Hugstforsøg i mellemaldrende eg. Bregentved Skovdistrikt, Ganneskov afd. 803a. Jørgensen, B.B. ; Skovsgaard, J.P.

Transkript

1 university of copenhagen Københavns Universitet Hugstforsøg i mellemaldrende eg. Bregentved Skovdistrikt, Ganneskov afd. 803a. Jørgensen, B.B. ; Skovsgaard, J.P. Publication date: 003 Citation for published version (APA): Jørgensen, B. B., & Skovsgaard, J. P. (003). Hugstforsøg i mellemaldrende eg. Bregentved Skovdistrikt, Ganneskov afd. 803a. SFF-Anlægsrapport Nr Forsøgsnr Download date: 0. jul.. 09

2 Skov & Landskab Center for Skov, Landskab og Planlægning

3 Hugstforsøg i mellemaldrende eg Undersøgelse af hugstens indflydelse på kvalitet og vedmasseproduktion, herunder tilvækst og dimensionsfordeling Forsøg nr. 499, Bregentved Skovdistrikt Ganneskov, afdeling 803 a Anlægsrapport nr. 590 Bruno Bilde Jørgensen og Jens Peter Skovsgaard November 003 Skov & Landskab (FSL) Hørsholm

4 INDHOLD Baggrund...3 Formål...3 Forsøgsplan Aftaler med værtsdistriktet... 4 Forskningsaktiviteter... 5 Finansieringsgrundlag... 5 Forsøgsarealets beliggenhed...5 Beskrivelse af forsøgsarealet...5 Forsøgets omgivelser...5 Status for de første egaliseringshugster Bilag : Kopi af aftale med værtsdistriktet... 7 Bilag : Oversigtskort over forsøgsområdet...8 Bilag 3: Detailkort over forsøgsområdet...9 Bilag 4: Forsøgsplanen...0

5 Hugstforsøg nr. 499 i mellemaldrende eg på Bregentved Skovdistrikt, Ganneskov afd. 803a Baggrund På baggrund af en konstateret betydelig tilvækstnedgang i de hårdere hugstbehandlinger i de godt 70-årige egehugstforsøg QX og QY, Grevindeskoven på Bregentved Skovdistrikt, ønskedes disse suppleret med 3 nye parallelle hugstforsøg i mellemaldrende eg på Bregentved Skovdistrikt. Formål Med udgangspunkt i ældre egebevoksninger, som i ungdommen er stærkt hugget (distriktshugsten er beliggende mellem C- og D-hugsten j f egehugstforsøgene), kan der ved etablering af disse nye hugstforsøg mere detaljeret end hidtil undersøges hugststyrkens indflydelse på ældre egs vedmasseproduktion (tilvækst, dimensionsfordeling, osv.) og kvalitet. Herved forventes der at kunne anvises en aldersgradueret hugstbehandling, der reducerer tilvæksttabet og giver et bedre økonomisk resultat end Bregentved-hugsten. Forsøgsplan Der etableredes hugstforsøg i eg på Bregentved Skovdistrikt, Totterup Skov afdeling 7a (areal 4,9 ha, såning 99) og Ganneskov, afdeling 803a (areal 4,43 ha, såning 93 og 934) og afdeling 86a (areal 3,33 ha, såning 99). De 3 forsøg anlægges som blokforsøg. De forsøg i Totterup Skov og Gaimeskov afd. 803a har hver 8 parceller, forsøget i Ganneskov afd. 86a i alt 6 parceller. Parcelstørrelsen er på minimum 0,5 ha. Hugstintervallerae er på omkring 0 år, og der anvendes følgende liniære stamtalsafvikling, så stamtallet for de 5 behandlinger ved alder 0 år er: TI 0 T90 T70 T50 egaliseres først til Bregentvedhugst og lades siden urørt 90 stammer pr. ha 70 stammer pr. ha 50 stammer pr. ha 30 stammer pr. ha. Eksempel på stamtalsafvikling med udgangspunkt 0 stammer pr. ha ved forsøgets etablering, alder 70 år. Hugstbehandling ved 70 år ved 80 år ved 90 år ved 00 år ved 0 år ved 0 år stk./ha stk./ha stk./ha stk./ha stk./ha stk./ha TllO T T T Til sammenligning havde egehugstforsøgene QX og QY ved alder 7 år følgende gennemsnitlige stamtal pr. ha (og DBH) for blivende bestand i C-graden: 59 og 55 stk. (DBH=38-39 cm) og D- graden: 84 og 89 stk. (DBH=43 cm).

6 Behandlinger i de tre forsøg fordelt på parceller og blokke er vist nedenfor: Hugstbehandling Pcl. nr. Blok nr. ved 0 år stk./ha 499, Ganneskov, afdeling 803a Forsøg nr. T50 TllO T70 T90 TllO T50 Forsøg nr. TllO T50 3 T90 4 TllO 5 6 Forsøg nr. 50, Totterup S TllO T90 T50 T70 TllO T , Ganneskov, afdeling 86a k;ov, afdeling Aftaler med værts distriktet Der er indgået aftale med distriktet j f bilag. Ved den fremtidige behandling af forsøgene søges så vidt muligt frembragt en ensartet og komplet bevoksning på de enkelte parceller. Tynding må kun finde sted efter aftale med Skov & Landskab. Udvisning, målinger og kvalitetsbedømmelser vil blive foretaget af Skov & Landskab. Der udføres en traditionel kvalitetshugst (hugst fi:a neden og j^emelse af lavkvalitetstræer). Hugstens udførelse samt salget af effekter foretages af distriktet. Ved hugst påtager distriktet sig at holde vedmasse og sortimentsfordeling parcelvist adskilt. Tyndingsinterval er ca. hvert 0. år. Forsøgets varighed. For at kurme bedømme hugststyrkens indflydelse på vedmasseproduktionens størrelse med en tilstrækkelig sikkerhed, skønnes det nødvendigt at følge forsøget til en normal omdrift ved alder 0-30 år.

7 Forskningsaktiviteter Midlertidige resultater afrapporteres efter hver tyndingshugst i Videnblade, mens hovedresultatet først foreligger ved afdrift om (50-60 år) og publiceres i Skov & Landskab s rapportserie samt Videnblade og/eller faglige tidskrifter. Finansieringsgrundlag Skov & Landskab's egne midler. Skov & Landskab brugte ca kr. til anlæg og den første måling i 999/000. Ved målingen i forbindelse med egaliseringshugsten i 003 blev brugt kr. Derefter forventes ingen udgifter før foråret 006, hvor det egentlige tyndingsprogram starter. Timeforbruget ved denne måling skønnes at være på 60 timer. Det samme er gældende vedrørende målingen i 00, hvor opmaling af målemærker og tal ligeledes skønnes at tage 60 timer. Forsøgsarealets beliggenhed Arealet for forsøg nr. 499 er stillet til rådighed af Bregentved Skovdistrikt ved skovrider Ole Pedersen. Forsøgsdesign blev udarbejdet af Jens Peter Skovsgaard og Bruno Bilde Jørgensen. Parcelafsætning blev udført af Bruno Bilde Jørgensen januar 000. Landmåler Dan Lauritsen forestod opmåling af forsøget til forsøgsplanen og parcelarealer januar 000. Forsøgsarealet er beliggende i Ganneskov, der er en del af Bregentved Skovdistrikt. Skoven er beliggende sydvest for Karise, og UTM koordinaterne for forsøgets sydvestlige hjørne er: EW 69954, NS 6358 (ED50). Bilag 3 og 4 er oversigtskort, der viser forsøgets beliggenhed. Beskrivelse af forsøgsarealet Arealet er plant og med flere grøftesystemer. Grøfter er indtegnet på forsøgsplanen i bilag 4. Der indgår 8 parceller i forsøget, hvor særlig parcel 8 er noget vandlidende og har et mindre vandhul. Der er framålt en 6-7 m bred rand i bevoksningen mod nord, øst og syd, mens randen mod vest er ubetydeligt bredere. Forsøgets omgivelser Vest for forsøget i naboafdelingen 804 ligger en egebevoksning, som primært er sået i 95, dog er en mindre del af arealet etableret i 93L Mod nord er en bevoksningsrand af samme oprindelse som forsøgsbevoksningen, som danner skovbryn mod agermark. I afdeling 80 øst for forsøgsarealet er etableret en sitkagranbevoksning fra 977, som har lidt efterbedring med rødgran og grandis. Syd for forsøget adskilt afen skovvej er der i afdeling 805 tilplantet med hollandsk eg fra 989. Forsøget er vel beskyttet mod vest og nord, men noget eksponeret fra syd. Status for de første egaliseringshugster I dette forsøg er praktiseret en noget svagere hugst end sædvanligt for distriktet, hvorfor den første hugst i forsøget februar 000 var en egaliseringshugst, hvor 8 % af stamtallet ^emedes til 50 stk. pr. ha. I marts 003 blev stamtallet yderhgere nedbragt til 0 stk. pr. ha, svarende til jgemelse af 7 % af stamtallet i bevoksningen (se tabellerne på side 6). 006 forventes påbegyndt det egentlige tyndingsprogram.

8 Samtidigt med egaliseringshugsteme er udført parcelvis måling af grundflade og 30 diameter/høj de/bulhøj de-træer repræsenterende blivende bestand samt grundflade og 5 diameter/højde/bulhøjde-træer repræsenterende tyndingshugsten. (Træmålingsopgørelsen vil blive publiceret i et Videnblad umiddelbart efter j^erde måling. Vedrørende målemetodik henvises i øvrigt til Jørgensen, B. B. 994: Metodik ved anlæg og måling a f Afdelingen for Skovdrift s prøveflader). Forsøg 499. Egaliseringshugst forår 000 til 50 træer pr. ha ved alder 67 år. På prøvefladen Pr. ha Behandling. Pcl. Blok Areal Tynding Tynding ( ved 0 år, stk./ha) nr. nr. ha før tynding stk. stk. før tynding stk./ha stk./ha efter tynding stk./ha T50 0, TllO 0, , T70 4 0, , T90 6 0, TllO 7 0, T , Forsøg 499. Egaliseringshugst forår 003 til 0 træer pr. ha ved alder 70 år. På prøvefladen Pr. ha Behandling. Pcl. Blok Areal Tynding Tynding ( ved nr. nr. før før 0 år, tynding tynding stk./ha) ha stk. stk. stk./ha stk./ha efter tynding stk./ha T50 0, TllO 0, , T70 4 0, , T90 6 0, TllO 7 0, T ,

9 B E L A G AFTALE mellem Bregentved skovdistrikt og Forskningscentret for Skov & Landskab vedrørende 3 hugstforsøg i mellemaldrende eg. De tre forsøg er placeret henholdsvis i Ganneskoven afdeling 803 (forsøgsnr. 499) og afdeling 86 (forsøgsnr. 500) samt Totterup Skov afdeling 7 (forsøgsnr. 50). Forsøgenes formål, placering og øvrige omstændigheder fremgår af FSL s anlægsrapporter nr Forsøgene nr. 499 og nr. 50 omfatter hver 8 parceller med et areal på ca. 3,7 ha eksklusiv isolationsbælter, mens der indgår 6 parceller i forsøg nr. 500 og et areal på,7 ha. Forsøgene forventes at fortsætte til afdrift til ca. år Forskningscentret for Skov & Landskab (FSL) forestår forsøgets drift, analyse og afrapportering. FSL udfører i den forbindelse tilsyn, udvisning, målearbejde og registreringer i forsøget med mellemrum, som især afpasses efter behov for tyndingshugst (i princippet hvert 0. år, dog udføres en egaliseringshugst i forår 00 i forsøg nr. 499). Afmærkning af forsøget foretages og vedligeholdes af FSL. Beregninger og opgørelse af forsøgsresultater udføres af FSL og tilsendes skovdistriktet til intern brug. FSL har adgang til at køre til forsøget i bil med FSL-skilt, dog ikke på dage, hvor skoven er lukket på grund af jagt eller i perioden /5 til 5/7 uden for tidsrummet 8.00 til Bregentved skovdistrikt udfører for egen regning skovningsarbejde, salg af handelsprodukter og andre forstlige aktiviteter, i hvert enkelt tilfælde efter nærmere, forudgående aftale med FSL. Skovningsindtægter tilfalder skovdistriktet. Ved hugst påtager skovdistriktet sig at holde vedmasse og sortimentsfordeling parcelvis adskilt. Skovdistriktet rapporterer løbende til FSL om eventuelle uregelmæssigheder (insektangreb, sygdom, stormfald, frostskader osv.) i forsøgene. Skovdistriktet indvilliger i ikke at foretage dispositioner, som kan ændre forsøgsbetingelserne. Af hensyn til etableringen skal der være minimal færdsel med maskiner i forsøgsparcellerne. Skovning foretages raotormanuelt. Samme kørespor anvendes ved alle skovninger (faste spor). Inden maj 000 har FSL etableret og udført første måling i de tre egehugstforsøg. Hørsholm, den 8. maj 000 Skovrider Konstitueret forskningschef Projektleder ^ Bregentved skovdistrikt C Forskningscentret for Skov & Landskab

10 MILJØ- OG ENERGIMINISTERIET FORSKNINGSCENTRET FOR SKOV & LANDSKAB B IL A G 00 I T * u ^ vvhellelsted L L a Trygoevælde I '-j V; ^ p r-i/'kiilauhfnård / ' <-i ^L^Mark g., i.cl t o - // - /n'> :50;9& ; 7 ' - ebringe ^ Mosehuse / - tæ y I ^Elverhøj \ irise^ J t o M / II t o f i ' M a jie h ø j/ ^ I - y 43 ' f Horsebanke " i.,r M" \p.'^ ^ :::,]^Atterup ;ytokkerup estoft e-il' ^ I I.Forsøq:500;99' I/J PrøSt&J^ C'^>«i4ai#Smerup--. lu "'*'"' I-...t e - Frd, Egede 43 ^ /, \ L-ekKei/kkei A Skqyerup /^ "" \ jskov Torup Lyderslev V \ \ ' ', / O " ^^^^IMadBlundgnrdJ' Distrikt Skov_afd FSLnavn Kilde UTI\/l_zone UTM_Easting_ u _Northing_ Art Emne Formål Ant_pcl Anlægsår Fødselår Afslut Bregentved SI<ovdlstrikt Totterup skov afd Eg Bevoksningspleje Hugst Bregentved Sl<ovdistrikt Ganneskov afd Eg Bevoksningspleje Hugst Bregentved Skovdistrikt Ganneskov afd Eg Bevoksningspleje Hugst :

11 Distrikt Skov_afd FSLnavn Kiide UTM_zone UTM Eastina UTM Northing Art Emne Formål Ant_pcl Aniægsår Fødselår Afslut Bregentved SI<ovdistrikl Ganneskov afd Eg Bevoksningspleje Hugst :

12 G a n n e s k o v a f d B I L A G 4 A r e a l e r o p m å l t N o v M å l e s t o k : : O Meter Nr Areal_ha 0,456 0, , , , , , ,3596 I 0

13 Skov & Landskab Center for Skov, Landskab og Planlægning i Forskningscentret for Skov & Landskab Flørsholm Kongevej DK-970 Flørsholm Tel Fax fsmfsl.dk Skov S Landskab er et center for forskning, undervisning, formidling og rådgivning vedr. Skov Landskab og Planlægning. Centret er et forpligtende samarbejde mellem tre selvstændige institutioner: Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole (KVL), samt Forskningscentret for Skov & Landskab (FSL) og Skovskolen under tviiljøog Energiministeriet.