KW-PLAN's vejledning til tolkning af PEFC-Danmarks Skovstandard

Transkript

1 Kriterie: 1.1 Der skal anvendes selv- og/eller naturforyngelse, hvor arter og provenienser er tilpasset til lokaliteten og det er teknisk og økonomisk forsvarligt. Formålet med kriterium 1.1 er at sikre anvendelse af selvforyngelse på arealer, hvor dette er praktisk og økonomisk muligt. Når det skal vurderes om det er praktisk og økonomisk muligt skal der tages hensyn til: -Lokale erfaringer med selvforyngelse af den pågældende træart/proveniens, herunder -Sikkerhed for foryngelsen -Kvalitet af foryngelsen -Træartens mulighed for produk on af salgbare effekter i rimelig kvalitet og mængde. -Teknisk mulighed for selv-/naturligforyngelse på lokaliteten. Kriterie: 1.2 Hvor lokal erfaring og lokalitetsforholdene tilsiger et arts- og/eller et proveniensskifte henholdsvis en artsberigelse, kan der gennemføres plantning henholdsvis såning. Kriterium 1.2 er en undtagelse fra kriterium 1.1 i de tilfælde at lokale erfaringer tilsiger et skifte i træarten/proviensen eller en træartsberigelse. I disse tilfælde er det muligt at anvende plantning/såning

2 Kriterie: 1.3 Skov med selvforyngelsesmulighed forynges i princippet uden brug af renafdrifter. Hvor renafdrifter fortsat finder sted, skal de negative effekter minimeres f.eks. ved at fastholde naturlig opvækst på arealet. Størrelsen på renafdrifter må kun undtagelsesvist overstige 2 ha. KW-PLAN tolker kriterie 1.3 på bevoksningsniveau, således at bevoksninger der jf. kriterium 1.1 har selvforyngelsesmulighed ikke kan forynges ved brug af afdrift. Øvrige bevoksninger kan godt forynges ved brug af afdrift, men i disse tilfælde skal de negative effekter af afdriften forsøges minimeret, f.eks. ved at efterlade opvækst på arealet. I de tilfælde at der anvendes renafdrifter skal de så vidt muligt holdes på maksimalt 2 ha. Dette udelukker ikke afdrifter på mere end 2 ha, såfremt en afdrift på maksimalt 2 ha må skønnes at have betydende negative konsekvenser for den resterende bevoksning eller nabobevoksninger. Jf. tolkningsbidrag fra PEFC-Danmarks bestyrelse skal afdriftsarealer på over 2 ha genkultiveres på en sådan måde at arealet har større potentiale for at udvikle sig i en naturnær retning. Erfaringer fra auditter viser, at ved kulturanlæg på afdriftsarealer over 2 ha skal kulturanlægget tydeligt vise at der arbejdes imod en mere naturnær drift, f.eks. Igennem en betydelig indplantning af stabile træarter eller ved etablering af stabilitetsbælter for at modvirke nødvendige afdrifter på over 2 ha. Samme tolkningsbidrag beskriver desuden lagkagemodellen, hvor et større areal afdrives af flere omgange. Her må der ikke foretages afdrifter på naboarealer indtil kulturarealet er velretableret. Erfaringer fra auditter viser at "Lagkagemodellen" kun vurderes relevant ved afdrifter i løvtræer eller meget stabile nåletræer. Ved afdrifter i ikke-stabile nåletræer vil der ikke blive auditeret på om naboarealer er velretableret. Definitionen af velretableret læner sig op af Naturstyrelsens definition af en "gennemført" plantning ifm. Skovrejsning, og defineres som værende når mere end 80% af planterne er over 1 meter høj. Kriterie: 1.4 Jordbearbejdning skal begrænses. Dog kan punkt og stribevise, overfladiske jordbehandlinger, der tilstræber at efterligne naturens egne (vildsvin, rodvæltere mv) metoder, anvendes. Andre jordbearbejdningsformer må kun anvendes, hvor det er et formålstjenstligt skridt i omstillingsfasen og der skal være anført en begrundelse for metodevalget. Jordbearbejdning omfatter kun indgreb, der blotter mineraljorden. En overfladisk grenknusning er derfor ikke omfattet af kriteriet. I de tilfælde hvor der fortages blotlægning af mineraljorden må det som udgangspunkt kun ske ved stribevis eller punktvis behandling. I særlige tilfælde hvor en omstilling til bevoksningstyper, der i højere grad er i overensstemmelse med skovstandarden, kræver yderlige jordbearbejdning, kan dette tillades. I disse tilfælde skal der anføres en begrundelse for metodevalget i kulturbogen. I disse særlige tilfælde skal metodevalget godkendes af KW-PLAN inden arbejdet igangsættes.

3 Kriterie: 1.5 Anvendelsen af hjemmehørende arter og lokalt tilpassede provenienser skal fastholdes eller fremmes. Der skal tilstræbes en andel på minimum 20% og 50% hjemmehørende træarter på hhv. magre og gode jorder. Opdelingen i gode og magre jorde følger kommunegrænserne fra før 2007 og fremgår af bilag 1 i ordliste og definitioner for den danske PEFC-ordning Der er som udgangspunkt ingen mulighed for at afvige denne opdeling i gode og magre jorde. Såfremt distriktet ved certificering ikke har en andel af hjemmehørende træarter på hhv. 20%/50% er der i standarden ikke fastsat en tidsfrist, hvornår disse mål skal være opfyldt. Det må dog forventes at der over år kan ses en positiv udvikling, ligesom der som udgangspunkt ikke må ske en nedgang i andelen. På distrikter der ved certificering har en andel af hjemmehørende træarter på hhv. 20/50% skal andelen som udgangspunkt fastholdes. Såfremt der enkelte år er ekstraordinære forhold, der medfører et fald i andelen af hjemmehørende træarter, f.eks. pga. konvertering af askebevoksninger som følge af askesyge, skal dette beskrives i kulturbogen. Ved blandingsbevoksninger henføres den andel af arealet, der modsvarer indblandingsprocenten for de hjemmehørende træarter, til arealet med hjemmehørende træarter. Kriterie: 1.6 Ikke-hjemmehørende træarter må kun anvendes, hvor de ikke truer skovens registrerede naturværdier og er lokalitetstilpassede. Som udgangspunkt må der på distriktet kun anvendes ikke-hjemmehørende træarter, som lokale erfaringer har vist er tilpasset dyrkningslokaliteten. I og omkring de registrerede naturværdier skal der vises ekstra påpasselighed ved brug af ikkehjemmehørende træarter og der må ikke anvendes ikke-hjemmehørende træarter, der har en væsentlig større negativ påvirkning af naturværdien end en hjemmehørende træart. Kriterie: 1.7 Der må ikke anvendes genmodificeret plantemateriale ved foryngelse af skoven Indholdet af kriterium 1.7 er meget klar. Der er ikke mulighed for at anvende genmodificerede planter ved foryngelse af skoven. Dette udelukker dog ikke brugen af f.eks. Stiklinger, kloner, podet materiale m.m. Såfremt dette materiale ikke er genmodificeret.

4 Kriterie: 2.1 Det vedvarende skovdække, og dermed skovklimaet, skal sikres og forbedres gennem: -anvendelse af foryngelsesformer der kan sikre et vedvarende skovdække -fastholdelse af lstrækkelig vedmasse -sikring af en balance mellem hugst og lvækst på langt sigt og -reduceret brug af renafdri er. Dette er ikke til hinder for inden for skovlovens bestemmelser og dispensationsmuligheder at etablere og drive åbne naturarealer, arealer med stævningsdrift, skovgræsning og med intensive driftsformer (juletræer og pyntegrønt i kort omdrift) samt anden særlig drift. Vedr. Anvendelse af foryngelsesformer, der kan sikre et vedvarende skovdække og Reduceret brug af renafdrifter er det KW-PLAN s tolkning, at såfremt kriterium 1.1 og 1.3 er overholdt er disse punkter også overholdt. For at sikre at der fastholdes en tilstrækkelig vedmasse i de enkelte bevoksninger, bør bevoksninger ved tyndingshugster ikke hugges stærkere end hvad der er norm for træarten på lokaliteten. F.eks. Vil det på lokaliteter med Ø-syge være accepteret at hugge meget kraftigt i gran. For at sikre en balance mellem hugst og tilvækst på langt sigt bør der være rimelig overensstemmelse mellem den beregnede planhugst i en evt. driftsplan og den årlige hugst. Såfremt der er væsentlige afvigelser skal disse forklares. I de tilfælde der ikke foreligger en beregnet planhugst, må sammenligningen ske med tilvæksten i relevante tilvækstoversigter. Kriterie: 2.2 Naturlige successionsforløb og blandingsbevoksninger, herunder opvækst af ledsagearter skal fremmes. Der skal opbygges en struktur i skoven, så den består af forskellige træarter i forskellige aldre. Lokalitetens variation skal udnyttes til at sikre et varieret valg af træart. Skovplejen skal understøtte denne udvikling. Brugen af blandingsbevoksninger skal fremmes, men dette udelukker ikke brugen af mindre monokulturer (< 2 ha). I en blandingsbevoksning skal minimum være 2 træarter, hvoraf den ene maksimalt må udgøre 80% Som blandingskulturer forstås også kulturer med holm- eller rækkevise indblandinger. KW-PLAN anvender Naturstyrelsens definition på holme, der derfor maksimalt må være 0,2 ha. Ved tyndinger tages der hensyn til ledsagerarter således at disse ikke tyndes bort, med mindre de påvirker bestandstræerne negativt. Den overordnede struktur i skoven skal bestå af bevoksninger i forskellige aldre og af forskellige træarter

5 Kriterie: 2.3 Der efterlades successivt min. 3-5 træer svarende til min. 10 m3 ved på roden pr. ha i produktionsskoven til naturlig henfald og død (redetræer og dødt ved). I forbindelses med foryngelse skal der efterlades 3-5 træer, dog minimum 10 kbm ved på roden til naturlig henfald og død. Der er intet krav om at de efterladte træer skal stå spredt over arealet. De må gerne samles i en eller flere grupper. Træerne skal som hovedregel udpeges på det areal, der skal forynges, men det kan i særlige tilfælde være umuligt at efterlade stående træer på arealet (f.eks. ifm. stormfald eller insektangreb). I disse tilfælde kan træerne udpeges i nabobevoksninger. Begrundelse skal anføres i kulturbogen. Ved udpegning af nåletræer, med stor risiko for at vælte i storm, til naturlig henfald, kan disse topkappes. Toppene må gerne fjernes fra arealet, men i givet fald skal der udpeges flere højstubbe således at kravet om 10 kbm/ha stadig overholdes. Såfremt et træ udpeget til naturligt henfald vælter ud over hegn eller vej/spor, kan træet skæres op, men skal efterlades på arealet. Kravet om henfaldstræer gælder ikke såfremt et areal er udpeget som intensiv drevet på afdriftstidspunktet.

6 Kriterie: 2.4 Der skal inden for en 10-årig periode som minimum udlægges 5% af ejendommens samlede skovbevoksede areal til urørt skov. Der skal inden for certifikatets første gyldighedsperiode være en positiv udvikling i andel af arealet som er udlagt som urørt, med mindre der allerede er udlagt 5%. Urørt skov skal fortrinsvis udlægges, hvor: -bevaring af enestående biologiske værdier forudsæ er at skoven lades urørt -hvor urørt skov mest hensigtsmæssig understø er netværk (f.eks. korridorer) i landskabet og -hvor det i øvrigt ud fra en økologisk og økonomisk afvejning findes hensigtsmæssigt. Arealer der en gang er udlagt som urørt skov, kan ikke erstattes af anden driftsform. På stærkt nåletræsdominerede ejendomme (mere end 90 % nål) kan de 5% opnås over en længere tidshorisont end 10 år. Der skal for sådanne ejendomme inden for certifikatets første gyldighedsperiode foreligge en plan for udlæggelsen af urørt skov. KW-PLAN tolker kriteriet på ejendomsniveau efter Naturstyrelsens definitioner, således at flere ejendomme, med samme ejer, der er fysisk sammenhængende kan betragtes som en. I arealer udpeget som urørt skov må der som hovedregel ikke ske hugst af nogen art. I særlige tilfælde kan det komme på tale, at fjerne invasive arter eller andre arter, der er en trussel imod områdets naturværdier. I disse tilfælde skal behovet dokumenteres f.eks. Igennem en ekspertudtalelse og der skal foreligge en plejeplan for området, der beskriver indgrebet. Nedskåret ved skal efterlades på arealet. Såfremt arealer udpeget til urørt skov ligger i umiddelbar nærhed af veje/spor eller P-pladser, kan tydelige ricikotræer væltes, såfremt der er fare for at disse vælter ud over veje/spor eller P-pladser. I disse tilfælde skal det nedskårede ved også efterlades på arealet. Ved udpegning af arealer til urørt skov skal der ved valg af arealer tages hensyn til de potentielle biologiske værdier Kriterie: 2.5 Naturnære og stabile skovbryn med højt indhold af hjemmehørende arter skal bevares. Hvor der ikke findes naturnære og stabile skovbryn med højt indhold af hjemmehørende arter, skal disse udvikles i takt med konverteringen af skoven. Der skal tages hensyn til eksisterende skovbryn ved aktiviteter i skoven. Især ved tyndinger skal skovbrynets artsspredning så vidt muligt bevares. Ved kulturanlæg i både indre og ydre skovbryn, skal der anlægges skovbryn med højt indhold af hjemmehørende træarter og buske. Skovbrynets bredde bør udgøre 10 meter mod øst & syd og 20 meter mod nord og vest.

7 Kriterie: 2.6 Ved arronderingstilplantning skal karakteristiske gamle træer i det oprindelige bryn bevares. Arronderings lplantninger er lplantninger udenfor ydre og indre skovbryn. I disse tilfælde skal karakteristiske træer, hovedsagelig fuldkronede løvtræer, bevares. Kriterie: 3.1 Driften skal fremme produktionen af produkter, som er efterspurgt af markedet, og som egner sig til de specifikke skovdyrkningsmæssige betingelser. Hvor det er muligt skal kvalitetstræ være en del af produktionen. Formålet med driften på produktionsarealerne skal være at producere produkter, der er efterspurgt af markedet. Disse produkter kan, ud over træprodukter, også være jagt, naturoplevelser o.l. På lokaliteter hvor det skovdyrkningsmæssigt er muligt skal kvalitetstræ være en del af produktionen. Kriterie: 3.2 Der skal anvendes hugst-, transport- og foryngelsesteknikker, der skåner lokaliteten og bevoksningen. Spild af olie under skovdriftsaktiviteter og vilkårlig deponering af affald på skovarealer skal altid undgås. Der arbejdes mod at opnå og sikre en gunstig jordbundstilstand med henblik på naturlig foryngelse. Ved hugst, transport og foryngelse skal der anvendes metoder som ikke skader lokalitet og bevoksning væsenligt. Især skal man være opmærksom på køreskader, slæbeskader og fældeskader på de tilbagestående træer ligesom dybe kørespor skal undgås. Ved brug af maskiner skal der være foretaget overvejelser omkring minimering af risikoen for forurening fra maskinerne, f.eks. Ved brug af statens maskinkrav eller en plan for håndtering af oliespild. Der må ikke efterlades ikke-organisk affald på skovarealet, herunder plantesække, dunke o.l., når arbejdet er udført. Der skal ved valg af metoder tages hensyn til de påvirkninger metoden har på jordbunden, f.eks. Traktose, således at muligheden for naturlig foryngelse ikke forringes.

8 Kriterie: 3.3 Der udlægges permanente kørerspor i skoven i takt med skovningsaktivitet og i den enkelte bevoksning I forbindelse med skovningsaktiviteterne skal der udlægges permanente kørespor i de enkelte bevoksninger. De permanente kørespor lægger i princippet fast i hele bevoksningens levetid og ved naturnær drevene bevoksninger principielt for evigt. Køresporene kan dog omlægges, såfremt det konstateres at deres placering har betydende negativ påvirkning på lokaliteten eller bevoksningen. KW-PLAN tolker brugen af de permanente kørespor således, at det fortsat er muligt at køre på arealet imellem køresporene såfremt det er nødvendigt for arbejdets udførelse, men denne kørsel skal minimeres og transport skal altid ske via de permanente kørespor. Eksempler på kørsel imellem køresporene kunne være: -At bakke ind for at hente en kævle med en klembanke -At dreje ind i bevoksningen med en skovningsmaskine for at nå træer midt imellem sporene KW-PLAN mener desuden ikke at kravet til brug af de permanente kørespor gælder mindre maskiner så som ATV ere, jernheste o.l. Kriterie: 3.4 Der skal løbende ske en nedbringelse af det gødskede areal og en total udfasning af dette på lang sigt. Gødskning uden for de intensivt drevne skovbevoksede arealer må alene forekomme, hvor der ikke er særlige hensyn knyttet til arealets næringsfattige tilstand og da kun i forbindelse med kulturetablering eller hvor jorden historisk set er forringet på grund af overudnyttelse. Der skal tages hensyn til (indregnes) det bidrag, som tilføres fra omgivelserne. Det gødskede areal skal løbende nedbringes. I tilfælde af at det gødskede areal i enkelte år stiger skal dette forklares Udenfor de intensive drevne arealer, må gødskning ikke forekomme på arealer, hvor der er særlige hensyn til arealets næringsfattige tilstand, som f.eks. heder, overdrev m.m. Udenfor de intensive drevne arealer må gødskning kun anvendes: -Ved kulturanlæg, eller -hvor jorden historisk set er forringet igennem overudny et

9 Kriterie: 3.5 Udtag af næringsstoffer ved hugst skal ske under hensyntagen til jordens ydeevne (forvitring), og der kan tilføres næringsstoffer svarende til den mængde, der bortføres med biomasse, og som tabes ved udvaskning. Der skal tages hensyn til (indregnes) det bidrag, som tilføres fra omgivelserne. Der skal ved valg af hugstmetode tages hensyn til om metoden medvirker til udpining af jorden. Kriteriet er især relevant ved brug af heltræsmetoden på næringsfattige lokaliteter, hvor hele træet incl. nåle fjernes fra arealet. Det er muligt at tilføre næringsstoffer til arealet i omfang modsvarende det bortførte, herunder i form af aske. KW-PLAN tolker at gentilførelsen af næringsstoffer gerne må beregnes over en årrække. Kriterie: 3.6 Dyrkningssystemer, der er afhængige af løbende tilførsel af pesticider og rodenticider, skal udvikles og tilpasses gennem omstillingsfasen, således at denne tilførsel kan udfases på lang sigt. Såfremt der på distriktet er driftsformer, ud over de intensivt drevne arealer, der kræver løbende tilførelse af pesticider og rodenticider, skal der udarbejdes en procedure for udfasning af disse. Proceduren (procedurebeskrivelse nr. 8) skal godkendes af KW-PLAN og efterfølges. Kriterie: 3.7 Brandbeskyttelsesplaner anbefales, og der bør anlægges brandbælter på udsatte steder. Såfremt det er relevant for distriktet at have en brandbeskyttelsesplan, skal denne udarbejdes og efterfølges. Brandbeskyttelsesplanen er omfattet af procedurebeskrivelse nr. 9 i KW-PLAN s gruppecertificering.

10 Kriterie: 3.8 På mindre dele af skovarealet kan der anvendes intensive driftsformer, som f.eks. dyrkning af juletræer og pyntegrønt og vildtagre. Placeringen og drift af disse arealer udvikles i natur- og miljøvenlig retning. Det drejer sig om en minimal og miljøforsvarlig brug af pesticider og kompensationsgødning. Dette produkt vil ikke kunne anses for naturnær og produkter herfra kan ikke sælges som PEFC certificerede. Det samlede areal med juletræer og pyntegrønt i kort omdrift må ikke overstige 10% af det skovbevoksede areal Indholdet af kriterium 3.8 indeholder mange elementer, der kræver nærmere definition og tolkning. KW-PLAN definerer intensive driftsformer, som driftsformer, hvor der som minimum må forventes at skulle foretages sprøjtning årligt og/eller gødskning ud over ved kulturanlæg. Ved anlæg af nye arealer med intensiv driftsformer skal der tages hensyn til naturværdier, således at arealer med intensive driftsformer ikke lægges på arealer med høje naturværdier. KW-PLAN tolker dette som at nye arealer med intensiv driftsformer ikke må lægges nærmere end 10 meter fra registrerede naturværdier. Arealer med hjemmehørende træarter må desuden ikke konverteres til arealer med intensiv driftsformer jf. fortolkningsbidrag fra PEFC Danmark. Der må ikke foretages Plansprøjtning på arealer med intensiv driftsformer. Sprøjtning må udelukkende foretages på baggrund af et konstateret behov. Ordet Kompensationsgødning er problematisk da det i princippet udelukker farvegødskning. Der er dog praksis for at tillade farvegødskning på arealer, hvor lokale erfaringer viser en nødvendig af dette for at få salgbare træer. Der foreligger et tolkningsbidrag fra PEFC Danmark omkring salg af vedprodukter fra arealer med intensive driftsformer. Tolkningsbidraget specificerer at begrænsningen i at sælge produkterne som PEFC-certificerede ikke omfatter vedprodukterne fra arealerne med intensive driftsformer. Begrænsningen på 10% af det skovbevoksede areal omfatter kun juletræer og pyntegrønt i kort omdrift. Herudover er det muligt at have arealer med f.eks. Pyntegrønt i lang omdrift, vildtagre, frugttræer og andre intensive driftsformer, selvfølgelig under hensyn til lovgivningen. Bevoksninger i kort omdrift defineres som alle bevoksninger, der planlægges afviklet inden de danner sluttet og højstammet skov. Kriterie: 4.1 Sjældne, naturligt hjemmehørende arter skal beskyttes eller fremmes. Der skal være sket en registrering af naturværdier på ejendommen. Registreringen skal som minimum omfatte kendte naturværdier, Offentlige registrerede 3-områder og skovlovens 28 områder. Såfremt skovlovens 28 områder ikke er registreret, skal der foreligge en procedure for hvordan en sådan registrering vil ske i forbindelse med udførelsen af opgaver i skoven (procedurebeskrivelse 12)

11 Kriterie: 4.2 I forbindelse med planlægning og udførelse af opgaver i skoven skal der tages hensyn til de registrerede naturværdier. Distriktet skal sikre at der tages hensyn til de registrerede naturværdier, herunder at entreprenører og medarbejdere har den nødvendige viden til at lokalisere naturværdierne og hvilke hensyn der skal tages. I KW-PLAN s gruppecertificering er dette omfattet af procedurebeskrivelse nr. 10 Kriterie: 4.3 Hegning i skoven skal ske på en måde, der ikke lukker for faunavandring. Hegn skal nedtages efter endt brug. Såfremt der etableres hegninger omkring kulturanlæg skal der tages de nødvendige hensyn til faunavandring, således at hegningerne ikke forhindre disse i væsentlig grad. Når kulturen er af en størrelse/alder at det ikke længere er nødvendigt at beskytte den mod vildtskader skal hegningen tages ned. Kriterie: 4.4 Vildtforvaltningen skal udføres, så flersidigheden i skovdriften sikres, herunder det lokalitetstilpassede træartsvalg samt mulighederne for selv- og naturforyngelse. Forvaltningen af vildtet, især hjortevildtet, skal ske på en måde, så vildtet ikke udelukker brugen af lokalitetstilpassede træarter eller muligheden for selv- og naturforyngelse. Det er KW-PLAN s tolkning at kriteriet er opfyldt såfremt de lokalitetstilpassede træarter samt brugen af selvog naturforyngelse kan ske ved hjælp af normale skovhegninger. Forvaltningen af vildtet omfatter ud over afskydningen ligeledes anlæg af fodremarker, fodring o.l.

12 Kriterie: 4.5 Vildtagre skal fortrinsvis placeres på agerjord. Hvor særlige vildtforvaltningsmæssige grunde taler for det, kan vildtagre anlægges på læggepladser, i brandlinier eller tilsvarende småarealer. Vildtagre skal opgøres som en del af det intensivt drevne areal. Nye vildtagre skal anlægges på arealer, der har anvendelse som agerjord, læggeplads, brandlinie eller tilsvarende. Vildtagrene skal opgøres som intensivt dreven areal, men er ikke omfattet af 10% reglen i kriterie 3.8 da denne regel kun omfatter juletræer og pyntegrønt i kort omdrift. Kriterie: 4.6 Stævningsskove og andre arealer med gamle driftsformer af væsentlig kulturhistorisk, biologisk eller landskabelig værdi skal fortsat drives efter de gamle principper. Til gamle driftsformer hører: stævningsskov, græsningsskov, egekrat, skoveng og plukhugst. Distriktet skal ved certificering under KW-PLAN s gruppecertifikat udpege bevoksninger klassificeret som gamle driftsformer. I de udpegede bevoksninger skal den gamle driftsform bibeholdes. I det tilfælde at den fortsatte drift af arealet ikke længere er muligt, skal dette beskrives og begrundes. Hvert år oplyser distriktet om ændringer i klassifikationerne, herunder også udlægning af nye arealer til gamle driftsformer. Kriterie: 4.7 Søer, vandløb, moser, heder, strandenge eller strandsumpe, ferske enge og overdrev, der hører til skoven og som er ændret gennem dræning eller andre indgreb, skal tilstræbes tilbageført under hensyntagen til de økonomiske konsekvenser, herunder bevoksningernes stabilitet. Såfremt der på distriktet er naturområder i form af søer, vandløb, moser, heder, strandenge, strandsumpe, ferske enge eller overdrev, der er ændret igennem dræning ellere andre indgreb skal det overvejes om disse kan tilbageføres til deres tidligere tilstand. Såfremt der ikke er økonomiske eller dyrkningsmæssige argumenter imod en tilbageførelse, skal dette gøres.

13 Kriterie: 4.8 Der skal tages hensyn til fortidsminder og kulturhistoriske spor i driften og det skal sikres, at disse bevares. Der skal være sket en registrering af fortidsminder og kulturhistoriske spor på ejendommen. Registreringen skal som minimum omfatte kulturhistoriske spor og fortidsminder registreret hos myndighederne.. Distriktet skal sikre at der tages hensyn til de registrerede fortidsminder og kulturhistoriske spor, herunder at entreprenører og medarbejdere har den nødvendige viden til at lokalisere registreringerne og hvilke hensyn der skal tages. I KW-PLAN s gruppecertificering er dette omfattet af procedurebeskrivelse nr. 11 Kriterie: 4.9 Mulighederne for friluftsliv og naturoplevelser i skoven skal sikres og forbedres, bl.a. ved gode adgangsforhold, herunder opretholdelse og evt. etablering af veje og stier, friholdelse af udsigtspunkter for opvækst og evt. udpegning af områder til intensivt friluftsliv. Der skal være foretaget en registrering af anlæg for friluftslivet som minimum omfatter: -Veje og spor med offentlig adgang -Særlige anlæg som bålpladser, overnatningspladser, skovlegepladser og P-pladser o.l. Muligheder for friluftsliv og naturoplevelser må ikke forringes, herunder må adgangsforhold ikke forringes i væsentligt omfang som følge af driften, herunder ved placering af hegninger, træstakke o.l. Det skal overvejes om muligheder for friluftsliv og naturoplevelser kan forbedres, f.eks. ved etablering af nye stier, udsigtspunkter o.l. Registrerede anlæg for friluftslivet skal vedligeholdes og der skal tages hensyn til dem i driften. Adgangen til skoven, må ikke ved skiltning begrænses, ud over hvad der er tilladt ifølge naturbeskyttelsesloven. Kriterie: 4.10 Belastende friluftsaktiviteter må reguleres for at beskytte særligt sårbare områder. Kriterie 4.10 er gældende uanset kriterie 4.9. Belastende friluftsaktiviteter kan være mountainbik -kørsel, rollespil, paintball o.l.

14 Kriterie: 5.1 Skovens ejer og ansatte skal have den bedst mulige viden med henblik på at fremme bæredygtig skovdrift. Et middel hertil er registrering af: -arealets beny else (såvel produk on som frilu sliv) -offentlige reguleringer (fredninger o. lign.) -naturværdier -for dsminder m.v. Kriteriet er delvis omfattet af kriterium 4.1, 4.1 og 4.9 se disse. Plan for uddannelse og information af medarbejdere er desuden omfattet af procedurebeskrivelse 13 som udarbejdes i samarbejdet med distriktet ifm. certificering. Kriterie: 5.2 Skovens landskabelige funktioner skal løbende sikres og forbedres. Der skal tages hensyn til de landskabelige værdier i planlægningen og den daglige drift. Eksempler på sådanne hensyn kunne være: -Undlade lplantning foran udsigtspunkter -Vedligeholdelse af lysninger og andre områder med oplevelsesværdi -Fritskæring omkring særlige landskabselementer så som markante træer, store sten o.l. Kriterie: 5.3 Skovbruget ejer og medarbejdere - skal være villige til at indgå i dialog med lokalsamfundet bl.a. med henblik på en god udnyttelse af viden om skovens natur- og kulturhistorie. Skovejer og medarbejdere skal være villig til at indgå i dialog med lokalsamfundet. Henvendelser fra lokalsamfundet vedr. naturværdier eller kulturhistorie i skoven skal vurderes og såfremt der er tale om væsentlige oplysninger, skal de medtages i skovens registreringer af naturværdier og kulturspor. Henvendelser fra lokalsamfundet vedr. brug af skoven til friluftsaktiviteter skal besvares med begrundelse for afgørelsen.

15 Kriterie: 5.4 Skovejeren skal overvåge og føre tilsyn med skovdriften og herunder sikre, at de ansatte inkl. entreprenører varetager deres arbejdsopgaver sikkert og kvalificeret samt overholder de gældende retningslinier for skovdriften samt lovgivningen. Kriteriet er delvis omfattet af procedurebeskrivelse 13 Plan for undervisning og information af ansatte og entreprenører Derudover skovdistriktet, i forbindelse med arbejdets udførelse, kontrollere at ansatte og entreprenører overholder de gældende retningslinjer for skovdriften samt lovgivningen. Kriterie: 5.5 Alle kollektive aftaler skal respekteres og skovdriften skal foregå i respekt for ILO-konventionerne om arbejdstagerrettigheder og arbejdsmiljø. ILO s kerne konventioner: -29 om afskaffelse af tvangsarbejde -87 om foreningsfrihed og re en l at organisere sig -98 om re en l at organiserer sig og føre kollek ve forhandlinger -100 om lige løn l mandlige og kvindelige arbejdere for arbejde af samme værdi -105 om afskaffelse af tvangsarbejde -111 om forskelsbehandling med hensyn l beskæ igelse og erhverv -138 om børnearbejde -182 om omgående indsats l afskaffelse af de værste former for børnearbejde Samtlige ILO konventioner er ratificeret i Danmark Alle ovenstående konventioner skal overholdes.