Bilag 1 Oversigt over anbefalinger fra Kommunernes Revision i forbindelse med analyse af kommunens plejecentre

Transkript

1 Bilag 1 Oversigt over anbefalinger fra Kommunernes Revision i forbindelse med analyse af kommunens plejecentre 1

2 Bilag 1: Oversigt over anbefalinger fra Kommunernes Revision i forbindelse med analyse af kommunens plejecentre I de følgende tabeller ses Kommunernes Revisions anbefalinger for at opnå: 1: En harmonisering af serviceniveauet på kommunens plejecentre. 2: At realisere potentialet for effektiviseringsgevinster på flere fronter. Formål: Dokumentet skal fungere som et arbejds- og oversigtsdokument for de kommende områdeledere Overordnede anbefalinger Generelt Den nuværende tildeling af økonomiske midler til håndtering af pleje- og omsorgsopgaverne på kommunens plejecentre er baseret på antallet af borgere ( hoveder ) og tager således ikke højde for den aktuelle plejetyngde på tværs af centrene. Den nuværende variation i plejetyngden på tværs af centrene betyder derfor i realiteten, at der er stor forskel på centrenes økonomiske råderum, ligesom personalenormeringen og eventuelle behov for specialisering ikke er optimal. Anbefalinger Gennemføres Deadline At visitationer og revisitationer fremadrettet sker på basis af tilbagevendende funktionsvurderinger med udgangspunkt i ensartede metoder, så den enkelte borger modtager det bedst mulige plejetilbud i henhold til kommunens kvalitetsstandarder på pleje- og omsorgsområdet. Ja Nej At funktionsvurderinger fremadrettet også anvendes til fordeling af personale- og økonomiressourcer på kommunens plejecentre generelt, herunder mere specifikt i fordelingen af personaleressourcer hen over døgnet dag, aften og nat. Pointen med sidstnævnte er, at desto højere gennemsnitlig plejetyngde det enkelte plejecenter har, jo større er behovet for en mere ensartet bemanding om dagen og aftenen. 2

3 Anbefalinger om organisering og planlægning på plejecentret Generelt En velfungerende daglig organisering og planlægning af opgaverne på plejecentrene er afgørende for, at driften er hensigtsmæssig og effektiv. Anbefalinger Gennemføres Deadline Ja Nej Plejecentrene i forhold til organisering og planlægning af arbejdet sætter fokus på i højere grad at lægge ansvar, kompetencer og selvbestemmelse over til medarbejderne på plejecentrene, da det kan medvirke til at give større tilfredshed, arbejdsglæde og ansvarlighed blandt medarbejderne, og efter medarbejderens udsagn en mere spændende arbejdsdag. Øget selvbestemmelse og ansvar til medarbejdere forudsætter stadig en faglig og synlig ledelse samt klare rammer og værdier for, hvilke roller og ansvar den selvstyrende gruppe har, samt for hvordan den selvstyrende gruppe skal arbejde. På nogle plejecentre vil øget ansvar, kompetencer og selvbestemmelse til medarbejderne indebære en kulturændring, som det tager tid at implementere. Plejecentrene arbejder bevidst med at styrke samarbejdet mellem afdelingerne på tværs af plejecentrene i form af systematisk videnudveksling og udveksling af medarbejdere ved sygdom således, at hvis der er et højt sygefravær på én afdeling skal de øvrige afdelinger på plejecentret blive bedre til at låne faste medarbejdere ud til hinanden, så belastningen fordeles på alle afdelinger. Dette vil også være med til at styrke samarbejdet og skabe en fælles kultur på plejecentret. Kommunen sikrer, at der ikke er teknologiske flaskehalse på plejecentrene i forbindelse med implementeringen af omsorgsystemet. Kommunen skal sikre, at medarbejderne får undervisning i omsorgssystemet således, at de besidder de kompetencer der skal til, og plejecentrene tildeles tilstrækkelig med pc ere. Ældreområdet udarbejder en huskeliste og en række fælles principper med overskriften God planlægning på plejecentrene, hvor man fastsætter fælles rammer for ressourceanvendelse, herunder anvendelse af vikarer, afspadsering, bemanding m.v. Kommunen beslutter, om der i højere grad skal være fælles retningslinjer for plejecentrenes bemanding i weekender og om aftenen, og dermed et mere ensartet serviceniveau i løbet af ugen og på tværs af plejecentrene. Ældreområdet sætter fokus på vikarforbruget, herunder overvejer om der skal etableres et internt vikarbureau eller en fælles vikarliste for alle plejecentrene og hjemmeplejen i kommunen. 3

4 Anbefaling om administrative opgaver, økonomi- og ressourcestyring Generelt Det er KR s overordnede anbefaling, at Faaborg-Midtfyn Kommune sætter fokus på, hvordan plejecentrenes administrative opgaver håndteres, herunder hvordan det sikres, at plejecentrene har den administrative bistand og kompetencer til forståelse for økonomi- og ressourcestyringen sådan, at området ikke udgør en risiko for plejecentrene. Anbefalinger Gennemføres Deadline Ja Nej Plejecenterlederne efter behov får udviklet deres kompetencer i brugen af økonomi- og ressourcestyrings værktøjerne, primært økonomisystemet, for eksempel i form af undervisning eller sparring fra økonomistaben. Kommunen sikrer, at plejecentrene har mulighed for at trække på administrative kompetencer, hvis deres administrative medarbejder er fraværende pga. sygdom, barsel ect. Dette kan evt. gøres ved, at de administrative medarbejdere vikarierer for hinanden i kortere perioder. Plejecentrene etablerer et formelt samarbejde mellem de administrative medarbejdere, således at de har et fagligt netværk, hvor de kan dele erfaringer og viden samt i fællesskab udvikle mere hensigtsmæssig servicering af plejecentrene. Kommunen beslutter, om de administrative medarbejdere skal samles i et større team i tilknytning til en plejecenterstruktur med to-tre områder. Ved at samle de administrative medarbejdere etableres et bedre udgangspunkt for en fleksibel servicering af plejecentrene, samt muligheden for at effektivisere arbejdsgangene. For at styrke mulighederne for en effektiv økonomi- og ressourcestyring i forbindelse med den løbende planlægning anbefaler KR endvidere, at kommunen for eksempel under overskriften God planlægning udarbejder fælles retningslinjer for plejecentrenes ressourceanvendelse, herunder anvendelse af eksterne vikarer, afspadsering og ansættelsesforhold. Begrænse udbetalingerne af tillæg/overarbejde og i stedet sikre, at der foregår en løbende afspadsering. Afspadsering kan med fordel ligge fast i rulleplanen. Fastsætte fælles retningslinjer for brug af vikarer, herunder hvornår og hvem der indkalder vikarer på plejecentrene. Kommunen bør, hvis muligt, indgå en samlet aftale med eksterne vikarbureauer omkring vikardækning således, at vikarbehovet dækkes af faste aftaler. 4

5 Fremme samarbejde på tværs af afdelinger på det enkelte plejecenter, da det vil øge mulighederne for at planlægge med flere faste medarbejdere og samtidig minimere antallet af vikarer, som ikke fuldt ud kan indgå i den daglige drift. Ansætte og bruge medarbejdere med skiftende vagter. Det giver større fleksibilitet i planlægningen. Herunder i højere grad at gøre brug af flyvere, hvor nogle medarbejder arbejder på flere afdelinger på plejecentret. Dette øger fleksibiliteten i planlægningen. Overveje om der skal etableres et internt vikarbureau eller en fælles vikarliste for alle plejecentrene og hjemmeplejen i kommunen for at effektivisere brugen af vikarer og reducere udgifterne til vikardækninger hos private vikarbureauer. 5

6 Anbefalinger om plejecentres tilrettelæggelse af omsorg og plejen til beboerne Generelt Det er overordnet KR's anbefaling, at plejecentrene i tilrettelæggelsen af plejen og omsorgen til beboerne sætter fokus på i højere grad at lægge ansvar, kompetencer og selvbestemmelse over til medarbejderne på plejecentrene, da det giver større tilfredshed, arbejdsglæde og ansvarlighed blandt medarbejderne og efter medarbejdernes udsagn en mere spændende arbejdsdag. Anbefalinger Gennemføres Deadline Ja Nej Det er væsentligt, at der er direkte ledelse på hvert enkelt plejecenter, som sætter de overordnede rammer og værdier for medarbejdergrupperne. Et øget ansvar i medarbejdergrupper må ikke erstatte behovet for faglig og synlig ledelse. Faaborg-Midtfyn Kommune sikrer, at plejekulturen på alle plejecentre har fokus på trivsel, fleksibilitet og livskvalitet for den enkelte beboer og tilskynder til at øge samværet mellem beboere og medarbejdere. Pleje og omsorg bør således fokusere på beboernes individuelle behov og dermed i mindre grad på den traditionelle institutionstankegang med ro, renlighed og regelmæssighed. Faaborg-Midtfyn Kommune i forbindelse med udarbejdelsen af fælles funktionsbeskrivelser for plejecenterlederne, plejepersonalet, administrative medarbejdere og kontaktpersoner m.fl. udarbejder funktionsbeskrivelser, der overordnet fastsætter rammerne og værdierne for de en gruppernes måde at arbejde på således, at der er klarhed om rolle og ansvarsfordelingen mellem medarbejdergruppen og ledelsen på plejecentret. Kommunens informationsmateriale bør synliggøre de forskellige boligtyper og indholdsmæssige forskelle, der er mellem plejecentrene sådan, at det er muligt for kommende beboere og pårørende at danne sig et billede af, hvilket plejecenter der passer bedst til borgeren. 6

7 Anbefalinger om samarbejde, videndeling og kommunikation Generelt Det er KR s overordnede anbefaling, at Faaborg-Midtfyn Kommune sætter fokus på samarbejdet mellem plejecentrene, fagsekretariatet og stabene, herunder på at styrke samarbejdet om økonomi- og ressourcestyringen. Anbefalinger Gennemføres Deadline Ja Nej Det afklares mere konkret, hvilken rolle og hvilket ansvar fagsekretariatet skal have som støttefunktion og faglig sparringspartner for plejecenterlederne, herunder til økonomi- og ressourcestyringen. Fagsekretariatet i højere grad bør have en ledende og koordinerende rolle i forhold til økonomi- og ressourcestyringen. Eksempelvis ved at udarbejde fælles rammer for den Gode planlægning for plejecentrenes ressourceanvendelse, herunder anvendelse af eksterne vikarer, afspadsering og ansættelsesforhold. Det præciseres og klargøres for plejecenterlederne, hvilken rolle og ansvar stabene har i forhold til økonomistyringen, personalesager og øvrige administrative opgaver, herunder at det sikres at plejecenterlederne er bekendt med, hvem der er deres kontaktpersoner i stabene. Faaborg-Midtfyn Kommune etablerer en fælles samarbejdsaftale for alle plejecentre, der konkret beskriver rolle- og ansvarsfordeling mellem sygeplejerskerne og plejecentrene i forhold til hvilke opgaver, der skal løses af sygeplejersker, og hvilke opgaver plejecentrene selv skal varetage. Den fælles samarbejdsaftale skal sikre, at der etableres fælles og ens standarder for den service, som sygeplejerskerne giver plejecentrene. Den enkelte leders særlige kompetence anvendes på tværs af ledergruppen. 7

8 Anbefalinger til demensområdet Generelt Anbefalinger Gennemføres Deadline Ja Nej Kommunen skal fortsætte med at fastlægge demenskoordinatorernes funktioner og opgaver. Demenskoordinatorerne bør i højere grad varetage undervisning af plejecentrenes medarbejdere og fast deltage i møder med ledere og medarbejdere for at sikre en systematisk videnudveksling om demens. Kommunen bør sikre, at medarbejdere får efteruddannelse og viden om demens, særligt fordi en stadig større del af beboerne på plejecentrene har en grad af demens. For at underbygge medarbejdernes viden om demens bør plejecentrene i højere grad sikre en systematisk videndeling på tværs af plejecentrets afdelinger. Medarbejderne fra demensafsnittet kunne således have en rådgivningsfunktion til de øvrige medarbejdere på plejecentret, ligesom plejecentrene i højere grad kunne udnytte møder som forum til videndeling omkring demens. Plejecentrene bør etablere en funktion som superbrugere på de almindelige afsnit i forhold til demens, der kan fungere som ressourceperson på afdelingen. Kommunen bør tilstræbe et ensartet serviceniveau og fælles standarder for normeringen på demenspladser på kommunes plejecentre. Kommunen bør således afgøre, om Tømmergården fortsat skal have en højere normering end de øvrige plejecentres demensenheder. Der bør oprettes en særlig afdeling på et plejecenter for beboere med Frontallapsdemens. På de nuværende plejecentre bor beboerne med Frontallapsdemens i samme afsnit som de øvrige demente beboere. Baggrunden for forslaget er, at beboerne med Frontallapsdemens ofte er til gene for de øvrige beboere på afdelingen, at de stiller større krav til plejen end øvrige beboergrupper på plejecentrene, samt at de fylder meget mentalt og ressourcemæssigt for plejepersonalet. Et demensplejecenter med en særlig afdeling for Frontallapsdemens med de rette fysiske rammer og faglige kompetencer kan sikre et unikt tilbud til denne gruppe af demente borgere. Et plejecenter med et særligt afsnit for beboere med Frontallapsdemens vil forudsætte at rammerne for afsnittet er fastlagte. Dette indebærer bl.a., at: 8

9 - Alle beboere, der visiteres til afsnittet har diagnosen Frontallapsdemens. Dette medfører, at der til tider vil være tomme pladser på afdelingen - Kommunen bryder med praksis om at kunne tilbyde borgerne en bolig på et plejecenter tæt på beboerens lokalområde - Medarbejderne har særlig uddannelse og kompetence til at arbejde med denne særlige beboergruppe. Det kan fremhæves, at kommunen ikke kun skal fokusere på de Frontallapsdemente borgere som en særlig målgruppe. Der er flere andre målgrupper, som ligeledes efterspørger særlige behov og som ikke pt. har særligt fokus. Kommunen bør derfor fastsætte en fælles strategi for, hvordan og i hvilket omfang, der skal udvikles specialtilbud til de borgere, som efterspørger særlige kompetencer og tilbud. Dette forudsætter, at kommunen skal tage stilling til, hvorvidt plejecentrene skal bygges op omkring forskellige specialenheder, eller om den organisatoriske plan for området skal styres af ønsker om lokalforankring og fastholdelse af beboerne i deres gamle nærområder. 9

10 Anbefalinger om aflastningspladser Generelt Anbefalinger Gennemføres Deadline Ja Nej Kommunen definerer en fælles strategi og målsætninger for aflastningsområdet, der synliggør, hvilke plejefunktioner aflastningspladserne skal anvendes til. Strategien og målsætningerne for kommunens aflastningspladser samles i en fælles informationspjece for plejecentrene til borgerne, der beskriver kommunens tilbud i forhold til aflastningspladser. Aflastningspladserne indrettes som enestuer således, at såvel beboerne på aflastningspladserne som de øvrige beboere sikres den fornødne ro og privatliv. Aflastningspladserne indrettes med lift, så medarbejderne sikres så gode arbejdsforhold som muligt. Der er ens og fælles visitationskriterier for aflastningspladserne på tværs af plejecentrene. Faaborg-Midtfyn Kommune overvejer at skabe sammenhæng mellem kommunens forpligtigelse i forhold til genoptræning og rehabilitering og aflastningspladserne. Kommunens aflastningspladser bør samles på færre plejecentre, hvor der samtidig tilknyttes medarbejdere med særlige kompetencer og interesse for disse beboere. En samling af aflastningspladserne vil muliggøre en høj faglig kompetence og en målrettet pleje, og samtidig vil det være lettere at sikre hensigtsmæssige samarbejdsrelationer med visitation, sygeplejerskerne og ergo- og fysioterapeuterne. Dette forudsætter, at kommunen tager stilling til, hvorvidt plejecentrene skal bygges op omkring forskellige specialenheder, eller om den organisatoriske plan for området skal styres af ønsker om lokalforankring og fastholdelse af beboerne i deres gamle nærområder. 10

11 Anbefalinger vedrørende funktionsvurdering Generelt Anbefalinger Gennemføres Deadline Ja Nej Foretager funktionsvurderinger af beboerne ved indflytning, væsentlige og langvarige ændringer i beboernes tilstand og generelt foretager én revisitation årligt. Ved visitation til plejebolig på f.eks. plejecentret Egebo tager højde for den relativt høje andel af kategori 1 borgere, der er på dette center. Udarbejder klare visitationskriterier for borgere med behov for aflastningsplads og sikrer, at kommunens visitatorer foretager entydige, ensartede og pålidelige funktionsvurderinger på tværs af plejecentrene. Sikrer en dialog mellem visitator og kontaktperson på plejecentret i forbindelse med visitationen og funktionsvurderingen, således at visitator foretager funktionsvurdering på et så detaljeret informationsgrundlag som muligt. Beslutter om beboere på funktionsniveau 1 og 2 generelt skal tilbydes en bolig på et plejecenter og herunder vurderer, om det ud fra et økonomisk og plejemæssigt perspektiv vil være mere effektivt, at hjemmeplejen hjælper borgere med funktionsniveau 1 og 2 i eget hjem. I visitationen til en plejebolig bør opmærksomheden rettes på tyngden af den nye beboer, sammenholdt med den totale tyngde på plejecentret og specifikt i den afdeling, hvor beboeren skal bo, således at tyngden fordeles mellem plejecentrene og mellem de enkelte afdelinger. Overvejer en sammenhæng mellem kommunes forpligtigelse i forhold til genoptræning og rehabilitering og aflastningspladserne. Definerer en fælles strategi og målsætning for psykiatriske beboere på kommunens plejecentre. For at opnå en målrettet og specialiseret indsats vil det være hensigtsmæssigt, at kommunens psykiatriske pladser på plejehjemmene samles, og at der samtidig tilknyttes medarbejdere med særlige kompetencer og interesse for disse beboere. En samling af psykiatriske pladser vil muliggøre en høj faglig 11

12 kompetence og en målrettet pleje og omsorg, og samtidig vil det være lettere at sikre hensigtsmæssige samarbejdsrelationer med visitation, sygeplejerskerne og ergo- og fysioterapeuterne. Dette forudsætter, at kommunen tager stilling til, hvorvidt plejecentrene skal bygges op omkring forskellige specialenheder, eller om den organisatoriske plan for området skal styres af ønsker om lokalforankring og fastholdelse af beboerne i deres gamle nærområder. 12

13 Anbefalinger på basis af omkostningsopgørelsen Generelt Anbefalinger Gennemføres Deadline Ja Nej Sætter særlig fokus på omfanget af de enkelte plejecentres serviceydelser, som ikke umiddelbart kan henføres til pleje og omsorg for de enkelte beboere. Dermed skabes et bedre og mere detaljeret grundlag for omkostningsberegningerne af plejecentrenes omsorgs- og serviceydelser. Anvender plejetyngdemålinger til den fremtidige styring og fordeling af personale- og økonomiressourcer på kommunens plejecentre. Implementerer et ledelsesmæssigt styringsværktøj til brug for den løbende budgetopfølgning. Styringsværktøjet kan blandt andet afspejle ændringer/udvikling i beboernes plejebehov, således at antallet af beboere med funktionsniveau 1-4 synliggøres, og budgettet tilpasses de faktiske forhold. 13

14 Bilag 2 Økonomi i forbindelse med omstrukturering af ældreplejen 14

15 Bilag 2: Samlet økonomi ny ældrepleje struktur Ny gennemsnitsløn i 2008 niveau: 322,011 SAMLET ØKONOMI Ny struktur og ressourcetildeling gl. Fagsekretariat Lederløn plejecentre Lederløn plejedistrikter I alt ledelse BILAG 2 gns årlig reduktion Budget nuværende ledelse: Plejecentre Plejedistrikter I alt Ledelse ny struktur Områdechefer og sektionsledere plejec Områdechefer plejedist I alt Spillerum til tilpasning ny ledelsesstrukter o.l

16 Plejecenter Vest gl. Sektionsledere Admin. medarbejdere I alt ledelse og administration Åløkkeparken gl. fagpers sektionsledere vikarer i alt løn ,2% øvrig drift total løn omregnet i personaleenheder 42,2 44,1 43,0 42,5 42,1 index 100,0 104,5 101,9 100,7 99,8 Steensvang gl. fagpers sektionsledere vikarer i alt løn ,1% øvrig drift total løn omregnet i personaleenheder 27,6 28,9 27,9 27,3 26,7 index 100,0 104,7 101,1 98,9 96,7 Præstekærgård gl. fagpers sektionsledere vikarer i alt løn ,0% øvrig drift total løn omregnet i personaleenheder 24,9 25,1 24,6 24,4 24,2 index 100,0 100,8 98,8 98,0 97,2 16

17 Lykkevalg gl. fagpers sektionsledere vikarer i alt løn ,1% øvrig drift total løn omregnet i personaleenheder 23,1 23,5 23,0 22,7 22,5 index 100,0 101,7 99,6 98,3 97,4 Prices Have gl. fagpers sektionsledere vikarer i alt løn ,9% øvrig drift total løn omregnet i personaleenheder 46,8 44,1 42,8 42,0 41,0 index 100,0 94,2 91,5 89,7 87,6 Lysbjergparken gl. fagpers sektionsledere vikarer i alt løn ,5% øvrig drift total løn omregnet i personaleenheder 26,4 25,0 24,3 24,0 23,6 index 100,0 94,7 92,0 90,9 89,4 17

18 gl. Plejecenter Øst Sektionsledere Admin. medarbejdere I alt ledelse og administration Humlehaven gl. fagpers sektionsledere vikarer i alt løn ,2% øvrig drift total løn omregnet i personaleenheder 23,0 25,5 24,6 24,0 23,4 index ,9 107,0 104,3 101,7 Åhaven gl. fagpers sektionsledere vikarer i alt løn ,0% øvrig drift total løn omregnet i personaleenheder 35,0 36,6 35,6 35,3 35,1 index 100,0 104,6 101,7 100,9 100,3 Tingager gl. fagpers sektionsledere vikarer i alt løn ,5% øvrig drift total løn omregnet i personaleenheder 47,8 52,3 50,3 48,9 47,6 index 100,0 109,4 105,2 102,3 99,6 18

19 Bakkegården gl. fagpers sektionsledere vikarer i alt løn ,6% øvrig drift total løn omregnet i personaleenheder 23,8 25,7 24,9 24,5 24,2 index 100,0 108,0 104,6 102,9 101,7 Egebo gl. fagpers sektionsledere vikarer i alt løn ,0% øvrig drift total løn omregnet i personaleenheder 15,1 15,6 15,2 15,1 15,0 index 100,0 103,3 100,7 100,0 99,3 Nørrevænget gl. fagpers sektionsledere vikarer i alt løn ,7% øvrig drift total løn omregnet i personaleenheder 47,7 44,7 43,4 42,8 41,9 index 100,0 93,7 91,0 89,7 87,8 19

20 I alt løn alle centre: gl. Fagpersonale Vikarer Sektionsledere Total ,6% Lønsum indekseret 100,0 102,0 99,0 97,4 95,8 Budget: Fagpersonale Kompensation ny gensløn Besparelse Vikarer Kompens. gensløn Besparelse Total "Overskud" løn Bemærkninger: I kolonnen "gl. 2008" er kompensationen på ca. 2,9 mio. for ny gennemsnitsløn ikke medtaget. Beløbet er medtaget under "ny struktur og ressourcetildeling" og indgår som del af fagpersonale og vikarer. 20

21 Sektionsledere plejecentre Åløkkeparken 450 Steensvang 400 Præstekærgård 350 Lykkevalg 350 Prices Have 425 Lysbjergparken 350 Humlehaven 350 Åhaven 425 Tingager 475 Bakkegården 350 Egebo 300 Nørrevænget

22 Bilag 3 Gennemgang af forskelligartede tilbud til demente 22

23 Bilag 3: Gennemgang af forskelligartede tilbud til demente: 1. Botilbud til demente borgere i fysisk skærmede enheder 2. Botilbud til demente borgere i somatiske enheder 3. Specielle skærmede botilbud til borgere med frontallapsdemens Ad. 1 Formålet med fysisk skærmede enheder: At skærme dørsøgende demente At skærme andre borgere i forhold til ud-adreagerende demente At skærme demente med manglende orienteringssans At skabe tryghed og yde den nødvendige omsorg At øge de dementes livskvalitet Der anbefales følgende rammer for skærmede enheder Fysisk Boenheder i stueplan bestående af 7-10 lejligheder (optimalt 8) med et fælles boligareal. Det er en fordel med to enheder placeret ved siden af hinanden, idet det giver større fleksibilitet i forhold til oprettelse af homogene grupper med samme interesser og behov. Det giver ligeledes bedre mulighed for faglig sparring og udvikling. Derudover: lukket udenomsareal gerne med en sansehave Elektronisk overvågning, f.eks. GPS eller chips i sko. Faglige kompetencer Sundhedsfaglig uddannelse eller pædagog. Demenskursus 1, 2 og 3. Personlige kompetencer Tålmodighed Kreativitet Initiativrig/igangsætter Lyst og interesse for specialet Rummelighed Følgende plejecentre er velegnede til oprettelse/fortsættelse af skærmede enheder: Nørrvænget, Åhaven, Tingager og Bakkegården. 23

24 Hvis behovet for skærmede enheder ikke kan dækkes i de nuværende enheder, er følgende plejecentre velegnede til skærmede enheder: Lysbjergparken, Prices Have Centret, Lykkevalg og Åløkkeparken. Det vil dog kræve få ændringer af udenomsarealerne. Ad. 2 På nuværende tidspunkt er der demente borgere på alle 12 plejecentre i kommunen. Fagligt vurderes det, at nogle demente borgere kan inkluderes i somatiske afdelinger med leve- bomiljøer uden problemer. Der er her tale om demente borgere, hvor behovet for hjælp og støtte er anderledes end for fysisk plejekrævende beboere. Formål med et botilbud til demente borgere i en somatisk enhed: At skabe overskuelighed At skabe tryghed og yde den nødvendige omsorg At skabe rammer for de grænsesøgende At øge de dementes livskvalitet Der anbefales følgende rammer for demente borgere i somatiske enheder. Fysisk Boenheder i stueplan bestående af 7-10 lejligheder (optimalt 8) med et fælles boligareal. Det er en fordel med to enheder placeret ved siden af hinanden, idet det giver større fleksibilitet i forhold til oprettelse af homogene grupper med samme interesser og behov. Det giver ligeledes bedre mulighed for faglig sparring og udvikling. Faglige kompetencer Sundhedsfaglig uddannelse eller pædagog. Demenskursus 1, 2 og 3. Personlige kompetencer Tålmodighed Kreativitet Initiativrig/igangsætter Lyst og interesse for specialet Rummelighed Følgende plejecentre er velegnede til oprettelse/fortsættelse af boenheder for demente borgere i somatiske afdelinger: Nørrvænget, Lysbjergparken, Prices Have Centret, Stensvang og Åløkkeparken. 24

25 Ad. 3 Borgere med en frontallapsdemens er svære at rumme i almindeligt regi, da deres adfærd og psykiske problemstillinger er meget komplekse og svære at håndtere. Det er yderst væsentligt for borgernes hverdag, at der er personale til stede hele tiden, der kan indfri 1:1 relationer. Personalet skal kunne beskytte og hjælpe hinanden i pressede situationer og være i stand til at reflektere over egen praksis, så der opstår mindst mulige konflikter i dagligdagen. Disse forudsætninger tilgodeses bedst i skærmede enheder for borgere med en frontallapsdemens. Formål med skærmede enheder for borgere med frontallapsdemens: At skærme andre beboere for en uhæmmet og asocial adfærd At skærme de demente i forhold til andre beboere At give den nødvendige omsorg At skabe overskuelighed, kontinuitet og enkelthed At øge de dementes livskvalitet Der anbefales følgende rammer for skærmede enheder Faglige kompetencer Sundhedsfaglig uddannelse eller pædagog. Demenskursus 1, 2 og 3. Personlige kompetencer Styrende og strukturerende Vedholdende Opdragende (vikariere for frontallappen) Rummelig Tålmodighed Kreativitet Initiativrig/igangsætter Lyst og interesse for specialet jernhånd i en fløjlshandske 25

26 Bilag 4 Kvalitetsstandarden 26

27 Bilag 4: Kvalitetsstandarden Lovgrundlag Bekendtgørelse af lov om almene boliger m.v. nr. 341, af 13. april 2007 Lov om social service Definitionen på en døgnbemandet plejebolig Døgnbemandede plejeboliger er ældre- og handicapvenlige boliger, hvortil der er knyttet omsorgs- og servicefunktioner. Formål At understøtte borgerne i at bevare deres livskvalitet og værdighed. Målgruppe Borgere med varigt, svært nedsat fysisk og/eller psykisk og social funktionsevne. Funktionsevnen skal være nedsat i en sådan grad, at der er behov for personlig pleje og eller omsorg de fleste af døgnets timer. Funktionsniveau 3-4 (Fælles Sprog II). Borgere med behov for et beskyttet miljø, som ikke kan tilgodeses i den nuværende bolig. Visitationsret Visitationsudvalget. Udvalget består af: en visitator, en administrativ medarbejder og sekretariatslederen, der holder visitationsmøde en gang ugentlig. Ansøgning Alle kan rette henvendelse til Visitatorkontoret, Graabjergvej 3 A, 5856 Ryslinge. Tlf Visitationsprocedure Borgeren skal acceptere henvendelsen Visitator udarbejder helhedsvurdering og ansøgning til plejebolig i samarbejde med borgeren Borgeren skal give skriftligt samtykke til ansøgningen om en plejebolig Visitator vurderer, om borgeren er i stand til at forstå konsekvensen af ansøgningen Hvis en borger modsætter sig flytning eller mangler evnen til at give informeret samtykke hertil, indstilles til det sociale nævn, at træffe afgørelse om at optage borgeren i bestemt botilbud/plejebolig Hvis en borger ikke modsætter sig flytning, men mangler evnen til at give informeret samtykke til en flytning, indstilles til Statsforvaltningen om at træffe afgørelse om en personlig værge Borgeren får en skriftlig afgørelse indenfor 10 hverdage efter visitationsbesøget Venteliste Når borgeren er visiteret, tildeles borgerne en døgnbemandet plejebolig eller borgeren skrives på venteliste Oplysninger om ventelisten kan fås ved henvendelse til fagsekretariatet Pleje og Omsorg. eller læses på kommunens hjemmeside Ægtefælle, samlever eller registreret partner Når en borger visiteres til en døgnbemandet plejebolig, og ønsker at blive boende sammen med sin ægtefælle, samlever eller registreret partner, skal boligtilbudet være egnet til to personer Hvis den visiterede borger dør først, har den efterlevende ret til at blive boende i boligen Plejecentre i Faaborg-Midtfyn Kommune Der er 12 plejecentre i Faaborg-Midtfyn Kommune En oversigt over plejecentrene kan fås ved henvendelse til fagsekretariatet Pleje og Omsorg eller læses på kommunens hjemmeside Oversigten indeholder oplysninger om adresse, beliggenhed, indretning, fælles faciliteter, tilknyttet hjælp med mere Ledige døgnbemandede plejeboliger Visitationsudvalget fordeler de ledige døgnbemandede plejeboliger. En ledig bolig tilbydes til den borger, der efter visitationsudvalgets vurdering, p.t. har det største behov for en døgnbemandet bolig. Afvisning af tilbud om en døgnbemandet plejebolig Hvis en borger afviser et tilbud om en døgnbemandet plejebolig på det center, borgeren er skrevet på venteliste til, vil borgeren blive taget af ventelisten. Hvis en borger afviser et tilbud om en døgnbemandet plejebolig på et af de centre, som borgerne ikke ønsker, vil borgeren fortsat være registeret på ventelisten. Frit valg Ansøgere kan frit vælge, hvilket af kommunens 12 plejecentre de ønsker. Ansøgere, der af deres bopælskommune er visiteret til en døgnbemandet plejebolig, har ret til frit at 27

28 vælge et lignende boligtilbud i en anden kommune. Det er dog en forudsætning, at tilflytningskommunen også vurderer, at den pågældende borger har behov for en døgnbemandet plejebolig. Ankemuligheder Der kan klages til det sociale nævn. Klagen skal inden 4 uger fra modtagelsen af afgørelsen sendes til: Faaborg-Midtfyn Kommune Fagsekretariat for Pleje og Omsorg Graabjergvej 3A 5856 Ryslinge Kommunen revurderer herefter sagen. Hvis afgørelsen ikke ændres, sendes klagen videre til det sociale nævn 28

29 Bilag 5 Kommissorium for gennemgang af budgetgrundlag Plejecentre 29

30 I forbindelse med den igangværende analyse på ældrecenterområdet skal der udarbejdes en dokumentation og klarlægning af sammenhængen mellem udgifterne på det samlede ældreområde primært mellem 2006 og i Formålet med dokumentationen er at klarlægge, hvorvidt der er sket en udvikling i udgifterne inden for ældreområdet i løbet af 2006, som ikke er indarbejdet i de oprindelige budgetter for Materialet skal færdiggøres og afleveres til EPO senest den 31. maj 2008, således at EPO kan anvende materialet i forbindelse med fremlæggelse af resultatet af den igangværende analyse i august måned. Opgaven med udarbejdelse af dokumentation for udgifterne i 2006 og 2007 er forankret i Økonomistaben. Først når arbejdet er næsten færdiggjort (ca. 15. maj 2008), vil der gennem møder med relevante parter, herunder de implicerede fagsekretariater ske en afklaring/ accept af den udarbejdede dokumentation. Det er vigtigt, at alle forhold bliver belyst, så der ikke efterfølgende er usikkerhed om, hvordan udviklingen i forhold til de forskellige initiativer på ældreområdet har været. Der vil i forløbet kunne være behov for at indhente uddybende oplysninger hos aftaleholdere, der arbejder indenfor Ældreområdet. Forløb: Som udgangspunkt skal der ske en afklaring og beskrivelse af, hvilke områder, der indgår i dokumentationen. Det vil være relevant at tage udgangspunkt i oprindeligt budget 2006, korrigeret budget 2006 samt regnskabet for 2006 på det samlede ældreområde og i forhold hertil se, hvordan udviklingen har været i 2007 på de tilsvarende områder, uanset under hvilken aftaleholder opgaven nu er forankret. I den udstrækning det er muligt, vil dokumentationen blive understøttet af regnskabstal for Der dannes et overblik over, hvilke til- og fragange der har været i forbindelse med kommunalreformen, herunder hvor der er sket konteringsmæssig flytning af personer fra det administrative område til det faglige område eller omvendt. Materialet, der vil blive brugt som dokumentation er Mål & Midler rapporter fra 2006 samt 2007 samt personaleoversigter fra 2006 og (og så vidt muligt fra 2005) Gennemgangen vil munde ud i en beskrivelse af udgifterne i 2006 og 2007 og en sammenligning mellem årene. Hertil kommer en beskrivelse i forhold til budgetforudsætningerne i Der vil blive udarbejdet relevante nøgletal til beskrivelse af udviklingen. Som det fremgår af ovenstående vil der udelukkende være tale om en b eskrivelse af de aktuelle økonomiske forhold i 2006 og Økonomistaben, den 31. marts 2008 Lis Christiansen 30