Sprællevende. - med sikkerhed?

Transkript

1 Sprællevende - med sikkerhed?

2 2

3 Hvem kender Karl Smart? Karl Smart er modig som Tarzan og stædig som et æsel. Han er rask til sit arbejde og løser hurtigt de problemer, der måtte vise sig. Det går som smurt for Smart, men hvor længe? Karl Smart er selvsikker. Ulykken rammer bestemt ikke ham. Kun naboen. Og derfor glemmer han nemt at passe godt på sig selv, for det går hurtigere, hvis bare lige... Han springer over kraftoverføringsakslen - det er hurtigere end at tage hele vejen uden om maskineriet. Han har for en ordens skyld købt en støvmaske. Den hænger og støver til på et søm sammen med beskyttelsesbrillerne. Han har stillet nogle af sprøjtemidlerne parat på gulvet lige inden for porten til maskinhuset. Ulykker kan man ikke gardere sig 100 procent imod. Og de rammer ikke bare Karl Smart. Men et er sikkert. Konen eller kæresten og alle de andre vil gerne beholde deres Karl i hel figur og fuld vigør så længe som muligt. Nye erfaringer viser, at man med små tiltag kan mindske risikoen for at komme til skade med 40 procent. En landmand var i maskinhuset ved at gøre en tipvogn ren, som havde været brugt til roekørsel. Da han sænkede tipvognen, ville han fjerne nogle roer på vognrammen. Han overså, at ladet var langt nede og fik derfor venstre arm i klemme mellem vognstel og lad. Han sad fastklemt i nogen tid, inden han kom fri. Hans overarm blev fuldstændig knust. I dette lille hæfte sætter vi fokus på arbejdsulykker i landbruget. Med humoren og Karl Smart som oplukker og med informationer om, hvad du som landmand kan gøre for at komme ulykken i forkøbet. Under rensning af en gyllekanal steg der gas op gennem spaltegulvet i en nedlagt svinestald, hvor der gik 14 høns. Hønsene døde af gassen. Ingen personer kom til skade. 3

4 4

5 De rare myter......og de kolde facts Arbejdsulykker er sjældent alvorlige, der er som regel tale om småskader Ulykker rammer klodsmajorerne Landbruget er ikke farligere end andre danske arbejdspladser Arbejdsulykker sker tilfældigt, der er tale om hændelige uheld, der ikke kan forebygges Landbruget er en farlig arbejdsplads. En af de farligste. Landbruget er det erhverv, hvor der sker flest dødsulykker pr beskæftigede. Statistikken fortæller: at der hvert år dør 12 mennesker ved arbejdsulykker i landbruget, heraf et barn at der sker mange andre alvorlige arbejdsulykker. F.eks. landmænd der klemmer eller knuser arme og ben i snegle, transportører og roterende maskindele; landmænd, der kommer til skade, når de reparerer maskiner, eller landmænd der sparkes, klemmes eller stanges under arbejde med dyr Arbejdsulykker er så hyppige, at næsten hver anden af alle fuldtidslandmænd årligt rammes af en ulykke med personskade til følge Landbrugsulykker skyldes først og fremmest en række risikofyldte arbejdssituationer kombineret med dårlige sikkerhedsvaner. Og vanerne kan der gøres noget ved. 5

6 6

7 Hvem rammer arbejdsulykkerne Fra 1992 til 1997 gennemførte man en meget stor undersøgelse af arbejdsulykker i landbruget i Ringkøbing Amt. Den viste, at arbejdsulykker rammer alle aldersgrupper ligeligt at deltidslandmænd har øget ulykkesfrekvens at 6 ud af 10 selvstændige landmænd hvert år rammes af en arbejdsulykke med personskade at hver femte landbrugsmedhjælper hvert år rammes af en arbejdsulykke med personskade til følge at hvert 10. barn på landbrugsbedrifter hvert år kommer til skade, fordi de er involveret i arbejdsulykker at knap halvdelen af ulykkerne finder sted ved direkte kontakt med dyr. Især når landmanden skal flytte dyrene, sker der mange skader at risikoen for arbejdsulykker er syv gange større, når landmanden arbejder med svejseapparat, vinkelsliber etc. i sit værksted eller ombygger og reparerer stalden sammenlignet med andet landbrugsarbejde * De danske Landboforeninger og Dansk Familielandbrug stod bag Ringkøbing-projektet, der blev udført af arbejdsmedicinsk klinik i Herning og Landbrugets Rådgivningscenter. Under arbejdet med at sprøjte smågrise kom en landmand til at stikke kanylen 2-3 cm ind i sit eget ben. Var hos lægen og fik stivkrampevaccination og penicillinbehandling. 7

8 8

9 Antallet af ulykker faldt med 39 % I Ringkøbing-projektet nøjedes man ikke med at registrere ulykkerne. Man gennemførte et videnskabeligt projekt, hvor bedrifterne blev tilfældigt fordelt i en forsøgsgruppe og en kontrolgruppe. I forsøgsgruppen gjorde man en indsats for at forebygge ulykkerne: En arbejdsmiljøkonsulent besøgte ejendommen. Sammen med landmanden gennemgik han bedriften fra A til Z og bedømte i alt 71 arbejdsrutiner. Både udstyrets sikkerhedstilstand og landmandens arbejdsrutiner fik et ord med på vejen. Og landmandsfamilien modtog efterfølgende en rapport fra arbejdsmiljøkonsulenten med gode råd til, hvordan de kunne øge sikkerheden. Landmanden, medhjælperne og så vidt muligt ægtefællen deltog i et en-dags sikkerhedskursus. Resultatet af denne indsats var slående: Antallet af ulykker faldt med 39% Så meget kunne sikkerheden forbedres ved at ændre arbejdsvaner og bruge sikkerhedsudstyr og personlige værnemidler. En landmand blev sparket under malkearbejde. Han blev ramt i hovedet, væltede ind under koen, blev sparket og trampet på kroppen. Han fik hudafskrabninger i ansigtet og en blodansamling på ryggen. Han blev behandlet på skadestuen. 9

10 Er du sikker? (Giv dig selv point for hvert spørgsmål) Altid 1 point Ofte 2 point Sjældent 3 point Aldrig 4 point Bruger du sikkerhedsfodtøj, når du arbejder med dyr? Bruger du sikkerhedsfodtøj, når du arbejder med maskiner? Bruger du støvmaske, når du arbejder i støvede omgivelser? Bruger du høreværn, når du arbejder i støjfyldte omgivelser? Bruger du beskyttelsesbriller, når der er risiko for øjenskader, f.eks. når du bruger vinkelsliber? Bruger du sprøjtemaske, når du sprøjter? Opbevarer du sprøjtemidler i et aflåst skab? Kontrollerer du regelmæssigt, at afskærmningerne på kraftoverføringsakslerne er i orden? Sørger du for at holde gangene fri i stalden og andre bygninger? Fastgør du løse stiger ved det øverste punkt ved faste adgangssteder til loft og lignende? Binder du afmonterede traktorhjul fast, så de er sikret mod at vælte? Sørger du for, at der monteres rækværk på gangbroer ved loftslemme og lignende? Sænker du frontlæsser og andre løfteredskaber efter brug? Sikrer du traktorens gear og bremse, når den ikke benyttes? Slukker du motoren, når du forlader traktoren? Forholder du dig stille og roligt i nærkontakt med dyr, selv når du har travlt? Slukker du for motoren, inden du forsøger at frigøre blokeringer i f.eks. mejetærskerens indføringssnegl? Siger du nej til at køre med flere personer på traktoren, end der er sæder til? 10 Sum Læg sumtallene i nederste række sammen og find din egen score:

11 I skemaet kan du se, hvordan din score ligger i forhold til de landmænd, der deltog i undersøgelsen i Ringkøbing Amt. Sikkerheden i top Score Du hører til de 25% mest påpasselige Godt på vej Score Du hører til de 25%, der er lidt mere påpasselige end gennemsnittet Halvslapt Score Du hører til de 25%, der er lidt mindre påpasselige end gennemsnittet Sjusket Score Du hører til de 25% mindst påpasselige Har du f.eks. opnået 36 point, svarer det til, at du er blandt de 25% af landmændene, der er lidt mere påpasselige end gennemsnittet. 11

12 12

13 Ta på kursus og vend sikkert hjem... Riv en dag ud af kalenderen og deltag sammen med dine medhjælpere og ægtefælle i et af de mange kurser om arbejdssikkerhed. Der findes kurser på din egn, og de retter sig mod både kvæg-, svine- og markbrugere. På kurset diskuteres de mange farlige arbejdssituationer i landbruget, og du får gode ideer til, hvordan du kan minimere risikoen for, at der sker ulykker. Du ser og prøver også en række af de værnemidler, der findes i dag. Sikkerhed er i høj grad et holdningsspørgsmål. Derfor er det vigtigt, at alle, der til dagligt arbejder på bedriften, tager på kursus sammen. Så man kan minde hinanden om, hvordan man arbejder med sikkerheden i højsædet....eller gå selv i gang med træningen Landmandens Arbejdsmiljømappe er en samling af vejledninger og skemaer til, hvordan du selv kan gå i gang med at få arbejdssikkerheden ind i dit daglige arbejde. Her finder du også de krav, der skal opfyldes, og de skemaer, der skal udfyldes, for at du efterlever lovens ord. En 25-årig mand var ved at læsse roer af en aflæsservogn. Han sprang ned mellem traktor og vogn, og en uafskærmet kraftoverføringsaksel fik fat i buksebenet. Han blev kørt med ned under vognstangen og sad fast, mens kraftoverføringsakslen skrællede alt tøjet af kroppen. Ulykken skete i nærheden af stalden, hvor moderen arbejdede, og derfor kunne han råbe hende op. Hun standsede traktoren, og forældrene skar den 25-årige fri. Han pådrog sig sår og hudafskrabninger på ryg og ben. 13

14 14

15 Få et besøg, der gavner helbredet Du kan bestille et sikkerhedsbesøg hos en arbejdsmiljøkonsulent og få gennemgået hele din bedrift og dine arbejdsrutiner. Du får checket, om sikkerheden er i top, om der mangler udstyr og værnemidler, eller om du ved at ændre på nogle arbejdsrutiner, kan få en mere sikker arbejdsplads for dig selv, dine medhjælpere og din familie. Typisk tager et sikkerhedsbesøg, hvor bedriften gennemgås fra A til Z, 2-4 timer. Du kan bestille sikkerhedsbesøget hos en af arbejdsmiljøkonsulenterne (se side 17). Loven kræver en arbejdspladsvurdering Ikke nok med at der er indlysende grunde til at få sikkerheden checket igennem - det står allerede nedfældet som et krav i arbejdsmiljøloven. Her står, at alle landbrug med ansatte skal have en skriftlig arbejdspladsvurdering, også kaldet APV, som er en gennemgang af sikkerhedsforholdene på bedriften og en skriftlig udviklingsplan for, hvordan landmanden forbedrer sikkerheden på arbejdspladsen. Det er sikkerhedsbesøget, der danner grundlag for arbejdspladsvurderingen. Landbrug med over fire ansatte skal have gennemført arbejdspladsvurderingen inden 1. januar 1999 Landbrug med færre ansatte skal have arbejdspladsvurderingen gennemført inden 1. januar En dreng på to år insisterede på at skulle med på traktoren. Han stod på trinbrættet i et lukket førerhus og åbnede pludselig døren. Faldt ned mellem traktorens hjul. Forhjulet kørte over drengens hoved. Han pådrog sig kraniebrud, men slap uden varige mén. 15

16 16 Nu læste du vel instruktionen på de sprøjtemidler?

17 17 Arbejdsmiljøkonsulenterne er parate Vendsyssel Svinerådgivning Josva Møller Jensen Vendsyssel Svinerådgivning Henning Bang Ungdomskonsulent, Aalborg Jens Chr. Weinkouff Bygnings- og Maskinkontoret, Aalborg Nicolai Tange Jørgensen Bygnings- og Maskinkontoret, Aalborg Ian Svendsen Nordthy Svinerådgivning Jesper Toft Bygnings- og Maskinkontoret, Vildbjerg Gunnar Schmidt Morsø Svineproduktionsudvalg Per Haaning Midtjysk Svinerådgivning Torben Ørnbo Bygnings- og Maskinkontoret, Viborg Hans Thostrup Danske Slagterier, Kjellerup Thomas Lund Sørensen Østjysk Svinerådgivning Martin Villadsen Bygnings- og Maskinkontoret, Århus Amt Kirsten Olsen Kalø Landboskole, Djursland Annette Søndergaard Bygnings- og Maskinkontoret, Vejle Torben Madsen LandbrugsRådgivning Østjylland, Vejle Jens Agerlin Olsen Koldingegnens Svineproduktionsudvalg Per Knudsen Bygnings- og Maskinkontoret, Varde Jan Holm Jensen Ungdomskonsulent, Sønderjylland Dennis Calender Bygnings- og Maskinkontoret, Aabenraa Erik Kjær Svineavl og -produktion, Fyns Amt Morten Thomsen Bygningskontoret, Jyderup Kaj Erik Petersen Kærhave Landboskole, Ringsted Jørn Manniche Maskinkontoret, Roskilde Jens Egon Bjerregaard Landsudvalget for Svin Erik Damsted

18 18

19 19 Aflever denne flap - på dit landbrugscenter eller send den til Landbrugets Rådgivningscenter Jeg vil gerne vide mere om arbejdsmiljø og sikkerhed i landbruget: Hvilke kurser gennemføres på min egn? Hvad omfatter, og hvad koster et sikkerhedsbesøg hos mig? Jeg vil gerne høre mere om arbejdspladsvurdering (APV). Jeg vil gerne høre mere om sikkerhedsorganisation og -repræsentanter. Hvilke værnemidler bør jeg anskaffe? Hvilke forsikringer bør jeg tegne? Jeg vil gerne have materialet "Hvis skaden er sket"? Send mig Landmandens Arbejdsmiljømappe. Jeg vil gerne ringes op af en arbejdsmiljøkonsulent. Andet Navn: Adresse: Tlf.:

20 Hvor mange dele kan du tåle at miste og stadig være landmand og familiefar?

21 e?e??ee??ee??ee??ee??ee? e?e??ee??ee??ee??ee??ee???ee??ee??ee??ee??ee???ee??ee??ee??ee??ee? h? h? h? h? h? h? Husk porto Til: g g g g g g???????? Illustrationer: Julius Skriv adressen på dit landbrugscenter eller Landbrugets Rådgivningscenter Pjecen er udarbejdet af Landbrugets Rådgivningscenter i maj Arbejdsmiljøfondet har givet økonomisk støtte til projektet. Landbrugets Rådgivningscenter Landskontoret for Bygninger og Maskiner Udkærsvej 15 Skejby 8200 Århus N