VEJLE KOMMUNE SØNDERMARKENS BØRNEHUS PÆDAGOGISK LÆREPLAN 3-6 ÅR FRA TIL Hjernen&Hjertet

Transkript

1 VEJLE KOMMUNE SØNDERMARKENS BØRNEHUS PÆDAGOGISK LÆREPLAN 3-6 ÅR FRA TIL Hjernen&Hjertet

2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Dagtilbuddets værdier Dagtilbuddets pædagogiske principper Dagtilbuddets læringsforståelse 5 2 OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER Overordnede læringsmål Læringsmål for børn med særlige behov Metoder og aktiviteter til inklusion af børn med særlige behov Sprogindsatsen Arbejde med overgange og sammenhæng 7 3 PRIORITERING AF ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER Fakta om institutionen Beskrivelse Evaluering Refleksion 10 4 MÅLSÆTNINGER FOR ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING Sammenhæng Mål Tiltag Tegn 12 5 MÅLSÆTNINGER FOR SOCIALE KOMPETENCER Sammenhæng Mål Tiltag Tegn 14 6 MÅLSÆTNINGER FOR SPROGLIG UDVIKLING Sammenhæng Mål Tiltag Tegn 16 7 MÅLSÆTNINGER FOR KROP OG BEVÆGELSE Sammenhæng Mål Tiltag Tegn 18 8 MÅLSÆTNINGER FOR NATUR OG NATURFÆNOMENER Sammenhæng Mål 19 2

3 8.3 Tiltag Tegn 20 9 MÅLSÆTNINGER FOR KULTURELLE UDTRYKSFORMER OG VÆRDIER Sammenhæng Mål Tiltag Tegn ARBEJDET MED ET GODT BØRNEMILJØ Beskrivelse af arbejdet med børnemiljø Refleksion AFSLUTNING 24 3

4 1 Indledning De pædagogiske læreplaner er udarbejdet i efteråret 2013 i samarbejde mellem bestyrelse og personale på en pædagogisk dag. Planerne tager udgangspunt i institutionens værdier og menneskesyn, og understøtter delpolitikken for dagtilbud "Det er for børn, trivsel og læring i de vigtigste år", samt Vejle Kommunes inklusionssyn "Sådan forstår vi inklusion i Vejle Kommune". De pædagogiske læreplaner evalueres og revideres i 2015 i forbindelse med, at alle pædagoger har afsluttet deres uddannelse, samt i forbindelse med pædagogisk tilsyn fra forvaltningen jvf. "Aftale og dialogstyring". Illustration Dagtilbuddets værdier Menneskesyn: Med ordet menneskesyn, mener vi vores syn på børn, forældre og alle vi generelt møder i vores hverdag. Vores menneskesyn: -Mennesket er unikt. -Vi har et humanistisk menneskesyn. Mennesket er et socialt væsen, der udvikler sig i forpligtende fællesskaber. -Vi betragter hinanden som ligeværdige. Voksne har et særlig ansvar for relationen, hvilket er en betingelse for barnets udvikling og trivsel. -Vi møder mennesker anerkendende. Dif. På anerkendelse: Anerkendelse er en grundlæggende holdning. I mødet med andre er vi optaget af den andens 4

5 perspektiver. Ethvert menneske gør til en hver tid sit bedste ud fra egne præmisser. Anerkendelse betyder ikke nødvendigvis at vi er enige! For at behandle hinanden lige, skal alle behandles forskellige. Børnehavens værdier er : Omsorg. Anerkendende / værdsættende Tryghed Glæde /humor Nærvær. 1.2 Dagtilbuddets pædagogiske principper 1. Princip: Bruge et anerkendende sprog 2. Princip: Inkludere børn med særlige behov i læreplansarbejdet på lige fod med alle andre børn 3. Princip: Arbejde bevidst med ICDP. 4. Princip: Tage udgangspunkt i det enkelte barn udviklingsmuligheder 5. Princip: Fremme børnenes nysgerrighed. 6. Princip: Støtte børnene i at være værdifulde medskabere af fællesskabet 7. Princip: Udfordre børnene motorisk og sproglig i hevrdagen 8. Princip: Arbejde udfra profiler udarbejdet til aldersgrupperne. 1.3 Dagtilbuddets læringsforståelse Det er vigtigt for barnets mulighed for udvikling og læring, at det foregår i legitime differentierede fællesskaber. En forudsætning for at der kan ske læring, er at det foregår i miljøer der bygger på trivsel og tryghed. Personalet vil være bevidste om hvilket læringsrum, man befinder sig i ( foran, bagved, ved siden af). Vi vil tage udgangspunkt i det barnet kan og justere os i forhold til barnets interesser og nærmeste udviklingszone. Vi vil gribe og følge barnets spor. Vi vil arbejde med voksen styrede aktiviteter, og vil skabe nysgerrige børn. Vi arbejder med såvel spontane som planlagte forløb og temaer, samt traditioner der følger kalenderåret, og institutionens egne traditioner. Vi er bevidste om at kundskab,viden og at være legitim deltager i fællesskaber er vigtigt for ens identitet skabelse. Illustration 2 5

6 6

7 2 OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER 2.1 Overordnede læringsmål Børn skal opleve at de værdifulde og de bliver holdt af og skal omgives af nærværende og omsorgsfulde voksne. Børn har krav på aktiviteter, der fremmer deres udvikling og udfoldelse. Børns venskaber er afgørende for deres udvikling og trivsel. Børn skal lege og de voksne skal guide dem i legen. Der skal være tid og plads til selvstændig leg - fri for afbrydelser. Børn skal mærke at de voksne tager dem alvorligt og lytter til dem. Børns opdragelse er forældrenes ansvar, men institutionen har er medansvar. 2.2 Læringsmål for børn med særlige behov Børn skal opleve at de værdifulde og de bliver holdt af og skal omgives af nærværende og omsorgsfulde voksne. Børn har krav på aktiviteter, der fremmer deres udvikling og udfoldelse. Børns venskaber er afgørende for deres udvikling og trivsel. Børn skal lege og de voksne skal guide dem i legen. Der skal være tid og plads til selvstændig leg - fri for afbrydelser. Børn skal mærke at de voksne tager dem alvorligt og lytter til dem. Børns opdragelse er forældrens ansvar, men institutionen har er medansvar. 2.3 Metoder og aktiviteter til inklusion af børn med særlige behov De voksne er bevidste om at "være ude på noget" ved fx. at være vejledt delager i børnenes leg og i voksen styrede aktiveteter. I arbejdet er faste rutiner, forudsiglighed, tryghed og nærvær vigtigt i forståelsen af barnets behov. Personalet er bevidst om at skabe rammer fx. mindre grupper, struktur, visuel støtte samt nærværende voksne. Fleksibilitet og indretning af institutionens rum er væsentligt i forhold til at skabe yderlig inklusion. Vi arbejde med at forstørre barnets potientialer bl.a. ved at benytte ICDP`ens samspilstemaer, Stjernebørn, trin for trin,mm. Forældrene er vigtige i vores arbejde, og vi lægger stor vægt på dialogen med dem. Det tværfaglige arbejde prioriteres højt. AKT- pædagogens arbejde er beskrevet, skrukturerert og væsentligt. 2.4 Sprogindsatsen 2.5 Arbejde med overgange og sammenhæng I forholdd til dagpleje: At gøre overgangen fra dagpleje til børnehave så hensigtsmæssig, tryg og god som muligt for barnet og forældrene. Via besøg præsenterer børnehaven for børn og forældre. I forhold til skole: At gøre overgangen mellem børnehave, SFO og skole så hensigtesmæssig og god som muligt for barnet og forældrene. At medvirke til at kunne skabe en tryghed hos barn og forældre ved overgangen fra børnehaven til skolen. At øge åbenheden og gennemskueligheden for personale og forældre. At øge og styrke samarbejdet mellem børnehave og SFO og skole. Illustration 3 7

8 8

9 3 PRIORITERING AF ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER 3.1 Fakta om institutionen Børnehuset har mellem 90 og 120 børn i alderen 3-6 år. her til har vi ansat 7 pædagogmedhjælper og 9 pædagoger børnene bor primært i paracelhuse. Vi har mellen børn med anden kulturel baggrund fortrangvis østeuropa. Desuden har i en mini gruppen med 8 børn der har særlige vanskeligheder. Her til har vi ansat 3 pædagoger. 3.2 Beskrivelse Periode Den pædagogiske læreplan er gældende for perioden: til Prioritering Vi arbejder kontinuerlig med alle lærerplanstemaer i institutionen. Der er dog forslkellige fokus på teamerne i forhold til de enkelte aldergrupper priotering. På tværs af alle grupper arbejder vi års traditioner, samt affaldsuge, Hokus Krokus, så og plantning, motorik uge,sommerfest med kulturelle udtryksformer, tema uge om et at de fire elementer, vand, luft, jord, ild. bevægelsesuge, venskabsmåned, 9

10 3.3 Evaluering Primære værktøjer til dokumentation af arbejdet med læreplanerne? Barnets log-bog, Børneinterview, Foto, Læringshistorier, Video læringshjuletlæringshjulettosprogede/børn med sproglige udfordringerlæringshjulet Dokumentation på IPad Primære metoder til evaluering af arbejdet med læreplanerne? Læringshistorier, SMTTE Illustration Refleksion 10

11 4 MÅLSÆTNINGER FOR ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING 4.1 Sammenhæng For at kunne udvikle sin personlighed, skal barnet færdes i et trygt miljø. Vi vil give barnet mulighed for at være en betydningsfuld deltager af forskelligee fællesskaber og gennem dette styrke dets identitet, selvværd og selvtillid. Trivsel er en forudsætning for at barnet kan udvikles og blive psykisk robust, styrke dets indlevelse og forståelse for forskelligheder både socialt og kulturelt. Med udganspunkt i barnets nærmeste udviklingszone skal vi skabe muligheder for deltagelse i for barnet betydningsfulde fællesskaber. Vi anerkender at børn har forskellige kulturelle baggrunde, og tager udganspunkt i dette for at styrke barnets identitet. 4.2 Mål Barnet giver udtryk for sine følelser og meninger. Det forsvarer og står ved, hvad det vil være med til og ikke vil være med til. Det udtaler og viser forståelse for andres adfærd, meninger og kulturer. Barnet tager ansvar for fællesskabet (feks. ved at lytte når andre taler), deltager aktivt. Glæder sig over hinanden og løser konflikter sammen. Barnet lærer, at udsætte egne behov til fordel for andres, og tilbyder andre sin hjælp. Når barnet guides og vejledes kan det handle og agere i fællesskabet og give udtryk for egne grænser og behov samtidig med det lærer at aflæse andres følelser, adfærd og behov. At barnet gennem anderkendelse finder tryghed til at navigere i fællesskabet og føle sig forstået, så det har mod til at tage nye initiativer, og forsøger sig med at indgå i ukendte relationer og aktiviteter. 4.3 Tiltag 1. Tiltag: Vi tager udgangspunkt i barnets styrker og nærmeste udviklinszone. Vi sætter ord på, guider og vejleder i forhold til afkodning af andre og situationer Vi inddrager andre fagpersoner, for at understøtte barnets udvikling 2. Tiltag: Barnet skal ses, høres og anerkendes som et enkelt individ Fokus på inklusion Vi sætter ord på og bruger et tydeligt kropssprog. 11

12 3. Tiltag: Der skabes mulighed for, at barnet deltager i forskellige fællesskaber. Vi forstørrer de ting barnet mestrer Vi gentager og har faste rutiner og struktur. 4. Tiltag: Personalet er anekendende og har en viden om børns generelle udvikling. Vi inddrager andre fagpersoner, for at øge forståelsen med barnets udfordringer. 5. Tiltag: Vi arbejder i tæt kontakt med forældrene. Vi redefinerer barnets historie. 4.4 Tegn 1. Tegn: Færre konflikter og konflikthåndtering Barnets generelle trivsel og humør Barnets generelle trivsel og humør 2. Tegn: Børnene deltager aktivt i dagligdagen Barnet kan og tør udtrykke sig både verbalt og ved hjælp af kropssprog 3. Tegn: Barnet sætter ord på følelser og meninger 4. Tegn: Barnet viser forståelse for andres situation, respekterer og accepterer forskelligheder 5. Tegn: Barnet udvikler og indgår i nye sammenhænge 12

13 5 MÅLSÆTNINGER FOR SOCIALE KOMPETENCER 5.1 Sammenhæng Mennesket er et socialt væsen der udvikler sig i samspil med andre, derfor er det vigtigt at alle børn oplever at være værdifulde og være en del af et fællesskab - både i børnehaven, skolen, ved fritidsinteresser og videre gennem hele livet. Forældrene er de vigtigste personer i børn og unges liv. Vi har et positiv forventning om at man også i hjemmet har fokus på de sociale kompetencer og at vi ser børnenes sociale udvikling som et fælles ansvar. Sociale kompetencer bliver skabt, når barnet er i sociale sammehænge, hvor det kan spejle sig, efterligne andre og modtage og give respons i relationen til andre mennekser - både ved hjælp af det talte sprog og kropssproget. Vi tør se og tale om børn med særlige behov og handler altid derpå - i samarbejde med forældrene. Vi er opmærksomme på de kulturelle forskelle og har forståelse for forskelligheden. 5.2 Mål Vi vil støtte børnene i at indgå i forpligtende, trygge og tillidsfulde relationer med andre børn og voksne. Vi vil støtte børnene i at mærke sig selv, samt kende og give udtryk for egne grænser. Vi vil støtte børnene i at udtrykke empati og respekt for andre, samt have forståelse for og respektere andres grænser. Vi vil lave en individuel handleplan der tager udspring i de generelle mål. Vi vil lave en individuel handleplan der tager udgangspunkt i de generelle mål. 5.3 Tiltag 1. Tiltag: Voksenstyrede aktiviteter, der styrker de sociale kompetencer - såsom mobbekuffert og regellege. Voksenstyrede aktiviteter i mindre grupper. Voksenstyrede aktiviteter i mindre grupper. 2. Tiltag: Fælles arrangementer for hele huset med konkrete emner, så børnene er en del af et større fælleskab. Vi tilstræber at være "foran" barnet for at guide og vejlede. 13

14 Hjælpe med at skabe sociale relationer til andre børn. 3. Tiltag: Tydelige voksne der guider og vejleder børn (og evt. forældre) til hensigtsmæssigt adfærd. Tydelige og venligt bestemmende voksne der vedholdende guider og vejleder børnene. Tydelige og korte beskeder der understøttes af kropssproget eller billedmateriale. 4. Tiltag: Aldersopdelte grupper, hvor vi benytter ICDP, relationscirkel, udviklingsbeskrivelse og læringshjul. Vi benytter piktogrammer og "smiley ordning" i samarbejde med forældrene. Vi benytter ressourcepersoner og samarbejder med TCBU 5. Tiltag: Give plads til at børnene kan skabe deres egen leg. Vi benytter AKT pædagogen, ressourcepersoner og samarbejder med familieafdelingen og TCBU. 5.4 Tegn 1. Tegn: At barnet kan fungere i en gruppe At barnet kan fungere i en gruppe med minimalt støtte At barnet bliver socialt inkluderet i gruppens - på trods af den sproglige barriere 2. Tegn: At barnet har mindst en ven At barnets generelle trivsel højnes 3. Tegn: At barnet kan udvise omsorg og empati 4. Tegn: At barnet har redskaber til at løse konflikter 5. Tegn: At barnet kan lytte til andre og kan vente på tur 14

15 6 MÅLSÆTNINGER FOR SPROGLIG UDVIKLING 6.1 Sammenhæng Vi udvikler os i relationer mellem andre mennesker, og derfor er et veludviklet sprog en vigtig forudsætning for børns trivsel og udvikling. Kommunikation kan foregå på forskellige måder. Det kan være nonverbal ved hjælp af mimik, kropssprog og skriftsproget, og verbalt ved hjælp af lyd og ord. Sproget styrker børns evne til at tænke abstrakt. Endvidere regulerer børn via tanker deres adfærd i forhold til omverden. Vi lever i dag i en digitaliseret verden, og derfor er vi forpligtet til skabe muligher for, at børn kan udforske denne verden. Vi har i institutionen en række børn med særlige sproglige udfordringer. Vi oplever, at det i forskellige kontekster hæmmer og begrænser deres trivsel og udvikling. Vi er derfor forpligtede til at skabe rammer for sproglig stimulerering, så de derved udvikler sig. En forudsætning for at kunne sætte viden i system og skabe grundlag for erkendelse og overvejelser, er vi vidende om, at de to-sprogede børn, har kendskab til sit modersmål. Vi opfordrer derfor to-sprogede børns forældre til også at bruge deres modersmål. Vores opgave i institutionen er, at skabe muligheder for at de to-sprogede børn tilegner sig det danske sprog. Vi samarbejder endvidere med kommunens to-sprogskonsulenter. 6.2 Mål Vi ønsker, at styrke det enkelte barns sproglige udvikling. Vi ønsker, at styrke det enkelte barns kommunikations muligheder herunder verbal, nonverbal og skriftsproget. Vi ønsker, at inddrage og vejlede forældre i at understøtte barnets sproglige udvikling. Vi yder en særlig individuel pædagogisk indsats i forhold til børn med særlige sproglige udfordringer. Vi skaber betingelser for, at tosprogede børn kan tilegne sig, samt forstå det danske sprog. Vi ønsker at de tosprogede børn i nogen grad bliver i stand til at udtrykke følelser, ønsker og behov på dansk. 6.3 Tiltag 1. Tiltag: Sprogpakken.dk: samtale i hverdagen, dialogisk læsning, tematisk sprogarbejde. 15

16 Individuelle handleplaner; herunder fx udtale, sprogforståelse, begrebsforståelse mm. Visuel støtte fx pictogrammer, bøger mm. 2. Tiltag: Sang, musik, rim, remser, bøger, spil, mundmotoriske aktitiviteter. Tegn til Tale Råd og vejledning til forældre og personale fra to-sprogskonsulenter. 3. Tiltag: Forældresamtaler: Råd og vejledning om sprogstimulering. Råd og vejledning til forældre og personale fra tale-hørekonsulent. 4. Tiltag: Leg med tal, bogstaver, ordbilleder og digitale medier fx IPAD. Mundmotoriske aktiviteter med henblik på stimulering af udtale. 5. Tiltag: Aktiviteter der stimulerer og bevidstgør kropssproget fx drama Visuel støtte fx pictogrammer. 6.4 Tegn 1. Tegn: At børn generelt udvikler sig i forhold til at kommunikere (verbalt/nonverbalt) At barnets på eget initiativ anvender det verbale sprog At barnet på eget initiativ anvender det verbale sprog. 2. Tegn: At børn er nysgerrige på og leger med sproget. At barnet udvikler sig i forhold til den individuelle handleplan. At barnet på eget initiativ kan lege/kommunikere med andre, og udtrykke egne meninger. 3. Tegn: At børn bruger sproget til at udtrykker følelser, ønsker og behov i relation til andre. 4. Tegn: Vi tilstræber at børn har kendskab til bogstaver og tal, og kan ved skolestart skrive eget navn. 16

17 7 MÅLSÆTNINGER FOR KROP OG BEVÆGELSE 7.1 Sammenhæng Gennem aktivitet og sanser får barnet erfaringer og viden, som danner fundament for både trivsel, læring, kommunikation og udvikling. Barnet lærer og udvikler sig i særlig grad på det motoriske og på det sanse- og bevægelsesmæssige område, når det er fysisk aktivt og opmærksomt øver sig i at koordinere sine bevægelser. De følelsesmæssige og erkendelsesmæssige processer udvikles, når barnet er virksomt med sanser og motorik. Der skabes grundlag for at være sund og robust. Gennem aktivitet og sanser får barnet erfaringer og viden, som danner fundament for både trivsel, læring, kommunikation og udvikling. Barnet lærer og udvikler sig i særlig grad på det motoriske og på det sanse- og bevægelsesmæssige område, når det er fysisk aktivt og opmærksomt øver sig i at koordinere sine bevægelser. De følelsesmæssige og erkendelsesmæssige processer udvikles, når barnet er virksomt med sanser og motorik. Der skabes grundlag for at være sund og robust. Gennem aktivitet og sanser får barnet erfaringer og viden, som danner fundament for både trivsel, læring, kommunikation og udvikling. Barnet lærer og udvikler sig i særlig grad på det motoriske og på det sanse- og bevægelsesmæssige område, når det er fysisk aktivt og opmærksomt øver sig i at koordinere sine bevægelser. De følelsesmæssige og erkendelsesmæssige processer udvikles, når barnet er virksomt med sanser og motorik. Der skabes grundlag for at være sund og robust. 7.2 Mål At børnene oplever glæde og tryghed vd at bruge deres krop og udfordre sig selv. At børnene bliver selvhjulpne ved dagligdags praktiske ting. At børnene bliver bevidste om ernæring og hygiejne. At børnene får kendskab til egen krop, kropsbevidsthed og sanser. At udvikle automatiserede grundbevægelser. At barnet udvikler en sund krop, hvilket har indflydelse på indlæring og forebygger overvægt. At børnene oplever glæde og tryghed vd at bruge deres krop og udfordre sig selv. At børnene bliver selvhjulpne ved dagligdags praktiske ting. At børnene bliver bevidste om ernæring og hygiejne. At børnene får kendskab til egen krop, kropsbevidsthed og sanser. At udvikle automatiserede grundbevægelser. At barnet udvikler en sund krop, hvilket har indflydelse på indlæring og forebygger overvægt. At børnene oplever glæde og tryghed vd at bruge deres krop og udfordre sig selv. At børnene bliver selvhjulpne ved dagligdags praktiske ting. At børnene bliver bevidste om ernæring og hygiejne. At børnene får kendskab til egen krop, kropsbevidsthed og sanser. At udvikle automatiserede grundbevægelser. At barnet udvikler en sund krop, hvilket har indflydelse på indlæring og forebygger overvægt. 17

18 7.3 Tiltag 1. Tiltag: Benytter dagligt inde og ude miljøer med motoriske og udfordrende muligheder Der udarbejdes handleplan for barnet, øvelser, udstrækning Vi har kendskab til kulturelle forskelle og holdninger til krop og bevægelse 2. Tiltag: Emneuger (fin- grov og sansemotorisk aktiviteter), ture ud af huset, Farre gymnastiksal Vi forholder os til hensigtsmæssig indretning af huset, og hvilket grupperum der er bedst Vi bruger billeder og tegn for at illustrere aktiviteter 3. Tiltag: Øve selvhjulpenhed (toiletbesøg, borddæknking, o.lign.) Vi anskaffer hjælpemidler, kuglepude, trip trapstol, Vi går i dialog med forældrene om sundhed, krop og bevægelse 4. Tiltag: Tilbyder dagligt sundt og alsidig kost Vi motiverer til kropslig udfoldelse 5. Tiltag: Vi samarbejdre med de resssourcepersoner, der er i huset og TCBU 7.4 Tegn 1. Tegn: Børnene viser udholdenhed og styrke Børnene udvikler sig og har udbytte og glæde af den specifikke træning At forældrene forholder sig til den viden vi formidler og evt. ændrer adfærd 2. Tegn: Glade og aktive børn, der bruger deres krop og udfordrer denne motorisk og sanseligt 3. Tegn: Børnene har automatiseret grundbevægelserne 4. Tegn: Børnene er alderssvarende selvhjulpne og har lyst til dagligdags praktiske gøremål 5. Tegn: Børnene er kropsbevidste 18

19 8 MÅLSÆTNINGER FOR NATUR OG NATURFÆNOMENER 8.1 Sammenhæng Børn udvikler sig i samspil med deres omverden og barnets oplevelser og undersøgelser i naturen er domineret af leg, kropslighed og sanselighed. I vores institution benytter vi naturen i nærområdet og gennem tema arbejde kommer vi ind på forskellige naturfænomener. Vi tilstræber at børnene oplever voksne, som udviser glæde og respekt for naturen og miljøet. Vi er opmærksomme på de kulturelle forskelle og bevidste omkring andre kulturers tilgang til naturen 8.2 Mål At barnet får en generel viden om natur og naturfænomener. At barnet får mulighed for at eksperimentere med naturen At barnet får indsigt i og kendskab til årstiderne og forskellige vejrfænomener- herunder regn, sne, storm, hagl, solskin o.s.v. At barnet opnår en glæde ved at færdes i og bruge naturen At barnet opnår et nuanceret indblik i naturens mangfoldighed. 8.3 Tiltag 1. Tiltag: Arbejder med de 4 elementer som tema i emneuger At barnet får kendskab til naturen individuelt eller i en mindre gruppe Vi anvender billedstøtte 2. Tiltag: Emnearbejde som Affaldsdag, Hokus Krokus Vi anvender billedstøtte Vi arbejder med barnet individuelt eller i en mindre gruppe 3. Tiltag: Vise og have forståelse/respekt for naturen og miljøet Vi sætter ord på de ting vi beskæftiger os med for at nuancere sproget Vi sætter ord på de ting vi beskæftiger os med for at nuancere sproget 4. Tiltag: Indsamling af vanddyr og insekter - brug af litteratur og bestemmelsesduge 19

20 Vi taler om hvad der rører sig i tosprogede børns lande. 5. Tiltag: Fra jord til bord - brug af frugt, køkkenhaven og lignende. 8.4 Tegn 1. Tegn: Afprøver, eksperimenterer og bruger naturens materialer i leg At børnene får et større og mere nuanceret ordforråd i forhold til natur og naturfænomener 2. Tegn: Undersøger og spørger ind til dyr, planter og naturfænomener 3. Tegn: Er trygge og viser glæde ved at være i udemiljøer 4. Tegn: Skærpet opmærksomhed i forhold til hvordan man gebærder sig i naturen/udemiljøet 5. Tegn: Vidensdeler med andre og handler hensigtsmæssigt ud fra deres viden 20

21 9 MÅLSÆTNINGER FOR KULTURELLE UDTRYKSFORMER OG VÆRDIER 9.1 Sammenhæng Vi lever i en meget kulturel sammensat verden. Dette afspejles fx her i børnehaven, hvor der er mange børn med andre nationaliter. Vi giver børn kendskab om andres kultur, såvel som vores egne danske traditioner og værdier. Alle skal have lov at udfordre kulturen på deres egne præmisser, ved fx at lege med forskellige materialer, lyd og udtryksformer. Børnene bliver inspireret og udfordret i mødet med voksenkulturen. Børnene inddrages dermed i samfundets kulturelle fællesskaber. Vi har børn der er udfordret på deres kulturelle fællesskaber. Derfor skal der gøres en ekstra indsats for at inkludere disse børn i fællesskabet. Vi tilstræber ligeledes at forskelligheder og mangfoldighed ses som en ressource. Her er det vigtigt at børnene bibeholder deres egen kultur. Vores opgave i institutionen er, at skabe muligheder for de to-sprogede børn kan tilegne sig den danske kultur og dens udtryksformer, samt værdier. 9.2 Mål Vi ønsker at give det enkelte barn kendskab til forskellige kultur - herunder børns forskellige nationaliteter. Vi ønsker at give det enkelte barn kendskab til den danske kultur, samt dens traditioner. Vi ønsker at give barnet kendskab og mulighed for at deltage i, kreative, musiske aktiviteter, samt brugen af It i vores digitale verden. Vi tilstræber, at se forskelligheder og mangfoldighed som en ressource hos det enkelte barn. Vi tilpasser aktiviteter og støtter det enkelte barn ud fra dets behov og evne. Vi understøtter det enkelte barn i at fastholde sin egen kulturelle baggrund, samtidig med at barnet får kendskab til den danske kultur. 9.3 Tiltag 1. Tiltag: Vi markerer de danske højtider, samt barnets fødselsdage ex hjemmebesøg. Vi ser på børnenes forskelligheder - herunder barnets individuelle måder at lærer på Vi søger viden om barnets kulturelle baggrund i samarbejdet med forældrene, biblioteket osv. 2. Tiltag: Samling/gruppetid, give rum for det enkelte barn, klippe/klistre/male/teater/musik/højtlæsning osv. 21

22 Vi støtter barnet i at blive en del af differencerede fællesskaber Gensidig kendskab til de forskellige kulturelle baggrunde og traditioner børnene har. 3. Tiltag: Emneuger m. Hokus krokus, motorikuge, luft/vand/ild/jord, venneuge, sproguger, sportsuge 4. Tiltag: Den gode overgang fra Dagpleje/Børnehave/Før SFO/Skole. Samarbejde ml. forældre/bedsteforældre 5. Tiltag: IT - den digitale verden, samt dens muligheder ex. vis små film, billedbøger over emner 9.4 Tegn 1. Tegn: Børn der vidensdeler med andre Børn der er en del af det kulturelle fællesskab Børn der genkender den danske kultur 2. Tegn: Børn der viser kendskab til og forståelse for forskelligheder Børns deltagelse i danske traditioner/højtider i det omfang deres kulturelle baggrund tillader det 3. Tegn: Børn der genkender årets traditioner og højtider 4. Tegn: Børn der er en del af det kulturelle fællesskab (Være med i teater, synge, danse ex) 5. Tegn: Børn der fordyber sig i de kreative processer Illustration 5 22

23 10 ARBEJDET MED ET GODT BØRNEMILJØ 10.1 Beskrivelse af arbejdet med børnemiljø ligger på z-drev Refleksion 23

24 11 AFSLUTNING 24

25 Hjernen&Hjertet Hjernen&Hjertet er et IT-system, som Rambøll har udviklet til at understøtte arbejdet med udvikling og dokumentation af kvalitet i dagtilbud. Systemet hedder Hjernen&Hjertet, fordi det forener den logisk-rationelle hjerneaktivitet det er at måle og dokumentere kvalitet, med den hjerteaktivitet, det er at levere kvalitet i samværet med vores fælles børn. Hjernen&Hjertet samler oplysninger fra de pædagogiske læreplaner, oplysninger til pædagogisk tilsyn, Dialogprofiler til brug i forbindelse med forældresamtalerne og andre oplysninger om den pædagogiske kvalitet. Oplysninger fra alle disse forskellige dokumentationsopgaver, suppleret med kommunale nøgletal gør det muligt gennem Hjernen&Hjertet at give alle et bedre overblik over kvaliteten i det pædagogiske arbejde. Du kan læse mere om Hjernen&Hjertet på hjemmesiden: 1