Landbrugsgazellerne 2004

Transkript

1 Landbrugsgazellerne 2004 Hovedsponsorer

2 Landbrugsgazellerne 2004 Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret Forord Formålet med landbrugsgazelleundersøgelsen er at sætte positiv fokus på vækst i landbruget. Vækst forbindes i alle andre sektorer almindeligvis med noget positivt, så hvorfor ikke også i landbruget? Vækst i landbruget skaber som i alle andre sektorer arbejdspladser. Arbejdspladserne skabes i primærproduktionen og ikke mindst i landbrugets forsynings- og afsætningsvirksomheder. Endvidere skaber vækst i landbruget flere attraktive og moderne arbejdspladser. Vækst i landbruget styrker samfundsøkonomien, fordi dansk landbrug er et eksporterhverv med en stærk konkurrenceevne på verdensmarkedet. Vækst i landbruget skabes som i alle andre sektorer inden for rammerne af den gældende lovgivning. I landbruget er det specielt landbrugslovgivningen samt miljø- og naturbeskyttelseslovgivningen, der definerer rammerne for væksten. Landbrugsgazelleundersøgelsen er udsprunget i forlængelse af dagbladet Børsens gazelleundersøgelse. Landbrugsgazelleundersøgelsen er opstået som et samarbejde mellem Landbrugsraadet, og dagbladet Børsen. Det er tredje gang undersøgelsen gennemføres. Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret har bistået med det praktiske arbejde ved Hans Fink Pedersen. Skejby, januar 2004 Niels Peter Skrubbeltrang 1

3 Indholdsfortegnelse Side 1. Baggrund Datagrundlag og metode Dataleverandører Metode Datagrundlag Landbrugsgazellevinderne Landbrugsgazellerne i Danmark Landbrugsgazellernes fordeling på driftsgrene Ø90 regnskaber Landbrugsgazellernes geografiske fordeling Ø90 regnskaber Landbrugsgazellernes fordeling på driftsgrene og regioner Ø90 regnskaber Sammenligning med landbrugsgazelleundersøgelsen i 2003 og Udvikling i Landbrugsgazellernes geografiske fordeling Udvikling indenfor driftsgrenene...14 Bilag A Opdeling på driftsgrene...16 Bilag B Landbrugsgazellevinderne

4 1 Baggrund Landbrugsraadet og dagbladet Børsen er gået sammen om at sætte positiv fokus på vækst i landbruget. Børsens gazelleundersøgelse vedrører kun A/S er og ApS er. Landbruget består primært af enkeltmandsvirksomheder og er derfor dårligt repræsenteret i Børsens gazelleundersøgelse. Derfor har der været behov for en selvstændig landbrugsgazelleundersøgelse til at sætte fokus på vækst i landbruget. 2 Datagrundlag og metode Landbrugsgazelleundersøgelsen er en selvstændig variant af dagbladet Børsens gazelleundersøgelse og har til formål at identificere de hurtigst voksende landbrugsbedrifter i Danmark målt på bruttoudbytte (omsætning). Landbrugsbedrifter skal her forstås bredt og refererer både til bedrifter med traditionel landbrugsproduktion, men også til bedrifter med lignende produktioner i det åbne land, fx frugt- og grønsagsproduktion, supplerende juletræsproduktion eller en vis grad af supplerende maskinstationsvirksomhed. 2.1 Dataleverandører Datagrundlaget til landbrugsgazelleundersøgelsen kommer fra tre forskellige kilder. Fra Dansk Landbrugsrådgivnings regnskabssystem, Ø90, er indhentet data for samtlige bedrifter, der i perioden har fået lavet driftsregnskab i Ø90. Ø90 er det mest brugte regnskabssystem i landbruget, ca bedrifter får lavet driftsregnskab i det hvert år, og næsten får lavet et skatteregnskab. Det er de driftsregnskaber, der udgør datagrundlaget i undersøgelsen. Greens Analyseinstitut, der gennemfører Børsens gazelleundersøgelse, indhenter data hos D&B, hvis database indeholder over momsregistrerede virksomheder i Danmark. Databasen indeholder samtlige danske selskaber (A/S og ApS), alle øvrige momsregistrerede virksomheder (enkeltmandsvirksomheder) samt stat, amt, kommune og kirke. Til landbrugsgazelleundersøgelsen er der via Greens Analyseinstitut indhentet data for samtlige danske selskaber med primær branchekode Landbrug, jagt m.v. Bedrifter, der ikke er omfattet af en af ovenstående to kilder, har haft mulighed for at taste udvalgte regnskabsoplysninger på hjemmesiden 3

5 2.2 Metode Landbrugsgazelleundersøgelsen 2004 vedrører kalenderregnskabsårene 1999 til 2002 og driftsregnskabsårene 1999/2000 til 2002/03. I undersøgelsen indgår samtlige bedrifter, der har fået lavet driftsregnskab i Ø90 i hele perioden, samtlige A/S er og ApS er med primær branchekode Landbrug, jagt m.v. og bedrifter, der har tastet deres oplysninger på hjemmesiden. Bedrifter og virksomheder, der indgår i landbrugsgazelleundersøgelsen, skal have fire regnskaber á 12 måneder i perioden. Samtlige bedrifter eller selskaber med regnskabsperioder forskellige fra 12 måneder frasorteres, ligesom bedrifter og selskaber, der har skiftet ejerforhold i perioden, frasorteres. Data fra Ø90 indeholder kun bedrifter, der opfylder kriterierne vedr. regnskabsperioden, tilsvarende er kontrolleret i data fra Greens Analyseinstitut og data fra hjemmesiden. Væksten måles med udgangspunkt i bruttoudbytte 1 eller omsætning. I Børsens gazelleundersøgelse måles væksten med udgangspunkt i omsætningen, og det er et krav, at omsætningen det første regnskabsår skal være mindst 1 mio. kroner. Landbrugsbedrifter er primært enkeltmandsvirksomheder, der er mindre end virksomhederne i andre erhverv. Derfor er kravet i landbrugsgazelleundersøgelsen, at bruttoudbyttet det første regnskabsår (1999) skal være større end kroner. Landbrugsgazelleundersøgelsen skal selvfølgelig kun vedrøre bedrifter eller virksomheder med landbrugsproduktion. Bedrifter og virksomheder uden landbrugsproduktion på trods af en naturlig placering i det åbne land frasorteres, fx ren maskinstations- eller entreprenørvirksomhed. Mens bedrifter og virksomheder med landbrugslignende produktioner, fx frugt- og grønsagsproduktion eller delvis maskinstationsvirksomhed, er med i landbrugsgazelleundersøgelsen. I data fra Ø90 og hjemmesiden formuleres kravet således, at maksimum 25 pct. af det samlede bruttoudbytte må komme fra maskinstationsindtægter eller andre landbrugsindtægter. I data fra Greens Analyseinstitut skal den sekundære branchekode vedrøre landbrug. Virksomheder uden ansatte i det sidste regnskabsår frasorteres i Børsens gazelleundersøgelse, og tilsvarende i landbrugsgazelleundersøgelsen i data fra Greens Analyseinstitut. Skematisk betyder det, at udvælgelsen af virksomhederne kan illustreres som følger: Krav for at være et referencelandbrug: 1. Krav til regnskabsperioden: Regnskabsperioden skal være 12 måneder for samtlige regnskaber i perioden 2. Krav til størrelse: Minimum bruttoudbytte eller omsætning på kroner i det første regnskabsår 1 Bruttoudbytte anvendes i Ø90-regnskabssystemet synonymt med omsætning i andre regnskabssystemer 4

6 Specielt for Ø90 regnskaberne skal det gælde, at: 3. Maksimum 25 pct. af det samlede bruttoudbytte må komme fra enten maskinstationsindtægt eller andre landbrugsindtægter Specielt for data fra Greens analyseinstitut skal det gælde, at: 4. Krav til primær branche: Landbrug, jagt mv. 5. Krav til sekundær branche: Kornavl, Agerbrug m.m., Malkekvæghold, Svineavl, Fjerkræavl, Pelsdyravl, Bla. drift (plante og husdyr) eller Større landbrug 2 6. Krav til ansatte: Der skal være mere end nul ansatte i det seneste regnskabsår Krav for at være et vækstlandbrug: 1. Kravene for at være et referencelandbrug skal være opfyldte Specielt for Ø90 regnskaberne skal det gælde, at: 2. Summen af driftsresultaterne (ordinært resultat) i perioden skal være positivt 3. Der skal være vækst i bruttoudbyttet over perioden Specielt for data fra Greens analyseinstitut skal det gælde, at: 4. Summen af ordinært resultat skal være positivt I Børsens gazelleundersøgelse skal summen af det primære resultat være positivt 5. Der skal være vækst i omsætningen over perioden I Børsens gazelleundersøgelse kræves endvidere at der skal være vækst i omsætningen mellem hvert af regnskabsårene i perioden. Krav for at være et gazellelandbrug: 1. Kravene for at være et vækstlandbrug skal være opfyldt 2. Væksten i bruttoudbyttet eller omsætningen skal være mindst 100 pct. over perioden Nedenstående figur illustrerer den generelle sammenhæng mellem de enkelte landbrugstyper. Med udgangspunkt i det tilgængelige datagrundlag udvælges referencelandbrugene. Her bliver de bedrifter, der ikke opfylder de grundlæggende krav sorteret fra. Det er krav om bl.a. 12 måneders regnskab i alle 4 regnskabsperioder, og krav om omsætning på mindst kr. Gruppen der opfylder betingelserne benævnes referencelandbrug. Ud fra denne gruppe udvælges en mindre del af bedrifter ud fra de nævnte kriterier vækstlandbrugene som har et positivt driftsresultat (positivt ordinært resultat) og positiv vækst i bruttoudbyttet set over perioden. Blandt vækstland- 2 Følgende sekundære brancher er sorteret fra: Gartnerier, Planteskoler, Frugtplantager, Tyrestationer og anden kvægavl, Stutterier, Biavl, Gede-, kanin-, hjorte- og snegleavl, Maskinstationer, Anlægsgartnere, Landbrug m.m., servicevirksomhed, Husdyravl undt. dyrlæger, servicevirksomhed, Jagt og fangst, servicevirksomhed. 5

7 brugene udvælges en gruppe af bedrifter gazellelandbrugene der som minimum evner at fordoble bruttoudbyttet eller omsætningen over perioden. Figur 1. Reference-, vækst- og gazellelandbrug Datagrundlag Referencelandbrug Vækstlandbrug Gazellelandbrug 2.3 Datagrundlag Landbrugsgazelleundersøgelsens udgangspunkt er som nævnt tre kilder: regnskaber fra enkeltmandsvirksomheder fra Ø90, selskabsregnskaber fra Greens Analyseinstitut, og regnskaber fra enkeltmandsvirksomheder tastet på hjemmesiden. Hver af de tre kilder er som udgangspunkt behandlet separat i landbrugsgazelleundersøgelsen. Data fra Ø90 indeholder bedrifter. For at bedrifterne kan indgå i landbrugsgazelleundersøgelsen kræver det, at kravene til referencelandbrug er opfyldt. Når bedrifter, der ikke opfylder ovenstående kriterier frasorteres, er der referencelandbrug tilbage i data fra Ø90. For at være vækstlandbrug kræver det endvidere, at kravene til vækstlandbrug er opfyldt. Når bedrifter, der ikke opfylder kriterierne for at være vækstlandbrug frasorteres, er der vækstlandbrug tilbage, svarende til 51,9 pct. af referencelandbrugene i data fra Ø90. 6

8 Stilles der yderligere det krav, at væksten i bedriftens bruttoudbytte skal være mere end fordoblet over perioden, ender man med gruppen af hurtigst voksende landbrugsbedrifter. Samlet er der 344 gazellelandbrug, svarende til 2,5 pct. af referencelandbrugene i data fra Ø90. Data fra Greens Analyseinstitut indeholder virksomheder, der er udvalgt på baggrund af deres primære branchekode Landbrug, jagt m.v.. Anvendes tilsvarende kriterier for bedrifter, der drives som selskaber, som for enkeltmandsvirksomhederne, bliver der 100 referencelandbrug, 52 vækstlandbrug og 6 gazellelandbrug. Vækstlandbrugene udgør 52,0 pct. af referencelandbrugene og landbrugsgazellerne 6,0 pct. i data fra Greens Analyseinstitut. Data fra hjemmesiden indeholder tre bedrifter, som opfylder kravene til referencelandbrug. Af de tre bedrifter opfylder to både vækst- og gazellekriterierne. 2.4 Landbrugsgazellevinderne Landbrugsgazellerne er delt op i otte grupper. Der er fire grupper i Jylland og fire på Øerne 3. De fire grupper er opdelt efter driftsgrenene 4 svine-, kvæg- og planteproduktion samt blandet produktion. Landbrugsgazellevinderne skal udover at opfylde ovenstående landbrugsgazellekriterier også efterleve intentionerne i Godt Landmandskab. Efterlevelse af intentionerne i Godt Landmandskab er afdækket via interview med den enkelte bedrifts eller det enkelte selskabs økonomikonsulent. Økonomikonsulenterne er blevet stillet tre spørgsmål angående landmandens efterlevelse af intentionerne, herefter har Landscentret i samarbejde med Landbrugsraadet truffet afgørelse om evt. fravalg. Endelig er potentielle landbrugsgazellevindere blevet spurgt, om de ønsker at deltage i landbrugsgazelleundersøgelsen. Hovedparten af de adspurgte har svaret positivt tilbage. Tabel 1. Landbrugsgazellevindere, vækstprocent Jylland Øerne Svineproduktion Frank Hermansen Jens Corneliussen Omsætningsvækst pct pct. Bruttoudbytte kr kr. Kvægproduktion Jonny Jakobsen Torben Bang Møllegård Omsætningsvækst pct. 120 pct. Bruttoudbytte kr kr. Planteproduktion Christian Dahlmann Per Frederiksen Omsætningsvækst pct. 372 pct. Bruttoudbytte kr kr. Blandet produktion Thomas Pedersen Jørn Erik Koefoed Omsætningsvækst pct pct. Bruttoudbytte kr kr. 3 For en nærmere beskrivelse af de to regioner se afsnit For en nærmere beskrivelse af de fire driftsgrene se afsnit

9 3 Landbrugsgazeller i Danmark Samles tallene fra Ø90, Greens Analyseinstitut og hjemmesiden, er der referencelandbrug, hvoraf bedrifter (52,0 pct.) er vækstlandbrug og 352 (2,5 pct.) bedrifter er gazellelandbrug. Tallene fremgår også af tabel 2. Tabel 2. Landbrugsgazellerne, antal Ø90 Greens Hjemme siden I alt Referencelandbrug Vækstlandbrug Gazellelandbrug De referencelandbrug fra Ø90 (99,3 pct. af samtlige referencelandbrug) analyseres nærmere i de efterfølgende afsnit. 3.1 Landbrugsgazellernes fordeling på driftsgrene Ø90 regnskaber Undersøgelsen af landbrugsgazellernes fordeling på driftsgrene bygger på en opdeling i fire driftsgrene: svine-, kvæg- og planteproduktion samt blandet produktion 5. Fordelingen af referencevækst- og gazellelandbrug fremgår af tabel 3 og 4. Tabel 3. Landbrugsgazellernes fordeling på driftsgrene, antal Svin Kvæg Planter Blandet I alt Referencelandbrug Vækstlandbrug Gazellelandbrug Tabel 4. Landbrugsgazellernes fordeling på driftsgrene, pct. Svin Kvæg Planter Blandet Referencelandbrug 29,9 37,5 18,8 13,8 Vækstlandbrug 33,6 43,3 9,4 13,7 Gazellelandbrug 54,9 12,2 7,6 25,3 Der gælder både for svine- og kvægbrugene, at der er mange vækstlandbrug i forhold til antallet af referencelandbrug. Blandt landbrugsgazellerne er der flest indenfor svineproduktion og blandet produktion. I begge kategorier har knapt 5 pct. af referencelandbrugene haft en vækst i bruttoudbyttet på over 100 pct. i perioden 1999 til 2002, jf. tabel 5. 5 Se definitionerne i bilag A 8

10 Tabel 5. Fordeling på reference-, vækst- og gazellelandbrug i hver driftsgren (pct.) Svin Kvæg Planter Blandet I alt Referencelandbrug 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Vækstlandbrug 58,3 60,1 25,9 51,5 51,9 Gazellelandbrug 4,5 0,8 1,0 4,5 2,5 Vækst måles i landbrugsgazelleundersøgelsen som bruttoudbyttet i det sidste regnskabsår divideret med bruttoudbyttet i det første regnskabsår. Derfor kan prisudviklingen indenfor produkterne for de enkelte driftsgrene delvist forklare, hvorfor enkelte driftsgrene har haft større vækst end andre driftsgrene Landbrugsgazellernes geografiske fordeling - Ø90 regnskaber Undersøgelsen af landbrugsgazellernes geografiske fordeling tager udgangspunkt i bedrifternes fordeling på amterne. Landbrugene er delt op i to regioner, hhv. øst og vest for Lillebælt. Af tabel 6 fremgår det, hvordan reference-, vækst- og gazellelandbrug fordeler sig mellem de forskellige amter. 25,6 pct. af referencelandbrugene tilhører amterne øst for Lillebælt, mens 22,6 pct. af vækstlandbrugene og 22,1 pct. af gazellelandbrugene ligger øst for Lillebælt. Bedrifter vest for Lillebælt er altså generelt lidt bedre til at opfylde vækstlandbrugs- og gazellelandbrugskriterierne end bedrifter øst for Lillebælt. Tabel 6. Landbrugsgazellerne fordeling på amter, antal Reference landbrug Vækst landbrug Gazelle landbrug Københavns Amt Frederiksborg Amt Roskilde Amt Vestsjællands Amt Storstrøms Amt Bornholms Amt Fyns Amt Sønderjyllands Amt Ribe Amt Vejle Amt Ringkøbing Amt Århus Amt Viborg Amt Nordjyllands Amt I alt Se afsnit 4 for sammenligning med tidligere landbrugsgazelleundersøgelser 7 Københavns Amt inkl. Københavns og Frederiksberg kommuner. 9

11 Af tabel 6 fremgår hvor stor en andel af referencelandbrugene i det enkelte amt, der er hhv. vækstog gazellelandbrug. 51,9 pct. af referencelandbrugene er samlet set også vækstlandbrug, men der er stor variation mellem amterne 8. Hele 60,7 pct. af referencelandbrugene i Ribe Amt og kun 38,9 pct. af referencelandbrugene i Roskilde Amt er også vækstlandbrug. Tilsvarende er der nogen variation mellem amterne, når det gælder landbrugsgazellekriterierne. 2,5 pct. af referencelandbrugene er samlet set også gazellelandbrug, men det varierer mellem 3,2 pct. i Ringkøbing Amt og 1,5 pct. Vestsjællands Amt. Tabel 7. Landbrugsgazellerne fordeling på amter, pct. Vækstlandbrug Gazellelandbrug Københavns Amt 66,7 0,0 Frederiksborg Amt 52,3 2,7 Roskilde Amt 38,9 2,3 Vestsjællands Amt 40,8 1,5 Storstrøms Amt 45,0 2,6 Bornholms Amt 59,0 2,1 Fyns Amt 48,5 2,1 Sønderjyllands Amt 53,6 2,5 Ribe Amt 60,7 2,5 Vejle Amt 51,9 2,7 Ringkøbing Amt 57,8 3,2 Århus Amt 47,9 2,2 Viborg Amt 50,5 1,9 Nordjyllands Amt 55,8 3,1 I alt 51,9 2,5 3.3 Landbrugsgazellernes fordeling på driftsgrene og regioner - Ø90 regnskaber Af tabel 8 til 10 fremgår det, hvordan hhv. reference-, vækst- og gazellelandbrug er fordelt på driftsgrene og regioner. Tabel 8. Referencelandbrugenes fordeling på driftsgrene og regioner, antal Svin Kvæg Planter Blandet I alt Øerne Jylland I alt Der ses bort fra Københavns Amt, som har meget få landbrug 10

12 Tabel 9. Vækstlandbrugenes fordeling på driftsgrene og regioner, antal Svin Kvæg Planter Blandet I alt Øerne Jylland I alt Tabel 10. Gazellelandbrugenes fordeling på driftsgrene og regioner, antal Svin Kvæg Planter Blandet I alt Øerne Jylland I alt

13 4 Sammenligning med landbrugsgazelleundersøgelserne i 2003 og 2002 Ud fra tabel 11 kan det ses, at der stort set indgår lige mange referencelandbrug i undersøgelsen i 2004, som der gjorde i Til gengæld er der sket et stort fald i antallet af både vækst- og gazellelandbrug. Det har altså ikke været muligt for nær så mange at opnå vækst, som sidste år. Dog er der i 2004 en noget større andel af referencelandbrugene, der har opnået en stor vækst, end i I afsnit 4.2 kan tallene for de enkelte driftsgrene være med til at forklare udviklingen. Tabel 11 Udvikling af reference- vækst og gazellelandbrug, antal og pct Antal Pct Referencelandbrug ,0 100,0 100,0 Vækstlandbrug ,6 56,7 51,9 Gazellelandbrug ,0 3,7 2,5 4.1 Udvikling i Landbrugsgazellernes geografiske fordeling Tabel 12, 13 og 14 viser, hvordan antallet af landbrug i hvert amt har udviklet sig. Tabel 12 Fordeling af referencelandbrug på amter og ændring i procent Ændr. fra Ændr. fra Ændr. fra Pct. Pct. Pct. Københavns Amt ,5-40,0-62,5 Frederiksborg Amt ,8-3,5-17,8 Roskilde Amt ,6-2,2-16,6 Vestsjællands Amt ,1-3,3-15,0 Storstrøms Amt ,2-4,6-13,3 Bornholms Amt ,2-2,7-11,7 Fyns Amt ,9 0,4-10,6 Sønderjyllands Amt ,6-3,2-12,5 Ribe Amt ,5-4,3-13,4 Vejle Amt ,3-3,7-14,5 Ringkøbing Amt ,2-3,9-14,7 Århus Amt ,5-2,9-15,0 Viborg Amt ,4-2,6-12,7 Nordjyllands Amt ,1-6,6-15,0 I alt ,6-3,5-13,7 12

14 Tabel 13 Fordeling af vækstlandbrug på amter og ændring i procent Ændr. fra Ændr. fra Ændr. fra Pct. Pct. Pct. Københavns Amt ,0-33,3-50,0 Frederiksborg Amt ,3 5,5-6,5 Roskilde Amt ,8-31,1-29,2 Vestsjællands Amt ,3-12,5-2,6 Storstrøms Amt ,1-29,1-10,6 Bornholms Amt ,8-13,3 30,8 Fyns Amt ,7-14,3 0,0 Sønderjyllands Amt ,6-14,2-13,6 Ribe Amt ,9-5,2-11,7 Vejle Amt ,3-10,9-6,2 Ringkøbing Amt ,4-7,3-2,3 Århus Amt ,5-12,8 3,3 Viborg Amt ,6-6,1 7,5 Nordjyllands Amt ,7-7,4 2,6 I alt ,8-11,6-3,8 Tabel 14 Fordeling af gazellelandbrug på amter og ændring i procent Ændr. fra Ændr. fra Ændr. fra Pct. Pct. Pct. Københavns Amt ,0 0,0-100,0 Frederiksborg Amt ,0-25,0-40,0 Roskilde Amt ,0-50,0 200,0 Vestsjællands Amt ,3-47,8-14,3 Storstrøms Amt ,9-45,3-25,6 Bornholms Amt ,3-25,0-50,0 Fyns Amt ,5-46,9-21,2 Sønderjyllands Amt ,2-34,3 0,0 Ribe Amt ,0-3,0-3,0 Vejle Amt ,0-41,7 40,0 Ringkøbing Amt ,0-14,1 37,5 Århus Amt ,7-53,2-3,3 Viborg Amt ,3-34,6 17,2 Nordjyllands Amt ,0-30,2 76,0 I alt ,9-35,2 6,8 Som det fremgår af tabel 12, er der med undtagelse af Fyns Amt, nedgang i alle amter i antallet af referencelandbrug i forhold til sidste år. Dog er nedgangen på gennemsnitligt 3,5 pct. noget mindre end strukturudviklingen i referenceperioden. Antallet af bedrifter i alt i Danmark faldt i samme periode med 5,5 pct 9. Årsagen er, at Ø90 har fået en større markedsandel. Til gengæld er der med undtagelse af Frederiksborg Amt ret store fald i antallet af vækstlandbrug i forhold til 2003, som det fremgår af tabel 13. Værst er udviklingen indenfor gazellelandbrugene (tabel 14), hvor der i alle amter er tilbagegang; mange steder er antallet af landbrugsgazeller halveret. Ser man i stedet på 9 Kilde: Danmarks Statistik, faldet i antal bedrifter er mellem 2001 og

15 udviklingen mellem 2002 og 2004, er tendensen, at der i mange amter er store stigninger i antallet af landbrugsgazeller. 4.2 Udvikling Indenfor driftsgrenene Som det fremgår af tabel 15 til 18, er det specielt blandt svineproducenterne, at der sker en udvikling i antallet af gazeller. I 2004 udgør svineproducenterne 55 pct. af landbrugsgazellerne mod over 70 pct. af gazellerne i Tabel 15 Udvikling indenfor svineproduktion, antal Referencelandbrug Øerne Jylland Vækstlandbrug Øerne Jylland Gazellelandbrug Øerne Jylland Tabel 16 Udvikling indenfor kvægproduktion, antal Referencelandbrug Øerne Jylland Vækstlandbrug Øerne Jylland Gazellelandbrug Øerne Jylland Tabel 17 Udvikling indenfor planteavl, antal Referencelandbrug Øerne Jylland Vækstlandbrug Øerne Jylland Gazellelandbrug Øerne Jylland Tabel 18 Udvikling indenfor blandet produktion, antal Referencelandbrug Øerne Jylland Vækstlandbrug Øerne Jylland Gazellelandbrug Øerne Jylland

16 Der er en sammenhæng mellem udviklingen i svinenoteringen fra referenceperiodens første til sidste år og antallet af gazeller indenfor svineproduktion. Svinenoteringen ses i tabel 19. Tabel 19 Gennemsnitlig svinenotering (inkl. efterbetaling), År Notering (kr.) 11,61 8,22 7,81 9,98 11,91 9,51 Landbrugsgazellerne, som blev kåret i 2002 skulle leve med en notering i periodens sidste år (2000), som lå mere end halvanden krone under noteringen i referenceperiodens første år (1997). Derfor vil en svineproducent med samme produktion i antal dyr i 2000 som 1997 have 14 pct. mindre bruttoudbytte. Gazellerne i 2003 derimod startede i et meget dårligt år og sluttede i et år, hvor noteringen lå mere end tre kroner over startåret. I år har gazellerne oplevet en udvikling mellem første og sidste referenceår på godt halvanden krone, hvilket kan forklare, at der er et antal midt imellem de to foregående års undersøgelser. For kvægproducenternes vedkommende er der en fremgang i antallet af gazeller efter et stort fald mellem undersøgelserne i 2002 og Sammenlignes resultatet med sidste år, ses der ikke nogen særlig prisudvikling på mælk og slagtekalve i referenceperiodernes sidste år. Derimod er der forskel i priserne i referenceperiodernes startår, hvor årets landbrugsgazeller 2004 har været begunstiget af lave priser i startåret Indenfor planteavl ses for andet år i træk et fald i antallet af gazeller. Faldet er størst i Jylland, hvor antallet næsten er halveret. En del af forklaringen er, at kornpriserne og kornhøsten i referenceperiodens sidste år var ringere end for landbrugsgazellerne i Den blandede produktion består blandt andet af bedrifter, der delvist lever af svineproduktion. Desuden indgår fjerkræproducenter og pelsdyravlere i kategorien. Interessant nok er det kun indenfor pelsdyr, at der har været en indtjeningsfremgang mellem de to seneste perioder. Årets landbrugsgazelle i Jylland indenfor blandet produktion er da også netop pelsdyravler. 15

17 Bilag A Opdeling på driftsgrene Svineproduktion er defineret som bedrifter, hvor enten mere end 2/3 af det samlede bruttoudbytte kommer fra svineproduktion, eller bedrifter hvor mere end 1/3 af det samlede bruttoudbytte kommer fra svineproduktion, mere end 1/3 kommer fra planteproduktion og mindre end 1/10 kommer fra kvægproduktion. Tilsvarende er kvægproduktioner defineret som bedrifter, hvor enten mere end 2/3 af det samlede bruttoudbytte kommer fra kvægproduktion (summen af mælke- og kødproduktion), eller bedrifter hvor mere end 1/3 af det samlede bruttoudbytte kommer fra kvægproduktion, mere end 1/3 kommer fra planteproduktion og mindre end 1/10 kommer fra svineproduktion. Planteproduktioner er defineret som bedrifter, hvor mere end 2/3 af det samlede bruttoudbytte kommer fra planteproduktion, og blandet produktion er resten. For samtlige driftsgrene gælder det, at det er bruttoudbyttets fordeling i det sidste regnskabsår, der er bestemmende for, hvilken driftsgren den enkelte bedrift tilhører. 16

18 Bilag B Landbrugsgazellevinderne 2004 Jylland Navn og adresse 1. Frank Hermansen Hjortevej Storvorde Øerne Navn og adresse 1. Jens Corneliussen Brænderisvej Væggerløse Jylland Navn og adresse 1. Jonny Jakobsen Tangevej Ribe Øerne Navn og adresse 1. Torben Bang Møllegård Middelfartvej Assens Jylland Navn og adresse 1. Christian M Dahlmann Trælborg Bredebro Øerne Navn og adresse 1. Per Frederiksen Bruserup Strandvej Væggerløse Jylland Navn og adresse 1. Thomas Pedersen Sønderbyvej Ringkøbing Øerne Navn og adresse 1. Jørn Erik Koefoed Søndre Landevej Aakirkeby SVINEPRODUKTION Samlet bruttoudbytte for regnskabsåret 2002 Væksten i bruttoudbytte fra 1999 til kr % Samlet bruttoudbytte for regnskabsåret 2002 Væksten i bruttoudbytte fra 1999 til kr % KVÆGPRODUKTION Samlet bruttoudbytte for regnskabsåret 2002 Væksten i bruttoudbytte fra 1999 til kr. 482 % Samlet bruttoudbytte for regnskabsåret 2002 Væksten i bruttoudbytte fra 1999 til kr. 120 % PLANTEPRODUKTION Samlet bruttoudbytte for regnskabsåret 2002 Væksten i bruttoudbytte fra 1999 til kr. 179 % Samlet bruttoudbytte for regnskabsåret 2002 Væksten i bruttoudbytte fra 1999 til kr. 372 % BLANDET PRODUKTION Samlet bruttoudbytte for regnskabsåret 2002 Væksten i bruttoudbytte fra 1999 til kr. 659 % Samlet bruttoudbytte for regnskabsåret 2002 Væksten i bruttoudbytte fra 1999 til kr % 17