Notat om kønsforskelle

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Notat om kønsforskelle"

Transkript

1 Notat om kønsforskelle Hvad tilbyder kommuner og arbejdsgiver mænd og kvinder, der har været udsat for en arbejdsulykke? Socialforskningsinstituttet har på foranledning af Arbejdsskadestyrelsen udarbejdet et arbejdspapir 1 vedrørende indsatsen fra kommuner og arbejdsgiver, efter en person er kommet ud for en arbejdsulykke. Indeværende notat er lavet på baggrund af en særlig tabelkørsel fra SFI, hvor hoveddata fra den oprindelige undersøgelse er opdelt på mænd og kvinder for at sikre denne vinkel i analysen. Erfaringsmæssigt ved man, at der er forskel mellem mænds og kvinders arbejdsliv. Kønnet har blandt andet en betydning for valg af erhverv, uddannelse og arbejdssted. Spørgsmålet er, om det også er tilfældet på arbejdsskadeområdet. Er der forskel på, hvordan det går mænd og kvinder, der har været udsat for en arbejdsulykke? Kommer mænd og kvinder i arbejde i samme omfang efter en arbejdsskade? Modtager de samme hjælp og støtte fra kommunen, og er de tilfredse med indsatsen? Har arbejdsgiver støttet tilbagevenden til arbejdspladsen i samme omfang? Har mænd og kvinder samme forventning til at vende tilbage til arbejdsmarkedet? Arbejdsskadestyrelsen har i notatet fokuseret på de væsentligste kønsforskelle, derfor er ikke alt materialet fra SFI blevet brugt. Strukturen i notatet følger i øvrigt strukturen i hovedrapporten, hvor også de forskellige baggrundsvariable bliver forklaret. Konklusion Der er forskel på, hvordan det går mænd og kvinder, der har været udsat for en arbejdsulykke. Generelt er der ikke tale om store kønsforskelle, men når det drejer sig om forventninger til det fremtidige arbejdsliv, tegner der sig et noget andet billede: Flere mænd end kvinder forventer at komme tilbage på arbejdet på fuld tid, men betydeligt flere kvinder tror, at ændrede arbejdsforhold vil medvirke til, at de kan komme i arbejde. Lidt flere kvinder end mænd er positivt indstillet overfor at vende tilbage på arbejdsmarkedet. Flest mænd bevarer tilknytningen til arbejdsmarkedet efter en skade, og flest mænd får tilbud om ændrede arbejdsforhold fra arbejdsgiveren. 1 Arbejdspapir nr. 7:5: Henning B. Bach og Max M. Miiller, Hvad tilbyder kommuner og arbejdsgiver personer, der har været udsat for en arbejdsulykke?, Socialforskningsinstituttet

2 får flere tilbud fra kommunen, men det er mændene, der er mest tilfredse med kommunens indsats.. Kapitel 2: Arbejdsmarkedstilknytning Kommer mænd og kvinder i arbejde i samme omfang efter en arbejdsskade? - Nej. og kvinder arbejder ikke i samme omfang efter en skade. Der er tale om en lille, men signifikant forskel. 52 % af mændene og 49 % af kvinderne er i ordinær beskæftigelse. Når procenttallene for fleks- og skånejob bliver inkluderet, er der 7 % flere mænd i beskæftigelse. Procentvist har flere mænd end kvinder skiftet arbejdsgiver efter skaden, og % flere mænd er gået ned i løn efter skaden. Som det fremgår af tabel 2.1 er der forskel på mænds og kvinders tilknytning til arbejdsmarkedet efter en skade. Hvis man tager andelen,der er i fleks- og skånejob med, er forskellen endnu mere markant. Tabel 2.1: Andel i arbejde mellem skadestidspunkt og interview Alle Ordinært arbejde 51,7 48,5 5,4 Fleks- eller skånejob 18, 14,6 16,6 Hverken ordinært arbejde eller fleks/skånejob 3,3 36,9 33,1 Beregningsgrundlag Det er fortrinsvist mænd, der både kommer i ordinær beskæftigelse og i tilskuds-job i forhold til kvinder. Figur 2.1 viser forhold for mænd og kvinder før og efter ulykken. Heraf ses, at flere kvinder er ansat hos samme arbejdsgiver og til samme løn, end det er tilfældet for mænd.

3 Figur 2.1: Forhold før og efter ulykken Samme arbejdsgiver Samme kontrakt Ny arbejdsgiver Ny kontrakt Flere tabeller er slået sammen, man kan kun sammenligne søjlevis. Flere mænd end kvinder er tilbage med mindre løn end før skaden. Kapitel 3: Kommunal indsats og kontakt til speciallæge Modtager mænd og kvinder samme hjælp og tilbud fra kommunen? - Nej der er en kønsforskel i de kommunale tilbud. modtager mindre hjælp fra kommunen end kvinder, desuden er indholdet af tilbuddene forskellige. 3% flere kvinder end mænd har haft et møde med deres sagsbehandler. Næsten % flere mænd end kvinder får ikke et kommunalt tilbud om hjælp til beskæftigelse. 8% flere kvinder har modtaget tilbud om arbejdsprøvning og praktik 2% flere mænd har modtaget tilbud om arbejdstræning med løntilskud. Følgende kapitel indeholder en række spørgsmål, der koncentrer sig om den kommunale indsats og mødet med speciallægen. Som det fremgår af tabel 3.,1 er der ikke stor forskel på mænd og kvinder, hvad angår kontakt til en kommunal sagsbehandler. Tabel 3.1: Møde med sagsbehandler Alle Ja, i forbindelse med første sygemelding efter 48, 44,1 46,3 ulykken Ja, i forbindelse med senere sygemelding 18,2 24,5,8 Ja, både i forbindelse med første og senere 3,9 4,1 4, sygemelding Nej 29,9 27,4 28,8 Beregningsgrundlag

4 Lidt flere kvinder end mænd har været i kontakt med sagsbehandler og speciallæge. ne har også været hos lægen et større antal gange end mænd. Tabel 3.2: Til speciallæge I alt Ja, 1 gang 14,2 13,2 13,8 Ja, 2 gange 11, 13,7 12,2 Ja, 3 eller flere gange 62,1 64,6 63,1 Nej 12,6 8,6,9 Beregningsgrundlag Ser man på indsatsen fra kommunens side for dem, der har været hos en sagsbehandler, er det overvejende kvinder, der får 1 eller 2 kommunale tilbud. Derimod får samme andel af mænd og kvinder mere end 2 tilbud fra kommunen. Figur 3.1: Antal tilbud fra kommunen Figur 3.2 viser, at flest mænd får tilbudt arbejdstræning med tilskud, mens flest kvinder får de øvrige kommunale tilbud. Især arbejdsprøvning og praktik tilbydes kvinder.

5 Figur 3.2: Indhold af tilbud fra kommunen Daghøjskole Kurser, uddannelse Arbejdstræning m. tilskud Arbejdsprøvning/praktik Andre foranstaltninger Andet Kapitel 4: Subjektiv vurdering af kommunen Er mænd og kvinder lige tilfredse med den kommunale indsats? Nej mænd er lidt mere tilfredse med den kommunale indsats end kvinder. Forskellen er forholdsvis lille. 5 % flere mænd end kvinder mener, at kommunen virkelig har hjulpet dem på vej, og 2 % flere mænd føler, at de har haft indflydelse på deres egen sag. Det er fortrinsvist mænd, der er tilfredse med den kommunale indsats. Flere mænd end kvinder føler, at kommunen virkelig har hjulpet dem til at komme videre, og at de har stor indflydelse på deres sag. Flere kvinder end mænd mener, at sagsbehandleren ikke lyttede til dem. Tabel 4.1: Andel helt enige i forskellige udsagn Helt enig Alle Kommunen har virkelig hjulpet mig til at 31, 26,5 29, komme videre Kommunen begyndte at presse mig til at 27, 26,3 26,7 arbejde, før jeg var rask nok Kommunens sagsbehandler lyttede ikke til 34,3 36,5 35,3 mig Jeg havde stor indflydelse på, hvad der skete i 38,3 36,4 37,5 min sag Kommunen har mere kontrolleret mig i stedet 29, 31,7 3,2 for at hjælpe mig Beregningsgrundlag (mindste) Den mindste andel helt enige er ved om kommunen har presset dem før de var raske nok, mens flest er helt enige i, at de havde stor indflydelse på deres sag.

6 Kapitel 5: Arbejdsgivers indsats Giver arbejdsgiver mænd og kvinder samme tilbud om at vende tilbage til arbejdspladsen? Nej - der mindre kønsforskelle. 4 % flere mænd er blevet tilbudt nyt job i samme virksomhed 2 % flere kvinder er blevet tilbudt nedsat arbejdstid. Der er også forskel på mænd og kvinders subjektive vurdering af arbejdsgivers tilbud. Eksempelvis mente 9 % flere kvinder mente, at deres behov for et mindre belastende arbejde ikke var blevet tilgodeset. I forbindelse med en arbejdsulykke vil arbejdsgiveren ofte have mulighed for at gennemføre tiltag, der har betydning for, om den ulykkesramte kan blive på arbejdspladsen. Arbejdsgiveren har dermed en mulighed for at påvirke, de konsekvenser en arbejdsulykke får for den ulykkesramte på lang sigt. I følgende afsnit bliver ulykkesramte spurgt om, de er blevet tilbudt alternative arbejdsmuligheder af den virksomhed, hvor arbejdsulykken fandt sted. Tilbud om andet job, nedsat arbejdstid mm. I undersøgelsen er der, som nævnt i hovedrapporten, helt konkret spurgt til fire tiltag, som kunne medvirke til at fastholde ulykkesramte på arbejdspladsen. Som det fremgår af hovedrapporten er procent blevet tilbudt andet arbejde på virksomheden, 18 procent har fået tilbudt nedsat arbejdstid. 9 procent er blevet tilbudt en særlig tilpasning af arbejdspladsen og 11 procent fik tilbudt et nyt job, hvor en fuld arbejdsindsats ikke var påkrævet. Mellem 33 og 37 procent angiver, at de ikke modtog de nævnte tilbud, selvom de havde behov for det. Laver man denne opgørelse fordelt på mænd og kvinder fremgår det at det fortrinsvist er mænd der får tilbudt disse tiltag fra arbejdsgivers side. Figur 5.1 viser andelen af mænd og kvinder,der har fået tilbudt ændrede arbejdsforhold. Figur 5.1: Andel, der har fået tilbud af arbejdsgiveren Andet job i virksomheden Nedsat arbejdstid Særlig indretning eller tilpasning Job der ikke krævede fuld indsats

7 Det er fortrinsvist kvinder, der får tilbud om nedsat arbejdstid, mens de øvrige tre tilbud gives til mænd. Forskellen er særlig markant ved tilbud om et andet job i virksomheden. Der er en relativ stor andel, der angiver, at de ikke har fået et tilbud om ændrede forhold, selvom de følte at behovet var til stede. Figur 5.2 neden for viser, at det især er kvinder, der mangler tilbud. Andelen af kvinder, der mener at have behov for et tilbud er omkring 4 procent i alle kategorier, mens mænds andel ligger omkring de 3. Samtidig fremgår det, at det helt overvejende er tilbuddet om et job, der ikke kræver fuld arbejdsindsats, der er et størst udækket behov for. Figur 5.2: Andel, der mener de havde behov for tilbud men ikke fik det Andet job i virksomheden Nedsat arbejdstid Særlig indretning eller tilpasning Job der ikke krævede fuld indsats Sammenholder man dette med den subjektive vurdering af arbejdsgiverens indsats, er det også fortrinsvist kvinder, der føler sig presset tilbage på arbejde. Flere mænd mener, at arbejdsgiveren har gjort, hvad han kunne for at fastholde dem. Hvor mange, der har svaret Helt enig indenfor de enkelte kategorier, fremgår af tabel 5.1 nedenfor. Tabel 5.1: Subjektiv vurdering af arbejdsgiveren Helt enig Alle Arbejdsgiveren forsøgte at presse mig til selv 7,8 7,9 7,9 at sige op Arbejdsgiveren gjorde hvad han/hun kunne for 35,8 3,4 33,4 at fastholde mig Arbejdsgiveren forsøgte at presse mig til at 12,6 18,3 15, begynde at arbejde før jeg var rask nok Beregningsgrundlag (mindste)

8 Kapitel 6: Forventningerne Har mænd og kvinder samme forventning til at vende tilbage til arbejdsmarkedet? Nej der er forskel på mænd og kvinders forventninger. 4 % flere mænd forventer at arbejde på fuld tid igen. 2 % flere mænd regner slet ikke med at komme i arbejde igen. og kvinder har også forskellig holdning til, hvad der kan gøres for, at de kommer i arbejde. har en generelt større tro på, at forskellige former for hjælp kan få dem i arbejde. Størst forskel ses i vurderingen af arbejdstiden. 18 % flere kvinder mener, at nedsat eller mere fleksibel arbejdstid vil hjælpe dem i arbejde. Blandt beskæftigede mente 9 % flere kvinder, at ændret arbejdstid var en af grundene til, at de var i job. Har mænd og kvinder samme ønske om at komme i arbejde? Nej 3 % flere kvinder end mænd vil gerne i arbejde igen Begge køn angiver som hyppigste årsag til at arbejde, at det giver indhold i tilværelsen Som det fremgår af hovedrapporten er 63 procent af de interviewede uden beskæftigelse på interviewtidspunktet. Følgende kapitel belyser, hvad henholdsvis mænd og kvinder har af forventninger, og hvilke tiltag, de mener, er relevant i forhold til at komme tilbage på arbejdsmarkedet. Som det fremgår af tabel 6.1 er der en stor andel både mænd og kvinder, som ikke forventer at kunne vende tilbage på arbejdsmarkedet i alt 46 procent. Heraf er en lille overvægt mænd. Tabel 6.1: Forventninger til arbejdet på længere sigt Ja Alle Kommer tilbage i arbejdet på fuld tid 12,2 8,6,6 Kommer tilbage i arbejdet på nedsat tid,7 17,6 13,9 Kommer tilbage i arbejdet, men med ændrede 19,8 24,5 21,9 eller lettere arbejdsopgaver Kommer slet ikke tilbage 47,3 45,4 46,4 Beregningsgrundlag (mindste) En større andel kvinder forventer at kunne vende tilbage på ændrede vilkår, mens mændene regner med at komme tilbage på fuld tid. Figur 6.1 giver et overblik over, hvad de ikke-beskæftigede ulykkesramte mener, der skal til for at komme tilbage i arbejde. I forhold til hovedrapporten er nogle af kategorierne her slået sammen. Det er gjort for at give et bedre overblik over den type indsats eller tilbud, der anses for at have mest betydning. Der spørges til ændringer inden for de enkelte kategorier.

9 Figur 6.1: Hvad skal der til for, at ikke-beskæftigede kan begynde at arbejde igen Arbejdstid Arbejdsforhold Arbejdsopgaver Uddannelse Andet De interviewede kunne angive flere svar. Der summes ikke til procent. Der er flest, der angiver nedsat eller fleksibel arbejdstid som hovedårsag til at kunne vende tilbage på arbejdsmarkedet. En langt højere andel kvinder mener at ændret arbejdstid vil hjælpe, men kategorien scorer højst for begge køn. Også en særlig indretning af arbejdspladsen herunder støttepersoner og mulighed for hvile scorer højt for begge køn, men igen mest for kvinder. Generelt har kvinder større tiltro til at ændrede forhold, vil hjælpe dem til at komme tilbage på arbejdsmarkedet hvilket også kunne ses af tabel 6.1. I figur 6.2 svarer dem, der allerede er i arbejde på, hvad der i høj grad var med til at hjælpe dem tilbage. Det er langt overvejende nedsat og fleksibel arbejdstid, der bliver nævnt. Derefter kommer lettere eller ændrede arbejdsopgaver. Det er især kvinder, der mener, at den ændrede arbejdstid har hjulpet dem. De ændrede arbejdsopgaver har især hjulpet mændene. 2 Arbejdstid dækker over: Nedsat arbejdstid, Mulighed for fleksible arbejdstider og Mulighed for mange sygeperioder ; Arbejdsforhold dækker over: En særlig indretning af arbejdspladsen eller hjælpemidler, Mulighed for at hvile på arbejdspladsen, Mulighed for at udføre arbejdet hjemmefra og En personlig assistent/støtteperson på arbejdspladsen ; Arbejdsopgaver dækker over: Lettere eller ændrede arbejdsopgaver ; Uddannelse dækker over: Mulighed for efteruddannelse eller omskoling, Andet dækker over: Hjælp til transporten og Andet.

10 Figur 6.2: Hvad skulle der til for at beskæftigede begyndte at arbejde igen Arbejdstid Arbejdsforhold Arbejdsopgaver Uddannelse Andet Af både figur 6.1 og 6.2 fremgår det, at omskoling og revalidering ligger relativt lavt i forhold til tilbagevenden til arbejde. Det er bemærkelsesværdigt i forhold til den store indsats, der i øvrigt bliver gjort på dette område. Tabel 6.2: Forhold som har været hindringer for at ulykkesramte kan komme i arbejde igen Ja, i høj grad Alle Ikke rask nok til at kunne arbejde 57, 6,9 6,2 Været for længe væk fra arbejdsmarkedet 14,9 13,1 14,1 Ikke fået tilbudt et arbejde jeg klare 3,6 33,4 31,9 Arbejdspladsernes holdninger til folk der har 15,3 17,9 16,5 været syge Beregningsgrundlag (mindste) Der er heller ikke nogen stor forskel på om, ulykkesramte gerne vil i arbejde igen. En relativ stor andel ønsker ikke at komme i arbejde. Tabel 6.3: Vil du gerne i arbejde igen Alle Ja 56,5 59,4 57,9 Nej 38,6 36,3 37,6 Ved ikke 4,8 4,3 4,6 Beregningsgrundlag Begrundelser for, at de ikke-beskæftigede ønsker at komme i arbejde, er ikke helt så entydige. Der er flere mænd end kvinder, der finder arbejde nødvendigt af økonomiske årsager, mens der er flere kvinder, der savner samværet med kollegerne. Begge køn angiver som den væsentligste begrundelse, at arbejde giver tilværelsen indhold. 3 Se fodnote 2. Formuleringerne af foranstaltninger er lidt anderledes i de to spørgsmål, men kategorierne dækker over det samme.

11 Tabel 6.4: Begrundelser for gerne at ville tilbage i arbejde igen Ja, i høj grad Alle Nødvendigt af økonomiske årsager 31,3 22,7 27,3 Arbejde giver tilværelsen indhold 75,5 8,4 77,8 Savner samvær med kolleger 64,4 77,3 7,5 Du føler dig presset til at arbejde af din 6,3 5,2 5,8 sagsbehandler Du føler dig presset til at arbejde af din 1,2 2,1 1,6 arbejdsgiver Du føler dig presset til at arbejde af dine 2,1 2,8 2,4 omgivelser Du vil ikke ligge samfundet til last 35, 28,9 32,1 Man bliver regnet for mere, når man har et 39,1 46,8 42,7 arbejde Jeg er rask nok til at genoptage arbejdet 12,9 8,1,6 Andet 13,3 13,5 13,4 Beregningsgrundlag (mindste) En noget større andel af mænd end kvinder ønsker ikke at ligge samfundet til last. ne peger mere på, at man bliver regnet for mere, når man har et arbejde. En relativ lille andel af de adspurgte føler sig presset tilbage på arbejde. Både mænd og kvinder, der er tilbage på arbejde, har indhold i tilværelsen som væsentligste begrundelse. Generelt er der dog ikke forskel på begrundelserne mellem de to køn, når de er tilbage i arbejde. Tabel 6.5: Begrundelser for gerne at ville arbejde igen Ja, i høj grad Alle Nødvendigt af økonomiske årsager 3,5 3,1 3,3 Arbejde giver tilværelsen indhold 65,5 63,7 64,8 Savner samvær med kolleger 56,4 56,3 56,3 Du føler dig presset til at arbejde af din 7,6 6, 7, sagsbehandler Du føler dig presset til at arbejde af din 7,2,2 8,4 arbejdsgiver Du føler dig presset til at arbejde af dine 2,7 4, 3,2 omgivelser Du ville ikke ligge samfundet til last 3,8 3,3 3,6 Man bliver regnet for mere, når man har et 37,1 36,4 36,8 arbejde Jeg var rask nok til at genoptage arbejdet 15,7 11, 13,8 Andet,7 13,3 11,7 Beregningsgrundlag (mindste)

Fleksibilitet i arbejdslivet

Fleksibilitet i arbejdslivet August 2010 Fleksibilitet i arbejdslivet Resume Kravene i arbejdslivet er store, herunder kravene om fleksibilitet i forhold til arbejdspladsen. Samtidig har den enkelte også behov for fleksibilitet og

Læs mere

Dette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen.

Dette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen. Faktaark: Stress Dette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen. Resultaterne stammer fra ACs arbejdsmiljøundersøgelse 2014. Undersøgelsen

Læs mere

Hvordan skaber den rummelige virksomhed plads til sårbare medarbejdere? V. Frederik Thuesen, Forsker, SFI

Hvordan skaber den rummelige virksomhed plads til sårbare medarbejdere? V. Frederik Thuesen, Forsker, SFI Hvordan skaber den rummelige virksomhed plads til sårbare medarbejdere? V. Frederik Thuesen, Forsker, SFI På basis af: Virksomhedernes Sociale Engagement. Årbog 2010 Frederik Thuesen, Helle Holt, Søren

Læs mere

Det offentliges rolle i forhold til sygefravær, kontanthjælp, førtidspension mv.

Det offentliges rolle i forhold til sygefravær, kontanthjælp, førtidspension mv. Det offentliges rolle i forhold til sygefravær, kontanthjælp, førtidspension mv. Seminar i Arbejdsmarkedskommissionen Thomas Mølsted Jørgensen Juni 2008 1 Andelen af modtagere af sygedagpenge, der ender

Læs mere

April 2016. Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder. Indhold

April 2016. Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder. Indhold April 2016 Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder Indhold Opsummering...2 Metode...2 Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder...3 Ansættelse af studerende... 10 Tilskudsordninger... 11

Læs mere

Sygedagpengeopfølgning

Sygedagpengeopfølgning Sygedagpengeopfølgning Muligheder i sygedagpengereformen Viden om tidlig virksomhedsrettet indsats Forventningsafstemning 1. Sygedagpengereformen 2. Viden om en tidlig og aktiv virksomhedsindsats for sygemeldte

Læs mere

Ansat med løntilskud på en offentlig arbejdsplads F O A S A R B E J D S L Ø S H E D S K A S S E. Et springbræt til arbejdsmarkedet

Ansat med løntilskud på en offentlig arbejdsplads F O A S A R B E J D S L Ø S H E D S K A S S E. Et springbræt til arbejdsmarkedet September 2012 Ansat med løntilskud på en offentlig arbejdsplads F O A S A R B E J D S L Ø S H E D S K A S S E Et springbræt til arbejdsmarkedet Du skal snart starte i et løntilskudsjob på en arbejdsplads.

Læs mere

Undersøgelse om distancearbejde, april 2011

Undersøgelse om distancearbejde, april 2011 Undersøgelse om distancearbejde, april 2011 Hovedresultater: Mere end to ud af fem danskere benytter distancearbejde i deres nuværende job Blandt danskere der distancearbejder gælder det, at næsten hver

Læs mere

Kvantitativ Undersøgelse

Kvantitativ Undersøgelse Kvantitativ Undersøgelse Fleksibel tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet Interviewperiode: September 2008 Projektnummer: 55864 Rapportering: Oktober 2008 Kunde: Ældresagen Karl Henrik Baum Nørregade 49 1165

Læs mere

Effekter af ændringerne i sygedagpengeloven (L21) SFI evaluering

Effekter af ændringerne i sygedagpengeloven (L21) SFI evaluering 08-0816 - JEHØ 13.05.2008 Kontakt: Jette Høy - jeho@ftf.dk - Tlf: 3336 8845 Effekter af ændringerne i sygedagpengeloven (L21) SFI evaluering SFI har evalueret effekter af ændringer i sygedagpengeloven

Læs mere

DET KAN SKE. for alle

DET KAN SKE. for alle DET KAN SKE for alle Indhold 4 Arbejdsfastholdelse 6 Ret og Pligt (arbejdsevne) 9 Kan jeg sige nej til et arbejde? 10 Hvad er et rimeligt arbejde? 12 Redskaber 17 Nyttige hjemmesider 18 Kontakt 2 Farum

Læs mere

Socialforvaltningens sygefraværspolitik

Socialforvaltningens sygefraværspolitik Dato: 27-10-2006 Sagsnr.: 312014 Dok.nr.: 1918126 Socialforvaltningens sygefraværspolitik Indledning Københavns Kommunes Socialforvaltning skal være en sund, attraktiv og velfungerende arbejdsplads. Vi

Læs mere

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 1 Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 93 pct. af de selvstændige akademikere er tilfredse eller meget tilfredse med deres job, og kun 2 pct. tilkendegiver utilfredshed De selvstændige forventer

Læs mere

Seniorer på arbejdsmarkedet

Seniorer på arbejdsmarkedet Tilbagetrækning 29.juni 16 Seniorer på arbejdsmarkedet Analysebureauet Epinion har undersøgt LO-medlemmernes holdninger til tilbagetrækning og ældres forhold på arbejdspladsen. LO-medlemmerne mener, at:

Læs mere

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt

Læs mere

Undersøgelse af kommuners og regioners sygdomspolitik og praksis DISCUS A/S HOVEDKONKLUSIONER

Undersøgelse af kommuners og regioners sygdomspolitik og praksis DISCUS A/S HOVEDKONKLUSIONER HOVEDKONKLUSIONER Om sygefraværspolitikker Følgende konklusioner bygger på undersøgelsens kvalitative data fra dobbeltinterviews med 12 centrale personalechefer og 12 næstformænd i hovedmed: Alle 10 kommuner

Læs mere

SYGEDAGPENGEREFORMEN. De nye sygedagpengeregler. Mandag den 8. december 2014. Underviser: Socialrådgiver Louise Flensborg

SYGEDAGPENGEREFORMEN. De nye sygedagpengeregler. Mandag den 8. december 2014. Underviser: Socialrådgiver Louise Flensborg SYGEDAGPENGEREFORMEN De nye sygedagpengeregler Mandag den 8. december 2014 Underviser: Socialrådgiver Louise Flensborg SYGEDAGPENGEREFORMEN FAKTA TAL FØR REFORMEN 400.000 personer modtager hvert år sygedagpenge

Læs mere

SENIORER PÅ ARBEJDSMARKEDET

SENIORER PÅ ARBEJDSMARKEDET SENIORER PÅ ARBEJDSMARKEDET Marts 2012 Indledning Vedtagelsen af tilbagetrækningsreformen i december 2011 får stor betydning for fremtidens arbejdsmarked. Reformen betyder, at flere vil blive tilskyndet

Læs mere

Tilbagetrækning Undersøgelse om lederes tilbagetrækningsplaner

Tilbagetrækning Undersøgelse om lederes tilbagetrækningsplaner Tilbagetrækning Undersøgelse om lederes tilbagetrækningsplaner Lederne November 2015 Indledning Undersøgelsen belyser hvor mange respondenter på 50 år og derover, der har planlagt eller overvejet, hvornår

Læs mere

Bemærkninger til lovforslaget

Bemærkninger til lovforslaget Lovforslag nr. L 116 Folketinget 2010-11 Fremsat den 26. januar 2011 af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg) Forslag til Lov om ændring af lov om sygedagpenge (Større fleksibilitet i opfølgning og

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord At være aktivt sygemeldt I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan

Læs mere

Notat om anvendelse af begrebet uarbejdsdygtighed i sygedagpengesager

Notat om anvendelse af begrebet uarbejdsdygtighed i sygedagpengesager Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Dato 06.09 2011 Notat om anvendelse af begrebet uarbejdsdygtighed i sygedagpengesager Formålet med dette notat er at afdække begrebet uarbejdsdygtighed i sygedagpengesager.

Læs mere

Notat. Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Kopi til: Fra: Jobcenter Assens

Notat. Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Kopi til: Fra: Jobcenter Assens 2010k3 2010k4 2011k1 2011k2 2011k3 2011k4 2012k1 2012k2 2012k3 2012k4 2013k1 2013k2 2013k3 2013k4* Notat Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Kopi til: Fra: Jobcenter Assens Reform af sygedagpengesystemet

Læs mere

Motivation og valg af uddannelse. - blandt nyuddannede SOSU'er i 2004. Horsens. Fastholdelse og rekruttering af social- og sundhedhjælpere

Motivation og valg af uddannelse. - blandt nyuddannede SOSU'er i 2004. Horsens. Fastholdelse og rekruttering af social- og sundhedhjælpere Motivation og valg af uddannelse - blandt nyuddannede SOSU'er i 2004 Horsens Fastholdelse og rekruttering af social- og sundhedhjælpere Skolebesøg 2004 I løbet af 2004 besøgte Arbejdsmiljøinstituttet (AMI)

Læs mere

Seniorer på arbejdsmarkedet

Seniorer på arbejdsmarkedet Tilbagetrækning 2.juni 216 Seniorer på arbejdsmarkedet Analysebureauet Epinion har undersøgt LO-medlemmernes holdninger til tilbagetrækning og ældres forhold på arbejdspladsen. LO-medlemmerne mener, at

Læs mere

7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet. Oktober 2013

7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet. Oktober 2013 7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet Oktober 2013 Djøfs undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø, stress og balance 2012 Faktaark nr. 7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet Dette faktaark

Læs mere

Udkast. Forslag til Lov om ændring af lov om sygedagpenge (Større fleksibilitet i opfølgning og indsats)

Udkast. Forslag til Lov om ændring af lov om sygedagpenge (Større fleksibilitet i opfølgning og indsats) 20. december 2010 Fremsat den af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg) Udkast Forslag til Lov om ændring af lov om sygedagpenge (Større fleksibilitet i opfølgning og indsats) 1 I lov nr. 563 af 9.

Læs mere

Ansatte på særlige vilkår

Ansatte på særlige vilkår Ansatte på særlige vilkår vejledning til tillidsrepræsentanter Her kan du læse nærmere om lovgivningen og aftalerne om ansatte på særlige vilkår 1 Indholdsfortegnelse Vejledning til tillidsrepræsentanter

Læs mere

Brøndby Kommune. Medarbejdertrivselsundersøgelse 2008

Brøndby Kommune. Medarbejdertrivselsundersøgelse 2008 Brøndby Kommune Medarbejdertrivselsundersøgelse 2008 Høj tilfredshed og stor fastholdelsesgrad drevet af glæde ved de nærmeste forhold ved arbejdet 1.950 medarbejdere deltog fin svarprocent på 75 totalt,

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1 Herning Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom side 1 Forord Denne pjece giver borgere, der modtager sygedagpenge eller løn under sygdom et indblik i, hvordan Jobcenter Herning arbejder med en sygedagpengesag.

Læs mere

Daruplund er et beskæftigelsetilbud for 18-25 årige psykisk og socialt skrøbelige, match 2 borgere, og nomeret til 40 årspladser.

Daruplund er et beskæftigelsetilbud for 18-25 årige psykisk og socialt skrøbelige, match 2 borgere, og nomeret til 40 årspladser. Opgørelse over resultater i 2012 for Daruplund og Jobpoint Resultater for Daruplund 2012 Resultatkrav 1: 40 årspersoner Daruplund er et beskæftigelsetilbud for 18-25 årige psykisk og socialt skrøbelige,

Læs mere

Sygedagpenge, revalidering og varig nedsat arbejdsevne

Sygedagpenge, revalidering og varig nedsat arbejdsevne Sygedagpenge, revalidering og varig nedsat arbejdsevne Sygedagpengelovgivningen, Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats og Lov om Aktiv Socialpolitik er komplekse love, som indeholder forskellige tiltag og

Læs mere

SOCIALRÅDGIVEREN SKRIVER: Vedrørende Arbejdsskadeområdet:

SOCIALRÅDGIVEREN SKRIVER: Vedrørende Arbejdsskadeområdet: SOCIALRÅDGIVEREN SKRIVER: Vedrørende Arbejdsskadeområdet: Regeringen har nedsat et ekspertudvalg om arbejdsskadeområdet. Mennesker med en arbejdsskade skal have mere hjælp til at vende tilbage til arbejdsmarkedet.

Læs mere

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken BILAG H Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken Informanten var udvalgt af Sidesporets leder. Interviewet blev afholdt af afhandlingens forfattere. Interview gennemført d. 24.09.2015

Læs mere

TR Temakursus 2014 Sygefravær og socialt kapitel

TR Temakursus 2014 Sygefravær og socialt kapitel TR Temakursus 2014 Sygefravær og socialt kapitel Fastholdelse af medarbejdere Overenskomsten: Socialt kapitel med hjemmel til at indgå særlige aftaler for at beskæftige medarbejdere med nedsat arbejdsevne

Læs mere

Indsatsen for fastholdelse styrkes Trepartsaftalen udmøntet i lovforslag

Indsatsen for fastholdelse styrkes Trepartsaftalen udmøntet i lovforslag Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Trepartsaftalen nye regler på sygefraværsområdet v/ kontorchef Marianne Sumborg Indsatsen for fastholdelse styrkes Trepartsaftalen udmøntet i lovforslag 1 De

Læs mere

H v i s d u b l i v e r s y g

H v i s d u b l i v e r s y g H v i s d u b l i v e r s y g R e t t i g h e d e r P l i g t e r M u l i g h e d e r Slagelse E n t i d l i g i n d s at s va r e r l æ n g s t Indhold 2 En tidlig indsats varer længst 4 Roller og ansvarsfordeling

Læs mere

1.0 Indledning:...3. 1.1 Resume:...3 1.1.1 Dimittender, som har haft første job...3 1.1.2 Dimittender, som ikke har haft første job...4 1.2 Metode...

1.0 Indledning:...3. 1.1 Resume:...3 1.1.1 Dimittender, som har haft første job...3 1.1.2 Dimittender, som ikke har haft første job...4 1.2 Metode... Tabelrapport: Sådan fik de jobbet 2014 Indhold 1.0 Indledning:...3 1.1 Resume:...3 1.1.1 Dimittender, som har haft første job...3 1.1.2 Dimittender, som ikke har haft første job...4 1.2 Metode...5 2.0

Læs mere

ASE ANALYSE November 2012

ASE ANALYSE November 2012 Indledning Nærværende analyse handler om folks opfattelse af ledighed samt opfattelsen af deres egen tilknytning til arbejdsmarkedet. Analysen sættes i relation til tidligere, sammenlignelige analyser,

Læs mere

Bilag 10. Side 1 af 8

Bilag 10. Side 1 af 8 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 Transskribering af interview m. medarbejder 6, 17.april

Læs mere

STRESS Lederne April 2015

STRESS Lederne April 2015 STRESS Lederne April 215 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet med baggrund i WHO-5 trivselsindekset, hvor mange respondenter der kan være i stor risiko for depression eller stressbelastning, kan

Læs mere

Solgårdens syge-og sundhedspolitik.

Solgårdens syge-og sundhedspolitik. Solgårdens syge-og sundhedspolitik. MED oktober 2011 1 Thisted kommunes overordnede politik om sygefravær. Målet med sygefraværspolitikken er at skabe et kollegialt miljø med engagerede medarbejdere, der

Læs mere

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013 Patientoplevetkvalitet Antal besvarelser: 66 PATIENTOPLEVETKVALITET 213 Svarprocent: 64% FORORD 1 Patientoplevet kvalitet Her er dine resultater fra undersøgelsen af den patientoplevede kvalitet i speciallægepraksis,

Læs mere

Undersøgelsen er sendt til i alt 1810 medlemmer, hvilket giver en svarprocent på 29.

Undersøgelsen er sendt til i alt 1810 medlemmer, hvilket giver en svarprocent på 29. Undersøgelse om arbejdsskader og ulykker udelukkende skuespillere I alt 525 medlemmer har svaret på undersøgelsen. Surveyen er udsendt den 2. oktober 2014, og respondenterne har kunnet besvare spørgeskemaet

Læs mere

Kommunernes brug af lægekonsulenter

Kommunernes brug af lægekonsulenter Ankestyrelsens undersøgelse af Kommunernes brug af lægekonsulenter Oktober 2011 KOMMUNERNES BRUG AF LÆGEKONSULENTER INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Sammenfatning 2 1.1 Undersøgelsens hovedresultater

Læs mere

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013 Patientoplevetkvalitet Antal besvarelser: 4 PATIENTOPLEVETKVALITET 13 Svarprocent: 3% FORORD 1 Patientoplevet kvalitet Her er dine resultater fra undersøgelsen af den patientoplevede kvalitet i speciallægepraksis,

Læs mere

KOMMUNALT ANSATTE PSYKOLOGERS ARBEJDSVILKÅR. Fastholdelse, udvikling og ændringer Guide til dialogmøder på arbejdspladsen

KOMMUNALT ANSATTE PSYKOLOGERS ARBEJDSVILKÅR. Fastholdelse, udvikling og ændringer Guide til dialogmøder på arbejdspladsen KOMMUNALT ANSATTE PSYKOLOGERS ARBEJDSVILKÅR Fastholdelse, udvikling og ændringer Guide til dialogmøder på arbejdspladsen Kommunalt ansatte psykologers arbejdsvilkår SIDE 1 SIDE 2 Kommunalt ansatte psykologers

Læs mere

Forbundet af Offentligt Ansatte Medlemsundersøgelse om Ny Løn. Februar 2003

Forbundet af Offentligt Ansatte Medlemsundersøgelse om Ny Løn. Februar 2003 Forbundet af Offentligt Ansatte Medlemsundersøgelse om Ny Løn Februar 2003 Forbundet af Offentligt Ansatte Medlemsundersøgelse om Ny Løn Februar 2003 Indhold Side Resumé... 1 1. Indledning... 5 1.1.

Læs mere

Udnyt potentialet trin for trin

Udnyt potentialet trin for trin UDNYT POTENTIALET ivsmodempativiljestyrkespontanit tivitetgeistiderigdomviljekraftmod enhedstyrkelivsmodstolthedrumm Udnyt potentialet trin for trin SpontanitetNærværVisdomHumor jekraftmodmangfoldighedalternativ

Læs mere

11-12-2009 Silkeborg Tekniske Skole Håndbog om sygefravær 2010 1

11-12-2009 Silkeborg Tekniske Skole Håndbog om sygefravær 2010 1 Silkeborg Tekniske Skole Håndbog om sygefravær 2010 1 Indhold Håndbog om sygefravær... 3 Indledning... 3 Sygemeldingen den første kontakt til arbejdspladsen... 3 Registrering af sygefravær... 4 Langvarigt

Læs mere

Ta det første skridt! Sådan kan du hjælpe din kollega eller medarbejder, der har det svært.

Ta det første skridt! Sådan kan du hjælpe din kollega eller medarbejder, der har det svært. Ta det første skridt! Sådan kan du hjælpe din kollega eller medarbejder, der har det svært. Det første skridt er tit det sværeste tag fat i din kollega Vidste du, at hver femte dansker på et eller andet

Læs mere

A) Hvilke slags kategorier vil man inddele førtidspensionisterne i fremover?

A) Hvilke slags kategorier vil man inddele førtidspensionisterne i fremover? liaqutarilnnermut. Inatsisinillu Atuulitslnermut Naalakkersulsoqarfik Departementet for Familie og JustItsvæsen NAALAKKERSUISUT GOVERNMENT OF GREENLAND Medlem afinatsisartut Naaja H. Nathanielsen, Inuit

Læs mere

Tilbagevenden fra barsel. Sammenfatningsrapport

Tilbagevenden fra barsel. Sammenfatningsrapport Tilbagevenden fra barsel Sammenfatningsrapport Har du afsluttet en barselsorlov inden for de seneste fem år? Svarprocent: 1% (N=881)Spørgsmålstype: Vælg en Ja 496 Nej 385 Svar i alt 881 6 Har du afsluttet

Læs mere

E N V E J L E D N I N G F O R M E N I G H E D S R Å D

E N V E J L E D N I N G F O R M E N I G H E D S R Å D FLEKSJOB OG SKÅNEJOB E N V E J L E D N I N G F O R M E N I G H E D S R Å D OGSÅ MULIGE I FOLKEKIRKEN 2 Udgivet af Kirkeministeriet 2001 T RY K B o rch Try k G R A F I S K DESIGN Design Factory PAPIR A

Læs mere

EFFEKTER AF BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATSER FOR SYGEMELDTE. Hvad ved vi, om hvad der virker?

EFFEKTER AF BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATSER FOR SYGEMELDTE. Hvad ved vi, om hvad der virker? EFFEKTER AF BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATSER FOR SYGEMELDTE Hvad ved vi, om hvad der virker? Disposition Afgrænsning af litteraturen Hvad ved vi om effekten af beskæftigelsesrettede indsatser for kort-

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE BORGERENS MØDE MED REHABILITERINGSTEAMET LEJRE KOMMUNE 2014

BRUGERUNDERSØGELSE BORGERENS MØDE MED REHABILITERINGSTEAMET LEJRE KOMMUNE 2014 BRUGERUNDERSØGELSE BORGERENS MØDE MED REHABILITERINGSTEAMET LEJRE KOMMUNE 2014 1 Om rapporten Denne rapport præsenterer resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt de borgere, der i perioden den 1.

Læs mere

Beskæftigelse og handicap

Beskæftigelse og handicap Notat v. Max Miiller SFI - Det Nationale Forskningscenter for velfærd Beskæftigelse og handicap Beskæftigelse blandt personer med og uden et handicap SFI udgav i efteråret 2006 rapporten Handicap og beskæftigelse

Læs mere

Notat om regler om visitation af sygedagpengemodtagere

Notat om regler om visitation af sygedagpengemodtagere 19. april 2010 Notat om regler om visitation af sygedagpengemodtagere J.nr.2010-0005276 3.kt. Det er besluttet at ændre bekendtgørelsen om sygedagpenge for at fastsætte nærmere regler om visitation af

Læs mere

Sygemeldt Hvad gør du?

Sygemeldt Hvad gør du? Sygemeldt Hvad gør du? Alle kan blive ramt af sygdom, men hvordan forholder du dig egentlig i sådan en situation, og hvordan kommer du ud af det igen? I denne folder kan du læse om de forhold, der gælder,

Læs mere

Faktaark: Vilkår. Indhold. Undersøgelsen viser at:

Faktaark: Vilkår. Indhold. Undersøgelsen viser at: Faktaark: Vilkår Undersøgelsen viser at: Den ugentlige arbejdstid ved job i udlandet er gennemsnitligt 47 timer Mere end 3 ud af 4 djøfere ansat i udlandet angiver, at aftenarbejde er en del af arbejdet

Læs mere

1. De organisatoriske rammer og administrative arbejdsgange

1. De organisatoriske rammer og administrative arbejdsgange Førtidspensionsreformen 2013 V/Lektor Pernille Lykke Dalmar, UC Syddanmark. - En kort gennemgang af det fremsatte lovforslag, med et overblik over de centrale begreber, og hvad de dækker over. Indhold:

Læs mere

vær sygefra værd at vide om

vær sygefra værd at vide om sygefravær værd at vide om Når du bliver syg, kan der opstå mange spørgsmål: Hvordan ser min økonomi ud under min sygdom? Hvad gør jeg for at sikre, at jeg stadig har mit job, når jeg atter bliver rask?

Læs mere

Nedsat arbejdsevne. MOTTO: arbejdshandicap er noget helt andet end nedsat funktionsevne

Nedsat arbejdsevne. MOTTO: arbejdshandicap er noget helt andet end nedsat funktionsevne Nedsat arbejdsevne MOTTO: arbejdshandicap er noget helt andet end nedsat funktionsevne Steen Bengtsson Seniorforsker SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Pastor Hans Knudsen 1872 forkrøblet

Læs mere

Sprogcentret Vejle-Fredericia Undersøgelse af brugertilfredshed og undervisningsmiljø

Sprogcentret Vejle-Fredericia Undersøgelse af brugertilfredshed og undervisningsmiljø Sprogcentret - I. Metode...3 II. Baggrundsvariable...4 II.1. Kønsfordeling...4 II.2. Aldersfordeling...4 II.3. Oprindelsesregion...5 II.4. Uddannelsesmæssig baggrund...5 II.5. Antal år bosat i Danmark...6

Læs mere

Udover SAMs sygefraværspolitik er der følgende relevant information til personaleledere vedrørende sygefravær: Formål...1

Udover SAMs sygefraværspolitik er der følgende relevant information til personaleledere vedrørende sygefravær: Formål...1 Bilag 2 27.april 2011 HR/CNE/MAJAH Materiale til ledere til sygefraværssamtalen Udover SAMs sygefraværspolitik er der følgende relevant information til personaleledere vedrørende sygefravær: Indhold Formål...1

Læs mere

Denne folder henvender sig primært til socialrådgivere og sagsbehandlere i kommunerne Proces fra beskyttet beskæftigelse til skånejob

Denne folder henvender sig primært til socialrådgivere og sagsbehandlere i kommunerne Proces fra beskyttet beskæftigelse til skånejob Denne folder henvender sig primært til socialrådgivere og sagsbehandlere i kommunerne Proces fra beskyttet beskæftigelse til skånejob (Job med løntilskud) Indledning... side 3 Beskyttet beskæftigelse iht.

Læs mere

1: Stress. Februar 2013

1: Stress. Februar 2013 1: Stress Februar 2013 Djøfs undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø, stress og balance 2012 Faktaark nr. 1: Stress Dette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdet, herunder stressfaktorer

Læs mere

Det siger medlemmerne om FOAs Ti bud på velfærd

Det siger medlemmerne om FOAs Ti bud på velfærd Det siger medlemmerne om FOAs Ti bud på velfærd FOA Kampagne og Analyse 29. januar 2010 FOA har i perioden 15.-25. januar 2010 gennemført en undersøgelse om medlemmernes holdning til Ti bud på velfærd

Læs mere

Evalueringsrapport. Fleksible åbningstider i dagplejen

Evalueringsrapport. Fleksible åbningstider i dagplejen Evalueringsrapport Fleksible åbningstider i dagplejen Indholdsfortegnelse Resume... 3 Indledning og baggrund... 3 Metodisk tilgang... 3 Resultater... 3 Kendskab til ordningen om fleksible åbningstider

Læs mere

FOA Fag og Arbejde Svendborg Når du er medlem af FOA...

FOA Fag og Arbejde Svendborg Når du er medlem af FOA... FOA Fag og Arbejde Svendborg F O A F A G O G A R B E J D E Når du er medlem af FOA... 11 løfter om den gode service, alle medlemmer af FOA skal have Vi tilbyder... at hjælpe dig med at tjekke din løn s.

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

PINEBÆNK Psykisk arbejdsskadede søger forgæves efter oprejsning Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Torsdag den 12. maj 2016, 06:00

PINEBÆNK Psykisk arbejdsskadede søger forgæves efter oprejsning Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Torsdag den 12. maj 2016, 06:00 PINEBÆNK Psykisk arbejdsskadede søger forgæves efter oprejsning Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Torsdag den 12. maj 2016, 06:00 Del: Det er ikke ønsket om erstatning, der får et hastigt stigende antal

Læs mere

BORGER- PANEL. Tilfredse medarbejdere styrker virksomhedernes bundlinje. Januar 2014

BORGER- PANEL. Tilfredse medarbejdere styrker virksomhedernes bundlinje. Januar 2014 BORGER- PANEL Januar 014 Tilfredse medarbejdere styrker virksomhedernes bundlinje Der er bundlinje for virksomhederne i at arbejde med det gode liv. Langt de fleste i Region Syddanmark er godt tilfredse

Læs mere

06:31. Mette Deding Vibeke Jakobsen INDVANDRERES ARBEJDSLIV OG FAMILIELIV

06:31. Mette Deding Vibeke Jakobsen INDVANDRERES ARBEJDSLIV OG FAMILIELIV 06:31 Mette Deding Vibeke Jakobsen INDVANDRERES ARBEJDSLIV OG FAMILIELIV 06:31 INDVANDRERES ARBEJDSLIV OG FAMILIELIV Mette Deding Vibeke Jakobsen KØBENHAVN 2006 SOCIALFORSKNINGSINSTITUTTET INDVANDRERES

Læs mere

Forældres muligheder for at passe syge børn

Forældres muligheder for at passe syge børn 19.9.2006 Notat 13007 MELA/kiak Forældres muligheder for at passe syge børn Der er store forskelle på forældres muligheder for at passe deres børn, når de bliver syge. Det viser en undersøgelse som FTF

Læs mere

LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER

LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER Til Ingeniørforeningen, IDA Dokumenttype Rapport Dato 14. Juni 2012 LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER

Læs mere

Djøfernes holdninger til barselsorlov og afskedigelsesvilka r

Djøfernes holdninger til barselsorlov og afskedigelsesvilka r Djøfernes holdninger til barselsorlov og afskedigelsesvilka r Oktober 2011 1 Indhold Løn til fædre under orlov... 3 Øremærkning af barsel til fædre... 3 Mænd vil gerne holde længere orlov... 4 Mænd og

Læs mere

FASTHOLDELSE. Fastholdelsesplan. Et papir der gør en forskel

FASTHOLDELSE. Fastholdelsesplan. Et papir der gør en forskel FASTHOLDELSE Fastholdelsesplan Et papir der gør en forskel Indhold Hvad er en fastholdelsesplan? 3 Hvornår laves den? 4 Hvordan laves en fastholdelsesplan? 5 Hvad kan fastholdelsesplanen indeholde? 6 Hvis

Læs mere

Kvalitetsstandard for beskyttet beskæftigelse.

Kvalitetsstandard for beskyttet beskæftigelse. Kvalitetsstandard for beskæftigelse. Lovgrundlag: Ydelser inden for 103 i Lov om Social Service (LSS). Ydelser i relation til beskæftigelse kan omfatte: Beskæftigelse i et værksted Beskæftigelse udenfor

Læs mere

M u l i g h e d e r S t ø t t e V e j l e d n i n g. Rudersdal

M u l i g h e d e r S t ø t t e V e j l e d n i n g. Rudersdal Hvis din kollega er syg M u l i g h e d e r S t ø t t e V e j l e d n i n g Rudersdal H v i s d i n k o l l e g a e r s y g Indhold 2 Hvis din kollega er syg 4 Skab en god spiral 6 Tilbage til jobbet 8

Læs mere

TRIVSELSRAPPORT BØRN OG UNGE

TRIVSELSRAPPORT BØRN OG UNGE 2011 TRVSELSRAPPORT BØRN OG UNGE Bus november 2011 0 NDHOLDSFORTEGNELSE 1. Forord... 2 2. Læsevejledning... 3 3. Overblik... 4 Kvantitative krav... 5 Arbejdstempo... 5 Følelsesmæssige krav... 6 ndflydelse...

Læs mere

Antal besvarelser: 85 TRIVSEL 2015. Designskolen Kolding Svarprocent: 100% Totalrapport

Antal besvarelser: 85 TRIVSEL 2015. Designskolen Kolding Svarprocent: 100% Totalrapport beelser: 85 TRIVSEL 215 Svarprocent: Trivsel 215 LÆSEVEJLEDNING 1 SÅDAN LÆSES FIGURERNE Til venstre for figuren vises de enkelte spørgsmålsformuleringer. Mellem spørgsmålsformuleringen og grafikken vises

Læs mere

2013 Dit Arbejdsliv. en undersøgelse fra CA a-kasse

2013 Dit Arbejdsliv. en undersøgelse fra CA a-kasse 2013 Dit Arbejdsliv en undersøgelse fra CA a-kasse Er du i balance? Er du stresset? Arbejder du for meget? Er du klædt på til morgendagens udfordringer? Hvad er vigtigt for dig i jobbet? Føler du dig sikker

Læs mere

NGG Nordsjællands Grundskole og Gymnasium. Kortlægning og analyse af faktorer for valg af gymnasium blandt 9. og 10. klasses elever og deres forældre

NGG Nordsjællands Grundskole og Gymnasium. Kortlægning og analyse af faktorer for valg af gymnasium blandt 9. og 10. klasses elever og deres forældre NGG Nordsjællands Grundskole og Gymnasium Kortlægning og analyse af faktorer for valg af gymnasium blandt 9. og 10. klasses elever og deres forældre 1. Indledende kommentarer. Nordsjællands Grundskole

Læs mere

Oversigt over cases i forbindelse med budgetforslag

Oversigt over cases i forbindelse med budgetforslag Oversigt over cases i forbindelse med budgetforslag December 2015 Nedenstående cases beskriver cases på de budgetforslag der er beskrevet i det samlede besparelseskatalog for arbejdsmarkedsområdet. Indsats

Læs mere

Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne

Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne FOA Kampagne og Analyse Juni 2012 FOA har i perioden fra 1.-12. juni 2012 gennemført en undersøgelse via forbundets elektroniske medlemspanel

Læs mere

Ændringer i reglerne for seniorførtidspension

Ændringer i reglerne for seniorførtidspension Sagsnr. 15-1295 Vores ref. csoe Den 6. januar 2016 Ændringer i reglerne for seniorførtidspension Seniorførtidspensionsordningen blev udarbejdet som en del af tilbagetrækningsreformen og blev lanceret som

Læs mere

Økonomi og Administration Sagsbehandler: Lone Bjørn Madsen Sagsnr. 15.00.00-G01-8-14 Dato:8.5.2014. Orientering om jobparate ledige over 30 år

Økonomi og Administration Sagsbehandler: Lone Bjørn Madsen Sagsnr. 15.00.00-G01-8-14 Dato:8.5.2014. Orientering om jobparate ledige over 30 år Økonomi og Administration Sagsbehandler: Lone Bjørn Madsen Sagsnr. 15.00.00-G01-8-14 Dato:8.5.2014 Orientering om jobparate ledige over 30 år Med henblik på at give Beskæftigelsesudvalget en overordnet

Læs mere

Bestyrelsesmøde nr. 85 d. 25. okt Punkt 12b. Bilag 2 KØBENHAVNS UNIVERSITET APV 2016 FYSISK ARBEJDSMILJØ KOMMENTERET RAPPORT

Bestyrelsesmøde nr. 85 d. 25. okt Punkt 12b. Bilag 2 KØBENHAVNS UNIVERSITET APV 2016 FYSISK ARBEJDSMILJØ KOMMENTERET RAPPORT Bestyrelsesmøde nr. 85 d. 25. okt. 2016 Punkt 12b. Bilag 2 KØBENHAVNS UNIVERSITET APV 2016 FYSISK ARBEJDSMILJØ KOMMENTERET RAPPORT RESUMÉ 6.853 medarbejdere ud af 9.460 mulige har deltaget i undersøgelsen

Læs mere

Arbejdspladsvurdering og trivselsundersøgelse 2010 VIA University College

Arbejdspladsvurdering og trivselsundersøgelse 2010 VIA University College Arbejdspladsvurdering og trivselsundersøgelse 200 VIA University College Afdelingsrapport for Medarbejdere afspændingspædagoguddannelsen i Randers Antal besvarelser: 9 Svarprocent VIA total 66,9% Rapporten

Læs mere

Epileptiker forskelsbehandlet ved opsigelse

Epileptiker forskelsbehandlet ved opsigelse Epileptiker forskelsbehandlet ved opsigelse Oprettet: 02-06-2010 Opdateret: 02-06-2010 En medarbejder med epilepsi blev opsagt to dage efter et anfald. Virksomheden begrundede opsigelsen med hensynet til

Læs mere

Undersøgelse af uddannelses-, arbejds- og lønforhold for landbrugsskoleelever marts 2004

Undersøgelse af uddannelses-, arbejds- og lønforhold for landbrugsskoleelever marts 2004 Undersøgelse af uddannelses-, arbejds- og lønforhold for landbrugsskoleelever marts 2004 LandboUngdom besluttede at foretage en undersøgelse af alle landbrugsskoleelevers uddannelses-, arbejds- og lønforhold

Læs mere

Rektor Erik Knudsen, vicerektor Lone Hougaard (Sygeplejerskeuddannelsen

Rektor Erik Knudsen, vicerektor Lone Hougaard (Sygeplejerskeuddannelsen Dagsorden HSI Mødedato: Torsdag den 11. marts 2010 Starttidspunkt: Kl. 12:00 Sluttidspunkt: Kl. 14:00 Mødested: Mødelokale: E2.01 Medlemmer Afbud Indkaldte suppleanter Blangstedgårdsvej Rektor Erik Knudsen,

Læs mere

Sådan fik de jobbet 2010 - en undersøgelse af nyuddannede djøferes første job

Sådan fik de jobbet 2010 - en undersøgelse af nyuddannede djøferes første job DJØF Sådan fik de jobbet 2010 - en undersøgelse af nyuddannede djøferes første job DJØF august 2010 Indhold 1 Indledning... 2 1.1 Resume... 2 1.2 Metode... 2 2 Færdiguddannede kandidaters erfaring med

Læs mere

Kommer du bagud med dit arbejde?

Kommer du bagud med dit arbejde? 1 1 1 1 1 Kommer du bagud med dit arbejde? 1 1 1 Har du tid nok til dine arbejdsopgaver? Har du indflydelse på mængden af dit arbejde? 1 1 1 1 Har du stor indflydelse på beslutninger omkring dit arbejde?

Læs mere

MTU og Psykisk APV 2012

MTU og Psykisk APV 2012 FREDERICIA KOMMUNE MTU og Psykisk APV 2012 Rapportspecifikationer Gennemførte 140 Inviterede 149 Svarprocent 94% INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse Info om undersøgelsen 3 Overblik 4 Resultater 7

Læs mere

Faktaark om stress, grænseløst arbejde, psykisk arbejdsmiljø og nedslidning

Faktaark om stress, grænseløst arbejde, psykisk arbejdsmiljø og nedslidning 4. december 2012 Faktaark om stress, grænseløst arbejde, psykisk arbejdsmiljø og nedslidning Denne undersøgelse omhandler danskernes vurdering af stress, grænseløst arbejde, psykisk arbejdsmiljø og risiko

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen

Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen FOA Kampagne og analyse Februar 2010 FOA undersøgte i januar 2011, hvilke medlemmer, der vil benytte efterlønsordningen, hvorfor de betaler til den, og hvornår de

Læs mere