten på E45 syd for Limfjordstunnelen. Projektets formål er at forbedre kapaciteten syd for Limfjordstunnelen ved at etablere et ekstra spor mellem TSA 23 Kridtsvinget og TSA 24 Østre Uttrupvej. Det tredje spor etableres ved at inddrage lidt areal i midterrabatten. I dag, spærrer de tunge lastbiler på vej op af bakken for de hurtigere køretøjer. I fremtiden vil lastbilerne kunne benytte det højre spor, mens der vil være to spor til rådighed for den hurtige trafik. Af hensyn til kapaciteten i tunnelområdet bibeholdes to spor i frakørslen mod Kridtsvinget. Anvisninger på tavler gøres mere tydelige ved at skilte Kridtsvinget med blå frakørselstavler i stedet for som i dag grønne motorvejstavler. Der etableres evt. afmærkning på kørebanen i form af <23> og E45. Aalborg Kommune ønsker en længere frakørselsrampe ved TSA 24 Østre Uttrupvej, da der er problemer med tilbagestuvning på motorvejen i myldretiden. Problemerne skyldes kapacitetsproblemer i hele tilslutningsanlægget inkl. rundkørslerne, som er for små. Vejdirektoratet oplyser, at de er opmærksomme på problemerne, og det er et særskilt projekt, som er i planlægningsfasen i øjeblikket. Der er derfor ikke mulighed for at løse problemerne indenfor dette projekts rammer. Dog gøres frakørselsrampen lidt mere dynamisk i forbindelse med dette projekt. Anlægsarbejderne forventes igangsat i august 2015, og tredje spor forventes færdigt ultimo I den forbindelse sænkes hastighedsgrænsen til 70 km/t. Allerede i slutningen af året kan trafikanterne derfor køre på tre spor syd for Limfjorden. Projektet udføres som følger (jf. vedlagte skitse): - Aktivitet 1, der arbejdes i vestlig side af motorvejen - Aktivitet 2, der arbejdes i østlig side af motorvejen - Omkørsel ved udlæggelse af slidlag og striber (udføres i en weekend). Omkørslen ved udlæg af slidlag og striber sker på Aalborg Kommunes veje via Kridtsvinget - Øster Uttrupvej - TSA 24 Østre Uttrupvej tilbage på motorvej E45 i sydgående retning. Møde den kl Side 212 af af 398

17 Bilag: Bilag - Ekstra sydgående spor på E45 syd for Limfjordstunnelen Møde den kl Side 313 af af 398

18 Punkt 7. Fjordhaver By- og Landskabsforvaltningen indstiller, at godkender etablering af fjordhave ved Aalborg Havnefront på forsøgsbasis. Beslutning: Godkendt Mariann Nørgaard var fraværende. Møde den kl Side 14 af af 398

19 Sagsbeskrivelse Fjordhaver eksempelhave ved Kulturfærgen OM:FORM, Aalborg Havnefront Lokal produktion af egne fødevarer set i sammenhæng med det gode liv i byerne er oppe i tiden, og præger bybilledet flere steder i landet. Et godt lokalt eksempel herpå er Byhaverne i Karolinelund, hvor en forening af ildsjæle har fået lov til midlertidigt at dyrke grøntsager og planter i en del af parken, mens planlægningen af området pågår. Fænomenet er nu ved at brede sig fra landjorden til vandet, og i Limfjorden arbejder Limfjordsrådet på at udbrede idéen om fjordhaver, og gøre det muligt for lokale interesserede at producere skaldyr og tang i små mængder til eget forbrug. I den forbindelse arbejdes der konkret på at etablere foreninger 4 forskellige steder i Limfjorden herunder Aalborg, hvor fjordhaverne planlægges placeret i umiddelbar tilknytning til eksisterende kajanlæg. Foreningen Kulturfærgen OM:FORM som holder til på den tidligere Limfjordsfærge Plagen og som ligger til kaj ved Aalborg Havnefront (ved Limfjordsbroen) ønsker at etablere en mindre fjordhave på forsøgsbasis i form af 3 højbede spændt ud i en wire mellem Plagen og Havnefronten. Herudover ønsker foreningen at bidrage til diskussionen om fjordhaver samt deres visuelle betydning for havnemiljøet i Aalborg. Som et led i formidlingen af projektet, ønsker foreningen desuden at opstille en planche på havnekajen som forklarer indholdet i projektet. Foreningen ønsker at etablere fjordhaven i løbet af juni/juli så den er klar inden The Tall Ships Races og der vil være mulighed for efterfølgende at sende haven på tur rundt i Region Nordjylland (bl.a. til Kulturmødet på Mors d august 2015), som et en del af en udstilling af projektet. Møde den kl Side 215 af af 398

20 Bilag: Principskitse - Have på vandet Møde den kl Side 316 af af 398

21 Punkt 8. Orientering og politiske drøftelser - Trafik og Veje Beslutning: Orientering vedrørende parkering. Mariann Nørgaard var fraværende. Møde den kl Side 17 af af 198

22 Punkt 9. Nibe, Byudviklingsplan. Kommuneplantillæg (1. forelæggelse) By- og Landskabsforvaltningen indstiller, at byrådet godkender ovennævnte forslag. Beslutning: Anbefales Mariann Nørgaard var fraværende. Møde den kl Side 18 af af 498

23 Sagsbeskrivelse Fysisk Vision 2025 Byrådets møde 25. november 2013 (punkt 8). Opsamling på fordebat s møde 12. august 2014 (punkt 10). Formål I kommuneplanens hovedstruktur Fysisk Vision 2025 for Aalborg Kommune er Nibe udpeget som en oplandsby med vækstpotentiale. Nibe har i kraft af beliggenheden i nærheden af Aalborg, god infrastruktur, varieret serviceudbud, attraktiv beliggenhed ved fjorden samt tilstrækkeligt befolkningsunderlag et særligt potentiale for byvækst. Kommuneplantillæg Byudviklingsplan for Nibe skal sikre, at byrådets mål og strategier fra Fysisk Vision 2025 omsættes til konkret planlægning i Nibe. Aalborg Kommune har igangsat/færdiggjort følgende projekter/planer i Nibe, som underbygger de intentioner der er i Kommuneplantillæg Byudviklingsplan for Nibe: o Nyt helleanlæg på Aalborgvej for at forbedre kobling mellem by og havn/fjord (ved Tyvedalsstiens krydsning af Aalborgvej). o Nedsat fart på den bynære del af Aalborgvej for at forbedre mulighed for krydsning af vejen samt for at sænke eventuelle trafikstøjgener. o Flytning af busrute gennem byen for at muliggøre fredeliggørelse af Torvet. o Renovering af Torvet forventes færdiggjort ultimo august o Lokalplan for ny Sognegård ved Tyvedalsstien (endelig godkendt). o Lokalplan for området ved nedlagt sygehus (endelig godkendt). o Igangsætning af lokalplan for almennyttige boliger ved Koldsmindevej-området (Boligforeningen Enggaarden). o Fokus på renovering/tydeliggørelse af Tyvedalsstien (ikke projektsat). For at følge op på Kommuneplantillæg Byudviklingsplan for Nibe vil det være relevant at igangsætte yderligere tiltag til at fremme planens intentioner. Det kan både være tiltag/projekter, som kommunen har andel i og skal afsætte økonomi til, men også tiltag der mere retter sig mod initiativer taget af developere, foreninger eller borgere eller en kombination. I forbindelse med borgermøde/offentlighedsfasen vil der være mulighed for at skabe dialog om kommende projekter og foreninger/borgere har efterfølgende mulighed for at søge midler til gennemførelse af konkrete projekter via den afsatte pulje til oplandsbyer eller via andre puljer. I forbindelse med offentlighedsfasen for Kommuneplantillæg Byudviklingsplan for Nibe afholdes i efteråret 2015 et offentligt møde i Nibe med fokus på fra plan til handling. Fordebat I forbindelse med offentliggørelse af forslag til Fysisk Vision 2025 var der mulighed for at komme med input til nedslaget Nibe, og der indkom 3 bemærkninger vedrørende Nibe. I forbindelse med fordebat om byudvikling for Nibe var der et debatoplæg i høring fra 14. maj til 13. juni Der indkom i den forbindelse 7 bemærkninger. Alle bemærkninger fra fordebatten er beskrevet og behandlet i afsnittet Den lokale debat i kommuneplanredegørelsen. I juni 2013 blev afholdt et borgermøde i Nibe i forbindelse med Fysisk Vision I maj 2014 blev debatoplæg om byudvikling i Nibe offentliggjort, og i den forbindelse blev afholdt et borgermøde, som konkret omhandlede byudvikling af nedslaget Nibe. På begge møder er også blevet debatteret, hvordan en fremtidig løsning for Torvet kunne udformes og herunder omlægning af busruten gennem byen. Kommuneplanen Der er følgende væsentlige ændringer af den gældende kommuneplan: o o Byudviklingsplanen erstatter tidligere by- og bydelsbeskrivelse. Udpegning af potentielle byomdannelsesområder, som skal udvikles under hensyntagen til kulturmiljøinteresser. Møde den kl Side 219 af af 498

24 o o o o o o o o o o o o o o o Udpegning af område til boligudbygning mellem Parkvej og Nøragervej. Udpegning af område til boligudbygning nordøst for Lundevej (hundetræningsbane). Indskrænkning af området til boligudbygning sydvest for Lundevej (blandt andet for at bevare udsigtskig fra Korsbjerghøjvej). Udlæg af område til erhvervsudbygning ved Skalhuse. Udlæg af område til teknisk anlæg syd for Nibe Varmeværk (vedvarende energi-anlæg). Udlæg af område til rekreative formål syd for Teglageren som afgrænsning af byen mod syd. Udlæg af område til offentlige formål ved Skovbrynet (evt. ny fremtidig daginstitution). Udlæg af område til ekstra boldbaner ved Hobrovej. Revision af de overordnede rekreative ruter i og ved Nibe både eksisterende og fremtidige. Revision af udpegninger til skovrejsning. Der udpeges i alt ca. 163 ha mod tidligere 111 ha. Illustrationsplan der indeholder grøn struktur for byen, perspektivområder til byudvikling, eksisterende og kommende overordnede veje, primære og sekundære stiforbindelser samt væsentlige udsigtskig. Udpegning af potentielle områder til LAR-løsninger både eksisterende og fremtidige. Øget opmærksomhed i rammerne på tilpasning til klimaforandringer som følge af stigende vandstand i Limfjorden. Vejreservation øst for byen fra Skalhuse til Hobrovej fastholdes som mulig kommende fordelingsvej for kommende boliger. Der udlægges ikke vejreservation syd om Nibe (se argumenter i kommuneplanens redegørelse under Mobilitet ). Der kan på sigt blive brug for en ny vejforbindelse mellem Hobrovej og Lundevej i forbindelse med boligudbygning i området ved Lundevej. MV Miljøvurdering af planer og programmer Forslaget til kommuneplantillæg er omfattet af Lov om miljøvurdering af planer og programmer. Kommunen har foretaget en screening med det resultat, at der er udarbejdet en (samlet) miljørapport for planforslaget. I miljørapporten beskrives, hvordan planens realisering forventes at påvirke miljøet, og hvordan miljøpåvirkningerne skal overvåges. Miljørapporten indgår som et afsnit i kommuneplantillæg VVM Vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet Planen omfatter ikke projekter eller anlæg opført på bilag 1 eller bilag 2 i Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet. Derfor skal der ikke udarbejdes en VVM-screening eller VVM-redegørelse. Når de endelige bygge- eller anlægsprojekter er kendt, kan det dog vise sig at udløse en VVM-screening. Økonomi Gennemførelsen af kommuneplantillægget skønnes ikke at medføre direkte udgifter for kommunen. Møde den kl Side 320 af af 498

25 Bilag: Læsevejledning til Kommuneplantillæg Byudviklingsplan for Nibe Forslag til Kommuneplantillæg Byudviklingsplan for Nibe Byudviklingsplan for Nibe - August 2015 Møde den kl Side 421 af af 498

26 Punkt 10. Lokalplan Bolig- og erhvervsområde nord for Stigsborg Brygge, Nørresundby Midtby (med Miljørapport) (2. forelæggelse) By- og Landskabsforvaltningen indstiller, at byrådet godkender ovennævnte plan endeligt. Beslutning: Anbefales Mariann Nørgaard var fraværende. Møde den kl Side 122 af af 598

27 Ændringer i planen I forhold til de godkendte forslag (marts 2015), er der, ud over redaktionelle justeringer, foretaget følgende ændringer: Lokalplanen Solcenter fjernet fra anvendelse i delområde B og C. Ordlyden i pkt. 6.6 Skilte på facader er ændret. Hedegaards aftale med Aalborg Havn er frem til den 31. december 2038 og ikke 2036 som det står på side 6. Sagsbeskrivelse 1. forelæggelse s møde 5. marts 2015 (punkt 4) Magistratens møde 16. marts 2015 (punkt 6) Byrådets møde 23. marts 2015 (punkt 10) Forslagene har været offentliggjort i perioden 1. april til og med 27. maj Formål Lokalplanen er udarbejdet for at give mulighed for opførelse af boliger og erhverv i området nord for Stigsborg Brygge. Lokalplanen skal sikre, at der kan opføres bebyggelse i op til 5 etager på maks. 21 m, og at bebyggelsen arkitektonisk tilpasses den attraktive og synlige placering. Derfor stilles der i lokalplanen krav om, at bebyggelsen opføres i et varieret udtryk med tilhørende attraktive fællesarealer. Lokalplanen skal også sikre, at området holdes åbent med et offentligt grønt areal, Ramblaen, der skal fungere som bindeled mellem de omkringliggende udearealer og bebyggelser. Ramblaen skal beplantes og indrettes, så det kan blive et attraktivt samlingssted for aktiviteter og ophold. Adgang gennem området skal sikres med en offentlig sti, fra Syrestien i vest til det kommende byudviklingsområde i øst. MV Miljøvurdering af planer og programmer Miljørapporten er udbygget med en sammenfattende redegørelse. Her beskrives, hvordan de modtagne indsigelser / bemærkninger mv. er taget i betragtning, hvordan miljøhensyn er integreret i planen, hvorfor den godkendte plan er valgt på baggrund af de rimelige alternativer, der også har været behandlet, og hvordan kommunen vil overvåge de væsentlige påvirkninger af planen. Kommuneplanen Lokalplanområdet er sammen med øvrige dele af Stigsborgkvarteret udpeget til højt prioriteret byomdannelsesområde, der skal omdannes til et alsidigt byområde med boliger, let erhverv mv. Som naboområde skal omdannelsen af lokalplanområdet harmonere og hænge fysisk og funktionelt sammen med det øvrige byomdannelsesområde. Området skal udvikles med en markant grøn karakter både på ubebyggede arealer samt integreret i bebyggelsen. Dette sikres gennem etableringen af Ramblaen, grønne tagterrasser mv. Samtidig lægges vægt på at sikre visuel kontakt mellem det bagvedliggende byområde og fjorden i overensstemmelse med ønsket om at skabe en bedre sammenhæng mellem by og fjord. Dette indarbejdes gennem udvalgte sigtelinjer, flugtende facadelinjer mm. Lokalplanen ligger indenfor kommuneplanens rammeområde 1.2.D8 Limfjordsvej m.fl. Lokalplan , Erhvervsområde nord for Stigsborg Brygge Ved den endelige godkendelse og offentligt bekendtgørelse af Lokalplan ophæves Lokalplan , Erhvervsområde nord for Stigsborg Brygge, i sin helhed. Økonomi Møde den kl Side 23 af af 598

28 Gennemførelsen af lokalplanen skønnes ikke at medføre direkte udgifter for kommunen. Indsigelser og bemærkninger Der er modtaget følgende henvendelser: 1. Bente og Hans Scupii, Limfjordsvej 18, 9400 Nørresundby 2. Rosa Madsen, Teisensvej 6, 2th, 9400 Nørresundby 3. Anne-Marie Larsen og Reno Baunwall, Limfjordsvej 8, 9400 Nørresundby 4. Ingrida Jasiniauskaite, Mølndalsvej 18, 9400 Nørresundby Henvendelserne er behandlet i rækkefølge nedenfor. 1. Indsigelse fra Bente og Hans Scupii vedrørende mistet udsigt, bygningshøjder, forringede solforhold og støj. Det pointeres at ny bebyggelse i 5 etager vil blokere udsigten mod fjorden og kunne medføre forringede solforhold i ejendommen, som herved vil falde i værdi. Herudover udtrykkes der bekymring for støjforhold ifm. byggeaktiviteter. Svar: Taget til efterretning. Ny bebyggelse vil delvist blokere for udsigten fra de eksisterende boligområder, hvilket vurderes som en naturlig konsekvens af byudvikling. Ny bebyggelse skal danne et harmonisk samspil med konteksten, hvilket bebyggelse i 5 etager vil medvirke til. Det er afgørende at der, ved bebyggelsens disponering, friholdes åbne grønne arealer for områdets beboere, hvorfor bebyggelsesprocenten på 65 er udnyttet i højden (min. 2 etager). Placeringen af ny bebyggelse, jf. lokalplanens illustrationer, vurderes ikke at medføre væsentlige skyggegener for eksisterende bebyggelse på den modsatte side af Limfjordsvej. Det kan imidlertid ikke udelukkes, at der vil kunne forekomme skyggegener, såfremt ny bebyggelse placeres umiddelbart langs kantzonen mod nord. Bebyggelsesstrukturen der er illustreret i lokalplanen er ikke endelig og skal ses som et af flere mulige scenarier. I forbindelse med en konkret byggesag vil der være mulighed for at vurdere på det givne projekts tilpasning med eksisterende omgivelser. Eksempelvis påpeges det i lokalplanen, at der langs Limfjordsvej skal sikres kig mod Ramblaen samt mod Aalborg fra Digmannsvej. Af hensyn til kontakten med fjorden og ramblaen sikrer lokalplanen, at ny bebyggelse mod Limfjordsvej højest må udgøre 60 % af byggefeltets samlede længde. Mht. midlertidige støjgener i forbindelse med byggeaktiviteter henvises til miljølovens bestemmelser: Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser indebærer, at udendørs aktiviteter som hovedregel kun kan udføres på hverdage mellem kl og kl Hvis dette tidsrum ikke kan overholdes, skal der tages kontakt til Miljø- og Energiforvaltningen, Virksomhedsafdeling. 2. Indsigelse fra Rosa Madsen vedrørende mistet udsigt, bygningshøjder og støj i forbindelse erhverv på grunden. Det pointeres at ny bebyggelse i 5 etager vil blokere udsigten mod fjorden. Herudover udtrykkes der bekymring for støjforhold ved erhverv på grunden. Svar: Taget til efterretning. Vedrørende bygningshøjder og mistet udsigt se begrundelse jf. 1. Indsigelse. I forhold til støj fra erhverv på grunden henvises til lokalplanens pkt. 10.4, hvor der står følgende: Møde den kl Side 324 af af 598

29 Ved nybyggeri skal det sikres, at bygningstransmitteret støj fra erhverv, institutioner m.m. til boliger ikke overstiger Miljøstyrelsens til enhver tid gældende grænseværdier. Se Kommuneplanens retningslinje om Støj fra virksomheder, der afspejler de p.t. gældende grænseværdier. 3. Indsigelse fra Anne-Marie Larsen og Reno Baunwall vedrørende mistet udsigt, bygningshøjder, bebyggelsesstruktur og forringede solforhold. Der argumenteres i indsigelsen for, at ny bebyggelse vil fremstå som en mur for de bagvedliggende enfamiliehuse blandt andet på grund af, at der ikke arbejdes med egentlige byggefelter. Svar: Taget til efterretning. Der er i lokalplanen ikke defineret egentlige byggefelter men derimod opstillet krav ift. byggelinjer og bebyggelsesstruktur, som sikrer en fortsat visuel og fysisk kontakt mellem Limfjordsvej og fjorden. Byggelinjen sikrer en afstand på min. 5 m til lokalplangrænsen, hvor der ikke må opføres bebyggelse den såkaldte kantzone. I lokalplanen er der opstillet bestemmelser, der sikrer at ny bebyggelse mod Limfjordsvej højest må udgøre 60 % af byggefeltets samlede længde med variation i facadelinjen jf. lokalplanens pkt Der henvises til lokalplanens formål, hvor der står at der sikres kig mod den bevarede DLG silo på Østre Havn fra Digmannsvej samt kig mod Limfjorden fra Limfjordsvej. Nye etageboliger skal udformes som åbne karréer, hvilket sikrer åbninger mellem bebyggelserne i nord/sydgående retning. Herudover er der bestemmelser, der sikrer portåbninger i facadeniveau. Der henvises i indsigelsen til illustrationerne på side 12 og 13 vedr. bekymringen om en oplevet mur set fra Limfjordsvej mod nord disse illustrationer giver imidlertid ikke et reelt billede af bebyggelsesstrukturen som den vil opleves fra Limfjordsvej, idet de illustrerer bebyggelsen som den vil opleves fra Aalborg Havnefront. Til vurdering af bebyggelsesstrukturen henvises i stedet til bilag 2 og 3. Der gøres opmærksom på, at grundejere/beboere, udenfor lokalplanområdet, ikke kan stille krav om, at blive orienteret om et kommende projekts udformning inden byggetilladelse gives til et konkret byggeprojekt. Se i øvrigt svaret i 1. Indsigelse vedr. bygningshøjder, solforhold og mistet udsigt. 4. Bemærkninger fra Ingrida Jasiniauskaite vedrørende flere busafgange, renovering af Syrestien samt opførelse af motionscenter. Svar: Ikke imødekommet. De opstillede opmærksomhedspunkter ligger udenfor planlovens bestemmelser og er derfor ikke behandlet yderligere. Møde den kl Side 425 af af 598

30 Bilag: Lokalplan med Miljørapport, Bolig- og erhvervsområde nord for Stigsborg Brygge, Nørresundby Midtby Indsigelser mod Lokalplan Møde den kl Side 526 af af 598

31 Punkt 11. Vestbyen, Ryesgade 52-60, Boliger. Lokalplan , tillæg til Lokalplan (2. forelæggelse) By- og Landskabsforvaltningen indstiller, at byrådet godkender ovennævnte plan endeligt. Beslutning: Anbefales Mariann Nørgaard var fraværende. Møde den kl Side 127 af af 398

32 Ændringer i planen I forhold til det godkendte forslag (marts 2015), er der kun foretaget redaktionelle justeringer. Sagsbeskrivelse 1. forelæggelse s møde 19. marts 2015 (punkt 5) Magistratens møde 23. marts 2015 (punkt 3) Byrådets møde 23. marts 2013 (punkt 11) Forslaget har været offentliggjort i perioden 1. april til og med 27. maj Formål Lokalplanområdet omfatter den tidligere Ryesgade skole, som i dag står delvist tom, da Nordjysk Musikkonservatorium er flyttet til Musikkens Hus. Det har vist sig vanskeligt at finde nye lejere til en erhvervsmæssig anvendelse, hvorimod ejendommen har en attraktiv beliggenhed for boliger. Ejendommen er imidlertid omfattet af lokalplan , som ikke giver mulighed for etablering af boliger. Formålet med nærværende lokalplantillæg er derfor at supplere de nuværende anvendelsesmuligheder med også at omfatte boliger. Lokalplantillægget forholder sig alene til anvendelsen af de eksisterende bygninger på ejendommen. Da bygningerne er fredede, skal Kulturstyrelsen godkende alle bygningsændringer. MV Miljøvurdering af planer og programmer Kommunen har ikke modtaget bemærkninger til sin afgørelse om, at der ikke gennemføres en miljøvurdering. Kommuneplanen Lokalplanen er omfattet af kommuneplanens rammeområde 1.3.D4 Ryesgade skole mm. og er i overensstemmelse hermed. Lokalplan Boliger og erhverv mv. Ryesgade, Vestbyen Lokalplan vil fortsat være gældende for området efter vedtagelsen af nærværende lokalplantillæg. Dog erstattes anvendelsesbestemmelserne af nærværende lokalplantillæg for det område lokalplantillægget omfatter. Økonomi Gennemførelsen af lokalplanen skønnes ikke at medføre direkte udgifter for kommunen. Indsigelser og bemærkninger Der er i offentlighedsfasen ikke modtaget nogen henvendelser. Møde den kl Side 28 af af 398

33 Bilag: Lokalplan , Tillæg til Lokalplan , Boliger, Ryesgade 52-60, Vestbyen Møde den kl Side 329 af af 398

34 Punkt 12. Vestbyen, Kastetvej 17, Bolig- og Erhvervsområde. Startredegørelse By- og Landskabsforvaltningen indstiller, at godkender, at lokalplanen udarbejdes med et overordnet indhold som beskrevet i Startredegørelsen, samt at forvaltningen søger at opnå en frivillig udbygningsaftale vedr. etablering af en offentligt tilgængelig plads. Beslutning: Godkendt Mariann Nørgaard var fraværende. Møde den kl Side 130 af af 398

35 Sagsbeskrivelse Formål Formålet med lokalplanen er at skabe mulighed for opførelse af to nye bygninger, for overvejende anvendelse til boliger og en mindre del for anvendelse til erhverv. Ejendommen ligger på hjørnet af Absalonsgade og Kastetvej og grundens areal er på 1265 m 2. Den grænser op til jernbanen og ligger i umiddelbar nærhed af Aalborg Vestby station. Den ene nye bygning placeres så karrébebyggelsen langs Absalonsgade afsluttes. Den anden bygning placeres ved hjørnet af Kastetvej. Den nye bebyggelse samt udarbejdelsen af en lokalplan giver mulighed for at sikre, at arealet nærmest Kastetvej og adgangen til Aalborg Vestby Station bliver et byrum, der er tilgængeligt for offentligheden. Dette kræver dog, at ejeren af ejendommen er indstillet på at indgå i en frivillig udbygningsaftale. Den skitserede nye bebyggelse vurderes i øvrigt at optage træk fra den eksisterende bebyggelse og omgivelserne, og medvirke til at styrke disse. Under udarbejdelsen af lokalplanen skal det dog undersøges hvilke konsekvenser støj og vibrationer fra trafikken (især banen) får for bygningernes og opholdsarealers udformning og placering. De nye bebyggelser vil medføre en forhøjelse af bebyggelsesprocenten til 108, hvorfor der sammen med lokalplanforslaget også skal udarbejdes forslag til kommuneplantillæg. Møde den kl Side 231 af af 398

36 Bilag: Startredegørelse. Bolig- og erhvervsområde, Kastetvej 17, Vestbyen Møde den kl Side 32 af af 398

37 Punkt 13. Spritfabrikken, Omdannelse. Opsamling på fordebat By- og Landskabsforvaltningen indstiller, at godkender, at der udarbejdes forslag til kommuneplantillæg, lokalplan og miljørapport (MV og VVM) på baggrund af et tilpasset projekt for Spritfabrikken. Beslutning: Godkendt Mariann Nørgaard var fraværende. Møde den kl Side 133 af af 398

38 Sagsbeskrivelse I forbindelse med udarbejdelse af startredegørelse for projektet for Spritfabrikken blev der i perioden 23. marts april 2015 afholdt fordebat. Kommunen modtog 1 henvendelse. 1. Lars Nørbach, Schleppegrellsgade 23, 9000 Aalborg Henvendelsen er behandlet nedenfor. 1. Bemærkninger fra Lars Nørbach vedrørende a. Bekymring for at etablering af teater og lignende publikumsrelaterede aktiviteter vil øge trafikbelastningen og problemerne med parkering i området ikke mindst i forbindelse med aktiviteter på Stadion. b. Etablering af et parkeringshus i Fjordmarken vil formindske det eneste grønne område i Vestbyen. Svar: Taget til efterretning. a. I forbindelse med den videre planlægning skal der udvikles en mere overordnet trafik- og parkeringsløsning for denne del af Vestbyen blandt andet i forbindelse med planlægningen af Spritfabrikkens omdannelse. Aktiviteter i teatret ligger typisk udenfor de mest belastede tidspunkter og kun undtagelsesvist samtidig med kampe på Stadion. Det vurderes derfor ikke, at der vil opstå særlige trafikale problemer i denne forbindelse. b. Betingelsen for at anvende en del af Fjordmarken (som i øvrigt allerede anvendes til parkeringsformål) til et parkeringshus er, at de eksisterende meget brede vejudlæg med kantstensparkering i Fjordmarken reduceres og begrønnes. Desuden skal især de øst/vestgående forbindelser for cyklende og gående trafik forbedres væsentligt. Møde den kl Side 234 af af 398

39 Bilag: Bemærkninger til fordebat for omdannelse af Spritfabrikken fra Lars Nørbach Møde den kl Side 35 af af 398

40 Punkt 14. Spritfabrikken, Strandvejen og Vestre Havnepromenade, Aalborg Vestby. Startredegørelse By- og Landskabsforvaltningen indstiller, at godkender, at lokalplanen udarbejdes med et overordnet indhold som beskrevet i Startredegørelsen. Beslutning: Godkendt Mariann Nørgaard var fraværende. Møde den kl Side 136 af af 398

41 Sagsbeskrivelse Formål Formålet med lokalplanen er, under størst mulig hensyntagen til den eksisterende industrielle kulturarv, at skabe mulighed for at omdanne den tidligere Spritfabrik til en ny bydel med blandede bymæssige formål som fx boliger herunder evt. flere højhuse, et nyt Aalborg Teater, kunsthal, hotel, butikker, restauranter m.m. Formålet er desuden at sikre en fortsættelse af omdannelsen af Aalborgs Havnefront som en offentlig rekreativ forbindelse, forbedre sammenhængen med Fjordmarken, sikre forudsætningerne for et velfungerende knudepunkt for blød og kollektiv trafik og skabe en fremtidssikret parkeringsløsning for denne del af Vestbyen. Helhedsplanen skal skabe gode visuelle, grønne og trafikale sammenhænge til de omgivende bydele og til vandet. Spritfabrikken udgør en væsentlig del af Aalborgs historie som industriby og er udpeget som national industrikulturarv. Derfor har Kulturstyrelsen indstillet anlægget til fredning. Den nye bebyggelse bør have en varieret karakter både mht. højder og facadeflugt og eventuelt ved enkelte steder at opføre højhuse dvs. over 10 etager og 35 meter. Dette kræver justering af Aalborg Kommunes højhuspolitik. Udnyttelsesgraden i området med en samlet bebyggelse på ca m² svarende til en bebyggelsesprocent på 157 % skal nøje vurderes i forhold til mængden og udformningen af områdets friarealer. Trafikforhold Omdannelsen af Spritfabrikken skal ses i sammenhæng med den fremtidige udvikling i Vestbyen, herunder forøget biltrafik på Peder Skrams Gade som følge af letbanen, eventuel ny udvikling af Kvicklygrunden/Dannebrogscenteret, tidligere Ryesgade Skole, omdannelse af Skudehavnen og forbedring af grønne anlæg og forbindelserne for gående og cyklister i Fjordmarken. Området omkring Spritfabrikken kommer til at udgøre et trafikalt knudepunkt for cyklende, gående og kollektiv trafik i kraft af etableringen af cykel- og gangbro på jernbanebroen, en forbedret havnepromenade, en forlængelse af nærbanens perron mod nord og etableringen af letbaneknudepunkt på Kastetvej. Hvis Aalborg Teater placeres i området som ønsket, er der planer om at etablere et parkeringsanlæg i flere etager i Fjordmarken. En eventuel etablering af et parkeringshus i Fjordmarken bør give anledning til en overordnet vurdering af parkeringsforholdende i denne del af Vestbyen. Parkering på selve Spritfabrikken bør hovedsageligt være under terræn. Det grønne Eventuel etablering af p-hus i Fjordmarken stiller krav om en mere grøn og rekreativ indretning af det resterende areal i Fjordmarken. Dette kunne fx ske ved inddragelse og begrønning af eksisterende arealer til kantstensparkering og forbedring af de langsgående forbindelser for den bløde trafik. Butikker Der planlægges en række forskellige butikker med forskellig planmæssig status på Spritfabrikkens område. Det foreslås at kommuneplanens afgrænsning for butikker i den eksisterende bymidte for Aalborg udvides, så den kommer til at omfatte området ved Spritfabrikken. Udbygningsaftale Der skal udarbejdes en udbygningsaftale mellem Aalborg Kommune og ejerne i henhold til Planlovens 21b for signalanlæg på Strandvejen, sti(-er) under banedæmningen og evt. renovering af havnefronten. Herudover forventes projektet at skabe behov for kommunal økonomi til klimasikring af havnefronten, omdannelse af CA Olesensgade m.m. Møde den kl Side 237 af af 398

42 Bilag: Startredegørelse - Spritfabrikkens omdannelse, Strandvejen og Vestre Havnepromenade, Vestbyen Møde den kl Side 38 af af 398

43 Punkt 15. Budolfi Plads, Omdannelse. Opsamling på fordebat By- og Landskabsforvaltningen indstiller, at Byrådet godkender opsamlingen på debatten om Budolfi Plads og anbefalingerne heri som en del af grundlaget for det viderearbejde med Budolfi Plads samt godkender, at der igangsættes en nedrivningslokalplan for Budolfi Hus. Beslutning: Anbefales Mariann Nørgaard var fraværende. Møde den kl Side 139 af af 898

44 Sagsbeskrivelse Beslutning By- og landskabsudvalgets møde den 9. april 2015 (punkt 9). Fordebat Debat i perioden 15. april maj Der blev afholdt borgermøde med workshop den 20. april 2015 og møde med Aalborg Cityforening den 13. maj Baggrund/formål Aalborg Kommune gennemførte tilbage i efteråret 2010 en indledende debat om Budolfi områdets byudviklingspotentialer. I 2013 blev området sendt i offentligt udbud med et kommuneplantillæg med Perspektivplan for Teaterkvarteret og Budolfi Plads. Udbuddet blev imidlertid aflyst, og aflysningen gav anledning til at revurdere strategien for området. Med udgangspunkt i de tydeligste tendenser i de synspunkter, der fremkom under debatten i 2010 er området nu blevet gentænkt. Der har været fokus på at tilføre området grønne byrums- og opholdskvaliteter, bevare parkeringsfunktionen i et eller andet omfang (men skjult under terræn), samt behovet for at understøtte og fremhæve områdets særlige bygningsmæssige kvaliteter. Specielt domkirkens omgivelser blev fremhævet. Med Aalborg Kommunes erhvervelse af Budolfihus, med henblik på nedrivning, er det blevet muligt at frilægge kirkens omgivelser. I efteråret 2014 indledte Aalborg Kommune et samarbejde med landskabsarkitektfirmaet SLA om et forslag til pladsens indretning. Arbejdet har udmøntet sig i et kvalitetsprogram og en dispositionsplan, der bygger på forarbejdet, og mange af de gode input, der kom frem i den tidligere fordebat fra Aalborg Kommune har bevidst ønsket at videreføre denne tilgang til pladsen frem for at starte helt forfra. Planen der blev præsenteret Tankerne bag den nye disponering af Budolfi Plads er at få skabt et stort, grønt område i sammenhæng med kirken og Algade-forløbet. Samtidig skal der gøres plads til nyt byggeri, som i sin placering og anvendelse kan bidrage positivt til at få skabt mere byliv og et attraktivt handelsmiljø i den vestlige del af Aalborg Midtby. Dispositionsplanens udformning er baseret på en række analyser af området i forhold til faktorer som sol/skygge, vind, støj, forbindelser og sigtelinjer, så der skabes de bedste betingelser for et nyt attraktivt byrum. En forudsætning er desuden, at den nye bebyggelse kan placeres ovenpå den eksisterende bygningsstruktur, således at de arkæologiske udgravninger i området kan minimeres. Idéoplægget ses herunder. Møde den kl Side 240 af af 898

45 Synspunkter i debatten I løbet af debatperioden har kommunen modtaget 98 tilkendegivelser på borgermødet den 20. april, 15 synspunkter pr. mail (heraf 4 før debatperiodens officielle start), 70 statements via Facebook, 723 gennemførte interviews på Facebooksiderne Ny Budolfi Plads, Aalborg Kommune og Aalborg Ungebyråd samt tilkendegivelser fra et møde med Aalborg Cityforening. Synspunkternes indhold fremgår af vedhæftede opsamling samt bilag hertil, der opsummerer de mest debatterede emner indenfor temaerne Byrum og Byliv, Bebyggelse og anvendelse, Trafik og parkering samt midlertidig brug. Synspunkter pr. mail er behandlet enkeltvis herunder. For temaet Byrum og Byliv er der en tydelig tendens i svarene; Flertallet ønsker et grønt og indbydende byrum i byen. Der hvor svarene kan pege i forskellige retninger er, om det skal være en oase - et roligt åndehul eller om det grønne skal indrettes så pladsen indbyder til arrangementer, aktiviteter og med tilbud om fysisk udfoldelse. Derudover er der en stor gruppe som ønsker, at man i planerne indtænker de familier, som er bosat i Aalborg Midtby og skaber et byrum som opfordrer til ophold og leg for børnefamilierne ligesom der er en stor gruppe, for hvem det er vigtigt at områdets historie bliver tænkt ind i omdannelsen. For temaet Bebyggelse og Anvendelse er den tydelige tendens, at man ønsker åbnet op for områdets gamle bygninger, ligeså vel som man ønsker, at der ikke kommer for meget nyt byggeri. I det byggeri som opføres, er der et ønske om stor bevidsthed omkring arkitektur og materialevalg. En anden meget tydelig tendens er ønsket om at skabe et område, som giver plads til markedsstemning og alternativt butiksliv/caféliv a la Torvehallerne i København. For temaet Trafik og Parkering er der tre tydelige tendenser; For det første et ønske om at alle parkeringspladser som bliver nedlagt under omdannelsen, bliver genetableret i samme område gerne som parkering under niveau. Den anden tendens er, et ønske om at genetablere de nedlagte parkeringspladser i et parkeringshus ved Gåsepigen for at trække trafikken væk fra Budolfi Plads. Og den tredje tendens er, at man lukker for alt trafik i området ved Budolfi Plads og i stedet tænker Budolfi Plads og Algade ind i gågadesystemet. Temaet midlertidig brug bliver næsten ikke berørt ift. de andre emner, men blandt de der berører emnet er tendensen, at man ønsker, at ressourcerne bliver brugt på den egentlige omdannelse, så projektet kan blive færdigt og at borgerne får mulighed for at følge med i de arkæologiske udgravninger. Synspunkter pr. mail: 1. Chr. Lomborg, Architect m.a.a., Halkærvej 166, Lundby, 9240 Nibe 2. Pernille Nymann Jensen, Gerdingvej 29, Fræer, 9520 Skørping pva. Bestyrelsen for Lokalforeningen for Bygnings- og Landskabskultur i Aalborg 3. Grethe Pontoppidan og Peter Hee pva. Landsforeningen for Bygnings- og landskabskultur 4. Poul Rasmussen 5. Hans Jacobsen, Poseidonvej 33, 9210 Aalborg SØ 6. Hans Jacobsen, Poseidonvej 33, 9210 Aalborg SØ 7. Oluf Gamst pva. Budolfi Sogns Menighedsråd 8. Foreningen for Bygnings- og Landskabskultur i Aalborg 9. Ole Færch, Under Lien, 9000 Aalborg 10. Hans Jacobsen, Poseidonvej 33, 9210 Aalborg SØ 11. Erik Worm, Klostermarken 11, 9000 Aalborg 12. Thomas Bjerregaard Nielsen, Kielersvej 3, Stuen, 9000 Aalborg 13. Søren Borg, Kathrine Bøjer, Camilla Nielsen, Amine Kamp og Mathilde Kirkegaard 14. Hans I. Hansen 15. Carsten Nielsen Møde den kl Side 341 af af 898

46 1. Forslag og bemærkninger fra Chr. Lomborg vedrørende pladsens udformning og indretning. Svar: Taget til efterretning. Det er et fint forslag til, hvordan pladsen kan indrettes. Der er flere gode ideer, som der kan arbejdes videre med. Det ønskede byliv vil være et element, der vil indgå i det videre arbejde med pladsen udformning. Ideen om den store åbne plads opfylder dog ikke ønsket om et grønt byrum med mulighed for også at kunne opholde sig steder på pladsen i fred og ro. Bebyggelse sammen med pladsdannelsen kan tilsammen skabe den mulighed, hvor byrummet får en størrelse og udformning, der både kan give nicher og rum for mindre aktiviteter. 2. Indsigelse fra Lokalforeningen for Bygnings- og Landskabskultur i Aalborg som ønsker at bevare Budolfihus. Svar: Taget til efterretning. Det anerkendes, at Budolfihus rummer kulturarvspotentiale i forhold til den tidsperiode, bygningen er opført i. Bygningen er dog til- og ombygget flere gange og fremstår ikke original i sin udformning. Hensynet til det brede ønske om at skabe en åben pladsdannelse med tilknytning til Budolfi Kirke, og sikre et bedre kig til kirken, opvejer ønsket om bevaring af bygningen. 3. Indsigelse fra Landsforeningen for Bygnings- og landskabskultur som ønsker at bevare Budolfihus. Svar: Taget til efterretning. Se svar under indsigelse Bemærkning fra Poul Rasmussen som ønsker at fjerne Budolfihus og få den gamle Budolfi Plads igen. Svar: Taget til efterretning. Se svar under indsigelse Bemærkning fra Hans Jacobsen vedrørende genbrug af den eksisterende parkeringskælder. Svar: Taget til efterretning. Den eksisterende parkeringskælder er nedslidt, og dens konstruktion kan ikke genbruges i et kommende projekt. Af hensyn til områdets arkæologi skal der arbejdes med at etablere en ny og moderne parkeringskælder indenfor nuværende parkeringskælders geometri. 6. Indsigelse fra Hans Jacobsen vedrørende byggemuligheder øst for Budolfi Kirke. Svar: Imødekommet Byggefeltet indgår for nærværende ikke i projektet. 7. Bemærkninger fra Oluf Gamst pva. Budolfi Sogns Menighedsråd som langt overvejende er positive. Dog udtrykkes der betænkelighed ved enkelte elementer som fx parkeringsmulighed, kørende trafiks adgang til kirken og indretning af arealet øst for kirken. Svar: Taget til efterretning. Hensynet til adgang til kirken vil indgå i den videre planlægning. 8. Bemærkning fra Lokalforeningen for Bygnings- og Landskabskultur i Aalborg der ikke mener, at forslaget fra SLA er kompetent og foreslår en time-out i processen. Svar: Taget til efterretning. Et af målene ved omdannelsen er under givne forudsætninger at få etableret et offentligt, intimt og roligt byrum med størst mulig kvalitet. Dette vurderes bedst opnået ved at udnytte og bygge videre på eksisterende ressourcer. Det er målet i det videre arbejde at tilgodese en god tilgængelighed til pladsen og sideløbende at arbejde med nye parkeringsmuligheder ved Gåsepigen. Møde den kl Side 42 af af 898

47 9. Bemærkning fra Ole Færch der mener, at det grundlæggende udgangspunkt for planerne med udsyn til kirken og færre parkeringspladser er forkert. Svar: Taget til efterretning. Det er ønsket at etablere en moderne p-kælder jf. ovennævnte svar 5. Tanken om udsyn til og respekt for Budolfi Kirke er et tema, som mange har prioriteret højt i debatten også tilbage i Det er ønsket at fredeliggøre området og fastholde mulighed for parkering i området, men at supplere med attraktive byrum, der også bidrager positivt til bylivet. 10. Forslag og bemærkninger fra Hans Jacobsen der mener, at det fremlagte forslag fra SLA ikke er godt nok og fremsender alternativt forslag. Svar: Taget til efterretning. Forslaget er et konstruktivt alternativ til pladsens indretning. Forslaget tegner en markant sammenhængende bebyggelsesstruktur og relevante pladsdannelser, men imødekommer ikke i samme omfang ønsker om flow på tværs af pladsen, sigtelinjer til kirken og bevaring af p-kælder struktur som det fremsatte forslag. 11. Bemærkninger fra Erik Worm vedrørende pladsens indretning, arkitektur og indkørsel til parkeringsanlæg. Svar: Delvist imødekommet/taget til efterretning. Der henvises til ovenstående svar 2 og 6. Det er vurderingen, at en vis andel byggeri, som bl.a. indeholder handel og boliger kan bidrage positivt til bylivet. I forhold til byggeriets og byrummet udformning vil der være fokus på et højt kvalitetsniveau. 12. Bemærkninger fra Thomas Bjerregaard Nielsen vedrørende manglende cykelparkering i planen. Svar: Taget til efterretning. Bemærkningerne tages med i det videre arbejde. 13. Forslag fra en gruppe studerende Søren Borg, Kathrine Bøjer, Camilla Nielsen, Amine Kamp og Mathilde Kirkegaard vedrørende pladsens udformning og indretning. Svar: Taget til efterretning. Forslaget er et konstruktivt alternativ til pladsens indretning. Forslaget imødekommer dog ikke det behov for et grøn byplads i Aalborgs midte, som flertallet af tilkendegivelserne peger i retning af, ligesom bebyggelsen forekommer tættere og højere end det, flertallet ønsker. 14. Forslag fra Hans I. Hansen vedrørende pladsens udformning og indretning. Svar: Delvist imødekommet/taget til efterretning. Forslaget er et konstruktivt alternativ til pladsens indretning, med fokus på beplantning samt oplevelser med vand, handel og byliv. Der vil blive arbejdet videre med disse elementer, men ikke nødvendigvis i den foreslåede form. 15. Bemærkning fra Carsten Nielsen vedrørende forslag til brug af dele af byrummet. Svar: Taget til efterretning. Forvaltningen anbefaler Responsen på SLA s forslag til omdannelsen af Budolfi Plads har primært været imødekommende og positiv, og mange af de ønsker som er blevet tilkendegivet har indgået i kommunens oplæg til debat. Herunder er udpeget nogle fokusområder, som det anbefales, at man arbejder videre med. Byrum og byliv Møde den kl Side 543 af af 898

48 En meget stor del af de borgere der har henvendt sig i løbet af fordebatten, har ytret et stort ønske om, at der bliver skabt en grøn plads i hjertet af Aalborg, hvilket er et ønske som imødekommes med det fremsatte dispositionsforslag. I det videre arbejde skal der fortsat være fokus på det grønne element. Der er yderligere ytret et ønske om, at området kommer til at fungere som en grøn oase, hvor man kan finde ro og plads til fordybelse, hvilket det anbefales, at man arbejder videre med i en del af parkområdet. Som en mulig måde at skabe et byrum der indbyder til ro og afslapning anbefales det, at vand i en eller anden form søges implementeret som et element i planerne, samt at der skabes rigeligt af siddemuligheder i de grønne områder. Det anbefales videre, at man arbejder på at skabe et fleksibelt byrum, således at området, ud over rolige omgivelser, også har mulighed for at huse mindre arrangementer af forskellig karakter. Budolfi Plads forslås ikke at omdannes til en ny plads til større forsamlinger, da midtbyen allerede har faciliteter hertil på Havnefronten, Gammeltorv, i Kildeparken mv. Aalborg Midtby har i forvejen flere pladser og parker med et bredt udbud af forskellige former for fysiske aktiviteter. Det anbefales derfor, at der i området arbejdes med at skabe rammer som tilgodeser en bredere målgruppe, og at man i stedet skaber mulighed for forskellige mindre kulturelle aktiviteter og arrangementer. Det anbefales endvidere at der søges indarbejdet en form for opholds- og legeplads fx på arealet øst for Budolfi Kirke, og at der fortsat er fokus på tilgængelighed til arealet oven på parkeringskælderen. Bebyggelse og anvendelse Der har været delte meninger om byggeri øst for kirken. Rigtig mange ønsker at byggemuligheden tages ud af projektet, og sammenholdt med ønsker om attraktive byrum og respekt for de kirkelige omgivelser anbefales det at holde området øst for kirken ude af dette projekt. Byggefeltet bør i stedet indgå i rækken af byrum, og anbefalingen er, at man omdanner dette område til et attraktivt, grønt familieområde med mulighed for ophold og leg. Der er mangel på pladser dedikeret til børnefamilierne i midtbyen, og med det fokus der er på yderligere beboelse i midtbyen, bliver behovet kun større i fremtiden. Rigtig mange borgere har ytret ønske om, at Budolfi Plads på den ene eller den anden måde bør indeholde et markedselement. Anbefalingen er, at man indarbejder en form for fleksibilitet i byggeriets stueetage, således at man kan anvende bygningerne til forskellige formål. Videre er anbefalingen, at gaden Budolfi Plads implementeres mere i projektet, evt. som en forretnings-/markedsgade. Der er ytret ønske om, at undgå højt byggeri på pladsen. Det anbefales dog, at man arbejder videre med et volumen i det foreslåede byggeri på Budolfi Plads, der respekterer de tilfredsstillende analyser af sol-, skygge- og læforhold, der allerede er peget på i analysen. Ydermere er forslaget med til at åbne op til flere af de historiske bygninger der ligger omkring pladsen, hvilket er efterspurgt blandt borgerne. Frilægningen af de historiske bygninger er således med til at fremhæve områdets kulturarv hvilket understøttes af, at det er visionen at arbejde med respekt for de gamle belægninger og genanvende dem så vidt muligt. Videre er det en anbefaling, at arkitektonisk kvalitet indarbejdes som et krav i udbuddet af området og i plandokumenterne. Trafik og parkering De fremtidige parkeringsforhold er et at de emner som volder bekymring hos de interessenter som har deltaget i debatten. Anbefalingen er, at de foreslåede parkeringsprincipper fastholdes, men at der arbejdes videre med parkering i midtbyen, fx ved at optimere og udvide parkeringskapaciteten ved Gåsepigen. Foruden parkering til de handlende i Aalborg Midtby, vurderes det, at der ligeledes er behov for parkering til de nye boliger der etableres i området. Herudover er det anbefalingen at der skal rettes opmærksomhed på cykelparkering i projektet. Møde den kl Side 644 af af 898

49 Møde den kl Side 745 af af 898

50 Bilag: Opsamling på fordebat af Budolfi Plads - April/Maj 2015 Bilagsrapport for opsamling på fordebat af Budolfi Plads Møde den kl Side 846 af af 898

51 Punkt 16. Karolinelund - Opsamling på debatten - Planprincipper og helhedsplan By- og Landskabsforvaltningen indstiller, at byrådet godkender opsamling på debatten om Karolinelund samt planprincipper og helhedsplanens scenarie 1a som grundlag for det videre planlægningsarbejde. Beslutning: Anbefales, idet udvalget bemærker, at helhedsplanen og en kommende lokalplan også skal omfatte Kanalstien. John G. Nielsen kan ikke støtte placeringen af en børnehave i Karolinelund. Kirsten Algren bemærker, at Karolinelund skal være til alle byens borgere og ønsker derfor ingen nyttehaver til en forening. Mariann Nørgaard var fraværende. Møde den kl Side 147 af af 698

52 Sagsbeskrivelse Beslutning om afvikling af Tivoli Karolinelund Byrådets møde den 13. december 2010 (punkt 45) Fordebat Teknik- og Miljøudvalgets møde den 26. september 2011 (punkt 15). Debat i perioden 5. oktober 30. november Besluttet midlertidig og eksperimenterende periode Maj 2012 Maj 2015 Budget I forbindelse med Budget 2015 blev der - bl.a. på baggrund af ønsket om at placere en børnehave i midtbyen - afsat kr. til udarbejdelse af en helhedsplan for Karolinelund, samt en risikoanalyse i forhold Tulip. Workshops med områdets brugere og øvrige interesserede den 17. december 2014 og den 28. januar Temadebat i byrådet den 18. maj Herudover løbende orientering på BLU. Baggrund og formål Byrådet besluttede i december 2010 at afvikle forlystelsesparken Tivoli Karolinelund og igangsætte en omdannelsesproces til offentlig bypark. Byrådet ønskede i den forbindelse en åben og involverende proces med bred inddragelse af offentligheden. Debatten om Karolinelunds fremtid var i perioden 5. oktober 30. november Der blev afholdt forskellige debataktiviteter som resulterede i ca tilkendegivelser og konkrete idéer fra tegninger, modeller og klistermærker på et kort til idéer der blev indleveret, fremsendt via post eller pr. mail eller postet på facebook (40 henvendelser via mails, post eller personlig indlevering, 128 konkrete idéer på facebook,102 synspunkter skrevet på 'handouts', 444 tilkendegivelser (klistermærker) på et kort i forbindelse med vores aktiviteter, 284 børnetegninger, 8 forslag fra workshoppen i 'Påfuglen' og 15 modeller med idéer til områdets fremtidige anvendelse). I henvendelserne var der en bred palet af idéer til området. Ønsker som gik igen hos mange var bevaring af parkens grønne profil, åbning af Østerå, udendørs scene, spændende belysning, plads til marked, blomster, borde og bænke, mange stiforbindelser til området samt mulighed for leg og fysisk aktivitet - et parkområde til brug for byens borgere og besøgende. I forhold til bebyggelse var der ligeledes mange forslag. Det, der samlet set kendetegnede disse idéer, var det publikumsorienterede det, der kunne spille sammen med funktioner i parken. Der var enkelte forslag om en børneinstitution. Enkelte foreslog ligeledes boligbebyggelse, men flere tilkendegav modvilje mod dette tema. Debatindlæg er vedhæftet som bilag. Sammenholdt med områdets gode stand efter afvikling af forlystelsesparken, banede ønskerne fra borgerne vejen for en beslutning om at åbne Karolinelund og anvende parken til midlertidig og eksperimenterende brug i en treårig periode frem til maj 2015, mens områdets fremtid fortsat blev drøftet. Karolinelund har i den midlertidige periode udviklet sig til en park med kant - en centralt beliggende oase og et populært tilholdssted for en meget bred brugergruppe - og måden parken bruges i dag imødekommer flere centrale ønsker fra debatperioden. Samtidig har der været et ønske om at belyse forskellige scenarier; åbning af Østerå gennem Karolinelund, placering af fremtidens børnehave og evt. placering af boliger, og om hvordan man kan bygge videre og ovenpå de aktiviteter, der har fungeret godt og som kan indgå i synergi med den fremtidige indretning og anvendelse af parken. I budgettet for 2015 afsatte Byrådet således økonomi til udarbejdelse af en helhedsplan for Karolinelund. Helhedsplanen er udarbejdet af Cobe arkitekter i samarbejde med Aalborg Kommune og brugerne, der på to afholdte workshops har bidraget med viden og erfaringer fra de sidste tre års brug af parken. Sideløbende er der udarbejdet en risikoanalyse der har til formål, at undersøge og vurdere på ændringen i samfundsrisiko Møde den kl Side 248 af af 698

53 fra Tulip Aalborg i forbindelse med arealplanlægning for Karolinelund. Referater fra workshops, helhedsplanen og risikoanalysen er vedhæftet som bilag. Risikoanalysen Risikoanalysen konkluderer, at den samlede angivne ændring i anvendelsen af Karolinelund i forhold til nuværende anvendelse* - er uacceptabel på grund af helhedsplanens foreslåede ændringer i den østlige del af Karolinelund (primært eksperimentområdet og eventpladsen). Der er dog vurderet på risikobidraget fra de enkelte arealanvendelser og fundet, at nogle af de foreslåede ændringer er acceptable (børnehaverne, bakkerne, boligerne, letbanepladsen og landskabspladsen) under forudsætning af, at andre ændringer foreslået i helhedspladsen (ankomstpladsen, eventpladsen og eksperimentområdet) ikke implementeres. Øvrige arealanvendelser i scenarierne vurderes at være uændrede. *eksisterende aktiviteter jf. rapportens afsnit 5.1 er acceptable Ovenstående figur illustrerer, at i en afstand svarende til stedbunden isokurve for 3 x 10-8 pr. år, vil en placering modsvarende en punktplacering på eller udenfor denne isokurve være acceptabel for en persongruppe på 100 personer med en høj udendørs eksponering. Helhedsplanen Helhedsplanen er tænkt som en fleksibel udviklingsplan der anviser rammerne for, hvordan en fremtidig udvikling af parken kan foregå. Planen udtrykker en grundlæggende vision og strategi og viser to forskellige scenarier for placering af fremtidens børnehave, åbning af Østerå, og evt. nyopførelse af boliger. Begge scenarier rummer eksisterende velfungerende aktiviteter, men disse er disponeret forskelligt i forhold til placering af de nye aktiviteter. Herudover har processen med brugerinddragelsen kastet en lang række idéer til fremtidige programmer og små projekter af sig, som er samlet i et projektkatalog i helhedsplanen. Anbefaling Møde den kl Side 349 af af 698

54 Det anbefales at der udarbejdes en lokalplan for hele Karolinelund. En lokalplan for hele området vil ud over at skabe rammerne for fremtidens børnehave understøtte at den rekreative funktion sikres. Det anbefales herunder at der arbejdes videre med helhedsplanens scenarie 1a, da denne model ud fra en helhedsbetragtning vurderes mest fordelagtig. Børnehaven integreres i et nyt bakkelandskab i parkens sydlige ende, på det ubebyggede og ubeplantede areal, hvor Tæppeland og parkeringsarealet tidligere lå. Scenariet respekterer i høj grad placering af de velfungerende aktiviteter der er i parken i dag, placerer Østerå i den vestlige side af parken, hvilket kræver minimal terrænbearbejdning og som samtidig respekterer placeringen af Karolinelunds karakteristiske træer. Samtidig tegner scenariet et fint bud på en ny måde at tænke børneinstitution og udearealer på. Bakkelandskabet er tænkt som en naturlig forlængelse af parkens nuværende mosaik-struktur og vil tilføre væsentlige uderumskvaliteter for børnehaven i forhold til leg og bevægelse. Samtidig vil landskabet virke som en rumskabende støjskærm i Karolinelund mod vejstøj fra Karolinelundsvej m.fl.. Den foreslåede struktur giver oplagte muligheder for at integrere børnehaven i landskabet som et bygningsmæssigt ikon. Scenarie 1a Scenarie 1a ønskes sammen med nedenstående planprincipper godkendt som grundlag for det videre planlægningsarbejde. Overordnede planprincipper Møde den kl Side 450 af af 698