Undervisningsbeskrivelse

Transkript

1 Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2018 Kruses Gymnasium STX Mediefag C Andet semester og afsluttende: Jan Mouritzen (jmo@mks.dk) Første semester: Kasper Østerholdt Jensen (kj@mks.dk) 1g me1 Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel 1 Titel 2 Titel 3 Titel 4 Titel 5 Titel 6 Titel 7 KJ: Introduktion til filmiske virkemidler og dramaturgiske grundprincipper KJ: Produktionsintroduktion KJ: Fiktionsforløb: Auteurinstruktøren Quentin Tarantino KJ: Øveproduktion/Kortfilm JM: Dokumentarfilmforløb JM: Samf-Krea Forløb JM: Eksamensproduktion Side 1 af 9

2 Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Titel 1 Introduktion til filmiske virkemidler og dramaturgiske grundprincipper Indhold Kernestof/Litteratur: Katz, P.B. og Poulsen H. (2006): Æstetik virkemidler i FOKUS, Gyldendal, s Eksempelmateriale: Diverse citater fra filmhistorien til eksemplificering af filmiske virkemidler Anslagsanalyse (dramaturgi og filmiske virkemidler): Cidade de Deus af Fernando Meirelles (BR, 2002) Anslagsanalyse (dramaturgi og filmiske virkemidler): Shooter af Antoine Fuqua (US, 2002) Kortfilmanalyse (klippestil): Golden af Kai Stänicke (DE, 2015) Citatanalyse (klipning, lys og dramaturgi): Nattevagten (mordscene) af Ole Bornedal (DK, 1994) Elevproduktion: En-to-tre Omfang Anvendt uddannelsestid: 4 lektioner á 95 minutter Særlige fokuspunkter Forløbet dækker mere præcist over analytiske og fortolkningsmæssige kompe- tencer inden for filmiske virkemidler, dramaturgi og fortælleforhold. Undervejs introduceres og benyttes metoden shot-to-shot-analyse. kunne anvende filmsprogets terminologi i forbindelse med analyse af film og tv-produktioner kunne redegøre for grundlæggende dramaturgiske principper og fortælleforhold. Et forløb der dels forsøger at fænge elevernes interesse for faget, dels forsøger at give eleverne mulighed for at tilegne sig det begrebsapparat, der knytter sig til mediefaget. Ikke mindst skal vi med forløbet forsøge at aktivere den mulige forforståelse, som elever i klassen kan have. Klasseundervisning, pararbejde, gruppearbejde arbejds- Svar-basar om begreberne i Fokus s former Virtuelle : Arbejder en del i Google Drive i forbindelse med lektier, analysearbejde og eksemplificering Side 2 af 9

3 Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Titel 2 Indhold Omfang Særlige fokuspunkter Produktionsintroduktion Kernestof/Litteratur: Bundne produktionsopgaver baseret på beskrivelsen af filmiske virkemidler i Katz, P.B. og Poulsen H. (2006): Æstetik virkemidler i FOKUS, Gyldendal, s Anvendt uddannelsestid: 6 lektioner á 95 minutter Der benyttes et rotationsprincip over fire lektioner mhp. at sikre, at alle skal introduceres til at arbejde bevidst med de tre produktionsfaser håndtere optageudstyr (Panasonic HC-X920, Panasonic AG-AC90) redigere i FCPX arbejde i grupper om filmproduktion med fast definerede roller (instruktør, fotograf, lydmand, klipper) betjene optage og redigeringsudstyr planlægge og gennemføre en medieproduktion i grupper bestemme faserne i arbejdet med en medieproduktion anvende filmsprogets terminologi i forbindelse med en medieproduktions faser En introduktion til filmproduktion, hvor alle skal indtage alle roller i de tre produktionsfaser mhp. at kunne videreudvikle produktionskompetencer hos alle elever på holdet. Klasseundervisning, gruppearbejde, konsultation, alle kommer igennem et introduktionskursus til redigeringsprogrammet FCPX. Feedback Side 3 af 9

4 Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Titel 3 Fiktionsforløb: Auteurinstruktøren Quentin Tarantino Indhold Kernestof Olsen, M. og Schou, H.O. ( ): Analysemetoder i Levende billeder, Systime, s Olsen, M. og Schou, H.O. ( ): "Dramaturgi og fortælleforhold" i Levende billeder, Systime, s Olsen, M. og Schou, H.O. ( ): " Spænding og sammenhæng" i Levende billeder, Systime, s Hansen, Per Helmer (2014) Pulp Fiction i Postmoderne, Frydenlund, s Handout om Quentin Tarantinos auteurtræk (lavet af underviser) Ppt. om Quentin Tarantinos (lavet af underviser) Ppt. om filmgenrer (lavet af underviser) Supplerede stof Kaspersen, F. (2004): Tarantino tager blodig affære i EKKO nr Olsen, M. og Schou, H.O. ( ): Fransk nybølge den personlige film i Levende billeder, Systime, s PPT om Postmoderne film (lavet af underviser) Eksempel- og analysematerialer i behandlet rækkefølge Citatanalyse: Django Unchained (tidskode 30:53-36:41, Brittle Brothers-sekvens) af Quentin Tarantino (US, 2013) Citatanalyse (shot-to-shot): Kill Bill vol. I (tidskode 05:00-15:27, kampsekvens) af Quentin Tarantino (US, 2003) Værkanalyse: Pulp Fiction af Quentin Tarantino (US, 1994) Eksempelmateriale (postmoderne træk): Blade Runner (anslag) af Ridley Scott (US, 1982) Eksempelmateriale (postmoderne træk): Den fabelagtige Amélie fra Montmartre (præsentationsscene) af Jean-Pierre Jeunet (F, 2002) Omfang Anvendt uddannelsestid: 6 lektioner á 95 minutter Særlige fo- kuspunk- ter Eleverne skal med dette forløb kunne arbejde på alle taksonomiske niveauer på en mediefaglig baggrund og med mediefagligt formål. Citatanalyse, værkanalyse, auteuranalyse, komparativ analyse, genreanalyse og tematisk analyse anvendes med henblik på anvendelseskompetencer i mediefaglig metode. anvende filmsprogets terminologi i forbindelse med analyse af film og tv-produktioner redegøre for grundlæggende dramaturgiske principper og fortælleforhold karakterisere grundlæggende træk ved fakta og fiktion identificere centrale genrer og programtyper foretage en perspektivering af film og tv-produktioner. Arbejdet med filmiske virkemidler og dramaturgi anvendes her i forbindelse med et sammenhængende fokus på fiktionsfilm, filmgenrer, auteurteori, filmisk Side 4 af 9

5 næranalyse, fortolkning og perspektivering i form af både citatanalyser og værkanalyse. Klasseundervisning, pararbejde, gruppearbejde, eksamenstræning i forbindelse med citatanalyse Virtuelle : Arbejder en del i Google Drive i forbindelse med lektier, analysearbejde og eksemplificering) Side 5 af 9

6 Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Titel 4 Øveproduktion/Kortfilm Indhold Kortfilm på maksimalt tre minutter. Husk titel og credits. Det skal være en fiktionsfilm, der klart overholder tre-akts-modellen. I skriver selv jeres historie, men I skal huske at gennemgå og nedskrive processen: præmis, pitch, synopsis, manus, storyboard, så I får trænet dette. Kernestof Olsen, M. og Schou, H.O. ( ): Produktion i Levende billeder, Systime, s Afsnit: Kortfilm og enkelhed, Tre-akt-struktur, Gode råd til kortfilm Raskins parametermodel, Udbygning af historien, Klar til synopsis, Manuskriptskrivning, Sig det med billeder. Dialog om Naturlige historier Skabeloner til udformning af præmis, pitch, synopsis, manuskript, storyboard og produktionsplanlægning. Feedbackark Eksempelmateriale Elevproduktion: En-to-tre-løb (2016) Eksempel på manus: 6 første sider af Breaking Bad (2007, AMC) første episode i en sammenligning med slutresultatet i serien. Omfang Anvendt uddannelsestid: 7 lektioner á 95 minutter Særlige fo- kuspunk- ter Fokus på produktionsfaser (særligt fokus på præproduktionens proces fra præmis til produktionsplan), kortfilm, tre-akt-struktur, Raskins parametre, filmiske virkemidler og målgruppe. inden for alle tre produktionsfaser trænes. Ikke mindst rundedes forløbet af med visning, hvor kompetencer i forhold til at forholde sig analytisk til produktionsprocessen og egen produktion trænes. Læreplanens mål betjene optage og redigeringsudstyr planlægge og gennemføre en medieproduktion i grupper bestemme faserne i arbejdet med en medieproduktion anvende filmsprogets terminologi i forbindelse med en medieproduktions faser udarbejde synopsis og storyboard tilpasse udtryksform til indhold og målgruppe anvende dramaturgiske grundprincipper forholde sig analytisk til produktionsprocessen og deres egen produktion. Forløbet er lagt an på at skulle forberede til eksamensproduktionen. Dette opnås ved, at forløbet reelt er en miniudgave af eksamensproduktionen hvorved alle facetter hen mod denne trænes blot i en mindre målestok. Feedback på produktionens form og indhold. Klasseundervisning og konsultation Virtuel arbejdsform, da alle produktionsdokumenter (på nær storyboard) udfærdiges i Google Drive Side 6 af 9

7 Projektarbejde, hvor lektier gives selvstændigt i grupper og produktion gennemføres delvist efter skole. Anvendelse af redigeringsprogrammet FCPX En del skriftligt arbejde i forbindelse med produktion af præmis, pitch, synopsis, manus, storyboard og produktionsplan. Grundig feedback fra både undervisere og elever. Side 7 af 9

8 Titel 5 Indhold Dokumentarfilm Kernestof/Litteratur: AVU-medier: Dokumentarfilm i undervisningen ( Eksempelmateriale Diverse filmcitater fra til eksemplificering af dokumentariske virkemidler Nanook of the North (1922, Robert Flaherty) Dømt for mord (1990, DR) Regen (1929, Joris Ivens) Zoo (1962, Bert Hanstra) Historier fra en politistation (1991, DR, Lars Engels) Chronique d un été (1960, Edgar Morin) Bowling for Columbine (2002, Michael Moore) Supersize Me (2004, Morgan Spurlock) Fakta- og fiktionskoder: Omfang Særlige fokuspunkter Anvendt uddannelsestid: 4 lektioner á 95 minutter Forløbet dækker mere præcist over dokumentarfilmen som genre og udtryksform. Eleverne skal tilegne sig metoder og kompetencer i at tænke analytisk og få indsigt i dokumentarfilmens historie og i de forskellige dokumentarformer: Klassisk (dybdeborende/ekspositorisk) dokumentar, observerende dokumentar, poetisk dokumentar, interaktiv/selvrefleksiv dokumentar, performativ ( jeg ) dokumentar. Et forløb der styrker elevernes interesse for og kendskab til dokumentarfilmen, dens virkemidler og påvirkning af os, beskuerne. Ved at arbejde med instruktørens valg af virkemidler og grundformer skulle det fremgå, at dokumentarfilm er skabt ud af instruktørens subjektive fortolkning af virkeligheden. Et af de overordnede formål er derfor at nuancere en særdeles udbredt forestilling om, at dokumentarfilm skildrer sandheden om en given sag. Klasseundervisning Side 8 af 9

9 Titel 6 Indhold Samf-Krea Forløb Tværfagligt miniforløb mellem samfundsfag og mediefag. Kernestof/Litteratur: Skam ( ,NRK) ( Omfang Anvendt uddannelsestid: 3 lektioner á 95 minutter Særlige fokuspunkter : Gruppearbejde Produktkrav: Mundtlig fremlæggelse, power point, poster. Titel 7 Indhold Omfang Særlige fokuspunkter Eksamensproduktion Kernestof/Litteratur: Bundne produktionsopgaver baseret på beskrivelsen af filmiske virkemidler i Katz, P.B. og Poulsen H. (2006): Æstetik virkemidler i FOKUS, Gyldendal, s Anvendt uddannelsestid: 12 lektioner á 95 minutter Alle elever skal lære at: arbejde bevidst med de tre produktionsfaser (præproduktion, produktion, postproduktion) udarbejde synopsis, sceneinddelt manuskript, storyboard og produktionsplan håndtere optageudstyr (Panasonic HC-X920, Panasonic AG-AC90) redigere i FCPX/Adobe Premiere arbejde i grupper om filmproduktion med fast definerede roller (instruktør, fotograf, lydmand, klipper) betjene optage og redigeringsudstyr planlægge og gennemføre en medieproduktion i grupper bestemme faserne i arbejdet med en medieproduktion anvende filmsprogets terminologi i forbindelse med en medieproduktions faser En større filmproduktion (varighed: 4-6 minutter), der skal anvendes i forbindelse med eksamen i mediefag. Klasseundervisning, gruppearbejde, konsultation og vejledning Feedback Side 9 af 9