Den levende jord Tommy FalkeØje

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den levende jord Tommy FalkeØje"

Transkript

1 Den levende jord Tommy FalkeØje

2 Den levende jord. Af Tommy FalkeØje Copyright Forlag

3 Forord Formålet med at skrive denne bog er at forbedre fødevarekvaliteten samt skabe en sund jord. Det traditionelle landbrug har grundstoffer i planterne. Det økologiske og biodynamiske har grundstoffer i planterne. Men i naturen har planterne alle grundstoffer i sig. Og vore fødevarer burde have mindst 80 grundstoffer i sig. Hvis de har det, danner de sukkerstoffer i stedet for stivelse, og de bliver også mere saftige, søde og olieholdige. Sådanne fødevarer er helbredende og sundhedsfremmende. Problemet er, at avlere i dag ikke har tilstrækkelig viden om, hvordan man producerer sådanne planter. Og de har en dyrkningsmetode, hvor de på nogle områder er opmærksomme på at lave kvalitet, mens de på andre områder - bevidst eller ubevidst forringer både jord og planter. Det biodynamiske jordbrug, som opstod i 1920 erne, blev formuleret af Rudolf Steiner, som primært beskæftigede sig med åndsvidenskab, der er en blanding af indisk religion og kristendom. Mange biodynamikere blander denne åndsvidenskab med jordbrugsdyrkning; og efter min mening misforstår de nogle af Steiners jordbrugstanker, fordi de fokuserer mere på det åndelige end det fysiske. I bogen vil jeg forsøge at skille det ad og fokusere på det fysiske og materielle i Steiners jordbrugstanker sådan som jeg har læst og forstået Steiner. Det økologiske jordbrug, som opstod i 1970 erne, var inspireret af Hans Müllers jordbrugsmetode, som han kaldte organisk-biologisk. Men fokus blev hurtigt rettet mod, at man skulle bruge dyregødning i stedet for kunstgødning, og at man ikke skulle bruge sprøjtegifte. Derudover skulle dyrene have det bedre. Mange økologer fokuserer derfor på, at man ikke skal bruge kunstgødning, ikke sprøjte gift, og ikke have dyrene bundet hele året indendørs. Men de mangler indsigt i, hvad man kan og skal gøre for at skabe bedre fødevarekvalitet og genoprette den økologiske balance i jord og landskab. De fleste traditionelle avlere og forbrugere mangler helt elementær viden om, hvad der foregår i jorden og i planterne. Og mange debatter om at forbedre fødevarerne handler ofte om noget, som kun har minimal betydning i praksis. Dette er ikke en videnskabelig bog; og jeg henviser ikke til kilder. Men det betyder ikke, at det, som jeg skriver, er påstande og løse idéer. Jeg har gjort mig megen umage med at kontrollere, at mine oplysninger er rigtige. Undervejs i bogen skriver jeg om noget, som jeg selv har været med til at udføre i praksis - dengang jeg arbejdede som økologisk og biodynamisk landmand. Jeg håber, at bogen kan være med til at sætte gang i en diskussion om dyrkningsmetoder. Og jeg håber, at avlere og forbrugere får en større indsigt og forståelse, der kan revolutionere både jordbrug og fødevarer. Tommy FalkeØje København

4 Indholdsfortegnelse Planteavl... 7 Hvordan opstod mulden?... 7 Grundstoffer... 7 Gulerodstest... 7 Alternativ til penicillin... 8 Hvordan optager en plante kulstof?... 8 Stivelse eller sukker... 8 Kornsukker... 8 Havresuppe... 9 Hvordan optager en plante kvælstof?... 9 Kvælstofrevolutionen årigt sædskifte... 9 Den lille istid årigt sædskifte Mikroorganismer Sygdom Medicin Drikke urin Gift og planter Kisel Når en plante er syg Æble skurv Hvordan optager en plante kalium? Harve i stedet for at gøde Den økologiske Jordbrugsskole Økologisk planteavlskonsulent Billigt korn og køer Biodynamisk jordbrug Rudolf Steiner Åndeligt møg Opformering af bakterier Ukrudt Pløje rigtigt

5 Start med at skaffe gode jordbakterier slags komposter Forskellige biodynamiske foreninger Organisk-biologisk dyrkning Hvordan naturen bygger livet i jorden op Græs giver mad til bakterierne Begrænse ukrudtet Bredsåning Rækker Tæt dyrkning Træer suger vand op Levende og dødt vand Hvordan drikker en plante? Skal man vande? Økologisk dyrkning Videnskabelige undersøgelser Økologisk Landsforening Praktisk Økologi Skadedyrsbekæmpelse Insekter Balance i jorden Kan man brødføde jordens befolkning? Fra hest til traktor og tilbage igen Fra hestearbejde til håndarbejde Vand Andre alternative dyrkningsmetoder Permakultur Natural farming Organic farming Kødproduktion Kød giver protein og syre i blodet Psykisk og kropslig virkning af kød

6 Psykisk og kropslig virkning af grønsager Flytte stoffer rundt i blodet Vi bliver mere syge Kompost Andre former for kompost Smarte bakterier Tekniske komposter Madkultur Samfundsperspektiv Det enkelte landbrug Byøkologi Sammenhæng mellem by og land Selvforsynings-fællesskaber Naturligt fællesskab Nye økonomiske zoner Index

7 Planteavl Hvordan opstod mulden? Oprindelig størknede jordkloden, sådan at overfladen blev til klippe, mens al vand fordampede ud i verdensrummet. Jorden blev aldrig til én enkelt stenmasse, men til det, som vi kalder kontinentalpladerne. Afrika er sådan en plade. Australien er en anden. Amerika en tredje osv. De flyder ovenpå jordens kerne. Og disse plader har i tidens løb stødt sammen. Når det sker, presses randene af pladerne opad og danner bjerge. Vand kom så til jorden sammen med asteroider, altså små sten fra verdensrummet. Dette vand lagde sig i sprækker i bjergene om sommeren, når det regnede. Og om vinteren frøs vandet til is. Når vandet skifter fra flydende til fast form, udvider det sig; og så sprænger det klippen i små stykker, hvorved der dannes det, vi kalder sten. De blev ført ned ad bjergsiderne i åer og floder - og slidt ned til mindre sten. Og til sidst blev de ført ud i havet. På et tidspunkt blev disse sten skyllet op på stranden. Her rullede de frem og tilbage sammen med bølgerne og blev slidt ned til det, vi kalder sand. Vinden førte så sandet ind over land, hvor sandet lagde sig ovenpå klippen og dannede det, som vi i dag kalder jord. Processen sker stadig. Her i Danmark lægger der sig et par centimeter sand hvert år. Fordi landmændene blotlægger jorden, blæser sandet videre. Men hvis man altid sørger for at have jorden dækket med planter, vil jorden vokse hvert år. Bjergene bliver mindre, og den bløde jord vokser. I denne jord er der grundstoffer, som planterne suger til sig; og de er en vigtig del af planternes ernæring. På en bjergskråning eller i en ørken kan man se, at en plante kan det her. Dens rødder udskiller syre. Syren opløser noget af klippen eller sandet, så der dannes en væske, hvor grundstofferne forefindes som ioner. Og det kan planten eller træet suge til sig. Det er imidlertid meget begrænset, hvor meget syre en plante kan udskille, og derfor sker sådan en vækst meget langsomt. Og al for langsomt, hvis planterne skal være føde for dyr og mennesker. Grundstoffer Der er opstået et samarbejde mellem planter og bakterier. En plante laver en masse små tynde rødder, som dør efter kort tid, og som bliver til føde for bakterierne. Når bakterierne har spist, udskiller de syre. Og denne syre opløser så noget af overfladen på sandkornene i jorden og danner ioner, som planterne kan optage. I naturen optager en plante alle de grundstoffer, der findes i jorden. En plante kan nøjes med cirka 20 grundstoffer, hvis den bare skal overleve. Men så danner den stivelse i stedet for plantesukker. Den får ingen duft. Den bliver tør. Den får ingen olier i sig. De fleste konventionelt dyrkede planter (korn og grønsager) indeholder grundstoffer. De danner stivelse i stedet for sukker. De dufter kun en anelse. De er tørre. Og der er ingen olie i dem. Planter, der er dyrket økologisk eller biodynamisk indeholder som oftest over 50 grundstoffer, og de dufter lidt mere og har en mere krydret og saftig smag. Dygtige avlere formår at lave planter med over 80 grundstoffer. Her dannes der sukker i stedet for stivelse. Planterne er saftige og krydrede. De er fyldt med olier, og de dufter dejligt. Gulerodstest Min kæreste og jeg startede vores karriere som jordbrugere med at rejse rundt i Danmark, Norge og Sverige i et par år, hvor vi arbejdede på forskellige biodynamiske og økologiske gårde. I 1979 købte vi vores egen gård. Og den første vinter sendte vi bud efter nogle gulerødder fra de gårde, hvor vi havde arbejdet. Så gennemførte vi en lille test. Jeg lagde 5 gulerødder op på et bord. Det var 5 forskellige gulerødder fra 5 forskellige gårde. Så skulle min kæreste gætte, hvor de kom fra. Det kunne hun sagtens. Denne her har fået kogødning. Denne her har fået meget kompost. Her har jorden været trykket osv. Jo, smagen var meget forskellig. Selvfølgelig er der lidt forskel på forskellige sorter. Men det er dyrkningsmetoden, der udgør den største smagsforskel. Bagefter skiftede vi. Så lagde hun 5 gulerødder op; og så skulle jeg smage. Og jo, det var meget let. Jeg kunne straks smage, hvordan de var dyrket. 7

8 Alternativ til penicillin Så læste jeg om munkene, som allerede i 1400-tallet brugte gulerødder som medicin. De lavede gulerødder, der var saftige og søde som et æble, olieholdige, duftende som en krydderurt osv. Sådanne gulerødder ville vi også lave. Og det lykkedes. Jeg kunne skære en gulerod i skiver og riste den på panden i dens eget fedt. Den fik en smagfuld skorpe. Og indeni var den saftig og lækker. Som en engelsk bøf, når den er bedst. Den indeholdt alle grundstoffer. Og man blev dejlig mæt. Munkene brugte sådan en gulerod i stedet for penicillin. Og det eksperimenterede jeg også med. Og jo, det virkede. 5 store gulerødder om dagen i en uge. Man bliver gul i huden og i øjnene. Men man bliver ikke træt. Og der er ingen bivirkninger. Hvordan optager en plante kulstof? Nå, men vi må hellere gå lidt i dybden og kigge nærmere på en plante. 95 % af en plantes ernæring består af kulstof, som den optager direkte fra luften. Det kan den kun gøre, når solen skinner. Så bruger den energien fra solen til at spalte kuldioxid til kulstof og ilt. Ilten bliver frigivet til luften igen, mens kulstoffet bruges som byggestof, når planten vokser. Om natten indånder en plante ilt og udånder kuldioxid ligesom dyr og mennesker. Det gør høstede afgrøder også. En gulerod i køleskabet indånder ilt og udånder kuldioxid. Og der bliver hurtigt for lidt ilt og for meget kuldioxid, så den langsom kvæles. Det ses ved at den blive slatten. Kulstoffet kan enten danne sukker eller stivelse. Begge består af kulstof, ilt og brint; men der er forskel på, hvordan atomerne i molekylerne er forbundet. Stivelse eller sukker Den måde, som man dyrker på i vores del af verden, medfører, at der primært dannes stivelse og kun en anelse sukker i planterne. I ulandene dyrker man mere naturligt og her dannes primært sukker og kun en anelse stivelse. Når vi spiser en plante, er det sukkeret, som vi har brug for. Det forbrænder vi, hvorved vi får energi. Hvis vi spiser stivelse, skal kroppen først omdanne stivelsen til sukker. Og først så kan vi forbrænde sukkeret og få gavn af maden. I vores del af verden, hvor vi spiser for meget og får for meget usundt sukker, er det ikke et dødeligt problem. Men det er det i fattige lande, hvis der er krig, og folk flygter. Efter flere dages flugt havner de endelig i en flygtningelejr. Her serverer man ris og hvede for dem. Flygtningene tror, at det er naturlig føde, og at de får energi af at spise det. Men det er ris og korn, der er dyrket efter vestlige metoder, hvor der dannes stivelse i stedet for sukker. Flygtningene spiser en stor portion og tror, at de nu overlever. Men deres krop kan ikke forbrænde stivelse. Kroppen skal først omdanne det til sukker. Og her forbruger kroppen den sidste rest af energi, som disse mennesker har. Resultatet er, at mange dør i løbet af den første nat. De meste vidende og bevidste flygtninge er godt klar over problemet. De ved, at de skal nøjes med kun at spise en anelse stivelse. Det er bedre at fylde maven med jord. Og først og fremmest skal man finde vilde planter, hvor der er sukker i stedet for stivelse. Selvom det er minimalt, hvad man kan finde, er det bedre end ingenting, for det giver energi. Kornsukker På vores gård dyrkede vi grønsager og korn. Når vi slog kornet om efteråret, stod det på marken og tørrede langsomt. Herefter kom det indendørs og tørrede videre i mindst 3 måneder. Og først så tærskede vi det. Præcis sådan som man gjorde i gamle dage, og som man gør i ulandene. Kornet dannede sukker i stedet for stivelse, og det var fyldt med olier. Jeg husker en dag, hvor vi var til et marked, og hvor vi uddelte smagsprøver. Det smagte utrolig godt. Og folk bad os om at få opskriften på sådan en lækker kage. De troede virkelig, det var kage. Men det var rugbrød. Det havde ikke den væmmelige sødme, som vi kender fra kager. Det havde en helt anderledes sødme, som var ubeskrivelig dejlig. Når man skar en skive brød, var det, som om der allerede var smurt et lag smør på. 8

9 Så olieholdig var kornet. Og det mættede rigtig meget, så man følte sig tilfreds og ikke havde lyst til at spise mere. Havresuppe Der var en mand fra egnen, som havde fået lungebetændelse, men som gerne ville være fri for penicillin. Og han kom og købte noget havre. Han vidste godt, hvad han gjorde. Havresuppe morgen, middag og aften. Og vel at mærke en lækker sød suppe, der smager og mætter. Efter en uge havde han ikke mere lungebetændelse. Det er jo kroppens eget immunforsvar, der helbreder. Det består af millioner af hvide blodlegemer, der er som en hær, der går til angreb og spiser hver enkelt sygdomsbakterie og virus i kroppen. Men kroppen skal have sukker for at arbejde - og ikke kun det søde stads, som dannes i sukkeroer og sukkerrør. Og hvis man skal blive rask, skal kroppen også have alle de stoffer, som findes i planter, der er dyrket naturligt. Hvordan optager en plante kvælstof? En plante har også brug for omkring 3 % kvælstof. Og det kommer også fra luften. Men det optages via rødderne. Der skal være sprækker i overfladen af jorden, så kvælstof kan synke ned gennem sprækkerne. Og jorden skal være luftig, fuld af hulrum og gange. Jeg husker, hvordan jeg en dag tog en spade og stak kraftigt ned i jorden og gravede et hul, så jeg kunne se vandret ind i jordlaget. Her var der masser af levende og døde rødder. Og der var sprækker, gange og korridorer, hvor biller vandrede omkring. Der var mange biller. Oppe på jordoverfladen muntrede jeg mig ofte med at ligge og kigge på dem. På en kvadratmeter var der mindst 15 biller, der vandrede i forskellige retninger, og de var i alle farver og former. Mængden af afføring, som de lagde, var mindst lige så stor, som den mængde husdyrgødning, som visse landmænd mener er nødvendig for at gøde jorden. Kvælstof er en tung luftart, så den siver ned gennem alle sprækkerne og hulrummene. På nogle af rødderne sidder der kvælstofsamlende bakterier, der omdanner kvælstoffet, så det får en form, som planterne kan optage. Kvælstofrevolutionen Indtil år 1600 dyrkede europæiske bønder jorden 3 år i træk, hvorefter planterne ikke kunne vokse mere på denne jord. Så lod man jorden hvile i nogle år. Og så kunne man igen dyrke den 3 år i træk. Men så kom kvælstofrevolutionen. Men opdagede, at problemet var, at planterne manglede kvælstof. Og man opdagede, at kløvergræs, ærter og bønner samt nogle andre få planter kunne opsuge kvælstof fra luften. På disse planters rødder sidder der nogle særlige bakterier, som er dem, der kan samle kvælstof og omdanne det, så planterne kan optage det. Og så begyndte man med det moderne sædskifte, hvor man dyrker en jord i 3 år, og hvor man kan høste en masse. Og herefter sår man kløvergræs, der igen fylder jorden op med kvælstof. På græsset kan der gå køer, så man også kan få kød. 4-årigt sædskifte I en have kan man opdele jorden i 4 lige store stykker. Og så skal et af stykkerne på skift sås til med kløvergræs. Året efter kan man på dette stykke jord høste kål og selleri, som kræver meget kvælstof. Næste år kan man høste porrer og kartofler, som kræver mindre kvælstof. Tredje år høster man så gulerødder og løg, som kun kræver en anelse kvælstof. Og så skal jordstykket igen sås til med kløvergræs, så der kan opbygges kvælstof igen i jorden. Kvælstoffet siver ikke ned til grundvandet, sådan som det gør med kunstgødning og dyregødning. Det forbliver i de kvælkstofsamlende bakterieknolde, indtil planterne bruger det. 9

10 Den lille istid Nu skete der det omkring år 1600, at sommertemperaturen faldt med 10 grader. Og i hele perioden frem til omkring 1920 var sommertemperaturen 10 grader lavere end før og efter. Geologer kalder denne periode for den lille istid. I starten medførte det, at halvdelen af Europas befolkning døde af sult. Og det medførte, at man begyndte at spise mere kød. Tidligere var man mest vegetarer. Men nu blev man kødspisere. 7-årigt sædskifte I landbruget har man ofte anvendt et sædskifte, hvor man 3 år i træk havde kløvergræs og samtidig køer. Og så var der 4 år, hvor man avlede rodfrugter og korn. Grønsager dyrkede man så i små haver, hvor man kunne høste en smule. Men det rakte kun til efteråret. Resten af året overlevede man ved at spise kød og fisk. Mikroorganismer Kvælstofrevolutionen gjorde, at man nu kunne udnytte hele jorden hvert år. Og den samlede produktion steg, sådan at befolkningstallet i Europa blev 3-doblet. Men så begyndte et nyt fænomen at dukke op, nemlig plantesygdomme og efterfølgende menneskesygdomme. Man opdagede efterhånden, at hver planteart også opformerer nogle bestemte mikroorganismer i jorden. Dyrker man for eksempel kål på samme stykke jord hvert år, opformeres nogle særlige kålorme, som til sidst æder løs af kålens rødder. I dag ved vi, at der skal gå 8 år mellem, at der skal stå kål på samme jordstykke. Hvis det sker oftere, opformeres kålormene, og før eller siden tager kålen skade. Tilsvarende skal der gå 4 år mellem, at der skal være kartofler på samme jordstykke. Generelt gælder det, at man skal have et sædskifte, hvor korn og grønsager ikke står oftere end 4 år på samme jordstykke idet kål er undtagelsen, for her skal der altså gå 8 år. Sygdom Men der gik det meste af og 1800-tallet, inden man blev klar over det. Og i denne periode opstod der en masse sygdomme. Man blev hurtig klar over, at disse sygdomme skyldtes mangel på visse grundstoffer. Og det medførte, at man begyndte at interessere sig for disse grundstoffer. Når et menneske blev syg og gik til lægen, havde lægen et skema foran sig, hvor der stod navnene på de grundstoffer, som man kendte. Og så skulle patienten tisse i en kop. Lægen stak så fingeren ned i urinen og smagte grundig efter, om han kunne smage et bestemt grundstof. Og hvis han gjorde, satte han kryds på skemaet ud for det grundstof. Så smagte han igen og koncentrerede sig om et andet grundstof. Og hvis han kunne smage det, satte han også kryds ud for det på skemaet. Og sådan fortsatte han, indtil han havde overblik over, hvilke grundstoffer, der var i patientens urin, og hvilke der manglede. Det skal lige bemærkes, at der dengang ikke var forurening - og derfor ikke giftstoffer i urin. Det smagte som en mellemting mellem suppe og urtete. Når lægen var blevet klar over, hvilke grundstoffer en patient manglede, gik kuren ud på, at patienten skulle have disse grundstoffer i tilstrækkelig mængde. Og her udviklede man gennem et par hundrede år en viden om hvilke vilde planter, der havde store mængder af særlige grundstoffer i sig. Lægen fortalte så hvilke planter, som patienten skulle lave te af. Og så skulle patienten drikke denne te morgen og aften, indtil sygdommen var forsvundet. Medicin De fleste i dag tror ikke, at det virkede. Men det gjorde det faktisk. Og det var hele grundlaget for den moderne medicin, hvor man giver patienter særlige stoffer, der skal helbrede dem. De moderne mediciner er koncentrationer af stoffer. Og disse mediciner er så kraftige, at de overgår datidens urtete. Hvor det dengang kunne tage 2-3 uger at få en sygdom under kontrol, kan den moderne me- 10

11 dicin bremse en sygdom i løbet af et par dage. Til gengæld har den moderne medicin bivirkninger. Der havde den gamle ikke. De fleste mennesker i Europa i dag er så forurenede, at de er fulde af affaldsstoffer og gifte. Og her hjælper en kop urtete ikke ret meget. Her skal der en kraftig koncentration til, for at det skal have nogen effekt. Drikke urin I Indien finder der guruer, der har specialiseret sig i at spise alle grundstoffer, sådan at de får noget urin, der er sundt og hvor der ikke er nogen forurening eller gift i det. Der kommer så patienter, der køber noget og drikker det. Og så får de en perfekt blanding af alle grundstoffer i sig. Og man kan altså blive rask af det. Nogle har misforstået det og tror, at det er urin, der er godt. Det er det ikke. Det er grundstofferne, der er gode. Og hvis man dyrker sine planter på den rigtige måde, vil de have alle grundstoffer i sig - og så vil de også smage rigtig godt. Når et menneske tisser, kommer der også en stor mængde af kvælstof med i urinen. I dag skyller vi det ud i toilettet, hvorefter det går via et rensningsanlæg ud i havet. Her er det så gødning for plantevækst. Der opformeres hermed alger og andre små planter, der bruger havets ilt, sådan at fiskene dør af iltmangel. Gift og planter Nogen mener, at man bør lade urinen gå ud i jorden til planterne. Men hvad så med den gift og forurening, der er i urinen? Her er det interessant, hvad nogle bøsser foretog sig i 1970 erne i Los Angeles. De havde fået AIDS og stod altså og kiggede på døden. Men så begyndte de at dyrke grønsager på en losseplads. Her var der en masse forurening og tungmetaller. Og al forskning viste mente man dengang - at disse stoffer også blev optaget i planterne. Men bøsserne tænkte anderledes. Og de dyrkede grønsager i massevis og undersøgte også, hvad deres planter indeholdt af stoffer. Det viste sig, at planterne ikke havde optaget tungmetaller eller gifte. De havde derimod alle grundstoffer i sig. Og planterne blev sunde og store. Når myndighederne i dag er betænkelig ved at give tilladelse til, at folk kan dyrke fødevarer på en forurenet jord, skyldes det ikke frygt for, at planterne optager gifte for det gør de ikke. Frygten skyldes, at man ikke bare tager planterne med ind i køkkenet; men at der følger lidt jord med. Og i denne jord er der så måske giftrester. Kisel Efter min opfattelse ser både datidens og nutidens forskning forkert på det her. Jeg og mange andre har opdaget, at en plante, der har alle grundstoffer i sig, er i stand til at vælge, hvilke stoffer den suger til sig, og hvilke stoffer den holder ude. Her er kisel helt central. Kisel findes i nærmest ubegrænset mængde overalt i naturen. Det er silicium, der har forbundet sig med ilt og dannet små krystaller. Når jeg skal bruge kisel, høster jeg noget padderok, som jeg finder ude i naturen eller køber på apoteket. Det er en plante, som er fuldt af kisel. Så koger jeg en håndfuld i 20 minutter og sier planteresterne fra. Hermed får jeg en væske fuld af kisel. Jeg var for eksempel på rejse i Indien, og en aften fik jeg voldsom feber og måtte gå i seng. Men så kogte jeg noget padderok og drak 2 kopper te. Næste morgen kunne jeg godt mærke, at jeg havde en sygdom i mig. Men der var ingen feber. Jeg havde det ligesom bøsserne i Los Angeles, der havde AIDS i sig. Det strømmer rundt i blodet og i kroppen; men det kommer ikke ind i cellerne. En celle har en tyk hud. Og her er der masser af kiselkrystaller, hvis man altså har fået kisel nok i sig. Disse krystaller omdanner lys til en elektrisk ladning, der fungerer ligesom et elektrisk batteri. Det er denne kraft, som en celle bruger til at lukke og åbne sig for omverden. Hvis der ikke er kraft nok, er 11

12 cellen halvåben hele tiden - og alt strømmer ind i cellen. Men hvis der er kraft nok, tager cellen kun de stoffer ind, som den ønsker og lader andre ude. Når en plante er syg Da jeg avlede grønsager, brugte jeg også kisel, når planterne var syge eller så ud til at blive det. Så gik jeg med en spand med kiselvand i den ene hånd, og i den anden hånd havde jeg en hvidtekost. Og så gik jeg op og ned langs rækkerne, mens jeg dyppede kosten i spanden og stænkede lidt kiselvand på planterne. Dagen efter kunne man tydelig se virkningen. De struttede mere. Jeg var godt klar over, at deres sygdom eller svaghed skyldtes mangel på grundstoffer. Og da jeg ikke vidste hvilke grundstoffer, de manglede, lavede jeg en urtesuppe af brændenælder, for her er der lidt af alle grundstoffer. Og så gik jeg igen og stænkede brændenældevand på planterne. Det hjalp altid. Man skal kun gøre sådan noget én gang om året. Ellers vænner planten sig til at få næringsstofferne på denne måde. Æble skurv Økologiske frugtavlere i Danmark har et problem med skurv på æblerne. Og derfor har de fået lov til at sprøjte med svovl. Men man kan i stedet anvende padderok. Det er lige så effektivt. Der er også nogle, der bruger atamon, bagepulver, brintoverilte mm. Og bedst er det selvfølgelig, hvis træerne har alle stoffer i sig herunder kisel for så behøver man ikke at sprøjte. Men for at være sikker vil jeg dog sprøjte med padderok med 3 ugers mellemrum de første 2 måneder af foråret. Hvis en økologisk avler gør det, vil han straks blive erklæret for ikke-økologisk, fordi han har forbrudt sig mod reglerne, hvor der står, at han kun må sprøjte med svovl. Så metoden kan i dag ikke anvendes for producenter, der er afhængig af at være godkendte økologiske avlere. De er også nødsaget til at holde sig til særlige arter, der er modstandsdygtige overfor skurv. Men for andre, der kan lide naturen, som den er, kan man godt dyrke de gamle danske sorter, der er mere søde og saftige. Man skal bare sørge for, at haven er i balance med hensyn til grundstoffer i planter og træer og/eller supplere med padderokke- og brændenældeafkog, hvis der mangler noget. Hvordan optager en plante kalium? Lad os lige vende tilbage til planteernæring og kigge på endnu et grundstof, som planter bruger relativt meget af, nemlig kalium. Men plejer at sige, at der er rigeligt af kalium i lerjord, mens der er for lidt i sandjord. Det er noget vrøvl. For som jeg indledte med, er alle grundstoffer jo kommet som sand, der er blæst ind over landet. Så der er rigelig med kalium. Problemet er, om det er tilgængeligt for planterne. Og det er det ikke i en meget sandet jord. Ler er en slags sand, hvor størrelse på partiklerne er meget mindre. Og derfor er det også lettere at frigive kalium fra ler. Det er bakterierne i jorden, der udskiller syre, og som derved opløser kalium til ioner, som planterne så kan optage. Og det afgørende er, om der er bakterier nok i jorden. Harve i stedet for at gøde Bakterier trækker vejret. De indånder ilt og udånder kuldioxid. De drikker vand. Og de spiser planteføde. Hvis jorden bliver trykket af tunge maskiner, kommer der ikke ilt nok ned til bakterierne. Men man kan kompensere for det. Der var en tysk landmand i begyndelse af 1980 erne, som var holdt op med at gøde sin jord, men som hver anden uge kørte med en harve, der lavede dyre revner i overfladen af jorden, så der kunne komme luft ned til bakterierne og planterødderne. Og det var lidt af en sensation, for ifølge normal viden skulle man jo gøde for at planterne kunne vokse. Men han nøjedes med at harve. Og det gjorde han altså flere år i træk med store udbytter. Det var meget mystisk, mente nogen. 12

13 Den økologiske Jordbrugsskole På vores egen gård lod vi også bakterierne om at skaffe næring til planterne. Den første økologiske jordbrugsskole holdt til hundrede kilometer fra os. Og hvert år kom der busser med alle de studerende, som ville se, hvordan vi dyrkede. Lærerne var ikke med. De sad sure derhjemme. Og de mente, vi om natten sneg os ud på marken og strøede kunstgødning ud på jorden, for ellers kunne planterne ikke vokse, mente de. Nå, men nu voksede vore planter alligevel. I løbet af de første 3 år løftede vores jord sig cirka 30 centimeter over niveauet på nabomarkerne. Dette jordlag var blødt og fuld af luft. Alle sten forblev nede, så der ikke var sten i disse 30 centimeter. Men alle urenheder, som glas, plastik og metal dukkede op på overfladen. I 3 år gik jeg dagligt og samlede over 1 kg af disse ting op, indtil jorden var renset for det. Sikke nogle svin, der havde boet der de sidste par hundrede år. Vi arbejdede med hest og hesteredskaber. Nogle har beregnet, at en hest trykker jorden mere end en traktor. Den sætter hele tiden 2 fødder i jorden. Og på dette lille areal kommer der så et tryk, der svarer til hesten vægt. Og det er ganske meget. En traktor derimod har store brede dæk. Så selvom traktoren vejer mere end en hest, fordeles vægter på et større areal. Og derfor bliver jorden ikke trykket så meget. Men tankegangen er forkert. En vinter, hvor jorden var frosset og dækket med sne, kom en af vore naboer kørende med sin traktor hen over vores mark for at besøge os. Det var en normal størrelse traktor ikke særlig stor. Vi skældte ham ud; men han forstod ikke hvorfor. Den følgende sommer kunne man se resultatet. Der, hvor han havde kørt, var der nu en hulvej i 2 meters bredde, hvor jorden var trykket cirka 15 cm ned, og hvor alle planterne voksede i halvt tempo i forhold til resten af marken. Når jorden er fuld af regnorme, vil de hurtigt grave sig igennem de steder, hvor en hest har trykket jorden med en fod. Men det er næsten umuligt for regnormene at grave sig igennem 25 cm bred trykket jord, der er kommet fra et traditionelt traktordæk. Nogle har eksperimenteret med at sætte smalle dæk på en lille traktor. Den laver dybe hjulspor. Men regnormene løsner hurtigt jorden igen. Der er nogle, der i de senere år har lavet markstykker, hvor jorden aldrig bliver trykket, fordi markredskaberne er fæstnet til nogle jerndragere, der ligger vandret hen over jorden og hviler på nogle betonfundamenter, der står med 5-10 meters mellemrum. Her bliver jorden også løs. Men det er kostbart og fuldstændig unødvendigt. Hvis man har en naturlig jord med alle de levende væsner, der bør være i den, er al erfaring, at man godt kan trykke jorden med egne og en hests fødder, uden at det hæmmer planternes vækst. Men selvfølgelig hvis der kun er én mand, der skal lave fødevarer til tusinde mennesker, kan det vel kun lade sig gøre med mange store maskiner. Økologisk planteavlskonsulent I løbet af 1980 erne blev det klart for de økologiske teoretikere, at man godt kan dyrke uden dyregødning. Men de har aldrig kunnet lide tanken. Jeg brevvekslede for nylig med sådan en økologisk planteavlskonsulent. Og han indrømmede, at man godt kunne dyrke uden dyregødning, men så fik man kun små udbytter, mente han. Det er stik mod min erfaring. Vore grønsager var store og frodige. Vi havde masser af udbytte. Han mente også, at det var nødvendigt at vande. Ellers ville planterne heller ikke få vand nok. Det skal jeg vende tilbage til lidt senere. Vi vandede aldrig. Og i de år, hvor der kom tørke, og planterne på nabomarkerne visnede, så landmændene her måtte begynde forfra, stod vore planter fulde af saftspænding og struttede. Billigt korn og køer Men lad os lige gå tilbage til 1800-tallet. Her opstod der den situation på verdensmarkedet, at man kunne købe billigt korn i Sydamerika. Og herfra blev det fragtet til Europa i store mængder, hvor det blev til foder for især køer. I Jylland var der en konstant vandring af køer sydpå til det tyske marked. Og Danmark blev rig i de år. Overalt i Europas byer var der også køer. De stod både i stu- 13

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

Undersøgelse NATURENS AFFALDSBEHANDLING

Undersøgelse NATURENS AFFALDSBEHANDLING k o m p o s t NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

Steensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen.

Steensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen. Steensgaard rundt Mød vores lokale guide Regnormen Steno der har boet på Steensgaard hele sit liv, og som vil tage dig og dine voksne med på en spændende rejse fra hans jord til vores bord. Derfor er hele

Læs mere

EAT på skemaet Opgaver/Indskoling. Frugt og grønsager

EAT på skemaet Opgaver/Indskoling. Frugt og grønsager Frugt og grønsager tema Frugt og grønsager Indhold Intro Frugt- og grøntbrikker Tænk og tegn dit kvarter Frugtsalat Hør om og smag på asparges Kongegrøntbold Quiz Over eller under jorden Intro Der findes

Læs mere

År 1700 f.v.t. 500 f.v.t

År 1700 f.v.t. 500 f.v.t År 1700 f.v.t. 500 f.v.t 1 Bronzealderen Bronzealderen er tiden lige efter bondestenalderen. Den varede fra 1700 f.v.t. til 500 f.v.t og hedder Bronzealderen på grund af det nye metal bronze. Da bronze

Læs mere

Arbejdsblade til filmen: Kvælstof i naturen med fri kopieringsret. Oplysninger

Arbejdsblade til filmen: Kvælstof i naturen med fri kopieringsret. Oplysninger Arbejdsblade til filmen: Kvælstof i naturen med fri kopieringsret Oplysninger Kvælstof er en gas (luftart). Kvælstof kaldes også nitrogen. Kvælstof er i stand til at danne kemiske forbindelser med andre

Læs mere

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst?

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst? I dag skal vi Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. Hvad lærte vi sidst? CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Har i lært noget om, hvad træer kan, hvad mennesker kan og ikke

Læs mere

Kompost er nedbrudt haveaffald og grønt køkkenaffald, som når det er helt omsat, ligner porøs jord og dufter som muld.

Kompost er nedbrudt haveaffald og grønt køkkenaffald, som når det er helt omsat, ligner porøs jord og dufter som muld. Kompost er nedbrudt haveaffald og grønt køkkenaffald, som når det er helt omsat, ligner porøs jord og dufter som muld. Har du en have og kan du lide tanken om at bruge gratis kompost frem for kunstgødning?

Læs mere

Blåmuslingen. Muslingelarver I modsætning til mennesker og andre pattedyr starter muslingen ikke sit liv som et foster inde i moderens krop.

Blåmuslingen. Muslingelarver I modsætning til mennesker og andre pattedyr starter muslingen ikke sit liv som et foster inde i moderens krop. Blåmuslingen Under jeres besøg på Bølgemarken vil I stifte bekendtskab med én af havnens mest talrige indbyggere: blåmuslingen som der findes millioner af alene i Københavns Havn. I vil lære den at kende

Læs mere

MINDRE PLADS - MERE MAD

MINDRE PLADS - MERE MAD LEKTION 5B MINDRE PLADS - MERE MAD DET SKAL I BRUGE Teksten: Det effektive landbrug Tegneredskaber Papir LÆRINGSMÅL 1. (4. klasse) Sundhed og levevilkår. I kan beskrive jeres egen liv og kost i forhold

Læs mere

Light Island! Skovtur!

Light Island! Skovtur! Light Island! Skovtur! En tidlig morgen står de 4 drenge op, og spiser morgen mad. Så snakker de om at tage ud i skoven og sove. Da de er i skoven leder de efter et sted til teltet. Zac går ind imellem

Læs mere

2) En beskrivelse af koblingen mellem trin-målene og aktiviteterne til emnet Marken

2) En beskrivelse af koblingen mellem trin-målene og aktiviteterne til emnet Marken Indskoling (0.-3. klasse) Marken 1) Overordnet formål At børnene kommer tæt på planterne på marken. At børnene får indsigt i kredsløbet på markerne omkring Skovly. At børnene får mulighed for at tage udgangspunkt

Læs mere

Monterings- og brugsvejledning. Freshlife. automatisk spiremaskine

Monterings- og brugsvejledning. Freshlife. automatisk spiremaskine Monterings- og brugsvejledning Freshlife automatisk spiremaskine Kære kunde Tak, fordi du har købt den automatiske spiremaskine fra Freshlife. Vi håber, at du bliver glad for dit køb og bliver inspireret

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Insekter og planter Lærervejledning 3.-4. klasse. Insekter og planter FÆLLESMÅL

Insekter og planter Lærervejledning 3.-4. klasse. Insekter og planter FÆLLESMÅL Insekter og planter I skal til at undersøge insekter og planter. Undersøgelse af insekter og planter er et emne, der både fagligt og i praksis kan lade sig gøre fra 3. klasse. Denne beskrivelse er rettet

Læs mere

Hver gang Johannes så en fugl, kiggede han efter, om det hele passede med den beskrivelse, der stod i hans fuglebog. Og når det passede, fik han

Hver gang Johannes så en fugl, kiggede han efter, om det hele passede med den beskrivelse, der stod i hans fuglebog. Og når det passede, fik han 1 Johannes elskede fugle. Han syntes, at det at kigge på fugle var noget af det dejligste, man kunne foretage sig i sit liv. Meget dejligere end at kigge på billeder, malerier eller at se fjernsyn. Hver

Læs mere

Den levende jord o.dk aphicc Tryk: www.gr

Den levende jord o.dk aphicc Tryk: www.gr Den levende jord Brug det afklippede græs som jorddække i bedene. Foto: Mette Kirkebjerg Due. I naturen er jorden sjældent nøgen. Er det mindste vil naturen hurtigt dække det i et kludetæppe af GIV JORDEN

Læs mere

Enøje, Toøje og Treøje

Enøje, Toøje og Treøje Enøje, Toøje og Treøje Fra Grimms Eventyr Der var engang en kone, som havde tre døtre. Den ældste hed Enøje, fordi hun kun havde et øje midt i panden, den anden havde to øjne som andre mennesker og hed

Læs mere

Morten Dürr SKADERNE. Skrevet af Morten Dürr Illustreret af Peter Bay Alexandersen

Morten Dürr SKADERNE. Skrevet af Morten Dürr Illustreret af Peter Bay Alexandersen Morten Dürr SKADERNE Skrevet af Morten Dürr Illustreret af Peter Bay Alexandersen Hvidt, sort og grønt Efter mor døde, ville far jage skaderne væk. Men sådan gik det ikke. Skaderne blev. Det var godt.

Læs mere

Ryttermarken 21 5700 Svendborg Tlf. 63 21 55 15 post@vandogaffald.dk www.vandogaffald.dk

Ryttermarken 21 5700 Svendborg Tlf. 63 21 55 15 post@vandogaffald.dk www.vandogaffald.dk ÅBNINGSTIDER PÅ GENBRUGSSTATIONERNE Odensevej 230, 5700 Svendborg Mandag-fredag 10.00 18.00 Lørdag, søndag og helligdage 9.00-18.00 Lukket den 24., 25. og 31. december samt 1. januar Industrivænget 1,

Læs mere

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ!

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! Mange mener ikke, at der er forskel på konventionelle og økologiske fødevarer, men det er ikke rigtigt. Økologi er det rigtige valg, hvis du også tænker

Læs mere

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88 historier LOGO historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 IDAS ENGEL 1 IDAS ENGEL historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 2 3 Ida skulle i skole. For første gang. Det

Læs mere

Bakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.

Bakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000. www.madklassen.dk Bakterier i maden Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.000 X Bakterier i maden Hvordan undgår du at blive syg

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Økologerne tager fat om den varme kartoffel

Økologerne tager fat om den varme kartoffel Landbrug og klima : Økologerne tager fat om den varme kartoffel Udgivet af Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret i samarbejde med Landbrug & Fødevarer, Økologisk Landsforening, ICROFS, Kalø Økologiske

Læs mere

Besøg biotopen Heden

Besøg biotopen Heden Danmarks flora, danmarksflora.dk Besøg biotopen Heden Informationer og opgaver om heden som kulturlandskab, om naturpleje, jordbundsforhold, flora især lyng og ene, dyr og insekter, mad og drikke og endelig

Læs mere

Den frygtelige pest og kampen mod den

Den frygtelige pest og kampen mod den Den frygtelige pest og kampen mod den Den Sorte Død og alle de andre epidemier For 700-200 år siden hærgede mange sygdomme. Den frygteligste af dem alle og den som folk var mest bange for dengang, var

Læs mere

ISTID OG DYRS TILPASNING

ISTID OG DYRS TILPASNING ISTID OG DYRS TILPASNING - undervisningsmateriale For 12.000 år siden var der istid i Danmark. Den gang levede der dyr her, som var tilpasset klimaet. Mange af disse dyrearter lever ikke mere. På de følgende

Læs mere

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Tryllefrugterne fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Der var engang en mand og en kone; de havde en søn, der hed Hans. Manden passede en hel købstads kreaturer, og det hjalp Hans ham med. Så kom han

Læs mere

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse Når man står oppe i Egebjerg Mølle mere end 100m over havet og kigger mod syd og syd-vest kan man se hvordan landskabet bølger og bugter sig. Det falder og stiger, men mest går det nedad og til sidst forsvinder

Læs mere

Den bedste omsætning i kompostbeholderen opnår man, hvis bioaffaldet blandes med haveaffald. Undgå at komme syge planter og frøukrudt i beholderen.

Den bedste omsætning i kompostbeholderen opnår man, hvis bioaffaldet blandes med haveaffald. Undgå at komme syge planter og frøukrudt i beholderen. Hjemmekompostering Det begynder i køkkenet... Hele komposteringsprocessen starter i køkkenet, hvor køkkenaffaldet sorteres i 2 fraktioner: bioaffald og restaffald. Bioaffald kan komposteres, og er som

Læs mere

det handler om Tænk hvis der ikke var rent vand i hanen

det handler om Tænk hvis der ikke var rent vand i hanen det handler om Hvad gør du i GRUNDEN? Tænk hvis der ikke var rent vand i hanen Om at have... have Vi kender det alle sammen. Foråret er gået, det er blevet sommer, og man fik ikke lige fjernet alle tilløb

Læs mere

Grundbegreber om naturens økologi

Grundbegreber om naturens økologi Grundbegreber om naturens økologi Om videnskab og erfaringer Hold en sten i hånden og giv slip på den stenen falder til jorden. Det er et eksperiment, vi alle kan gentage som led i en naturvidenskabelig

Læs mere

1. Forberedelse fremstilling. I kan få viden fra en tekst, I læser, og finde de vigtigste ord i teksten.

1. Forberedelse fremstilling. I kan få viden fra en tekst, I læser, og finde de vigtigste ord i teksten. LEKTION 3C MAD ELLER MILJØ LÆRINGSMÅL 1. Forberedelse fremstilling. I kan få viden fra en tekst, I læser, og finde de vigtigste ord i teksten. 2. Forberedelse fremstilling. I kan være med i en fælles idémylder

Læs mere

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr Brorlil og søsterlil Fra Grimms Eventyr Brorlil tog søsterlil i hånden og sagde:»siden mor er død, har vi ikke en lykkelig time mere. Vores stedmor slår os hver dag og sparker til os, når vi kommer hen

Læs mere

Bilag 6. Transskribering af Fokusgruppeinterview 2

Bilag 6. Transskribering af Fokusgruppeinterview 2 Bilag 6. Transskribering af Fokusgruppeinterview 2 Først kunne jeg godt tænke mig at få af vide hvor gamle i er? 1: 11 år 2: 12 år 3: 11 år Så vil jeg starte med at spørge om I er med til at lave mad derhjemme?

Læs mere

Grundlæg fremtiden. vandigrunden.dk. Tips & tricks. Test dig selv! Læs mere på. Se filmen

Grundlæg fremtiden. vandigrunden.dk. Tips & tricks. Test dig selv! Læs mere på. Se filmen NORDISK MILJØMÆRKNING Grundlæg fremtiden Grundvand betyder meget i Danmark. I modsætning til andre lande er dansk drikkevand baseret på grundvand, der kun kræver en let rensning. Vi bor ovenpå vores drikkevand.

Læs mere

Tekster: 2 Mos 16,11-18, 2 Pet 1,3-11, Joh 6,24-35[36-37]

Tekster: 2 Mos 16,11-18, 2 Pet 1,3-11, Joh 6,24-35[36-37] Tekster: 2 Mos 16,11-18, 2 Pet 1,3-11, Joh 6,24-35[36-37] Salmer: 736 Den mørke nat 637 Du som mætted tusind munde 319 Vidunderligst (Barnekow) 31 Til himlene rækker 736 Den mørke nat 298 Helligånden trindt

Læs mere

De fornuftige valg De fornuftige valg, du som haveejer kan tage, handler bl.a. om ting du gør eller undlader at gøre:

De fornuftige valg De fornuftige valg, du som haveejer kan tage, handler bl.a. om ting du gør eller undlader at gøre: Plantefrø.dk Mere om Økologi Plant-Routes Baggrunds artikler (1) C. Meier ; (cm@plant-route.dk) Introduktion At dyrke grøntsager og blomster i haven er en både sjov og sund hobby. Der er i de sidste 20

Læs mere

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang.

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang. Hungerbarnet I Da Larus var 11 år skulle han ud at arbejde. Hans far fik en plads til ham hos en bonde. Da de skulle gå derhen fik Larus en gave. Det var en kniv hans far havde lavet. Der var langt at

Læs mere

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 1 Vandhuller - Anlæg og oprensning Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 2 Invitér naturen ind på din ejendom Et godt vandhul indgår som et naturligt og smukt element i landskabet og er fyldt med

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Pigen, der havde blinket til mig, stod og ventede på mig ved døren. Jeg ved, at vi tilhører den samme tradition, sagde hun. Jeg hedder Brida. Jeg er ikke

Læs mere

Grundbegreber om bæredygtig udvikling

Grundbegreber om bæredygtig udvikling Grundbegreber om bæredygtig udvikling Begreber til forståelse af bæredygtig udvikling Bæredygtig udvikling handler om, hvordan vi gerne ser verden udvikle sig, og hvordan det skal være at leve for os nu

Læs mere

Hvor meget energi har jeg brug for?

Hvor meget energi har jeg brug for? Hvor meget energi har jeg brug for? Du bruger energi hele tiden. Når du går, når du tænker, og selv når du sover. Energien får du først og fremmest fra den mad, du spiser. Den kommer fra proteiner, og

Læs mere

Fordøjelsen er af stor betydning for kroppens og sindets sundhed. Og mange sygdomme kunne undgås, hvis fordøjelsen fungerede optimalt.

Fordøjelsen er af stor betydning for kroppens og sindets sundhed. Og mange sygdomme kunne undgås, hvis fordøjelsen fungerede optimalt. Sundhed er at lytte Forøg dit velvære med gode råd om mad og sundhed Nicolay Marcus Zederlinn FLOWFOOD Indledning Her er en lille bog med gode råd om mad og sundhed. Hvert enkelt af rådene kan du erfare

Læs mere

Inviter klimaet med på middag

Inviter klimaet med på middag Inviter klimaet med på middag TEKNIK OG MILJØ Inviter klimaet med på middag Tænk på klimaet, når du planlægger og køber ind til aftensmaden Spis mindre kød Tag en dag om ugen uden kød og spar miljøet for

Læs mere

Er du også en Alfa? Børnenes guide til alfa-1 antitrypsin mangel

Er du også en Alfa? Børnenes guide til alfa-1 antitrypsin mangel Er du også en Alfa? Børnenes guide til alfa-1 antitrypsin mangel Mød Sofie og Lukas Vi vil gerne have at du møder Sofie og Lukas (og Tiger). De har også en lillebror som hedder Rasmus. De skal hjælpe dig

Læs mere

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det. De 2 sten. Engang for længe siden helt ude, hvor jorden ender, ved havet lå 2 store sten. De var så smukke, helt glatte af bølgerne, vindens og sandets slid. Runde og lækre. Når de var våde skinnede de,

Læs mere

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.

Læs mere

DET HANDLER OM. Tænk hvis der ikke var rent vand i hanen VESTEGNENS VANDSAMARBEJDE

DET HANDLER OM. Tænk hvis der ikke var rent vand i hanen VESTEGNENS VANDSAMARBEJDE DET HANDLER OM HVAD GØR DU I GRUNDEN? Tænk hvis der ikke var rent vand i hanen VESTEGNENS VANDSAMARBEJDE Albertslund / Brøndby / Glostrup / Hvidovre København / Rødovre / Vallensbæk 20535_Folder_A5.indd

Læs mere

Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784

Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784 Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784 I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Jeg vil

Læs mere

l. kapitel Som fortæller lidt om, hvem der er med i historien, og hvor den foregår.

l. kapitel Som fortæller lidt om, hvem der er med i historien, og hvor den foregår. l. kapitel Som fortæller lidt om, hvem der er med i historien, og hvor den foregår. Her ligger TUMLETOFTEN, en almindelig dansk by. Den er ikke særlig stor, men den er heller ikke helt lille. Egentlig

Læs mere

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står 1 Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står på en gade midt i bilosen. Han er meget lille slet

Læs mere

Økologi for fremtiden. Det, du ved, du burde vide om natur og fødevarer

Økologi for fremtiden. Det, du ved, du burde vide om natur og fødevarer Økologi for fremtiden Det, du ved, du burde vide om natur og fødevarer Uden disse mennesker havde denne bog ikke været mulig: Klaus Loehr- Petersen Christina Jacobsen Fie Graugaard Bodil Søgaard Bertel

Læs mere

Side 3.. skindet. historien om Esau og Jakob.

Side 3.. skindet. historien om Esau og Jakob. Side 3 skindet historien om Esau og Jakob 1 Spark i maven 4 2 Esau og Jakob 6 3 Den ældste søn 8 4 Arven 10 5 Maden 12 6 Esau gav arven væk 14 7 Esaus hånd 16 8 Jakobs mor 20 9 Skindet 22 10 Jakob løj

Læs mere

Stenalderen. Jægerstenalderen

Stenalderen. Jægerstenalderen Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden

Læs mere

Fra Den strandede mand tolv fortællinger om havet og hjertet

Fra Den strandede mand tolv fortællinger om havet og hjertet Klaveret Fra Den strandede mand tolv fortællinger om havet og hjertet Skrevet af Louis Jensen For lang tid siden faldt et klaver i havnen. Dengang var min bedstemor en lille pige med en stor, rød sløjfe

Læs mere

Projektbeskrivelse for GRO

Projektbeskrivelse for GRO Projektbeskrivelse for GRO Grønsager og korn I løbet af de sidste 30 år har flere og flere fået astma, allergi og sukkersyge mm. Det er livsstilssygdomme, som primært skyldes den mad, som vi spiser. I

Læs mere

Spis dig sund, slank og stærk

Spis dig sund, slank og stærk Spis dig sund, slank og stærk Find den rette balance i kosten, uden at forsage alt det usunde. Test dig selv, og se hvilken mad, der passer til dig Af Krisztina Maria, februar 2013 03 Spis dig sund, slank

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Brændenældesuppe. Del 1: Indsamling af brændenælder, skvalderkål og vejbred. Del 2: Forberedelse af øvrige ingredienser

Brændenældesuppe. Del 1: Indsamling af brændenælder, skvalderkål og vejbred. Del 2: Forberedelse af øvrige ingredienser Brændenældesuppe Del 1: Indsamling af brændenælder, skvalderkål og vejbred De små blade i toppen af brændenælderne samles ind (se billeder af planten). Tag en frostpose på hånden, når bladene plukkes.

Læs mere

MIN. kristendom fra top til tå MINI KATEKISMUS MARIA BAASTRUP JØRGENSEN. ILLUSTRATOR KAMILLA WICHMAnN

MIN. kristendom fra top til tå MINI KATEKISMUS MARIA BAASTRUP JØRGENSEN. ILLUSTRATOR KAMILLA WICHMAnN MARIA BAASTRUP JØRGENSEN ILLUSTRATOR KAMILLA WICHMAnN KATEKISMUS kristendom fra top til tå MIN MINI NÆSE FOR SKABELSE Første Mosebog kapitel 1 og 2 Engang var der ingenting, kun mørke og stilhed. Verden

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

EAT på skemaet Opgaver/Mellemtrin. Frugt og grønsager

EAT på skemaet Opgaver/Mellemtrin. Frugt og grønsager Frugt og grønsager tema Frugt og grønsager Indhold Intro Frugt- og grøntbrikker Tænk og tegn dit kvarter Rabarber på syretrip Hør om og smag på asparges Kongegrøntbold Quiz Ord på spil Slå en streg få

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

Livgivende jordbrug Om at redde jorden og blive super sund. Tommy Falkeøje

Livgivende jordbrug Om at redde jorden og blive super sund. Tommy Falkeøje Livgivende jordbrug Om at redde jorden og blive super sund Tommy Falkeøje Livgivende jordbrug. Om at redde jorden og blive super sund. Af Tommy Falkeøje Copyright 2017. De to andre bøger af samme forfatter

Læs mere

Planter er også mad. Grøntsager, frugt og korn. Gulerødder. Planter er også mad Tema om rodfrugter INDSKOLINGen: 1.-3. klasse 1

Planter er også mad. Grøntsager, frugt og korn. Gulerødder. Planter er også mad Tema om rodfrugter INDSKOLINGen: 1.-3. klasse 1 Planter er også mad Grøntsager, frugt og korn Tema om rodfrugter Gulerødder Indskolingen: 1.-3. klasse Planter er også mad Tema om rodfrugter INDSKOLINGen: 1.-3. klasse 1 Delemne 1: Plantekendskab Planter

Læs mere

Alle de væsener. De der med 2 ben traskede rundt på jorden. Det var Jordtraskerne, det hed de, fordi de traskede på jorden.

Alle de væsener. De der med 2 ben traskede rundt på jorden. Det var Jordtraskerne, det hed de, fordi de traskede på jorden. 1 Sådan går der mange mange år. 1 Alle de væsener En gang for mange mange år siden blev skabt et væsen uden ben. Den måtte være i vandet, ellers kunne den ikke komme rundt. Så blev skabt en med 2 ben,

Læs mere

Kartoffel Karl og det store kartoffeleventyr

Kartoffel Karl og det store kartoffeleventyr Kartoffel Karl og det store kartoffeleventyr Af Kathrine Graasbøll - illustrationer af Anne Majlund Her er Kartoffel Karl. Karl er en sød og rar kartoffel. Han ligger trygt i en kælder sammen med sin store

Læs mere

Daglig motion og normalvægt Begræns madmængde

Daglig motion og normalvægt Begræns madmængde Spis mindst fra toppen Toppen består af kød, fisk og æg mad, som er rig på proteiner. Flyttet til toppen de "hurtige" kulhydrater - ris, pasta, kartofler, hvidt brød & mælkeprodukter Spis noget fra midten

Læs mere

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 6 Indledninig 7 Lidt grundlæggende om vitaminer og mineraler 8 De enkelte vitaminer og mineraler 15 De fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K) 16 A-vitamin 16 D-vitamin 19

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44.

Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44. Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44. Alting er skjult for dit øje, indtil du ser det. Jeg holdt engang i krydset ved Teglgårdsvej, og

Læs mere

Industrialiseringen i 1850-1950

Industrialiseringen i 1850-1950 Industrialiseringen i 1850-1950 I det herrens år 1845 klokken var 4 om morgenen, jeg Augustus Vitolius på 15 år var på vej ud på marken for at høste sammen med min hjælpende karl. Vi havde lige hentet

Læs mere

Den grønne have. Wivi Leth, 1998 (4,8 ns)

Den grønne have. Wivi Leth, 1998 (4,8 ns) Den grønne have Wivi Leth, 1998 (4,8 ns) Dette skete for ikke så lang tid siden, i landet med det rødhvide flag. Det var efterår, og tre børn havde vovet sig 5 ind i den have, hvor der engang havde været

Læs mere

Heksen Helga Håndvask

Heksen Helga Håndvask Historien om hvorfor Heksen Helga Håndvask lærte at vaske hænder Historie: Lisa Spangby Illustration: Daniel, Dubba PIIIISSSTTT. Ja, det er dig jeg kalder på kom og sæt dig ned, så skal jeg fortælle en

Læs mere

Post 2) og 3) Økologi, smag og sans

Post 2) og 3) Økologi, smag og sans og 3) Økologi, smag og sans Placering: Tæt på skolekøkkenet Antal voksne: 2 Der er brug for én person til at hjælpe eleverne med at besvare spørgsmål om mad og økologi (post 2). Der er brug for yderligere

Læs mere

Krydderurter udvikling af en stabil økologisk gødning i flydende og fastform

Krydderurter udvikling af en stabil økologisk gødning i flydende og fastform Slutrapport for græsrodsprojektet Krydderurter udvikling af en stabil økologisk gødning i flydende og fastform Gartneriet Vestjysk Krydderurter ApS Aksel Bruun, Mosebyvej 49, Mejrup 7500 Holstebro Journal

Læs mere

En velbevaret hemmelighed Forbrugernes og de økologiske landmænds syn på udfasning af konventionel husdyrgødning

En velbevaret hemmelighed Forbrugernes og de økologiske landmænds syn på udfasning af konventionel husdyrgødning En velbevaret hemmelighed Forbrugernes og de økologiske landmænds syn på udfasning af konventionel husdyrgødning Jesper Lassen Institut for Fødevarer og Ressourceøkonomi Københavns Universitet jlas[a]foi.ku.dk

Læs mere

Bryndzové halusky slovakisk bolle ret

Bryndzové halusky slovakisk bolle ret Opskrift til 2-3 personer. Ingredienser: Bryndzové halusky slovakisk bolle ret - 750 g skrællet rå kartofler, fint revet. - salt - 250 g mel - 250 g gæret fåreost (i form af smøreost, kendt som bryndza)

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

Sådan dyrker du økologiske KARTOFLER. Miljørigtig have - kampagne i Storstrøms Amt

Sådan dyrker du økologiske KARTOFLER. Miljørigtig have - kampagne i Storstrøms Amt Sådan dyrker du e KARTOFLER Miljørigtig have - kampagne i Storstrøms Amt SUNDHED Kartofler er sunde. De indeholder plantefibre og gode næringsstoffer, bl.a. mange forskellige vitaminer og mineraler. Kartoflen

Læs mere

Smag for naturvidenskab

Smag for naturvidenskab Smag for naturvidenskab Når grønt bliver brunt Silje Sofie Sloth Langhave, Estrid Rose Schou Haugen og Cathrine Harbo Christiansen 4. klasse Sct. Mariæ Skole Vinteren 2015 1 Æbler bliver brune Hvorfor?

Læs mere

MUSEET PÅ VEN. Lærervejledning 1.-3. klasse. Kære lærere, Vi er glade for at I har lyst til at komme på besøg med jeres klasse!

MUSEET PÅ VEN. Lærervejledning 1.-3. klasse. Kære lærere, Vi er glade for at I har lyst til at komme på besøg med jeres klasse! MUSEET PÅ VEN Lærervejledning 1.-3. klasse Kære lærere, Vi er glade for at I har lyst til at komme på besøg med jeres klasse! Denne vejledning er tænkt som et tilbud for dem der godt kunne tænke sig at

Læs mere

Lad det vokse -2. Satan stjæler de gode frø på vejen.

Lad det vokse -2. Satan stjæler de gode frø på vejen. Lad det vokse -2 Satan stjæler de gode frø på vejen. Mål: Børn lærer om forudsætninger for vækst; børn lærer hvilke ting, der kan stå vækst i vejen; børn indser, at det ikke er deres fejl, når andre vælger

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 Biologi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 Biologi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 1/25 B5 Indledning Mange mennesker har køkkenhave, hvor de dyrker forskellige grøntsager. Nogle har også et drivhus i haven. På den måde kan man i sommerhalvåret

Læs mere

Inspiration fra Pharmakons køkken

Inspiration fra Pharmakons køkken Inspiration fra Pharmakons køkken I denne måned har kokketeamet valgt at lave inspiration over temaet chokolade og lavet 3 opskrifter på dessertchokolade. November 2013 Chokoladens historie Dyrkning af

Læs mere

Plakaten - introduktion

Plakaten - introduktion Plakaten - introduktion På plakaten kan du se den store havøgle Mosasaurus. Den var et krybdyr, der kunne blive helt op til 15 meter langt. Nogle kalder den for havets Tyrannosaurus. Det var fordi den

Læs mere

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. Maj-juni 2009. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3. Tekst- og opgavehæfte

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. Maj-juni 2009. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3. Tekst- og opgavehæfte Prøve i Dansk 1 Maj-juni 2009 Skriftlig del Læseforståelse 1 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Hjælpemidler: Ingen Tid: 60 minutter Navn CPR-nummer Produktionsnr. 01 Dato Prøvenummer

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 18.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 18. s. e. trinitatis Læsning. Johs. 15,1-11.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 18.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 18. s. e. trinitatis Læsning. Johs. 15,1-11. 25-09-2016 side 1 Prædiken til 18. s. e. trinitatis 2016. Læsning. Johs. 15,1-11. De ord vi har hørt i dag drypper af dåb. Når et menneske bliver døbt får det en velsignelse med sig ud i livet. Vi kalder

Læs mere

17. søndag efter trinitatis 18. september 2016

17. søndag efter trinitatis 18. september 2016 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Synderes ven Salmer: 385, 32, 266; 511, 375 Evangelium: Mark. 2,14-22 Hvis ikke vi havde hørt den historie så tit, ville vi have hoppet i stolene af forbløffelse. Har man da

Læs mere

Nicole Boyle Rødtnes. Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Nicole Boyle Rødtnes. Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Nicole Boyle Rødtnes Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Vi var ti år, da zombie-virussen brød ud. Det hele startede, da et krydstogtskib sank. Flere hundrede druknede. Alle troede, det var et uheld.

Læs mere

1. 1,2 kg. 2. 1,8 kg

1. 1,2 kg. 2. 1,8 kg Hvor stammer Bisamrotten fra? 1. Asien 2. Nordamerika 3. Centraleuropa Du får et Forebyggelseskort, fordi der sættes fælder op i din by. Hvor høj en vægt kan en Bisamrotte opnå? (tre svarmuligheder) 1.

Læs mere

JEG er din KARTOFFEL!

JEG er din KARTOFFEL! JEG er din KARTOFFEL! I dette hæfte kan du lære noget om mig. Skriv dit navn: Ha det sjovt! Jeg er din Kartoffel! side 2 af 14 Mit kartoffelliv: Fra knold til kartoffelplante til knold. Jeg bliver lagt

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Den tid hvor vi mindes din søns Jesus s død og opstandelse. Og han følger os og er hos os helt ind i døden.

Den tid hvor vi mindes din søns Jesus s død og opstandelse. Og han følger os og er hos os helt ind i døden. Kære Gud og far Nu bliver det påske. Festen for foråret. Festen for dit folks udfrielse af Ægypten Den tid hvor vi mindes din søns Jesus s død og opstandelse. Han forlod sin himmel og blev ét med os i

Læs mere

En T-shirts livscyklus

En T-shirts livscyklus En T-shirts livscyklus Når du køber en ny bomulds T-shirt, har den allerede været på en lang rejse og krævet en masse ressourcer. Måske er bomulden, som T-shirten er lavet af, dyrket i Afrika, spundet

Læs mere

Madens historier. Ruth og Rasmus opdager nyt om FRUGT, GRØNT OG KARTOFLER

Madens historier. Ruth og Rasmus opdager nyt om FRUGT, GRØNT OG KARTOFLER Madens historier Ruth og Rasmus opdager nyt om FRUGT, GRØNT OG KARTOFLER Frugter og grønsager Ruth og Rasmus er på besøg hos Ruths mormor. De sidder i haven og spiser rugbrødsmadder. Ruths mormor serverer

Læs mere

Kort fortalt om. Mælkesyrebakterier og tarmens funktion

Kort fortalt om. Mælkesyrebakterier og tarmens funktion Kort fortalt om Mælkesyrebakterier og tarmens funktion Tarmen - og dine mange venner! Du kender måske udtrykket Maven er din bedste ven!? Maven er rigtigt nok en god ven, og hvis den har det godt, har

Læs mere