Hvorfor skal jeg søge en udledningstilladelse? Spildevandsplan, indhold i ansøgning, placering af regnvandsbassin (landzonetilladelse, museum, osv).

Transkript

1 Indholdsfortegnelse Formål med vejledningen/lovgivning... 1 Hvad er omfattet af vejledningen?... 1 Hvorfor skal jeg søge en udledningstilladelse?... 1 Lovgivning... 1 Hvorfor etablere regnvandsbassiner?... 2 Hydraulisk belastning... 2 Tilførsel af næringsstoffer og miljøfremmede stoffer... 3 Bassin med permanent vandvolumen... 4 Dimensionering af regnvandsbassiner... 4 Dimensionering af det våde volumen... 4 Dimensioneringen af opstuvningsvolumenet... 5 Klima- og sikkerhedsfaktor... 5 Udformning af regnvandsbassiner... 6 Sandfang/forbassin... 6 Vanddybde... 6 Længde/bredde-forhold... 6 Sideanlæg... 6 Bassinbund... 7 Ind- og udløb... 7 Udløb til recipient... 7 Drift og vedligeholdelse... 7 Oprensning af bassin... 7 Formål med vejledningen/lovgivning Formålet med denne vejledning er: At ensarte processen omkring dimensionering og etablering af regnvandsbassiner i Sønderborg Kommune At håndteringen af overfladevand sker under hensynstagen til recipienten At hjælpe bygherre i forhold til planlægning og forståelse af problematikkerne omkring udledning af overfladevand. Hvad er omfattet af vejledningen? Vejledningen er rettet mod overfladevand, som stammer fra separatkloakerede områder eller overfladevand fra lignende områder. Det vil sige, vand fra tagflader, befæstede arealer og veje som udledes direkte til sø, hav eller vandløb. Hvorfor skal jeg søge en udledningstilladelse? Spildevandsplan, indhold i ansøgning, placering af regnvandsbassin (landzonetilladelse, museum, osv). Lovgivning Udledninger af overfladevand er reguleret via miljøbeskyttelsesloven og tilhørende regler. I forbindelse med meddelelse af udledningstilladelser skal det sikres, at udledning ikke er til hinder for målopfyldelse i de 1/8

2 modtagende vandområder. Reguleringen omfatter indhold af kvælstof, fosfor og organisk materiale, tungmetaller og miljøfarlige stoffer samt vurdering af den hydrauliske påvirkning fra udledning. Det gælder generelt, at ansøgeren skal levere de nødvendige data til dokumentation for, at udledningen ingen skadelig effekt har på recipienten og ikke forårsager hydrauliske problemer. Efter lov om vandløb og lov om miljøbeskyttelse skal Sønderborg Kommune sikre, at det ansøgte projekt er foreneligt med dels de vandafledningsmæssige interesser, der er knyttet til vandområdet og dels den miljømæssige målsætning, som er fastlagt for det pågældende vandområde. Vilkår for udledning fastsættes efter den aktuelle recipients kvalitet, hydrauliske kapacitet samt gældende målsætning. Vilkårene fastsættes endvidere under hensyn til eksisterende belastning af recipienten samt udledningens størrelse og varighed. Tilladelserne vil blive givet efter Lov om miljøbeskyttelse og "Lov om vandløb" med tilhørende bekendtgørelser. Ønsker du at etablere et regnvandsbassin i landzone, kræver det en landzonetilladelse efter planlovens 35, stk. 1. Hvorfor etablere regnvandsbassiner? Kort fortalt så stiller vi krav om bassiner for at beskytte den natur, som skal modtage vores overfladevand. Når det regner på veje og tage mm., og opsamler vi regnvandet i rør, og derved afleder vi regnvandet meget hurtigere i modsætning til den naturlige situation, hvor regnvandet langsomt vil sive gennem jorden til grundvandet eller til vandløb. Gennem opsamlingen af regnvand i rør, tilføres recipienter, vandet meget hurtigere i ét udledningspunkt. I udledningspunktet er der risiko for hydraulisk belastning, som kan forringe de fysiske forhold i recipienten. Regnvand, som falder på veje og lignende befæstede arealer, vil endvidere transportere materiale til recipienten. Det materiale udgør en forureningsrisiko i recipienten. Regnvand udledes i store mængder til recipienterne, og kan derfor udgøre en belastning af recipienten i forhold til tilførslen af næringsstoffer men også af miljøfremmede stoffer og tungmetaller. Formålet med at etablere et regnvandsbassin er at minimere de gener, der kan opstå ved udledning af regnvand til vandmiljøet. Regnvandsbassinet hovedfunktion er at udjævne udledningen af overfladevand, således at regnvandet afledes i et tempo, som svarer til den naturlige afstrømning. Etableres et regnvandsbassin, som et vådt bassin, dvs. at bassinet har et permanent vandspejl, vil regnvandet blive renset, inden det udledes til recipienten. Korrekt dimensionerede og ordentligt vedligeholdte bassiner nedsætter belastningen i de recipienter (vandløb, søer eller hav), som modtager vandet. I nedenstående afsnit er det beskrevet, hvorledes recipienter bliver påvirket af regnvandsbetingede udledninger. Hydraulisk belastning Hydraulisk belastning er særligt udpræget ved mindre recipienter såsom mindre vandløb. Forstiller vi os, at der sker en ny udledning af overfladevand fra et nyt boligområde til et mindre vandløb, så vil udledningen af overfladevandet slide vandløbet på grund af de forøgede mængder af vand. Herved vil balancen mellem erosion og aflejring, der findes i vandløb der fysisk set er i en stabil tilstand, forrykkes i retning af større erosion på strækningen, der modtager vandet. Det eroderede materiale aflejres længere nedstrøms i vandløbet og kan lægge sig som en kvælende dyne af sand over grus og sten og medføre en forringelse af leveforholdene for dyrene i vandløbet. Dette kan betyde, at det bliver vanskeligt at opfylde miljømålet for vandløbet. Samtidig forringes vandløbets evne til at transportere vand, og kommunen kan blive pålagt at foretage dyre oprensninger for at opretholde afvandingen (1). Det typiske vandløb i Sønderborg Kommune er et lille vandløb med en meget lille vandføring især om sommeren. Små vandløb er særligt følsomme overfor hydrauliske belastninger. For at undgå de negative påvirkninger fra udledninger fra befæstede arealer - eksisterende som nye - skal udledninger af overfladevand til sårbare vandløb forsinkes og udledning udjævnes over tid. Sønderborg Kommune har, som led i det nationale overvågningsprogram Novana, beregnet den arealvægtede vandføring i Pulverbækken. I perioden 1989 til 2009 havde Pulverbækken en middel maksimal afstrømning 2/8

3 på 0,57 l/s/ha, mens den maksimale afstrømning, der er målt, er på 0,93 l/s/ha. Ifølge både Miljøstyrelsen, retningslinjerne i Vandplanen for Lillebælt/Jylland fra Naturstyrelsen og afgørelser fra Natur- og miljøklagenævnet bør overfladevand neddrosles til, hvad der svarer til naturlig afstrømning l/s/ha. For Pulverbækkens vedkommende kan det konstateres, på baggrund af konkrete målinger, at den naturlige afstrømning er lavere end naturlig afstrømning selv i maksimale afstrømningssituationer. Vandføringsforholdene fra Pulverbækken kan med nogen forsigtighed overføres til andre vandløb i Sønderborg Kommune. Sønderborg Kommune har derfor vurderet, at hvis der sker udledning af overfladevand til vandløb eller lignende hydraulisk følsomme recipienter, at udledningen skal neddrosles, så det svarer til 1 l/s/ha befæstet areal, hvilket er i overensstemmelse med Natur- og Miljøklagenævnet afgørelser på området. Det følger af nævnets praksis, at regnvandsudledninger til hydraulisk belastede vandløb skal begrænses til 1-2 liter/sekund pr. reduceret ha. Hyppigheden af overløb vil som udgangspunkt enten være en gang hvert femte eller tiende år afhængig af recipientens følsomhed. Fastsættelsen af overløbshyppigheden kan lempes eller skærpes afhængigt af modtager/recipienten af overfladevandet. Tilførsel af næringsstoffer og miljøfremmede stoffer Regnvandsbassiner i Sønderborg Kommune skal som udgangspunkt etableres som såkaldte våde bassiner, da denne type bassin erfaringsmæssigt renser overfladevandet bedst. De tre vigtigste rensemekanismer i et vådt regnvandsbassin er: Sedimentation af partikulært stof med efterfølgende ophobning i bundsedimentet Optag af forurenende stoffer i plantebiomassen og ophobning i bundsedimentet Adsorption af stoffer på faste overflader (bassinets bund/sider og planters overflader). Tabel 1 viser den renseeffekt, som man kan forvente i velplejede, korrekt dimensionerede og udformede våde bassiner. Tabel 1. Oversigt over renseeffekten i våde bassiner (2) Stof Renseeffekt Suspenderet stof % COD % TP % TN % Kilderne til miljøfremmede stoffer i overfladevand er mange og inkluderer blandt andet atmosfærisk deposition, ukrudt- og glatførebekæmpelse, udstødningsgasser, spild af olie, benzin og andre væsker, slid af dæk, bremser og vejbelægning, afgivelse af stoffer fra køretøjers forskellige komponenter (fx. ved korrosion), andre aktiviteter på befæstede arealer samt nedbrydning af materialer og installationer (2). Indholdet af forenende stoffer i overfladevand fra byer og veje varierer meget, hvilket også går igen i litteraturen (3). Overfladevandets variation i sammensætning og koncentration er afhængig af en række forhold, blandt andet trafikkens størrelse og sammensætning, hvilke materialer der transporteres på vejen, spild og uheld, eventuelle anlægsarbejder langs vejen, størrelsen af det atmosfæriske nedfald, og hvornår det sidst har regnet. De væsentligste forureningskomponenter i vejvand er: suspenderet stof organisk materiale næringssalte, kvælstof og fosfor tungmetaller ukrudtsbekæmpelses midler øvrige miljøfremmede stoffer, f.eks. PAH, MTBE m. fl. vejsalt eller andet glatførebekæmpelsesmiddel 3/8

4 Bassin med permanent vandvolumen Der vil være krav om vådt volumen i bassiner, når udledningen sker til prioriterede vandområder, eller når der er tale om større oplande med en væsentlig trafikbelastning og i ferskeoplande. Desuden vurderer Sønderborg Kommune, at der ved udledninger til forureningsfølsomme vandområder, eller hvor fortyndingsforholdene er ringe, at der er behov for, at vandet renses i bassiner med et vådtvolumen. Er der konkrete målinger af vand eller sediment, som viser påvirkninger af miljøfarlige stoffer, vil det kunne medføre et krav om vådt bassin. Dimensionering af regnvandsbassiner Regnvandsbassiner i Sønderborg Kommune skal som udgangspunkt etableres som såkaldte våde bassiner. I et vådt bassin bør dybden af det permanente vandspejl være ca. 1-1,5 m. Det totale volumen, som et vådt bassin kræver, er større end et tørt, da den våde del af bassinet ikke bidrager til forsinkelse af vandet. Endvidere skal der, hvor der ikke naturligt kan sikres et vandspejl i bassinet, etableres en tæt bund i de våde bassiner, hvilket også gør anlægsudgifterne større for våde bassiner i forhold til tørre bassiner. Figur 1. Forsinkelsesprincip for vådt bassin (19). Våde regnvandsbassiner består som nævnt af et vådt volumen og et forsinkelsesvolumen se Figur 1. I Fejl! Henvisningskilde ikke fundet. er de vejledende dimensioneringsforudsætninger for Sønderborg Kommune angivet. Dimensionering af det våde volumen Et bassins vådvolumen bestemmes ud fra størrelsen af det befæstede areal i oplandet. Forskning i våde bassiner har vist, at bassinernes renseeffektivitet er størst ved et volumen svarende til m 3 pr. red. ha. Ved større volumen øges renseeffekten kun i beskedent omfang (2). I Sønderborg Kommune skal et regnvandsbassins vådvolumen afhængigt af recipienten derfor være minimum m 3 per. red. ha. Til beregning af det våde volumen benyttes følgende faktorer: Vådvolumen: Reduceret areal: m 3 /red. ha opland gange afløbskoefficient (produkt af den hydrologiske reduktionsfaktor og befæstelsesgraden) Hydrologisk reduktionsfaktor: sættes ofte til mellem 0,8-1,0 Klima- og sikkerhedsfaktor: se beskrivelse under Klima- og sikkerhedsfaktor 4/8

5 Dimensioneringen af opstuvningsvolumenet Generelt skal opstuvningsvolumenet dimensioneres efter et afløbstal, som svarer til 1 l/s/reduceret ha, en overløbshyppighed på maksimalt en gang hvert femte år (n=1/5), og en klima- og sikkerhedsfaktor. Dimensioneringsforudsætningerne vurderes dog fra sag til sag, og kravet om neddrosling skal være 1 l/s/red.ha og om overløbshyppigheden skal være n=1/5 eller n=1/10 vurderes individuelt i alle sager. I Tabel 2 er der beskrevet en række retningslinjer i forbindelse med udledninger af overfladevand fra separatkloakerede områder til forskellige recipienttyper. Tabel 2. Vejledende retningslinjer på baggrund af recipienttype og målsætning Recipienttype Målsætning i forslaget til vandplanen Retningsliner i separat kloakerede oplande Højt målsatte vandløb (dvfi 7) samt vandløb med krav om dvfi 6 Hydraulisk følsomme vandløb med krav om god økologisk tilstand svarende til dvfi 5 Vandløb med krav om god økologisk tilstand svarende til dvfi 5. Stuvningspåvirkede vandløb Begrænset udledning, evt. udsivning Vådt regnvandsbassin. Afløb 1 l/s pr. red. ha*. Dykket afløb Overløbshyppighed n = 1/10 Vådt regnvandsbassin. Afløb 1-2 l/s pr. red. ha* Dykket afløb Overløbshyppighed n = 1/5 Lempet udledning. Udledningsmængden vil blive vurderet i forhold til recipienten i hver enkelt sag Stillestående vandområder, herunder søer og beskyttede nor og vige Marine farvande - badevands interesse - Vige og Nor Alle recipienttyper Udledningen af fosfor og kvælstof begrænses mest muligt ved rensning af overfladevandet i beplantet bassin med vådt volumen på m 3 pr. red ha. Æstetiske hensyn Udledningen af fosfor og kvælstof begrænses mest muligt. (Evt. beplantet bassin med vådt volumen på m 3 pr. red ha ) Udløbet udformes hensigtsmæssigt og alle anlæg(regnvandsbassiner) dimensioneres med en sikkerhedsfaktor på minimum 1,3. *Natur- og Miljøklagenævnet har i deres afgørelser vedrørende regnvandsudledninger fastsat sædvanlig praksis på området. Det følger af nævnets praksis, at regnvandsudledninger til vandløb skal begrænses til 1-2 liter/sekund pr. reduceret ha Ved meget små eller simple kloaksystemer kan dimensioneringen udføres ved hjælp af Spildevandskomiteens LAR-dimensionering-regneark, som kan findes på komiteens hjemmeside. Ved større eller komplekse kloaksystemer skal dimensionering af regnvandsbassinet udføres ved hjælp af en dynamisk model med en CDS-regn (Søndeborg årsmiddelnedbør = 668 mm), mens regnvandsbassiner i store eller meget komplekse systemer dimensioneres ved at anvende en dynamisk model med LTS regn (Sønderborg Regnserien). Klima- og sikkerhedsfaktor I beregningen af magasin- og vådvolumen skal der anvendes en klima- og sikkerhedsfaktor. Sønderborg Kommune henviser til Spildevandskomiteens skrift 30. 5/8

6 Klima og sikkerhedsfaktoren skal sikre, at bassinerne er klar til fremtidens klima og mod usikkerheder i beregningerne og mod fremtidig fortætning i oplandet til bassinerne. (Her og de tre punkter nedenunder siger lidt det samme. Den samlede usikkerhed for beregning, klimaudvikling, samt byfortætning skal vurderes i hvert enkelt tilfælde. Ved mindre og/eller simple oplande kan bygherre anvende en klima- og sikkerhedsfaktor på 1,3-1,4 (beregningsusikkerhed 1,1, klimafaktor 1,15 (gentagelsesperiode på 10 år ved en planlægningshorisont på 50 år ) og en fortætningsfaktor på 1,0-1,1). Usikkerhed Sikkerhedsfaktor Bemærkning Statistisk - beregningsusikkerhed Klimaforandringer 1,1 1,3 Faktor afhænger af beregningsmodellens nøjagtighed, således at der anvendes en høj faktor for simple modeller og en lavere faktor for detaljerede modeller. 1,3-1,7 (for gentagelsesperiode på 10 år) Faktor dækker over planlægningshorisont på 100 år. Fortætning 1,0 1,2 Faktor dækker over fremtidig fortætning (øget befæstelsesgrad) i eksisterende kloakoplande. Størrelsen af faktoren afhænger af en individuel vurdering af det konkrete opland. Udformning af regnvandsbassiner Sandfang/forbassin Inden overfladevandet ledes til bassinet, skal det passere et selvstændigt forbassin med dykket til- og afløb. Er det ikke muligt at etablere et forbassin, kan der etableres et sandfang. Forbassinets/sandfangets funktion er at bundfælde partikler, så behovet for oprensning af det våde regnvandsbassin mindskes. Forbassin og sandfangsbrønde bør have et volumen på ca m³. Volumen til forbassin/sandfang vil indgå som en del af det samlede våd- og magasinvolumen for bassinet. Vanddybde Dybden i den våde del af bassinet bør være ca.1 m i tørre perioder for at reducere risikoen for iltfrie forhold i bassinet, samt for at sikre mulighed for plantevækst (2) (3), mens dybden ved regn ikke bør være større end 2 m (2) (4). Længde/bredde-forhold Med henblik på at sikre en optimal sedimentation og for at undgå, at der ikke opstår døde zoner, skal regnvandsbassiner generelt etableres som langstrakte med et bredde/længde forhold på 1:4. Det bør overvejes, om der skal placeres dæmninger eller lignende i bassinet for at sikre, at der ikke skabes kanaler og direkte gennemstrømning i bassinet (4) (3). Ind- og udløb skal så vidt muligt placeres med størst mulig afstand. Kortslutningsstrømme og døde zoner fører til, at bassinets rensekapacitet kun delvist udnyttes (2). Sideanlæg Skråningsanlægget har ingen betydning for bassinets renseevne, men spiller en sikkerhedsmæssig og æstetisk rolle. Jo fladere et skråningsanlæg er, des sikrere og mere naturligt virker det. Flade skråningsanlæg fører ved små bassiner dog til at bassinets middeldybde mindskes. Små bassiner bør 6/8

7 derfor have skråningsanlæg omkring 1:5 mens større bassiner kan have anlæg op til 1:10 (2). Bassinbund Ved placering af bassiner i Område med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD) eller i indvindingsopland til vandværker skal bassinet forsynes med tæt bund jf. DS/inf 466. Tæt bund skal føres op til minimum fast vandspejl - afløb Ind- og udløb Ind- og udløb skal som udgangspunkt etableres som dykkede ledninger. Udløbet skal reguleres ved hjælp af vandbremse. Der skal desuden etableres et nødoverløb, som bestemmer det højeste vandspejl, der kan være i bassinet under regn. Overløbet etableres i en højde, som ikke giver generende tilbagestuvninger opstrøms i afløbssystemet. På udløbsledningen skal der desuden være en afspærringsmulighed, som gør det muligt at tilbageholde evt. forurening. Udløb til recipient Udløb til recipient skal udformes, så der er en æstetisk god overgang fra teknisk anlæg til recipient. Endvidere skal udløbet etableres, så risiko for erosion undgås i de tilfælde, hvor udlederkrav ikke overholdes (beregningsmæssigt 1 gang hvert 5. år eller 10. år). Placering af bassiner Bassinerne udformes, så de indpasses i landskabet. Der må ikke placeres bassiner i beskyttet natur, så som enge og moser. Eksisterende søer må ikke anvendes til eller laves om til bassiner. Hegn Der skal ikke sættes hegn omkring regnvandsbassiner. Drift og vedligeholdelse Ejeren af et bassin skal udarbejde en drifts- og vedligeholdelsesplan for bassinet. Planen skal indeholde oplysninger omkring: hvor ofte bassinet og tilhørende bygværker tilses som udgangspunkt minimum to gange årligt. hvor ofte forbassin/sandfang oprenses hvor ofte bassinet oprenses hvor ofte der bliver slået græs eller lignende på bassinets sideanlæg Oprensning af bassin Sediment i bassiner kan være meget forurenet, og oprensninger af bassiner skal derfor ske miljømæssigt forsvarligt, ligesom der skal tages hensyn til et eventuelt dyre- og planteliv i bassinet. Bassinerne kan blive omfattet af naturbeskyttelseslovens 3, hvis de er større end 100 m2, og der har indfundet sig et naturligt dyre- og planteliv. Hvis bassinerne renses op jævnligt inden for en syvårig cyklus, anses det som en fast drift og kræver ikke dispensation. Hvis bassinerne renses op sjældnere end hvert 7. år, kræver det en dispensation, som man altid vil opnå, da bassinerne anses som tekniske anlæg. 7/8

8 1. Miljøstyrelsen. Bestemmelse af belastningen fra regnvandsbetingede udløb. s.l. : Spildevandsforskning fra Miljøstyrelsen, Vollertsen, Jes, Hvitved-Jacobsen, Thorkild og Nielsen, Asbjørn Haaning. Faktablad om dimensionering af våde regnvandsbassiner. s.l. : Aalborg Universitet, Miljøstyrelsen. Miljøfremmede stoffer i overfladeafstrømning fra befæstede arealer. s.l. : Miljø- og Energiiministeriet, Miljøprojekt nr. 355, Bentzen, Thomas Ruby. Accumulation pof pollutants in highway detention ponds. s.l. : Aalborg Universitet, Favrskov Kommune. Dimensionering af våde bassiner. s.l. : Favrskov Kommune, Vollertsen, Jes, et al. Våde regnvandsbassiner. s.l. : Mikroben, vol. 14, nr. 34, s. 4-9, Spildevandsforskning fra Miljøstyrelsen. Lokal rensning af regnvand. s.l. : Miljøministeriet og Miljøstyrelsen, nr. 49, Københavns Kommune. Forbassiner. s.l. : Københavns Kommune, Woods-Ballard, B, et al. The SUDS manual. s.l. : CIRIA, /8