NOTAT. Køge Kommunes bemærkninger til klagens enkelte punkter. Sagsfremstilling

Transkript

1 NOTAT Teknik- og Miljøforvaltningen Miljøafdelingen Køge Kommunes bemærkninger til klagens enkelte punkter Sagsfremstilling Køge Rådhus Torvet Køge Dette notat indeholder Gml. Køgegaards skønsrekvisition til retten i Roskilde suppleret med Køge Kommunes bemærkninger og vurderinger i fremhævet tekst til de fremsatte påstande. Køge Kommune opfatter det fremsendte som en klage over mangelfuld vedligeholdelse af Køge Å. Køge Kommune er vandløbsmyndighed for Køge Å. Vurderingerne danner grundlag for Køge Kommune afgørelse. Tlf Kontakt: Anja Eberhardt Tlf Mail miljoe@koege.dk 1.1 Skønsrekvirenten ejer og driver en landbrugs- og skovbrugsbedrift fra en del af bredarealerne langs Køge Å. Gennem de senere år har vandafledningen via Køge å været ganske utilstrækkelig, hvilket medfører hyppige oversvømmelser af skønsrekvirentens skovbrugs- og landbrugsarealer. Dette indebærer bl.a., at en stor del af de på ejendommene plantede træer dør og vælter. I øjeblikket er situationen så slem, at træer vælter stort set på daglig basis. Køge Å er et offentligt vandløb og vedligeholdelsesforpligtelsen påhviler Skønsindstævnte. Det er Skønrekvirentens opfattelse at Skønsindstævnte, trods flere klager fra Skønsrekvirenten, har tilsidesat sin pligt til, at sikre god og tilstrækkelig vandafledning via Køge Å gennem bl.a. vandløbsvedligeholdelse, herunder grødeskæring mv. Køge Kommune har ikke en pligt til, at sikre god og tilstrækkelig vandafledning via Køge Å, men en pligt til at vedligeholde åen som regulativet foreskriver. Ønsker skønsrekvirenten forbedret vandafledningsevne på sin ejendom, henvises til vandløbslovens bestemmelser om reguleringer, kapitel Som bilag 1 fremlægges regulativ for Køge Å, Amtsvandløb nr. 6, fra september Det følger af regulativet, at Amtet i 1991 ophævede regulering af vandløbet gennem skikkelseskrav, og i stedet fastsatte krav til vandløbets vandføringsevne regulativet afløste et tidligere regulativ Side 1 / 8

2 for Køge Å af 14. december 1972 med tillægsregulativ af 10. maj Køge Å betjener et vandløbsopland på 180,6 km2 og strækker sig i alt over ca meter. De værste oversvømmelsesproblemer for Skønsrekvirenten opleves mellem St og St Det fremgår af regulativets punkt 4 om "vandløbets vandføringsevne" bl.a., at: "Vandføringsevnen beskrives ved en teoretisk skikkelse og fald gældende for vinterperioden 7. januar til 30. april. Skikkelsen og faldet angiver den vandføringsevne der mindst skal være til stede i vandløbet. Vandløbet kan antage en vilkårlig skikkelse, blot vandføringsevnen er mindst lige så stor som den ville have været, hvis vandløbet havde haft den angivne teoretiske skikkelse og fald." Vandføringsevnen kontrolleres ifølge regulativet mindst hvert tredje år ved opmåling af vandløbets skikkelse, eller ved pejling. På strækninger hvor der erfaringsmæssigt er risiko for aflejringer, foretages kontrol af vandføringsevnen hvert år. Der skal foretages oprensning af vandløbet, hvis den opmålte skikkelse ved en vilkårlig vandføring giver anledning til en højere vandstand, end der ville have været, hvis vandløbet havde haft den angivne teoretiske skikkelse og fald. Af tabellen i samme punkt fremgår det, at de teoretiske dimensioner og fald svarer til en "bundkote" angivet i cm på 12 ved St og minus 63 ved St Faldet er i promille angivet som 0,40 og bundbredden er angivet som henholdsvis 500 cm og 700 cm med et anlæg på 1,00. Når bunden af Køge Å ligger under havoverfladen i Køge Bugt hvilket den gør på hele den af klager fremhævede strækning af Køge Å, station til , så har vandstanden i Køge Bugt den afgørende indflydelse på Køge Ås mulighed for at afvande området - det følger af naturlovene om forbundne kar. Det kan tilføjes, at ifølge DMI er havoverfladen i Køge Bugt steget med 6 cm frem til 2015, og endvidere at havoverfladen i Køge Bugt har været omkring 10 cm højere end normalt mellem 1. januar og 1. oktober Samlet set betyder dette, at vandstanden stort set altid er bestemt af Køge Bugt. Dette betyder også, at en eventuel regulering af Køge Å på strækningen det vil sige sænkning af bunden er fuldstændig uden betydning for vandspejlet, der vil flugte med Køge Bugts vandstand. Under punkt 6 i bilag 1, underpunkt 3, er det oplyst at vandløbets vedligeholdelse påhviler vandløbsmyndigheden. Vedligeholdelsen omfatter tillige bygværker herunder styrt, stryg og skråningssikringer, der er udført af hensyn til vandløbet. Under punkt 9 i bilag 1 er vedligeholdelsesforpligtelserne for vandløbsmyndigheden detaljeret angivet. Under punkt 9, underpunkt 3 er det anført at lodsejere, der måtte finde vandløbets vedligeholdelsestilstand, eller specielle forhold vedrørende vandløbet, utilfredsstillende kan rette henvendelse herom til vandløbsmyndigheden. Side 2/8

3 Mellem St skal strømrendebredden irelation til grødeskæring i perioden juni -august, ifølge regulativet, svare til 2,0-3,0 meter. I relation til grødeskæring mellem september og oktober skal strømrendebredden være 4,0-5,0. meter, jf. bilag 1 punkt 9, underpunkt 4. Af bilag 1 punkt 9, underpunkt 5, fremgår det vedrørende strækning 4, at: "Når det efter opmåling eller pejling af vandløbet er konstateret at vandføringsevnen er blevet for lille, foretages oprensning først kommende 7. august oktober : Af bilag 1 punkt 9, underpunkt 6; "Grødeskæring ; fremgår det, at grødeskæring foretages op til tre gange årligt i grødeperioden, normalt juni, juli -august og september -oktober. Det fremgår videre, at: "Ved unormal høj vandstand kan der iværksættes ekstra grødeskæring, hvis der fremsættes ønske herom fra lodsejere,...': Det fremgår forudsætningsvis af bilag 1 punkt 9, underpunkt 12, at vedligeholdelsespligten også omfatter opgravning af sand, mudder og grøde m.m. i nødvendigt omfang. Vedligeholdelsen af Køge Å er gennemført i overensstemmelse med ovenstående. 1.4 Som bilag 2 fremlægges tillæg nr. 1 til vandløbsregulativ for Køge Å, af den 15. juni For så vidt angår St bestemmer tillægget, som noget nyt, at det på den pågældende vandløbsstrækning, på grund af et sandfang i St ikke længere skulle være nødvendigt, at foretage kontrolopmåling på denne strækning. For så vidt angår St ændredes regulativet ved tillægget således, at pligten til at kontrollere vandføringsevnen på strækningen, der tidligere skulle udføres hver tredje år ved opmåling eller pejling af vandløbets skikkelse, fremover alene skal kontrolleres "mindst hvert tiende år : Kortbilag med markering af de relevante vandløbsstrækninger indgår som side 2 under bilag 2. Af den underliggende tekst fremgår bestemmelserne om vedligeholdelse. 1.5 I forbindelse med den forudgående høring, forud for tillægget til vandløbsregulativet, blev der udarbejdet en "Hvidbog over tillæg til vandløbsregulativer'; endelig udgave af 20. april Hvidbogen fremlægges som bilag 3. Af bilagets side 6 fremgår Skønsrekvirentens høringsbemærkninger, sammenfattet i 5 underpunkter i fjerde rubrik fra venstre. Kommunens bemærkninger hertil er angivet i femte rubrik fra venstre. Under punkt 1 har Side 3/8

4 skønsrekvirenten anført, at nedsættelse af kontrolhyppigheden fra mindst hvert tredje til mindst hvert tiende år savner begrundelse. I høringsbemærkningerne erkender vandløbsmyndigheden (Skønsindstævnte), at "overuddybningen" er ':.. mindre efter station (Inge opstrøms Gl. Køgegaard hvor vandløbsbunden rammer kote 0, som er havets overflade': Kommunens begrundelse ses - bortset fra dette for Skønsrekvirenten ganske vigtige punkt at være begrundet i, at Køge Å angiveligt generelt er overuddybet med 0,2-1,0 meter og typisk 0,5 meter i forhold til den regulativfastsatte bund. Under punkt 4 anførte skønsrekvirenten i sit høringssvar, at: "På St ændres kontrolopmåling til hvert 10. i stedet for, som nu, hvert 3. år. Det er Carlsen -Langes Legatstiftelse dybt uenig i, da Køge Kommune ikke længere foretager grødeskæring på strækningen, der gror til i siv. Det har medført store oversvømmelser og skader i skoven og på engene. CLL [Skønsrekvirenten] opfordrer til genoptagelse af grødeskæring og at vandføringsevnen måles hvert 3. år." På den af klager fremhævede strækning af Køge Å, station til , er Køge Å overuddybet / har overbredde i alle målte tværprofiler (målt for hver 100 meter) og har derfor en højere vandføringsevne i alle disse målepunkter, end regulativet foreskriver. Dette er dog uden betydning for vandstanden, der som nævnt er stuvningsbestemt af Køge Bugt stort set hele tiden. Opmålingsfrekvensen for kontrolmålinger er ændret til hvert tiende år i henhold til et tillægsregulativ vedtaget af Køge Kommunes Teknik- og Miljøudvalg den 4. juni Tillægsregulativet blev ikke påklaget og er derfor gældende. I høringskommentaren til dette punkt gentager Skønsindstævnte den ganske generiske begrundelse om, at Køge Å generelt er "overuddybet': Det anføres dog, at CLL (Skønsrekvirenten) angiveligt vil modtage en særskilt redegørelse om grødeskæring fra Køge Kommune, Anlæg. Redegørelsen ses aldrig at være modtaget. 1.6 Som bilag 4 fremlægges en række luftfotos, hvorpå Køge A er markeret ved en stiplet blå linje. Skønsrekvirentens hovedejendom er markeret med en rund blå plet. 1.7 Som bilag 5 fremlægges skønsrekvirentens fulde høringssvar af 16. marts 2015 til skønsindstævnte, tillige med tilhørende underbilag i form af fotografier, der dokumenterer stærkt mangelfuld grødeskæring (foto 1), oversvømmelse på engarealerne (foto 2 og 3), ødelæggelse af udplantet egeskov gennem forsumpning (foto 4}, oversvømmelse af adgangsveje på Køge Å (foto 5} og yderligere ødelæggelse af egeskov (foto 6). Side 4/8

5 Viste fotografier dokumenterer ikke mangelfuld grødeskæring. Det fremgår endvidere ikke, hvornår billederne er taget. Til gengæld er der ingen blade på træerne, hvilket viser, at billeder må være taget om vinteren, hvor der ikke er grødevækst. Endvidere forholder den vedlagte dokumentation sig ikke til vandstanden i Køge Bugt og den resulterende tilbagestuvning. Køge Kommune må derfor tilbagevise den medsendte dokumentation, da den ikke hidrører fra et tidspunkt på året, hvor der ikke er grøde i vandløbet. Med andre ord dokumenterer de vedlagte billeder intet som helst om vandløbets påståede mangelfulde vedligeholdelse. Miljøministeriet udgav i år en ekspertrapport om grødeskæring: FAGLIG UDREDNING OM GRØDESKÆRING I VANDLØB, Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi 2016 Følgende uddrag fra rapporten underbygger ovenstående: Grødens udvikling og grødeslåning over året Der er dog visse forskelle i grødemængde om vinteren mellem vandløb på øerne og i Jylland og mellem små bække og store dybe åer. I de fynske og sjællandske vandløb er der uanset størrelse sædvanligvis ingen grøde om vinteren (Figur 2.2) Problemer med grøde Grødeskæring vil ligeledes ikke have effekt på oversvømmelser om vinteren, hvis grøden er visnet bort eller findes i ganske lille mængde. Når årsagen til den høje vandstand og efterfølgende oversvømmelser er opstuvning af udløbet ved høj vandstand i nedstrøms fjorde er grødeskæring også uden effekt. Da vandføringen generelt er størst i vinterhalvåret, er det normalt også her de højeste vandstande forekommer. Grøden henfalder normalt helt i løbet af vinterperioden, og derfor afhænger vandføringsevnen på denne årstid først og fremmest af vandløbets dimensioner. Grødeskæring i Køge Å skal foretages i juni-august og septemberoktober i henhold til regulativet. Klagen er afsendt den 24. oktober altså inden fristen for dette efterårs grødeskæring er udløbet. Da den medsendte fotodokumentation hidrører fra et tidspunkt, hvor der ikke er blade på træerne, må der nødvendigvis være tale om vinteren 2015/2016, hvilket igen betyder, at klagen må handle om grødeskæringen i 2015 eller tidligere. Grødeskæring i Køge Å: 2015: St : 1. grødeskæring: 8. juli 2. grødeskæring: 13. september St : 1. grødeskæring: 13. juli (båd) 2. grødeskæring: 16. september (båd) Efter ønske fra Gammel Køgegård blev grødeskæringen på sydsiden af åen (mod skoven) foretaget i ekstra bredde i det omfang det har kunne lade sig gøre fra grødeskæringsbåden. Her var der altså tale om ekstra grødeskæring, hvilket regulativet åbner mulighed for. Dette er dog uden effekt, medmindre der har været ekstrem lav vandstand i Køge Bugt. Side 5/8

6 Opmåling: I 2015 lavede Køge Kommune en bundpejling af Køge Å. Den gav ikke anledning til at iværksætte en oprensning i henhold til regulativet. Der er lavet fuld kontrolopmåling af Køge Å i Her var vandløbet væsentlig bredere og dybere end beskrevet i regulativet. Høringssvaret relaterede sig til det foreliggende forslag til kommunal vandhandleplan dækkende vandplanens første planperiode. Som det fremgår af høringssvaret har skønsindstævntes mangelfulde vandløbsvedligeholdelse ført til ødelæggelse af et stort antal udplantede træer navnlig i store dele af skoven på den sydlige side af Køge Å. Det fremgår videre at engarealerne bagved Gl. Kjøgegaard er blevet så forsumpede, at det ikke længere er muligt for kreaturer at afgræsse området ligesom veje og stier på den østlige side af Køge Å ofte oversvømmes og dermed gøres vanskeligt passable. Det er Skønsrekvirentens opfattelse, at pligten til vandløbsvedligeholdelse herunder navnlig i form af grødeskæring, består uændret og upåvirket af vandplanerne og nu også af vandområdeplanerne gældende i planperiode 2. Kommunens grødeskæring følger bestemmelserne i det gældende regulativ. Det er ikke ændret som følge af vandplaner, og det er vedligeholdelsen således heller ikke. Desuden viser den medsendte dokumentation billeder af træer på et tidspunkt af året, hvor der ikke er grøde i vandløbet. Den høje vandstand omkring hovedbygningen på GI. Kjøgegaard fører nu også til bygningsskader. Godsforvalter Henrik Houmann fremhæver i høringssvaret videre, at bedriftens indgåelse af aftaler om miljøvenlig drift (MV), blev indgået under den udtrykkelige forudsætning, at arealerne omkring Køge Å, herunder den etablerede sø ved indkørslen til Køge by, skulle være tilgængelige for både publikum og for afgræsning ved kvæg. Denne forudsætning umuliggøres af den manglende vandløbsvedligeholdelse, idet områderne nu er væsentligt forsumpede og oversvømmede. Kommunen vedligeholder Køge Å i overensstemmelse med regulativets bestemmelser. Kommunen afviser derfor påstanden om manglende vandløbsvedligeholdelse, hvilket desuden modsiges af skønsrekvirenten i afsnit 1.9. Her decimeres udtrykket til mangelfuld vedligeholdelse. 1.8 Som bilag 6 fremlægges NaturErhvervstyrelsens dispensationsafgørelse af 29. maj Som bilag 7 fremlægges Skønsrekvirentens brev af 2b. november 2013 til skønsindstævnte, der indeholder oplysninger om vandløbsmyndighedens mangelfulde vedligeholdelse af vandløbet, herunder i relation til Side 6/8

7 grødeskæring, og de heraf følgende konsekvenser. Som underbilag er vedhæftet fotos med tilhørende forklaringer. Den vedlagte dokumentation i form af billeder af oversvømmelser taget på tidspunkter uden for grødens vækstperiode i vandløbet dokumenterer ikke eventuel mangelfuld vedligeholdelse på terminer for grødeskæring flere måneder tidligere. Oversvømmelser kan skyldes høj vandstand i Køge Bugt, store nedbørshændelser eller genvækst af grøde, hvis det havde været i sommerperioden. Køge Kommune er ikke forpligtet til at hindre oversvømmelser på privat ejendom Som bilag 8 fremlægges borgmesterens svar af 10. januar 2014, hvis rigtighed bestrides. Af svaret fremgår at Køge Å vedligeholdes i overensstemmelse med regulativet, hvilket fremgår af ovenstående Som bilag 9 fremlægges Skønsindstævntes af 20. januar 2015 til Skønsrekvirenten. 2. Retlige forhold og anbringender 2.1 Den helt centrale bestemmelse i lovbekendtgørelse nr af 28. september 2016 om vandløb, er lovens 3, der hjemler enhver grundejer en lovfæstet afvandingsret via bestående vandløb (afvandingsretten). 2.2 Det fremhæves, at den faktiske, reducerede, vandløbsvedligeholdelse og de vedtagne regulativer ikke er sket som følge af pligt hertil i henhold til vandrammedirektivet, lov om vandplanlægning, de seneste vandområdeplaner (generation 2), eller de kommunale vandhandleplaner. Vandløbsvedligeholdelsen er fastlagt i gældende regulativ. Dette regulativ indeholder intet om reduktion af vandløbsvedligeholdelsen som følge af vandrammedirektiv. Der er således ikke tale om nogen reduktion af vandløbsvedligeholdelsen. Den foregår uændret med det omfang, som det gældende regulativ fra 1991 foreskriver. 2.3 Det gøres gældende, at Skønsindstævnte som vandløbsmyndighed har en lovfæstet pligt til at vedligeholde vandløbene, således at afledningsevnen bevares og således at gældende regulativer overholdes, jf. vandløbslovens 31, stk. 1. Køge Kommune er enig i dette synspunkt. Side 7/8

8 2.4 Det gøres gældende, at Skønsindstævnte som vandløbsmyndighed har tilsidesat sine pligter i henhold til vandløbslovens 31, stk. 1, og at Skønsindstævnte derved har pådraget sig erstatningsansvar for de tab Skønsrekvirenten har lidt som følge af den manglende vedligeholdelse, herunder tab af udplantede træer, tab som følge af afskæring af afgræsningsretten på de berørte arealer mv. Køge Kommune har vedligeholdt Køge Å i overensstemmelse med regulativet og er derfor ikke enig i dette synpunkt. 2.5 Det gøres gældende, at Skønsindstævnte fortsat er forpligtet til, at sikre vandafledningsretten, og at Skønsindstævnte i yderligere grad risikerer at pådrage sig erstatningsansvar, såfremt afledningsevnen i vandløbet, for så vidt angår, skønsrekvirentens ejendom, ikke hurtigst muligt reetableres således at vandafledningsevnen genoprettes. Vandafledningsevnen er mindst af den størrelse, som regulativet foreskriver visse steder større. Køge Kommune har hverken mulighed eller intention om at anfægte den lovbestemte vandafledningsret. Side 8/8