Energiløsninger tilpasset brugernes hverdagspraksis

Transkript

1 Energiløsninger tilpasset brugernes hverdagspraksis Toke Haunstrup Christensen Statens Byggeforskningsinstitut Aalborg Universitet Green Cities / Smarte byer teknologi og mennesker, 23. oktober 2014

2 Hvorfor fokus på husholdninger? Klimaændringer Peak oil (?) Nye udfordringer for elsystemet Udbygning med vedvarende energi Fluktuerende vedvarende energi Husholdningerne tilskrives nye roller Energibesparelser Fleksibelt elforbrug (demand-side management) Mikro-produktion ( prosumers )

3 Dagens oplæg Hvordan kan vi forstå koblingen mellem folks hverdagspraksisser og energiforbrug? Eksempler på smarte løsninger Elbilen og dynamiske net-tariffer som en del af løsningen? Feedback til husholdninger om energiforbrug Ændringer af praksis gennem eksperimenter og social interaktion?

4 Energiforbrug som del af sociale praksisser

5 Energiforbrug og hverdagsliv Energiforbruget som en integreret del af vores hverdagsliv Forbruget er vævet ind i hverdagslivet og de aktiviteter, som er afgørende for livskvalitet og forestillingerne om det gode liv. Forbruget er derfor vanskeligt at udskille som noget, der kan reduceres, uden at mindske livskvaliteten. Inge Røpke (1999) min oversættelse

6 Sociale praksisser Elforbruget er et element af udførelsen af sociale praksisser Sociale praksisser er folks sayings and doings A practice... is a routinized type of behaviour which consists of several elements, interconnected to one another: forms of bodily activities, forms of mental activities, things and their use, a background knowledge in the form of understanding, know-how, states of emotion and motivational knowledge. A. Reckwitz (2002): Toward a Theory of Social Practices

7 Eksempler på hverdagspraksisser

8 Elementer som indgår i praksisser Know-how og kropsliggjorte vaner Teknologi / infrastruktur Engagement / teleo-affektive strukturer Praksisser knyttet til komfort Institutionaliseret viden og eksplicitte regler

9 Mainstream smart grid / smart city Nye teknologier ofte med fokus på automatisering Ensidigt fokus på økonomiske besparelser som incitament I et vist omfang information men typisk om individuelle fordele ved at deltage og fokus på det tekniske

10 Eksempel #1: Elbil + Dynamisk Nettarif

11 Erfaringer fra IHSMAG-projektet Bidrage med viden om, hvordan integrerede smart gridløsninger for husholdninger kan udvikles

12 Elbil og dynamisk nettarfi Projekt Dynamisk nettarif Dynamisk Nettarif + spotpris Projekt Test En Elbil I alt 18 husholdninger deltog i begge. 8 husholdninger udvalgt til interview udvalgt med henblik på at sikre variation mht. køn, alder, uddannelse og indkomst

13 Flere ture? Hyppigere ture med elbilen Bilens mekaniske design - egnet til kort og impulsive ture. Elementer af leg (sandsynligvis relateret til bilens nyhedsværdi og at der er tale om en test-periode) Fremstår som billigere at bruge end traditionelle biler Erstatter gang- og cykelture med bilture? Jamen vi kan godt finde på at køre en lille ekstra aftentur. Det har vi da gjort. For lige at komme ud og se hvor langt kan vi nu køre på batteriet.( ) altså kilometerne til de små ture, vil nok hænge lidt løsere hvis man har sådan én, fordi den er billigere at køre i og så kan man nemmere lige snuppe en tur. ( ) altså som sagt vi kan finde på at køre en aftentur ekstra og køre ned og få en is på stranden. (Kvinde, 61 år)

14 Øget bevidsthed om kørsel? Opmærksomhed om afstande og køremønstre Begrænset batterikapacitet 180 km/ladning maksimalt Alle interviewpersoner forsøger at køre så økonomisk som muligt (eksperimenterer med dette) Mere planlægning og koordinering af ture (fx samle ture) Så nu tænker man: Hvor ringer du fra? Jeg ringer fra Aabenraa. Okay hvad har jeg i Aabenraa? Jamen jeg har noget i Aabenraa på onsdag. ( ) Og det har jo noget med planlægning ( ). Jeg er blevet bedre og bedre til at cluster [samle] mine besøg i områder. Og det er jo for så vidt godt, uanset om man så kører el-bil eller ej (griner). (Mand, 36 år) Jeg er i hvert fald blevet mere bevidst om, hvor kører jeg egentlig hen og jeg er blevet noget overrasket,faktisk, over hvor meget man kører. For det bliver du jo rigtig gjort opmærksom på med en elbil i og med at den kun kan kører 100 km (Kvinde, 61 år)

15 Fleksibelt forbrug Opladning af elbilens batteri Både manuel og automatisk opladning blev testet Deltagerne udviklede rutiner omkring at starte opladning sent på aftenen men var også glade for automatisk opladning Også ændringer i forhold til andre forbrugsområder (praksisser) Især tøjvask og opvaskemaskine (fx nye rutiner om morgenen) Det økonomiske incitament spiller formodentlig en begrænset rolle Præsentationen/italesættelsen af projektet og deltagernes rolle synes vigtigere Spill-over effekter i relation to elbilen? Og jeg har længe været i gang med at ændre lidt [flytte elforbruget] for jeg ved at det er fremtiden. Det vil være fremtiden. (Kvinde, 32 år)

16 Eksempel #2: Feedback om energiforbrug

17 Energi-feedback Meget fokus på smart meters og øget information til husholdninger om energiforbruget Mange elselskaber tilbyder allerede løsninger på nettet Mange pilot- og demonstrationsforsøg (også i Danmark) Grundantagelse: Øget viden medfører ændret adfærd = lavere energiforbrug Holder det i praksis?

18 Begrænset effekt Danske og internationale studier antyder begrænset potentiale dog med undtagelser There is an expectation that AMI [Advanced Metering Infrastructure = smart meters ] will lead to reductions in both the demand and the cost to serve customers through improved communication, but little evidence exists to show overall demand reduction Sarah Darby (2010)

19 Hvad virker (bedst)? In-home displays snarere end adgang til data via internettet (og apps) Apparat-specifikke data om energiforbruget Indbydende og intuitivt design (brugergrænseflade) Real-time data (understøtter bl.a. eksperimenter med energiforbruget) Integrere initiativer i sociale netværk / social interaktion community-baserede løsninger?! Grundlæggende pointe: Information alene gør det ikke!!!

20 Ændring af praksis gennem læring støttet af eksperimenter og social interaktion

21 Hvordan bringes praksisser op til overvejelse? Richard Wilk (2009): The Edge of Agency. In E. Shove et al. (eds.): Time, Consumption and Everyday Life.

22 Eksperimenter og læring Læring finder sted gennem konkrete eksperimenter og refleksion over erfaringer fra disse (David A. Kolbs experiential learning model) Læring er grundlæggende socialt og forankret i interaktionen med andre (Lave & Wengers situated learning / praksisfællesskaber) Kan disse indsigter kombineres med praksisteori og inspirere udviklingen af smart grid-løsninger for husholdninger?

23 Kombinere de tre perspektiver? Social interaction / praksisfællesskaber

24 Omsat til praksis Løsninger, som understøtter eksperimenter, fx Real-time oplysninger om elforbrug Oplysninger om enkeltapparaters elforbrug Oplysninger skal være lettilgængelige/synlige (og dermed presente for brugeren) fx in-home displays Løsninger, som understøtter læring gennem social interaktion, fx Sociale medier der understøtter udveksling af erfaringer og viden inden for et fællesskab Forankring i lokale fællesskaber Netværk af aktører på lokalt/kommunalt plan

25 Er smart cities for meget top-down? Teknologi og system i fokus men hvor blev borgerne af?

26 Sammenlign med initiativer nedefra

27 Tak!