Påvirkninger på den regnskabsmæssige behandling af omsætning i retail-branchen

Transkript

1 KANDIDATAFHANDLING CAND.MERC.AUD SCHOOL OF BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES (BSS) AARHUS UNIVERSITET (AU) Påvirkninger på den regnskabsmæssige behandling af omsætning i retail-branchen Forfatter: Christian Ørneborg Thomsen Vejleder: Jane Thorhauge Møllmann Antal anslag (uden mellemrum):

2 Abstract In the Danish retail-business, changes in the accounting of revenue are coming in the shape of new accounting standards as well as a shift in the goods and services that the retailers offer to their customers. These changes can potentially affect the appearance of annual reports, both as far as the numbers and the presentation thereof goes both also collateral financial effects. In the accounting area, the changes are mainly prompted by the emergence of IFRS 15, which replaces a number of earlier revenue standards, among others IAS 18. This potentially affects recognition, measurement and presentation of revenue streams in the annual reports of retailers. IFRS 15 has been a joint project between IASB and FASB (the American standard setters), with the objective of standardizing the accounting treatment of revenue across IFRS and US GAAP. The purpose of this is to enable a more fluent comparison of financial reporting for companies, no matter if they are using IFRS or US GAAP. Historically the business model for retailers, have been fairly simple, involving selling a good or service to a customer in exchange for cash. This business model is also evolving, with the introduction of more complex offers for the customers, e.g. sales bundles, product and service guarantees, return rights, customer loyalty programs etc. The use of such sales initiatives may potentially affect annual reports of the retailers, as well as the changes in the accounting standards. This is evidently the case for e.g. customer loyalty programs, where the customer gains subsequent advantages, which needs to be accounted for in the form of revenue deference. Combined, changes in accounting standards and the use of new sales initiatives, have the potential to change both the accounting treatment of revenue, but could also have some collateral effects, e.g. on bonus agreements with employees, revenue based rental contracts, supplier bonuses etc. This thesis seeks to uncover what the effects on revenue recognition is, both as far as changes in accounting standards goes, the increased use of sales initiatives and increase in their complexity, and the collateral effects of these changes. This thesis concludes that the accounting effects, although individual from retailer to retailer, are potentially largest when combined with an increased use of sales initiatives. The use of the sales initiatives does individually have the potential to defer revenue recognition to subsequent accounting periods, but in conjunction with the accounting changes this effect is enhanced. This is due to the fact that the new revenue standard mainly affects contracts span several financial years. In ordinary retail sales, the contracts with customers are short lived, and these are not significantly affected. When retailers start to implement sales initiatives which defer revenue recognition to subsequent periods, they have to consider if this also have accounting implications as well. Especially in cases, where the accounting standards have been changed, as is the case with IFRS 15 which is replacing, among other standards, IAS 18 which has so far been the predominant revenue standard for retailers.

3 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Indledning Problemformulering Afgrænsning Metode Brug af eksempler i afhandlingen Definitioner Struktur Kildekritik Nuværende regnskabsregulering IFRS Præsentationsforskelle mellem IFRS og årsregnskabsloven Årsregnskabsloven Definitioner Indregning Trin 1: Identifikation af komponenterne i salgsaftalen Trin 2: Allokering af salgsvederlaget til de enkelte komponenter Trin 3: Indregning af omsætningen Indregning af de udvalgte eksempler Særlige emner Garantier Returneringer Agent eller principal Kundeloyalitetsprogrammer Kundens betalingsevne Indtægter fra ikke-anvendte gavekort Måling Præsentation Anvendt regnskabspraksis Skemakrav Note- og oplysningskrav Nye regnskabsregler Ændringer til årsregnskabsloven Ændringer til IFRS-standarderne Indregning og måling Trin 1: Identificer kontrakten med kunden Trin 2: Identificer leveringsforpligtelserne i kontrakten Trin 3: Fastsæt salgsvederlaget Trin 4: Alloker salgsvederlaget til de enkelte leveringsforpligtelser i kontrakten Trin 5: Indregning når eller i takt med opfyldelse af forpligtelser Side 1 af 62

4 3.2.2 Særlige emner Garantier Returneringer Agent eller principal Kundeloyalitetsprogrammer Kundens betalingsevne Indtægter fra ikke-anvendte gavekort Præsentation Påvirkning på den finansielle rapportering Påvirkninger på regnskabet Returneringer (præsentation af aktiv og passiv) Agent og principalforhold Notekrav Finansielle påvirkninger Udbredt brug af nye salgsinitiativer Allokering af salgsvederlag til de enkelte leveringsforpligtelser Ændring i guidance vedr. garantier Kontrolbegreb Afledte effekter Betalinger af skatter Omsætningsafhængige bonusser Låneforpligtelser ( covenants ) Omsætningsafhængige huslejer Leverandørbonusser Andre effekter Konklusion Perspektivering Litteraturliste Bilagsoversigt Figur- og tabeloversigt Side 2 af 62

5 1 Indledning 1.1 Indledning Omsætningen er en af de mest centrale regnskabsmæssige poster i enhver virksomhed, og er dermed en essentiel regnskabspost i forhold til at sikre retvisende regnskaber. Omsætningen påvirker mange andre steder i regnskabet og er generelt et af de vigtigste nøgletal som virksomheder bliver målt på. Både for så vidt angår sammenligning mellem forskellige virksomheder, men også som en indikator på udviklingen i den enkelte virksomhed fra år til år. For virksomheder i retail-branchen er der en evigt stigende konkurrence om kunderne, som følge af mange spillere på markedet, som alle søger at maksimere deres toplinje. Samtidigt er det med internettet og de muligheder det bringer, nemmere end nogensinde for kunderne at sammenligne virksomhedernes priser og tilbud. Den øgede konkurrence og gennemsigtighed er således faktorer, som tilskynder virksomhederne til større kreativitet hvis de vil være succesfulde. Et af midlerne hertil er bl.a. at skabe nye salgsinitiativer (eks. pakkesalg), som både har til formål at vinde kampen om omsætningskronerne, såvel som at skabe en større uigennemsigtighed for kunderne som svar på den øgede tilgængelighed af information. I dag konkurreres der således både på de mere traditionelle parametre som kundetilfredshed og pris, men også i stigende grad gennem udvikling af mere komplicerede tilbud til kunderne. Blandt andet gennem brugen af loyalitets- og bonusprogrammer, garantiordninger, returordninger, gavekort, finansieringstilbud og særligt en kombination af forskellige produkter og ydelser i samlede pakker. Samtidigt er den regnskabsmæssige regulering også under udvikling, og således er der internationalt i et samarbejde mellem IASB og FASB (de amerikanske standardsættere) blevet lavet en ny IFRS-standard, som søger at yderligere regulere hvordan den regnskabsmæssige behandling af indtægter skal foretages. Den nye IFRS 15-standard indeholder således mere omfattende praktisk guidance end tidligere standarder, såvel som udvidede oplysningskrav. Dette har både til formål at øge sammenligneligheden mellem virksomheder, da der tidligere har været større mulighed for fortolkning af de gamle standarder. Der er dog også en konvergens med de amerikanske regnskabsstandarder, således at det bliver nemmere at sammenligne IFRS-aflæggere i Europa og US-GAAP aflæggere i USA. I EU-regi er standarden endnu ikke vedtaget, så det er endnu usikkert hvornår den bliver obligatorisk i bl.a. Danmark (for børsnoterede virksomheder). I Danmark har dette også påvirkninger for ikke IFRS-aflæggere, da de internationale standarder fungerer som fortolkningsbidrag for vores årsregnskabslov. Og denne er også blevet opdateret i det seneste år, hvilket potentielt også kan påvirke danske regnskabsaflæggere. Således træder en opdateret årsregnskabslov i kraft for regnskabsår, der begynder 1. januar 2016 eller senere. Side 3 af 62

6 Der er således masser af potentielle påvirkninger, både eksternt som følge af ny regnskabsmæssig regulering og internt som følge af udbuddet af nye og mere komplicerede salgsinitiativer. Herudover er der også potentielle følgevirkninger på en række aftaler, som historisk har været omsætningsafhængige, bl.a. huslejeaftaler, bonusaftaler til sælgere, bank covenants mv. Som følge heraf, er der en lang række faktorer med udgangspunkt i omsætningen, som potentielt kan have stor betydning for regnskabsaflæggere i retail-sektoren i de kommende år. 1.2 Problemformulering På baggrund af indledningen er der potentielle effekter som følge af ændringer i den regnskabsmæssige regulering såvel som i sammensætningen af salgsinitiativer, som tilbydes kunderne, der er relevant at afdække og undersøge nærmere. Der kan følgelig formuleres følgende hovedspørgsmål: Hvad er påvirkningen af nye regnskabsregler og nye typer salgsinitiativer på omsætningen for virksomheder indenfor retail-branchen? Hovedspørgsmålet søges besvaret ved hjælp af følgende underspørgsmål: 1. Hvordan er reglerne indenfor henholdsvis den nye IFRS 15-standard, de nugældende IFRS-standarder samt den nye og gældende årsregnskabslov, for henholdsvis indregning, måling og præsentation med særlig fokus på retailbranchen? 2. Hvad er forskellene på regnskabskravene efter IFRS 15, de nugældende IFRSstandarder samt den nye og gældende årsregnskabslov, med særlig fokus på retail-branchen? 3. Hvorledes vil nye regnskabsregler samt særlige typer salgsinitiativer påvirke regnskabets udseende for en dansk retail-virksomhed? 4. Hvordan vil de nye regnskabsregler samt særlige typer salgsinitiativer påvirke retail-virksomhedernes regnskabstal, samt hvad evt. finansielle følgevirkninger heraf kan være? 1.3 Afgrænsning Emneområdets størrelse og den store mængde litteratur og data gør, at det er nødvendigt at foretage visse afgræsninger af denne afhandling. Der er således foretaget nedenstående afgrænsninger for at sikre, at afhandlingen kan afdække problemstillingen tilpas dybdegående. Denne afhandling vil koncentrere sig om anvendelsen af regnskabsreglerne på virksomheder i retail-leddet (slutbrugere: henvendt til private husholdninger) med udgangspunkt i danske regnskabsaflæggere. Afhandlingen vil bl.a. have fokus på de særligt sammensatte salg (pakkesalg) samt øvrige særlige salgsinitiativer (f.eks. garantier og returordninger), da disse typer salg må Side 4 af 62

7 formodes at have de største effekter på regnskabsaflæggelsen, både under nuværende og de kommende ændringer i regnskabsreguleringen. Et vigtigt element i målingen af indtægter, er opgørelsen af dagsværdien af de enkelte komponenter/leveringsforpligtelser. Metoder for opgørelse af dagsværdi vil ikke blive gennemgået i detalje i denne afhandling, da det ikke vurderes at dette er afgørende for besvarelse af afhandlingens problem. Det vurderes heller ikke muligt at afdække en så kompleks problemstilling (sammen med de øvrige elementer) i en afhandling af dette omfang. Relevante standarder: Der er 4 forskellige regnskabsmæssige begrebsrammer en dansk virksomhed kan være underlagt nu og senere (for så vidt angår omsætning): 1. Gældende årsregnskabslov med fortolkning af pt. gældende IFRS ere. 2. Ny årsregnskabslov med fortolkning af pt. gældende IFRS ere (frem til tidspunktet for IFRS 15 s indførelse). 3. Ny årsregnskabslov med fortolkning af IFRS IFRS 15 (hvis ren IFRS-aflægger). Når både den nye årsregnskabslov og IFRS er implementeret og obligatorisk, vil det dog kun være de 2 sidste af ovenstående punkter, som er relevante. Det vil derfor være relevant at kigge på forskellene mellem de gældende regler (1. punkt) samt de fremtidige muligheder (punkt 3 + 4). Det er således disse 3 situationer, som denne afhandling primært vil berøre. Indregningsmetoder: Eftersom der fokuseres på indtægter i retail-virksomheder, afgrænses der således fra behandling af entreprisekontrakter efter både gamle og nye regler, da dette ikke skønnes relevant i forhold til besvarelse af denne afhandlings problem. Således vil denne afhandling kun fokusere på salg af varer og salg af tjenesteydelser, herunder særlige regnskabsmæssige områder som f.eks. kundeloyalitetsprogrammer, garantier, returneringsrettigheder mv. Herudover vil øvrige regnskabsmæssige indtægtstyper heller ikke blive berørt, hvilket bl.a. inkluderer: Renter, royalties og udbytter Indtægter fra leasing Licensindtægter Renteindtægter Udbytteindtægter Side 5 af 62

8 Fortolkningsbidrag: Denne afhandling vil fokusere på reglerne i deres endelige form, således vil der ikke blive gennemgået exposure drafts, discussion papers mv. omkring udformningen af standarderne. I stedet vil denne afhandling blive baseret på selve standarderne, branchevejledninger (revisionsbranchen) mv., således at der tages udgangspunkt i reglernes nuværende form. 1.4 Metode 1 Denne afhandlings problem søges besvaret på baggrund af den opstillede problemformulering og det hertil hørende hoved- samt underspørgsmål. I denne kandidatafhandling vil der i redegørelsen (til besvarelse af 1. underspørgsmål) for regnskabsreguleringen (både nuværende og kommende) blive taget udgangspunkt i den retsdogmatiske metode. Herudover suppleres bl.a. også (særligt i gennemgangen af de praktiske eksempler) med den økonomiske metode. I forbindelse med gennemgang af regnskabsreguleringen vil der blive foretaget gennemgang af forskellige retail-eksempler, hvor regnskabsreguleringens praktiske effekter vil blive anskueliggjort. Samtidigt vil brugen af eksempler også hjælpe til at synliggøre eventuelle relevante (for retail-virksomheder) forskelle mellem nuværende og ny regnskabsregulering. På denne måde skal gennemgangen af diverse eksempler hjælpe til at konkludere på afhandlingens problem samtidigt med, at eksemplerne skal anvendes til at gøre afhandlingen praktisk orienteret i forhold til den valgte branche Brug af eksempler i afhandlingen For at kunne gøre afhandlingen konkret er der fundet en række praktiske eksempler på regnskabsmæssige relevante problemstillinger fra en række danske retail-virksomheder, som vil blive inddraget i besvarelsen af denne afhandlings problemstilling. Der er tale om følgende eksempler: Ex.A.Elgiganten: salg af diverse produkter, med en cykel-med-i-købet Ex.B.Elgiganten: salg af diverse produkter, med et streaming-abonnement med i købet Ex.C.Dansk Supermarked: guldmærkekampagne Ex.D.Dansk Supermarked: salg af solceller Ex.E.Punkt 1: salg af vaskemaskine inkl. 1 års gratis vaskemiddel Ex.F.Danske Spil: salg af skrabelodder, lottokuponer mv. Ex.G.Busselskaber: forhandling af klippekort Ex.H.Salling & Magasin: returret 1 Den skinbarlige virkelighed, Ib Andersen. Side 6 af 62

9 Ex.I.Føtex: rabatkupon Ex.J.HiFi-Klubben: forlænget garanti Ex.K.Salling: kontokort Ex.L.Elgiganten: finansiering hos Ekspres Bank De udvalgte eksempler er vedlagt som bilag til denne afhandling, mens de regnskabsmæssige konsekvenser vil blive gennemgået og analyseret i de følgende afsnit. Før gennemgangen af hvert eksempel vil ovenstående referencenummer, eks. Ex.#. fremgå for at identificere, hvilket eksempel der bliver gennemgået. Som følge heraf er det muligt at følge eksemplerne gennem hele afhandlingen. I gennemgangen af eksemplerne tages ikke hensyn til moms og evt. andre afgifter. Således er taleksemplerne opstillet med fokus på effekterne på virksomheden Definitioner I denne afhandling er kontantsalg defineret som: salg af varer og ydelser mod betaling af kontanter, kreditkort, debetkort, check mv. Det vil sige alle de tilfælde, hvor virksomheden ikke yder kredit til kunden i forbindelse med salget. 1.5 Struktur I forlængelse af indledning, problemformulering og metodiske overvejelser søges afhandlingen struktureret således med henblik på besvarelse af problemspørgsmålene: Kapitel 2 I kapitel 2 vil de nuværende regnskabsregler, dvs. årsregnskabsloven og gældende IFRS ere (primært IAS 18) blive gennemgået. Der vil blive lagt særlig fokus på at eksemplificere og tydeliggøre de særlige indtægtsproblemstillinger, som eksisterer inden for retail-branchen. Brugen af eksempler er tilrettelagt for at give afhandlingen en praktisk vinkling. De primære kilder til dette afsnit er de gældende og relevante retskilder (f.eks. årsregnskabsloven og IAS 18) samt diverse fortolkningsbidrag fra bl.a. de store revisionshuse, der bygger på anerkendt branchepraksis. Følgelig er kapitel 2 i sin natur undersøgende og udforskende. Kapitlet søger at afdække en del af det første underspørgsmål i problemformuleringen, mens resten af underspørgsmålet vil blive besvaret i kapitel 3 (se nedenfor). Side 7 af 62

10 Kapitel 3 I kapitel 3 vil de nye regnskabsregler, dvs. den nye årsregnskabslov og IFRS 15, blive gennemgået. Ligesom i det foregående afsnit vil brugen af eksempler være med til at dreje afhandlingen ind på de særlige problemstillinger, som findes i retail-branchen, og samtidigt vil brugen af de samme eksempler, som blev brugt i forbindelse med gennemgangen af de nuværende regnskabsregler i kapitel 2, være med til at anskueliggøre eventuelle relevante forskelle (komparativ analyse), som kan påvirke regnskabsaflæggere i retailbranchen. Kapitel 3 er således, ligesom kapitel 2, undersøgende og udforskende. Herudover indgår der i kapitlet desuden et underliggende analyseelement, da relevante forskelle (såvel som ligheder) søges afdækket og fremhævet. Kapitlet søger dermed at afdække resten af det første underspørgsmål i problemformuleringen, samt det andet underspørgsmål for så vidt angår identifikation af forskelle mellem nuværende og ny regnskabsregulering. Kapitel 4 I kapitel 4 vil påvirkningerne af nye regnskabsregler på retailvirksomheder, som blev identificeret i kapitel 3, blive gennemgået og analyseret i nærmere detalje. I forlængelse heraf vil en række relevante påregnelige finansielle følgeeffekter på virksomhedernes aftaleforhold mv. blive afdækket, som følge af de forventelige påvirkninger, som brugen af særlige salgsinitiativer samt ny regnskabsmæssig regulering på området potentielt medfører. Kapitlet søger således at afdække det tredje og fjerde underspørgsmål i problemformuleringen. Konklusion (kapitel 5) I forlængelse af ovenstående afsnit vil konklusionen følge op på afhandlingens gennemgående delkonklusioner og søge at skabe den røde tråd i forhold til besvarelse af afhandlingens problem. Der vil således ikke være yderligere analyser eller ny information i konklusionen. Perspektivering (kapitel 6) Slutteligt vil der i afhandlingen blive foretaget perspektivering af hovedproblemet med fokus på at identificere og relatere afhandlingens problem til andre potentielle løsningsforslag eller regnskabsmæssige problemer indenfor dette emneområde. 1.6 Kildekritik Denne afhandling søger at fokusere på regnskabsreglerne, som de er nu, dvs. at det ikke er fundet relevant at søge information i det materiale, som er blevet lagt til grund i for- Side 8 af 62

11 bindelse med standardernes tilblivelse (f.eks. comment letters, udkast til standarder mv.). Følgelig er hovedkilderne til denne afhandling publikationer og branchevejledninger fra revisions- og retail-branchen samt egen-fortolkning af selve regnskabsstandarderne. Henset til kildernes faglige niveau og troværdighed vurderes validiteten af de tilstedeværende kilder at være høj. 2 Nuværende regnskabsregulering 2.1 IFRS Denne afhandling fokuserer på indtægter ved retail-salg, hvorfor IAS 18 er den mest relevante internationale regnskabsstandard henset til, at f.eks. IAS 11 omhandler indregning af indtægter fra entreprisekontrakter. Generelt er årsregnskabsloven meget overordnet som regnskabsmæssig begrebsramme, hvorfor IAS 18, øvrige standarder, artikler fra IASB, branchepraksis mv. i bred udstrækning anvendes som fortolkningsbidrag i forhold til indtægters indregning, måling, præsentation mv. for regnskabsaflæggere under årsregnskabsloven. Således er der ikke væsentlige forskelle mellem årsregnskabsloven og IAS 18 på dette område, idet det i al væsentlighed er det samme regelsæt, som skal anvendes efter begge regnskabsmæssige begrebsrammer. Følgelig vil gennemgangen af de nuværende regler blive gennemgået samlet med udgangspunkt i en regnskabsaflægger efter årsregnskabsloven, idet forskellene i forhold til de internationale regnskabsstandarder vurderes at være meget små Præsentationsforskelle mellem IFRS og årsregnskabsloven Der eksisterer enkelte præsentationsforskelle mellem IAS 18 og årsregnskabsloven, hvoraf den mest relevante vurderes at være følgende: Efter IAS 18 skal alle afgifter og skatter forbundet med et salg fragå i omsætningen. Efter årsregnskabsloven er det valgfrit, hvorvidt mængdeafhængige afgifter (for eksempel punktafgifter) fratrækkes omsætningen eller præsenteres som for eksempel vareforbrug. Denne forskel vurderes dog ikke at have væsentlig effekt på de typiske retailvirksomheder, da der ikke vil være mange eksempler på salgstransaktioner, hvori der 2 Årsrapport efter internationale regnskabsstandarder: Fra dansk praksis til IFRS, Jan Fedders & Henrik Steffensen (2012), Kapitel 2, Oversigt over konflikter og forskelle mellem IFRS og ÅRL. Side 9 af 62

12 indgår punktafgifter. 3 Den typiske afgift som retail-virksomheder opkræver, er således også merværdiafgift (moms). 2.2 Årsregnskabsloven I årsregnskabsloven er den regnskabsmæssige behandling af indtægter ( 49-50) ikke dybdegående beskrevet og behandlet. Eftersom årsregnskabsloven er meget overordnet i sine begreber (der er tale om en rammelov), kan der i stedet findes mere detaljeret guidance i IAS 18 (omsætning), øvrige standarder, IFRIC ere mv., som fungerer som fortolkningsbidrag til årsregnskabsloven. Årsregnskabslovens 49 definerer, at: i resultatopgørelsen indregnes alle indtægter i takt med, at de indtjenes, hvorfor det kan udledes, at produktionsmetoden, som udgangspunkt, også finder anvendelse, bl.a. ved indregning af indtægter hidrørende fra salg af ydelser. Ifølge årsregnskabsloven vil mindre virksomheder i regnskabsklasse B være undtaget fra benyttelse af produktionsmetoden (så længe det ikke påvirker det retvisende billede), for så vidt angår den regnskabsmæssige behandling af entreprisekontrakter. IAS 18 (omsætning) omhandler både indtægter hidrørende fra salg af varer, såvel som indtægter fra salg af tjenesteydelser. Eftersom denne afhandling beskæftiger sig med retail-virksomheder, vil der ikke være mange tilfælde, hvor produktionsmetoden anvendes. Der vil dog være enkelte tilfælde, hvor retail-virksomheder også sælger tjenesteydelser (f.eks. opsætning af TV, abonnementer mv.), hvor produktionsmetoden, som udgangspunkt, finder anvendelse. Der kan også være eksempler på sammensatte salg (bundle-salg), hvor aftalen med kunden både indeholder en vare (indregnes efter salgsmetoden) og en tjenesteydelse (indregnes efter produktionsmetoden). De 2 indregningsmetoder kan illustreres således: Typer af salg Produktionsmetoden Indtægter fra salg af tjenesteydelser. Indregningsmetoder Eksempler Salgsmetoden Indtægter fra salg af varer. Indtægterne indregnes i takt med, at der sker levering af de aftalte varer, hvorved risikoovergangen er den mest afgørende indikator for indregningstidspunktet. Salg af en fladskærm (fysisk vare) sker dag 1. Indtægterne indregnes i takt med, at der sker levering af tjenesteydelsen til kunden på baggrund af færdiggørelsesgraden af opgaven. Salg af efterfølgende teknikeropsætning af fladskærmen i kundens hjem sker dag 2. 3 Årsrapport efter internationale regnskabsstandarder: Fra dansk praksis til IFRS, Jan Fedders & Henrik Steffensen (2012), Kapitel 2, Oversigt over konflikter og forskelle mellem IFRS og ÅRL. Side 10 af 62

13 Ved salg af varer er hovedreglen omkring indregningstidspunktet, at dette sker samtidigt med risikoovergangen af varen fra sælger til køber (uafhængigt af betalingen). Således vil indtægten fra salget af fladskærmen skulle indregnes på det tidspunkt, hvor kunden har fået varen gennem kassen. På samme tidspunkt vil sælger skulle indregne et vareforbrug, svarende til den bogførte værdi af varen (lagerværdien). Betaling og risikoovergang er i kontant-salg typisk sammenfaldende. I eksemplet sker salget af fladskærmen på dag 1, hvor indtægten fra salget kan indregnes. Ved salg af tjenesteydelser er hovedreglen, at dette skal ske i overensstemmelse med færdiggørelsesgraden af det udførte arbejde (i takt med arbejdets udførelse). I eksemplet vil det tage 1 time at opsætte fladskærmen, hvorefter indtægten fra salget af denne ydelse indregnes. Det vil ikke give nogen mening at opdele opsætningsopgaven i mindre dele og indregne indtægten efterhånden som milepælene opnås, henset til tidshorisonten og størrelsen på vederlaget. I eksemplet vil indtægten fra opsætning af fladskærmen i kundens hjem dermed blive indregnet på dag 2. Der kan findes eksempler, hvor en tjenesteydelse leveres over en længere periode, hvortil indtægten skal henføres (eks. abonnementer, service-kontrakter mv.) Definitioner Den gældende årsregnskabslov har følgende definition 4 af henholdsvis indtægter: Indtægter: Stigninger i økonomiske fordele i regnskabsperioden i form af tilgang eller værdistigning af aktiver eller fald i forpligtelser, som medfører stigninger i egenkapitalen. I indtægter indgår dog ikke indskud fra ejere. Definitionen af indtægter finder, jf. ovenfor, videre fortolkning i definitionen af aktiver og forpligtelser, og der kan desuden findes yderligere fortolkning i definitionerne i IAS Indregning Hverken IAS 18 eller årsregnskabsloven indeholder en detaljeret model, der hjælper regnskabsaflæggere med den regnskabsmæssige behandling af indtægter. Der er dog, som følge af dette problem, lavet en del praktiske modeller på basis af branchefortolkninger af den gældende regulering. 4 Jf. bilag 1 til årsregnskabsloven, afsnit C, punkt 10. Side 11 af 62

14 Blandt andet kan følgende trin-model 5 anvendes til at sikre, at salgstransaktioner behandles i overensstemmelse med reglerne i årsregnskabsloven og IAS 18. Modellen indeholder følgende trin: Trin 1: Identifikation af komponenterne i salgsaftalen Trin 2: Allokering af salgsvederlaget til de enkelte komponenter Trin 3: Indregning af omsætningen I det følgende vil trin-modellen blive gennemgået og anvendt på en række relevante praktiske indtægtseksempler fra retail-branchen Trin 1: Identifikation af komponenterne i salgsaftalen I forbindelse med dette trin er det kritiske at vurdere, hvorvidt der er tale om flere komponenter eller en enkelt komponent i salgsaftalen, da dette er vigtigt i forhold til indregningen/allokeringen af det modtagne vederlag (gennemgås senere). I retail-salg vil der næppe være en egentlig nedskrevet salgsaftale mellem sælger og køber, da vilkårene herfor er implicit aftalte, sædvanlige og også er rodfæstet i blandt andet den danske købelov. Der vil således i retail-salg ikke være en skriftlig aftale mellem køber og sælger, som regnskabsaflæggeren kan læse og fortolke på baggrund af. I stedet skal det faktiske indhold i transaktionen vurderes. Det typiske varesalg i en retail-virksomhed vil typisk kun bestå af én enkelt type komponent, hvorfor indregningen af relaterede indtægter rent teoretisk i disse virksomheder vil være forholdsvist ligetil. Så selvom en salgstransaktion ofte vil bestå af flere komponenter, vil det være fælles for disse, at den regnskabsmæssige behandling vil være meget ens. Dette vil f.eks. være gældende i situationen, hvor en kunde samtidigt køber en fladskærm og en dvd-film i den samme handel. Salgsaftalen indeholder 2 komponenter, fladskærm og dvd-film, som kan adskilles fra hinanden. Den regnskabsmæssige behandling vil dog være forholdsvist ens henset til, at begge komponenter i salgsaftalen må vurderes at være varer. Således kan det være relevant, at der fastlægges en række standard-komponenter, så det vil være enkelt at fastlægge den regnskabsmæssige behandling ved hvert varesalg. Det er således nødvendigt, at den regnskabsaflæggende virksomhed foretager en vurdering af de forskellige typer varesalg, som kan forventes over regnskabsåret, for at vurdere potentielle transaktioner, som består af flere typer komponenter med forskellig regnskabsmæssig behandling. Her er regnskabsaflæggeren nødt til at afgøre følgende: Har de enkelte komponenter en selvstændig og identificerbar værdi for køberen? Foreligger der en objektiv dagsværdi (kan identificeres i observerbare markedsdata) på de enkelte komponenter? Er leveringen af det solgte sandsynlig, og ligger dette under sælgerens kontrol? 5 Indsigt i årsregnskabsloven, EY s praktiske guide til forståelse af loven, 1. udgave 2014/15, side 422. Side 12 af 62

15 Hvis der kan svares ja til alle ovenstående kriterier, vil det være nødvendigt at opdele transaktionen i de enkelte komponenter. Hvis der ikke kan svares ja, vil komponenterne i stedet skulle behandles som en samlet komponent. Umiddelbart vil det virke sandsynligt, at der i hver salgstransaktion (på hver bon) i en retail-virksomhed vil kunne identificeres adskillige komponenter. Således er det forventeligt, at størstedelen af de foretagne varesalg har flere komponenter, som alle overholder ovenstående kriterier. Linked transactions: I særlige tilfælde kan det være nødvendigt at behandle flere transaktioner samlet ( linked transactions ) i den situation, hvor salget af de enkelte komponenter ikke giver forretningsmæssig mening, uden at tage hensyn til de øvrige komponenter i samhandlen mellem parterne. Dette kunne for eksempel være tilfældet, hvis en vare sælges til en pris, som ligger under kostprisen (og dagsværdien) med den motivation, at det vil medføre, at sælger (A) omvendt kan købe nogle varer eller ydelser hos køber (B) til en favorabel pris fremadrettet. Således vil der skulle tage hensyn til, at en del af vederlaget for den oprindeligt solgte vare består af den favørpris, som den sælgende virksomhed (A) kan opnå på dets fremtidige køb af andre varer hos den købende virksomhed (B). For retail-virksomheder vil det være svært at forestille sig situationer, hvor der skal tages hensyn til dette. Dette skyldes, at der typisk ikke eksisterer et forhold mellem køber og sælger, hvor der aftales længerevarende gensidigt bebyrdende aftaler. Typisk vil samhandlen mellem retail-virksomheden og kunden blive afgjort fra gang til gang, som følge af den intense konkurrence om kunderne. Salgstransaktioner med flere komponenter: I retail-branchen vil det som tidligere nævnt ofte være tilfældet, at salgsaftalerne indeholder flere forskellige komponenter. I det følgende vil der derfor blive gennemgået en række eksempler på nogle salgsaftaler fra den virkelige verden, hvori der indgår en række forskellige komponenter: Ex.A.Elgiganten (Cykel-med-i-købet): Elgiganten har i forskellige perioder kørt kampagner, hvor kunderne ved køb af udvalgte produkter, f.eks. bærbare computere og fladskærme, har kunnet modtage en gratis mountainbike med i købet. Cyklen er naturligvis ikke gratis for kunden, hvorfor det må forventes, at Elgiganten tjener tilstrækkeligt med penge på den samlede transaktion til, at det giver forretningsmæssig mening at give et sådant tilbud til kunderne. Dette kunne f.eks. være tilfældet, hvis Elgiganten har et meget højt dækningsbidrag på den primære vare eller har kunnet indkøbe de gratis cykler til en meget favorabel pris. Side 13 af 62

16 Elementerne i aftalen opfylder umiddelbart kriterierne for at opdele i flere komponenter, hvorfor der kan identificeres følgende: Bærbar computer Mountainbike Begge komponenter vurderes at være varer, hvilket umiddelbart indikerer en ensartet regnskabsmæssig behandling. Ex.B.Elgiganten (Streaming-abonnement-med-i-købet): Elgiganten kører til tider med tilbud, hvor kunden ved køb af en bærbar computer eller et fladskærmsfjernsyn kan få et gratis abonnement (typisk af 6 mdr. varighed) til en streamingtjeneste, for eksempel Netflix, ViaPlay mv., med i købet. Ligesom med cyklen fra før er denne tjeneste naturligvis ikke gratis for kunden, men skal ses i sammenhæng med den primære vare. Elementerne i aftalen opfylder umiddelbart kriterierne for at opdele i flere komponenter, hvorfor der kan identificeres følgende: Bærbar computer Streaming-abonnement Der er åbenlyst tale om henholdsvis salg af en vare (bærbar computer) og salg af en tjenesteydelse (streaming-abonnement), hvorfor den regnskabsmæssige behandling af de 2 komponenter formodes at være forskellig. Dette vil blive gennemgået senere. Ex.E.Punkt1 (vaskemaskine med vaskemiddel): Punkt1 har i efteråret 2015 kørt en kampagne, hvor de sælger en Miele vaskemaskine inkl. 1 års forbrug af vaskemiddel til én samlet pris. I annoncen er ikke specificeret, hvornår vaskemidlet udleveres. Til brug for dette eksempel forudsættes det derfor, at vaskemidlet udleveres i 12 portioner i de efterfølgende måneder, efter salget af vaskemaskinen har fundet sted. Elementerne i aftalen opfylder umiddelbart kriterierne for at opdele i flere komponenter, hvorfor der kan identificeres følgende: Vaskemaskine Efterfølgende 12 månedlige leveringer af vaskemiddel Begge komponenter vurderes at være varer, hvilket umiddelbart indikerer en ensartet regnskabsmæssig behandling. Levering og opsætning af vaskemaskinen kunne være en relevant tillægsydelse, som kunne blive solgt med vaskemaskinen, men dette vil ikke blive gennemgået her. Side 14 af 62

17 Trin 2: Allokering af salgsvederlaget til de enkelte komponenter Såfremt de 3 kriterier viser, at transaktionen skal opdeles i flere komponenter, er det nødvendigt at allokere vederlaget til de enkelte komponenter. Hvis det derimod vurderes, at transaktionen kun indeholder 1 komponent, kan dette trin springes over. Vederlaget kan allokeres enten ved hjælp af den relative dagsværdimetode eller ved hjælp af residual-metoden. Disse metoder vil blive gennemgået i det følgende: Den relative dagsværdimetode: Efter den relative dagsværdimetode allokeres salgsvederlaget mellem de enkelte komponenter i salgstransaktionen på basis af deres forholdsmæssige indbyrdes dagsværdi. Vederlaget kan dermed allokeres ved hjælp af følgende formel: SSSSsssssssss dddddærrr aa kkkkkkkkkkk ssssss dddddærrr fff kkkkkkkkkkkkk i aaaaaaa Opgørelsen af dagsværdien af de enkelte komponenter kan godt være svær. Især i de tilfælde, hvor en af komponenterne for eksempel ikke sælges i forvejen på det marked, virksomheden opererer på. Således kan virksomhederne være tilbøjelige til at overvurdere dagsværdien af de komponenter, som kan indregnes straks, og undervurdere dagsværdien af de komponenter, hvor indregning af indtægten skal udskydes. Således er opgørelsen af dagsværdien for de enkelte komponenter et vigtigt element, som dog ikke vil blive gennemgået i detaljer i denne afhandling (jf. afhandlingens afgrænsning). Allokeringen af vederlaget efter den relative dagsværdimetode vil for de udvalgte eksempler se således ud: Ex.A.Elgiganten (Cykel-med-i-købet): Det samlede salgsvederlag i tilbuddet (salgspris) udgør kr., mens dagsværdien for cyklen er skønnet til kr. (det er denne pris Elgiganten selv oplyser), og for fjernsynet udgør den skønnede dagsværdi kr. Den samlede dagsværdi for komponenterne i transaktionen kan dermed opgøres til kr. (1.999 kr kr.). Der kan dermed allokeres følgende vederlag til komponenterne: Cykel: Fjernsyn: kk kk kk kk kk kk. = kk. = kk. Ex.B.Elgiganten (Streaming-abonnement-med-i-købet): Prisen på den bærbare computer udgør ifølge annoncen kr., hvilket dermed svarer til det samlede salgsvederlag og samtidigt også den vurderede dagsværdi for produktet. Side 15 af 62

18 Den normale månedlige abonnementspris for Netflix (jf. deres hjemmeside 6 ) udgør 79 kr., hvorfor dagsværdien af abonnementet kan opgøres til 474 kr. (6 * 79 kr.). Den samlede dagsværdi for komponenterne i transaktionen kan dermed opgøres til kr. (9.499 kr kr.). Der kan dermed allokeres følgende vederlag til komponenterne: Bærbar computer: Netflix abonnement (6 mdr.): kk kk kk kk. 474 kk kk. = kk. = 444 kk. Ex.E.Punkt1 (vaskemaskine med vaskemiddel): Prisen for Miele vaskemaskinen inkl. 12 måneders forbrug af vaskemiddel udgør i henhold til annoncen kr., hvilket svarer til det samlede salgsvederlag. Dagsværdien for vaskemaskinen skønnes til kr., mens Punkt1 selv opgør dagsværdien af vaskemidlet i annoncen til kr. Den samlede dagsværdi for komponenterne i transaktionen kan dermed opgøres til kr. (9.888 kr kr.). Der kan dermed allokeres følgende vederlag til komponenterne: Miele vaskemaskine: Vaskemiddel (12 mdr.): kk kk kk kk kk kk. = kk. = kk. Residual-metode: Efter residual-metoden opgøres dagsværdien af de ikke-leverede komponenter i en salgsaftale (den del der udskydes) for eksempel en abonnementsaftale (tjenesteydelse) og fratrækkes det samlede salgsvederlag. Det resterende salgsvederlag allokeres til de elementer, som leveres straks (eks. varen fremfor tjenesteydelsen). Metoden kan vises ved følgende formel: SSSSSS sssssssssssss dddddærrr aa iiii llllllll kkkkkkkkkkk = aaaaaaaaa vvvvvvvv ttt llllllll kkkkkkkkkkk Det er ikke tilladt at benytte den omvendte residual-metode, dvs. hvor der først allokeres vederlag til den leverede komponent, dernæst til den udskudte komponent. Dette ville medføre en hurtigere indregning af indtægter end under den relative dagsværdimetode. I de udvalgte eksempler vil det ikke være relevant at bruge residual-metoden på eksempel Ex.A.Elgiganten (Cykel-med-i-købet), da der ikke umiddelbart forventes at ske udskydelse af indtægter i dette eksempel, da begge komponenter er varer. Såfremt cyklen 6 Side 16 af 62

19 f.eks. blev efterleveret på et senere tidspunkt end udleveringen af den primære vare, kunne metoden dog anvendes til allokering af salgsvederlaget. I de øvrige eksempler vil allokeringen af indtægter se sådan ud, hvis residual-metoden anvendes: Ex.B (Elgiganten, Netflix abonnement) Ex.E (Punkt1; vaskemiddel) Ikke-leveret komponent (Netflix-abonnement) 474 kr. (Vaskemiddel) kr. Leveret komponent (Bærbar computer) (9.499 kr. 474 kr.) kr. (Vaskemaskine) (9.888 kr kr.) kr. Som det ses i ovenstående tabel, vil den udskudte indtægt i begge eksemplerne overstige den allokerede indtægt til den udskudte komponent efter den relative dagsværdimetode. Således vil residual-metoden være mere forsigtig i forhold til at indregne omsætning, idet en større andel af omsætningen udskydes efter denne metode. Valg af metode: Det er valgfrit for regnskabsaflæggeren, hvilken metode der anvendes til allokering af vederlaget til de enkelte komponenter, dog skal valget være konsekvent og således anvendes på samtlige af denne type vederlagsallokeringer. Omvalg af metode vil være lig med ændring af regnskabspraksis. Dette er ganske vigtigt, da en (ikke-neutral) virksomhed, der har brugt residual-metoden tidligere, ellers kunne skifte til den relative dagsværdimetode i et givent regnskabsår, og dermed fremrykke indtægter i forhold til tidligere praksis. For eksemplerne i denne afhandling vil den relative dagsværdimetode fremadrettet blive anvendt Trin 3: Indregning af omsætningen Indtægter skal indregnes i resultatopgørelsen, når en række generelle betingelser er opfyldt iht. IAS 18, hvilket dermed også kan gøres gældende efter årsregnskabsloven). Disse betingelser er: De(n) indtægtsskabende begivenhed(er) skal være sket. Afgørelsen af hvornår dette er opfyldt afhænger af, hvorvidt der er tale om et varesalg (salgsmetoden) eller salg af tjenesteydelser (produktionsmetoden). For varer vil det typisk være risikoovergangen, der er afgørende, mens det for tjenesteydelser vil være størrelsen af færdiggørelsesgraden, der afgør andelen af indtægter som kan indregnes. Side 17 af 62

20 Indtægten skal kunne måles pålideligt. I retail-salg vil dette typisk ikke være et problem, idet langt størstedelen af salget vil være kontantsalg, dvs. ingen byttehandler mv., hvor modydelsen kan være svær at måle (værdiansætte). På det tidspunkt hvor der sker indregning, skal det være sandsynligt, at økonomiske fordele vil tilflyde den sælgende virksomhed (jf. aktivdefinitionen i årsregnskabsloven). I retail-salg vil dette typisk ikke være et problem, idet betaling og risikoovergang som regel følges ad grundet kontantsalgstendensen. I nogle tilfælde kan betalingen dog godt være udskudt, som følge af et finansieringselement i handlen. Her vil det dog ikke i alle tilfælde være sælger, som bærer risikoen, idet der typisk benyttes finansieringsinstitutioner til at formidle finansieringen overfor kunden (for eksempel Ekspres Bank 7 ). De tilhørende omkostninger (for eksempel vareforbruget) skal kunne måles pålideligt (indtægter og omkostninger skal følges ad). For så vidt angår varesalgsdelen i retail-virksomheder, vil den direkte omkostning (forbruget af varen) kunne måles meget pålideligt, da denne svarer til den bogførte lagerværdi af varen. For så vidt angår retail-virksomhedernes salg af tjenesteydelser, vil omkostningen typisk udgøres af abonnementsbetaling til 3. part (for eksempel Netflix), lønomkostninger (for eksempel ved opsætning af fjernsyn) samt reservedele. Disse elementer vil også alle kunne måles forholdsvist pålideligt. Disse ovenstående generelle betingelser skal dog suppleres af en række yderligere betingelser alt efter, om der er tale om salg af varer eller salg af tjenesteydelser. De særlige forhold ved salg af varer og ved salg af tjenesteydelser vil blive gennemgået i det følgende: Salg af varer For salg af varer gælder det i henhold til IAS 18, at der udover de generelle betingelser (jf. ovenfor), at: der skal være sket overdragelse af væsentlige risici og afkast vedrørende den solgte vare fra sælger til køber. I dette kriterie er det vigtigste element risiko, idet dette bliver anvendt som en af de vigtigste indikatorer for tidspunktet for indregning af indtægter. den sælgende virksomhed bibeholder ikke sit ledelsesmæssige engagement i den solgte vare. Dette kriterie er næppe relevant i relation til retail-salg. I retail-salg gælder det almindeligvist, at risikoovergangen sker ved udlevering af varen, dvs. når kunden har fået varen med igennem kasselinjen. Efter dette tidspunkt vil kun- 7 Side 18 af 62

21 den almindeligvist bære risikoen for varens undergang og vil således ikke have nogen regres-ret mod sælgeren. Udgangspunktet ved salg af varer er salgsmetoden, som tidligere blev beskrevet i dette afsnit. Salg af tjenesteydelser For salg af tjenesteydelser gælder, ligesom ved salg af varer, at de generelle betingelser (jf. tidligere) skal være opfyldt. Herudover er der også krav om, at færdiggørelsesgraden skal kunne opgøres og måles pålideligt. Fælles for de tjenesteydelser, som sælges indenfor retail-salg, vil være, at færdiggørelsesgraden vil være forholdsvis enkel at opgøre, for eksempel ud fra løbetiden af aftalen, forbrugt tid (i forbindelse med opsætning), forbrugte omkostninger. Mere komplicerede eksempler vil det være muligt at finde indenfor behandlingen af entreprisekontrakter, der dog ikke er omfattet af denne afhandling (jf. afgrænsningen af emneområder i kapitel 1). De typiske eksempler på tjenesteydelser, som retail-virksomheder sælger, er blandt andet: Abonnementer, for eksempel ved salg af fjernsyn og computere (Netflix mv.) Aftaler om installation og levering af solgte produkter (for eksempel opsætning af fjernsyn) Serviceaftaler (for eksempel på cykler, biler etc.) Elektronikforsikringer (der sikrer kunden mod produktets pludselige undergang, også hvis dette er selvforskyldt) Reparationsydelser Typisk vil mange af ovenstående ydelser blive udført af underleverandører, hvorfor der i forhold til den regnskabsmæssige behandling skal ske en vurdering af, hvorvidt der ageres som agent eller principal. Retningslinjerne omkring agent og principalovervejelser følger senere i denne afhandling. Udgangspunktet ved salg af tjenesteydelser er produktionsmetoden, dog gælder det, at mindre virksomheder (regnskabsklasse B) vil være i stand til at bruge salgsmetoden på alle dets salg, også salg af tjenesteydelser. Her gælder dog også, at produktionsmetoden alligevel skal benyttes, såfremt det retvisende billede ellers ikke overholdes Indregning af de udvalgte eksempler Metoden for indregning af indtægten for de praktiske eksempler kan afgøres ved hjælp af følgende figur 8 : 8 Indsigt i årsregnskabsloven, EY s praktiske guide til forståelse af loven, 1. udgave 2014/15, side 427. Side 19 af 62

22 Figur 1A: Som nævnt i metode-afsnittet afgrænser denne afhandling sig fra behandling af entreprisekontrakter, hvorfor den øverste boks (IAS 11) i ovenstående figur 1A ikke er relevant. I stedet vil det det være relevant at benytte sig af produktionsmetoden, for så vidt angår indregning af tjenesteydelser (og kontinuerlig opfyldelse af kriterierne for salg af varer) samt salgsmetoden for øvrige tilfælde. Salgsmetoden må formodes at være den mest anvendte metode i retail-virksomheder henført til en formodning om, at størstedelen af indtægterne genereres med udgangspunkt i varesalg. De regnskabsmæssige eksempler vil med udgangspunkt i ovenstående model, skulle behandles som følger: Ex.A.Elgiganten (Cykel-med-i-købet): Det blev tidligere fastslået, at denne transaktion skal opdeles i 2 komponenter, hvortil der skal allokeres særskilt vederlag. Begge komponenter må vurderes at være varer, hvorfor kriterierne for indregning ved salg af varer skal følges, og samtidigt må det udledes af figuren, at salgsmetoden skal anvendes. Indregningskriterierne må i begge tilfælde vurderes at være overholdt på det tidspunkt, hvor kunden har får varerne med sig gennem kasselinjen. Således vil omsætningen kunne indregnes på begge komponenter på samme tidspunkt, hvor aftalen om salg indgås. Dette forudsætter således, at kunden overtager risikoen for varernes undergang mv. samtidigt for begge komponenter. Selvom der skal allokeres omsætning fra computeren til den gratis cykel, skal der således ikke ske udskydelse af indregning af salgsvederlaget, da indregningstidspunktet (og metoden) for begge komponenter er den samme. Brugen af dette salgsinitiativ har således lille effekt på den samlede regnskabsaflæggelse, idet indregningstidspunktet og -metoden for de 2 komponenter er identisk. Der kan således indregnes en indtægt på kr. på tidspunktet for salgets gennemførelse samt de dertil hørende omkostninger, i form af vareforbrug, for de 2 komponenter. Side 20 af 62

23 Ex.B.Elgiganten (Streaming-abonnement-med-i-købet): Det blev tidligere fastslået, at denne transaktion skal opdeles i 2 komponenter, hvortil der skal allokeres særskilt vederlag. I denne transaktion er der et mix af varer og tjenesteydelser, hvorfor henholdsvis salgs- og produktionsmetoden skal anvendes i forbindelse med indregning af indtægterne forbundet hermed. Regnskabsmæssigt vil dette primært have en effekt i de tilfælde, hvor abonnementskomponenten løber henover en balancedag, idet en del af salgsvederlaget dermed vil skulle udskydes til senere indregning. Således kan det udledes, at der ved brug af den relative dagsværdimetode skal ske udskydelse af indtægter på i alt 451 kr. for streaming-tjenesten. Indtægten skal efterfølgende indregnes over abonnementsperioden, svarende til de kommende 6 måneder. Abonnementsperioden virker umiddelbart som det mest relevante benchmark for måling af færdiggørelsesgraden, men der kan dog også vælges andre målemetoder. Ovenstående indregning er dog afhængig af, at Elgiganten fungerer som principal i transaktionen. Såfremt Elgiganten er agent, vil der umiddelbart ske indregning af hele salgsvederlaget på samme tidspunkt, som ved salget af den bærbare computer. Agent- og principalproblematikker vil blive gennemgået senere i denne afhandling. Ex.E.Punkt1 (vaskemaskine med vaskemiddel): Det blev tidligere fastslået, at denne transaktion skal opdeles i 2 komponenter, hvortil der skal allokeres særskilt vederlag. Begge komponenter må vurderes at være varer, hvorfor kriterierne for indregning ved salg af varer skal følges, og samtidigt må det udledes af figuren (figur 1A), at salgsmetoden skal anvendes. For vaskemaskinen vil der skulle ske indregning af indtægten typisk på det tidspunkt, hvor vaskemaskinen udleveres til kunden, mens den allokerede indtægt til vaskemidlet indregnes over den periode hvor det udleveres. Dette skyldes, at indregningskriterierne for denne komponent opfyldes over den kommende 12 måneders periode i takt med, at vaskemidlet udleveres til kunden. Der kan således indregnes en indtægt på kr. med det samme, svarende til det allokerede salgsvederlag til vaskemaskinen. Herudover skal kr., svarende til det allokerede salgsvederlag til vaskemidlet, indregnes i takt med, at der sker efterfølgende leveringer til kunden Særlige emner Nedenfor vil blive gennemgået en række særlige regnskabsmæssige emner, som potentielt kan få stor betydning for regnskabsaflæggelsen alt efter den forretningsmodel, som retail-virksomhederne kører med. Side 21 af 62