Efterskrift. Hvordan man vender en succes til en katastrofe

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Efterskrift. Hvordan man vender en succes til en katastrofe"

Transkript

1 Efterskrift Udgivelsen af Bedraget Sagen om Nordisk Fjer har medført et væld af reaktioner fra tidligere medarbejdere og andre i kredsen omkring Nordisk Fjer. Mange har henvendt sig ud af det blå, andre har jeg fået kontakt til gennem de foredrag, jeg har holdt om bogen.»godt, det endelig kom frem,«har været den samstemmende reaktion.»nu skal resten fortælles.«de historier, de har fortalt, har været så tankevækkende, at jeg har valgt at gengive nogle af dem i dette efterskrift. Hvordan man vender en succes til en katastrofe En mangeårig marketingchef frem til 1982 fortæller, hvordan der kort efter Johannes Petersens overtagelse af ledelsen af Nordisk Fjer begyndte at blive slækket på kvaliteten for at øge fortjenesten. Indholdet levede ikke længere op til varedeklarationen. De bløde, men dyre vår, der karakteriserede de gode dyner, forsvandt efterhånden, og i takt med at kvaliteten blev forringet, blev drømmen om verdensherredømmet stadigt mere urealistisk. Medarbejdere blev erstattet af nye, der var indstillet på at arbejde i Johannes Petersens ånd. Udviklingen var så alvorlig, at det fra begyndelsen af 1980 erne stod klart for mange i branchen, at det måtte ende galt. Blandt de store kunder var det opfattelsen, at de ikke fik den behandling, de ønskede, og da Nordisk Fjers konkurrenter havde et anderledes moderne syn på kundepleje og samarbejde og i øvrigt var i stand til at levere de gode kvaliteter, som kunderne forventede, rykkede de ind og samlede Nordisk Fjers tabte kunder op. Medarbejdere, der gjorde opmærksom på, hvilken farlig udvikling koncernen var inde i, blev degraderet eller fyret. 741

2 Johannes Petersen var ikke bare egenrådig, men også uklog i sine bestræbelser på at dominere markedet for enhver pris. Over for de vigtige kinesiske samhandelspartnere havde han travlt med at demonstrere, hvem der bestemte, og det faldt ikke i god jord. Det samme gjaldt over for kunderne. Da Magasin, der var en stor kunde, ville have dyner med egen label, sagde Johannes Petersen nej, og ordren gik i stedet til en konkurrent. Han så ellers Magasin som en vigtig kunde, fordi det var her, turister købte dyner og kunne udbrede kendskabet til Nordisk Fjer, og problemerne med Magasin var formentlig medvirkende til, at han hentede Magasins direktør Basse ind i bestyrelsen. Men Basse ville ikke gå imod Magasins sengetøjsafdeling, der havde valgt en anden leverandør. Johannes Petersen forklarede udadtil Magasins fravalg af Nordisk Fjer med, at man ikke kunne sælge varer til Magasin af etiske grunde, eftersom Basse sad i bestyrelsen. Da det nystartede Jysk Sengetøjslager begyndte at blive en aktør på markedet omkring 1980, indkaldte en snes bekymrede forhandlere Johannes Petersen til et møde, hvor de fik ham til at love ikke at sælge varer til den nye konkurrent. Det betød, at andre producenter rykkede ind og solgte til både forhandlerne og Jysk Sengetøjslager, der efterhånden begyndte at overtage markedet. Direktionen kunne eller ville ikke forstå, hvorfor udviklingen gik den gale vej. Mange af lederne i koncernen talte Johannes Petersen efter munden og støttede ligefrem hans forklaring om, at Jysk Sengetøjslager med sine discountvarer ikke hørte hjemme i Nordisk Fjers kundekreds. Medarbejderne har beskrevet Johannes Petersens fokus på USA som det altafgørende marked, hvor han havde indsat John Hansen til at erobre stormagasinerne og udbrede kendskabet til Nordisk Fjer, som et problem. For John Hansen duede ikke, som de siger. Samtidig stod medarbejderne i Singapore, hvor der også blev produceret dyner og puder, på spring for at komme ind på det amerikanske marked. Men det var forbudt, da Johannes Petersen beskyttede det amerikanske datterselskab. Det ville næppe ellers have ødelagt noget, hvis folkene fra Singapore havde åbnet det amerikanske marked op, når nu Johannes Petersen og John Hansen ikke evnede det. Da det grundlæggende var produkterne, det var galt med, var der til sidst ikke andre muligheder end at manipulere regnskaberne, samtidig med at man udadtil dækkede sig ind under store investeringer i USA. 742

3 Mens Nordisk Fjer ifølge den officielle fortælling var en guldrandet virksomhed, som levede af at sælge god søvn til hele verden, voksede frustrationerne indadtil, og medarbejderne klagede over den dårlige kvalitet af produkterne, som de ikke måtte omtale.»både stofferne, konfektionen og fyldet var efterhånden dårligere end på de udenlandske fabrikker,«siger marketingchefen, der forlod Nordisk Fjer i Fabrikkerne klagede deres nød til lederen af laboratoriet i hovedsædet i håb om, at han kunne påvirke forholdene, men lige meget hjalp det, for det var Johannes Petersen, der bestemte. Der blev nu også købt dun ind til lavpris på amerikanske overskudslagre, hvor gamle dyner blev sprættet op og dunene vasket, og de slidte dun fandt vej ind i Nordisk Fjers produkter, specielt udsalgsvarerne. På tekstiltrykkeriet i Odense var medarbejderne i produktionen mange gange så ligeglade, at de røde kronblade i et blomstermotiv endte flere centimeter fra blomsten, og kilometervis af kostbare cambric-stoffer endte som tredjesortering.»vi binder en 100 kr.-seddel i hver dyne, vi sælger,«sagde en af lederne på fabrikken i Middelfart opgivende til kollegerne. I stedet for at sætte ind over for den tabsgivende produktion svarede ledelsen i København igen med at optage nye lån. En nyansat leder, der i 1980 kom til Odense fra en veldrevet organisation med et»rødglødende treholdsskift«og høj kvalitet, vidste, hvordan en fabrik skulle svinge, når den kørte godt. Som noget af det første blev hun sendt på en rundtur for at besøge de europæiske fabrikker.»jeg mødte glad og naiv op på fabrikkerne og gik nedbøjet derfra,«fortæller hun.»der var ingen moral, ingen orden i organisationen, ingen vidste, hvad de gjorde, der var rodet og alt for meget tredjesortering. Efter de første fem besøg var jeg grædefærdig. Det gik siden op for mig, at ingen i ledelsen interesserede sig for fabrikkerne, eftersom de var et blændværk for at dække over, hvad de sad og lavede på øverste etage i hovedkontoret. Som jeg så det i 1984, var det eneste, de interesserede sig for, valutaspekulation og aktiehandler.«en af lederne fra starten af 1980 erne konstaterede ved en rundrejse, at der alle vegne lå fejlbehæftede varer, som ingen turde smide ud. Om iscenesættelsen af blændværket Samtidig krøb iscenesættelsen ind overalt. Selv Johannes Petersens ankomst til hovedsædet om morgenen var en demonstration af magt. En 743

4 medarbejder var udkommanderet til at stå klar ved elevatoren, når han ankom, og så snart han havde trykket på knappen til 4. sal, løb han op ad trappen for at stå klar til at lukke Johannes Petersen ud. Økonomichefen fra 1970 erne fulgte hovedrystende, hvordan der blev brugt penge, som koncernen ikke havde, til blændværk. Hvert år efter generalforsamlingen blev der holdt en kostbar middag på Sølyst for bestyrelsen, ledergruppen og deres ægtefæller. Over for bestyrelsesformanden Poul Schmith var Johannes Petersen som bekendt særligt årvågen, og Schmiths forkærlighed for dyre rejser, måltider og vine gav ham oplagte muligheder for at gøre formanden tilpas.»nå, havde De en god ferie?«spurgte Johannes Petersen ham en dag. Det havde Schmith,»og nu mangler jeg kun den transsibiriske jernbane«, tilføjede han. Nogen tid senere kom Schmith ind på kontoret for at blive briefet om Johannes Petersen og Inga Lydia Rasmussens seneste rejse jorden rundt på fabriksbesøg. Johannes Petersen fortalte begejstret om fabrikken i Singapore.»Har De ikke lyst til at se den?«spurgte han, og det havde Schmith. Så sagde Johannes Petersen, at han havde fundet ud af, at den transsibiriske jernbane gik til Peking, så han denne gang kunne rejse med toget dertil og flyve resten af vejen.»hvornår kan jeg tage af sted?«spurgte Poul Schmith. Mens Poul Schmith gerne kørte med tog, kørte han ikke bil. Johannes Petersen sørgede derfor for, at han efter behov kunne disponere over Nordisk Fjers direktionsbil med chauffør. Det var praktisk, ikke bare når han skulle til og fra møderne i Nordisk Fjer, men også når han skulle til Corselitze Gods på Falster, hvor han som formand for Det Classenske Fideicommis havde brugsret til hovedbygningen, eller når han skulle til sommerhuset i Nordsjælland eller blot have hunden til dyrlægen i Valby. En tidligere koncernøkonomichef bekræfter, at det fra starten lykkedes Johannes Petersen og Inga Lydia Rasmussen at holde Poul Schmith på afstand af selskabets ledelse, så Schmith ikke ænsede, at der var problemer i Nordisk Fjer.»De tre var som en mur,«udtaler økonomichefen.»johannes Petersen og Inga passede på, at ingen havde adgang til Poul Schmith.«Opfattelsen af, at han var pot og pande med Johannes Petersen og Inga Lydia Rasmussen, var medvirkende til, at medarbejderne ikke turde henvende sig til ham om den svindel, de stødte på. 744

5 Nye oplysninger om de kunstige indtægter Hvordan svindelen blev iscenesat ude i virksomhederne, har været noget af det vanskeligste at få oplysninger om. Men nu er mange af de gamle medarbejdere trådt frem og har leveret de manglende brikker. Designchefen hørte i 1985 om, at en hel skibsladning dun fra Singapore var kommet til at lugte, fordi der var lagt nogle kinesiske tæpper behandlet med ildelugtende naftalin over dem. Forsikringsselskabet havde efter en inspektion anerkendt fuld erstatning på 18 mio. kr. Næste gang designchefen talte med Johannes Petersen, spurgte hun ham, hvorfor man ikke bare havde vasket dunene, så de blev så gode som nye igen.»det har vi da også,«lo han.»og vi har solgt dem til fuld pris, der nu står og lumrer i Schweiz! Synes De slet ikke, det er sjovt?«det syntes hun ikke, og så blev han vred.»hvis De ikke bryder Dem om lugten i bageriet, så find et andet,«sagde han. Hvad gør man i den situation? I den ene ende af skalaen kunne hun ryste det af sig og beholde sit vellønnede job, i den anden ende skulle hun anmelde forholdet som forsikringssvindel, hvis det ellers kunne bevises. Hun valgte at sige sin stilling op. En direktørpensionsforsikring, som et par kolleger havde rådet hende til at tegne gennem en medarbejder i hovedkontoret, var ikke blevet til noget. Da hun mødte op hos medarbejderen, fik hun at vide, at ordningen ikke gjaldt for kvinder. Lamslået gik hun derfra med uforrettet sag. Et problem på Nordisk Fjer Udvikling i Middelfart, som producerede koncernens maskiner, udviklede sig til et lignende dilemma. Det opstod, da det viste sig, at de højt besungne nyudviklede Sinus-dyner, der gik som varmt brød, resulterede i et stort antal klager fra køberne. Det nyskabende ved Sinus-dynen var, at den i stedet for syninger, der resulterede i kuldebroer, var forsynet med indvendige dobbeltklæbende bånd, der inddelte dynen i kanaler uden syninger. Men båndet og våret gik fra hinanden, så dunene flød rundt, og det var kunderne forståeligt nok utilfredse med. Nordisk Fjer Udvikling ansatte en ung kvindelig naturfagskandidat på en etårig kontrakt til at løse problemet. Hun gav sig til systematisk at undersøge de anvendte tekstiler, klæbebåndene, limen og fremstillingsprocessen og sendte rapporter ud til datterselskaberne om forløbet af undersøgelserne. Først da hun en dag undersøgte processen omkring påsætningen af klæbebåndene, skete der noget. Båndene blev påsat i 745

6 en maskine, som våret blev kørt igennem ved høj temperatur, hvorved limen på båndene smeltede og klæbede våret sammen. Men fremføringen skete for hurtigt, så limens kontakt med varmen var for kort til, at den kunne nå at smelte tilstrækkeligt. Begejstret kunne hun fortælle Johannes Petersen, at problemet var løst, og at man blot skulle nedsætte fremføringstempoet i maskinen. Men Johannes Petersen svarede, at man ikke kunne sætte tempoet ned; eftersom dynerne blev revet væk, kunne der ikke være pauser i leveringen. Det blev hun så rystet over, at hun sagde sin stilling op.»nordisk Fjer var en interessant virksomhed,«siger hun i dag,»og jeg kunne godt have overvejet at forlænge min kontrakt. Men Johannes Petersens tilgang var så tåbelig, at jeg ikke ville være med.«mange har talt om, at de fejlbehæftede varer blev sendt ud at sejle som en del af svindelen, uden at det har været muligt at trænge igennem, hvad det indebar. Forklaringen er dukket op hos en af lederne, der forklarer, at»de fejlbehæftede varer kunne sejle rundt på verdenshavene i lang tid i årevis. Sådan en ladning kunne være forsikret som førstesorteringsvarer for et trecifret millionbeløb og optrådte med et tilsvarende beløb i regnskaberne. Til sidst blev stofferne stedt til hvile i Australien eller et andet sted, hvor de blev solgt til dumpingpris, samtidig med at de blev anmeldt til forsikringen som tabt eller totalskadet. Mens varerne lå på rum sø, blev de klassificeret som»svømmende varer«og var umulige for revisorerne at kontrollere. Det samme gjaldt de billige hønsefjer, der lige før statustidspunktet blev deklareret som kostbare edderdun og sendt ud at sejle, eller som blev sendt med den transsibiriske jernbane og fra endestationen videre med andre togvogne til Singapore. Da forsendelsen over flere tusinde kilometer gennem Kina og andre lande tog adskillige måneder, havde revisorerne ingen mulighed for at kontrollere posteringerne. Tekstilvæveriet og -trykkeriet i Odense, der med sin omsætning og sine flere hundrede medarbejdere var et af de største datterselskaber og dermed en vigtig brik for Johannes Petersen, har det også været vanskeligt at få oplysninger om. Nu fortæller nogle af de tidligere medarbejdere, at»fabrikken i Odense, der var koncernens flagskib, er sluppet alt for let«. Her var direktøren den tidligere kronprins, der sagde sin stilling op for så to år senere at komme tilbage til Nordisk Fjer til det vellønnede job som direktør for virksomheden i Odense. Dermed havde han 746

7 reelt accepteret situationen, hvorefter Johannes Petersen havde ham i sin hule hånd. De tidligere medarbejdere fortæller, at direktøren i Odense-virksomheden så igennem fingre med, hvad der foregik, så Johannes Petersen kunne bruge den i sit spil; ikke mindst takket være virksomhedens økonomichef, der som Johannes Petersens lakaj gjorde, hvad han fik besked på, og havde en stor magt. Ifølge medarbejderne drev økonomichefen Odense-virksomheden med grusomhed og var frygtet af alt og alle.»har han sagt godmorgen?«spurgte de, når de kom om morgenen. Det gav en idé om humøret den dag. Da der som bekendt hvert år var problemer med koncernrevisorerne, der brokkede sig over de store varelagre, som da også for en stor dels vedkommende bestod af varm luft, var det vigtigt for Johannes Petersen at få reduceret lagrene ved statustidspunktet op til årsafslutningen. Det medførte hvert år i december en ordre til den odenseanske økonomidirektør om at nedskrive lageret fra ca. 100 mio. kr. til 50 mio. kr. eller mindre. Økonomichefen kontaktede så en tidligere Nordisk Fjer-kollega, der nu var ansat hos en stor svensk tekstilleverandør.»vil I købe varer for 50 mio. kr.?«spurgte han. Det ville de gerne. Så langt, så godt. Men problemet var, at det var underforstået, at den faktura, der blev udskrevet til den svenske virksomhed, ikke skulle betales. For betalingsfristen blev sat til tre-fem måneder, og samtidig indgik økonomichefen og svenskerne en underhåndsaftale om, at de varer, som tekstilvirksomheden købte fra starten af det nye år, og som de rent faktisk skulle bruge, skulle modregnes i fakturaen. I mellemtiden måtte lagervarer for et halvt hundrede mio. kr. flyttes ud af virksomheden i Odense. Medarbejderne kørte dem væk i lastbiler til et eksternt lagerhotel. De kørte konstant i et par uger, og når det blev januar, kunne de begynde at køre dem den modsatte vej, fordi virksomheden skulle bruge stofferne. Det skete hvert år, og alle vidste besked.»åh nej, for fanden, skal vi nu til at flytte varer igen?«sagde folkene på lageret. Med en økonomichef i Odense-virksomheden, der kørte sit eget løb sammen med Johannes Petersen; en medarbejderstab, der manglede respekt for ledelsen og mange gange stod med ryggen til, når maskinerne fremstillede de dyre tekstilvarer, som så endte som tredjesortering; og med en direktør, der udadtil var en pæn mand, men indadtil lukkede øjnene for problemerne og holdt fast i sin løn og sine goder frem for at 747

8 sige fra, måtte det gå galt. Der var omkring 1980 ca medarbejdere i koncernen, og man sagde, at de vidste besked. De to sidste var Johannes Petersen og Inga Lydia Rasmussen, der hårdnakket ville hævde, at der ikke foregik noget suspekt. Flere beretter, at når datterselskabsdirektørerne var så ivrige efter at bistå med at opskrive varelageret og andre poster, skyldtes det, at de fik tantieme i forhold til årsresultatet.»på den måde fik jeg 0,5 % svarende til kr. oven i min løn alene i 1982,«fortæller en af lederne. En mellemleder fik hvert år omkring kr., når han kom tilbage efter sommerferien,»og så var det svært at sige fra«. Værdierne blev pustet op af velvillige ledere overalt i koncernen. Selv laboratoriet i København gav anledning til rundhåndede gaver, der nok ikke blev selvangivet helt loyalt. Her samarbejdede man med en dyrlæge om at undgå salmonella, der i 1980 erne bredte sig fra fjerkræproduktionerne. Da dyrlægen var den, der skulle skrive under på, at produkterne ikke var sygdomsbefængte, hvilket var et krav ved eksport, kom han af og til og kontrollerede, at de var forsvarligt renset. Det blev så organiseret, at dyrlægen skulle en tur til Singapore for at vejlede om, hvordan man desinficerede produktionen, da der på fabrikken derude kunne være tilsvarende problemer.»på den måde fik han et par rejser derud sammen med konen, selv om en dyrlæge fra Roskilde jo ikke havde noget ansvar for Singapore,«fortæller en tidligere medarbejder.»han fik også sengetøj og duge til fødselsdagen hvert år. Ingas sekretær kom og sagde, hvad han skulle have. Han skulle jo behandles pænt, så han ikke stak en kæp i hjulet.«da lederne ikke kunne modstå presset fra Johannes Petersen, kiggede medarbejderne i stedet langt efter bestyrelsen og håbede, at der ville komme et initiativ fra den kant.»hvis de bare var kommet, ville medarbejderne have fortalt dem om forholdene,«fortæller den odenseanske indkøbschef, der var frustreret over ikke at kunne trænge til bunds i, hvad der foregik, og som ikke forstod spillet mellem økonomichefen i Odense-virksomheden, Johannes Petersen og virksomhedens direktør, der bare sad der. Koncernøkonomichefen fra København havde først i 1980 erne betroet ham, at forholdene i hovedsædet var betændte. Johannes Petersen kom til gengæld på besøg i Odense uden bestyrelsen, men sammen med Inga Lydia Rasmussen. Så blev den røde løber rullet ud, og en medarbejder blev sendt udenfor for at sikre, at ingen 748

9 af vanvare kom til at parkere på pladserne ved indgangen.»der skulle nærmest skiftes vand i pytterne,«som en udtrykker det. Besøgene fandt bl.a. sted i forbindelse med det årlige besøg hos enkefru Gaardon, en slægtning til grundlæggeren H.O. Lange, hvis underskrift Johannes Petersen skulle indhente forud for generalforsamlingen for at kunne kontrollere Gaardons Fonds stemmetunge aktier i Nordisk Fjer. Det var ikke mindst på grund af fondene, at der skulle betales udbytte hvert år, selv om resultaterne ikke var til det, så fondene kunne købe aktier op og derigennem sikre stemmeflertallet ved generalforsamlingen. Mange af de folk i koncernen, der sagde op gennem 1970 erne og 1980 erne, siger, at de ikke fattede, at Johannes Petersen kunne holde så længe.»på fabrikken i Odense vidste medarbejderne i de sidste fem år, at det var galt,«fortæller indkøbschefen.»jeg troede, at der ville komme et ledelsesskift,«siger en koncernøkonomichef, der sagde sit job op i Folk sagde op i hobetal, når de fik kendskab til forhold, der ikke var i orden. Specielt i koncernøkonomiafdelingen var der et enormt gennemtræk, hvorefter Johannes Petersen kunne udnytte de nye medarbejderes manglende viden om forholdene. Nye erkendelser hos medarbejderne Eftersom medarbejderne ude i virksomhederne igennem Johannes Petersens 21 år som leder af Nordisk Fjer vidste, at så meget var suspekt, må det stadig undre, at de holdt det for sig selv. Når den odenseanske indkøbschef talte med datterselskabsdirektørerne i koncernen, kendte de alle til de opskrevne maskiner, havde hørt rygter om rådne fjer og vidste i det hele taget, at det var»dobbelt op på betændt«, som han udtrykker det, uden at de dog kendte til den raffinerede del af svindelen, som foregik i hovedkontoret. Alligevel troede de ikke, at det ville gå så galt. Tantiemen til lederne er nok en del af forklaringen, penge under bordet en anden. Det har formentlig også spillet ind, at mange medarbejdere havde købt medarbejderaktier til kurs 105, hvor den officielle kurs var Til sidst lånte virksomheden ligefrem medarbejderne penge til at købe aktier for. Nogle af medarbejderne havde sat hele deres opsparing i Nordisk Fjer-aktier til brug for deres pension. Da aktierne blev værdiløse, endte deres hjem på tvangsauktion.»jeg kender adskillige, 749

10 som måtte gå fra hus og hjem, da Nordisk Fjer gik ned,«fortæller en af lederne. Johannes Petersen og Inga Lydia Rasmussen, der jo kendte risikoen, købte ikke medarbejderaktier og begrundede det officielt med, at de ikke drev virksomheden med henblik på at få gevinst. Det spillede også ind, at datterselskabsdirektørerne igen og igen stillede sig op på koncernkurserne og fortalte forsamlingen, hvor strålende det gik i deres virksomheder.»vi troede jo på dem,«fortæller en leder.»men vi vidste jo heller ikke, at de var præpareret af Johannes Petersen til at fremstille situationen som fantastisk.«alligevel kunne han se, at der var mange overdrivelser i årsberetningen.»det er ikke rart at blive oversolgt,«siger han. En aften efter festmiddagen ved et koncernkursus havde Johannes Petersen stillet sig hen og talt til ham på få centimeters afstand. Det var så ubehageligt, at han blev bange for ham. Men han var også pint af, at han tolererede bortforklaringer oppefra, når han behandlede klager over kvaliteten, og af ikke at kunne svare ærligt, når forretningsforbindelser ringede og spurgte, om de skulle købe aktier i Nordisk Fjer. En forretningsforbindelse, som han havde meget med at gøre, fortalte, at han havde sat alle sine pensionsmidler i Nordisk Fjer.»Er det en god idé?«havde han spurgt.»det kan godt være,«svarede lederen.»det svar har jeg fortrudt bagefter, for han mistede jo en masse penge,«fortæller han.»vi var jo alle på en måde købt af Johannes Petersen. På den måde var jeg også lidt rådden.«undertiden kaldte Inga hans kvindelige medarbejdere ind til samtale for at høre, om de havde en affære med ham. Til sidst var det blevet så ubehageligt, at han overvejede at søge væk. Men inden han nåede så langt, blev han fyret efter at have modsat sig opsigelsen af en medarbejder. For at holde udgifterne nede pressede Johannes Petersen lønningerne til arbejderne. Efter en forhandling drøftede fællestillidsmanden med en kollega Johannes Petersens oplæg, som han mente var for fedtet. Ved et nyt møde forklarede Johannes Petersen, at der ikke var råd til mere, og at også han selv og Inga var gået ned i løn.»to dage senere kom fællestillidsmanden hen til mig igen og lignede et tordenskrald,«fortæller kollegaen. Jeg har lige været nede og tale med Jørgensen, sagde fællestillidsmanden til ham, og så spørger jeg, hvad er det for en bil, du står og vasker? Og det var så JP s nye Jaguar. Men i går stod JP og sagde, at der ikke var råd til mere. Han har fyldt mig med løgn! spruttede fællestillidsmanden.«det er den slags historier, der var medvirkende til, at medarbejderne 750

11 mistede respekten for ledelsen og engagementet i deres arbejde. Og så blev det endnu vanskeligere at fastholde kvaliteten. Revisorer til salg Som researchen har vist, gav revisorerne blanke påtegninger på Nordisk Fjers regnskaber, selv om de indeholdt alvorlige problemer, der burde have forhindret det. En økonomichef, der fulgte samarbejdet med revisorerne op gennem 1970 erne, så, hvordan Johannes Petersen allerede her hvert år startede ud med nogle ideer til regnskabet, som han vidste, at han ikke kunne få igennem, for at have noget at slå af på. Det var den samme metode, han brugte op igennem 1980 erne.»det var også tankevækkende, at han kun accepterede posteringer, der kunne forbedre regnskaberne,«påpeger økonomichefen, der endte med at sige sin stilling op.»det var utroligt, hvad der kunne passere revisionen,«siger hun.»der var et evindeligt pres for at forbedre regnskabet. Selvfølgelig skulle revisorerne udvise en vis fleksibilitet, men når de rakte Johannes Petersen en lillefinger, tog han hele hånden.«allerede inden regnskabsoplysningerne blev udleveret til revisorerne, havde regnskabsafdelingen været udsat for et vedholdende pres for at forbedre tallene. Noget kan tyde på, at etikken ikke altid har været i top hos Centralanstalten. En ung revisor gjorde en dag ophævelser over for chefpartneren i anledning af en uforståelig note i et børsnoteret selskabs regnskab, som dækkede over nogle kritisable forhold. Chefrevisoren bad ham lukke døren og belærte ham så om, at han en dag ville forstå, at virksomheden levede af sine klienter, og at man somme tider måtte udvise forståelse for deres situation. Nogle revisorer fra KPMG, som Centralanstalten blev fusioneret ind i via deres sammenlægning med C. Jespersen, giver udtryk for, at bogens fremstilling af forholdene omkring disse virksomheder»er sand hvert et ord«. Nye facetter af hovedpersonerne Også om makkerparret Johannes Petersen/Inga Lydia Rasmussen er der dukket nye oplysninger op. Igen og igen er det blevet bekræftet, at de 751

12 begge var frygtet, og at de havde et forhold. Da Inga i 1970 erne boede i Hørsholm, holdt Johannes Petersens grønne Jaguar ustandseligt parkeret tæt ved hendes hus på hverdagsaftener og i weekenden, i diskret afstand rundt om hjørnet. Der er i det hele taget kommet mange fortællinger op til overfladen. Om konferencerne på Hesselet, hvor man ikke kunne tale frit. Om telefondamen, der havde fået tinnitus, fordi Inga havde fået etableret en scrambler, der skrattede under telefonsamtaler med udlandet. Inga havde endda selv klaget over tinnitus, som følge af at telefonen hele tiden klikkede. Men det var hende selv, der som efterretningschef havde iværksat aflytningen. Det var nyttigt, når de to gamle ville have en medarbejder fjernet, for»så samler man sammen mod ham«, som Inga udtrykte det. Ingas begrænsede evner og manglende indsigt i forretningsforhold kombineret med den magt, hun fik gennem Johannes Petersen, blev tydeliggjort, da hun engang mødte op i Odense for at briefe en medarbejder, der skulle på en lang tur rundt i Fjernøsten.»De skal have syv lange kjoler med, for der bliver meget repræsentation,«havde Inga forklaret den undrende medarbejder, der havde forventet at blive briefet om kunder og kundepolitik.»og så kan De glæde Dem, til De letter fra Bangkok, så har De synet ud over palmolivelundene,«sluttede hun tragikomisk. Over for en ung mand, der tøvede med at sige ja til en stilling, indprentede hun, at man ikke sagde nej til Johannes Petersen:»Gør man det, er man en død mand i dansk erhvervsliv.«medarbejderne havde rystet på hovedet ad hende. Men alle har samstemmende bekræftet hendes kolossale magt i organisationen, hvor hendes nære forhold til Johannes Petersen sikrede hende en levestandard, som ikke blev retfærdiggjort af hendes evner. Blandt fortællingerne er der nogle, der føjer nye vinkler til Johannes Petersens private side. At han aldrig rigtig blev accepteret blandt landets topchefer, kan have næret hans trang til at komme tæt på Mærsk Mc-Kinney Møller. Men det kan også have medvirket, at Nordisk Fjers grundlægger, som han beundrede, regelmæssigt havde spist frokost på d Angleterre sammen med Arnold Peter Mærsk og direktøren for Spritfabrikkerne. Det var en kreds, Johannes Petersen gerne ville accepteres i. Flere har fortalt om Johannes Petersens manglende respekt for sine omgivelser. Nogen tid efter overtagelsen af en virksomhed havde han mødt direktørens kone og sagt til hende, at han jo»håbede at få de 752

13 samme fordele«som direktøren. Hun var ikke i tvivl om, at han mente seksuelle ydelser. En anden historie handler om en glarmester på Østerbro, der lige før sammenbruddet i november 1990 havde fortalt en tidligere Nordisk Fjer-medarbejder, at Nordisk Fjer skyldte ham kr. for arbejde i en lejlighed på Frederiksberg, hvor han havde beklædt Johannes Petersens soveværelse med spejle på væggene og i loftet.»det er jo bedre end penge i banken,«havde glarmesteren stolt sagt om sit udestående. Den tidligere medarbejder, der fornemmede, hvor det bar hen med Nordisk Fjer, rådede ham til at få sin betaling hurtigst muligt. I et par glimt viste Johannes Petersen, at han vidste, at toget var ved at være kørt. På en tur med færgen over Storebælt få dage før sammenbruddet var en passager gået udenfor for at ryge og havde set en skikkelse stå alene ved rælingen helt ude i forstavnen. På grund af det karakteristiske udseende genkendte han ham med det samme som Johannes Petersen. Selv om det var efterår og køligt, stod Johannes Petersen og skuede ud over havet uden overtøj, i jakkesæt og slips.»situationen var tankevækkende i sig selv; der var noget truende over det, som han stod der og så på havet,«fortæller vedkommende.»da jeg få dage senere hørte, at han var død, tænkte jeg meget over det.«på den samme tur til Fyn besøgte Johannes Petersen og Inga Lydia Rasmussen et datterselskab i Odense i den samme bygning, hvor han var startet som direktør for fjerfabrikken tilbage i 1960 erne.»bagefter har jeg tænkt, at han ville hilse af,«fortæller virksomhedens direktør.»det var her, han startede, og ringen var sluttet. De stod i vores showroom, da jeg blev kaldt op. Kan du ikke hente en danskvand til Johs? spurgte Inga. Han har det ikke så godt. Johannes Petersen var opkogt og rød i hovedet og så ud til ikke at være helt rask.«der er næppe tvivl om, at han vidste, at løbet var kørt. Også Inga Lydia Rasmussen var vidende om, hvor galt det stod til mod slutningen. Kort før sammenbruddet ringede hun til den tidligere leder af designvirksomheden og spurgte, om ikke de kunne spise frokost sammen. Da lederen ankom til det diskrete bord på en velrenommeret restaurant i Dronningens Tværgade, blev hun modtaget af Inga Lydia Rasmussen med forgrædt ansigt.»hun så uhyggelig ud, allerede da jeg kom,«fortæller lederen, og Inga havde grædt videre ned i hummersuppen:»der er sket noget forfærdeligt.«kunne den tidligere leder ikke lave en kollektion, som kunne vises inden for to uger? Det var tydeligt, at det var en redningskrans, der skulle bruges til at overbevise nogle långivere, 753

14 og at Inga var klar over, at sammenbruddet var forestående. Men det var umuligt at nå det på så kort tid. Inga havde grædt og grædt. Nyt fra bankerne Når man taler med bankfolk og andre, der befandt sig omkring Nordisk Fjer før og efter sammenbruddet, er det slående, hvordan begivenhederne har brændt sig fast i deres hukommelse. Nu hen ved 25 år efter er de i stand til at gengive knivskarpe detaljer fra selve sammenbruddet. Da Johannes Petersens nære forhold til Handelsbankens direktør Bendt Hansen endte i store skænderier, blev banken afløst af Privatbanken som Nordisk Fjers hovedbankforbindelse. Her skortede det ikke på advarsler. En ung regnskabsmedarbejder med revisorbaggrund havde i begyndelsen af 1980 erne forladt Nordisk Fjer og var blevet ansat i Privatbankens analyseafdeling. Over for de nye kolleger forklarede hun, at det, hun havde oplevet i Nordisk Fjer, ville hun ikke stå model til. I 1981 fik en medarbejder i banken til opgave at lave en pengestrømsanalyse for Nordisk Fjer, da hans chef ikke selv kunne få rede på tallene. Da kreditchefen så analysen, havde den ellers rolige mand slået i bordet og udbrudt:»jamen, de tjener jo ingen penge! De får ikke en krone hos os!«senere kom de kritiske analyser og henstillingen til, at Privatbanken rebede sejlene, mens tid var. Det skulle siden vise sig, at en af bankens direktører havde fraveget alle procedurer og bevilget Nordisk Fjer et lån på 100 mio. kr. uden om kreditafdelingen, og Privatbanken fortsatte da også med at bistå Nordisk Fjer økonomisk. Den Danske Banks tidligere direktør Tage Andersen havde til forskel fra så mange andre evnen til at gennemskue Johannes Petersens spin. Han er citeret for efter et møde med Johannes Petersen at have sagt til sine kolleger, at den mand havde han mødt for første, sidste og eneste gang, og hvis han nærmede sig igen,»så finder du den længste ildtang og holder ham væk«. Fagfolkenes vurdering Ud over spontane henvendelser fra flere bankfolk har Henning Kruse Petersen, tidligere formand for Finansiel Stabilitet, som rydder op efter 754

15 de seneste års bankkrak, og et par af hans kolleger fra finanssektoren, der som kreditinstitutioner altid ender med at blive inddraget i sagerne om økonomisk kriminalitet, fremsat nogle overordnede kommentarer til efterskriftet. Deres udsagn er gengivet i det følgende. Generelt bliver det farligt, når en stærk og egenrådig leder giver sig til at træffe beslutninger uden at indgå i en reel dialog med bestyrelse eller meddirektører. I Nordisk Fjer fik Johannes Petersen på den måde overladt et alt for stort rum uden modspil fra bestyrelsen, revisorerne eller andre i direktionen. Det er også farligt at lede en virksomhed i for lang tid. Har man været administrerende direktør i en virksomhed i 20 år, er jordforbindelsen væk, og man bliver magtfuldkommen. Nogle udvikler sig til solkonger. Når man i en årrække har fået at vide, at man er solkonge, så bliver man det. Selv om bestyrelse, pengeinstitutter og til dels revisorerne kan slå bremserne i og standse folk på vej ud ad planken, er det ikke muligt at beskytte sig holdbart mod de psykopatiske storsvindlere. Fra politisk side griber man enkeltsagerne og giver sig til at lovgive uden at se på helheden, og så breder bureaukratiet sig, for det kræver et mægtigt apparat at dæmme effektivt op for folk som Johannes Petersen. Tidligere var det i forbindelse med årsregnskaberne nok, at revisorerne blot skrev til bankerne og udbad sig oplysninger om en virksomheds engagementer; i dag er der indført omfattende bureaukratiske systemer, og tilsvarende er revisorpåtegningerne vokset kraftigt det sidste tiår, uden at det har gjort den store forskel. Samtidig er revisorernes uafhængighed reelt ikke-eksisterende, da de jo også lever af kunderne. Det er ligeledes et problem, at Bagmandspolitiet ikke er gearet til at håndtere sagerne.»der sidder en betydelige inkompetence hos Bagmandspolitiet,«siger en erfaren leder fra finanssektoren.»de lovløse får simpelthen en ekstra chance, når Bagmandspolitiet skal opklare sagen. Og mange sager bliver ikke løftet, hvis Bagmandspolitiet ikke mener, at de holder, eller ikke har ressourcer til at føre dem. Kun få af svindlerne bliver dømt. Det er forfærdeligt, at man kan køre en virksomhed ned, uden at der kan gøres et ansvar gældende. Det er et felt, hvor der kan være god grund til at se på lovgivningen.«også varighederne af de sager, der bliver rejst, er et problem.»der går mange år, før afgørelserne falder i første instans,«siger Kruse Petersen.»Systemet tillader, at sagerne bliver trukket ud, og det er ofte dem, der står til en straf, der sørger for det. Først bruger de halvandet år på at søge 755

16 fri proces, som de så ikke får. Så vælger de individuelle advokater, og for at finde datoer, hvor man kan samle dem i retten, kan der gå halvandet år mere. Og så går årene igen med retssagerne og diverse ankesager. Til sidst havner vi i den velkendte situation, at selv om de har gjort noget grimt, bliver den ubetingede straf ofte til en betinget straf på grund af den lange sagsbehandlingstid. På den måde beskytter man dem, der ikke burde beskyttes. Det er dybt problematisk, at alvorlige sager som Roskilde Bank ikke er afklaret endnu. Her sidder der folk, der er straffet nok allerede, men hvis sager bliver trukket ud af dem, der står til en straf. Det er altid den lille mand, det går ud over, når kæltringerne kører rundt i deres Lamborghinier.«Sidste ord Noget af det, der har manet til eftertanke i historien om Nordisk Fjer, er oplysningerne om de ufattelige summer, inderkredsen tilegnede sig under bordet, og som end ikke politiet fandt frem til. Det har ikke været nogen rar tanke for de gamle medarbejdere, at de med deres manglende opgør med Johannes Petersens linje har været med til at forgylde hans søn og de øvrige svindlere til skade for alverden, inklusive deres gamle kolleger, der måtte gå fra hus og hjem. Punktummet i fortællingen om Nordisk Fjer kan passende sættes af Johannes Petersens familie. Som bekendt slap sønnen Morten Fisker Petersen ikke bare for straf; ligesom de andre i inderkredsen kunne han beholde de penge, han havde fået under bordet. Som det er tilfældet med Frits Duvier og John Hansen, er der grund til at antage, at langt større summer, end politiet fandt frem til, er endt hos de øvrige medlemmer af inderkredsen uden om bogholderiet. Det gælder tilsyneladende også Morten Fisker Petersen, hvis søn, der er studerende, bebor en af Chicagos mest luksuriøse lejligheder i en nybygget ejendom med udsigt over Lake Michigan. Lejlighederne sælges for beløb fra 7-8 mio. kr. og opefter. Det er ikke en økonomi, man forbinder med en studerende, endsige med et forældrekøb foretaget af en mor, der er sælger, og en far, der slap for straf, bl.a. fordi han efter egne oplysninger var så belastet psykisk, at han var uden arbejdsevne. Mens Johannes Petersens familie og resten af inderkredsen har deres på det tørre, har andre betalt en dyr pris. F.eks. byen Elkin med

17 indbyggere, der blev sendt til tælling, da tekstilfabrikken Chatham gik ned; aktionærerne i Danmark, der måtte gå fra hus og hjem; og det mareridt, som bestyrelse, direktion og det sidste hold revisorer, der fik ødelagt deres livsbane, måtte gennemleve i retssystemet. For de folk, der ikke fik sagt fra, har prisen været et liv plaget af samvittighedskvaler. Charlotte Langkilde, august 2014

Efterskrift. Hvordan man vender en succes til en katastrofe

Efterskrift. Hvordan man vender en succes til en katastrofe Efterskrift Udgivelsen af Bedraget Sagen om Nordisk Fjer har medført et væld af reaktioner fra tidligere medarbejdere og andre i kredsen omkring Nordisk Fjer. Mange har henvendt sig ud af det blå, andre

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013 CAFA Hovedvejen 3 4000 Roskilde Telefon 46 37 32 32 Web cafa.dk 11.marts 2013. Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013 Institution/opholdssted Ungdomscentret Allégården Frederiksberg Allé 48, 1820 Frederiksberg

Læs mere

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til?

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? - Ja, en.

Læs mere

Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø.

Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø. Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø. Så-dan en lil-le ø kald-es en holm, og den-ne holm hed-der Klaus Nars Holm. Den lil-le ø er op-kaldt Ef-ter

Læs mere

Bilag 1 interview med Ole P. Nielsen

Bilag 1 interview med Ole P. Nielsen Bilag 1 interview med Ole P. Nielsen AL: Det opgaven handler om er hvad man kan ligge til grund for sammenbruddet i Roskilde Bank. Sådan som jeg har det er aktieoptionsordningen fra 2002 en stor del af

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 GRØNDALSVÆNGE NYT Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 Ekstraordinær generalforsamling onsdag den 4. februar 2015 Sammen med dette Grøndalsvænge nyt modtager

Læs mere

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Tryllefrugterne fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Der var engang en mand og en kone; de havde en søn, der hed Hans. Manden passede en hel købstads kreaturer, og det hjalp Hans ham med. Så kom han

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

Sagsnummer: 25 Navn: Varga Vilma Alder: 83 Ansøgt om: Medicin/lægebesøg. Bevilget beløb Sep. 2013

Sagsnummer: 25 Navn: Varga Vilma Alder: 83 Ansøgt om: Medicin/lægebesøg. Bevilget beløb Sep. 2013 Sagsnummer: 25 Navn: Varga Vilma Alder: 83 Ansøgt om: Medicin/lægebesøg Ansøgt om beløb 0 Lei pr. måned Bevilget beløb 2012 400 Lei i alt Bevilget beløb Apr. 2013 500 Lei Bevilget beløb Sep. 2013 500 Lei

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 7. marts 2012

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 7. marts 2012 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 7. marts 2012 Sag 230/2009 (1. afdeling) Jumbo Stillads A/S (advokat Lars Karnøe) mod Materielhuset A/S (advokat Thomas Vang Christensen) I tidligere instans er afsagt

Læs mere

Jespers mareridt. Af Ben Furman. Oversat til dansk af Monica Borré

Jespers mareridt. Af Ben Furman. Oversat til dansk af Monica Borré Jespers mareridt Af Ben Furman Oversat til dansk af Monica Borré Jespers mareridt er en historie om en lille dreng som finder en løsning på sine tilbagevendende mareridt. Jesper overnatter hos hans bedstemor

Læs mere

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen Ideer til undervisningen Læs bogen og brug den Lad eleverne sætte mere dialog til følgende passager: da Klaus gerne vil se kongen, og moderen siger nej da kongen stopper op og snakker med Klaus da kongen

Læs mere

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står 1 Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står på en gade midt i bilosen. Han er meget lille slet

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL

KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL Kirsten Wandahl BLÅ ØJNE LÆSEPRØVE Forlaget Lixi Bestil trykt bog eller ebog på på www.lixi.dk 1. Kapitel TO BLÅ ØJNE Din mobil ringer. Anna hørte Felicias stemme. Den kom

Læs mere

KENDELSE. Indklagede havde en ejendom til salg, som klagerne ønskede at købe.

KENDELSE. Indklagede havde en ejendom til salg, som klagerne ønskede at købe. 1 København, den 9. oktober 2012 KENDELSE Klagerne ctr. statsaut. ejendomsmægler MDE Inge Grandt Virum Torv 7, st. tv. 2830 Virum Nævnet har modtaget klagen den 31. januar 2012. Klagen angår spørgsmålet

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL. 10.00 1.SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Thomas er væk! Peter var kommet styrtende ind i klassen og havde

Læs mere

Rovfisken. Jack Jönsson. Galskaben er som tyngdekraften. Det eneste der kræves. Er et lille skub. - Jokeren i filmen: The Dark Knight.

Rovfisken. Jack Jönsson. Galskaben er som tyngdekraften. Det eneste der kræves. Er et lille skub. - Jokeren i filmen: The Dark Knight. . Rovfisken Jack Jönsson Galskaben er som tyngdekraften. Det eneste der kræves. Er et lille skub. - Jokeren i filmen: The Dark Knight. 1 Er du nu sikker på at du kan klare det, sagde hans mor med bekymret

Læs mere

SPOT PÅ SPILLERAGENTER

SPOT PÅ SPILLERAGENTER SPOT PÅ SPILLERAGENTER Af Martin Bager & Lean Bach - bragt i Spillernyt, marts 2011 Agenter fylder mere og mere på den danske håndboldscene på godt og ondt. Martin Bager og Lean Bach er suppleanter i Håndbold

Læs mere

Marys historie. Klage fra en bitter patient

Marys historie. Klage fra en bitter patient Artikel i Muskelkraft nr. 8, 1997 Marys historie Klage fra en bitter patient Af Jørgen Jeppesen Hvordan tror du de opfatter dig? "Som en utrolig vanskelig patient. Det er jeg helt sikker på." Er du en

Læs mere

Studie. Kirken & dens mission

Studie. Kirken & dens mission Studie 21 Kirken & dens mission 116 Åbningshistorie Seks personer stod tavse og kiggede på, da han i fuld fart kørte fra gerningsstedet. To kvinder var på vej ud af et stormagasin med tunge indkøbsposer

Læs mere

Den gamle kone, der ville have en nisse

Den gamle kone, der ville have en nisse 1 Den gamle kone, der ville have en nisse Der var engang en gammel kone, der gerne ville have en nisse. Hun havde slidt og slæbt alle sine dage, og nu havde hun sparet sammen til at få sit eget hus. Det

Læs mere

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information Historier om Kommunikation livet om bord og information Kommunikation og information er en vigtig ledelsesopgave. Og på et skib er der nogle særlige udfordringer: skiftende

Læs mere

Side 9 manden Portræt af formanden for Vestsjællands Stilladsklub

Side 9 manden Portræt af formanden for Vestsjællands Stilladsklub StilladsInformation nr. 75 - maj 2005 Side 9 manden Portræt af formanden for Vestsjællands Stilladsklub Navn: Jesper Christiansen Bopæl: Svebølle Alder: 32 Start i branchen: 1993/1994 Nuværende firma:

Læs mere

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet,

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, der anviste vejen. Siden så vi dem aldrig mere. 8 9 Dagen

Læs mere

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang.

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang. Hungerbarnet I Da Larus var 11 år skulle han ud at arbejde. Hans far fik en plads til ham hos en bonde. Da de skulle gå derhen fik Larus en gave. Det var en kniv hans far havde lavet. Der var langt at

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012 Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012 Institution/opholdssted Behandlingshjemmet Solbjerg Sdr. Fasanvej 16 2000 Frederiksberg Uanmeldt tilsynsbesøg aflagt D. 19.912 kl. 13.30. Vi kontaktede institutionen

Læs mere

CIVILPROCES OMPRØVE S 2013. Opgave 1

CIVILPROCES OMPRØVE S 2013. Opgave 1 CIVILPROCES OMPRØVE S 2013 Opgave 1 Hansen importerede vin fra bl.a. Australien og solgte den fra to butikker én i København og én i Århus. Butikkerne reklamerede hvert år med en australsk uge i juni måned

Læs mere

ER DENNE HISTORIE SAND?

ER DENNE HISTORIE SAND? ER DENNE HISTORIE SAND? Dette er en bog om h å b. Men set i lyset af det postyr, der tidligere er opstået i forbindelse med udgivelsen af erindringer, der har indeholdt tvivlsomme fakta, er det rimeligt

Læs mere

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012 Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012 Institution/opholdssted Ungdomscentret Allégården Frederiksberg Allé 48, 1820 Frederiksberg C Uanmeldt tilsynsbesøg aflagt 19.09.12 kl.16.50. Hvem har aflagt tilsynsbesøg

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

Den store tyv og nogle andre

Den store tyv og nogle andre Den store tyv og nogle andre Kamilla vidste godt, hvordan tyve så ud. De var snavsede og havde skæg og var uhyggelige og mystiske, det sagde alle, der havde forstand på sådan noget. Kamilla havde hørt,

Læs mere

MENNESKEJÆGERNE SVÆRDET & ØKSEN BIND 3

MENNESKEJÆGERNE SVÆRDET & ØKSEN BIND 3 MENNESKEJÆGERNE SVÆRDET & ØKSEN BIND 3 58 Mørket havde for længst sænket sig over Paravalis. Inde i byens mange huse var lysene pustet ud og de fleste af beboerne hvilede i halmsenge. De mange kroer og

Læs mere

CHARLOTTE LANGKILDE. Bedraget SAGEN OM NORDISK FJER. Lindhardt og Ringhof

CHARLOTTE LANGKILDE. Bedraget SAGEN OM NORDISK FJER. Lindhardt og Ringhof CHARLOTTE LANGKILDE Bedraget SAGEN OM NORDISK FJER Lindhardt og Ringhof Indhold Forord 11 Indledning 17 1. Begyndelsen 19 Nordisk Fjerfabrik grundlægges 19 En ny mand på kontoret 22 Johannes Petersen starter

Læs mere

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88 historier LOGO historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 IDAS ENGEL 1 IDAS ENGEL historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 2 3 Ida skulle i skole. For første gang. Det

Læs mere

KENDELSE. Indklagede havde en andelslejlighed til salg, som klager var interesseret i at købe.

KENDELSE. Indklagede havde en andelslejlighed til salg, som klager var interesseret i at købe. 1 København, den 15. marts 2012 KENDELSE Klager ctr. Poul Erik Bech A/S Nørrebrogade 230 2200 København N Nævnet har modtaget klagen den 25. juli 2011. Klagen angår spørgsmålet om, hvorvidt indklagede

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

PAKKEREJSE-ANKENÆVNET

PAKKEREJSE-ANKENÆVNET PAKKEREJSE-ANKENÆVNET 1 K E N D E L S E i sag nr. 2013/0259 afsagt den 6. juni 2014 ****************************** KLAGER PS (2 voksne/2 børn) SALGSBUREAU ARRANGØR Star Tour A/S Star Tour A/S REJSEMÅL

Læs mere

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det. De 2 sten. Engang for længe siden helt ude, hvor jorden ender, ved havet lå 2 store sten. De var så smukke, helt glatte af bølgerne, vindens og sandets slid. Runde og lækre. Når de var våde skinnede de,

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

Har du været udsat for en forbrydelse?

Har du været udsat for en forbrydelse? Har du været udsat for en forbrydelse? Denne pjece indeholder råd og vejledning til dig En straffesags forløb Når politiet f.eks. ved en anmeldelse har fået kendskab til, at der er begået en forbrydelse,

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

t spi der ikke kan vinde$

t spi der ikke kan vinde$ t spil der ikke t spi der ikke kan vinde$ AF Mathias Skov Rasch kan vinde$ t spi der Flere og flere danskere kommer i berøring med ludomani enten som pårørende eller ludoman. Hos Center for Ludomani mærker

Læs mere

studie Kristi genkomst

studie Kristi genkomst studie 14 Kristi genkomst 81 Åbningshistorie En aften, mens jeg gik i gymnasiet, sad jeg og spiste sammen med en af mine klassekammerater, og vi talte om Jesu genkomst. Som teenager havde jeg mange spørgsmål

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

21. søndag efter Trinitatis 2013 - Hurup, Helligsø

21. søndag efter Trinitatis 2013 - Hurup, Helligsø 21. søndag efter Trinitatis 2013 - Hurup, Helligsø Der var en gang og det er så længe siden, at vi måske er hen ved 800 år før Jesus blev født. Så blandt gamle fortællinger, så har jeg besluttet at tage

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt SKYLD En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt H en ad vejen så man en lille fyr komme gående. Han var ikke særlig stor, nærmest lidt lille. Bare 45 cm høj. Han var bleg at se på. Hans øjne

Læs mere

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 16 Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 17 Mange psykisk syge er fyldt med fordomme, siger 32-årige Katrine Woel, der har valgt en usædvanlig måde at håndtere sin egen sygdom på: Den (næsten) totale åbenhed.

Læs mere

Mareridt er en gyserserie for dem, der ikke er bange for noget.

Mareridt er en gyserserie for dem, der ikke er bange for noget. Mareridt er en gyserserie for dem, der ikke er bange for noget. Benni Bødker Gespenst Tekst 2011 Benni Bødker og Forlaget Carlsen Illustrationer 2011 Peter Snejbjerg og Forlaget Carlsen Grafisk tilrettelægning:

Læs mere

Poul Pava Børnenes kunstner

Poul Pava Børnenes kunstner Poul Pava Børnenes kunstner Jamen jeg har sgu da ikke brug for anerkendelse fra en eller anden akademiker, som aldrig drev det til noget selv, og så er han professor og kan sidde og nedgøre andre folks

Læs mere

-- betingelse--, --betinget virkelighed. Var jeg ung endnu, (hvis-inversion - litterær form)

-- betingelse--, --betinget virkelighed. Var jeg ung endnu, (hvis-inversion - litterær form) Betinget virkelighed Betinget virkelighed vil sige en tænkt virkelighed under en bestemt betingelse. Man springer ud af virkeligheden og ind i en anden ved at forestille sig, hvad man så ville gøre: Hvis

Læs mere

Bilag B Redegørelse for vores performance

Bilag B Redegørelse for vores performance Bilag B Redegørelse for vores performance Vores performance finder sted i en S-togskupé, hvor vi vil ændre på indretningen af rummet, så det inviterer passagererne til at indlede samtaler med hinanden.

Læs mere

Den tid hvor vi mindes din søns Jesus s død og opstandelse. Og han følger os og er hos os helt ind i døden.

Den tid hvor vi mindes din søns Jesus s død og opstandelse. Og han følger os og er hos os helt ind i døden. Kære Gud og far Nu bliver det påske. Festen for foråret. Festen for dit folks udfrielse af Ægypten Den tid hvor vi mindes din søns Jesus s død og opstandelse. Han forlod sin himmel og blev ét med os i

Læs mere

Bilag 2. Der holder en gammel Volvo på parkeringspladesen forn Mjølnerparken og det overrasker mig idet det er en maget gammel veteranmodel.

Bilag 2. Der holder en gammel Volvo på parkeringspladesen forn Mjølnerparken og det overrasker mig idet det er en maget gammel veteranmodel. Bilag 2 Fase 1, Mjølnerparken D 24/9 2014, KL 13:30-14:00. Observationer og feltnoter skrevet ned af Ralf Jensen. Der holder en gammel Volvo på parkeringspladesen forn Mjølnerparken og det overrasker mig

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

PRÆDIKEN TIL KRISTI HIMMELFARTSDAG KONFIRMATION 2005

PRÆDIKEN TIL KRISTI HIMMELFARTSDAG KONFIRMATION 2005 Denne prædiken blev holdt ved konfi rmationerne i Allerslev kirke fredag den 22. april og i Osted kirke torsdag den 5. maj 2005 med enkelte lokale varianter. PRÆDIKEN TIL KRISTI HIMMELFARTSDAG KONFIRMATION

Læs mere

RÅD OG VEJLEDNING. Til dig, der har været udsat for et seksuelt overgreb, vold eller anden personfarlig kriminalitet

RÅD OG VEJLEDNING. Til dig, der har været udsat for et seksuelt overgreb, vold eller anden personfarlig kriminalitet RÅD OG VEJLEDNING Til dig, der har været udsat for et seksuelt overgreb, vold eller anden personfarlig kriminalitet Indhold Denne pjece gennemgår, hvad der sker, når du har været udsat for personfarlig

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

2) En anden vigtig betydning er at sætte noget eller nogen i en bestemt tilstand, beskrevet med et adjektiv (se dog 4 nedenfor):

2) En anden vigtig betydning er at sætte noget eller nogen i en bestemt tilstand, beskrevet med et adjektiv (se dog 4 nedenfor): Gøre 1) Gøre kan være et tomt ekko af et andet verbum - eller et tomt spørgsmål: Jeg elsker hestekød ja, det gør jeg også! Hvad gør du dog? Jeg fik bare lyst til at smage på tulipanerne! 2) En anden vigtig

Læs mere

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år.

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år. Line, 28 år At være ængstelig - og om at mangle mor, og at være mor Da jeg talte med Line i telefonen for ca. 2½ uge siden og aftalte at besøge hende, hørte jeg barnegråd i baggrunden. Jeg fik oplevelsen

Læs mere

De to bedragere. Opgaver til: BEDRAG. Instruktion: Læs teksten. Kender du den? Hvad handler den om?

De to bedragere. Opgaver til: BEDRAG. Instruktion: Læs teksten. Kender du den? Hvad handler den om? Førlæsning / Opgave 1 Instruktion: Læs teksten. Kender du den? Hvad handler den om? De to bedragere Der var engang en kejser. Han holdt så meget af smukt, nyt tøj, at han brugte alle sine penge på det.

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe.

Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe. Mennesker eller folk Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe. Mennesker: - parenteserne betyder, at ordet mennesker kan droppes. Mennesker

Læs mere

K E N D E L S E. i sag nr. 210/04. afsagt den ******************************

K E N D E L S E. i sag nr. 210/04. afsagt den ****************************** 1 REJSE-ANKENÆVNET K E N D E L S E i sag nr. 210/04 afsagt den ****************************** REJSEMÅL: Berlin, 21.5. 23.5.2004 PRIS: KLAGEN ANGÅR: I alt kr. 2.374,- inkl. internetrabat Utilfredsstillende

Læs mere

Historien om en håndværksvirksomhed

Historien om en håndværksvirksomhed Velkommen til historien om Solvang VVS At det blev Solvang VVS som skulle blive omdrejningspunktet i denne historie var på ingen måde planlagt, idet den ligesågodt kunne være skrevet med udgangspunkt i

Læs mere

Beretning; regnskab i Adoption & Samfunds lokalforening hovedstaden for regnskabsåret 2010-2011

Beretning; regnskab i Adoption & Samfunds lokalforening hovedstaden for regnskabsåret 2010-2011 Beretning; regnskab i Adoption & Samfunds lokalforening hovedstaden for regnskabsåret 2010-2011 Regnskabet er opdelt i 3. Den første er selve regnskabet, hvor udgifter og indtægter, bankkonto og saldo

Læs mere

Lykkekagen. By Station Next Roden. Author: Rikke Jessen Gammelgaard

Lykkekagen. By Station Next Roden. Author: Rikke Jessen Gammelgaard Lykkekagen By Station Next Roden Author: Rikke Jessen Gammelgaard 1) EXT. - INT. VILLA - TIDLIG AFTEN En kasse med chinabokse kommer kørende hen ad en gade, på ladet af en knallert, og holder ud foran

Læs mere

Julemandens arv. Kapitel 14

Julemandens arv. Kapitel 14 Kapitel 14 Bogen var en form for dagbog der strakte sig meget langt bagud i historien. Den var håndskrevet, og det var tydeligt at det var Julemanden der havde skrevet om sine mange oplevelser. Han undrede

Læs mere

Spørgsmål. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved det rigtige spørgsmål. www.5emner.dk 1. familie. Eks. Hvad laver hun? Hvad hun laver?

Spørgsmål. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved det rigtige spørgsmål. www.5emner.dk 1. familie. Eks. Hvad laver hun? Hvad hun laver? Spørgsmål familie www.5emner.dk Sæt kryds Sæt kryds ved det rigtige spørgsmål. 7 Hvad laver hun Hvad hun laver Hvor John kommer fra Hvor kommer John fra Er hun færdig med gymnasiet Hun er færdig med gymnasiet

Læs mere

Kapitel 16 De sidste år på Landbohøjskolen

Kapitel 16 De sidste år på Landbohøjskolen 1 Kapitel 16 De sidste år på Landbohøjskolen Bekendte fra Landbohøjskolen Omtrent samtidig med at vi flyttede til Brokøb, flyttede Lotte og Palle Friis til Mogenstrup ved Søndersted, en 10-12 km fra Brokøb.

Læs mere

Balletastronauten og huskelisten

Balletastronauten og huskelisten Af Gracie Beaver Oversat til dansk af Susan Søgaard Balletastronauten og huskelisten - En fortælling for børn om hjerneskade Killingen Keiko vidste allerede som 6-årig hvad hun skulle være når hun blev

Læs mere

DISCIPLINÆRNÆVN FOR EJENDOMSMÆGLERE

DISCIPLINÆRNÆVN FOR EJENDOMSMÆGLERE Den 10. marts 2010 blev der i sag 96-2009 KK mod ejendomsmægler MM og Ejendomsmæglervirksomheden DD under konkurs afsagt sålydende Kendelse Ved brev af 27. juli 2009 har advokat BB på vegne af KK indbragt

Læs mere

Men hvad, det gør deres lærer også! Bare de ikke drukner. Ha, ha. Hvem narrer hvem? De drak hurtigt på toilettet.

Men hvad, det gør deres lærer også! Bare de ikke drukner. Ha, ha. Hvem narrer hvem? De drak hurtigt på toilettet. Politi Fastelavnsfesten var en fest på skolen. Altså nul alkohol til elever og andre under 18. Forældre som var med de mindre elever kunne købe øl! De kunne også købe kaffe og alt det andet. Jens kunne

Læs mere

Klagerne. J.nr. 2010-0220 aq. København, den 6. maj 2011 KENDELSE. ctr.

Klagerne. J.nr. 2010-0220 aq. København, den 6. maj 2011 KENDELSE. ctr. 1 København, den 6. maj 2011 KENDELSE Klagerne ctr. Kaas & Marksø ApS v/ Advokatfirmaet Erritzøe Dronningens Tværgade 7 1302 København K Nævnet har modtaget klagen den 15. september 2010. Klagen angår

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

Svanemærket Printet i Danmark 2011. ISBN: 1. udgave, 1. oplag 978-87-993288-1-9 (paperback) 978-87-993288-2-6 (PDF e-bog)

Svanemærket Printet i Danmark 2011. ISBN: 1. udgave, 1. oplag 978-87-993288-1-9 (paperback) 978-87-993288-2-6 (PDF e-bog) Copyright 2011 Dortea Berg-Jensen Forsidefoto: Mette Berg-Jensen Omslag: Sitara Bruns Tilrettelægning og fotos: Dortea Berg-Jensen Coverillustrationer: Sven Aage Berg Bogen er sat med New Baskerville Tryk:

Læs mere

BA ØKONOMI HA(jur.) Aarhus Universitet School of Business and Social Sciences. Vintereksamen Ordinær eksamen

BA ØKONOMI HA(jur.) Aarhus Universitet School of Business and Social Sciences. Vintereksamen Ordinær eksamen BA ØKONOMI HA(jur.) Vintereksamen 2014-2015 Ordinær eksamen Skriftlig prøve i: 4621010065 Selskabsret Varighed: 3 timer Hjælpemidler: Alle Vennerne Mads, Niels, Ole og Peter havde i 2009 stiftet anpartsselskabet

Læs mere

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012 Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012 Institution/opholdssted (navn/adresse) Josephine Schneiders Hus, Rostrupvej 3, 2000 Frederiksberg Uanmeldt tilsynsbesøg aflagt (dato/tidspunkt) Den 19.9. 2012 kl. 17.00.

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden!

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden! Kære kompagnon Jeg kan godt sige dig, at denne tale har jeg glædet mig til i lang tid - for det er jo hele 10 år siden jeg sidst havde en festlig mulighed for at holde tale for dig - nemlig da du blev

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

Mails afslører Banedanmark-direktør: Nu er han politianmeldt - TV 2

Mails afslører Banedanmark-direktør: Nu er han politianmeldt - TV 2 SAMFUND Mails afslører Banedanmark-direktør: Nu er han politianmeldt 22. jan. 2016, 13:01 Opd. 22. jan. 2016, 13:33 af Niels Lykke Møller, niem@tv2.dk Nye oplysninger i sagen om muligt embedsmisbrug i

Læs mere

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast)

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast) Hør mig! Et manus af 8.a, Henriette Hørlücks Skole (7. Udkast) SCENE 1. INT. I KØKKENET HOS DAG/MORGEN Louise (14) kommer svedende ind i køkkenet, tørrer sig om munden som om hun har kastet op. Hun sætter

Læs mere

DOM. Frederiksberg Rets dom af 19. marts 2015 (1199/2015) er anket af T med påstand om formildelse.

DOM. Frederiksberg Rets dom af 19. marts 2015 (1199/2015) er anket af T med påstand om formildelse. DOM Afsagt den 27. oktober 2015 af Østre Landsrets 13. afdeling (landsdommerne John Mosegaard, Birgitte Grønborg Juul og Jacob Schall Holberg (kst.) med domsmænd). 13. afd. nr. S-994-15: Anklagemyndigheden

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

Fiskeren og hans kone

Fiskeren og hans kone Fiskeren og hans kone Fra Grimms Eventyr Der var engang en fisker, som boede med sin kone i en muddergrøft tæt ved havet, og han gik hver dag derhen for at fange fisk. En dag sad han dernede og medede,

Læs mere

Rapport fra udvekslingsophold

Rapport fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Australien Navn: Marlene S Lomholt Poulsen Email: 140696@viauc.dk Evt. rejsekammerat: Rapport fra udvekslingsophold Hjem-institution: Via University College Horsens Holdnummer: SIHS12-V-1

Læs mere

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Salmer: Hinge kl.9: 458-462/ 467-37,v.5-671 Vinderslev kl.10.30: 458-462- 178/ 467-37,v.5-671 Dette hellige evangelium

Læs mere

Stifter af MC Klub i Godthåb Bruno Thomsen I 2008 havde jeg en kammerat som spurgte, om ikke at jeg ville med til at tage kørekort til motorcykel.

Stifter af MC Klub i Godthåb Bruno Thomsen I 2008 havde jeg en kammerat som spurgte, om ikke at jeg ville med til at tage kørekort til motorcykel. Stifter af MC Klub i Godthåb Bruno Thomsen I 2008 havde jeg en kammerat som spurgte, om ikke at jeg ville med til at tage kørekort til motorcykel. Så kunne vi tage det sammen, men jeg tænkte lidt over

Læs mere