rbejdsmiljøredegørelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "rbejdsmiljøredegørelse"

Transkript

1 Arbejdsmiljøarbejdet i region sjællands enheder Region Sjællands rbejdsmiljøredegørelse Det gode arbejde Status på indsatsområderne Sådan gør vi Kompetenceudvikling Region Sjælland i tal

2 Region SjællandS arbejdsmiljøredegørelse Denne arbejdsmiljøredegørelse beskriver Region Sjællands arbejdsmiljøindsats i 2011 og Redegørelsen er udarbejdet på baggrund af alle MED-udvalgenes årlige arbejdsmiljødrøftelser, hvor der bliver gjort status på arbejdsmiljøindsatsen både i forhold til konkrete tiltag og samarbejdet. Hvis du har spørgsmål til regionens redegørelse for , er du meget velkommen til at kontakte Koncern HR, Strategi og udvikling ved Lene Winther Grøndahl eller Jeanette Siemsen. Udgivet marts 2013 af Region Sjælland, Koncern-HR, Alleen 15, 4180 Sorø, Telefon Redaktion Lene Winther Grøndahl foto Gert Ellegaard. Jan Djenner. Thierry Wiedemann layout Karin Skovrød oplag tryk Glumsø Bogtrykkeri Yderligere eksemplarer kan rekvireres hos [email protected] 2 ARBEJDSMiLJøREDEGøRELSE

3 Du kan læse om: 4 Forord Det gode arbejde Kim Leck Fischer HR Udviklingschef 5 Interview: StabILItet I UStabILIteten Interview med adm. dir. Jens andersen og bioanalytiker Jenny HeInRIcHS, FoRmanD og næstformand i med-hovedudvalg 8 Status på indsatsområderne Psykisk arbejdsmiljø Forebyggelse af arbejdsulykker LoKaLe InDSatSeR Det videre arbejde med indsatsområderne i Sådan gør vi Risikovurdering et værktøj med muligheder Retningslinjer for helbredskontrol ved natarbejde Uddannelse i KonFLIKtHånDteRIng Forebyggelse og undersøgelse af arbejdsulykker ny kemikaliedatabase nemmere at lave arbejdspladsbrugsanvisninger 23 Samarbejdet 24 Kompetenceudvikling og erfaringsudveksling 26 arbejdsmiljøpuljen 29 Sådan ser det ud RegIon SJæLLanD I tal Sygefravær arbejdsskader Påbud arbejdsmiljøredegørelse

4 Forord af UDvIKLIngScHeF KIm LecK-FIScHeR StRategI og UDvIKLIng Det gode arbejde Arbejdsmiljø er mere end love og regler. Det handler om skabe en arbejdsplads, hvor man kan levere varen. Uden et godt arbejdsmiljø kan vi ikke producere regionsrådets politiske vision om fremragende service, omsorg og sundhed. Pointen er simpel. Mennesker yder bedst, når de trives og føler sig trygge. Det gode arbejdsmiljø er med andre ord en forudsætning, der får vores forskellige kompetencer til at spille sammen, så vi kan løse de opgaver, vi er ansat til.»mennesker yder bedst, når de trives og føler sig trygge«derfor er indsatsen for et godt arbejdsmiljø at sammenligne med landmandens gode arbejde med jorden, før, under og efter, han producerer sin afgrøde. Der kommer intet ud af en jord, der ikke plejes. Arbejdsmiljøet er på samme måde en slags»jordbund«, der»nærer«alt andet. Det skaber et lykkeligt sammenfald mellem to væsentlige interesser i en virksomhed som vores; en politisk, der handler om, at regionen skal levere service, omsorg og sundhed i den rigtige mængde, kvalitet og til den rigtige pris og en interesse hos den ansatte, der handler om, at få et meningsfuldt og sundt arbejde. Det lykkelige sammenfald er, at et godt arbejdsmiljø sikrer begge dele. I denne sammenhæng kan man sige:»hvis man ønsker en effektiv region, må man skabe et godt arbejdsmiljø«. Der er ikke noget så konstant som forandringer. Det siger vi til hinanden, os selv og vi ser det i regionen, i jobbet og måden vi organiserer os på. Alting skifter og bevæger sig. Og vi arbejder med at sikre et godt arbejdsmiljø, mens det sker. Men arbejdet og forventninger til det gode arbejde skifter også. Vi forandrer hele tiden opfattelse af, hvad vi taler om, når vi siger»et godt arbejdsmiljø«. Det er ikke radikalt, men alligevel tilstrækkeligt til, at vi må udvikle vores billede af»det gode arbejde«. Det udvides og præges af nye forventninger f.eks. om at kunne realisere sig selv, vælge mere frit, opleve tillid og retfærdighed og mening.»der kommer intet ud af en jord, der ikke plejes«nye ideer om»det gode arbejde«betyder selvfølgelig noget for os, der arbejder med oplevelsen af et godt arbejdsmiljø. Vi er nødt til at overveje om vi gør det rigtige, og om vores opfattelse af det gode arbejde følger med tiden og folks forventninger. Det gør vi på forskellig vis. Det afspejles blandt andet i vores nye enhed HR- Strategi og Udvikling, hvor forskellige HR-fagområder sidder sammen for at indfri nye forventninger til»det gode arbejde«, god ledelse og meningsfuld kompetenceudvikling, og dermed også udvide forståelsen af forudsætningerne for det gode arbejdsmiljø. 4 ARBEJDSMiLJøREDEGøRELSE

5 arbejdsmiljøarbejdet I RegIon SJæLLanD StabILItet I UStabILIteten Arbejdsmiljøet er ikke noget, der lever sit eget liv. Det er integreret i alt og måske er tid og ustabilitet nogle af de allerstørste udfordringer i disse år, mener formand og næstformand i Med-udvalget interview med Jens Andersen og Jenny Heinrichs arbejdsmiljøarbejdet I RegIon SJæLLanD Arbejdsmiljøindsatsen i Region Sjælland er båret af mange menneskers indsats. Det blev meget tydeligt, hvor mange vi er på den store arbejdsmiljøkonference. Der var vi mere end 400 samlet, som videndelte og netværkede på kryds og tværs af hele organisationen. Ofte tænker man det praktiske arbejdsmiljø mere som»rugbrødsarbejde«, hvor det handler om at registrere ting i databaser og holde møder med forskellige. Men der blev det for mig pludselig helt synligt, hvor stort et netværk vi i virkeligheden har her i regionen, og hvor meget vi kan hjælpe hinanden på tværs af organisationen, siger Jenny Heinrichs, som er bioanalytiker og næstformand i MED-Hovedudvalg. ARBEJDSMiLJøREDEGøRELSE

6 Jens Andersen, administrerende direktør i Region Sjælland og formand for Med-Hovedudvalg anerkender, at der bliver udført et meget stort arbejde for arbejdsmiljøet. Både fra ledelse og medarbejdernes side. Arbejdsmiljøet har ikke sit eget liv. Det skal være integreret i alt det, man gør. Og en Jenny HeInRIcHS»Det er vigtigt, at vi som medarbejdere har mulighed for at trække os lidt tilbage og tænke over, hvad det egentlig er, der sker«arbejdsmiljøkonference eller et godt resultat på bundlinjen er blot som toppen af et isbjerg, hvor hovedindsatsen ligger nedenunder. Der skal æltes meget rugbrød og tilsættes mange gode ting, før et rugbrød bliver rigtig godt. Der er ikke ret mange store ting, der flytter sig af sig selv. Og på arbejdsmiljøområdet er der rigtig mange mennesker, som trækker et stort dagligt læs, konstaterer Jens Andersen. Tid og omstilling Tid er en af de helt store udfordringer, mener de begge. Tid er en mangelvare. Og derfor er det også meget vigtigt, at vi udnytter tiden bedst muligt, siger Jens Andersen og nævner, at Lean netop er en måde at få udnyttet tiden bedst muligt. Lean er ikke løsningen på alt det erkender jeg. Men det er en konkret arbejdsmetode, som kan hjælpe os med at udnytte tiden og vores ressourcer. Jenny Heinrichs nævner SafetyNet som et godt værktøj i arbejdsmiljøarbejdet. På den måde har vi fået arbejdsmiljøindsatsen sat i system, og for eksempel er alle arbejdspladsvurderinger lagt ind og sikrer os en systematik i at arbejde med dem. Hvis jeg skal pege på én enkelt arbejdsmiljøindsats, som virkelig giver gode resultater, er det den pulje, man kan søge i forbindelse med omstillingsprocesser, siger Jenny Heinrichs. Det betyder meget, at man som personale, der skal flytte sammen fra forskellige enheder, har mulighed for at få en god start på den nye enhed. Og der har arbejdsmiljøpuljen i forbindelse med omstilling gjort en stor forskel. Det har betydet, at nye kolleger har kunnet finde sammen og starte på en god fælles måde. i det hele taget er det vigtigt, at vi som medarbejdere har mulighed for at trække os lidt tilbage og tænke over, hvad det egentlig er, der sker. Tage os tid til at komme lidt væk fra de vante rammer og udfordre hinanden på nye måder. Og tid til at lære af hinanden. Også i kølvandet på arbejdsmiljøhændelser oplever jeg, at vi er blevet bedre til at evaluere, siger Jenny Heinrichs. Måske skal det organiseres, så vi først evaluerer efterfølgende, men generelt synes jeg det bliver gjort, siger hun. 6 ARBEJDSMiLJøREDEGøRELSE

7 arbejdsmiljøarbejdet I RegIon SJæLLanD En kort lunte Jens Andersen nævner konflikthåndtering, som en helt særlig indsats i de forgangne to år. Det er klart, at regionen som arbejdsplads afspejler det, der i øvrigt sker i samfundet. Vi ser betydeligt flere konfrontationer og mere voldelig adfærd, og det er nødvendigt, at vi gør en aktiv indsats for at begrænse dem i at opstå og følgerne af dem, blandt andet ved kurserne i konflikthåndtering og den måde vi tilrettelægger vores byggerier. Det er påfaldende, hvor hårdt det er for vores medarbejdere, der kommer ud for voldelige og aggressive»kunder«. Det, at lunten generelt er blevet så kort, bliver vi nødt til at indtænke, så vi kan beskytte os bedst muligt. Forandringer og stabilitet På tværs af bordet er de to enige om, at der er sket rigtigt mange forandringer i virksomheden Region Sjælland de seneste par år. Specialeplanen, OL-projektet og meget andet har rykket om på Nord og Syd og skabt fem nye sygehuse med hver sin ledelse, og tværfaglige centre er opstået. Alt sammen har flyttet rundt på mange medarbejdere og opgaver. Det har været hårdt for mange medarbejdere, som har haft svært ved at tackle usikkerheden i deres jobsituation, siger Jenny Heinrichs og tilføjer, at det er meget forskelligt, hvordan den enkelte person reagerer på forandringer. Hendes oplevelse er, mange har følt forandringerne som et stort pres og en stor arbejdsmiljøbelastning. Forandring er det eneste konstante, siger Jens Andersen og tilføjer, at man aldrig må gøre omstilling til en sport, hvor det blot handler om at flytte rundt på så mange som muligt for»sportens«skyld. Omstilling skal give mening. Og man kan tale om mening på to måder, mener han. På det individuelle plan kan jeg godt forstå, hvis det kan knibe med at f inde den mening, hvis man selv står midt i at skulle flytte arbejdsplads eller skifte arbejdsområde. Den mening skulle dog gerne indfinde sig på lidt længere sigt. På det overordnede plan skal meningen gerne manifestere sig umiddelbart! Der er en plan med ændringerne, som alle forhåbentlig kan se en mening med. Vi ved, hvor vi skal være i 2020, siger Jens Andersen og tilføjer: Og det skulle gerne være med til at give stabilitet midt i ustabiliteten. JenS andersen»på arbejdsmiljøområdet er der rigtig mange mennesker, som trækker et stort dagligt læs«arbejdsmiljøredegørelse

8 Status på indsatsområderne HvoRDan arbejder vi med InDSatSomRåDeR I RegIonen? med-udvalgenes årlige arbejdsmiljødrøftelse et fælles redskab Én gang om året er der en arbejdsmiljødrøftelse i MED-Hovedudvalget. Her fastlægges de fælles indsatsområder, hvor mindst ét skal være på det psykiske arbejdsmiljøområde og mindst et indenfor det fysiske arbejdsmiljøområde. indsatsområderne forløber typisk over to år. Udgangspunktet for udvælgelsen er arbejdsmiljørapporter fra SafetyNet, handlingsplaner fra APV en og opgørelser over påbud, arbejdsulykker og sygefravær samt indstillingen af indsatsområder fra arbejdsmiljønetværket. Processen for drøftelse og iværksættelse af tiltag indenfor indsatsområderne er delt i et overordnet og flere lokale niveauer. På koncernniveau går tiltagene på tværs af alle virksomhedsområder og koordineres typisk af Koncern HR i samarbejde med arbejdsmiljønetværket. i det enkelte virksomhedsområde/tværgående enhed drøftes tiltag i forhold til hvilke overordnede rammer, retningslinjer og indsatser, der er i det enkelte område. Desuden drøftes hvilke specifikke tiltag, der derudover er behov for. På afdelings/gruppeniveau drøftes tiltagene fra virksomhedsområdet/tværgående enhed i forhold til hvilke overordnede rammer, retningslinjer og tiltag det giver anledning til i afdelingen. Desuden drøftes hvilke afdelingsspecifikke indsatser der derudover er behov De 6 guldkorn Gennem mange års arbejdsmiljøforskning på det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) er der blevet identificeret seks faktorer, der er helt centrale for det gode psykiske arbejdsmiljø og så kaldet»de 6 guldkorn«: Indflydelse Mening i arbejdet Forudsigelighed Social støtte Belønning Krav For de første fem guldkorn gælder det typisk, at»man ikke kan få nok af dem«. Hvad det sjette guldkorn angår»krav i arbejdet«forholder det sig anderledes. Kravene skal hverken være for høje eller lave. Her gælder det om at der er balance mellem jobkrav og den enkeltes formåen. 8 ARBEJDSMiLJøREDEGøRELSE

9 StatUS På indsatsområderne for. Arbejdsmiljøgrupperne er del af denne drøftelse. På alle niveauer drøftes de overordnede effektmål for tiltagene. Disse kan være forskellige i de enkelte områder/enheder. For at koordinere de fælles indsatser og få dem forankret i organisationen, er det afgørende, at der er en dialog både i, mellem og på tværs af alle niveauer i vores MED-organisation. Status på arbejdet med indsatsområderne sker gennem den årlige arbejdsmiljødrøftelse som foregår i alle MED-udvalg. På den måde kommer der tilbagemelding gennem hele organisationen, som ender hos MED-Hovedudvalget og indgår i deres årlige arbejdsmiljødrøftelse. Indsatsområder i 2011 og 2012 MED-Hovedudvalget har fastsat to indsatsområder for 2011 og 2012: Psykisk arbejdsmiljø Forebyggelse af arbejdsulykker Et godt psykisk arbejdsmiljø og forebyggelse af ulykker har stor betydning for de daglige arbejdsforhold og udførelsen af arbejdsopgaver. Det er to områder, som der arbejdes meget med og er mange handlingsplaner for i regionen. De to indsatsområder er ligeledes prioriterede områder i regeringens udkast til strategi for arbejdsmiljøindsatsen frem til i regeringens strategiplan er der sat mål for områderne; antallet af alvorlige arbejdsulykker skal reduceres med 25 procent og antallet af beskæftigede, der er psykisk overbelastede, skal reduceres med 20 procent. ARBEJDSMiLJøREDEGøRELSE

10 InDSatSomRåDet psykisk arbejdsmiljø Særlig fokus på forebyggelse af vold og trusler om vold Der er gennemført 18 kurser i forebyggelse af vold og konflikthåndtering, og der er oprettet værktøjskasse på intranettet. 10 ARBEJDSMiLJøREDEGøRELSE

11 InDSatSomRåDet psykisk arbejdsmiljø i arbejdet med at udvikle det psykiske arbejdsmiljø har det været drøftet generelt i virksomhedsområderne og de tværgående enheder, om der er særlige områder, hvor der skal mere fokus på. Udgangspunktet for disse drøftelser har blandt andet været input fra statusoversigt over handlingsplaner i enheden. Ledelsen har også mulighed for at inddrage resultaterne fra trivselsmålingen i drøftelsen. For hele regionen er der indenfor det psykiske arbejdsmiljø i SafetyNet oprettet problemer og handlingsplaner indenfor blandt andet mobning, trusler og vold, information og indflydelse, følelsesmæssigt belastende arbejde, gensidig respekt og konflikthåndtering. Der er stort fokus på at understøtte ledelsens rolle i forbindelse med de store forandringsprocesser regionen er midt i. Forandringsprocesser har stor indflydelse på det psykiske arbejdsmiljø og påvirkes i høj grad af, hvordan der arbejdes med det lokalt. Særlig fokus på forebyggelse af vold og trusler om vold I situationer, hvor der opstår konflikter og nogen udsættes for trusler eller voldelige episoder, er det vigtigt at såvel ledere som medarbejdere har en viden om konflikthåndtering. Det er et fælles ansvar for alle regionens medarbejdergrupper at kunne bidrage til at arbejdspladserne er trygge og at sikre, at ingen overlades til sig selv efter en kritisk hændelse. Det blev derfor besluttet at iværksætte et projekt på koncernniveau med det formål at etablere et uddannelsestilbud samt en værktøjskasse med redskaber til såvel forebyggelse som håndtering af vold og trusler om vold. Det forventes at projektets mål om at øge medarbejdernes og ledernes kompetencer inden for konflikthåndtering og afværgeteknikker og udvikling af en værktøjskasse omkring nedtrapning af konflikter, kan få en effekt på både antallet af arbejdsulykker og kan medvirke til et øget fokus på arbejdet omkring det psykiske arbejdsmiljø. Projektet er støttet med midler fra MED-Hovedudvalgets arbejdsmiljøpulje. Overordnede fælles mål At antallet af ulykker (med og uden forventet fravær) i forbindelse med vold er reduceret Status: i 2011 steg tallene med henholdsvis 18 procent og 32 procent. i 2012 er tallene fortsat stigende dog meget mindre med henholdsvis 4,8 og 15 procent. Tallene er fortsat høje, og det er et område, der stadig er stort fokus på. At der er planlagt og udbudt uddannelsestilbud i forbindelse med forebyggelses af vold og konflikthåndtering Status: Uddannelsestilbud er etableret, og der er gennemført i alt 18 kurser i forebyggelse af vold og konflikthåndtering med stor tilslutning. Tilbagemeldinger fra kurserne er meget positive, og der er ønske fra en del af deltagerne om opfølgningsdage og vedligeholdelse af den viden der er erhvervet gennem deltagelsen. Der er en del henvendelser om muligheder for at oprette yderligere kurser (80-90 pladser). Der er fire kurser tilbage til gennemførelse i At der er etableret en fælles værktøjskasse til forebyggelse og håndtering af vold og trusler om vold Status: Der ligger på intranettet samlet materiale og links til viden andre steder samt mulighed for erfaringsudveksling. Siden bliver løbende opdateret med ny viden. At der er kendskab til uddannelsestilbuddet og værktøjskassen Status: interessen for og tilmeldingen til kurserne i konflikthåndtering vidner om stort behov og at tilbuddet er blevet kendt i regionen. Der har været stor efterspørgsel på uddannelserne forsat i UDDanneLSe er med til at SKabe tryghed og FoRebygge ULyKKeR Et område med stadig stort fokus og nu permanente uddannelsestilbud. arbejdsmiljøredegørelse

12 InDSatSomRåDet forebyggelse af arbejdsulykker Arbejdsulykker er udpeget som indsatsområde, da en arbejdsulykke kan få store konsekvenser både for den medarbejder, der bliver udsat for en arbejdsulykke; personligt, tabt arbejdsevne, og økonomisk og for arbejdspladsen, hvor medarbejderen er fraværende og måske ender med ikke at vende tilbage til. Løbende indsats Der foregår en løbende indsats i det daglige arbejdsmiljøarbejde i forhold til at arbejde både forebyggende og opfølgende i forbindelse med arbejdsulykker. især har der været fokus på følgende tiltag: Registrering og undersøgelse af arbejdsulykker Opfølgning og forebyggende drøftelse i MED-organisationen. Fokus på de eksisterende sikkerheds-normer, -klima og -kultur. Instruktion til nyansatte Instruktion blandt andet i forhold til forebyggelse af ulykker ved løft, brug af kanyler, vold m.m. Særlige projekter blandt andet om forflytningsvejledere, ergonomi m.m. Særlig indsats For at forstærke dette fokus og disse områder, var forebyggelse af arbejdsulykker et fælles særligt indsatsområde i hele regionen i 2011 og indsatsen der lægger op til at»passe godt på hinanden«i hverdagen, består af særlige tiltag på disse tre områder: Instruktion til alle ansatte Oprettelse af særligt site på intranettet med videoinstruktioner Særlig fokus på at nyansatte får tilstrækkelig instruktion som fast indarbejdning, for eksempel ved tre måneders samtaler Genintroduktion til kollegaer der har været i jobbet længe (som minimum ved årlige MUS samtale) Udvikling af en brugervenlig metode til registrering af nærvedulykker Analyse af arbejdsulykker Opdatering af uddannelse i metode til analyse af arbejdsulykker InStRUKtIon og oplæring er med til at forebygge ulykker. Det er arbejdsgivers pligt at sørge for, at de ansatte får nødvendig oplæring og instruktion i at udføre arbejdet på en farefri måde. Overordnede fælles mål At antallet af ulykker med forventet fravær reduceres med 25 procent Status: i 2011 faldt antallet at arbejdsulykker m. forventet fravær med 23 svarende til 7 procent. i 2012 er de yderligere faldet med 6,6 procent. i alt et fald gennem de sidste to år på 13,6 procent. Især i forbindelse med personforflytning og håndtering er der et markant fald, som skal ses i sammenhæng med, at den fælles forflyt- 12 arbejdsmiljøredegørelse

13 InDSatSomRåDet FoRebyggeLSe af arbejdsulykker ningsvejlederordning blev sat i drift i enhederne. Det har betydet, at der har været stort fokus på netop dette område. indsatsen fortsætter i 2013 og forstærkes med implementeringen af et nyt risikovurderings system. Desuden bliver der i forbindelse med implementering af NASA sat øget fokus på registreringer og undersøgelser af arbejdsulykker. Effekten af arbejdsmiljøindsatser har en gennemslagstid på op til fire år, så det forventes at den positive udvikling fortsætter de kommende år. At antallet af ulykker uden forventet fravær reduceres Status: i 2011 steg antallet af ulykker uden forventet fravær med 167 svarende til 14 procent. i 2012 er der fortsat en stigning i disse tal dog en mindre stigning end i 2011 svarende til 9,3 procent. Det er vigtigt, at der også kommer særlig fokus på at forebygge disse ulykker. Det er især de fysiske uheld og smitterisikoen, som er steget. Disse to områder er samtidig de områder, hvor der er sket et fald i ulykker med fravær. Det kunne indikere, at indsatsen begynder at slå igennem i forhold til ulykker med fravær. Og det kan antages, at det vil have en effekt også på ulykker uden fravær i den næste periode. Når det gælder smitterisiko implementeres der et nyt e-learningsprogram til forebyggelse af stikskader, som er udviklet af det tidligere Sygehus Nord og Syd. At der er iværksat en fælles informationskampagne og etableret et site på intranettet med instruktionsmateriale til fælles brug Status: Kampagnen»Forebyg arbejdsulykker«med fokus på instruktion indgår fortsat som en del af den lovpligtige arbejdsmiljø- FOREBYG ARBEJDS- ULYKKER! ARBEJDSMiLJøREDEGøRELSE

14 14 ARBEJDSMiLJøREDEGøRELSE

15 InDSatSomRåDet FoRebyggeLSe af arbejdsulykker uddannelse, og der sendes stadig løbende materiale ud efter behov. Der ligger forskelligt videomateriale på intranettet, som kan bruges i den forbindelse. Det nye e-learningsprogram til forebyggelse af stikskader vil også være del af den fortsatte fokus på instruktion. Der er fortsat fokus på instruktion som del af såvel introduktion til nye medarbejdere og opfølgning til alle. At der er udviklet et fælles system til registrering af nærved-ulykker Status: Regionens nye system til at meddele en risiko på arbejdspladsen er nu bredt ud og har også været med til at synliggøre arbejdsmiljøgruppen. Arbejdsmiljønetværket har udarbejdet et meddelelsessystem, som består af en blok med en blanket, hvor den enkelte medarbejder kan meddele arbejdsmiljøgruppen, hvis der er en risikofaktor, som kan medføre en arbejdsulykke. Der er en tilhørende postkasse til arbejdsmiljøgruppen, hvor disse kan afleveres. Postkasser og blok er introduceret og delt ud til arbejdsmiljøgrupperne i løbet af foråret At der er udviklet en metode til risikovurdering Status: Risikovurdering er et værktøj som fremover skal være med til at sætte mere fokus på hvordan der arbejdes systematisk med arbejdsmiljøet. Værktøjet giver mulighed for en mere detaljeret dialog i såvel arbejdsmiljøgrupper som MEDudvalg om vurdering og prioritering af arbejdsmiljøforhold. Det nye risikovurderingsværktøj RiSAVA er udviklet i et fælles projekt mellem regionens enheder støttet af arbejdsmiljøpuljen og skal være med til at arbejdsmiljøgruppen får et værktøj til at arbejde videre med risici i forhold til at vurdere disse og arbejde forebyggende. Der tilbydes workshops af tre timers varighed både på tværs i koncernen og lokalt i enhederne i hele RiSAVA er ligeledes et stærkt værktøj i forbindelse med byggeprojekter. Der planlægges RiSAVA-workshops målrettet brug i netop byggeprojekter. meddelelse om RISIKoFaKtoR Alle medarbejdere skal meddele arbejdsmiljøgruppen om hændelser, hvor der har været en risiko for, at der kunne ske en ulykke. ARBEJDSMiLJøREDEGøRELSE

16 Samarbejde og øget systematik Forandringsprocesser i forbindelse med sammenlægning af geografier har præget de lokale indsatser. Der er blevet sat fokus på den sociale kapital for at styrke samarbejdet om kerneopgaverne og øge arbejdsglæden og trivsel. 16 ARBEJD SMi LJø RED E G ør E LS E

17 lokale InDSatSeR Social kapital er værdien af de gode relationer på arbejdspladsen. Høj social kapital øger kvalitet, produktivitet og trivsel LoKaLe indsatser i alle virksomhedsområder og tværgående enheder er der i 2011 og 2012 blevet arbejdet med lokale indsatser. Der er blandt andet arbejdet med: Forbedring af samarbejde med fokus på feedback Forebyggelse af støj i åbne arbejdsområder Ergonomi herunder instruktion Arbejdsstedets indretning især ved ny- og ombygning Sygehusbyggeri Forbedret samarbejde ved fokus på social kapital på arbejdspladsen Støtte til arbejdsmiljøgrupperne med henblik på øget systematik i indsatsen Tidlig opsporing af håndeksem Arbejdsmiljøgennemgange som systematisk værktøj intern og ekstern auditering Arbejdsmiljø i fokus i forandringsprocesser ARBEJDSMiLJøREDEGøRELSE

18 Det videre arbejde med indsatsområderne i 2013 MED-Hovedudvalget har besluttet følgende tiltag og mål for det kommende år: indsatsområderne»forebyggelse af arbejdsulykker«og»psykisk arbejdsmiljø«fortsættes i Følgende tiltag sættes i værk: implementering af ny risikovurderingsmetode Uddannelse i registrering og undersøgelse af arbejdsulykker Kurser i konflikthåndtering Tiltag i forbindelse med indsatsen til at nedbringe sygefraværet under temaet»mening og Sundhed«. Der arbejdes med forslag indenfor emner som social kapital med fokus på samarbejde og nærværskultur. Udmøntning af arbejdsmiljøpuljen skal understøtte fortsat lokal indsats i forbindelse med indsatsområderne. i forhold til den fortsatte stigning i antallet af ulykker forårsaget i forbindelse med fysisk og psykisk vold, har MED-Hovedudvalget besluttet, at der permanent skal tilbydes uddannelse i konflikthåndtering. Det vurderes, at kurserne opfylder et stort behov, og de vil have en forebyggende effekt i forhold til ulykker. InDSatSomRåDeR InDgåR I DRIFtSaFtaLeR i Psykiatrien indgår det videre arbejde med indsatsområderne om at forøge den sociale kapital i den samlede virksomhedsplan og afdelingernes driftsaftaler. Det forventes at ulykkerne med forventet fravær fortsat vil falde. Dog anses det oprindelige mål om et fald på 25 procent som urealistisk. Set i forhold til faldet de seneste år er det sandsynligt, at nå et mål på 20 procent. i forhold til forebyggelse af arbejdsulykker arbejdes der i 2013 med at implementere RiSA- VA og OPUS arbejdsskade system med fokus på undersøgelse af arbejdsulykker. Der vil fortsat være fokus på indsatsen med at mindske antallet af ulykker uden forventet fravær. Det formodes, at antallet af ulykker uden forventet fravær i 2013 ikke stiger i samme takt som tilfældet har været de seneste år. Tallet er imidlertid behæftet med nogen usikkerhed, idet det stigende antal ulykker uden forventet fravær også kan hænge sammen med øget fokus på registrering. Ulykker uden fravær er ikke anmeldepligtige i forhold til arbejdstilsynet. Det fremgår af virksomhedsområdernes/ tværgående enheders årlige arbejdsmiljødrøftelser, at der udover indsatser i forbindelse med de regionale indsatsområder arbejdes med blandt andet: Håndtering og bortskaffelse af kemikalieaffald At indarbejde og synliggøre den nye MEDorganisation og arbejdsmiljøet yderligere Fokus på arbejdsmiljøet når der driftoptimeres Brugergrupper i forbindelse med byggeri Social kapital med fokus på samarbejde 18 arbejdsmiljøredegørelse

19 SåDan gør vi SåDan gør vi Risikovurdering et værktøj med mange muligheder i ArbejdsPladsVurderingen (APV), som er en del af regionens systematiske arbejdsmiljøarbejde indgår risikovurdering som en del af arbejdet, både i den løbende og den fastsatte APV hvert andet år. Risikovurderingen foretages i forbindelse med oprettelse af problem eller handlingsplan i safetynet. Risikovurdering handler basalt om at vurdere konsekvensen af en risiko/påvirkning og sammenholde konsekvensen med sandsynligheden for at den indtræffer. Metoden håndterer fysiske og psykiske risikofaktorer og påvirkninger, der relaterer sig til arbejdsrum og arbejdsprocesser. Resultatet af risikovurderingen er et risikoniveau, der er grundlaget for at vurdere, hvilke handlinger der skal igangsættes for at opnå et acceptabelt niveau og, hvor ansatte i tilstrækkelig grad er beskyttet imod risikoen/ påvirkningen. Det nye fælles værktøj giver et ens udgangspunkt for dialogen i arbejdsmiljøgrupperne for vurdering og prioritering af risici i arbejdsmiljøet og er med til at synliggøre det systematiske arbejdsmiljøarbejde. Da en del af værktøjet tager udgangspunkt i risikovurdering af rum er værktøjet også væsentligt at inddrage ved nyindretning eller ændringer af arbejdslokaler i om- eller nybyggeri. Der arbejdes på at implementere værktøjet i de overordnede byggeprocesser og i brugergrupperne. RISIKovURDeRIng af RUm og arbejdsprocesser Alle risici og påvirkninger kan ikke fjernes eller minimeres de vil altid være der, hvor mennesker færdes. Risikostyring handler ikke om at opnå nul risici, men at forebygge at farlige situationer og påvirkninger opstår ARBEJDSMiLJøREDEGøRELSE

20 SåDan gør vi Værktøjet indeholder også en stor database, hvor man kan søge på alle emner indenfor arbejdsmiljø og få adgang til såvel lovmateriale som vejledning og generel information. Databasen understøtter arbejdspladsens behov for hele tiden at have en samlet adgang til opdaterede regler. Retningslinjer for helbredskontrol ved natarbejde På baggrund af tidligere drøftelser på sygehusmøde er der udarbejdet retningslinjer for helbredskontrol ved natarbejde for hele regionen. Retningslinjerne er udarbejdet med udgangspunkt i det tidligere Sygehus Nord og Syds hidtidige instrukser samt blanket. Det er en pligt for arbejdsgiveren at tilbyde helbredskontrollen. Og det er en ret for den enkelte medarbejder at tage imod den eller takke nej. Den enkelte leder skal tilbyde helbredskontrollen med mindre end tre års interval. Danske Regioner har samtidig sammen med KTO og Sundhedskartellet igangsat et projekt om kontrollen og natarbejde til formål at samle viden fra regionerne og inspirere samt sikre videndeling om tiltag, der kan minimere risiko og gener ved natarbejde. Region Sjælland har bidraget med eksempler på dette fra blandt andet Nykøbing F. Sygehus. Uddannelse i konflikthåndtering Region Sjælland har særlig fokus på forebyggelse af vold og trusler og gør en særlig indsats for at skabe en mere tryg arbejdsplads for regionens medarbejdere. Derfor har Region Sjælland sammen med Center for Konfliktløsning 20 arbejdsmiljøredegørelse

21 SåDan gør vi udviklet et to dages kursus i konflikthåndtering og forebyggelse af vold. Tryghed på arbejdspladsen er en forudsætning for et godt arbejdsmiljø, og for vi kan udføre vores arbejdsopgaver tilfredsstillende. Forebyggelse af vold er ikke et individuelt anliggende, men derimod en opgave, der skal løses i fællesskab på arbejdspladsen. MED-Hovedudvalget har netop besluttet, at der skal tilbydes denne type kurser i konflikthåndtering permanent til alle medarbejdere i Region Sjælland. Forebyggelse og undersøgelse af arbejdsulykker i forbindelse med implementering af OPUS arbejdsskade med de nye funktioner i forbindelse med udrulningen af NASA vil der i løbet af 2013 blive sat særlig fokus på anmeldelse og undersøgelse af arbejdsulykker og registrering af sygefravær i forbindelse med arbejdsulykker. Der vil blive gennemført uddannelse af brugere af systemet og introduktion af den lettere adgang til anmeldelse for arbejdsmiljøgruppen. Derudover vil der blive tilbudt særlig workshops til alle arbejdsmiljøgrupperne om undersøgelse af arbejdsulykker. Ny kemikaliedatabase gør det nemmere at lave arbejdspladsbrugsanvisninger i løbet af 2013 vil alle arbejdsmiljøgrupper få adgang til denne database, så arbejdet med at udarbejde arbejdspladsbrugsanvisninger gøres lettere. Det er med til at kvalitetssikre indholdet i arbejdspladsbrugsanvisningerne i forhold til de kemikalier der anvendes på regionens arbejdspladser. Der gennemføres workshops for arbejdsmiljøgrupper i løbet af Uddrag fra Natarbejde med færre gener arbejdsmiljørepræsentant på radiologisk afdeling Susanne meisner Rasmussen bekræfter, at det er dialogen mellem afdelingerne og kollegerne, der er med til at gøre opgaverne for nattevagterne på radiologisk mere smidige:»ja, det er helt sikkert. Jeg havde nattevagt her fra søndag til mandag, og mens jeg er dernede, får jeg en besked om lige at vente med at gå op og sove, fordi lægen lige havde bestilt et billede mere. De er bestemt meget opmærksomme på os. og hvis det så sker, at vi fx pludselig begynder at tage mange billeder af lungepatienter om natten, så er det måske fordi, der er kommet et nyt hold læger, og så bliver de selvfølgelig orienteret til konferencerne. vi bringer det også op til vores ledelse, som så tager hånd om det.«som den mest tydelige effekt af initiativerne i nykøbing Falster peger afdelingssygeplejerske Ulla gotsæd på den generelle trivsel på afdelingen:»hvis jeg skal sige, hvor vi kan mærke det, så er det på vores medarbejdere, deres tilfredshed og trivsel. Det giver jo en oplevelse af, at de bliver hørt, at vi tager dem alvorligt, og det bliver bragt videre. at man som medarbejder bliver inddraget giver trivsel. Det viser jo også respekt for medarbejderne.«om afdelingen og tiltaget 28 radiografer og sygeplejersker Rådighedsvagter fra 23:30 til 07:30 efter aftenvagt ny vagt tre på vagt frem til kl. 22 Ikke akutte opgaver udføres i dagtimer arbejdsmiljøredegørelse

22 videndeling og netværk vil fortsat være i fokus i regionens arbejdsmiljøindsats 22 ARB EJD SMi LJø RED E G ør E LS E

23 samarbejdet Samarbejdet Samarbejdet om arbejdsmiljøindsatsen i regionen er af afgørende betydning for effekten. i virksomhedsområderne har der været arbejdet med blandt andet at styrke samarbejdet mellem arbejdsmiljøgrupperne og daglig leder af arbejdsmiljøarbejdet og tiden til arbejdsmiljøarbejdet i tidspres og forandringsprocesser. Der er desuden brugt mange ressourcer på at indgå i og implementere fælles værktøjer. Det drejer sig blandt andet om værktøjer som forflytningsvejlederordningen, kemikaliesamarbejdet, RiSAVA databasen, e-learningsprogram til forebyggelse af stikskader, udvikling af OPUS arbejdsskade og systemet til Meddel en risiko. implementeringen af de fælles værktøjer er ligeledes med til at skabe netværk og videndeling, som er vigtigt for den fortsatte fælles arbejdsmiljøindsats. i virksomhedsområderne er der det kommende år fokus på den nye organisation og samarbejdet om arbejdsmiljø såvel i MEDorganisationen som mellem arbejdsmiljøgrupperne. Der er fortsat stort behov for videndeling og at udvikle netværk yderligere Af hensyn til arbejdsmiljøindsatsens sammenhæng i Region Sjælland, er det vigtigt at have fokus på behovet for koordinering dels mellem organisationens mange niveauer dels den tværgående koordinering, som er med til at understøtte og udvikle regionens arbejdsmiljøindsats. Arbejdsmiljønetværket som består af repræsentanter for virksomhedsområderne er af stor betydning for koordinering og fortsat udvikling af arbejdsmiljøindsatsen. vejlederuddannelse FæLLeS FoRFLytnIngS- FoR HeLe RegIonen Region Sjælland har udviklet sin egen grunduddannelse for forflytningsvejledere for at forebygge tunge løft. Det har medført et fald i antallet af arbejdsulykker. arbejdsmiljøredegørelse

24 KomPetenceUDvIKLIng og erfaringsudveksling 6. september 2012 var 400 arbejdsmiljøfolk fra hele regionen til konference i Korsør. Den overordnede kompetenceudviklingsplan for arbejdsmiljøgrupperne udmøntes i: Endags uddannelsesdage som tilbydes fælles på tværs af regionen Fælles arbejdsmiljøkonference Lokale uddannelses- eller temadage i enhederne Der har i 2011 og 2012 været gennemført følgende uddannelsesdage: Sytten lovpligtige arbejdsmiljøuddannelser Tre uddannelsesdage i kommunikation, formidling og samarbejde Tre uddannelsesdage i fremdrift i handlingsplanen Syv uddannelsesdage i psykisk arbejdsmiljø Derudover er følgende afholdt i 2012: Otte safetynet kurser Arbejdsmiljøkonference med 400 deltagere De lovpligtige arbejdsmiljøuddannelser evalueres løbende med den eksterne leverandør. Der er for 2013 sammensat et nyt underviserhold, og der forventes gennemført i alt ni hold. De nye regler med de kun tre dage frem for de tidligere fem dage afsat til formålet giver visse udfordringer, da det er det samme indhold/ emner, som deltagerne skal igennem. Det betyder, at programmet bliver mere kompakt, og der er mindre tid til at dykke ned i enkelte problemstillinger. Det er der derimod mulighed for på de supplerende uddannelsesdage, hvor det hovedsagligt er ét emne, og hvor der netop er tid til at være mere løsnings- og redskabsorienteret. Der er følgende ønsker fra enhederne til uddannelsestilbud til arbejdsmiljøgrupperne i 2013: SafetyNetkurser Workshops i RiSAVA risikovurderingsværktøj Temadage i forbindelse med registrering og undersøgelse af arbejdsulykker Undervisning i brug af Retox til udarbejdelse af arbejdspladsbrugsanvisninger Kommunikation og samarbejde Social kapital og arbejdsmiljø Kompetenceudviklingsplan for 2013 ligger på intranettet under Arbejdsmiljø/ Arbejdsmiljøuddannelse 24 ARBEJDSMiLJøREDEGøRELSE

25 arbejdsmiljøkonference 2012 arbejdsmiljøkonference 2012 Programmet bød på netværk og dialog. Der var også på en futurist, som kiggede dybt i krystalkuglen, flere workshops, oplæg og faglige frikvarterer samt inspirationsboder. Hvad sagde deltagerne? Beate Marie Termøhlen, lægesekretær på Akutafdelingen i Slagelse: Jeg er nyudnævnt arbejdsmiljørepræsentant og har lige taget uddannelsen. Det er en spændende dag, og specielt de to workshops om byggeri & flytning og forstyrrende støj er meget relevante for os. Viden derfra tager jeg med hjem til mine kolleger. Maja Bendtsen, Afdelingssygeplejerske på Urologisk Fællesambulatorium i Næstved: Vi har fået melding om, at vi kan få besøg af Arbejdsmiljøtilsynet. Så workshoppen om, hvad det indebærer, giver mig vigtig viden; hvad kan vi forvente? Generelt er arbejdsmiljøarbejdet rigtig vigtigt og er kommet meget i fokus de sidste ti år. Som leder har jeg en vigtig rolle i det arbejde. René Lohmann, sekretær på Røntgenafdelingen i Roskilde: Jeg er ret ny som arbejdsmiljørepræsentant og kom med på et afbud. Det er jeg glad for, for det er en spændende dag. Vi har haft udfordringer med konflikthåndtering i afdelingen, men nu er der kommet åbenhed omkring det, og der har kurser haft en stor effekt de virker. FoR HeLe RegIonen Den 9. september 2013 holdes igen arbejdsmiljøkonference for hele regionen, hvor der er fokus på videndeling og erfaringsudveksling mellem arbejdsmiljøgrupperne. arbejdsmiljøredegørelse

26 arbejdsmiljøpuljen Projekter støttet af arbejdsmiljøpuljen i Region Sjælland afsættes der hvert år puljemidler til projekter, som er målrettet de prioriterede indsatsområder i regionen. Puljen er på ca. 10 millioner kroner. Puljen bruges desuden til mere brede arbejdsmiljøformål som sygefravær, stresshåndtering, belastende arbejdsstillinger forandringsprocesser og sundhedsfremme. Puljen udmøntes en gang årligt og administreres af MED-Hovedudvalget. De sidste to år har der været stor fokus på at understøtte arbejdsmiljøet i forbindelse med forandringsprocesser som følge af sygehus- og specialeplan, psykiatriplan og organisationstilpasningsprojekter. Særpuljen har til formål at støtte projekter, som understøtter og fremmer det gode arbejdsmiljø samt kulturunderstøt- mere videndeling og erfaringsudveksling tende aktiviteter i forbindelse med forandringsprocesser og organisationstilpasninger. i 2011 er der bevilliget støtte fra puljen til 28 projekter hvoraf flere er tværregionale projekter, for eksempel til forflytningsvejlederuddannelse og forebyggende indsatser i forhold til at nedbringe vold og mobning på arbejdspladsen. Projekterne vedrører for de flestes vedkomne forbedring af det psykiske arbejdsmiljø på arbejdspladserne med det formål at sætte ledelse og medarbejdere bedre i stand til at håndtere stress, fusionsprocesser, forandringsprocesser og en omskiftelig hverdag på arbejdspladsen. Flere af projekterne har endvidere til formål at nedbringe sygefraværet og forebygge arbejdsulykker. i 2012 blevet igangsat 32 arbejdsmiljøprojekter, som har været støttet af arbejdsmiljøpuljen. Over to tredjedele af disse har handlet om det psykiske arbejdsmiljø med fokus på blandt andet social kapital, arbejdsglæde, trivsel og samarbejde. Andre projekter har handlet om forebyggelse af arbejdsulykker og ergonomi. Når en arbejdsplads modtager støtte fra arbejdsmiljøpuljen, forpligtiger man sig til at evaluere projektet og stille sig til rådighed for erfaringsudvekslingmed andre arbejdspladser, interview m.m. 26 arbejdsmiljøredegørelse

27 arbejdsmiljøpuljen»sidder, StåR, går eller LøFteR DU så du undgår en skade på dig selv?«et af de mange projekter som har fået støtte. På intranettet under arbejdsmiljø/arbejdsmiljøpulje kan du se oversigt over alle projekter som har fået støtte og hvem der er kontaktperson. A R B EJD SMiLJøR ED EG ør ELSE

28 tt tilskadekomst i tjenesten er den kode som skal anvendes, når sygefravær på grund af en arbejdsulykke skal registreres i den administrative portal. 28 ARBEJDSMiLJøREDEGøRELSE

29 arbejdsmiljøarbejdet I RegIon SJæLLanD i tal SygeFRavæR, arbejdsulykker og PåbUD SKaL InDgå I DRøFteLSen af arbejdsmiljøindsatsen Sådan ser det ud i Region Sjælland i tal SygeFRavæR Sygefraværet en del af APV en og den årlige arbejdsmiljødrøftelse Det er vigtigt at drøfte sygefravær og især fokusere på om der er forhold der kan forebygges, så sygefraværet kan blive mindre. Sammenhæng mellem arbejdsmiljøforhold og sygefravær indgår både i APV en og i den årlige arbejdsmiljødrøftelse. Af tallene fremgår det, at sygefraværet i gennemsnit for hele regionen er faldet med 0,20 fra 2011 til Der er siden 2009 sket et fald i sygefraværet fra 5,75 til 4,99 i Sygefraværet er i stor fokus og Regionsrådet har netop besluttet, at der i 2013 skal ske en særlig indsats i enhederne for at sænke det med 10 procent i løbet af Følgende fremgangsmåde er anvendt i forbindelse med udregning af henholdsvis beregning af sygefraværsprocenten og arbejdsskadefraværsprocenten: Sygefraværsprocent: sygefraværstimer x 100 nærværstimer Arbejdsskadefraværsprocent: arbejdsskadefraværstimer x 100 nærværstimer 2012 Sygefraværs- arbejdsulykkeenheder procent fraværsprocent Regionshus* 4,62 0,16 Sygehus nord 4,31 0,02 Sygehus Syd 4,83 0,06 Psykiatrien 6,08 0,11 Socialområdet 7,67 0,37 Sygehusapotek 3,36 0,00 Præhospitalt center 4,28 0,00 Region Sjælland ialt 4,99 0, Sygefraværs- arbejdsulykkeenheder procent fraværsprocent Regionshus* 4,80 0,13 Sygehus nord 4,60 0,02 Sygehus Syd 4,89 0,06 Psykiatrien 6,52 0,10 Socialområdet 8,12 0,58 Sygehusapotek 3,37 0,03 Præhospitalt center 4,27 0,00 Region Sjælland ialt 5,19 0,10 Tallene for 2011 er medtaget for at vise udviklingen. Tallene dækker fra den i henholdsvis 2011 og Sygefraværsrapporter kan hentes i den administrative portal. Når sygefraværet skal drøftes i MEDudvalgene i forbindelse med den årlige arbejdsmiljødrøftelse, skal det ske ud fra en gennemsnitsopgørelse. Den enkelte leder kan i den administrative portal hente forskellige rapporter over fravær. Den rapport som skal drøftes i MED-udvalget må ikke indeholde navne. Til det formål kan rapporten, der hedder»sygdomsrelateret fraværsprocent«anvendes. *I opgørelserne for Regionshus indgår også områderne Primær Sundhed og Koncernservice; vask, køkken, rengøring og have & vej tallene er trukket januar 2013 arbejdsmiljøredegørelse

30 arbejdsulykker Alle arbejdsulykker skal registreres i Region Sjælland. Hvis der er fravær på grund af en arbejdsulykke, registreres dette i forbindelse med sygefraværet som tilskadekomst i tjenesten (TT) og opgøres særskilt. (Se tallene under sygefravær). Et højt antal registrerede arbejdsulykker uden forventet fravær, er ikke et entydigt udtryk for, at det er en arbejdsplads med stor risiko for at komme til skade. Det høje antal registreringer er også udtryk for en god kultur, hvor der er aftalt spilleregler for, hvordan man håndterer registrering. Et godt eksempel på, at det er vigtigt at registrerede episoder uden forventet fravær, er situationer og hændelser med *I opgørelserne for Regionshus indgår også områderne Primær Sundhed og Koncernservice; vask, køkken, rengøring og have & vej 2012 arbejdsulykker arbejdsulykker enheder u. forventet fravær m. forventet fravær Regionshus* Sygehus nord Sygehus Syd Psykiatrien Socialområdet Sygehusapoteket 1 2 Præhospitalt center 1 0 Region Sjælland arbejdsulykker arbejdsulykker enheder u. forventet fravær m. forventet fravær Regionshus* Sygehus nord Sygehus Syd Psykiatrien Socialområdet apotekerne 2 3 Præhospitalt center 0 0 Region Sjælland fysisk og psykisk vold (der især sker inden for Psykiatri- og Social området), fordi denne type hændelser måske på et senere tidspunkt giver reaktioner. Samtidig bruges registreringerne til at arbejde forebyggende på den enkelte arbejdsplads, så der skabes læring og man fremover kan undgå nogle af skaderne. Det enkelte MED-udvalg er forpligtiget til selv at udarbejde en liste årligt over arbejdsskader i pågældende afdelinger. Listen skal indgå i den årlige arbejdsmiljødrøftelse, hvor man skal drøfte om der er områder, hvor der er behov for en særlig indsats. 30 ARBEJDSMiLJøREDEGøRELSE

31 arbejdsmiljøarbejdet I RegIon SJæLLanD i tal 2012 arbejdsulykker u. forventet fravær enhed Regionshus* Sygehus nord Sygehus Syd Psykiatrien Socialområdet Sygehusapoteket 1 Præhospitalt center 1 Region Sjælland afværge af fald (spontan indgriben) Fysisk vold og psykisk vold 2011 arbejdsulykker u. forventet fravær Håndtering af værktøj/ maskiner og øvrig teknik Personforflytning og personhåndtering Uheld fysisk Uheld kemisk enhed Regionshus* Sygehus nord Sygehus Syd Psykiatrien Socialområdet Sygehusapoteket 1 1 Præhospitalt center Region Sjælland afværge af fald (spontan indgriben) Fysisk vold og psykisk vold 2012 arbejdsulykker m. forventet fravær Håndtering af værktøj/ maskiner og øvrig teknik Personforflytning og personhåndtering Uheld fysisk Uheld kemisk enhed Regionshus* Sygehus nord Sygehus Syd Psykiatrien Socialområdet Sygehusapoteket 2 Præhospitalt center Region Sjælland afværge af fald (spontan indgriben) Fysisk vold og psykisk vold Håndtering af værktøj/ maskiner og øvrig teknik Personforflytning og personhåndtering Uheld fysisk Uheld kemisk Uheld med udsættelse for smitterisiko andet Uheld med udsættelse for smitterisiko andet Uheld med udsættelse for smitterisiko andet 2011 arbejdsulykker m. forventet fravær enhed Regionshus* Sygehus nord Sygehus Syd Psykiatrien Socialområdet Sygehusapoteket 3 Præhospitalt center Region Sjælland afværge af fald (spontan indgriben) Fysisk vold og psykisk vold Håndtering af værktøj/ maskiner og øvrig teknik Personforflytning og personhåndtering Uheld fysisk Uheld kemisk Uheld med udsættelse for smitterisiko andet *I opgørelserne for Regionshus indgår også områderne Primær Sundhed og Koncernservice; vask, køkken, rengøring og have & vej arbejdsmiljøredegørelse

32 PåbUD Tallene er hentet fra Arbejdstilsynets online opgørelse af trufne afgørelse i 2011 og De er udtryk for, hvor og i hvilket omfang Arbejdstilsynet har valgt at gennemføre tilsyn i regionen i den pågældende periode. Det kan ikke af opgørelsen udledes, om Arbejdstilsynet har været på tilsyn, men ikke fundet forhold, der giver anledning til påbud, eller andre typer af afgørelser. Det er vigtigt, at dette tages med i betragtning, når områderne og afdelingerne drøfter opgørelser over modtagne påbud og afgørelser blandt andet i forbindelse med den årlige arbejdsmiljødrøftelse. Modtagne påbud og afgørelser giver anledning til at drøfte, om der er lignende forhold andre steder, som skal gennemgås giver anledning til en arbejdsmiljøgennemgang. Påbud 2012 Påbud afgørelse enheder Strakspåbud (undersøgelsespåbud) Påbud psykisk arbejdsmiljø vejledning Regionshus* Sygehus nord Sygehus Syd Psykiatrien 4 5 Socialområdet Sygehusapotek Præhospitalt center 1 Region Sjælland Påbud 2011 afgørelse enheder Strakspåbud Påbud psykisk arbejdsmiljø vejledning Regionshus* 2 Sygehus nord Sygehus Syd 1 Psykiatrien Socialområdet 1 1 Sygehusapotek 1 Præhospitalt center Region Sjælland Påbud med frist Et påbud med frist indebærer, at en virksomhed kan fortsætte produktionen, men at den skal finde en permanent løsning på problemet inden fristens udløb. 32 arbejdsmiljøredegørelse

33 arbejdsmiljøarbejdet I RegIon SJæLLanD i tal StRaKSPåbUD Virksomheder kan få et strakspåbud, hvis der er tale om et alvorligt arbejdsmiljøproblem. Et strakspåbud indebærer, at fejlen skal udbedres med det samme. Virksomheder, der får et strakspåbud, kan få lov til at løse problemet midlertidigt, indtil det er muligt at løse problemet permanent Strakspåbud, påbud, afgørelser vedr. psykisk arbejdsmiljø, 21undersøgelsespåbud og vejledninger fordelt på emner enheder Regionshus* Sygehus nord Sygehus Syd Psykiatrien Socialområdet Sygehusapoteket Præhospitalt center 1 Region Sjælland bygherre Hudbelast. arbejdsstillinger Løft og skub manuel håndtering varme, kulde, træk og fugt belysning Støj Lovpligtige eftersyn vold/ traumatiske hændelser/mobning Stor arbejds-mængde og tidspres Stoffer og materialer 2011 Strakspåbud, påbud, afgørelser vedr. psykisk arbejdsmiljø og vejledninger fordelt på emner enheder Rådgivning apv arbejdsstillinger varme, kulde, træk Lovpligtige eftersyn Regionshus* 1 1 Sygehus nord Sygehus Syd 1 Psykiatrien Socialområdet 1 1 Sygehusapoteket 1 Præhospitalt center Region Sjælland Støj vold og traumatiske hændelser Stor arbejdsmængde og tidspres arbejdsmiljøredegørelse

34 34 arbejdsmiljøredegørelse

35 mange StoRe DeR er IKKe ting, DeR FLytteR SIg af SIg SeLv Arbejdsmiljøet har ikke sit eget liv. Det skal være integreret i alt det, man gør. Jens Andersen

36 Region Sjællands arbejdsmiljøredegørelse Form 01180

Punkt 5 - bilag 4. Status på arbejdsmiljøet det seneste år

Punkt 5 - bilag 4. Status på arbejdsmiljøet det seneste år Oplæg til MED-Hovedudvalgets årlige arbejdsmiljødrøftelse 2012 Status på arbejdsmiljøet det seneste år Tendenser fra tal Tallene for 2011 er medtaget for at vise udviklingen. Tallene for begge perioder

Læs mere

Formål Retningslinjen beskriver fremgangsmåden ved registrering og undersøgelse af arbejdsulykker i Region Sjælland.

Formål Retningslinjen beskriver fremgangsmåden ved registrering og undersøgelse af arbejdsulykker i Region Sjælland. Retningslinjer til håndtering af arbejdsulykker Disse retningslinjer skal efterleves af de enheder, der implementerer det elektroniske anmeldelsessystem for arbejdsskader Opus Arbejdsskade under den administrative

Læs mere

ARBEJDSMILJØ STRATEGI

ARBEJDSMILJØ STRATEGI ARBEJDSMILJØ STRATEGI 2017-2020 1 BAGGRUND OG FORMÅL ARBEJDSMILJØARBEJDET MOD 2020 Arbejdsmiljøområdet har de seneste år haft stor bevågenhed, både lokalt og nationalt, blandt andet med en national strategi

Læs mere

Arbejdsmiljøstrategi

Arbejdsmiljøstrategi Arbejdsmiljøstrategi 2008-2012 Vedtaget af hoved-med den 7. april 2008 Godkendt i Viborg Byråd den 25. juni 2008 2 Sådan blev arbejdsmiljøstrategien lavet! Processen vedrørende udarbejdelse af arbejdsmiljøstrategien

Læs mere

Håndtering af værktøj/maskiner og øvrig teknik. Personforflytning og personhåndtering. Holbæk Sygehus 26 3 11 21 38 2. Psykiatrien 370 20 27 2 7 2

Håndtering af værktøj/maskiner og øvrig teknik. Personforflytning og personhåndtering. Holbæk Sygehus 26 3 11 21 38 2. Psykiatrien 370 20 27 2 7 2 Bilag: Arbejdsulykker med - uden fravær, opgjort i årsagskategorier år 2014 2013 Strakspåbud, påbud, vejledninger, afgørelser, m.m. delt på emner år 2014 2013 2014 Arbejdsulykker uden ventet fravær øvrig

Læs mere

Arbejdsmiljøredegørelse 1. halvår 2014 for Enheden for Nyt OUH

Arbejdsmiljøredegørelse 1. halvår 2014 for Enheden for Nyt OUH August 2014 Arbejdsmiljøredegørelse 1. halvår 2014 for Enheden for Nyt OUH Afdelingen for Sikkerhed og Arbejdsmiljø Indholdsfortegnelse Forord... 1 LMU s årlige arbejdsmiljødrøftelse... 1 Sådan læses tabellerne

Læs mere

FMU ved Sydvestjysk Sygehus SVS Arbejdsmiljødrøftelse 2019

FMU ved Sydvestjysk Sygehus SVS Arbejdsmiljødrøftelse 2019 FMU ved Sydvestjysk Sygehus SVS Arbejdsmiljødrøftelse 2019 1. FAKTA OG ANALYSE Hvad er status på jeres indsatser sidste år - herunder Hovedudvalgets fokusområder? Mange arbejdsmiljøgrupper, LMU og FMU

Læs mere

Indstillingen tiltrådt

Indstillingen tiltrådt Indstillingen tiltrådt Emne Til Kopi til Arbejdsmiljøredegørelse - Arbejdsmiljødrøftelse og ledelsens evaluering samt delmål for HMU Aarhus Kommune Den 11. november 2011 Indledning En gang årlig skal ledelsen

Læs mere

Risikobaseret Tilsyn. 1 www.regionmidtjylland.dk

Risikobaseret Tilsyn. 1 www.regionmidtjylland.dk Risikobaseret Tilsyn 1 www.regionmidtjylland.dk Indledende møde med Arbejdstilsynet Deltagere: Arbejdstilsynet, arbejdspladsens ledelse og en repræsentant for de ansatte, typisk arbejdsmiljørepræsentanten

Læs mere

Arbejdsmiljøstrategi i 2016

Arbejdsmiljøstrategi i 2016 Arbejdsmiljøstrategi i 2016 Grundlag for arbejdsmiljøstrategien i Næstved Kommune er lov om arbejdsmiljø, kommunens personale- og arbejdsmiljøpolitik samt MED-aftale. Strategien er, at der med arbejdsmiljøpolitik

Læs mere

Arbejdsmiljøopgørelse 3. kvartal 2012. Personale / HR

Arbejdsmiljøopgørelse 3. kvartal 2012. Personale / HR Arbejdsmiljøopgørelse 3. kvartal 2012 Personale / HR 1 1. Indledning Tidligere har denne rapport udelukkende været en status over antallet af arbejdsulykker. Denne rapport indeholder desuden en oversigt

Læs mere

Spørgsmål til APV og Trivsel 2013

Spørgsmål til APV og Trivsel 2013 Bilag 4: Spørgsmål til APV og Trivsel 2013 Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø Spørgsmålene omhandler emner indenfor 6 kategorier: Samarbejde Krav i arbejdet Arbejdets organisering Personlige arbejdsforhold

Læs mere

Arbejdsmiljøstrategi i 2018

Arbejdsmiljøstrategi i 2018 Arbejdsmiljøstrategi i 2018 Grundlag for arbejdsmiljøstrategien i Næstved Kommune er lov om arbejdsmiljø, kommunens personale- og arbejdsmiljøpolitik samt MED-aftale. Strategien er, at der med arbejdsmiljøpolitik

Læs mere

Vold, mobning og chikane

Vold, mobning og chikane Vold, mobning og chikane Retningslinjer om vold, mobning og chikane Baggrund for retningslinjerne Det er en skal-opgave for Hovedudvalget og de lokale MED-udvalg at udarbejde retningslinjer mod vold, mobning

Læs mere

Systematisk Arbejdsmiljøarbejde

Systematisk Arbejdsmiljøarbejde Systematisk Arbejdsmiljøarbejde Arbejdsmiljøet et fælles ansvar I socialforvaltningen har vi hver især et ansvar for at tage vare på egen trivsel og arbejdsmiljø. Derudover er det et fælles ansvar for

Læs mere

STRESS. Stresspolitik for Børne- og Ungdomsforvaltningen

STRESS. Stresspolitik for Børne- og Ungdomsforvaltningen STRESS Stresspolitik for Børne- og Ungdomsforvaltningen Streespolitik for Børne- og Ungdomsforvaltningen Der blev ved overenskomstforhandlingerne i 2005 indgået en aftale mellem KL og KTO vedrørende arbejdsbetinges

Læs mere

Psykiatri. Arbejdsmiljøpolitik 2013 FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING. Arbejdsmiljøpolitik

Psykiatri. Arbejdsmiljøpolitik 2013 FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING. Arbejdsmiljøpolitik Arbejdsmiljøpolitik 2013 Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Arbejdsmiljøpolitik Arbejdsmiljøpolitik for Region Hovedstadens Psykiatri Arbejdsmiljøpolitikken blev godkendt i Psyk-MED d. 24. august

Læs mere

APV & TRIVSELSUNDERSØGELSE 2018 Spørgsmål

APV & TRIVSELSUNDERSØGELSE 2018 Spørgsmål # Emner til den fysiske del af APV en 1 FYSISKE FORHOLD Jeg har generelt et godt fysisk arbejdsmiljø 2 FYSISKE FORHOLD 3 FYSISKE FORHOLD 4 FYSISKE FORHOLD 5 FYSISKE FORHOLD 6 FYSISKE FORHOLD 7 FYSISKE

Læs mere

Styrk det strategiske arbejdsmiljøarbejde i Hoved-MED

Styrk det strategiske arbejdsmiljøarbejde i Hoved-MED Styrk det strategiske arbejdsmiljøarbejde i Hoved-MED Temadag for medlemmer af Hoved-MED 20. september 2018 Hvem er vi? AMR? TR? Medarbejderrepræsentant? Andet? Hvad er strategisk arbejdsmiljøarbejde?

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 BØRNE- OG UNGDOMSFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 8% (/) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste

Læs mere

Bilag - oversigt over spørgerammerne Trivselsmåling Udkast Trivselsmåling 2016 Udkast mini trivselsmåling 2016

Bilag - oversigt over spørgerammerne Trivselsmåling Udkast Trivselsmåling 2016 Udkast mini trivselsmåling 2016 Bilag - oversigt over spørgerammerne Trivselsmåling 2013 Scenarie 1 Nuværende trivselsmåling (uændret) 98 spørgsmål Udkast Trivselsmåling 2016 Udkast mini trivselsmåling 2016 Scenarie 2 21 spørgsmål om

Læs mere

Denne redegørelse omfatter emnet Arbejdsmiljø og indgår i Hoved-MEDs årlige drøftelse om arbejdsmiljø i maj 2015.

Denne redegørelse omfatter emnet Arbejdsmiljø og indgår i Hoved-MEDs årlige drøftelse om arbejdsmiljø i maj 2015. Personalepolitisk Redegørelse Arbejdsmiljø 1 FORORD Denne redegørelse omfatter emnet Arbejdsmiljø og indgår i Hoved-MEDs årlige drøftelse om arbejdsmiljø i maj 2015. Redegørelsen indeholder både en oversigt

Læs mere

Arbejdsmiljøstrategi 2013-2016

Arbejdsmiljøstrategi 2013-2016 Personalepolitik Arbejdsmiljøstrategi 2013-2016 Formål Arbejdsmiljø har i de seneste år fået øget politisk fokus, blandt andet udtrykt ved Nye veje til et bedre arbejdsmiljø regeringens strategi for arbejdsmiljøindsatsen

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

TJEKLISTE. Værktøj til systematisk arbejdsmiljø. Arbejdssted. Adresse. Arbejdsleder/kontaktperson. Evt. arbejdsmiljørepræsentant

TJEKLISTE. Værktøj til systematisk arbejdsmiljø. Arbejdssted. Adresse. Arbejdsleder/kontaktperson. Evt. arbejdsmiljørepræsentant TJEKLISTE Arbejdssted Adresse Arbejdsleder/kontaktperson Evt. arbejdsmiljørepræsentant Øvrige deltagere/ansatte Dato Sammenfatning af gennemgangen (beskriv selv hovedtrækkene) Årshjul Har I udarbejdet

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN / 2017 ØVRIGE INTERN REVISION. Arbejdspladsrapport Svarprocent: 100% (11/11)

KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN / 2017 ØVRIGE INTERN REVISION. Arbejdspladsrapport Svarprocent: 100% (11/11) KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN / 2017 ØVRIGE INTERN REVISION Arbejdspladsrapport Svarprocent: 100% (11/11) Indhold Del 1 Del 2 Introduktion Svarfordelinger Temaoversigt Største positive og negative

Læs mere

ARBEJDSPLADSVURDERING

ARBEJDSPLADSVURDERING ARBEJDSPLADSVURDERING Kortlægning KORTLÆGNING AABENRAA FRISKOLE 27. NOVEMBER 2014 Introduktion Alle virksomheder har pligt til at gennemføre en Arbejdspladsvurdering (APV) minimum hvert 3. år, der omfatter

Læs mere

Vejledning om Trivselsaftalen

Vejledning om Trivselsaftalen Inspirationsnotat nr. 8 til arbejdet i MED-Hovedudvalg 1. november 2009 Vejledning om Trivselsaftalen Anbefalinger Trivselsmålingen skal kobles sammen med arbejdspladsvurderingen (APV). Trivselsmålingen

Læs mere

SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN

SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN Folderen er tænkt som inspiration til at få sat fokus på samarbejdet mellem jer som arbejdsmiljørepræsentant (AMR) og tillidsrepræsentant

Læs mere

Udvikling og løsning af kerneopgaven, trivsel og robuste fællesskaber skal derfor ses som elementer, der gensidigt påvirker hinanden.

Udvikling og løsning af kerneopgaven, trivsel og robuste fællesskaber skal derfor ses som elementer, der gensidigt påvirker hinanden. Arbejdsmiljømål 2017-2018 Odder Kommunes mål og indsatser for at styrke et sikkert, sundt og udviklende arbejdsmiljø tager afsæt i den fælles forståelse og udvikling af kerneopgaven hvad er det for en

Læs mere

AMO i praksis. en vej til et godt arbejdsmiljø

AMO i praksis. en vej til et godt arbejdsmiljø AMO i praksis en vej til et godt arbejdsmiljø Indledning Regler om APV Dette inspirationsmateriale er det tredje i rækken fra Grafisk BAR om de nye regler i arbejdsmiljøarbejdet og omhandler arbejdsmiljødrøftelse,

Læs mere

Arbejdsmiljøpolitik for SOF

Arbejdsmiljøpolitik for SOF Arbejdsmiljøpolitik for SOF Indledning og baggrund Socialforvaltningens arbejdsmiljøpolitik skal medvirke til at forvaltningen er en attraktiv arbejdsplads, der har medarbejdernes sundhed og trivsel og

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Velkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013

Velkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013 Velkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013 Velkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013 Arbejdsmiljørepræsentant Hvad er mine opgaver, pligter og rettigheder? I skal lave jeres egen funktionsbeskrivelse: Overfor

Læs mere

Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune

Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune Indledning Den lokale MED Aftale og Arbejdsmiljøaftalen fastsætter de overordnede rammer for arbejdsmiljøarbejdet i Aarhus Kommune, herunder at Fælles MED Udvalget

Læs mere