DJ Midt & Vest. Nyhedsbrev for Dansk Journalistforbund Kreds 5 nr. 3 - oktober

Transkript

1 DJ Midt & Vest Nyhedsbrev for Dansk Journalistforbund Kreds 5 nr. 3 - oktober Når pressen bliver blodig og politiet ikke vil sige noget Kredsarrangement om politi og presse den 4. november AF MORTEN BERGHOLT, KREDSFORMAND - Der er sket et skred i pressens behandling af dramatiske begivenheder. Især i brugen af pårørende til ofre for drab og trafikulykker, mener vicepolitikommissær Poul Østergaard fra Viborg Politi. Det synspunkt vil han gerne diskutere med journalister fra kreds 5. Derfor er han med når kredsen den 4. november holder debatmøde om pressens behandling af 112-stof. - Pressen har ret til at vide alt. Og vi skal fortælle det, så snart vi ved det. Sådan er holdningen hos kriminalinspektør John Steffensen fra Holstebro Politi. Men det er en del af kriminalinspektørens kolleger i andre politikredse ikke enig med ham i. Hvordan kan samarbejde og kommunikation mellem politifolk og journalister blive bedre? Det er John Steffensen inviteret med til at debattere. Debatmødet vil tage udgangspunkt i en trafikulykke på landevejen mellem Sjørup og Frederiks nær Kongenshus Mindepark den 24. juli Her ramte en lastvogns anhænger en minibus, hvorved 9 blev dræbt. Ulykken er blevet beskrevet som en af de alvorligste trafikulykker i Danmark. Lastbilens 18-årige chauffør blev senere sigtet for uagtsomt manddrab. - Pressen var meget hurtigt og meget massivt på ulykkesstedet og bragte både billeder og lyd derfra. Inden vi nåede at komme ud til de pårørende, havde de via pressen fået at vide at deres pårørende var omkommet, fortæller vicepolitikommissær Poul Østergaard fra Viborg Politi. KRITIK FRA PLEJEHJEM Lederen af Virklund Plejecenter har også kritiseret. - Kan journalister overhovedet ikke sætte sig i ofre og pårørendes sted? Prøv at forestil dig, at det er din mor, som du ser rester af i fjernsynet før du har fået at vide, hvad der er sket, spørger hun. Journalist Inge Borggaard fra DR Midt & Vest blev af TV-Avisen pålagt at opsøge en pårørende til et af ofrene fra ulykken. Det var en opgave, hun ikke brød sig om, men udførte under protest. Det fortæller hun om på mødet. HVOR GÅR GRÆNSEN? Er journalisters dækning af dramatiske begivenheder allerede røget over på den anden side af den etiske grænse? Hvis ikke - hvor går den etiske grænse? Og hvordan kan samarbejdet mellem presse og politi blive bedre? Alt sammen og mere til bliver drøftet på DR Midt & Vest i Holstebro torsdag den 4. november 2004 klokken Mød op og vær med. Vi serverer både fast og flydende brændstof til debatten. Læs også om Kommunalreformens betydning for medierne Kampagne-journalistik i Vestjylland

2 2 Dansk Journalistforbund Kreds 5 Færre politikere - større udfordringer for medierne 35 til kredsmøde i Viborg om konsekvenser af kommunalreformen AF THOMAS JOHANSEN Pressen står overfor en kæmpe udfordring, når strukturreformen i de kommende år føres ud i livet. Så meget står fast, efter at kommunalforsker Roger Buch fra Danmarks Journalisthøjskole var Kreds V snart på nettet Kreds V arbejder også på at forbedre kredsens indtil nu noget tilbagestående net-funktioner. Jens Utoft, freelancer og tidligere kredsformand, har sagt ja til at stå for arbejdet og hans indsats på den front skulle gerne betyde, at vi i løbet af de kommende måneder får opbygget en netservice, der er anderledes opdateret end medlemmerne oplever det i dag. Netsiden vil komme til at indeholde både nyheder, referater og diverse faktuelle oplysninger - bl.a. en liste over kredsens tillidsfolk. Følg med på journalistforbundet.dk på besøg til et kreds 5 arrangement på Viborg Stifts Folkeblad en regnfuld oktoberaften. Men heller ikke meget mere. Aftenen bød på mange spørgsmål og kommentarer fra 35 spørgelystne journalister. Og i sagens natur ikke ret mange håndfaste svar. Dem skal vi selv finde på vores respektive arbejds pladser. Men forandringerne i det kommunale og regionale landskab vil med garanti ikke gå ubemærket hen over det journalistiske landskab i Midt- og Vestjylland. Med de ganske store kommuner, der er på vej, vil de lokale medier komme til at stå overfor det dilemma, at dagsordener og referater fra udvalgsmøder ikke længere vil kunne tegne et nært billede af de offentlige investeringer og beslutninger i nærområderne. EMBEDSMÆND I FOKUS Hvis politikerne ikke skal møde sig ihjel, vil ganske meget blive overladt til embedsmændene, som journalisterne dermed vil få mere at gøre med end nu. Og de vil ikke have den samme interesse i at sikre sig at nyhederne kommer ud. Deres behov for at profilere sig er jo for eksempel ikke det samme som politikernes. Journalisterne må altså regne med selv at skulle holde skarpere øje med nærområderne, hvis ikke historier, som før»kom af sig selv«, skal smutte. Men de regionale medier får det heller ikke let. De amtslige strukturer, der er bestemmende for en del mediers dækningsområde, bliver brudt op. Hvad gør man så? FLERE JOURNALIST-JOBS? Samtidig bliver de nye regioners beslutningsområde udtyndet. Og derfor skal medierne til at vænne sig til at hente nogle af de regionale historier andre steder. For eksempel hos de nye store kommuner. Dem kan medierne måske regne med at få lidt mere hjælp fra, end de har været vant til. Roger Buch luftede i hvert fald muligheden for, at de store kommuners behov for at fortælle borgerne hvem de er, vil kunne give informationsjournalistikken et løft. Sandsynligvis både i form af et øget omfang af informationsmateriale sendt direkte fra kommunerne til borgerne. Men givetvis også i form af en mere professionel tilgang til medierne i området. NÆRDEMOKRATI FOR NETBRUGERE Endnu er strukturreformen ikke endegyldigt på plads, og Roger Buch opfordrede tilhørerne til at gå hjem og få fat i kommissionsrapporten, der banede vejen for

3 Nyhedsbrev oktober Kommunalreformen ventes at medføre ændringer for de fleste redaktioner i landsdelen. Foto: Jens Utoft strukturreformen. Køb den. Og vær kritiske, lød rådet fra Roger Buch. Han mente, at der i selve grundlaget for reformarbejdet gemmer sig masser af historier, som aldrig er blevet skrevet. Diskussionen om strukturreformen kom også til at dreje sig om nærdemokratiet, og selv om Roger Buch et par gange understregede, at han ikke ville lægges tilhørernes ord og konklusioner i munden, var det tydeligt, at han var betænkelig ved reformens betydning for demokratiets ve og vel. Borgere, som nu får langt til rådhuset og i forvejen bor i områder, som udviklingen går forbi, kan få svært ved at se komikken. Det bliver ikke længere så stort et problem at nedlægge en skole i et lille samfund med få indbyggere. Politikerne får råd til at undvære deres stemmer. Et stort skridt imod fremtidens informationssamfund, hvor alt kan klares via computer og mobiltelefon, bliver taget med reformen. Men hvad med dem, som ikke er klar til at tage det? De mister nogle muligheder. Hvis mediernes rolle blandt andet er at vejlede borgerne i en vanskeligt overskuelig verden, bliver der mere end rigeligt at se til. Og der er da vel for søren heller ikke redaktører med fornuften i behold, som regner med at strukturreformen hokus pokus vil overflødiggøre en eller flere journalister på redaktionen, fordi der bliver holdt færre udvalgsmøder. Vel? Mail fra kredsen Kreds V arbejder på i højere grad at kunne kommunikere med medlemmerne pr. mail. Til det formål bakser kredssekretæren efter bedste evne med at opdatere en mailliste med adresserne på tillidsfolk og andre kredsmedlemmer, der ønsker at få mails med nyheder fra kredsen. Så hvis din mailadresse bliver ændret eller du ønsker at komme med på listen, så giv venligst besked til thomas. johansen@skivefolkeblad.dk. Efter ønske fra flere medlemmer arbejder vi også på at kunne udsende kredsbladet ud som pdf-fil til de medlemmer, som ønsker det - allerede fra dette nummer, der også kan findes på hjemmesiden.

4 4 Dansk Journalistforbund Kreds 5 Mafiaen og motorvejene Dansk Presse satte i sit seneste nummer fokus på kampagnejournalistik. Dagbladet Holstebro/ Struer har kørt en lang kampagne for en nordvestjysk motorvej. Artiklens forfatter har givet lov til at bringe uddrag fra artiklen: AF JAN KAARE - I hele landsdelen er der bred opbakning omkring motorvejen. Vores rolle har været at samle de mange kræfter og lade dem komme til udtryk. Der er al mulig grund til at køre kampagnen videre, siger chefredaktør Erik Møller, Dagbladet Holstebro/Struer. Samme holdning har idemanden bag kampagnen, lokalredaktør Knud Jacobsen, Struer. - Der er længe blevet talt om, at medierne skulle satse på public journalism. Skal en lokalavis gøre det, kræver det efter min mening en sag, der har stor betydning og som rigtigt mange mennesker i området ønsker, at der sker noget med. Vores infrastruktur er sådan en sag. Den spiller en afgørende rolle for hele samfundsudviklingen og motorvejen kan komme til at få stor betydning for erhvervslivet i hele landsdelen, siger han. GRUNDIGT FORBEREDT Kampagnen er grundigt forberedt. Avisernes marketingsafdeling har designet annoncer, Jan Kaare streamers og klæbemærker med sloganet»holstebro Motorvejen vejen til vækst«. Kommuner, erhvervsråd, store erhvervsvirksomheder, og fagbevægelsen er på møder blevet orienteret om kampagnen og har bidraget ved at betale eksterne udgifter, mens dagbladene betaler markedsføring i egne medier. Fra midten af juni har der i aviserne været bragt over 30 artikler og talrige annoncer med statements til fordel for motorvejen. FARE FOR ENSIDIGHED Faren for ensidighed er nærliggende, og der er da også på møder med de redaktionelle medarbejdere stillet spørgsmålstegn ved rigtigheden af en sådan kampagne, men - Vi belyser spørgsmålet om en motorvej til Holstebro fra alle vinkler og vi har ikke undertrykt meninger, siger Erik Møller. - Lige i begyndelsen bragte vi en artikel med en repræsentant fra Enhedslisten, der var imod at man ville favorisere den private trafik på bekostning af den kollektive. Ellers har det været småt med nejsigere, hvilket udelukkende skyldes, at langt de fleste støtter kampagnen. TRTAFIKFORSKERE UENIGE Den brede opbakning er det bedste argument for at køre så massivt frem, men hvad nu hvis de mange tager fejl? Trafikøkonom Uffe Jacobsen mener at det er bedre, hvis man i stedet for en motorvej giver de lokale politikere en pose penge som de i samarbejde med Vejdirektoratet kunne bruge så fornuftigt som muligt. En trafikforsker fra Aalborg Universitet har til DRs nyhedsudsendelser udtalt, at trafikintensiteten på den omtalte strækning ikke kan begrunde anlæggelse af en motorvej og at det aldrig er bevist, at en motorvej virker erhvervsfremmende. VIL FORTSÆTTE KAMPAGNE - Vi har citeret en anden trafikforsker for det modsatte synspunkt, siger Erik Møller. - Og vi har masser af udsagn fra erhvervsvirksomheder i vores område, der understøtter, at en motorvej er enorm vigtig. De nordvestjyske dagblades kampagne fortsætter, indtil der i Folketinget er truffet principbeslutning om at bygge motorvejen til Holstebro. Det er således besluttet at gøre motorvejen til hovedemne ved det kommende folketingsvalg.

5 Nyhedsbrev oktober Kampagnen for en forlængelse af motorvejen til Holstbro har vakt protester fra den nordlige del af Viborg Amt, hvor man frygter at det vil gå ud over en udbygning af vejen til Herning. Foto: Casper Jacobsen Læserne skal stå bag kampagner AF JAN KAARE Fint at lokale og regionale dagblade kører kampagner, men lad det ikke gå ud over den lokale dækning. Hvis lokale og regionale dagblade finder den rigtige sag, er det fint at køre kampagne på den, men stræk ikke elastikken for langt. Sådan lyder rådet fra professor i journalistik på Roskilde Universitetscenter Jørgen Poulsen. - Fra vores læseranalyser ved vi, at der er grænser for, hvor lang tid en kampagne må strække sig, og den må i læsernes øjne ikke gå ud over det alsidige billede af regionen eller ud over dækningen af det lokale. Læserne af lokale og regionale aviser er meget opmærksomme på, hvis der er mindre stof om deres nærområde, siger Jørgen Poulsen. En anden hurdle, som kampagner skal over for at blive vellykkede, er læsernes engagement. Hvis interessen for sagen er lunken, vil læserne hurtigt synes, at kampagnen er uinteressant. - Redaktionen skal gerne finde noget, som alle læserne går ind for og helst tage udgangspunkt i en sag, som er rejst af læserne selv, altså public journalism. Derfor er det en god ide at begynde med at analysere, hvad læserne går op i. Det er ikke afgørende, at kampagnen opnår et bestemt resultat. Hvis den handler om en sag, der optager læserne, kan den køre i årevis, men - Man skal passe på med ikke at ende med overkill. Derfor er det vigtigt at vide, hvordan læserne har det med kampagnen, siger Jørgen Poulsen Snart bloktid Året går på hæld og dermed går der heller ikke mere end et par måneder, før vi skal til at tænke på uddelingen af årets gyldne blok til et eller flere medlemmer, som har lavet et stykke arbejde, der hæver sig over det jævne. Begynd endelig at tænke over, om DU har forslaget til blokken. I begyndelsen af det nye år kalder vi forslagene ind, men det skader jo ikke at have den helt rigtige idé klar i skuffen.

6 6 Hvad har kronprinsparret til fælles med en sydamerikansk oprørsgruppe og Nr. Wosborg? Få svaret her AF SØREN JUUL BAUNSGAARD, TV/MIDT-VEST Mens de første danskere gik til valglokalet, for at stemme til europaparlamentsvalget den 13. juni, begyndte 120 mennesker i et kæmpe telt på gårdspladsen ved Nr. Wosborg så småt at åbne øjnene igen. Det foregående døgn havde taget hårdt på dem alle. Meget hårdt. På den gamle herregård syd for Vemb, var der nemlig fest indtil få timer før - kulminationen på DM i ENG ENG er den disciplin, som rammer tv-folk, når de kører på optagelse omme i virkeligheden. Og DM i ENG er det årlige møde mellem journalistpraktikanter og AV-assistenter fra praktisk talt alle tv-stationer og produktionsselskaber i Danmark. I år havde TV/Midt-Vest sikret sig æren som vært. Hentet hjem ved en plads øverst på podiet ved sidste års DM. TILBAGE I VUGGEN Det var tiende gang der var DM i ENG og det var nærmest symbolsk, at det var med TV/Midt- Dansk Journalistforbund Kreds 5 Dansk mesterskab i farvefjernsyn Vest som vært. Det var nemlig på tv-stationen i Holstebro en ide blev født dengang for ti år siden. Den ide, som blev til DM i ENG. Arrangementet er år efter år taget til i styrke. Flere og flere bakker op om det, og direktørerne er sågar ved at anerkende værdien af at sende eleverne ud og lege fjernsyn. Så er chancen for, at de opfører sig ordentligt herhjemme vel større, når de løber hornene af sig, som en direktør der garanteret ønsker at være anonym, sagde til mig. Regelsættet for konkurrencen er simpelt. Ud fra det overordnede emne, som i år var det royale Kreativiteten når det angår udklædning er i topform på landets TV-stationer. I forgrunden den ene af de politibiler, som eskorterede kronprinsen, da han skulle aflevere den første opgave ved Elia i Herning.

7 Nyhedsbrev oktober DJ Kreds 5 Formand: Morten Bergholt, Skalstrupvej 38, 7570 Vemb tlf. privat tlf. arbejde mbe@dr.dk Næstformand/sekretær: Thomas Johansen, Sol gårdsvej 28, Fly, 7800 Skive tlf. privat tlf. arb e-post: Aflevering af en opgave ved Aulum kirke. Og en guddommelig modtagelse til deltagerne. Søren Juul Eriksen (ansat på TV/Midt-Vest) gav den som sognepræst. bryllup, skal der løses tre opgaver. De skal optages inden en bestemt deadline, og må kun klippes i kameraet. For resten af pengene er det kun fantasien, teknikken og deltagernes evner der sættes grænsen. Som sidekonkurrence kan nævnes, at det hold som er bedst udklædt til dagen også vinder en præmie. Ikke noget stort, forstås. I år, for eksempel, 10 billetter til Bork Havnefest! Og netop, som man så troede, at alle ville komme i Donaldson-kilt og festkjoler, så viste det sig, at kreativiteten blandt dansk tvs fremtid har det glimrende. Hvem havde måske forestillet sig et hold klædt ud som Grev Ingolf (fem personer), et hold udelukkende som pingviner og kænguruer (Pingo og Kængu), McDonalds(on) uniformer eller sågar en sydamerikansk oprørsgruppe, der kæmper indædt mod monarkiet. Der blev gjort en del undren blandt befolkningen i Midtog Vestjylland, da den danske fjernsynsverden stod dér i baghaven FEST PÅ NR. WOSBORG Det royale tema blev i år fulgt helt til dørs, da festaftenen blev holdt på Nr. Wosborg. Den gamle lade var ganske enkelt ukendelig, da den først var beklædt med konge-blåt filt og monogrammer i rå mængder. Og da klokken blev natten til søndag var der fundet en ny vinder. Til næste år skal TV/Syd være vores værter. Dagen var helt igennem uforglemmelig. Og udelukkende finansieret af velvillige sponsorer heriblandt kreds 5. Tak til dem. Og Gud bevare Danmark. Kasserer: Finn Højbjerg, Fredensgade 29, 8800 Viborg tlf. privat e-post: finnoglene@mail.dk Beskæftigelsesansvarlig: Helle Ringgaard, Pajbjergvej 4, Hvam, 7500 Holstebro tlf. privat helleringgaard@mail.tele.dk Aktivitetsansvarlige: Villy Dall, Aggervej 32, Agger 7770 Vestervig Tlf. privat Tlf. arb dall@bergske.dk Henrik Øster-Jørgensen, Fonnebechsgade 3, 1. tv, 7430 Ikast tlf. privat tlf. arbejde hej@herningfolkeblad.dk Hanne Dalgaard, Jernbanevej 1C, 7441 Boding tlf. privat hannedalgaard@hotmail.com Kreds 5s nyhedsbrev: Thomas Johansen (ansh.) Layout: Jens Utoft Tryk: ViaPrint, Skive Oplag: 500 eksemplarer

8 Returneres ved varig adresseændring Afsender: Journalistforbundet Medlemsregistrering Gl. Strand København K B Tænketankens tanker til debat 9. december er det atter tid at sætte kryds i kalenderen til et kreds V-arrangement. I forlængelse af Tænketankens arbejde med fremtidsvisioner for Journalistforbundet er de enkelte kredse blevet bedt om at kalde til debatmøder. Mødestedet i kreds V bliver Radio Midt & Vest i Holstebro, og forbundsformand Mogens Blicher Bjerregaard har meldt sin ankomst. Som oplægsholder har vi allieret os med journalist Jens Frank, som er lektor på Syddansk Universitetscenter. Jens Frank vil tage udgangspunkt i fremtiden under overskriften»hvilke kvaliteter efterspørger unge journalister i et forbund«. Spørgsmålet er om Journalistforbundet er nok opmærksom på at gøre sig selv nyttig hos de yngre medlemmer, der ikke nødvendigvis har arvet den traditionelle opfattelse af, hvad et fagforbund skal være. Et emne som Jens Frank har beskæftiget sig meget med og blandt andet leverede et spændende oplæg om på kredsseminaret i Odense tidligere på året. To øvrige overskrifter på mødet er valgt ud fra forbundets oplæg til Tænketank-møderne: 1. Er DJ en service- eller en kamporganisation? Og 2. Hvordan skal vi holde delegeretmøder, og hvordan skal beslutningsprocesserne være? Her bliver der også mulighed for at diskutere den fremtidige struktur i det faglige arbejde. Mere om arrangementet senere. Navnlig navne MICHAEL PLEIDRUP er tilbage på DR Midt og Vest i Holstebro, nu som redaktør på programmet»sådan ligger landet«, der bliver sendt hver søndag kl på DR1. Michael Pleidrup var på DR Midt & Vest, indtil han kom til DR Nyheder, hvor han blandt andet har lavet 19Direkte, TV-avisen og Søndagsmagasinet. THOMAS PEDERSEN er vendt tilbage til DR Midt & Vest i et vikariat fra den 27. september. KRISTIAN MELGAARD, freelancer i Viborg, er tilbage i DJs hovedbestyrelse som 1. suppleant indtil delegeretmødet efter at Mette Curdt har trukket sig af personlige årsager. Kristian Melgaard har fået plads i Fagligt Udvalg og i Organisationsudvalget. Han sad i fire år i hovedbestyrelsen, men opnåede ikke genvalg på delegeretmødet i år.