Årsrapport for Den elektroniske Skole 1996/97

Transkript

1 Årsrapport for Den elektroniske Skole 1996/97 Nørresundby Gymnasium & HF-kursus, august

2 INDHOLD Forord 2 Studietur til Californien 3 Årsrapport for dansk 7 Årsrapport for engelsk 47 Årsrapport for fransk 72 Årsrapport for geografi 86 Årsrapport for historie 91 Årsrapport for idræt 94 Årsrapport for naturfag 97 Årsrapport for russisk 110 Årsrapport for tysk 123 1

3 Forord Hermed foreligger årsrapporten for det andet år med forsøget Den elektroniske skole på Nørresundby Gymnasium. Rapporten indeholder udover de faglige årsrapporter, som bliver bragt i alfabetisk rækkefølge med tilhørende bilag, en kort beskrivelse af den vigtige midtvejsoplevelse : Studieturen til Californien i januar 1997, hvor alle elever samt 5 af klassens lærere var på besøg i San Francisco, Cupertino og Los Angeles. Vi har denne gang valgt ikke at bringe et større generelt tema, men de mange bilag fra f.eks. dansk, fransk og engelsk demonstrerer, hvordan det både er muligt at anvende materiale på Internet og selv producere det. Styregruppen på Nørresundby Gymnsaium & HF-kursus, august 1997 Lars Brix Frandsen Steen Hestehave Jens Peder Weibrecht 2

4 Studietur til Californien Årsrapporten for skoleåret 1996/97 rummer opsamling af de faglige forløb fra klasseværelset. Der dokumenteres for temmelig omfattende undervisning baseret på informationsteknologi. Virkeligheden befinder sig dog ikke kun i det elektroniske klasseværelse, heller ikke selvom man som lærer eller elev er blevet udstyret med en computer på et netværk, der kan kommunikere globalt. For at få inspiration udefra - og for at lære mere om IT-baseret undervisning, som den praktiseres andre steder, blev der i januar måned 1997 arrangeret en studietur til Californien. Med klassen rejste fire sproglærere og en historielærer. Valget af netop Californien som rejsemål var ikke foretaget ud i den blå luft, men foretaget på grundlag af helt klare objektive kriterier. Bay-området omkring San Francisco tilbyder så mange muligheder for undervisnings- og IT-interesserede. Man behøver kun at nævne enkelte sværvægtere inden for informationsteknologiens grand old men for at forstå dette valg: - legendariske Silicon Valley med bl.a. hovedsædet for Apple Computer i Cupertino, - eller MacWorld, som er en af verdens største computermesser, - ACOT-schools (Apple Classroom Of Tomorrow), som allerede praktiserer computerbaseret undervisning på alle niveauer rundt om i Californien, - Stanford University, som i deres FlexLab og elektroniske biblioteker er gået fra gåsefjerens tidsalder til den digitale. Hjemmefra havde forsøgets styregruppe peget flere potentielle besøgsområder ud, og takket være velvillige sponsorer kunne rejsen planlægges efter vore ønsker og gennemføres over tolv dage. Undervisningsministeriet, TeleDanmark og Apple Computer sponsorerede væsentlige dele af studierejsen. Det er ikke svært at motivere elever og lærere for en studietur til USA. Allerede hjemmefra havde vi gennem skoleforsøgets første halvandet år fulgt godt med i, hvad der rørte sig på uddannelsesområdet over there. Internettet fungerede også i denne sammenhæng upåklageligt. Netop i disse år sker der så meget på udviklingssiden, når der tales IT-baseret undervisning - bl.a. i USA: faglige on-linetjenester eksploderer på Internettet, og amerikanske universiteter lægger relevant undervisningsmateriale ud. Dette giver, efter styregruppens opfattelse, et mangfoldigt grundlag for klasseundervisning, for gruppebaseret og individuel betonet undervisning på nye præmisser, hvor eleverne har let ved at komme til orde (tasterne). Hele undervisningspakker med alt fra overordnet planlægning til detailstyring af den enkelte lektion med undervisningsresmaterialer i form af tekst og billeder ligger til fri afbenyttelse, hvis man forstår at navigere rundt på Internettet og gøre brug af indholdet. Det gælder om at holde øjnene åbne i forhold til de beskrivelser af undervisningsforløb, der næsten dagligt tilbyder sig i de fleste fag, hvis der abonneres på forskellige nyhedstjenester for undervisere. 3

5 Sådan ser det allerede ud i dag på Internettet, men hvordan med den praktiske undervisning, når computerteknologien og Internettet smedes sammen i undervisningslokalet? Hvilken hard- og software udnyttes / er under udvikling? Klassens lærere og elever var interesserede i at snuse til et amerikansk undervisningsmiljø - sådan on location. Derfor ønskede vi at komme på universitets- og ACOT-skolebesøg, i udstillingshallerne og på uddannelseskonferencer på MacWorld i Californien. Det blev i begyndelsen af studieturen til seks dage i San Francisco - med besøg på MacWorld som det overordnede. Ud over selve mødet med de nyeste maskiner og programmer i de gigantiske udstillingshaller skulle eleverne og lærerne deltage i forskellige konferencer, hvor specielt uddannelse og computerteknologi blev diskuteret. Her blev elever og lærere i forskellige grupper sendt til diverse undervisningskonferencer. Hver konference løb over et par timer, og det var så elevernes opgave at udarbejde referater og således udbrede de mange gode råd og erfaringer, der blev præsenteret fra panelet og via storskærm i form af billeder, QuickTime-movies og andet sofistikeret. Forskellige undervisningsinstitutioner fremlagde via elev- og læreroplæg eksempler på udbygget IT-baseret undervisning, og ressourcepersoner fra soft- og hardware-virksomheder fremlagde værktøjer, der i en elektronisk sammenhæng kunne give nye muligheder i klasseværelset. Disse oplæg gik fra en praktisk præsentation af udvalgte features til en mere overordnet diskussion af pædagogik og didaktik. Det viste sig hurtigt, at det var hårdt, sådan at gå til forskellige konferencer, hvor et fagligt indhold præsenteres på et fremmedsprog. Selvom engelsk tales fornuftigt af de fleste elever, og selvom amerikanere generelt gør sig umage med at formulere sig klart, så oplevede eleverne alligevel, at det gjaldt om at fastholde koncentrationen for at opsnappe de mange indforståede meddelelser, der blev præsenteret fra podiet og på storskærmene. Ved at veksle mellem konferencedeltagelse og messebesøg i udstillingshallerne kunne de åndelige batterier oplades til de store prøvelser under dagslange sanse- og sprogbombardementer. Fælles for alle sessioner var det, at konferencedeltagerne afsluttende kunne stille spørgsmål fra salen. I USA lægges der stor vægt på, at de folk, der har betalt for sessionsdeltagelse, får noget for pengene. Ingen ressourceperson er i dette flot opstillede scenarie for stor til at svare på selv det dummeste spørgsmål. Til gengæld er der en fast afmålt tid til spørgsmål. Apple havde givet os billetter til disse sessioner, så vi havde i det eksklusive forum mulighed for at stille såvel dumme som begavede spørgsmål. Det viste sig dog hurtigt, at det ikke var helt så let for en dansk gymnasieelev at rejse sig op i en stor forsamling og på et fremmed sprog stille spørgsmål til eksperter inden for high tech. Langt bedre gik det med at opfatte og referere de forskellige indlæg, selvom der også her skulle øvelse til. Især præsentationen af nye applikationer faldt i elevernes smag. Alt kan åbenbart snart lade sig gøre med en computer i klasseværelset. De mere pædagogisk-didaktiske 4

6 synsvinkler lå det lidt mere tungt med at tilegne sig. Her følte eleverne helt tydeligt, at der blev talt hen over hovedet på dem. Til elevernes forsvar skal det siges, at ikke alle eksperter formåede at formidle deres budskab til en bred modtagerskare, som MacWorld jo - også i forlængelse af sit navn - må siges at skulle udgøre. Langt de fleste sessioner var dog velstrukturerede og informationsrige, og gruppen fra Nørresundby Gymnasium og HF-kursus fik som sidegevinst til det rent indholdsmæssige lejlighed til at studere moderne formidlingsstrategi. Retorikken, som den praktiseres over storskærm med on-line-demonstrationer, gennemføres på andre præmisser end i undervisningslokalet, som vi kender det i Danmark (endnu). Det er et spørgsmål, om demokratiseringen, som vi herhjemme normalt forbinder med dialogen i undervisningsrummet, følger med, når præsentationsgenren tager over. I undervisningslokalet kan dialogen omkring skærmbilledet på storskærmen selvfølgelig bibeholdes, men det er også let at påtage sig den passive elevrolle. Både elever og lærere fandt i hvert fald ud af, at det er krævende at sidde på lyttepinden længere tid af gangen. Klassens lærere og elever havde håbet at få lejlighed til at præsentere Undervisningsministeriets skoleforsøg med den Elektroniske Klasse på en af uddannelseskonferencerne. Desværre lykkedes det ikke at få plads i oplægsrækken, selvom det var tydeligt, at det koncept, vi på Nørresundby Gymnasium og HFkursus har udviklet i samarbejde med vore sponsorer, ville kunne have gjort sig - og dermed givet skolen kontakter med hjem fra den store gruppe af undervisningsinteresserede, der befolkede konferencerne. Nu fik eleverne og lærerne en del ud af at lytte. I løbet af de første seks dage i San Francisco tog vi også på diverse dagsudflugter, og bl.a. aflagde vi et universitetsbesøg på Stanford, hvor vi fik lejlighed til at møde professor Charles Kerns, som demonstrerede deres FlexLab. Undervisningen foregår her via elektroniske storskærme, mens studenterne følger med siddende i sækkestole på gulvet og med deres Apple PowerBooks på skødet. Kerns fortalte indlevende om den udvikling, han på Stanford havde været med til at promovere, og som afspejlede niveauer inden for IT-baseret undervisning fra de første primitive tiltag år tilbage til avanceret undervisning i FlexLab via Internet, hvor alt fra arbejdsopgaver til elevbesvarelser formidles mellem lærer og elev og mellem elever og den store verden på elevernes obligatoriske hjemmesider. Vi så her pendanten til det elektroniske gymnasieklasseværelse på universitetsniveau. Det var rart at se, at de anstrengelser og de overvejelser, vi har gjort os på Nørresundby Gymnasium og HF-kursus med hensyn til organisering af et elektronisk klasseværelse, svarer til erfaringer, der er gjort på Stanford. Det blev endvidere til ACOT- (Apple Classroom Of Tomorrow) skolebesøg på Portal Elementery School i Cupertino, hvor vi så computerne anvendt i alle fag. Også Apples hovedkontor i Cupertino på Infinite Loop tog venligt imod os. Klassen fik lejlighed til (igen) at høre om erfaringer og planer med IT-baseret undervisning. 5

7 Der er nogen, der siger, at Amerika skal opleves fra vejnettet. Derfor tankede vi de fire minivans op til turen sydpå, som skulle afrunde studieturen. Nu skulle Californien udforskes på langs. Inden vor overnatning på syvendedagen i Santa Maria besøgte vi bl.a.vandenburg Airbase, som er USA s næststørste. Her fik elever og lærere en informationsrig rundvisning, først i militærbus rundt omkring på det vidtstrakte affyringsområde, hvor en Delta 2-raket stod umiddelbart foran at skulle sendes i rummet og dermed indlede rumindustriens første samarbejde med en privat investor. I en militærhangar, der fungerede som rumfartsmuseum, fik vi Vandenburg Airbases historie - såvel ud fra en rumfartsteknologisk som en militærstrategisk synsvinkel. Senere besøgte lærere og elever kontrolsiloen dybt under jorden, hvor teknologi og kommunikationsstrategier blev lagt frem af vore værter - fuldstændigt åbent for elevernes kameraer på blitzfunktioner og lærernes snurrende videokameraer. Det gik op for gruppen, at der var langt fra den kolde krigs ophedede atmosfære til dagens charmeoffensiv i pædagogisk udformning. Efter Santa Maria gik turen over Malibu Beach mod Los Angeles. Her vidste vi, at filmstudier og berømte solnedgangsboulevarder med stjernestøv lå og ventede for vore fødder. Fra TV kendte vi også til det dybt forarmede og socialt betændte LA, så det var med skærpede sanser og blandede følelser, at vi indkvarterede os på Vagabond Inn ved Long Beach. Vore afsluttende dage i Los Angeles bekræftede vore værste formodninger. Der er langt fra den danske velfærdsmodel til den kontrastfyldte samfundsmodel, der praktiseres i Hollywood, Beverly Hills og omegn. Og det var hverken film eller computergrafik, men den skinbarlige virkelighed. Studieturen til Californien har givet klassens elever og lærere masser af oplevelser og erfaringer. Især indtrykkene fra MacWorld, undervisningskonferencerne, skoleog universitetsbesøgene samt den grundlæggende IT-udnyttelse overalt i det amerikanske samfund skal vi i lærer- og elevgruppen nok vide at udnytte - også i skoleforsøget fremover. Afsluttende skal der lyde en stor tak til vore sponsorer - Undervisningsministeriet, TeleDanmark og Apple Computer - fra Den elektroniske Klasses elever og lærere på Nørresundby Gymnasium og HF-kursus. På styregruppens vegne Lars Brix Frandsen 6

8 Faglig Årsrapport Det Elektroniske Gymnasieforsøg Dansk Lars Brix Frandsen/2d Nørresundby Gymnasium og HF-Kursus Indledning Jeg holder af hverdagen, skriver Dan Turèll i et hyldestdigt fra I digtet betoner han dagligdagens processer og den lykke, der indfinder sig, når man sådan rigtigt får øje på det elementære og samtidig enestående. Dan Turèll har et godt blik for paradokserne i tilværelsen, - her beskrevet som det ophøjede i hverdagen og overraskelserne i det vante. Helt så underfundig - som Dan Turèll beskriver det i digtet - behøver Årsrapporten for danskundervisningen i 2.d ikke at være. Indholdsmæssigt er der dog en del fællestræk. Man kan bl.a. konstatere, at hverdagen for længst har indfundet i Den elektroniske Klasse - forstået i turèllske forstand - som en række vante processer, der efterhånden er kært forankrede, og som alligevel kræver det fulde nærvær for at blive opfattet som det, de også er: forsøg med nye undervisningsformer. Sådan har jeg følt det gennem det meste af skoleåret, og sådan ser det også ud til, at eleverne har oplevet dagligdagen i dansklokalet. Og hvordan så det? Indholdsmæssigt og metodisk har 2.g været en behagelig konsolideringsperiode. De mange forsøgsområder, der kan læses om i de tre foregående rapporter, er alle blevet fulgt op - i så høj grad, at eleverne ikke længere anser de mange elektroniske rutiner som egentlige forsøgsområder. Til gengæld er de blevet afhængige af de kommunikationsstrukturer og den opbygning af faglig on-line-service, som leveres i danskkonferencerne af eleverne selv og (især) af mig. Især i perioden op mod årsprøven i mundtlig dansk blev de mange konferencer flittigt benyttet. Også i dagligdagen fungerer systemet omkring de elektroniske meddelelser. Det er dog ikke sådan, at eleverne kommenterer serviceydelserne. Det opfattes som en selvfølge, at konferencesystemet fungerer. Det er et ret forpligtende samarbejde, der tegner sig, når man som lærer og elev bestræber sig på at holde dialogen om undervisningen flydende over konferencesystemet. Jeg bruger et kvarters tid på at at holde danskkonferencerne ajour - sådan et par dage før timen i klassen. Så har eleverne tid til at orientere sig inden timen. Det er forskelligt, hvor meget eleverne benytter sig af min service i konferencerne. De fleste elever forventer sig klare informationer om undervisningens mange delområder, - andre elever kigger mere sporadisk. Jeg giver dog over for eleverne 7

9 udtryk for, at jeg forventer mig umiddelbart nærvær fra deres side, - nærvær for de orienteringer og de danskfaglige begrebsområder, som jeg leverer til dem. Det kan godt være, at det lyder besværligt, men det er det faktisk ikke. Det har vist sig at være nemt at inspirere eleverne til faglig aktivitet, hvis de rette (elektroniske) betingelser er til stede. Den tid, der bruges med kommunikation over nettet - med forskellige vejledninger og lignende, sparer man delvis i timerne. Eleverne kan jo her læse sig til flere af de ting, de ellers bruger så megen af deres egen og især andres undervisningstid på at finde ud af, og de kan læse meddelelserne i deres eget tempo og så mange gange, de lyster. Rapporten vil denne gang ikke så meget gå ind i disse rutiner. De er beskrevet udførligt tidligere. Derimod vil jeg i danskrapporten denne gang fokusere på de nyskabelser, der i dette konsolideringsår alligevel har været flere af, - nyskabelser, der især har med didaktik at gøre. Der er som bekendt flere måder at gøre tingene på, og i Årsrapporten for skoleåret 1996/97 vil jeg vedlægge undervisningseksempler fra danskhverdagen, hvor jeg har eksperimenteret sammen med eleverne. Men først til det overordnede, - bekendtgørelsen og indholdssiden. Rammerne - de bekendtgørelsesrelevante undervisningsområder Her i 2.g har klassen hovedsagelig arbejdet med bekendtgørelseskategorierne historiske læsning og massekommunikation.. Historisk læsning: Udgangspunktet blev fastlagt til Nyeste tid, nærmere bestemt til begyndelsen af 1950 erne, hvor grundlæggelsen af velfærdssamfundet danner samfundsmæssig kontekst. 50 erne og 60 ernes modernistiske tendenser har været arbejdsområdet (se bilag over tekstlæsningen for 2.g). Peter Seebergs værk Fugls føde er blevet gennemgået som multimediepræsentationer (herom senere). Af historisk læsning har klassen fortsat Nyeste tid og således læst 1970 er og 1980 erne - fulgt op af Seneste fem år. Inden sommerferien blev det til endnu et forløb i historiske læsning. Tiden blev skruet tilbage til Ludvig Holbergs København, og værket Barselstuen introducerede oplysningstiden. Massekommunikation har også været på tapetet i 2.g: det blev til et temaforløb om Afrika, hvor forskellige danskfaglige områder blev kombineret på nye måder (herom senere). Eksempler fra undervisningen i dansk Internettet i danskundervisningen 8

10 Hvor klassen i dansk i første g ikke benyttede Internettet ud over arbejdet med Danskopgaven og i forbindelse med forskellige søgeopgaver på individuelt plan (især til stileskrivning), dér var det et ønske fra såvel min som elevernes side at knytte Internettet direkte på undervisningsforløb. Problemet i dette ønske skulle hurtigt vise sig. Der er ikke det store udbud i danskrettede ressourcer - endsige undervisningsforløb på Internettet. Med misundelige øjne kunne vi kigge på de utallige on-line-tjenester, som amerikanske undervisningsinstitutioner lægger ud til alle fag på forskellige niveauer. På Internettet er ressourcerne præget af de store sprogområder - mest de engelsktalende, så det ville blive en noget fordrejet virkelighed, der skulle skrues ned over tekstlæsningsarbejdet på klassen, hvis de eksisterende www-adresser skulle danne baggrund for undervisningen. Danske tekster - og danske referencerammer fungerer bedst til danskundervisning, - og det er begrænset, hvor meget man kan få ud af f.eks. Det Kongelige Biblioteks elektroniske database. Derfor udarbejdede vi i lærergruppen forskellige undervisningsforløb, der kunne udnytte Internettets konstruktive sider, og som ville minimere de uhensigtsmæssigheder, der er nemme at få øje på, hvis man i en undervisningssammenhæng vover sig ind på et net, der langt fra er skabt til decideret undervisning. Kun ved at målrette internetarbejdet til helt specifikke undervisningsforløb, får man gevinst i det helt uoverskuelige lotteri, som Internettet mest af alt ligner. Og hvordan så målrette? Et temaforløb i massekommunikation - Afrika Efter en opfordring fra Danmarks Radios Multimedieafdeling fik vi på Nørresundby Gymnasium og HF-kursus mulighed for at udvikle en serie undervisningsforløb, hvor danske ressourcer på Internettet ville kunne udnyttes. Set ud fra en danskfaglig synsvinkel (med massekommunikation i baghovedet) er der åbenbare gevinster i at kigge journalisterne i kortene, som DR Online tilbød sine Internetbrugere. To journalisters fulde og aldeles aktuelle researchmateriale fra flere forskellige afrikanske stater ville DR Online lægge ud på en systematiseret internetside - med alt fra interviews i Real Audio til færdigredigerede radio- og TV-udsendelser. Råbånd, udgaver af forskellige sammenskrevne reportager, baggrundstekster, kronikker og meget mere var den samlede Internetpakke, der kunne inddrages direkte i undervisningen fra Internettet. Den elektroniske Klasse gennemførte bl.a. et tværfagligt massekommunikationsforløb mellem dansk og engelsk. Udgangspunktet for selve arbejdsopgaverne blev struktureret på hvor alt fra anvendt materiale på Internettet med baggrundsartikler, lektiegivning, timeplaner og arbejdsspørgsmål kunne fremkaldes på computerskærmen, gemmes og udskrives efter forgodtbefindende. Med enkelte klik kunne eleverne således bevæge sig mellem primærtekster, sekundærtekster, pædagogisk forklarende baggrundstekster, lydudgaver af 9

11 radioudsendelser og interviews i lange og redigerede udgaver, - de kunne bevæge sig mellem arbejdsspørgsmål og arbejdsopgaver, som alle var målrettet afrikatemaet. Fra en dansklærers synsvinkel er det herligt med så stringent og samtidig mangfoldigt undervisningsmateriale, der vel nærmest kan sammenlignes med et interaktivt stilesæt, hvor tekstmængden og tekstvariationen er øget betydeligt. For at skabe en balance i arbejdet med disse mange tekster arrangerede dansk og engelsk et tværfagligt samarbejde. Der blev således flere timer til rådighed, og engelske tekster samt interviews kunne supplere de mange danske baggrundstekster. Opgaver kunne løses i begge fag, hvorved klassen samlet kunne blive præsenteret for flere opgavetyper i relation til det fælles tema. Også franskeleverne arbejdede i de samme uger med beslægtede afrikatekster ud fra det samme hovedområde på Internet. Gevinsterne er til at få øje på. Det tværfaglige samarbejde giver eleverne en bredere referenceramme, og forskellige metoder og terminologi bliver gentaget og dermed fastholdt hos eleverne. Der bliver skabt en overfaglig sammenhæng. Der viste sig dog flere fordele ved arbejdet på Internettet. Helt sikkert tiltalte det eleverne, at referencerne til radio- og TV-udsendelserne afspejlede en virkelighed udenfor undervisningslokalet, - en virkelighed, der var helt up-to-date. Selvfølgelig kunne radioudsendelserne og de mange interviews høres over computeren i Real Audio, og baggrundsartikler og kronikker kunne analyseres som et udtryk for argumentation. Disse faktorer kunne ud fra en variationssynsvinkel gøde undervisningsklippegrunden i klasseværelset, men det var samtidig udsendelser og synspunkter, der blev sendt æterbåret af Danmarks Radio i den virkelige verden uden for klasseværelset, hvilket betød, at der i dagene omkring undervisningen i alle medier var fokus på de problemstillinger, som klassen faktisk arbejdede med. Aktualiteten virkede særdeles motiverende på eleverne. Selv et tema som Afrika, der i elevernes bevidsthed ligger et stykke borte, kunne gøres undervisningsrelevant, fordi der i materialets beskaffenhed fandtes en bred vifte af moderne medietekster, der kunne underkastes analyse. Denne analyse gav gode resultater på fortælletekniske og kompositoriske områder. Udsendelserne, teksterne og baggrundsartiklerne, ja, de journalistiske tekster var velegnede til at demonstrere de fortællestrategier, moderne medier benytter i formidlingshenseende. Jeg er således overbevist om, at eleverne holder af at arbejde med journalistiske tekster, - aktuelle journalistiske tekster vel at mærke. Her føler de, at de tilegner sig håndværksmæssige kvaliteter, de kan bruge, når de selv står og skal formulere sig i forskellige situationer. De får blik for den sammenhæng, der skal være mellem baggrundsviden - eller indholdsside - og så det håndværk, der skal til for at honorere formsiden. En fordel ved danskundervisningen via internetsiderne var selve struktureringen af undervisningsmaterialet. Direkte på Internettet var der lagt timeplaner, lektiegivning og arbejdsspørgsmål ud, som eleverne kunne (læses: skulle) forholde sig til efter temperament (læses: evne). Også forskellige alternative skriveøvelser med referencer til supplerende internettekster kunne aktiveres og udføres. En fordel med elektronisk tekst er det jo, at den så let lader sig integrere i skriftlige 10

12 øvelser. Citater, billeder, lydfiler og lignende kan sættes direkte ind i tekstbehandlings- eller præsentationsprogrammer - og dér bruges som dokumentation. Til Afrikatemaet var der således også udarbejdet et stilesæt, hvor arbejdsspørgsmål, primæranalysetekster, billeder i farver og links til Internettet kunne udnyttes og besvares elektronisk. Derved kunne man sige, at den traditionelle danske stil var blevet afløst af en opgavetype, der bredere og langt mere udfordrende stiller krav om selektion. Kildehenvisninger og konkrete citatmarkeringer bliver her mere end nogensinde nødvendige. I tilfældet Afrika-stilen (som er vedlagt som bilag sammen med det yderste niveau på hvor undervisningsdelen tilknyttet afrikatemaet er samlet) var der f.eks. i forbindelse med Rudyard Kiplings digt Hvid mands byrde fra 1899 opgivet referencer til tre internetadresser, hvor alt om Kipling kunne opspores. Alt dækker her således også analyser og fortolkninger af digtet. Det var så op til eleverne at gå på litterær jagt - og i dette vildnis nedlægge oplysninger og citater - akkurat som læreren ville gøre, hvis han skulle forberede en gennemgang af værket. Elevernes hverdag i søgeprocessen kommer herved til at afspejle den hverdag, som senere vil gøre sig gælde i en eller anden, snarlig forestående voksentilværelse. Og det ser ud til, at eleverne holder at de processer, som opleves autentiske, og som karakteriserer den hverdag, Dan Turèll betoner i sit hyldestdigt. Det er i oplevelsen, det foregår! Eleverne har evalueret Afrika-forløbet særdeles positivt. Internetarbejdet - med organiseret materiale håndplukket til situationen kombineret med muligheden for at gå på egen hånd i forlængelse af udvalgte, men omfattende internetsider, tiltaler. Der er i sådanne forløb plads til analyseintensive sekvenser, hvor klasseundervisning fungerer fint - og til mere selvstændige og/eller kollektive processer. Internetsøgning stimulerer individuelle arbejdsprocesser - og ved at kombinere med senere gruppeopgaver, dvs. ved at ansvarliggøre den enkelte i forhold til et senere fællesskab, bidrager internetundervisningen til den balance, som eleverne så vedholdende råber på, og som lærerne så oprigtigt, men måske famlende førsøger at variere sig frem til - med større og mindre held. Internettet lægger op til en balance mellem lærer- og elevstyret undervisning - til individuelle og kollektive processer. Afrikaforløbet, som kan betragtes, gemmes og udskrives på eller på er i dag udbygget med flere undervisningsmoduler, der kan udnyttes fagspecifikt eller indgå i forskellige tværfaglige forløb. Internettet - og danskkonferencerne i eksamens- og årsprøveforberedelsen 11

13 Den elektroniske Klasse har også i forbindelse med årsprøven i dansk kunne benytte sig af hypertekstprincippet, hvor tekstsammenkædning og diverse søgefunktioner står til brugerens disposition. Eleverne har således kunne betjene sig af et elektronisk bibliotek, hvor resultaterne af vores eventyrlæsning fra første g er at finde. Her har jeg i en art elektronisk eventyrantologi lagt forskellige baggrundstekster ud, der definerer undergenrer inden for det eventyrlige. En basistekst åbner for selve eventyrgenren, men der er lagt et tekstnet ud, der definerer alt fra myten, sagnet, legenden, fablen, folkeeventyret, kunsteventyret, antieventyret, den fantastiske fortælling, magisk realisme og forskellige moderne hybridformer inden for eventyrlig digtning. Disse tekster svarer til, hvad man som dansklærer normalt sammenskriver på sin computer, kopierer og deler ud til klassen - eller refererer til i litteraturhistoriske oversigter. Fordelen ved at organisere materialet på Internettet er, at teksterne og vejledningerne er linket sammen og let tilgængelige. I den hypertekst, jeg har udarbejdet om eventyrlæsningen, er stikord til at klikke på. Disse stikord forklarer forskellige begreber og terminologi, og der er lagt analysemetoder ud, der giver mening i forhold til eventyrlæsning. Den psykologiske, den strukturalistiske og den sociologiske eller historiske metode forklares. Som ekstra service for eleverne er der udarbejdet periodeoversigter (fra middelalder til 1990 ernes eksistentielle digtning), der giver mulighed for en særdeles kortfattet og kontant indlæring og perspektivering. Der er ligeledes et elektronisk bibliotek over de eventyrlige tekster, vi har gennemlæst på klassen (kun de tekster, der ikke giver problemer med ophavsret), og et bibliotek over de vejledende arbejdsspørgsmål, som har været knyttet til denne læsning. En litteraturavis om Ib Michaels magisk realistiske roman Troubadurens lærling, som elever har udarbejdet, er placeret på internetsiden. Denne elektroniske avis indeholder artikler, der omhandler de mange faste rutiner, der knytter sig til analyse og fortolkning af fiktive tekster. Her kan eleverne i deres eget tempo repetere og studere, og således bruge materialet som en art fjernundervisningspakke - alt efter lyst og især behov. Der er hjælp at hente on-line. Som hjælp i repetitionsfasen op mod årsprøven i anden g har eleverne også kunnet betjene sig af et elektronisk notebibliotek, som de selv har forestået udarbejdelsen af. Eleverne har efter lodtrækningsprincippet fået ansvar for færdigskrivning af litterære noter, der svarer til et enkelt område i forhold til læsningen af dansktekster i hele 2.g. Disse noter findes ikke på Internettet, men på det interne konferencesystem. I samme konferencesystem findes i danskbiblioteket forskellige oversigter og baggrundstekster, som jeg har leveret som appetitvækker og uddyber. Der er bl.a. også referencer til gode adresser på Internettet, hvor der findes brugbart materiale til skriftlig og mundtlig dansk. Disse on-line-tjenester er beklageligvis ikke danske. Eventyrsiderne, som er omtalt ovenfor, ligger på Internettet, og eleverne kan benytte sig af de mange oversigter, tekster og vejledninger. Set i større perspektiv 12

14 må det fromme ønske være, at langt flere institutioner (læses: lærere) lægger undervisningsrelevant materiale ud, så Internettet også bliver interessant for danske undervisere og studerende - også gerne for dansklærere med tilhørende elever. Værklæsning som multimediepræsentation Efterårets værklæsning, der omhandlede Peter Seebergs modernistiske roman Fugls føde, blev målrettet multimediepræsentationen. Eleverne blev i grupper over konferencesystemet vejledt til præsentationer, der skulle demonstrere litterær forståelse for et delområde i værket. Inden kick off fik eleverne en 30 minutters indføring i PowerPoint, der nemt lader tekst, billeder, grafik og filmsekvenser indgå i den færdige præsentation, som i tilfældet her skulle finde sted 14 dage efter på storskærm. Der var altså krav om en formidling, der kombinerede tekstlæsning (primærtekst og omfattende sekundærmateriale) med skriftlig og mundtlig fremstilling. Elevernes vurdering af arbejdsprocesserne var ikke overvældende positive. De følte ikke værket interessant - og fandt præsentationen at et litterært emne via PowerPoint uhensigtsmæssig. De så ikke de store muligheder i den flotte typografiske opstilling, i de illustrative billeder og poppede diagrammer, der nok kunne påvise PowerPoints potens, men som de ikke fandt velegnede til litterær analyse og fortolkning. De følte opgaven påtvunget - som lærerens mulighed for at lære eleverne PowerPoint at kende, men de savnede en kritisk stillingtagen til programmets stærke og især svage sider. Elevernes vurderinger undrede mig selvfølgelig i første omgang, fordi eleverne var så glade for at udarbejde multimedieopgaver i forbindelse med Danskopgaven i slutningen af første g. Men nu kan jeg godt se forskellen. Ved Danskopgaven valgte eleverne sig ind på interesseområder i forbindelse med medier og journalistiske metoder. I værkgennemgangen følte de sig manipuleret til Seeberg-læsning, som ikke faldt i deres smag (PS: eleverne klarede sig vældig godt til årsprøven i seebergagtige tekster). Ved Danskopgaven redigerede de teksterne færdig i tekstbehandlingsprogrammetword, og her indgik billeder, grafik og film som dokumentation i forbindelse med en større skriftlig opgave, hvor der også var krav om sproglig fordybelse og præcision. Dér var masser af klassisk opgaveteknik at lære. I PowerPoint følte eleverne, at teksten blev reduceret til overskrifter og lay out. Eleverne fandt denne fremgangsmåde lettere poppet (de har dog ved morgensamling siden brugt PowerPoint med stor lyst og effekt). Med mere genrekendskab skal vi nok få glæde af præsentationsprogrammerne i tredje g. Der skal i højere grad skelnes mellem oplæg rettet mod fællesskabet, hvor specielt overblik skal demonstreres, og hvor PowerPoint vil kunne fungere fint, - og mere forelæsningsrettede oplæg, hvor den traditionelle skriftlige fordybelse skal udnyttes. Forskellige situationer stiller krav om forskellige retoriske virkemidler. Skriftlig fremstilling 13

15 I anden g har klassen arbejdet med forskellige opgavetyper, - opgavetyper der har været løst individuelt og som gruppebesvarelser. Det har været tale om et bredt spekter af opgavetyper - fra de mindre, skitseprægede og delvist kreative over de traditionelle danske stile til mere omfattende besvarelser, hvor Internettet er blevet inddraget i materialefortegnelsen. Computeren passer ind i alle kategorier. Det er let at eksperimentere i de mindre opgaver, når alt så let lader sig omorganisere, og computeren er simpelthen en forudsætning, når Internettet stilles til elevernes rådighed som i tilfældet med de større opgavetyper. Det er let som lærer at lægge supplerende billedmateriale ind, som eleverne kan udnytte elektronisk i deres besvarelser. Indscannede billeder har været brugt som inspiration til mindre skriveøvelser, og de har været stillet til rådighed ved traditionel stileskrivning og ved større opgaveskrivning. Jeg er lidt i tvivl om, hvor meget eleverne skal gøre ud af at dokumentere for disse billediagttagelser i den traditionelle danske stil. Når elever skriver dansk stil i hånden, fristes de ikke til at tegne skitser og lignende i deres besvarelser (!), men når billedmaterialet foreligger digitalt, så ser tingene anderledes ud. Her er det åbenbart naturligt at sætte udvalgte billedelementer - eller hele billeder ind i brødteksten, - billeder der supplerer og perspektiverer. Jeg er ikke helt sikker på, hvordan det virker på en kommende censor, når den skriftlige besvarelse pludselig består af forskellige desktop-tiltag krydret med billeder og lignende. Måske skal jeg fraråde en sådan fremgangsmåde - og således fratage eleverne muligheder, de helt åbenbart benytter med stor lyst i det daglige. Sådan er der så mange ting, der kunne overvejes, når man som lærer og elev tænker eksamensrettet. Det er langt fra sikkert, at de mange kvalifikationer, klassen tilegner sig under skoleforsøget, også honoreres under de eksamensformer, som vel efterhånden tegner sig. Uheldigt vil det selvfølgelig især være, hvis de direkte straffes for ekspertise, som de har brugt måneders slid på at oparbejde. 14

16 Bilag 1 Tekstlæsning - dansk - 2.d / LF - 96/97: Historisk læsning: 50 erne og 60 ernes velfærdssamfund (modernisme og nyrealisme) Grundbog: Dansk litteratur fra runer til graffiti, s Antologien Nyeste tid, Systimes periodeserie , s Peter Seeberg: Hullet Erik Knudsen: Frihed - det bedste guld Palle Nielsen: Natlig udsalg (linoleumstryk) Benny Andersen: Man burde Ivan Malinovski: De fremmedgjorte Villy Sørensen: De forsvundne breve Klaus Rifbjerg: Frihavnen Robert Corydon: Inflation Palle Nielsen: a) Første hindring, b) Kysten og c) Indgang (tre linoleumstryk) Peter Seeberg: Fugls føde Værk 3 Ole Wivel: Vrede unge mænd Bent William Rasmussen: Tres dage og en halv dag Anders Bodelsen: Artisterne Christian Kampmann: Løsrivelsen Historisk læsning: Ungdomsoprør og grænseoverskridelse Grundbog: Dansk litteratur fra runer til graffiti, s Antologien Nyeste tid, Systimes periodeserie , s Ole Grünbaum: Lidt ungdomsoprørshistorie Fem pressefotos fra perioden Jens Peder Agger og Ole Hansen: Undergrundsserier Robert Crumb: Leonore Goldberg and her Girl Commandos Gilbert Shelton: The Fabulous Furry Freak Brothers Undergrundsserien på Internet Kjend Løvetand: Al magt til kærligheden Peder Bundgaard: Ø-lejr-plakat Johannes L.Madsen: ind i uden farve Johannes L.Madsen: nedspildt spruttende af syre Hans Jørgen Nielsen: Filosoffen ved skrivemaskinen Hans Jørgen Nielsen: Ikke blot hende Henrik Nordbrandt: Ode til blæksprutten Massekommunikation: journalistiske tekster om Afrika Mass Tværfagligt forløb med engelsk og Internetsøgning ud fra DR Online Baggrundstekster: Kort om New Journalism og om skrivemodeller Heilbuth og Bülow: Zaire works on dollars, - et radioprogram Heilbuth og Büolw: Korruption som livsstil Heilbuth og Bülow: Afrika, - en dværg på verdensmarkedet Internetsøgning / læsning på 15

17 Historisk læsning: 1970 erne, 1980 erne og 1990 erne Grundbog: Fra runer til graffiti, s Baggrundslitteratur: antologien Nyeste tid s (1980 erne erne) Indledningen til antologien Skumhedens tid af Emborg / Sørensen (fotokopi) Jomfru Ane: Rebild 76 (+ gennemlytning af s. 2 på LP en Jomfru Ane ) Jacob Holdt: af Amerikanske billeder Dan Turèll: Livet i Istedgade Vita Andersen: Fredag, Lørdag og Søndag Bo Green Jensen: Sønner af den tavse tid Michael Strunge: Nat i Electri-City 1979 Michael Strunge: Helligt, Helligt Per Hultberg: Nr. 67 af Requiem Sidste fem år Pia Tafdrup: Suite 1-12 fra Intetfang Pia Juul: Men jeg ville heller ikke det Kronik fra Politiken: Lyrikkens stemmer Naja Marie Aidt: Som englene flyver Bonnevie: af Vera K s hemmelighed Douglas Coupland: fra Generation X, - Jeg er ikke en målgruppe Jesper 69 Green: af En storbydrengs dagbog, - s fem år Historisk læsning - Oplysningstid / Rationalisme Ludvig Holberg: Barselstuen Værk 4 16

18 Faglig årsrapport 1996/97 Engelsk Steen Hestehave Indledning - Forsøgsområder i faget Arbejdet i klassen har fortsat første års introduktion til litterære genrer m.m., og tekstmæssigt har vi koncentreret os om fiktionstekster, idet vi dog har arbejdet med sagprosa i forskellige tværfaglige forløb (f.eks. Afrika-projektet sammen med dansk og fransk (se disse)) og i forberedelsen til klassens studietur til Californien. Grammatikindlæringen, de skriftlige øvelser m.m. er fortsat efter 1. års mønster, idet eleverne via konferencesystemet har afleveret deres arbejder og modtaget de rettede besvarelser. Desuden er grammatikøvelser via Internet gennemført i et mindre omfang (se nedenfor), og via et nyt hjælpeprogram "conc", som bliver gennemgået nedenfor, kan man lave nye sproglige analyseopgaver, ligesom man kan få hjælpe til at overskue og indholdsmæssigt analysere tekster, som findes på elektronisk form. Der er også i det forløbne år brugt ekstra tid på fordybende tekstanalyse både med og uden anvendelse af edb, især i 1. semester, for at sikre de nødvendige analysefærdigheder hos eleverne, og den vekslende anvendelse af mere frie opgaver med helt bundne, konkrete analyseopgaver har også bekommet eleverne vel. Årspensum fremgår af "bilag 1 engelsk", og som det ses har klassen læst et bredt, forholdsvist klassisk pensum af ret høj sværhedsgrad. Bemærkninger til resultater m.m. findes i afsnittet "Årsprøve og eksamen". Selvom rapporten ikke indeholder alle de elementer, som tidligere har været omtalt, så arbejder vi stadig med dem, blot har jeg ikke fundet, at der er væsentlige forandringer i arbejdsmetode eller særlige resultater af bredere interesse. Materialeindsamling og bearbejdelse - Elektroniske tekster stile En del af klassens stile har jeg scannet ind med scanner og OCR-program, således at eleverne både har haft en papirversion og en elektronisk version til rådighed, når de skulle skrive stil. Dette har naturligvis lettet f.eks. indføjelse af citater, søgning efter tekststeder m.m. Men en videre bearbejdelse af såvel tekst som besvarelse ved hjælp af conc efter systematiske retningslinjer og metoder - noget flere fag tager op i højniveau i 3g - vil kunne give klare forbedringer i såvel besvarelse som primære analyseresultater. conc 17

19 conc er et såkaldt konkordansprogram (freeware og hentet via Internet), som gør det muligt på mange forskellige måder at systematisere en tekst med henblik på analyse - både sproglig, grammatisk og litterær. Det er et program, som alle, der arbejder med større tekstmængder, har brug for. Forudsætninger : Teksten, man arbejder med, skal gemmes i ren tekst, dvs. uden specielle attributter som fed, understreget og kursiv. Indlæsning : Herefter kan teksten indlæses i conc som kildetekst. Der er ingen begrænsninger på størrelsen af den tekst, man arbejder med, og man kan sagten koble flere tekster sammen med kommandoen "Append", hvis man f.eks. har fundet sin kildetekst på Internet opdelt i kapitler. Brug af conc : Når man har fået indlæst den tekst, man vil analysere, etableres tre vinduer på skærmen: (1) kildeteksten, som er indlæst, (2) konkordansvinduet og (3) indexvinduet. De tre vinduer er linkede, dvs. klikker man på et ord i et af vinduerne, så vises samme ord i de to andre. Kildeteksten vises automatisk, når den er indlæst. Herefter beder man om at vise teksten som "Word concordance", dvs. alle ord, som optræder i teksten, vises med linjenummer i den kontekst, det optræder i i teksten, sorteret i alfabetisk orden (men sorteringen kan naturligvis tilpasses ens behov, og alle de ord, man evt. ikke ønsker at medtage, kan udelukkes).til sidst beder man conc opbygge et indeks over alle ord, som forekommer i teksten. Indekset vises i et tredje vindue på skærmen med alle ord i alfabetisk rækkefølge efterfulgt af antal forekomster og de konkrete linjenumre for forekomsten. Hvis man har specielle bogstaver i sit alfabet (danske æøå, franske é, ô osv.), så fortæller man conc dette i en sorteringsmatrix, som dels tilføjer evt. manglende bogstaver, omlyde etc., dels angiver sorteringsrækkefølgen. Der er naturligvis mulighed for at lave alle former for statiske undersøgelser som procentvis forekomst af enkelte ord, ordklasser m.m., og LIX-optællinger kan nemt laves. conc giver derimod ikke mulighed for direkte ændringer i en tekst, dvs. den indlæste tekst kan ikke ændres i conc. Men når konkordans og indeks er opbygget, så kan man eksportere disse som "text", hvorefter de kan indlæses i tekstbehandlingen og viderebearbejdes. 18

20 Anvendelse : Selv om det sikkert primært sprogfag, som umiddelbart kan drage nytte af conc i undervisningen, så er det oplagt at andre store læsefag som historie, samfundsfag vil kunne anvende det som hjælpemiddel i analysearbejdet med større tekstmængder. Anvendelsesmulighederne er legio, og jeg vil blot anføre et par eksempler: bearbejdning af stile både før og efter aflevering: - f.eks. redundans (en hyppig elevfejl, hvis han/hun har fundet et godt/dårligt udtryk) - stavning (næsten ens stavede ord står lige under hinanden i konkordansvinduet) - m.m. Sproglig analyse af tekster: - f.eks. "find verballed", "udvidet tid" osv. - find ordklasser ved hjælp af suffix - find præpositioner og vis forskellige anvendelser Gloser, opbygning af ordforråd: - lav indeks over ord i teksten og eksporter til tekstbehandling, slet alle ord, du kender og lav dit eget glossarium - Søgning på Internet 19