Klage over afslag på ansøgning om skovrejsning, Nautrupvej 41, 7830 Vinderup

Transkript

1 Holstebro Kommune Att. Byggeri og ejendomme Rådhuset Kirkestræde Holstebro - sendt på teknik.miljoe@holstebro.dk Steffen Vestergaard Nautrupvej Vinderup Mobil Steffenvestergaard@live.dk Nautrup d. 25. okotber 2017 Klage over afslag på ansøgning om skovrejsning, Nautrupvej 41, 7830 Vinderup Med henvisning til sagsnummer P fremsendes hermed klage over afgørelsen. --- Afgørelsen begrunder afslaget med særligt tre forhold. Som lodsejer er jeg uforstående overfor vægtning og relevans af disse tre argumenter, hvilket jeg vil uddybe nedenfor. De tre forhold, som de oplistes i afgørelsen, er: Sikre et lysåbent landskab ned mod Stubbergård Sø 2. sikre at geologiske bevaringsværdier holdes synlige og uden beplantninger 3. sikre at oldtidsvejens forløb er synlig i landskabet og at ind- og udsyn mellem gravhøjene ikke sløres ved tilplantning med skov Indledningsvis skal det understreges, at jeg er stor nyder af landskabet omkring Stubbergård Sø, der, som min barndoms nærmiljø, både repræsenterer det lokalområde jeg er formet af og min velkendte hjemmebane. Et sted jeg fortsat bor og forestiller mig at bo i adskillige år. Et sted hvor jeg gerne vil afsætte mit bidrag til forskønnelse og forbedring af landskab og lokalområde. Altså på ingen måde et sted jeg ønsker at udhule for landskabelige værdier eller rekreative muligheder. Derfor ønsker jeg at rejse skov og gerne med fredskovspligt - på min ejendom, som et afgørende virkemiddel til at: --- forbedre og forøge levestederne for den store og den lille natur i et relativt intensivt landbrugsområde forbedre ejendommens herlighedsværdi skabe en bedre ramme for den rekreative anvendelse af ejendommen i min fritid

2 Sikre et lysåbent landskab ned mod Stubbergård sø Det er ikke logisk at tale om sikring af et lysåbent landskab ned mod Stubbergård sø. Landskabet er i dag kun delvis lysåbent og der er ingen udsigt over søen. Dels på grund af bevoksning og bebyggelse, som ganske vist om end højest usandsynligt kan forsvinde, og dels på grund af terræn og afstand. Dertil kan lodsejere uden videre etablere læbælter og småplantninger (<0,5 ha) i terrænet uanset udpegningen Skovrejsning uønsket. Som det fremgår af nedenstående kortudsnit er afstanden ikke under 1,2 km til søbredden. I min optik en ganske ambitiøs distance at holde lysåbent. Fra min ejendom er der for så vidt rigeligt med lysåbent landskab, nord og nordvest for matriklen. At fastholde en sikring af lysåbent område i et allerede ganske tilplantet område virker ulogisk. Tværtimod taler den eksisterende bevoksning - set fra min matrikel - nærmere for det særlige forhold som kunne begrunde en dispensation fra skovrejsning uønsket. Figur 1 Skovrejsningsprojektets beliggenhed angivet med rød polygon på luftfotobaggrund med højdekurver (2,5 meter ækvidistance) samt målt afstand langs stiplet rød linje til søbredden. (kilde: Derudover oplever jeg at argumentet om sikring af lysåbent landskab væsentligt undergraves af kommunens egen udpegning af ønsket skovrejsningsområde 150 nord for min matrikel i et på nuværende tidspunkt væsentligt mere lysåbnet landskab. Udpegningen af ønsket skovrejsningsområde fremgår af nedenstående kortudsnit.

3 Figur 2 Skovrejsning uønset markeret med gul og skovrejsning ønsket angivet med grøn. Med rød indramning er angivet beliggenheden af mit projekt på Nautrupvej 41. (ortofoto og kommunplan er hentet fra Kommunen har argumenteret for, at udpegning af ønsket skovrejsning netop her kunne skabes incitament for fritlæggelse af et i dag rørlagt vandløb, hvorved der kunne skabes en biologisk ledelinje. Jeg kan bakke op om den tanke at fritlægge vandløbet, men at anvende skovrejsning ønsket som incitament (på et areal omtrentligt svarende til min ansøgning) og samtidig overfor mig prioritere det lysåbne landskab er ulogisk. Skovrejsningen indenfor det udpegede ønskede område, vil i højere grad medføre tilsløring af landskabet ned mod Stubbergård Sø end mit projekt. Samtidig ser jeg ikke den oplagte forbindelse mellem decideret skovrejsning med fredskovspligt og fritlæggelse af et vandløb, som på den fortsatte strækning mod søen løber i åbent terræn. --sikre at geologiske bevaringsværdier holdes synlige og uden beplantninger Marken udenfor mine vinduer er en flad majsmark. Jeg forbinder ikke dette areal med geologisk bevaringsværdigt landskab. Det findes til gengæld utvivlsomt i tættere på Stubbergård Sø. Af figur 1 fremgår at terrænet er fladt i kote 22,5 frem til ca. 300 meter fra søbredden, hvor terrænet falder relativt brat til kote 5, som omtrentligt er søens overfladekote. Efter min opfattelse er en flad mark med over 1 km afstand til et spektakulært geologisk område ikke noget særligt, som bør forhindre tilplantning med skov. Tværtimod ser jeg det, som et klart argument for at dispensere fra udpegningen som skovrejsning uønsket i dette specifikke projekt. Af nedenstående kort med detaljerede højdekurver fremgår projektarealet, indenfor hvilket terrænet maksimalt falder fra kote 25 til kote 23.

4 Figur 3 Projektareal indrammet med rød linje. Detaljerede højdekurver med 0,5 meter ækvidistance (kilde: På vestsiden af Nautrupvej rejser terrænet sig til gengæld betydelig mere markant, mens området her dog er udpeget som neutralt skovrejsningsområde. De geologiske bevaringsværdier skal naturligvis ses i en større sammenhæng, mens udpegningerne omvendt også må være vejledende. Dermed er de faktiske forhold på netop dette projektareal i min optik netop årsag til, at der her kan dispenseres fra skovrejsning uønsket. I forhold til dette argument vil jeg igen også påpege det ulogiske i udpegningen skovrejsning ønsket 150 meter nord for min matrikel. Hvis ikke den udpegning også strider mod hensynet til det geologisk bevaringsværdige forekommer det mig ulogisk. Særligt fordi udpegningen her netop vil skjule ådalen der løber ned til Stubbergård Sø; i mine øjne et geologisk bevaringsværdigt landskabstræk. Figur 4 Projektarealet indtegnet på 'hillshade-kort' med antydning af kommuneplanens skovrejsningsudpegning. (Kilde:

5 --Sikre at oldtidsvejens forløb er synlig i landskabet og at ind- og udsyn mellem gravhøjene ikke sløres ved tilplantning med skov Nærmeste gravhøj findes cirka 700 meter fra projektarealets sydkant og er beliggende på vestsiden af Nautrupvej, hvor der er neutral skovrejsningsudpegning, og denne gravhøj er ikke synlig fra ejendommen. Faktisk er ingen gravhøje synlige. At argumentere med at tilplantning vil sløre ind- og udsyn mellem gravhøje, som ikke kan ses er ikke logisk. Det er svært at se hvordan det kan være et argument mod at dispensere fra skovrejsning uønsket. Af kortet ses de nærmeste gravhøje (bilag 3 i afslaget fra kommunen viser samme billede). Figur 5 Gravhøje i området omkring Nautrupvej markeret med rød prik samt indtegnet afstand til nærmeste. Derudover skovrejsningsudpegninger (gul skovrejsning uønsket og grøn skovrejsning ønsket) og udpegede kulturarvsarealet (sort omrids og brunlig skravering) (kilde: Atter må jeg også henvise til det ulogiske i udpegningen af skovrejsning ønsket nord for min matrikel. Det er ikke forståeligt at forholdene der, er anderledes end hos mig (ifølge kommunens kort omfattes også det område af udpegningen som værdifuldt kulturmiljø). Hvis mit projekt vil sløre en udsigt som ganske vist ikke findes mellem fortidsminder, så gør det andet areal vel også, hvormed jeg snarere ser et argument for at give mit projekt dispensation fremfor afslag. --Såfremt der måtte opstå spørgsmål ved behandling af klagen er jeg altid parat til at medvirke. Med venlig hilsen

6 Steffen Vestergaard