11/ Fredericia Maskinmesterskole. Martin Ø. Svensson E [BILAG] Udskiftning af askesendesystem

Transkript

1 11/ Fredericia Maskinmesterskole Martin Ø. Svensson E [BILAG] Udskiftning af askesendesystem

2 Indholdsfortegnelse Bilag 1 - Projektskabelon... 3 Bilag 2 - Anlægsdata... 5 Bilag 3 - Referat af møde... 6 Bilag 4 - Principskitse... 8 Bilag 5 - Opbygning og føringsvej med kote inddeling... 9 Bilag 6 - Egne fotos af faldrør, knuser og lille rysterende Bilag 7 - Askesendesystem opbygning Bilag 8 - Funktions- og styringsbeskrivelse Bilag 9 - PI diagram Bilag 10 - Energieffektiv intern materialetransport i industri, slutrapport Bilag 11 - Hydrorens Bilag 12 - Interview driftsleder, René Pedersen Bilag 13 - Interview smed, Jan Engelund Bilag 14 - Beregning af luftforbrug og driftsomkostninger Beregning af normalt luftforbrug Beregning af luftforbrug ved en sending Beregning af normalt luft pr. sending Beregning af luftforbrug pr. sending Beregning af sendeluft pr. time Beregning af driftsomkostninger pr. år Bilag 15 - Burkert tryktransmitter Bilag 16 - Kompressor aflæsning, beregning og datablad Bilag 17 - Online beregning elpris Bilag 18 - Vedligehold på pneumatisk sendesystem Bilag 19 - Rengøringsomkostninger Bilag 20 - Samlede drift- og vedligeholdsomkostninger sendesystem Bilag 21 - Mailkorrespondance med senior mechanical engineer, Finn Solvang - Vølund Bilag 22- Interview direktør, Steen Madsen - PAM Bilag 23 - Dioxin Bilag 24 - Trend fra SRO Bilag 25 - Data om aske Bilag 26 - Askesendesystem Bilag 27 - Beregning af transportvej snegle Bilag 28 - Tilbud på snegle - PAM Bilag 29 - Mailkorrespondance med direktør, Kim Friberg - Green Steel Bilag 30 - Beregning af driftsomkostninger på snegle Side 1 af 69

3 Bilag 31 - Eksempel på tilbud på silo med doseringssnegle Bilag 32 - Beregning af driftsomkostninger ved drift efter behov Bilag 33 - Vedligehold på snegle Bilag 34 - Samlede omkostninger snegle Bilag 35 - Test af hypotese Bilag 36 - Beregning af driftsomkostninger vakuumsystem Bilag 37 - Vedligeholdsomkostninger vakuumsystem Bilag 38 - Samlede omkostninger vakuum Bilag 39 - Test af hypotese Bilag 40 - Beregning af tilbagebetalingstid Bilag 41 - Industriens branchearbejdsmiljøråd Bilag 42 - Tidslinje Side 2 af 69

4 Bilag 1 - Projektskabelon Emne Skribenter Vejledere Udskiftning af askesendesystem Martin Ørnfeldt Svensson, E Lektor, Kurt Madsen, faglig Lektor, Susanne Ketill, Metode Driftsleder, René Pedersen, Energnist Esbjerg Problemstilling Askesendesystemet er i dag udført som et pneumatisk sendesystem. Man benytter trykluft ved ca. 7 baro til at transportere asken gennem et rør og ud til en askesilo. Omkostningerne forbundet med transporten er ukendte. Pga. indvendigt slid på rør og bøjninger kan der ske udslip af flyveaske, hvilket kan give arbejdsmiljømæssige problemer. Udslip øger udgifterne til rengøring og vedligehold. Tømning af askesendebeholderen sker på tid eller niveau. Problemformulering Hypotese Projektet vil undersøge hvorvidt der kan reduceres på drift- og vedligeholdsomkostningerne, ved at benytte et snegle- eller vakuumsystem til transport af aske. Drift- og vedligeholdsomkostningerne kan reduceres med min. 30% ved at benytte et sneglesystem. Drift- og vedligeholdsomkostningerne kan reduceres med min. 20% ved at benytte et vakuumsystem. Metode Sendesystemet redegøres og analyseres i forhold til de påvirkninger der kan have en effekt på drift og vedligeholdsomkostningerne. De eksisterende drift- og vedligeholdsomkostninger findes. Fordele og ulemper ved de forskellige systemer analyseres. De to valgte systemer analyseres i forhold til drift- og vedligeholdsomkostninger. Det beregnes hvilken løsning der vil være mest rentabel. Side 3 af 69

5 Projektets delopgaver Møde med driftspersonale for at fastlægge anlægskrav/pladskrav. Indsamling af data om luftforbrug samt data fra arbejdsluftkompressorer, for at beregne driftsomkostningerne ved asketransporten. Indsamling af data om askemængde, til bestemmelse af fremtidig anlægsstørrelse. Indsamling af drift og vedligeholdsdata, fra vedligeholdssystem, vedligeholdelsesmanual samt trend i SRO anlæg. Indsamle data fra vedligeholdelsessystem, for at fastslå rengøring- og vedligeholdsomkostningerne. Indsamle data fra producenter, om mulighederne ved det fremtidige system. Der redegøres for opbygningen og virkemåden af det nuværende transportsystem. Der foretages målinger og beregninger på det nuværende system, for at kortlægge luftforbruget og dermed driftsomkostningerne. Der laves forsøg, for at finde ud af hvor meget aske der bort transporteres, for at sammenligne med design data fra Vølund. Data analyseres for at kortlægge udgifterne til rengøring og vedligehold. Der tages kontakt til producenter, for at undersøge priser og analysere på driftsomkostninger ved et fremtidigt system. Der foretages en sammenlignende analyse af nuværende og fremtidigt system, for at undersøge om der kan opnås en reduktion af driftsomkostningerne. Det skal vurderes om det vil være rentabelt for Energnist, at udskifte askesendesystemet. Side 4 af 69

6 Bilag 2 - Anlægsdata - Aflæst i mappe nr. 9 fra Vølund, faneblad 1, side 5, 13 og 21. Driftsark er fundet på Energnist computer: T: drevet/gen_info/driftstimer+produktionstal Fra driftsark er der beregnet et gennemsnit for de sidste 5 år i forhold til de gennemsnitlige affaldstimer. ( ) Generelle data Design (MCR) Gennemsnit 5 år Anlæggets driftstimer 8000 h/år 8210 h/år Forbrændt affald 26,4 t/h 26,43 t/h Brændværdi 10,5 GJ/t 11,14 GJ/t (kedeltab sat til 10%) Dampproduktion 26,37 kg/s Modtaget affald ,62 t Tryk i overbeholder 50 bara Tryk efter overheder 43 bara Damptemperatur 400 C Flyveaske fra kedel til sendest. 249 kg/h 323 kg/h (forsøg med nøddrift) Total flyveaske fra kedel 386 kg/h (inkl. Posefilter) 626 kg/h (inkl. Posefilter) El produktion 19 18,7 MW Eget forbrug el 2 1,77 MW Fjernvarme produktion 55 57,44 MW Fra miljøgodkendelse s. 8. Side 5 af 69

7 Bilag 3 - Referat af møde Målet med mødet var, at få afklaret hvilke teknologier der skal undersøges i forbindelse med projektet. Tid og sted: Energnist Esbjerg d. 18/9-15 kl Tilstede var: Driftsleder, René Pedersen, Smed, Jan Engelund samt studerende, Martin Svensson Referat: - Martin: Hvilke teknologier har I, i tankerne til at erstatte trykluftsendesystemet? - Jan og René: Snegle, dem har vi gode erfaringer med. Vi har snegle under posefiltrene, den ene har kørt 12 år uden driftsstop, den anden har fået skiftet gear en gang. Det skal blot sikres at selve sneglen er af en ordentlig kvalitet, hardox stål kan holde til vores miljø. - Jan: Jeg har også været ude at se på et vakuum system, det virkede rigtig smart. Det kunne også være en mulighed. - Martin: Hvad med kop elevator? - René: Den teknologi er vi ikke interesserede i, den har jeg ikke gode erfaringer med. - Martin: Hvad har I af pladskrav og montage? - René: Der skal som minimum være den samme frihøjde på betondækket, på kote 18, som der er i dag. Det der hænger lavest, er røret fra sendebeholder til askesilo. - Jan: Vi forestiller os at den langsgående redler vendes, sådan at asken ledes op i enden af den og den samlede aske skubbes af redleren til den anden ende og derfra videre ind i siloen. Der sidder en askeknuser over sendebeholderen, vi tror der skal monteres en mere ovenpå siloen. - Jan: Forslag til montering: o En mulighed kunne være, at vende retningen på redleren og snegle flyveasken fra kote 12 og op i redleren på kote 22, altså 10 meter. evt. med to rørsnegle, da det er en forholdsvis stejl stigning, og det vil gøre vedligehold lettere. Der kan trækkes aske ud i den modsatte ende af redleren og herefter snegle asken vinkelret mod højre, med en lille stigning. Igen skiftes retning vinkelret mod siloen og igennem væggen. Side 6 af 69

8 - Begge: Dog skal vi sørge for der fortsat er mulighed for, at køre nøddrift, dvs. at asken ledes ned til knuseren men i stedet for at gå i sendebeholderen ledes det ned i en askecontainer på kote Den bruger vi bl.a. når de er for at sprænge/rengøre for belægninger på OH og ECO. Det aftales at følgende data skal findes, før der tages kontakt til en leverandør. - Det skal undersøges hvor stor en askemængde der transporteres med trykluft. - Gennemsnitsfugtigheden på asken skal findes. Side 7 af 69

9 Bilag 4 - Principskitse - Fra side 9 i miljøgodkendelsen af virksomheden, der er foretaget i Kilde: 17/9-15 Side 8 af 69

10 Bilag 5 - Opbygning og føringsvej med kote inddeling - Fra FLS miljø, bind 4.4, faneblad 8. Side 9 af 69

11 Side 10 af 69

12 Bilag 6 - Egne fotos af faldrør, knuser og lille rysterende På billedet ses den tværgående redler, klapspjæld og faldrør. Side 11 af 69

13 På billedet ses faldrør fra tværgående og langsgående redler, samt askeknuser. Side 12 af 69

14 Over sendebeholderen ses den lille rysterende der sortere de større emner fra. Side 13 af 69

15 Bilag 7 - Askesendesystem opbygning - Fra FLS miljø, bind 4.4, faneblad 7. Side 14 af 69

16 Bilag 8 - Funktions- og styringsbeskrivelse - Fra mappe FLS miljø, bind 4.4, faneblad 1, side 3. Funktionsbeskrivelse: Pneumatisk transport, 2HDA Hovedudstyret i det pneumatiske flyveasketransportsystemet er: Sendebeholder Niveauvagt Trykindikator Afspærringsventiler Trykluftventil 2HDA40BB001 2HDA40CL001 2HDA40CP001 2HDA11AA001 og 2HDA40AA001 2HDA20AA002 Aske fra kedlen afleveres til sendebeholderen 2HDA40B001. Når først et fastlagt tidsrum er gået, eller når niveauvagten 2HDA40CL001 melder højt niveau, vil afspærringsventilen til asketilgang (2HDA11AA001) blive lukket, dette sker for ikke at blæse trykluft tilbage i kedlen. Herefter åbnes for afspærringsventilen for askeafgang (2HDA40AA001), og trykluftsventilen 2HDA20AA002 bliver åbnet, herved stiger trykket i sendebeholderen. Når trykket, som overvåges ved 2HDA40CP001, i sendebeholderen igen er faldet, indikerer dette at sendebeholderen er tom. Herefter lukkes for tilledningen af trykluft, afspærringsventilen for askeafgang lukkes, og afspærringsventilen for asketilgang åbnes igen. Side 15 af 69

17 - Fra mappe FLS miljø, bind 4.4, faneblad 2, side 3. Styringsbeskrivelse: 3.2 Aske fra sendebeholder Hvornår sendes der aske fra sendebeholder Den neddelte aske/slagge fra kedlen opsamles i en sendebeholder 2HDA40BB001, der sendes når der er højt niveau 2HDA40CL201 i sendebeholder eller når der er gået en tid hvori der ikke er blevet sendt. (minimumstid 0-60min der kan indstilles af operatør). Trykmåleren 2HDA40CP001 anvendes til at vise trykforholdene når der sendes, indikationen vises på operatørskærmen Hvordan sendes asken fra sendebeholderen 1. Fyldeventil 2HDA11AA001 lukkes. 2. Fyldeventil 2HDA11AA002 lukkes. 3. Sendeventil 2HDA40AA001 åbnes 4. Luftventil 2HDA20AA002 åbnes 5. Der sendes nu indtil trykmåleren 2HDA40CP001 viser lavt tryk cirka 0,2 bar 6. Luftventil 2HDA20AA002 lukkes 7. Sendeventil 2HDA40AA001 lukkes 8. Fyldeventil 2HDA11AA002 åbnes. 9. Fyldeventil 2HDA11AA001 åbnes. Side 16 af 69

18 Bilag 9 - PI diagram - Fra mappe FLS miljø, bind 1, faneblad 6. Side 17 af 69

19 Bilag 10 - Energieffektiv intern materialetransport i industri, slutrapport Kilde: 22/11-15 Side 18 af 69

20 Bilag 11 - Hydrorens - Fra datablad Instructions for Installation Operation Maintenance - Shower cleaning system semi-automatic side 6. Side 19 af 69

21 Bilag 12 - Interview driftsleder, René Pedersen Interviewet er lydoptaget, for at alle svar skrives præcist som de er, samt alt opmærksomhed er på den interviewede. Interviewet har til formål at få et indblik i sendesystemet og dets tiltag/vedligehold. Tid og sted: tirsdag d. 13/10-15 kl. 14:00 Energnist Esbjerg, Måde industrivej 35, 6705 Esbjerg Ø Tilstede: Interviewer: Martin Svensson Interviewede: Driftsleder, René Pedersen Introduktion Forventet tid for interview: 30min Hvem er du? - René Pedersen, driftsleder ved Energnist Esbjerg Hvilken uddannelse har du? - Jeg er uddannet maskinmester Hvad er din erhvervsmæssige erfaring? - Jeg har været driftsleder hos Energnist i 10 år nu og så har jeg tidligere arbejdet på både Horsens Kraftvarmeværk, Skærbækværket og Avedøreværket. Hvor gammel er du? - 50 år Hvor bor du? - Jeg bor i Kolding Sendesystem Hvorfor er der valgt denne teknologi til sendesystemet? - Det er leveret af FLS miljø, og en del af den kontrakt der blev indgået dengang man planlagde at bygge anlægget. Jeg tror det er valgt fordi det er en simpel og billig løsning. Side 20 af 69

22 Er der lavet nogle forbedringer på sendesystemet og hvilken? - Vi har skiftet rør og gået op i godstykkelse, tidligere 4mm nu er de 8mm. Vi har fået monteret lynkoblinger så vi kan sætte ekstra luft på, når asken sætter sig fast i røret. Har forbedringerne haft nogen mærkbar effekt? - Ja det har forlænget levetiden på rørene, men vi oplever stadig problemer. Hvornår blev der foretaget ændringer? - Det har vi foretaget løbende. Har hydrorens nogen effekt på asken? - Ja det har den, når hydrorens er i drift stiger udledningen af flyveaske og samtidig stiger fugtigheden i asken. Det medfører en risiko for der sker op blokning i rør. Vedligeholdsdata Der er ikke meget data i MAXIMO fra de første to-tre år, hvad kan det skyldes? - Pas. Måske har vi ikke været gode nok til at bruge det. Før 2008, gjorde operatørerne da selv rent i bygningen? El pris - Nej. Jeg mener vi havde ISS til at gøre rent. Hvad er prisen på el, altså den pris som I betaler? - Vi betaler den pris som vi mister, ved det egetforbrug vi har af el. Den ligger omkring 37 øre pr. kwh. Har elprisen nogen effekt på projekterne som I gerne vil have udført? - Ja. Vores elpris har gjort, at tilbagebetalingstiden forlænges hvilket har forhindret mange af vores projekter i at blive en realitet. Vi siger gerne hvis tilbagebetalingstiden er over 5 år bortkastes projektet, er den mellem 3-5 år overvejer vi at sætte det i gang. Er den mindre end 3 år sættes det i gang med det samme. Side 21 af 69

23 Bilag 13 - Interview smed, Jan Engelund Interviewet er lydoptaget, for at alle svar skrives præcist som de er, samt alt opmærksomhed er på den interviewede. Interviewet har til formål at få et indblik i sendesystemet og dets tiltag/vedligehold. Tid og sted: torsdag d. 15/10-15 kl. 14:00 Energnist Esbjerg, Måde industrivej 35, 6705 Esbjerg Ø Tilstede: Interviewer: Martin Svensson Interviewede: Smed, Jan Engelund Introduktion Forventet tid for interview: 30min Hvem er du? - Jeg hedder Jan Engelund, og er smed ved Energnist i Esbjerg Hvad er din erhvervsmæssige erfaring? - Jeg har været smed her på værket siden opstarten i 2003, og så har jeg tidligere erfaring fra B&W Vølund, B&W Energi og Danbor on/offshore også som smed. Hvor gammel er du? - 47 år Hvor bor du? - Jeg bor i Brørup Sendesystem Er der lavet nogle forbedringer på sendesystemet og hvilken? - Ja, rørene er blevet væsentligt længere, det vil sige vi har fået færre samlinger. Vi har valgt at ændre samlingerne til en anden type og godstykkelsen på rørene er ændret fra 4mm til 8mm. Side 22 af 69

24 - Asken er ekstremt slidende, så det har forlænget levetiden en smule men vi oplever stadig utætheder. Pga. askens slidevne er bøjningerne ændret til at være af beton, med en stålkappe udenom. - Og så er der blevet svejset lynkoblinger på rørene, til ekstra luft, for at hjælpe evt. propper med at komme fri. Har forbedringerne haft nogen mærkbar effekt? - Ja som sagt er levetiden blevet en smule bedre og vi oplever ikke nær så mange utætheder som tidligere. De nye bøjninger holder, i modsætning til tidligere. Nu opstår hullerne efter bøjninger eller efter en samling. Vi tror hullerne kommer som følge af turbulens i røret. - Det er blevet nemmere for operatørerne at få propperne til at slippe igen. - Vi havde væsentligt større problemer med sendesystemet i starten, i forhold til de problemer vi oplever nu. Hvornår blev der foretaget ændringer? - Det har vi gjort løbende. De første tre år var det FLS miljø, som har leveret systemet, der tog sig af alt form for vedligehold. Da deres kontrakt udløb, begyndte vi med det samme at lave forbedringer. Har hydrorens nogen effekt på asken? - Ja, hydrorens giver en mere fugtig og klæbrig aske, så der er større chance for at det giver problemer med propper i røret. Vedligeholdsdata Der er ikke meget data i MAXIMO fra de første to-tre år, hvad kan det skyldes? - FLS som har leveret anlægget har taget sig af alt form for vedligehold de første tre år. Før 2008, gjorde operatørerne da selv rent i bygningen? - Nej vi havde et rengørings firma til det, jeg kan ikke lige huske hvilket firma. Side 23 af 69

25 Bilag 14 - Beregning af luftforbrug og driftsomkostninger Noterede værdier i forbindelse med forsøg. Normalt luftforbrug (kote 7.20 display) Dato Start Tid Lufttryk start Lufttryk slut Diff. Tryk Kl. [min] [bar] [bar] [bar] ,95 5, ,95 5,88 1, ,82 5,74 1, ,9 5,92 0, ,02 6,01 1, ,02 6,03 0, ,93 5,95 0, ,98 5,93 1, ,1 6, ,9 5,84 1, ,98 5,84 1, ,89 5,76 1,13 Gennemsnit 3 6, ,9125 1, Max/Min 7,1 5,74 1,36 Normalt luftforbrug (SRO) Dato Start Tid Lufttryk start Lufttryk slut Diff. Tryk Kl. [min] [bar] [bar] [bar] ,0052 5,952 1, ,0226 5,9317 1, ,8403 5,7755 1, ,9444 5,9375 1, ,0573 6,0446 1, ,0486 6,088 0, ,9878 5,9722 1, ,0341 5,9809 1, ,1528 6,1314 1, ,9329 5,8623 1, ,9155 5,8912 1, ,9416 5,8073 1,1343 Gennemsnit 3 6, , , Max/Min 7,1528 5,7755 1,3773 Side 24 af 69

26 Luftforbrug til en sending (kote 7.20 display) Dato Start Lufttryk start Lufttryk slut Diff. Tryk Affald Brændværdi Damp Kl. [bar] [bar] [bar] [ton/h] [kj/kg] [ton/h] ,8 4,57 2,23 20, , ,01 4,62 2,39 42, , ,98 4,61 2,37 21, , ,92 4,61 2,31 24, , ,98 4,67 2,31 24, , ,93 4,51 2,42 23, ,2803 Gennemsnit 6, , , , , , Luftforbrug til en sending (SRO) Dato Start Lufttryk start Lufttryk slut Diff. Tryk Affald Brændværdi Damp Tid Kl. [bar] [bar] [bar] [ton/h] [kj/kg] [ton/h] [Sek] ,875 4,6123 2, , , , ,9763 4,783 2, , ,765 23, ,0457 4,7049 2, , , ,9618 4,6933 2, , , ,9907 4,7772 2, , , , ,9763 4,6354 2, , , ,6 Gennemsnit 6, , , , , , ,55 Side 25 af 69

27 Trenden viser antallet af sendinger indenfor en periode på 6 timer. Side 26 af 69

28 Kendte definitioner: Lufts massefylde: 0 C, 760mm Hg = 1,2929g/l = 1,2929kg/m 3 760mm Hg = 1 atm = Pa 0 C = 273K Temperaturen er bestemt til at være 20 C da rumtemperaturen omkring trykluftbeholderen samt kompressoren har den pågældende temperatur. Beregning af normalt luftforbrug Gennemsnitlig antal sendinger Dato Start Tid Antal sendinger Kl. [h] Gns. 6 24, Antal sendinger pr. time 4, V Normal luft,3 min = V p T 0 p 0 T = 2 1, V Normal luft,3 min = 1,912678m 3 /3 min V Normal luft = V Normal luft,3 min ( ) = 1, (1 3 60) Beregning af luftforbrug ved en sending V Normal luft = 38,25356m 3 /h V luft pr.sending = V p T 0 p 0 T = 2 2, V luft pr.sending = 4,22996m 3 /sending Side 27 af 69

29 Beregning af normalt luft pr. sending V Normal luft pr.sending = V Normal luft h Beregning af luftforbrug pr. sending gns. sendetid = 38, ,55 V Normal luft pr.sending = 0,260871m 3 /sending V sendeluft pr sending = V luft pr.sending V Normal luft pr.sending = 4, , Beregning af sendeluft pr. time V sendeluft pr sending = 3,969089m 3 /sending V sendeluft = V pr sending antal sendinger pr. time = 3, ,02 Beregning af driftsomkostninger pr. år Der bruges data fra Kaeser, fra bilag 12, til denne beregning. V sendeluft = 15,95574m 3 /h Driftsomkostninger = hj. luftv sendeluft P spec driftstimer pr. år pris pr. kwh Driftsomkostninger = , , ,6 0,37 60 Driftsomkostninger = 6105, 75kr/år Side 28 af 69

30 Bilag 15 - Burkert tryktransmitter - Fra datablad Burkert 8311 pressure transmitter s. 1. Kilde: 16/10-15 Side 29 af 69

31 Bilag 16 - Kompressor aflæsning, beregning og datablad Aflæsninger foretaget på Kaeser DSD 202 T SFC display, på kote 7.20 i turbinesalen. Eget billede af display på kompressor. Kompressor aflæsning tid o/min Gns. 895, Beregning kompressor: f 45% = f Max f Min bel. = f 45% = 29,25Hz Side 30 af 69

32 n 45% = n Max n Min bel. = n 45% = 877,5o/min bel. = n aflæst (100 0) 895,6 (100 0) = n Max n Min bel. = 45,93% Interpolering af specifik effekt: P sp,45% = P sp,25hz + P sp,35hz P sp,25hz f 35Hz f 25Hz (f 45% f 25Hz ) = 6,46 + 6,12 6,46 (29,25 25) P sp,45% = 6,3155kW/(m 3 /min) P sp,45% = P sp,25hz + P sp,35hz P sp,25hz 6,12 6,46 (n n 35Hz n 45% n 25Hz ) = 6,46 + (877,5 750) 25Hz Interpolering af leveret luftmængde: V 45% = V 25Hz + V 35Hz V 25Hz n 35Hz n 25Hz (n 45% n 25Hz ) = 7,72 + Beregning af procentvis luftforbrug: V = V 45% h = 9, P sp,45% = 6,3155kW/(m 3 /min) 11,18 7,72 (877,5 750) V 45% = 9,1905m 3 /min V = 551,43m 3 /h V sendeluft V = 15,96 551,43 = 0, Side 31 af 69

33 Databladet var ikke at finde, så det er indhentet ved distriktchef, Lars Lundbæk fra Kaeser, via mail: Lundbaek, Lars Side 32 af 69

34 Bilag 17 - Online beregning elpris - Beregningen er foretaget på d. 23/ etcompany=sydenergi&customer-group=corporate&ratetype=flatrate - Der er valgt erhverv og en fastpris ved et forbrug på kWh, som er maksimum indtastning på siden. Side 33 af 69

35 Bilag 18 - Vedligehold på pneumatisk sendesystem For at finde frem til vedligeholdsdata på sendesystemet, skal der ændres i opsætningen af MAXIMO, under opsætning -> definer filter her skal tilvælges historiske arbejdsordrer og alle dage. Herefter skal der skrives 2HDA i feltet lokation og der trykkes på globussen. Nu fremkommer en lang liste af alle tidligere arbejdsordrer. De viste arbejdsordrer nedenfor, er de ordrer som har med selve sendesystemet at gøre. Vedligeholdsprogrammet er ikke udfyldt med uddybende beskrivelser, så alle fundne data er sorteret efter den tilhørende beskrivelse. Vedligeholdsomkostninger askesendesystem AO Årsag Dato rapporteret Pris vedligehold Utæt askesendesystem kr. 925, Hul på askesenderør - bøjning ved døren posefilter kr Sende system utæt v. askebeholder kr. 185, Hul i rør fra kr. 240, Defekt niveau måler sendebeholder kr , Fugt sensor til flyveasken virker ikke kr , REV 15 Askesendebeholder kr , REV 15 Nye rør/bøjninger til askesendesystem kr , Aske sendesystem kr. 600, hul i askesenderør - rør på toppen af silo kr. 370, Rør på askesende system lige kr. 185, Dele til askesendesystem kr , Hul på askesendesystem kr , Utæt askesendesystem kr , Hul på senderør - lige inden aske går ned i silo kr hul på aske sende rør i bøjning lige inden det kr Aske tilførelse utæt kr , slidt hul på ventil - skal lappes kr. 185, Føler viser?-tegn på sro (fugtmåler) kr , Hul på askesenderør kote 18 tennisbane kr , fugtmåler defekt kr , Hul på senderør - røret efter sendebeholder kr. 240, Hul i senderør - lige inden det går ned i askesilo kr. 621, REV 13, gennemgang af askesendesystem kr , Ventil askesende system utæt kr , Mont. Af stik på niveau føler askesendesystem kr , Hul på senderør - ved dør posefilter/askesilo kr. 740, Askesendesystem utæt kr Hul på askesenderør ved sendebeholder kr ,00 Side 34 af 69

36 15297 Askesender fugt føler istykker udskift med ny kr , Hul på aske sendesystem ved silo kr senderør utæt kr. 185, Utæt rør under sende beholder kr. 185, Hul på aske system på tennisbanen kr. 370, Askesendesystem utæt lige under sendebeholder kr. 370, Rør utæt på askesendesystem kr. 736, Sendesystem aske utæt ved afgang sendebeholder kr. 920, Utæt senderør efter dør kote kr. 185, Askesenderør utæt lige ved døren ved posefilter kr. 185, Skift af ventiler ved askesendebeholder kr , Fugtmåler ved sendebeholder flyveaske defekt kr. 456, rengøring på kote 7.20 askesendesystem efter stop kr , Sende rør utæt lige efter døren på tennis bane kr , Hul på rør askesende system på tennisbane kr Hul på rør til askesendesystem - ved tennisbane kr , Defekt fugtmåler ved askesendesystem kr , Rep af askesendesystem ved anden bøjning væk fra b kr Det sidste lige rør inden det går i silo - utæt kr. 370, fugtmåler defekt kr , Utæt rør på aske sendesystem før tennisbane kr Sendebeholder er utæt ved bundflange kr , Rep af fugtmåler i askesendebeholder kr , Defekt fugtføler ved sendebeholder kr , utæt cement rør lige efter sende beholder kr REV 10 Ny askeventil kr , Utæt senderør ved sendebeholder kr Askesendesystem utæt ved posefilter kr Rør utæt på aske sendesystem ved døren kr El mont af fugtmåler i askesendebeholder kr , Flyveaskerør efter bøjning ved sendebeholder utæt kr Hul på bøjning før askesilo kr Askeventil som ikke var skrevet ud kr , Hul på askesende system ude ved askesiloen er mege kr , Hej søren der er hul på sendesystem kr. 185, hul på rør aske-sendesystem kr , Hul på rør sidste bøjning før askesilo kr Niveau melder sender beholder kr. 502, Niveau føler sendebeholder kr , Rep af sende system kr , Cement bøjning efter sendebeholder er utæt kr Ventil for luft sende beh kr , Det sidste rør der går ned i askesilo er der hul i kr. - Side 35 af 69

37 11553 De 2 12" ventiler ved askebeholder er utætte kr Askesendebeholder er utæt kr Aske/sendesystem utæt ved flange før askesilo kr , Askesendesystem sidste bøjning utæt ved askesilo kr , El rep ventil til askesende system kr , skift af askeventil kr , Ventil aske sende utæt kr , Butterflyventil askesystem kr , Rør utæt ved askesilo kr Udslip vedr. askesendesystem/siloen kr , hul på askesendesystem kr. 84, Askesendesystem rør utæt ved silo tilgang kr. 185, rep af tilgangsrør på askesilo kr. 733, askesendesystem kr. 925, Lækage på askesendesystem kr. 370, Skift af bøjning ved aske sendesystem kr. 462, Aske sendesystem utæt ved bøjning kr Fremstil. Af nye askebøjninger kr , Der er hul på aske sende rør bag døren til pose kr. 370, hul i aske senderør. Bøjning på rør oven på kr Hul på rør lige efter sendebeholder (bøjning) kr , Flyveaske rør fra sendebeholder til flyveaskesilo kr , Flange på askesilo sendesystem aske er utæt og sli kr skiftet ventiler ved tilgang på sendebeholder kr , Rep af bøjning på askesendebeholder kr Utæt afgangsrør kr , Nye rør vedr. askesendesystem kr , Flyveaske senderøret er utæt over flyveaskesilo kr øverste ventil på sendebeholder er utæt det står kr , Utæt senderør ved askesilo kr Lækage på afgang askesendesystem kr , Rør utæt sendebeholder kr Askesendesystem tilstoppet pga. hydrorens kr. 370, REV 06 Askesendesystem kr , Rep af rør ved sendesystem kr. 693, Bytterflyventil buna 250 mm kr , Montering af kontraventil kr. 235, Sende system er utæt kr. - Vedligehold i alt: kr ,17 Gns. pris pr. år kr ,40 Side 36 af 69

38 År Antal utætheder Antal arbejdsordrer Omkostninger kr kr. 235, kr , kr , kr , kr , kr , kr , kr , kr , kr , kr , kr ,40 I alt kr ,17 Gns. over 10 år 8,2 11 kr ,22 Beregning af omkostninger i 2015, udover de udskiftede dele i forbindelse med revision: ,4 ( ,5) 13685,9kr Side 37 af 69

39 Bilag 19 - Rengøringsomkostninger For at finde frem til rengøringsomkostningerne, skal der ændres i opsætningen af MAXIMO, under opsætning -> definer filter her skal tilvælges historiske indkøbsordrer. Herefter skal der skrives 6428 i feltet firma og der trykkes på globussen. Nu fremkommer en liste af alle tidligere indkøbsordrer. De viste indkøbsordrer nedenfor, er de ordrer som har med selve sendesystemet at gøre. Vedligeholdsprogrammet er ikke udfyldt med uddybende beskrivelser, så alle fundne data er sorteret efter den tilhørende beskrivelse. Rengøringsomkostninger askesendesystem IO Årsag Dato bestilt Pris rengøring Askeudslip omkring kedlen kr Askeudslip omkring kedlen kr , Rengøring efter flyveaske forsøgs uheld kr , Rengøring af grøn container for flyveaske kr , Rengøring efter flyveaske udslip omkring siloen kr , Rengøring med højtryksrenser efter udslip i røgrens kr , Rengøring omkring askesendesystem kr , Rengøring: flyveaske ved siloen + tennisbanen kr , Rengøring med højtryksrens efter udslip i røgrens kr , Rengøring efter askeudslip i kondensatkælder kr , Rengøring efter flyveaske udslip omkring siloen kr , Rengøring efter flyveaske udslip kr , Rengøring vedr. flyveaskesilo kr , Udslip vedr. askesendesystem/siloen kr , Udslip vedr. askesendesystem kr , Rengøring efter flyveaske udslip omkring siloen kr , Flyveaske udslip omkring sendesystem kr , Askeudslip bag kedlen kr. 730,00 Rengøring i alt: kr ,34 Gns. pris pr. siden 2008 kr ,17 Side 38 af 69

40 Antal År arbejdsordrer Omkostninger kr kr kr kr kr kr , kr , kr , kr , kr kr , kr kr. - Gns. over 13 år 1, kr ,95 Side 39 af 69

41 Bilag 20 - Samlede drift- og vedligeholdsomkostninger sendesystem De samlede omkostninger pr. år beregnes nedenfor. Driftsomkostninger = 6105,75kr/år Vedligeholdsomkostninger = ,22kr/år Rengøringsomkostninger = ,17kr/år Omkostninger i alt: Samlede omkostninger = 6105, , ,17 Samlede omkostninger = , 14kr/år Side 40 af 69

42 Bilag 21 - Mailkorrespondance med senior mechanical engineer, Finn Solvang - Vølund Side 41 af 69

43 Bilag 22- Interview direktør, Steen Madsen - PAM Interviewet er lydoptaget, for at alle svar skrives præcist som de er, samt alt opmærksomhed er på den interviewede. Interviewet har til formål at få et indblik i pneumatisk asketransport og dets muligheder samt fordele og ulemper. Tid og sted: torsdag d. 3/12-15 kl. 14:30 PAM A/S, P.L. Brandts Allé 6, 5220 Odense SØ Tilstede: Interviewer: Martin Svensson Interviewede: Direktør, Steen Madsen Introduktion - Jeg er i gang med mit bachelorprojekt hvor jeg vil undersøge om der kan opnås en besparelse på drift- og vedligeholdsomkostningerne ved at udskifte det eksisterende sendesystem med snegle eller vakuum anlæg. Derudover har det nuværende anlæg et slid på rør og bøjninger som gør at der ofte opstår utætheder. I gennemsnit 6,5 gange om året er der hul på rørene. Forventet tid for interview: 45min Hvem er du? - Jeg hedder Steen Madsen og jeg er administrerende direktør her hos PAM. Hvilken uddannelse har du? - Jeg er i sin tid uddannet mekaniker og kort efter valgte jeg så at læse videre til maskintekniker. Hvad er din erhvervsmæssige erfaring? - Udover virksomheden her, har jeg har tidligere været ejer af en virksomhed med speciale i snegletransport og jeg har i den forbindelse arbejdet mere end 25 år med snegle til industrien. Hvor gammel er du? - 59 år Side 42 af 69

44 Hvor bor du? - Jeg bor i Odense Asketransport Hvilke teknologier bliver typisk brugt til asketransport? - Det vi oftest ser, er lavtryksanlæg af dilute-phase typen, vakuum anlæg, snegle og kopelevatorer. - Vi har ikke gode erfaringer med dense-phase typen, den volder ofte problemer med stort slid og op blokning i rør og bøjninger. På grund af beskaffenheden af produktet, tror jeg flyveaske har for stor tendens til fluidisering, og danner ikke prop som er teorien i denne teknologi, men luften skyder sig igennem produktet, og transporten vil i realiteten ske som dilute-phase. - Det lyder dog til at der er noget galt med anlægget i Esbjerg, der bør ikke opstå så stort et slid på rørene. Hvilke bøjninger benyttes der? Og er der en stor eller lille radius? o Det er beton bøjninger med en metal kappe udenom. (viser et billede af en bøjning) - Radiussen ser nu ikke ud til at være problemet. Jeg tror simpelthen flyveasken er for let til den slags transport, jeg tror det er derfor der er så stort et slid. Hvad er afgørende for hvilken teknologi der bør bruges? - Det der er afgørende, er hvor stort et behov der er for transporten, altså hvor stor mængde der skal sendes. Og anlægslayoutet, et pneumatisk sendesystem fylder mindre end snegle. Hvilken teknologi vil du anbefale til asketransport og hvorfor? - Det kommer an på hvor stor en investering man vil lave. - Det kan anbefales at benytte en forbeholder, til de nævnte teknologier, så anlægget ikke kører kontinuerligt, men efter behov. Eventuelt tilpasset til en hel dags askeproduktion, så er anlægget i drift ca. 1-1½ time, det mindsker driftsomkostningerne, slid og vedligehold. Man skal huske ved en forbeholder skal den ikke være konisk i bunden, det gør at asken kan bygge broer. Det kan være en god ide med en forbeholder der skråner udad i bunden og med nogle mindre snegle i bunden som kan dosere ned i en anden mindre snegl monteret ovenpå en cellesluse. Start og stop bør være efter en høj og lav niveau føler i forbeholderen. - Et sneglesystem er en rigtig god løsning og de er meget driftssikre. De er dog en del dyrere end et sendesystem. Hvis de kører kontinuerligt med en lille fyldningsgrad vil der stadig forekomme et slid. Derfor kan det også anbefales med en forbeholder til en dags produktion, så kan sneglene arbejde i en time om dagen og dermed spare driftsomkostninger og vedligehold pga. den mindre driftstid. - Et lavtrykssystem af dilute-phase typen, det er en væsentligt billigere investering end snegle. Dette anlæg bør være med en forbeholder, da man ellers bruger unødvendigt Side 43 af 69

45 meget strøm og luft ved kontinuerlig drift. Samtidig vil det også slide mere når der hele tiden sendes, frem for at samle det op og sende det hele af en gang. - Det kan også løses med et vakuum system, men vi har bedre erfaringer med et lavtrykssystem. Et vakuum system kræver større effekt og et bedre filter der beskytter blæseren mod støv. Hvad er fordelene ved et vakuum system frem for et overtrykssystem? - Et vakuumsystem har den fordel man aldrig vil få forurenet luft i bygningerne ved eventuelle utætheder i rørsystemet. Hvad er fordelene ved et sneglesystem frem for et overtrykssystem? - Fordelene ved et sneglesystem er, at du ikke får en forstøvning af asken ud i rummet ved utætheder. Du vil have en langt mindre forurening af luften. Snegle kræver mindre vedligehold end et pneumatisk sendesystem, tænker her på vedligehold af rørene i et pneumatisk sendesystem. Hvilken af de nævnte teknologier finder du mest energieffektiv? - Det sendesystem der er i dag, med dense-phase teknologi, den er meget energieffektiv fordi det sender efter behov og benytter luften til at sende en prop afsted. Spørgsmålet er om dette i virkeligheden sker. Systemet er mindre energikrævende end dilute-phase. - Dilute-phase sender asken svævende i luften og bruger dermed mere luft end dense-phase systemet. - Snegle kommer an på fyldningsgraden, ved en mindre fyldningsgrad er de mindre effektive. Der vil stadig være en friktion der gør, at motoren optager fuld effekt. - Kombinere man teknologierne med en forbeholder øges effektiviteten, pga. langt mindre driftstid for såvel valg af sneglesystem og dilute-sendesystem. Hvilken af de nævnte teknologier kræver mindst vedligehold? - Vi anbefaler en løsning med dilute sendesystem og en snegleforbeholder, således at asken kan udtransporteres til siloanlægget på rundt en time i døgnet, drifttid af anlægget. Hvis du skal sætte et beløb af til vedligehold, hvor meget vil du vurdere det koster om året for hver af teknologierne? - Hvis vores anbefaling følges, vil vi mene der ikke skal foretages vedligehold de første 5 år, udover alm. smøring af lejer etc. Side 44 af 69

46 Bilag 23 - Dioxin Hentet fra miljøstyrelsen: 1/12-15 Dioxin På grund af dioxins negative effekter på mennesker og miljø er der indført lavere grænseværdier og forbedring af forbrænding af affald og rensning af røgen. Dioxiner er en kort betegnelse for polychlorerededibenzo-para-dioxiner (PCDD) og polychlorerede dibenzofuraner (PCDF). En anden gruppe stoffer, som har beslægtet kemiske struktur og lignende toksisk virkning som dioxiner, er polychlorerede biphenyler (PCB). Dioxin er giftigt Dioxin er et af de mest giftige stoffer, mennesket har frembragt, og det mistænkes for at virke hormonforstyrrende og kræftfremkaldende. Dioxin nedbrydes meget langsomt samtidig med at det ophobes i fedtvæv og forekommer derfor i fedtholdige animalske produkter og fisk. Dioxin dannes ved forbrændingsprocesser og forskellige industrielle processer. Regulering af dioxin I forbindelse med den Belgiske dioxinskandale i 1999, hvor PCB-forurenet foder førte til en uacceptabel dioxinforurening af fødevarer kom der internationalt fokus på fødevaresikkerheden i relation til dioxiner og lignende stoffer. På baggrund af skandalen blev der i Danmark og i andre europæiske lande indenfor EU taget initiativ til en forstærket indsats for at reducere befolkningens belastning med dioxiner. I Danmark blev der iværksat et koordineret samarbejde mellem Fødevareministeriet og Miljøministeriet med henblik på reduktion af befolkningens dioxinindtag, som resulterede i den såkaldte dioxinhandlingsplan. Udledningen af dioxin er faldet væsentligt Myndighedernes indsats med at begrænse udslippene af dioxin til luften har ført til at de samlede danske udslip er reduceret med 68 % i perioden Tidligere var forbrænding af affald i affaldsforbrændingsanlæg den største kilde til forurening med dioxin, men her har indførelsen af krav om bedre forbrænding og rensning af røgen ført til at udslippene er faldet med 94 % - til trods for at mængden af forbrændt affald er mere end fordoblet. I industrien er udslippene faldet med hele 99 % som en følge af at industrien har tilpasset sig lavere grænseværdier. Indsatsen fra industri og affaldsforbrændingsanlæg har bevirket at røgen fra fyring med træ i private husholdninger nu er den største nationale kilde til forurening af det danske miljø med dioxin. Træfyring står nu for 40 % af det samlede danske udslip af dioxin. Ildebrande er den næststørste kilde i dag, idet brande i bygninger, biler og lodsepladser står for 28 % af det samlede danske udslip. Opgørelsen af de to sidstnævnte kilder der dog usikkert bestemt. Side 45 af 69

47 Bilag 24 - Trend fra SRO Trenden viser antal sendinger, flyveaske fugtighed, trykket i sendebeholderen og hvornår hydrorens er aktiv. Side 46 af 69

48 Bilag 25 - Data om aske For at finde frem til den producerede askemængde er anlægget kørt i nøddrift i en periode på tre timer. Askemængde Dato Start Slut Tid Flyveaske Fugtindhold Affald Damp Flyveaske Kl. Kl. [h] [kg] [%] [ton/h] [ton/h] [kg/h] , År Affaldstimer [h] Flyveaske [ton] Flyveaske [t/h] , , , , , I alt 8210,6 5142,2 0, Aske densitet [kg/l] , , , , , , , , , , , , , , , ,824 Gennemsnit 0, Aske fugtighed [RH%] , , , , , , , , , , , ,1 Gennemsnit 17,025 Side 47 af 69

49 Bilag 26 - Askesendesystem - Aflæst i mappe nr. 58 fra Vølund, afsnit 4.19 og mappe fra FLS miljø, bind 4.4, faneblad 7, side 2 og 4, samt faneblad 8 side 7. Askesendesystem Datablad Aflæst typeplade Langsgående redler 200 kg/h Tværgående redler 200 kg/h Silo 240 m 3 Sendebeholder 250 L 275 L Trykluftbeholder 280 L 2000 L (beholder udsk.) Arbejdstryk 7 bar 7 bar Side 48 af 69

50 Bilag 27 - Beregning af transportvej snegle Alle afstande er målt med laser afstandsmåler, Leica Disto A3, og den er senest kalibreret i november Afstand fra sendebeholder til væg: 8,3m Afstand fra rysterende kote 12 til gulv kote 18, vertikalt: 6m Afstand fra væg kote 18 til væg inden silo(tennisbane): 24,6m Afstand fra væg(tennisbane) til silo: 7,8m Afstanden der skal transportere asken op på kote 18 beregnes ved hjælp af phytagoras, da det er en retvinklet trekant. Vinklen findes ved hjælp af tangens. Længden findes vha. pythagoras Vinklen findes vha. tangens a = c 2 + b 2 = ,3 2 a = 10,86m C = tan 1 ( c ) = b tan 1 ( 7 ) C = 40,14 8,3 Green Steel: Beregning af antal snegle til transport fra kote 12 til 18: Antal snegle = transport afstand længde på snegl = 10,86 6 Antal snegle = 1,81 2stk Beregning af antal snegle til transport ved kote 18: Antal snegle = transport afstand længde på snegl = 24,6+7,8 6 Antal snegle = 5,4 6stk PAM: Beregning af antal snegle til transport fra kote 12 til 18: Antal snegle = transport afstand længde på snegl = 10,86 6,5 Antal snegle = 1,67 2stk Beregning af antal snegle til transport ved kote 18: Antal snegle = transport afstand længde på snegl = 24,6+7,8 7,2 Antal snegle = 4,5 5stk Side 49 af 69

51 Bilag 28 - Tilbud på snegle - PAM Anslået investering: ,- Side 50 af 69

52 Side 51 af 69

53 Bilag 29 - Mailkorrespondance med direktør, Kim Friberg - Green Steel Side 52 af 69

54 Bilag 30 - Beregning af driftsomkostninger på snegle PAM: Ø300 rørsnegl: D=300mm L=6500/7200mm n=76/10 o/m V=0,5m 3 /h Fyldningsgrad=4/15% P 1 =5,5/1,5kW Transport længde - 32m horisontalt, 11m vertikalt. = 7 snegle, 2 af 6500mm + 5 af 7200mm. Samlet investering ca ,- Drift: Kontinuerlig drift: P år = (P 1 antal) driftstimer = (5, ,5 5) 8210 P år = kWh/år Beregning af forhold: Driftsomkostninger = kr pr. kwh P år = 0, Forhold imellem snegle = Driftsomkostninger = , 45kr/år vinklet effekt = 5,5 Forhold imellem snegle = 3,67 vandret effekt 1,5 Side 53 af 69

55 Green Steel: TS200: D=200mm L=6000mm n=50o/m V=4m 3 /h Fyldningsgrad=25% n ny =13o/m (oplyst af Kim Friberg) V ny = V n n ny = 4 13 V 50 ny = 1,04m 3 /h P 1 =0,55kW (oplyst af Kim Friberg) Transport længde - 32m horisontalt, 11m vertikalt. = 8 snegle af 6000mm ,- Eksl. Moms. Indkøbspris: Pris = antal pris pr. stk moms = , kr Drift: P år = (P 1 antal) driftstimer = 0, P år = kWh/år Driftsomkostninger = kr pr. kwh P år = 0, Driftsomkostninger = ,88kr/år Beregning af nye driftsomkostninger: P år = (P 1 Forhold imellem snegle antal + P 1 antal) driftstimer P år = (0,55 3, ,55 6) 8210 P år = ,77kWh/år Driftsomkostninger = kr pr. kwh P år = 0, ,77 Driftsomkostninger = , 6kr/år Side 54 af 69

56 Bilag 31 - Eksempel på tilbud på silo med doseringssnegle Side 55 af 69

57 Side 56 af 69

58 Side 57 af 69

59 Bilag 32 - Beregning af driftsomkostninger ved drift efter behov Ved beregningerne skal effekten for doseringssnegl tilføjes 0,25kW*3+1,5kW. Se bilag 31 Beregning af løsningsforslag 1.1 ved drift efter behov, vurderet 1,5 time dagligt - PAM: Antal driftsdage = Antal driftsdage = 342dage/år 8760 Ny driftstid = Antal driftsdage driftstid = 342 1,5 Ny driftstid = 513h/år Reduktion i driftstid: P år = (P 1 antal) ny driftstid = (5, , , ,5) 513 Driftsomkostninger pr. år = kr pr. kwh P år = 0, ,75 P år = ,75kWh/år Driftsomkostninger = , 56kr/år Besparelse i procent = Besparelse i procent = 93, 75% 8210 Reduktion i driftsomkostninger: Besparelse i procent = ,56 Besparelse i procent = 93% 56197,45 Da det er driftstiden der reduceres, vil løsningen fra Green Steel også kunne opnå en besparelse, hvis det antages at sneglene kan transportere den samme mængde på den samme tid. Beregning af silo størrelse, data fra Bilag 24 - Data om aske: Vægtfylde = 632kg/m 3 Produceret askemængde = 323kg/h t = 24h produceret askemængde Silo str. = t = Silo str. = 12, 26582m3 vægtfylde 632 Til en dags produktion bør siloen være ca. 12m 3. Beregning af løsningsforslag 1.1 ved drift efter behov, vurderet 1,5 time dagligt - Green Steel: P år = P 1 antal ny driftstid = (0,55 3, , , ,5) 513 Driftsomkostninger pr. år = kr pr. kwh P år = 0, ,131 P år = 4.918,131kWh/år Driftsomkostninger pr. år = , 7kr/år Side 58 af 69

60 Bilag 33 - Vedligehold på snegle For at finde frem til vedligeholdsdata på sendesystemet, skal der ændres i opsætningen af MAXIMO, under opsætning -> definer filter her skal tilvælges historiske arbejdsordrer og alle dage. Herefter skal der skrives 2HPP i feltet lokation og der trykkes på globussen. Nu fremkommer en lang liste af alle tidligere arbejdsordrer. De viste arbejdsordrer nedenfor, er de ordrer som har med selve sneglene at gøre. Vedligeholdsprogrammet er ikke udfyldt med uddybende beskrivelser, så alle fundne data er sorteret efter den tilhørende beskrivelse. Vedligeholdsomkostninger snegle til flyveaske AO Årsag Dato rapporteret Pris vedligehold Udskiftning af gear på snegl mellem kr , Rep. Snegl til flyveaske under sek. 2 og kr , REV 15 Askesnegle kr , REV 15 opdimensionering af fællessnegl kr , Vlt på fællessnegl til flyveaskesilo kr , Isolering af askesnegle kr , Nyt gear på fællessnegl kr , REV 12 Montering af ny fællessnegl kr , Fællessnegl larmer meget kr Fællessnegl. Den laver "klunk" lyde og ryster meget kr , Fællessnegl posefilter hyler meget kr Fællessneglen skal renoveres inden jul kr REV 10 snegle kr , REV 09 Tjek af snegle under posefiltre kr , Skiftet 3 stk fedt kopper på aske snegle kr. 744, Udskiftning af smørrekop kr. 373, Udskiftning af smørrekop kr. 186, Udskiftning af smørrekop kr. 186, Skifte fedtkopper op snegle under posefiltre kr. 744, Skift af smørrekop posefilter kr. 340, Skfit af fedt patroner under posefilter kr. 744, Udskiftning af smørrekopper kr. 704, Rep. Af automatisk smørreapp kr. 358, Udskiftet + rep af sew gear ved posefilter kr , Skift af smørrekop til automatsmørring posefilt kr. 358, Rep. Af gear SK 250F-71 S/4 (ved Nord Gear) kr ,00 Investering i nye snegle kr ,16 Udskiftning af vindinger på nye snegle (Indkøbt med forkert stål) kr ,51 Vedligehold i alt: kr ,84 Gns. pris pr. år kr ,60 Side 59 af 69