1. Fredningsnævnets første argument er, at pilerensningsanlægget ikke ville stride imod fredningens formål.

Transkript

1 Natur- og Miljøklagenævnet Rentemestervej Kbh NV. 1. juli 2015 Klage over afgørelse truffet d af Fredningsnævnet for Sydsjælland, Møn, Lolland og Falster vedrørende dispensation til pilerensningsanlæg i fredet landskab ved Camping Møns Klint, Klintevej 544, 4791 Borre. (Vedhæftet forhandlingsprotokol af pdf) Grundlæggende stiller vi spørgsmålstegn ved, om Fredningsnævnets møde med besigtigelse d. 1. juni samt efterfølgende votering d. 4. juni er lovlige, i betragtning af, at Østmøn Naturforening den 11. maj har klaget til Natur- og Miljøklagenævnet over Fredningsnævnets afgørelse d. 13. april om nævnsmedlem Erling B. Nielsens habilitet - og at klagenævnet ikke endnu har truffet afgørelse i den sag. Efter vores opfattelse giver det ikke mening at afholde en dispensationsforretning, som man efterfølgende risikerer at skulle ugyldiggøre, hvis klagenævnet afgør at Erling B. Nielsen er inhabil. Herudover stiller vi grundlæggende spørgsmålstegn ved hvorvidt Peter Scavenius uden en formel fuldmagt lovligt kan repræsentere sin søn godsejer Carl Gustav Scavenius - og hermed om ansøgningens og mødets grundlæggende gyldighed. Både i ansøgningen om dispensation d (vedhæftet ansøgning med kortbilag.pdf), og ved mødet d. 1.juni, repræsenterede Peter Scavenius således sin søn, uden underskrift fra sin søn. Uffe Thorndahl har gentagne gange efterspurgt en fuldmagt, uden at den er fremkommet. Da vi mener, at en formalitet af denne karakter burde være nem at bringe i orden, virker det mærkeligt at far og søn Scavenius ikke har gjort det. For så vidt sagens egentlige substans, klager vi over Fredningsnævnets afgørelse, da vi mener at de bagvedliggende argumenter er uholdbare. Herunder listet Fredningsnævnets argumenter, med Østmøn Naturforenings kommentarer i kursiv. 1. Fredningsnævnets første argument er, at pilerensningsanlægget ikke ville stride imod fredningens formål. Dette er Fredningsnævnets hovedargument. Vi er meget uenige i, at et pileanlæg ikke ville stride imod fredningens formål. Fredningens formål er jo at sikre, at de landskabelige og kulturhistoriske værdier bevares. Overfredningsnævnets fredningskendelse fra 18 november 1983, fremhæver områdets landskabelige værdier som den helt overordnede begrundelse for

2 fredningen: "Området har landskabelige kvaliteter i både national og international sammenhæng". Danmarks Naturfredningsforenings tekst om fredningen på fredninger.dk, starter med en beskrivelse af Høje Møn og Møns Klint som "Måske det største naturklenodie i Danmark", og karakteriserer landskaberne bag klinten som "nogle af de mest særprægede i landet". Det ansøgte pileanlæg på 1,2 hektar, fuldt synligt blot ca 100 m fra Klintevejen og med pilerækker som bugtende "terrasser" på den stejle skråning, ville utvivlsomt fremstå som et fremmedelement og forstyrre oplevelsen af det klassiske guldalderkulturlandskab med afveksling af marker og små skovstykker, allétræer, enkelte læhegn og naturlig bevoksning rundt vandløb. Da det af fredningskendelsens 10 om Dispensation følger, at en dispensation kun kan meddeles, hvis den ikke strider imod fredningens formål, kan vi ikke se, at en dispensation i dette tilfælde er mulig. 2. Fredningsnævnets andet argument er, at et pileanlæg miljømæssigt ville være en bedre løsning end central rensning i Stege. Det er efter vores opfattelse en overskridelse af Fredningsnævnets kompetence, at bringe en miljømæssig afvejning af denne karakter på banen. Ét er, hvorvidt en miljømæssig betragtning som denne i det hele taget er Fredningsnævnets "bord". Men hvis det er, så må en konklusion af denne art nødvendigvis basere sig på fakta: Man må vide noget om hvilke miljøbelastninger den ene og den anden løsning ville medføre, for at kunne foretage en sammenligning. Kommunen har imidlertid hverken undersøgt miljøbelastningerne ved tilkobling til offentlig kloak, eller hvorvidt et pilerensningsanlæg i det stærkt skrånende og bugtende terræn ville kunne fungere efter hensigten, eller om pileanlægget i det hele taget er korrekt dimensioneret. Det vil sige, at Fredningsnævnet udover at overskride sin kompetence, fremlægger en utilstrækkeligt begrundet konklusion, som blot gengiver kommunens (mangelfuldt begrundede) positive holdning til pileanlægget, og imødekommer ansøgers ønske (som udelukkende er begrundet med økonomi). Dette er efter vores opfattelse stærkt problematisk, da Fredningsnævnet bør være neutralt og forholde sig til kendsgerninger. Længere nede i denne klage følger en redegørelse for Østmøn Naturforenings synspunkter til Campingpladsens spildevandsproblematik. 3. Fredningsnævnets tredje og sidste argument er, at området alligevel ville kunne beplantes med pil som en landbrugsafgrøde. Det er et spekulativt og usikkert argument.

3 Dels kan en tilplantning med energipil ikke så godt sammenlignes med et pilerensningsanlæg. Energipil er ikke et konstant landskabselement, da det høstes regelmæssigt. Hvorimod et pilerensningsanlæg er et bestående indslag. Men desuden er det usikkert, om tilplantning på 1,2 ha med energipil ville kunne kategoriseres som den i fredningskendelsens 6a tilladte "begrænset tilplantning". Det skal holdes op imod fredningskendelsens meget restriktive linje over for beplantning i samme paragraf, hvor der specificeres, at "nyplantning i levende hegn og i trægrupper...må kun foretages i det omfang, det er nødvendigt af hensyn til bevoksningens bevarelse og fornyelse" og "Der må ikke opsættes, plantes eller sås nye hegn bortset fra havehegn, nødvendige kreaturhegn og nødvendige hegn i forbindelse med nyplantninger". Fredningskendelsen er altså meget tydelig omkring at ændringer i træbeplantning ikke må ændre den visuelle oplevelse af landskabet, medmindre det er tale om nødvendige hegnsbeplantninger. Vi kan henvise til en tilsvarende sag i de ligeledes fredede Hammer Bakker syd for Næstved, hvor Lundbygaard Gods blev tilpligtet at rydde et stort og værdifuldt areal med juletræer, inden de var hugstmodne. Juletræer er også en landbrugsafgrøde i max. 10-årig omdrift, og juletræerne bliver aldrig så høje som velgødet pil. En juletræsafgrøde er derfor en mindre gene i et fredet kuperet landskab end et tilsvarende areal, der tilplantes med hurtigtvoksende pil. Overordnet finder vi det overordentlig kritisabelt, at Vordingborg Kommune hverken har forholdt sig fagligt kritisk til det ansøgte pileanlægs funktion, herunder dimensionering, - eller undersøgt alternative løsninger. Vordingborg Kommune foretog i 2011 en omfattende intern vurdering af det dengang ansøgte pileanlæg, med adskillige kritik- og usikkerhedspunkter. Vi havde forventet en tilsvarende kritisk og grundig vurdering af det nu ansøgte anlæg. Men direkte adspurgt siger miljøchef Rolf Hoelgaard, som det fremgår af vedlagte mail (Rolf Hoelgaard 9 april 15.eml), at man sammen med NIRAS mundligt, men uden notat, har vurderet, at anlægget vil fungere efter hensigten. Dette kan efter vores mening ikke være i orden, dertil svigter kommunen notatpligten, idet der ikke engang er nedfældet noget notat fra denne "vurdering". Uddrag fra mailkorrespondancen: 18/ spørger Østmøn Naturforening I kommunens udtalelse til Fredningsnævnet [26/2 ] > 2015 står "Kommunen og dennes rådgiver Niras har gennemgået den > senest fremsendte reviderede ansøgning og vurderer, at den kan danne > baggrund for godkendelse af spildevandsanlægget." 9/ svarer Rolf Hoelgaard: " Den gennemgang og vurdering, der henvises til i kommunens svar til Fredningsnævnet, og som du efterspørger i din seneste mail, er sket mundtligt og har derfor ikke givet anledning til udarbejdelse af skriftligt materiale."

4 Der er usikkerhed omkring hvor stor kapacitet der er brug for. Camping Møns Klint er godkendt til 400 campingenheder. På campingpladsens hjemmeside er anført 450. Og i registreringsbeviset fra 17/7 1978, revideret 12/5 1980, er anført en arealmæssig kapacitet til 661 campingenheder. Hvor meget ville campisternes tømning af medbragte sanitetstanke belaste anlægget? Er der perioder med overbelægning? Hvad med fremtidige udvidelser? Men den største usikkerhed ligger nok i, hvorvidt et anlæg i det kraftigt kuperede terræn, ville kunne fungere efter hensigten. Det er der simpelthen ikke erfaring med. (Desuden kan man argumentere, at etablering af anlæg efter terrassedyrkningsprincip strider imod fredningskendelsens 2 om forbud mod terrænændringer.) Så på den baggrund er vi meget enige med kommunens eget udsagn i orienteringen til medlemmer af dialogudvalget for Østmøn 18/ (vedlagt pdf), at anlægget er et decideret forsøgsanlæg: "Der er tale om et forsøgsanlæg, da placering af pileanlæg normalt laves på flade arealer. Tilladelsen forventes derfor givet som en midlertidig tilladelse på ca. 5 år, med krav om mange prøvetagninger forskellige steder. Efter de 5 år revurderes tilladelsen på baggrund af analyseresultaterne. Hvis analyseresultaterne er tilfredsstillende, vil der kunne gives en mere permanent tilladelse til campingpladsen." For det første: Hvordan kan Vordingborg Kommune i det hele taget tilslutte sig en dispensation, når det ifølge kommunen selv, på grund af terrænets karakter er tale om et forsøgsanlæg? For det andet: Først Møn Kommune og bagefter Vordingborg Kommune har siden Campingpladsens etablering af nuværende helt utilstrækkelige spildevandsrensningsanlæg i 1991 konsekvent forsømt sin rolle som tilsynsmyndighed, jf. Tilsynets udtalelse d. 3/ (vedhæftet). Dette har resulteret i den måske største forureningsskandale på Østmøn nogensinde, nemlig forureningen af Vrinskebæk med helt utilstrækkeligt renset spildevand. En forurening som kommunen ikke endnu har sørget for at bliver stoppet eller mindsket. Kommunens laden-stå-til har givetvis været til godsejerens økonomiske fordel. Hvordan kan vi tro på, at kommunen ville opfylde sin tilsynspligt med hensyn til et pileanlæg, når det helt klart er kommunens linje at undgå at konfrontere godsejeren med krav? Og hvad med alternativerne? Alternativ 1 - tilslutning til offentlig kloak Vordingborg Kommunes egen konsulent Cowi argumenterede allerede i 2011 (fredningsprotokol vedlagt), at tilslutning til Stege ville være den bedste løsning. Med omkloakeringen af nabolandsbyen Magleby i 2013, er der nu kun behov for 1,5 km ny ledningsføring, fra Campingpladsens eksisterende ledning

5 til offentlig kloak i Magleby. Så tilslutning er både realistisk og væsentlig billigere, end den havde været i Vi stiller os undrende til kommunens argumentering, at tilslutning til Stege renseanlæg ikke ville være i orden på grund af den miljømæssige belastning af recipienten Stege Bugt. Hvis kommunen vil gøre dette argument gældende, så må kommunen dokumentere, at Stege-anlægget ikke renser godt nok. Ifølge tilgængelige oplysninger er der nemlig rigelig ledig kapacitet. Hvis kommunen gør gældende, at Stege-anlægget af miljømæssige grunde skal aflastes, så må kommunen udvise konsekvens, således at f.eks. Råbylille Strand heller ikke tilsluttes, hvilket ellers er planen. Kommunen må i det hele taget bestemme sig for, hvilke basisfakta der er gældende, og ikke tilpasse fakta efter målgruppe. Normalt har det heddet sig, at Magleby med sine huse udleder knap 150 PE, og Campingpladsen cirka 1500 PE. Altså cirka de tidobbelte, i sæsonen. Men i den allerede nævnte (og vedhæftede) orientering til medlemmer af dialogudvalget for Østmøn 18/2 2015, gør Vordingborg Kommune gældende, at Maglebys udledning er cirka dobbelt så stor som Campingpladsens! Vi tror mere på de første tal. Og vi finder det graverende, at Vordingborg i sin orientering af de politikere, der gennem dialogudvalget er tilknyttet lokalområdet, således vender tingene på hovedet og bagatelliserer rensningsbehovet på Campingpladsen. Orienteringen er uden navngivet skribent, hvilket vi også finder kritisabelt, da kommunen nemt vil kunne løbe fra de mange forkerte påstande under henvisning til at det var "en fejl". Alternativ 2 - pilerensningsanlæg uden for fredningen i fladt terræn Heller ikke denne indlysende mulighed har man fra kommunens side undersøgt. Det ville, fra godsejerens side, blot indebære erhverv eller leje af et stykke jord, plus et stykke ledningsføring. Altså en begrænset merudgift, som i vores optik rigeligt opvejes af at de landskabelige værdier inden for fredningen ville stå intakte. Landskabets naturlige hældning gør, at transporten kan ske uden de store udgifter til pumper osv. Der er helt sikkert flere mulige placeringer, men vi foreslår en placering ved Magleby, for ikke at forstyrre landskabet i strækningen Magleby- Campingpladsen, som også uden for det fredede område er smukt og visuelt følsomt. Vi har, fra Østmøn Naturforenings side gjort opmærksom på en allerede tilplantet pilemark på 1,5 ha i fladt terræn i Magleby, som er ejet af René Missel, Klintevej 464. Denne mark ville kunne tages i brug umiddelbart, og kunne nemt tilsluttes både Maglebys eget spildevand og Campingpladsens, og formentlig være kapacitetsmæssigt tilstrækkelig til den samlede mængde. På den måde ville Stege anlæg også kunne aflastes yderligere. Vi har fremført dette, både over for Vordingborg Kommune og Peter Scavenius, men desværre er der ingen interesse. Om godsets ejer Carl Gustav Scavenius er orienteret, og hvad han i så fald mener, ved vi ikke.

6 Med venlig hilsen på vegne af Østmøn Naturforening. Margareta Dahlström, Liselundvej 4 B, 4791 Borre, mobil Hans Sattrup Bilag: forhandlingsprotokol af pdf (Fredningsnævnets afgørelse) ansøgning med kortbilag.pdf (Peter Scavenius ansøgning) Rolf Hoelgaard 9 april 15.eml (Miljøchefens svar om teknisk vurdering) pdf (Vordingborg Kommunes orientering af dialogudvalget for Østmøn) Tilsynet- 3marts15.pdf (Tilsynets udtalelse) Forhandlingsprotokol af doc.pdf (Forhandlingsprotokol 2011)