Pædagogisk læreplan. Dagtilbud Sydvest

Transkript

1 Pædagogisk læreplan Dagtilbud Sydvest Version 2016

2 Status på det overordnede arbejde med læreplaner. I Dagtilbud Sydvest er det at arbejde med læreplaner en helt naturlig del af det pædagogiske arbejde. Didaktikken omkring praksis tager afsæt i de 6 overordnede læreplanstematikker, ligesom vi også inddrager det inkluderende perspektiv i alle pædagogiske aktiviteter og tiltag. Til at dokumentere arbejdet med læreplaner benytter vi os især af EVA materialet Tegn på Læring og af SMTTE samt billeder og logbøger. Fremover er målet, at vi kan arbejde med afsæt i fælles læreplanstemaer, dog med differentieret udtryk rundt om i hele Dagtilbuddet. Dagtilbuddets værdigrundlag. Trivsel, udvikling og læring står forrest i Dagtilbudsloven, og derfor er det også blevet de tre bærende elementer for værdigrundlaget i Dagtilbud Sydvest. Vi har valgt ikke blot at se på begreberne som overordnede værdiord, men i stedet tage stilling til hvad disse konkret betyder i forhold til den pædagogiske praksis. Randers kommunes Børn og Ungepolitik efterleves også. Vi vægter barnets stemme og aktive deltagelse i hverdagen, samt sammenhængen til forældrenes mulighed for at bidrage til det pædagogiske arbejde. Trivsel Man kan til enhver tid diskutere hvad trivsel egentlig er for en størrelse, fordi det må betragtes som en subjektiv oplevelse. Når vi her i dagtilbuddet har skullet forholde os til begrebet trivsel, har vi derfor valgt at tage afsæt i børnenes egen stemme. Det som langt de fleste børn betegner som det allervigtigste, for at have det godt, er at have en god ven. I dagtilbud Sydvest er målet at alle børn har mindst en god ven. Det er klart at dette ikke kan stå alene fordi trivsel også har med omsorg, nærvær, rummelighed og mange andre faktorer at gøre. Alligevel prioriterer vi venskabet, og det at være en del af et fællesskab, meget højt i trivselsindsatsen. Det gør vi bl.a. ved at benytte os af materialet Fri for Mobberi, gennem arbejde med glidende overgange såvel internt som eksternt og ved at bruge tiltag som Store Makker - og Den gode stol koncepter. Udvikling Mens børnene er i vores varetægt ønsker vi at pirre til deres medfødte nysgerrighed, fordi vi tror på, at nysgerrigheden er drivkraften for al udvikling. Det at kunne undersøge, opleve, eksperimentere og begejstres giver den bedste grobund for at udvikles. Vi ser det som vores pædagogiske opgave at understøtte børnene, når de på egen hånd øver sig i nye ting, men også ved selv at udfordre dem, så der skabes rum

3 for tilegnelse af nye erfaringer. Det er vigtigt for os, at børnene selv når frem til nye erkendelser, så lysten til at lave forsøg, være eksperimenterende og nysgerrige bevares. Et barn vokser, når det opdager, at det mestrer flere og flere ting. Det kan være lige fra selv at tage tøj på til det at klatre op i et træ. Derudover er det væsentligt for os at give børnene ny inspiration, så de får oplevelser, der både skaber glæde i øjeblikket og som også vækker deres interesse til fremover at møde omverdenen med lyst, gåpåmod og tro på egen evner. Læring I Dagtilbud Sydvest lægger vi vægt på, at læring foregår alle steder og i alle situationer. Vi tror på, at legen er grundlag for læring, udvikling og dannelse, og derfor har legen høj prioritet i hele dagtilbuddet. Legen foregår såvel i samspillet med andre, som i det enkelte barns individuelle fordybelse. Vi prioriterer både plads til læring i planlagte og voksen styrede aktiviteter, men også i forhold til at børnenes egne lege og initiativer understøttes og gives liv. Børn lærer forskelligt, hvilket vi søger at imødekomme bl.a. ved at etablere forskellige læringsrum såvel ude som inde. Her inddrages rummets indretning ofte som den tredje pædagog, der gør det tydeligt for børnene, hvilken leg rammen giver mulighed for. Dagtilbuddets pædagogiske principper Udvikling fordrer trivsel trivsel fordrer tryghed. At barnet føler sig trygt er med andre ord grundlæggende for, at vi kan arbejde meningsfuldt med vores vision om at skabe trivsel og udvikling. Rammer for trygge og glade børn skabes via nærværende voksne, der formår at se det enkelte barn med dets særlige forudsætninger og være i stand til at anerkende disse i den nære relation. Vi prioriterer tid og plads til legen uafhængigt af, hvor struktureret den enkelte aktivitet er. I legen udvikler børnene sig og opnår sociale færdigheder, når empati, hensyn og spilleregler udfordres og tillæres. Læringsmiljøerne i vores dagtilbud er fokuserede på at inkludere alle i børnegruppen. Såvel de fysiske rammer som de pædagogiske foranstaltninger i læringsmiljøet anskuer vi som justerbare størrelser. Det er ikke barnet, der skal rette til for at passe ind i fællesskabet. Foranstaltningerne omkring barnet skal kunne rumme mangfoldigheden og det enkelte barn. Fællesskabet og den inkluderende praksis skal med andre ord prioriteres som grobund for sociale relationer. Vi vil gerne ruste børnene til at klare sig i den kontekst, de er en del af her og nu og med de udfordringer, der medfølger. Vi har stor opmærksomhed på, at børn er forskellige hvad angår både forudsætninger og ressourcer. Ved at anerkende forskelligheder, udfordre og støtte op efter behov støtter vi barnets selvværdsfølelse og følelsen af at kunne mestre, som i høj grad er med til at ruste barnet.

4 Dagtilbuddets læringsforståelse. Vi har den klare overbevisning at børns nysgerrighed og evne til at opnå ny læring sker i en vekselvirkning mellem kendte rammer og rutiner og uforudsigelige udfordringer i den store farlige verden. Vi er også at den overbevisning, at trygge og glade børn lærer bedst. Derfor bestræber vi os på altid at være nærværende og tæt på i forhold til børnenes læringsprocesser. Medarbejderne i Dagtilbud Sydvest vil støtte, lede og udfordre børnenes læring, som de også selv er medskabere af. Læringen kan, jævnfør ovenstående, både ske gennem spontane oplevelser og leg, samt ved planlagte pædagogiske processer, der giver børnene mulighed for fornyelse, fordybelse, forandring og for sanselig, kropslig og intellektuel stimulering. I Dagtilbuddets læreplaner benytter vi også de lokale forhold, såsom institutionens geografiske placering og fysiske muligheder til fordel for børnenes udfoldelse. Vi er opmærksomme på det enkelte barn og børnegruppens sammensætning (alder, køn, sociale og kulturelle baggrund m.m.) og tilrettelægger dagligdagen herudfra. Børnemiljø. I forhold til læringsforståelsen, at glade og trygge børn lærer bedst er børnemiljøet naturligvis en vigtig faktor. Vi arbejder med dette ud fra tre perspektiver, der dog gensidigt kan have påvirkning, nemlig: det æstetiske, det fysiske og det psykiske børnemiljø. Vi ønsker at den fysiske ramme om børnenes hverdag, giver mulighed for ro og fordybelse med plads til egne initiativer. Derfor har vi fokus på, at indrette små legekroge og funktionsopdelte rum, hvor rummet kan fungere som den 3. pædagog. Det gør vi for på den måde at skabe gode betingelser for børnenes egne lege og for at undgå for mange indtryk, der kan virke forstyrrende på børnenes processer. Også uderummet er et vigtigt læringsrum, hvor vi særligt ønsker at give børnene nogle motoriske udfordringer. Dette forsøger vi konkret at sikre, ved at bruge vores legeplads til fysiske aktiviteter og skabe plads til egne lege, hvor børnene kan udforske uforstyrret. Hertil kommer at vi inddrager den natur der omgiver os på bedste vis, så børnene præsenteres for og færdes i forskelligt terræn og miljø. Endelig er det vigtigt for os, at børnenes eget perspektiv på det gode børneliv bliver hørt/set. Vi forsøger derfor at inddrage børnene i planlægningen i hverdagen, når det er muligt, ligesom vi også arbejder med at understøtte og udvikle på spirende venskaber for at sikre os, at ingen børn står alene i gruppen Børn med særlige behov Inklusion er en del af den pædagogiske praksis, som vi kærer os særligt om, fordi vi ser alle børn som værdifulde individer med ret til og behov for at

5 opleve succes og glæde i hverdagen. For at komme dette bedst muligt i møde, benytter vi os flere forskellige metoder. Der laves særskilte handleplaner for de børn der har behov for særlige pædagogiske indsatser. Derved søger vi at sikre disse børn i, at kunne deltage på egne præmisser i fællesskabet. Vi tilrettelægger pædagogiske forløb, der er overskuelige i tidsramme og kan gennemføres på differentieret niveau. Efter behov benyttes visualisering og ekstra vejledning på individ niveau. Endelig gennemføres mange tiltag i mindre grupper, for at sikre ro og overskuelighed. Vi inddrager forældrene som en ressource og aktive samarbejdsparter Alle pædagoger i Dagtilbuddet er uddannet i ICDP. Det vil sige, at vi til en hvert tid arbejder ud fra en anerkendende, relations- og ressourceorienteret tilgang. Desuden har vi et team af inklusionsmedarbejdere, der indgår aktivt i vejledningsopgaver, som en del af den pædagogiske praksis og som medansvarlige for konkrete indsatser. Endelig benytter vi os af et tværfagligt samarbejde både som forebyggende instans og i forhold til konkrete indsatser. Medie didaktik I dagtilbud Sydvest inddrager vi digitale medier i den pædagogiske praksis. Det gør vi fordi, medier i mange sammenhænge, både nu og fremover, er en integreret del af børns hverdag, og vi ser derfor vigtigheden af at børnene præsenteres for brugen af disse i et trygt og lærende miljø. I arbejdet med digitale medier vægter vi, at børnene kan være aktivt medskabende, at legen sker i og fremmer fællesskabet. Hensigten er at understøtte børnenes digitale dannelse, så de opnår sunde vaner i anvendelsen. Dette handler såvel om medie etik som forståelse for og udvikling af kompetencer. Vi ønsker at anvende digitale medier ud fra et lærende og legende perspektiv, hvor vi som medarbejdere både motiverer og er i stand til at se og følge børnenes egne initiativer, indenfor de rammer som er sat. Ligeledes inddrages digitale medier som et pædagogisk redskab i inklusionsindsatsen, herunder også i forbindelse med konkrete udviklingsplaner.

6 Læreplanstemaer Den pædagogiske læreplan har 6 tematikker, som skal sørge for, at der i den periode det enkelte barn går i afdelingen kan ske læring indenfor følgende: Barnets alsidige udvikling Krop og bevægelse Kulturelle udtryksformer og værdier Naturen og naturfænomener Sociale kompetencer Sprog De 6 temaer beskrives på de efterfølgende sider.

7 Alsidig personlig udvikling Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende omverden, som på en gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer i verden. I dette sociale fællesskab udvikles barnets personlighed over tid. Dannelse handler her om barnets alsidige personlighedsudvikling, så barnet i sig selv har en værdi, og ikke kun er noget som person, fordi det har tilegnet sig en masse kompetencer. Mål: Målene i dagtilbuddet er at børnene: Udvikler et positivt selvbillede og selvværd Oplever sig som værdifulde deltagere i og for fællesskabet Udviser respekt for egne og andres grænser Udvikler sig som selvstændige og alsidige individer Styrkes i egne initiativer og bliver selvhjulpne Metode: Vi tager udgangspunkt i barnets ressourcer for at skabe udvikling og styrke barnets læring og trivsel Vi arbejder relationelt med afsæt i ICDP. Medarbejderne er autentiske, vejledende, omsorgsfulde, nærværende og tydelige, så børnene får mulighed for at spejle sig i trygge relationer og herved udvikle et sundt selvbillede og selvværd Vi arbejder med demokratiske processer, hvor børnenes egne initiativer og ideer inddrages Børnene understøttes i at kunne udtrykke egne følelser og guides til at handle hensigtsmæssigt på disse ved bl.a. hjælp af trin for trin / fri for mobberi materialet Inddragelse af hjemmet som en ressource Eksempler på aktiviteter: Vi inddrager børnene i de daglige gøremål, f. eks. borddækning, oprydning mv. Gennem vejledning hjælper vi børnene til at kunne klare flere og flere tingene på egen hånd, f.eks. i garderoben, i skoven, ved bordet osv. Børnene opfordres til at fortælle om oplevelser og følelser f.eks. i forbindelse med børnemøde, samling, måltider ell. Lign. Børnenes egne initiativer og ønsker inddrages i planlægningen af tematikker og aktiviteter Via samarbejdes øvelser støtter vi børnene i at se sig selv som værdifulde for fællesskabet Vi giver mange knus, kram smil og anerkendende ord. Dette kunne f.eks. være gennem den gode stol

8 Tegn på læring: Eksempler på læring kunne være at børnene: Viser glæde ved sig selv, samt trives i sit eget og andres selskab Tager initiativ og kan være vedholdende Har et realistisk billede af egne kompetencer og tør udfordre disse Kan forstå årsag virkning (handling/konsekvens) Viser interesse og nysgerrighed overfor hinandens forskelligheder Krop og bevægelse Barnet er i sin krop og har sin krop- barnet er i verden gennem kroppen. Den udvikling og læring, som finder sted blandt børn i dagtilbud, er særlig synlig på det motoriske og bevægelsesmæssige område. Men kroppen er mere end et værktøj til at bevæge sig med. Kroppen er et stort og sammensat sansesystem, som udgør fundamentet for erfaring, viden, følelsesmæssige og sociale processer samt kommunikation. Ved at tage vare på kroppen og sikre dens udfoldelser lægges grundlaget for fysisk og psykisk velvære. Mål: Målene i dagtilbuddet er at børnene: Oplever glæde ved og forståelse af deres egen krop Udvikler sunde vaner i forhold til såvel kost som motion Kan varetage personlig hygiejne på et alderssvarende forventeligt niveau Opnår god kropskontrol og veludviklet grov og finmotorik Finder glæden ved at udfordre egne kropslige evner og begrænsninger Metode: Vi sørger for at børnene møder varierende bevægelsesmiljøer både ude og inde Gennem temaarbejde om sundhed og via pædagogiske måltider, præsenterer vi børnene for sund, varieret kost Vi bruger bevægelsesfremmende aktiviteter, med afsæt i grundmotorikken, til at styrke børnenes kropslige velvære og sundhed Medarbejderne agerer gode rollemodeller omkring børnene i forhold til såvel bevægelse, som kost Ved at læne os op af NUZO giver vi børnene mulighed for selv at afprøve egne færdigheder Der arbejdes anerkendende, ressourceorienteret og ud fra det aktive læringsbegreb Inddragelse af hjemmet som en ressource Eksempler på aktiviteter:

9 Ture i skoven og til andre naturområder, hvor børnenes grovmotorik, balance og sanser udfordres og udvikles gennem muligheden for at bevæge sig i forskelligt terræn, klatre i træer, rulle ned af bakker o.lign. Børnene deltager i finmotoriske aktiviteter i form af f.eks. klippe/klistre, tegne, lave perleplader og kæder, puslespil, konstruktionslegetøj Vi guider børnene i personlig hygiejne og selvhjulpenhed i forbindelse med af- og påklædning Cykel og løbedage, ol-tema og andre bevægelses- og samarbejdsaktiviteter Vi bruger børnemassage, hvor børnenes kropsfornemmelse kan styrkes Tegn på læring: Eksempler på læring kunne være at børnene: Inddrager de motoriske aktiviteter og færdigheder de har tilegnet sig deres egne leg Giver udtryk for at de gerne vil lave gentagelser af igangsatte aktiviteter Udviser alderssvarende selvhjulpenhed Kan udtrykke nogen viden om sund kost og taler med hinanden om det. Generelt opleves som glade og aktive og udfordrer sig selv Kulturelle udtryksformer Kulturel viden kan forklares som det ubevidste blik verden mødes med. Først i mødet med de andre og det anderledes, erkendes ens ståsted, rødder og udviklingsmuligheder. Børns blik er sensitivt og lystfyldt. Respekten for dette blik er en forudsætning for at kunne inspirere og berige børnenes udvikling af kulturelle udtryksformer. Jo flere variationer af udtryksformer børnene oplever, des mere rig bliver deres opfattelse af sig selv, andre og omgivelserne. Mål: Målene i dagtilbuddet er at børnene: Får indblik i forskellige kulturer, traditioner og kreative udtryksformer Selv er aktivt deltagende i forskelligartede skabende processer og projektarbejde Opnår forståelse af forskellighed som en ressource i fællesskabet Styrkes i at udfolde børnekulturen gennem egne initiativer og udtryk Metode: Vi tilrettelægger projektorienteret i arbejdet omkring kulturelle forskelle Ved at gøre materialer tilgængelige i børnenes hverdag opmuntrer vi børnene til at bruge det kreative udtryk i hverdagen Medarbejderne er understøttende i børnenes egne skabende processer

10 Vi er undersøgende sammen med børnene med afsæt i fantasi, nysgerrighed og eksperimenter Der arbejdes med videns baserede læringsprocesser i konkrete tematikker Inddragelse af hjemmet som en ressource Eksempler på aktiviteter: Vi benytter læringsspil på computer/ IPad Børnene deltager i teater- og projektarbejde, hvor de øver videreformidling Vi tilrettelægger ture til f.eks. kunstmuseet, bibliotek, julekirke og hjemmebesøg Sang og musik inddrages i den daglige pædagogiske praksis I forbindelse med påske, jul og fødselsdage inddrages børnene i aktiviteter, som understøtter traditionerne og læring omkring disses betydning Børnenes introduceres for forskellig bo- og leve former Børnene gives mulighed for at eksperimentere med kreative materialer (herunder genbrug) Tegn på læring: Eksempler på læring kunne være at børnene: Opnår indblik i og forståelse for, at der findes forskellige måder at bo og leve på Selv tager initiativ til at arbejde med kreative materialer og udtryk I deres lege eksperimenterer med rolleleg, udklædning og musiske udtryk Udtrykker glæde og nysgerrighed ved at deltage i skabende processer og projekter Opnår begyndende forståelse for danske og evt. flerkulturelle traditioner Natur og naturfænomener Natur oplevelser i barndommen kan tillægges såvel en følelsesmæssig, kropslig og kognitiv dimension. Derfor er det også vigtigt at børnene får mangeartede naturoplevelser i dagtilbuddet så deres interesse for og viden om naturen understøttes. Dette vil kunne medvirke til at styrke børnenes forståelse for deres omverden og ligge et grundlag for gode vaner i omgang med naturen. Mål: Målene i dagtilbuddet er at børnene: Udvikler respekt for og viden om naturen som ressource Gives mulighed for at opleve naturen med alle sanser Oplever glæde ved at færdes i naturen

11 Opnår forståelse for sammenhænge i naturen Får mangeartede erfaringer med naturfænomener og miljø Metoder: Vi bruger uderummet i al slags vejr og udforsker naturen aktivt Bøger, film og lign. bruges aktivt som lærings og dialogredskab Der indgår træer, krat, buske og planter i legepladsmiljøet Medarbejdere agerer rollemodeller i og omkring natur og miljø Inddragelse af hjemmet som en ressource Eksempler på aktiviteter: Vi arrangerer ture, hvor vi færdes på ujævnt terræn i utilpasset natur Vejrfænomener og årstider undersøges gennem temaer, i forbindelse med samlinger m.m. Vi finder og udforsker kryb og kravl ved bl.a. at vende sten, søge bag bark, i skov og ved vand Gennem deltagelse i landsdækkende affaldsindsamling sætter vi fokus på miljøet Sange og bøger omkring natur og naturfænomener er en del af den daglige pædagogiske praksis Vi bruger naturens egne materialer i forbindelse med aktiviteter og læringsudvikling Tegn på læring: Eksempler på læring kunne være at børnene: Viser forståelse for at passe på naturen Ser, lytter, dufter, mærker (og smager) på naturen Undersøger naturen i deres egne lege f.eks. blade, jord, kryb og kravl m.m. Viser interesse for såvel planter som dyr omkring dem Viser tydelig glæde ved ophold og leg i naturen og anvender gerne naturens egne materialer Sociale kompetencer Sociale kompetencer udvikles i fællesskaber og gennem relationer til andre f.eks. venskaber og tilhørsforhold i gruppen. Begrebet kan opdeles i følgende tre elementer: empati, tilknytningsevne og sociale færdigheder. Det er disse faktorer, vi gennem den pædagogiske indsats søger at bringe i spil og modne, så børnene forbliver unikke individer, der formår og forstår at være en del af fælleskaber generelt. Mål: Målene i dagtilbuddet er at børnene:

12 Oplever sig anerkendt og respekteret præcis som de er Bliver gode til at se og respektere de andre børn som individer og fællesskabet som helhed Indgår i trygge og tillidsfulde relationer med både andre børn og medarbejdere Opnår evnen til at afkode og benytte sig af sunde interaktionsmønstre Metoder: Vi arbejder relationelt ud fra en resurseorienteret og anerkendende tilgang med afsæt i ICDP. Børnene gives mulighed for at øve sociale spilleregler i mindre grupper (f.eks. legegrupper). Relationsredskaber som Matrix bruges med jævne mellemrum for at undersøge børnenes indbyrdes relationer og hjælpe alle børn til at have mindst en god ven. Medarbejder/ barn relationer afdækkes ligeledes gennem relationsredskaber med jævne mellemrum for at sikre, at alle børn bliver set og mødt, der hvor de er Vi arbejder med fokus på læringsmiljøer af forskellig art, så alle børn kan deltage i aktiviteter og leg i forhold til egne ressourcer og særlige behov Inddragelse af hjemmet som en ressource Eksempler på aktiviteter: Vi er opmærksomme på aktivt at spejle og sætte ord på de følelser/ oplevelser vi ser hos børnene Ved at benytte fælles tredje som samlingspunkt arbejder vi målrettet med at understøtte spirende venskaber Gennem materialet Fri for Mobberi hjælper vi børnene til at aflæse andres behov og grænser, samt at kunne udtrykke egne Vi dyrker forskellige fælleskaber bl.a. ved at arbejde og planlægning på tværs af stuer/ grupper Via samlinger øves dialog og demokratiske processer (at lytte, at tale, at vente og at vælge m.m.) Medarbejderne er aktivt deltagende i børnenes lege efter behov og arrangerer ligeledes pædagogiske aktiviteter som fordrer samarbejde Vi bestræber os på at møde børnene på deres hensigt ikke på deres handling Tegn på læring: Eksempler på læring kunne være at børnene: Udviser begyndende empati med andre Har gode, vedvarende venskaber Kan sætte ord på/ forklare sig kropsligt i forhold til egne behov og grænser Agerer hensigtsmæssigt i forhold til relationen de indgår i Er i trivsel og udvikler sig

13 Sprog Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem disse sprog kan barnet dels udtrykke sine egne tanker og følelser, dels blive i stand til at forstå andres. Barnet udvikler og fastholder sin identitet og selvfølelse ved at udtrykke sig. Derudover får barnet mulighed for at indgå i forpligtende socialt samspil. Mål: Målene i dagtilbuddet er at børnene: Udvikler et nuanceret, alderssvarende talesprog Lærer at bruge sproget til at udtrykke følelser, meninger, oplevelser og behov Udviser nysgerrighed i forhold til tegn, symboler, bogstaver, former og mængder Bruger og er opmærksom på kropssprog og mimik Udtrykker sig og kan gøre sig forståelig såvel verbalt som nonverbalt Metode: Vi benytter understøttende sprogstrategier at sætte ord på ting i hverdagen, bruge korrekte benævnelser, gentage barnets egen udtalelser korrekt m.m. Dialogisk læsning er en del af den daglige praksis Gennem kropssprog og mimik spejler vi børnenes oplevelser og hjælper børnene til at sætte ord på TRAS udarbejdes i forbindelse med overgange og efter behov Vi bruger tematisk sprogarbejde i form af f.eks. fokus ord, farve eller formtema m.m. Sang og musik, samt andre kreative udtryksformer bliver bevidst inddraget i den pædagogiske praksis Inddragelse af hjemmet som en ressource Eksempler på aktiviteter: Samtaler i og omkring hverdagens rutiner Vi benytter os flittigt af sange med fagter og konkreter så alle børn kan være med på deres eget sproglige udviklingsniveau Gennem højtlæsning søger vi at udvide børnenes ordkendskab samt at understøtte dialogen vi opsøger nye sproglige udfordringer gennem ture ud af huset, hvor samtaler kan tage afsæt i det vi ser og oplever sammen Via samlinger øves børnene i at fortælle, at lytte og at spørge interesseret ind til de andre Værkstedsaktiviteter og billedsprog samt rollelege tænkes løbende ind i planlægningen

14 Tegn på læring: Eksempler på læring kunne være at børnene: Har alderssvarende sproglig udvikling Udtrykker sig konkret og kan gøre sig forståelig Kan konflikthåndtere ved hjælp af sproget Selv leger med sproget gennem vrøvlerim og egne sange Kan udtrykke sig kreativt Kan fortælle sammenhængende om egne oplevelser Nyder og kan koncentrere sig omkring højtlæsning