Vegafrenning og rensetiltak. Jes Vollertsen Professor, PhD, Aalborg Universitet, Danmark

Transkript

1 Vegafrenning og rensetiltak Jes Vollertsen Professor, PhD, Aalborg Universitet, Danmark

2 Skal vejvand renses? Argumenter (holdninger?): A. Regnvand skal renses fordi vi har påvist en uacceptabel miljøpåvirkning - der skal være en sandsynlig årsags-virkningssammenhæng i den pågældende situation B. Regnvand skal renses fordi vi tror der måske er noget der giver uacceptabel miljøpåvirkning, også i forhold til stoffer og effekter vi endnu ikke har tænkt på - man ved jo aldrig hvad der kan være i det vand

3 Skal vejvand altid renses? Handling: A. Hælder man til argument A (der skal være en sandsynlig påvirkning af miljøet): Omfang af rensning styres af sandsynlig recipientpåvirkning B. Hælder man til argument B (vejvand skal renses fordi vi er bange for, at det måske indeholder noget vi ikke ved hvad er): Regnvand skal altid renses

4 A. Omfang af rensning styres af sandsynlig påvirkning (der findes en logisk, deduktiv vej til at fastlægge hvor meget man skal rense) a. Analyser indhold af forurenede stof i vejvand b. Analyser sandsynlige recipientpåvirkning (overfladevand, grundvand) a + b + proportionalitetsprincippet den mest hensigtsmæssige rensemetode Der er projekter undervejs, finansieret af nationale vejdirektorater

5 CEDR Transnational Road Research Programme 2016 Water Quality - Environmentally Sustainable Roads: Surface- and Groundwater Quality Three projects to enable the NRAs to meet the expectations from the society that environmental impacts from roads must be reduced as much as possible. To preserve, protect and improve European water bodies. PROPER Risk assessment and risk management Predict pollution loadings and concentrations in road runoff Assess the vulnerability of European water bodies during for road runoffs Assess sustainable measures for treatment of road runoffs During operation During construction LUNT Environmental impacts of de-icing chemicals Review existing knowledge about applications of de-icing chemicals Develop a method to assess vulnerability of water bodies for de-icing chemicals Treatment options and their capability to dilute/retard deicing chemicals MICROPROOF New and emerging chemicals, including micro-plastic Review existing knowledge on sources, concentrations and pathways Identify the major pathways and behaviour in roadside environments Assess sustainable measures for treatment of road runoffs

6 B. Regnvand skal renses fordi vi tror der måske er noget 1. Rensemetode vælges uden hensyn til randbetingelser Der ligger ikke nogen årsags-virkningssammenhæng bag valget 2. Rensemetode vælges ud fra en mavefornemmelse ( jeg synes at ) Der findes ikke noget rationelt grundlag for at vælge den rigtige rensemetode

7 Et eksempel på en (dansk) B-case regnvand skal altid renses Det danske vejdirektorat bygger en ny motorvej ved vadehavet et natura 2000 område Man planlagde et vådt regnvandsbassin med dykket udløb på 350 m 3 per hektar vej Myndigheden krævede at vejdirektoratet satte en olieudskiller efter regnvandsbassinet Vejdirektoratet klagede til staten men tabte. Argument: I udleder til natura 2000 område, så I skal gøre alt hvad I kan for at rense Problem: En olieudskiller efter regnvandsbassinet er nyttesløst og gør ingen gavn

8 Kan vejvand have negativ effekt på miljøet? Ja, nogen gange. Mulige (realistiske) effekter af almindeligt vejvand: - Hydraulisk erosion af vandløb - Eutrofiering af søer og lukkede fjorde - Opvarmning af små, kolde vandløb - Toksiske sedimentaflejringer i stillestående vand Særligt forurenet vejvand (fx vand fra tunnelvask): - Toksisk effekt på nær-recipienten Det er sjældent man ser direkte årsags-virkningssammenhæng mellem vejvand og negativ effekt på miljøet men derfor kan der jo godt være skjulte effekter

9 Kan vejvand have positiv effekt på miljøet? Ja, nogen gange. Mulige (realistiske) effekter af almindeligt vejvand: - Forbedret lokal biodiversitet på grund af flere akvatiske biotoper - Rekreativ anvendelse af vandet (småsøer) Vi har sammenlignet våde regnvandsbassiner og naturlige småsøer Man må vel formode, at effekten på dyre og planteliv i rent regnvand er større, end når regnvandet er kommet ud i en recipient??? Så derfor: Hvilken forskel er der på dyre- og planteliv i disse naturlige småsøer versus regnvandsbassiner?

10 Tungmetaller i sediment Naturlige søer versus regnvandsbassiner P= bassin L= sø

11 Tungmetaller i Dyr Naturlige søer versus regnvandsbassiner P= bassin L= sø

12 Diversitet af invertebrater Der var den samme biodiversitet i to typer systemer Altså samme dyr og antal arter i våde regnvandsbassiner som naturlige småsøer Der var en tendens til at de mest sjældne dyr fandtes i vejvandsbassiner Kilde: Distribution of metals in fauna, flora and sediments of wet detention ponds and natural shallow lakes, Stephansen DA, Nielsen AH, Hvitved-Jacobsen T, Arias CA, Brix H, Vollertsen J, Ecological Engineering (in press)

13 På tilsvarende vis med alger Regnvandsbassiner Naturlige småsøer

14 Biodiversitet antal organismer

15 Antal organismer Bray-Curtis cluster analyse Biovolumen Bray-Curtis cluster analyse Ingen statistisk forskel mellem bassiner og søer Diversitet afhænger mere af tid på året end hvilket vandsystem der er tale om Våde regnvandsbassiner er gode habitater for planktoniske alger

16 Rensemetoder for regnvand Bedste tilgængelige teknikker og miljømæssige praksis Våde regnvandsbassiner Konstruerede vådområder Grønne filterstriber og grøfter Nedsivningsbassiner Permeable belægninger Filteranlæg Grønne tage Tørre bassiner (forsinkelsesbassiner) Tekniske installationer så som vejbrønde 16

17 Nogen gange giver det god mening at rense vejvand helt i bund

18 Design af anlægget

19 Tørv-sand mix (top lag) Materialer Fakta boks Design og levetid Levetid >50 years Størrelse 200 m 2 /red.ha Hydraulisk kapacitet hvis klogget efter 50 år > 2.5 L/(s red.ha) Olivingranulat-sand mix (del af filter sandwich) Kalksten (del af filter sandwich)

20 Effektivitet Systemerne renser til under hvad der findes i naturen Systemerne køler det varme vejvand

21 Fauna indeks opstrøms, mellem og efter de to udløb (vejen blev anlagt ) DVFI indeks Opstrøms Mellem Nedstrøms

22 NOT the end