I frontlinjen for sund, sikker og bæredygtig mad til gavn for samfundet
|
|
- Ejnar Andersen
- 4 år siden
- Visninger:
Transkript
1 I frontlinjen for sund, sikker og bæredygtig mad til gavn for samfundet I rollen som rådgiver hjælper DTU Fødevareinstituttet myndigheder og virksomheder med at give forbrugerne sundhed og sikre fødevarer. Innovation baner vejen for nye, værdiskabende løsninger for virksomheder. Uddannelse spreder erfaringerne over hele verden. Og forskning i verdensklasse er fundamentet for at finde nye løsninger på globale problemer. 6 Til gavn for samfundet! Sådan lød H.C. Ørsteds ord i 829, da DTU blev grundlagt. Her 9 år senere beskriver de ord også DTU Fødevareinstituttet ved vores 6 års jubilæum, indleder institutdirektør Christine Nellemann. Instituttets tidsregning begyndte formelt, da lov om et levnedsmiddelinstitut m.m. blev vedtaget den 5. juni 959. Seks år tidligere havde Sundhedsstyrelsen i en betænkning foreslået at oprette et centralt nationalt institut med flere opgaver. Instituttet skulle ved hjælp af kemiske analyser holde øje med forekomsten af næringsstoffer og uønskede stoffer i fødevarer. En række sager i samtiden havde nemlig forinden sat fokus på stigende brug af kemiske stoffer: tilsætning af antibiotika til fisk, hormonel kastration af kyllinger, brug af pesticider til at bekæmpe skadedyr og tilsætning af nye konserverings- og sødemidler til madvarer. Instituttet skulle ifølge Sundhedsstyrelsens betænkning desuden vurdere, hvad disse kemiske stoffer betød for madens sundhed. En dokumentationstjeneste skulle indsamle og formidle viden til forbrugerne. Og endelig var kostundersøgelser og rådgivning om kostens sammensætning en del af det oprindelige lovforslag. Instituttet har i sin levetid båret mange navne, og opgaverne har været præget af samfundets skiftende behov. Siden etableringen er også genmodificerede organismer, kostvaner og livsstilssygdomme kommet i søgelyset. Derudover har instituttet fået nye vigtige fokusområder: hormonforstyrrende stoffer, fødevaremikrobiologi, epidemiologi og fødevareteknologi. Statens Vitaminlaboratorium, hvis historie rækker tilbage til 93, blev i 969 en del af, som er en af forløberne for DTU Fødevareinstituttet. Kemilaboratorium på Statens Vitaminlaboratorium ca. 94. DTU Fødevareinstituttet Fortidens mange tilhørsforhold dele af instituttet er ældre end 6 år Mange gange har DTU Fødevareinstituttet tilpasset sig skiftende ministerier, regeringer og rammebetingelser. I dag er instituttet en del af DTU og hører under Uddannelses- og Forskningsministeriet. Tidligere har instituttet hørt under både Indenrigsministeriet, Miljøministeriet, Sundhedsministeriet, Fødevareministeriet og Familieministeriet. Instituttet har i tidens løb også haft sine faglige udspring fra en række organisationer, der har været både mindre og større end instituttets nuværende omfang: Eksempelvis Statens Vitaminlaboratorium, Statens Laboratorium for Pesticidundersøgelser,, Levnedsmiddelstyrelsen, Veterinær- og Fødevaredirektoratet, Fødevaredirektoratet og Danmarks Fødevareforskning. DTU Fødevareinstituttet råder over ca. 6.7 m2 kemilaboratorier, fødevareteknologiske laboratorier, mikrobiologiske laboratorier, laboratorier til effektstudier og dyreforsøgsfaciliteter. Laboratorium til forskning i mikrobiel bioteknologi og bioraffinering i bygning 22. Mikal Schlosser Undervejs har sammenlægninger og fusioner tilført nye forskningsområder. Da Danmarks Fødevareforskning blev etableret i 24, skete det ved at lægge Fødevaredirektoratets Institut for Fødevaresikkerhed sammen med Danmarks Veterinærinstitut. En stor del af DTU Fødevareinstituttets faglige aktiviteter indenfor zoonoser og epidemiologi udspringer fra Danmarks Veterinærinstitut, der med tallet 98 på dåbsattesten i dag er mere end år gammelt. I 27 blev fødevareteknologi et nyt fagområde takket være fusionen med DTU, hvor en enhed fra DTU Bioengineering blev en del af instituttet. Forhistorien for den del går også mere end år tilbage til 96. 7
2 DTU Fødevareinstituttets opgaver Leverer forskningsbaseret rådgivning på højeste niveau til nationale og internationale myndigheder og virksomheder Udmønter instituttets forskningsresultater i innovation - værdiskabende løsninger til erhverv og myndigheder 8 I mere end 5 år var Mørkhøj Bygade i Søborg rammen om størstedelen af DTU Fødevareinstituttets aktiviteter. Bygning C i Mørkhøj. DTU Fødevareinstituttet Risikovurdering og risikohåndtering er skarpt adskilt Op gennem 99 erne var vigtigheden af at adskille myndighedsansvar og rådgivnings- og forskningsaktiviteter til debat. Denne debat tog blandt andet afsæt i en sag om kogalskab, BSE. Sagen havde vist, at der bør være en klar adskillelse mellem dem, der fagligt vurderer en risiko, og dem, der skal træffe de politiske beslutninger om, hvordan risikoen skal håndteres. For at adskille risikovurdering fra risikohåndtering blev Institut for Fødevaresikkerhed og Ernæring i 24 lagt sammen med Danmarks Veterinærinstitut og Danmarks Fødevareforskning var født. DTU Fødevareinstituttet samlede i 27 alle aktiviteter på DTU Lyngby Campus. De fleste medarbejdere bor i et nyt bygningskompleks i bygning 2-25B med topmoderne faciliteter. Bygning 22. Adam Mørk Da Danmarks Fødevareforskning blev fusioneret ind i DTU, blev risikovurderingen forankret i det daværende Videnskabsministerium. Dermed opnåede Danmark den største adskillelse mellem de to aktiviteter, som indtil nu er set på verdensplan. DTU Fødevareinstituttet er derfor også på dette område en global pioner. Løbende beriget af nye områder Også i 2 fik instituttet et helt nyt område med en historie, der går tilbage til 93, hvor Fiskeriministeriets Forsøgslaboratorium blev oprettet på Den Polytekniske Læreanstalt, senere DTU. En stor gruppe forskere fra DTU Aqua flyttede ind med viden om alle facetter af fisk som fødevare: de mikrobiologiske, teknologiske og ernæringsmæssige. Det supplerede instituttets arbejde indenfor sunde og bæredygtige fødevarer og satte ekstra fokus på alt det, der rører sig under vandet. I 24 blev instituttet yderligere beriget af en ny forskningsgruppe, som med fokus på bioteknologi og bioraffinering øgede instituttets teknologiske kompetencer til at skabe sunde og bedre fødevarer og fødevarekomponenter på en bæredygtig måde. Nu redder vi ikke bare mennesker med et stærkt forskningsfokus på at fremme sundhed og forebygge sygdom. Vi gavner også miljøet. Alt andet lige belaster fødevareproduktion miljøet. De nye grupper skaber balance, fordi de arbejder på at gøre fødevareproduktionen mere bæredygtig og på at brødføde os i fremtiden, siger direktør Christine Nellemann. Løser gennem forskning nogle af de største samfundsudfordringer verden står overfor Underviser på alle niveauer studerende til erhverv, myndigheder og forskning indenfor fødevareteknologi, fødevaresikkerhed og ernæring Gearet til løsninger på nutidens problemer I dag presser massive globale problemer sig på. Fremtidens velfærd afhænger af, at der udvikles bæredygtige og værdiskabende løsninger indenfor fødevarer og sundhed. Det er instituttet gearet til at hjælpe med løsninger på. Vi er i dag et institut med forskning som fundament, og herudfra yder vi samtidig forskningsbaseret rådgivning, innovation og uddannelse. Måden, instituttet gavner samfundet på, er gennem årene udvidet. Instituttet rådgiver fortsat nationale og internationale myndigheder og hjælper i højere grad også industrien med at udvikle bedre og sundere produkter. Desuden uddanner vi mennesker i ind- og udland på områder med stor betydning for det globale fødevaremarked: fødevareteknologi, fødevaresikkerhed og ernæring, siger Christine Nellemann. Del af universitetsmiljøet Fusionen med DTU i 27 var et vendepunkt i instituttets historie. At være aktiv spiller i universitetsmiljøet giver helt nye måder at bruge instituttets kompetencer på. Med en ingeniøruddannelse på fødevareområdet fra DTU kan man f.eks. forske, arbejde i en fødevarevirksomhed med at udvikle sunde, bæredygtige produkter, eller man kan arbejde i en offentlig myndighed. Uddannelserne dækker hele spektret fra de store linjer til de små praktiske ting, f.eks. hvordan man gør produktionsmaskiner lettere at rengøre, så hygi ejnen er i top. 9
3 DTU s fødevareuddannelser Diplomingeniør i fødevaresikkerhed og -kvalitet Bachelor eller fødevareingeniør i fødevarer og ernæring i samarbejde med KU Kandidat i fødevareteknologi Studieretningen Aquatic Food Production Safety & Quality Master i Fødevarekvalitet og -sikkerhed Ph.d.-skolen ved DTU Fødevareinstituttet. DTU Fødevareinstituttet gennemfører også løbende forskellige efteruddannelseskurser, inklusiv gratis coursera e-læringskurser. DTU Foodlab en innovationslegeplads for fødevarer DTU åbnede i 28 en 3 m2 stor innovationslegeplads for fødevarer. Her kan studerende, forskere og virksomheder afprøve gode idéer indenfor fødevareområdet. Blandt faciliteterne er et gæringsanlæg og et eksperimentelt køkken. Fødevarelaboratoriet indgår i DTU Skylab, som er en innovationshub med fokus på at fremme studenter innovation for alle studerende på DTU. DTU Foodlab er rammen for en del af DTU Fødevareinstituttets undervisning, og instituttet planlægger i samarbejde med Foodlab forskellige innovationskonkurrencer med fødevarer som omdrejningspunkt. Databaser med forudsigelser af effekterne af giftige stoffer, hvad og hvor meget danskerne spiser, og om næringsstoffer i maden er vigtige som grundlag for at kunne lave risikovurderinger. Fundamentet er forskning DTU Fødevareinstituttet er meget stærkt på forskning indenfor kemikaliecocktails, antibiotikaresistens, bæredygtighed og tarmsundhed. Og så har vi nye, interessante forskningsfelter på vej, hvor vi regner med Forebygger sygdom og fremmer sundhed at blive førende i løbet af de næste år. Det gælder vores forskning i fødevareallergi, i helhedsvurderinger af de sundhedsmæssige aspekter af f.eks. fisk, kaffe, bæredygtig kost og fødevareteknologi, hvor der er et stort potentiale, fortæller Christine Nellemann. Instituttets vision sigter altså efter at bidrage til at løse nogle af verdens store udfordringer sammen med partnere fra danske styrelser og ministerier til EU, FN-systemet, OECD, FAO, Verdensbanken og WHO. Fra affald til sidestrømme innovation på tallerkenen Udover uddannelse er innovation blevet en meget større aktivitet, ikke mindst efterhånden som instituttet med årene er blevet større og lagt sammen med mere industrirettede forskningsmiljøer fra andre DTU-institutter. Centralt står udvikling af bæredygtige teknologiske løsninger indenfor sundhed og fødevarer. Det, man før i tiden kaldte affald ved en fødevareproduktion, vil instituttet f.eks. i dag hellere tænke på som innovative sidestrømme. Hvordan kan man bruge det, der bliver tilovers, til nye produkter af høj kvalitet, f.eks. proteiner og fiskeolier? Instituttet hjælper også industrien til at undgå skadelige stoffer og bakterier i produktionen. Innovationen øger forbrugernes sikkerhed og sundhed gennem forbedrede produkter, der samtidig styrker virksomhedernes position på markedet. Studenterinnovation hjælper SMV er Uddannelse og innovation giver tilsammen begrebet studenterinnovation. Via praktikophold og specialeprojekter hjælper studerende små og mellemstore virksomheder med innovation. Det gavner begge. De studerende får prøvet teorien af i praksis. Og de mindre virksomheder får adgang til forskning på en hurtigere måde, end hvis virksomheden er medansøger på et større forskningsprojekt, som til gengæld kan føre til mere grundige, komplicerede og længerevarende studier. Virksomheder med forskningssamarbejder vækster mere end dem uden, og med studenterinnovation kan flere få det udbytte. Data i centrum for forskningsbaseret rådgivning Data og viden er fundamentet for instituttets forskningsbaserede rådgivning. Forskningsmæssigt er instituttets styrke data om rigets og verdens tilstand indenfor ernæring, det kemiske og det mikrobiologiske område. Forskerne får f.eks. gennem spildevandsprøver overblik over antibiotikaresistens i hele verden. Mission og vision Skaber bæredygtige teknologiske løsninger DTU Fødevareinstituttets vision DTU Fødevareinstituttet forsker i og formidler gennem rådgivning, innovation og undervisning bæredygtige og værdiskabende løsninger indenfor fødevarer og sundhed til gavn for samfundet. Instituttets opgaver bliver løftet i et tværfagligt samarbejde mellem disciplinerne ernæring, kemi, toksikologi, mikrobiologi, epidemiologi og teknologi. Udvikler nye og bedre fødevarer til den voksende befolkning Visionen er, at DTU Fødevareinstituttet gør en forskel ved at skabe fremtidens velfærd gennem forskning i fødevarer og sundhed. DTU Fødevareinstituttet: forebygger sygdom og fremme sundhed udvikler nye og bedre fødevarer til den voksende befolkning producerer bæredygtige teknologiske løsninger.
4 Vision og mission spiller sammen med FN s verdensmål DTU Fødevareinstituttets vision understøtter FN s verdensmål for bæredygtig udvikling og bidrager særligt til disse mål: DTU Fødevareinstituttet har flere vigtige globale samarbejdspartnere som franske Anses, tyske BfR, japanske Food Safety Commission og kinesiske CFSA. Andre vigtige samarbejdspartnere er Lunds Universitet, Hong Kong Polytechnic University og University of Bologna, som sammen med DTU Fødevareinstituttet udgør Joint Centre of Excellence in Food Safety DISH. Anerkendelse for høj faglig ekspertise Siden 26 har instituttet været EU-referencelaboratorium (EURL) for antibiotikaresistens (EURL-AR) og for pesticider i korn og foderstoffer (EURL-CF). I 28 fik instituttet også æren at stå for procesforureninger i fødevarer (EURL-PC) og for metaller og nitrogenholdige stoffer i foder og fødevarer (EURL-MN). Udnævnelsen viser, at DTU Fødevareinstituttet har en meget høj faglighed og kan præstere meget høj kvalitet. 2 DTU Fødevareinstituttet har siden 2 været WHO s samarbejdscenter for antibiotikaresistens. I 26 blev instituttet udnævnt som WHO s første samarbejdscenter for genomics. Det er en anerkendelse af instituttets pionerforskning indenfor helgenomsekventering en teknologi, der afdækker mikroorganismers totale DNA-profil på én gang. Teknologien kan bruges til at overvåge og bekæmpe fødevarebårne sygdomsudbrud. DTU Fødevareinstituttet sætter som europæisk referencelaboratorium internationale standarder for, hvordan laboratorier verden over tester for antibiotikaresistens, pesticider, metaller og procesforureninger i fødevarer. Væskekromatografi massespektrometer. Joachim Rode 3 DTU Fødevareinstituttets vision og mission orienterer sig mod de globale udfordringer. Vi er et ambitiøst institut, som gerne vil være med til redde verden. Det gælder, uanset om det er det enkelte menneskes helbred eller de store miljømæssige udfordringer ved fødevareproduktionen, siger Christine Nellemann. Internationalt samarbejde DTU Fødevareinstituttet var i begyndelsen primært et nationalt institut. I dag er det et internationalt forsknings- og videnscenter, hvor forskningen i høj grad foregår i internationale netværk og konsortier. Jeg tør godt sige, instituttet er blandt de førende i verden på vores felter. Udlandet kontakter os ofte og beder os komme på besøg eller besøger os. I foredrag fortæller vi om, hvordan vi herhjemme samarbejder med myndigheder, industrien og universiteterne. Også europæiske fødevarereguleringer interesserer lande uden for EU. Lande, der skal opbygge et fødevaresikkerhedssystem, skeler til vores måde at arbejde på. Det giver industrien en fordel, at reglerne opbygges som i EU, fortæller Christine Nellemann. EFSA er Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet, som er et uafhængigt ekspertorgan, der giver videnskabelig rådgivning til EU om fødevaresikkerhed, ernæring, dyre- og plante sundhed. EFSA oprettede samarbejdscentre (focal points) i 28. DTU Fødevareinstituttet har i alle årene varetaget arbejdet for EFSA i Danmark. Instituttets forskere og rådgivere er med i en lang række ekspertgrupper, paneler, udvalg og arbejdsgrupper, som også viser det internationale stade i instituttets aktiviteter, blandt andet i regi af: Den Europæiske Fødevareautoritet (EFSA) Den Europæiske Standardiseringsorganisation (CEN) EU FN s Fødevare- og Landbrugsorganisationen (FAO) Norden Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD) Verdenssundhedsorganisationen (WHO). Gode råd fra DTU Fødevareinstituttets advisory board DTU Fødevareinstituttet får gode råd om instituttets aktiviteter indenfor forskning, uddannelse, rådgivning, erhvervssamarbejde og innovation fra institutdirektørens advisory board: Fødevaredirektør Annelise Fenger, Fødevarestyrelsen Vice president external collaboration Esben Laulund, Chr. Hansen A/S Forskningspolitisk chef Morten Andersen Linnet, Landbrug & Fødevarer Branchedirektør Leif Nielsen, DI Fødevarer Seniorrådgiver Camilla Udsen, Forbrugerrådet Tænk.
5 DTU Fødevareinstituttet fra Folketinget vedtager den 5. juni lov nr. 82 om et levnedsmiddelinstitut m.m. Kimen til en stor del af instituttet er dermed lagt. 96 Statens Laboratorium for Pesticidundersøgelser oprettes som følge af lov om et levnedsmiddelinstitut m.m. 96 Mørkhøjgårds jorde i Gladsaxe Kommune bliver købt for at bygge nyt og samle de geografisk spredte enheder, der skulle udgøre Statens Levnedsmiddelinstitut. 968 bliver formelt etableret som en institution under Indenrigsministeriet. 994 zoonoser og inkluderer dyrebesætningerne i arbejdet om fødevaresikkerhed. Levnedsmiddelstyrelsen begynder at rådgive om sygdomsfremkaldende mikroorganismer og forrådnelsesbakterier i mad. 995 DANMAP-programmet sættes i gang med det formål at overvåge forbruget af antibiotika og forekomsten af antibiotikaresistente bakterier i dyr, fødevarer og mennesker. 997 Levnedsmiddelstyrelsen lægges sammen med Veterinærdirektoratet og bliver til Veterinær- og Fødevaredirektoratet under det nyoprettede Fødevareministerium. 2 Veterinær- og Fødevaredirektoratet ændrer navn til Fødevaredirektoratet. Forsknings- og overvågningsarbejdet indenfor antibiotikaresistens fører til udnævnelsen som WHO Collaborating Centre på området Statens Vitaminlaboratorium, Statens Laboratorium for Pesticidundersøgelser og Sundhedsstyrelsens levnedsmiddel- og ernæringshygiejniske informations- og litteraturtjeneste lægges sammen og flytter til Mørkhøj. Muligheden for at gennemføre toksikologiske undersøgelser tilføjes. 97 overgår til det nyoprettede Ministerium for Forureningsbekæmpelse (senere Miljøministeriet). 973 levnedsmidler om blandt andet. Instituttets forskere udarbejder den første danske positivliste for tilladte tilsætningsstoffer i fødevarer. 979 kemiske stoffer og produkter, som med nye regler om klassificering og mærkning giver instituttet nye rådgivningsopgaver. En ny ernæringsenhed ved skal blandt andet arbejde med næringsstoffer, levnedsmiddeltabeller og kostundersøgelser. 22 Fødevaredirektoratet samler sine forsknings- og risikovurderingsaktiviteter i Institut for Fødevaresikkerhed og Ernæring. Fødevaredatabanken lanceres og gør de officielle levnedsmiddeltabeller offentligt tilgængelige på nettet. 23 Forsknings- og overvågningsarbejdet indenfor antibiotikaresistens fører også til udnævnelsen som EU-referencelaboratorium. 24 Fødevaredirektoratets Institut for Fødevaresikkerhed og Ernæring og Danmarks Veterinærinstitut fusioneres til Danmarks Fødevareforskning. Institutionen overføres til det nye Familie- og Forbrugerministerium. Fusionen udvider markant aktiviteterne indenfor fødevaremikrobiologi og epidemiologi. 27 Danmarks Fødevareforskning fusionerer med en række andre sektorforskningsinstitutioner og Danmarks Tekniske Universitet, hvilket fører til etableringen af DTU Fødevareinstituttet De første officielle næringsstofanbefalinger bliver offentliggjort i Danmark. De er baseret på instituttets samarbejde i Norden om fælles nordiske næringsstofanbefalinger. 983 Instituttet udgiver i bogform de første officielle danske levnedsmiddeltabeller over næringsstofindholdet i danske fødevarer og begynder samtidig at gennemføre systematiske undersøgelser af næringsstoffer i de mest udbredte madvarer. 985 skifter navn til Levnedsmiddelstyrelsen og gennemfører den første store nationale kostundersøgelse. 986 Verdens første lov om genteknologi vedtages af Folketinget på baggrund af blandt andet Levnedsmiddelstyrelsens forarbejde og anbefalinger. 28 EFSA udpeger DTU Fødevareinstituttet som samarbejdscenter i Danmark. DTU Fødevareinstituttet overtager området food production engineering fra DTU og tilføjer fødevareteknologi som et nyt fagområde. 2 DTU Aquas industriorienterede forskning indenfor fisk og skaldyr flytter med 7 ansatte til DTU Fødevareinstituttet. 2 De første studerende begynder på diplomingeniøruddannelsen i fødevareanalyse (nu fødevaresikkerhed og -kvalitet). 23 DTU Center for Hygiejnisk Design åbner i DTU Fødevareinstituttet. 987 Levnedsmiddelstyrelsen bliver overført til det nyoprettede Sundhedsministerium. 989 Levnedsmiddelstyrelsen udgiver for første gang Drogelisten med risikovurderinger af planter, svampe og dele heraf, som bruges i kosttilskud og urtete. 99 Sundhedsministeriet og Erhvervsministeriet deler den statslige ernæringsoplysning imellem sig. Levnedsmiddelstyrelsen får ansvar for sammenhængen mellem kost og sundhed/sygdom. Forbrugerstyrelsen fokuserer på de forbrugermæssige aspekter. 992 EU s zoonosedirektiv bliver vedtaget og fører til systematisk overvågning og årlige analyser af antibiotikaresistens og zoonoser i Danmark. 24 Forskningsgruppe fra DTU Bioengineering flytter til instituttet og øger fokus på at udvikle nye, bæredygtige fødevarer og fødevarekomponenter. 27 Instituttet bliver samlokaliseret i Lyngby, blandt andet i DTU s største nybyggeri. 28 EU udpeger instituttet som EU-referencelaboratorium for procesforureninger i fødevarer og metaller samt for nitrogenholdige forbindelser i foder og fødevarer. 29 DTU Fødevareinstituttet fejrer 6-året for instituttets undfangelse.
DTU Fødevareinstituttet blev formelt undfanget, da Lov om et levnedsmiddelinstitut m.m. blev vedtaget den 5. juni 1959.
Historien om et fødevareinstitut i konstant udvikling For 50 år siden blev Lov om et levnedsmiddelinstitut m.m. vedtaget og dermed kimen lagt til en stor del af. Siden har instituttet udviklet sig til
Læs mereDANSKE RISIKO-EKSPERTER VURDERER EUROPAS FØDEVARER
DANSKE RISIKO-EKSPERTER VURDERER EUROPAS FØDEVARER RISIKOVURDERING ER ET HELT CENTRALT REDSKAB TIL AT OMDANNE OVERVÅGNINGS- OG FORSKNINGSRESULTATER TIL GOD RÅDGIVNING AF MYNDIGHEDER - NATIONALE SOM INTER
Læs mereMinisteriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Kemi og Fødevarekvalitet Sagsnr.: 2013-29-25-07116/Dep sagsnr: 25723 Den 16. april 2014 FVM 268 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Læs mereGRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Kemi og Fødevarekvalitet Sagsnr.: 2014-29-22-00221/ dep sagsnr:28109 Den 20. oktober 2014 FVM 329 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Læs mereMinisteriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Kemi og Fødevarekvalitet Sagsnr.: 2013-29-25-07117/Dep sagsnr: 25735 Den 16. april 2014 FVM 269 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Læs merePro et Cons for akkreditering af højt specialiseret forsknings- og referencelaboratorium. Dorte Lau Baggesen, dyrlæge, Ph.D., MPG Afdelingschef
Pro et Cons for akkreditering af højt specialiseret forsknings- og referencelaboratorium Dorte Lau Baggesen, dyrlæge, Ph.D., MPG Afdelingschef Kort om og afd. for Fødevaremikrobiologi Den nationale referencelaboratorie
Læs mereDet veterinære beredskabs betydning og effektivitet i forhold til smitte til mennesker
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget, Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Udvalget for Landdistrikter og Øer, Udvalget for Forskning, Innovation og Videregå Uddannelser 2011-12 SUU Alm.del Bilag
Læs merePesticidrester i fødevarer
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 140 Offentligt Pesticidrester i fødevarer Mette Holm Fødevarestyrelsen Import og kemiske forureninger Stor bevågenhed på pesticidrester
Læs mereSamarbejdsaftale mellem Ringkøbing-Skjern Kommune og Aarhus Universitet
Samarbejdsaftale mellem Ringkøbing-Skjern Kommune og Aarhus Universitet INDHOLD AFTALENS PARTER... 2 PRÆAMBEL... 2 AFTALENS INDHOLD... 3 Fremtidens turisme... 3 Innovation, vækst og ny teknologi... 3 Landbrug
Læs mereCenter for Maritim Sundhed og Samfund Strategiplan 2015-2019
Center for Maritim Sundhed og Samfund Strategiplan 2015-2019 Indhold Center for Maritim Sundhed og Samfund, CMSS... 2 1 Mission og vision... 2 1.1 Mission... 2 1.2 Vision... 2 1.3 Mål 2015-2019... 3 2
Læs mereCenter for Interventionsforskning. Formål og vision
Center for Interventionsforskning Formål og vision 2015-2020 Centrets formål Det er centrets formål at skabe et forskningsbaseret grundlag for sundhedsfremme og forebyggelse på lokalt såvel som nationalt
Læs mereMinisteriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Kemi og Fødevarekvalitet Dep sagsnr.: 26518 Den 16. juni 2014 FVM 293 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om forslag til Kommissionens
Læs mereGRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Kemi og Fødevarekvalitet Sagsnr.: 2014-29-22-00151:/dep sagsnr:28111 Den 17. oktober 2014 FVM 326 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Læs mereFødevarer og ernæring
det natur- og biovidenskabelige fakultet københavns universitet Fødevarer og ernæring Bliv ekspert inden for et af Danmarks vigtigste erhverv med en uddannelse i fødevarer og ernæring på Københavns Universitet
Læs mereHidtidige resultater og visioner for fødevareområdet i EU
LEVS EP Valg 2014 12 maj. 14 Hidtidige resultater og visioner for fødevareområdet i EU Mette Peetz-Schou meps@di.dk Fødevarer som vækstmotor i Danmark Fødevaresektoren eksporterede i 2012 for 148 mia.
Læs mereMinisteriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen/Kemi og Fødevarekvalitet Dep sagsnr.: 28467 Den 17. november 2014 FVM 340 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om ændring af bilag IV
Læs mereGRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Kemi og Fødevarekvalitet Sagsnr.: 21197 Den 1. juli 2013 FVM 169 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om forslag til Kommissionens beslutning
Læs mereGRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Kemi og Fødevarekvalitet Sagsnr.: 2014-29-22-00152 / : Dep sagsnr: 28103 Den 20. oktober 2014 FVM 328 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Læs mereEt halvt århunderde i frontlinjen for sund og sikker mad 50 år i frontlinjen
Downloaded from orbit.dtu.dk on: Feb 03, 2016 Et halvt århunderde i frontlinjen for sund og sikker mad 50 år i frontlinjen Kornholt, Heidi Publication date: 2009 Document Version Publisher's PDF, also
Læs mereDanmarks Tekniske Universitet
Danmarks Tekniske Universitet Danmark som test- og demonstrationsland Den 11. marts 2016 Koncerndirektør Niels Axel Nielsen, DTU 1 11. Marts 2016 Mission DTU skal udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og
Læs mereGRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen/Kemi og Fødevarekvalitet Dep/EUINT/Fødevareenheden Sagsnr.: 2012-29-25-04690/Dep sagsnr: 19078 Den 9. oktober 2013 FVM 194 GRUNDNOTAT TIL
Læs mereEuropaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 113 Offentligt
Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 113 Offentligt Miljø- og Fødevareministeriet Fødevarestyrelsen/ Departementet Sagsnr.: 31455 Sagsnr.: 2015-29-22-01056 Den 1. september 2015 MFVM 416
Læs mereGRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen, Kemi og Fødevarekvalitet/EU-enheden Sagsnr.: 2012-29-221-01374/dep. sagsnr. 14699 Den 20. juli 2012 FVM 058 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS
Læs mereForslaget medfører ikke merudgifter i finansåret.
Aktstykke nr. 42 Folketinget 2012-13 Afgjort den 18. december 2012 42 Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser. København, den 4. december 2012. a. Ministeriet for Forskning, Innovation
Læs mereVi styrker sundhed gennem sygdomskontrol og forskning
Vi styrker sundhed gennem sygdomskontrol og forskning MISSION OG STRATEGI Mission, vision og strategiske indsatsområder Statens Serum Instituts (SSI) mission er: Vi styrker sundhed gennem sygdomskontrol
Læs mereHvad er strategisk forskning?
Hvad er strategisk forskning? præsentation af Det Strategiske Forskningsråd www.fivu.dk/dsf Hvad er strategisk forskning? Strategisk forskning bidrager gennem tværfaglighed til løsning af væsentlige og
Læs mereDansk Erhvervs indspil til innovationstjek af Miljø- og Fødevareministeriets forsknings- og innovationsindsats
Miljø- og Fødevareministeriet Slotsholmsgade 12 1216 København K 9. maj 2016 Dansk Erhvervs indspil til innovationstjek af Miljø- og Fødevareministeriets forsknings- og innovationsindsats Miljø- og Fødevareministeriet
Læs mereMinisteriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Kemi og Fødevarekvalitet Sagsnr.: 26159 Den 15. maj 2014 FVM 275 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om forslag til Kommissionens beslutning
Læs merePræsentation af anbefalinger
Præsentation af anbefalinger Vækstteamet for fødevarer Peter Olesen, medlem af vækstteamet Vækstteamet for fødevarer Medlemmer Peder Tuborgh, CEO, Arla Foods Hanne Risgaard, ejer, Skærtoft Mølle A/S Hans
Læs mereINSEKTER SOM PROTEINKILDE
INSEKTER SOM PROTEINKILDE Lars Lau Heckmann, Teknologisk Institut Plantekongres 17-18. jan. 2017 Potentiale FAO anslår, at fødevareproduktionen skal stige med mindst 70% for at kunne brødføde verden i
Læs mereDanmark taber videnkapløbet
Organisation for erhvervslivet 10. december 2008 Danmark taber videnkapløbet AF CHEFKONSULENT CLAUS THOMSEN, CLT@DI.DK OG KONSULENT MADS ERIKSEN, MAER@DI.DK Danske virksomheder flytter mere og mere forskning
Læs mereVI SKABER VÆKST GENNEM INNOVATIV UDVIKLING I DIN VIRKSOMHED
VI SKABER VÆKST GENNEM INNOVATIV UDVIKLING I DIN VIRKSOMHED DU KAN BRUGE FOODNETWORK TIL... 210 mm MATCHMAKING Vi finder den rigtige samarbejdspartner til dig både danske og udenlandske Vi bygger bro mellem
Læs mereStrategi for Telepsykiatrisk Center ( )
Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og
Læs mereSygdomsudbrud skal udredes i fællesskab! præsentation af Den Centrale Udbrudsgruppe (DCUG) og parallelle aktiviteter i EU
Sygdomsudbrud skal udredes i fællesskab! præsentation af Den Centrale Udbrudsgruppe (DCUG) og parallelle aktiviteter i EU Dorte Lau Baggesen, DVM, Ph.D. Afdeling for Produktion og Mikrobiologi DTU Fødevareinstituttet
Læs mereDet Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015
Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Forord Strategien for Det Teknisk- Naturvidenskabeli- Denne strategi skal give vores medarbejdere Forskning ge Fakultet, som
Læs mereEuropaudvalget EUU Alm.del Bilag 18 Offentligt
Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del Bilag 18 Offentligt Miljø- og Fødevareministeriet Fødevarestyrelsen/ Departementet Sagsnr.: 2015-29-22-01052 / 2015-8907 Den 9. oktober 2015 MFVM 437 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS
Læs mereKommissorium og udvalg for etablering af et MadExperimentarium
Kommissorium og udvalg for etablering af et MadExperimentarium Den 16 juni 2009 indgik regeringen og Dansk Folkeparti en aftale om Grøn Vækst, hvis formål er at fremme et grønnere og mere konkurrencedygtigt
Læs mereERHVERVSFORSKER ET TÆT SAMARBEJDE MELLEM VIRKSOMHED OG UNIVERSITET
ERHVERVSFORSKER ET TÆT SAMARBEJDE MELLEM VIRKSOMHED OG UNIVERSITET UNIVERSITETS Som universitetsvejleder synes jeg, at samarbejde med en virksomhed omkring en erhvervsph.d. både kan være godt til at starte
Læs mereForslaget er sat til afstemning på mødet i den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed (SCoFCAH) den februar 2010.
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2009-10 FLF alm. del Bilag 142 Offentligt Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 1. februar 2010 Sagsnr.: 99./. Vedlagt fremsendes til udvalgets
Læs mereNye muligheder til de dygtigste
Nye muligheder til de dygtigste I Danmark skal vi satse på de dygtigste. Dem som har ekstraordinære evner og drive, og som kan sætte et afgørende aftryk på fremtiden, hvis de får mulighed for at udfolde
Læs mereBedre mad i stor skala: Fødevarekvalitet og teknologi i samspil
Bedre mad i stor skala: Fødevarekvalitet og teknologi i samspil Jens Adler-Nissen professor, dr. techn. Konference om strategisk fødevareforskning som grundlag for en vækstdagsorden 22. marts 2012 Afdeling
Læs mereSTÆRKT VÆKSTPOTENTIALE I SUNDHEDSFREMMENDE FØDEVARER
Organisation for erhvervslivet Marts 2010 STÆRKT VÆKSTPOTENTIALE I SUNDHEDSFREMMENDE FØDEVARER AF KONSULENT PETER BERNT JENSEN, PEBJ@DI.DK Salget af sundhedsfremmende fødevarer er stærkt stigende i vores
Læs mereGMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER. GMO Genmodificerede fødevarer
GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER 1 GMO Genmodificerede fødevarer 2 GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER Hvad er GMO og genmodificering? Når man genmodificerer, arbejder man med de små dele af organismernes celler
Læs mereRessourceeffektive og sundhedsfremmende fødevarer
DI Den 31. maj 2016 Ressourceeffektive og sundhedsfremmende fødevarer 1. Resumé Flere sundhedsfremmende fødevarer og ingredienser samt en mere ressourceeffektiv fødevareproduktion er vigtige svar på centrale
Læs mereFØDEVAREINNOVATION I VERDENSKLASSE FREM MOD 2030
Input fra universiteter og forskningsog teknologiorganisationer (GTS) FØDEVAREINNOVATION I VERDENSKLASSE FREM MOD 2030 Danske forskningsbaserede løsninger til den globale, bæredygtige fødevareproduktion
Læs mereGRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen/Kemi og Fødevarekvalitet Sagsnr.: 2012-29-221-01494 og 2010-20-24-01248/ Dep sagsnr. 20496 Den 23. april 2013 FVM 142 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS
Læs mereGRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Kemi og Fødevarekvalitet Sagsnr.: 2012-29-221-01386/Dep. sagsnr. 16926 Den 31. august 2012 FVM 063 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Læs mereEuropaudvalget EUU Alm.del Bilag 96 Offentligt
Europaudvalget 2017-18 EUU Alm.del Bilag 96 Offentligt NOTAT 29 Kemi og Fødevarekvalitet J.nr. 2017-29-22-02299 Ref. MECH Dato: 02-11-2017 Notat til Folketingets Europaudvalg og til Folketingets Miljø-
Læs mereStrategi for Plastindustrien. Sådan skaber vi værdi for plastbranchen frem mod 2020
Strategi for Plastindustrien Sådan skaber vi værdi for plastbranchen frem mod 2020 Ny kurs for Plastindustriens arbejde frem mod 2020 Vi kan nu præsentere en helt ny strategi, der bestemmer retningen for
Læs mereVi styrker sundheden gennem sygdomskontrol og forskning
Vi styrker sundheden gennem sygdomskontrol og forskning MISSION OG STRATEGI Mission, vision og strategiske indsatsområder Statens Serum Instituts (SSI) mission er: Vi styrker sundheden gennem sygdomskontrol
Læs mereBekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i laboratorie-, fødevare- og procesteknologi
BEK nr 1178 af 07/12/2009 (Gældende) Udskriftsdato: 23. december 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 176.60C.021 Senere ændringer til forskriften
Læs mereInteressetilkendegivelse om eventuel mulig integration af Handelshøjskolen i Århus (ASB) med andre universiteter og sektorforskningsinstitutioner
Videnskabsminister Helge Sander Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling Bredgade 43 1260 København K Bestyrelsen Tlf.: 89 48 66 88 Fax: 86 15 95 77 E-mail: ksn@asb.dk Århus, den 3. april 2006
Læs mereForsk strategisk! 700 mio. kr. til forskning i samfundsudfordringer.
Forsk strategisk! 700 mio. kr. til forskning i samfundsudfordringer 2013 Vi ønsker at værne om den forskningsmæssige metodefrihed i strategisk forskning Hvad er strategisk forskning? styrke offentligt/privat
Læs mereLangsigtet strategisk samarbejde med Universiteterne Behov og Muligheder
-- Langsigtet strategisk samarbejde med Universiteterne Behov og Muligheder Indvielse af Nationalt Ingrediens Center 17. September 2014. Esben Laulund SVP CED Innovation, Chr. Hansen A/S Formand for Styregruppen
Læs mereCENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS
CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS NOVEMBER 2016 CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS STRATEGI STRATEGI 2 Center for forebyggelse i praksis - Strategi INDLEDNING Med denne strategi for Center for Forebyggelse
Læs mereHvad får Danmark ud af strategisk fødevareforskning?
Hvad får Danmark ud af strategisk fødevareforskning? V. Erik Bisgaard Madsen Prodekan for erhvervs- og myndighedssamarbejde Dias 1 Strategisk forskning Udfordringsorienteret tilgang snarere end disciplinbaseret
Læs mereGRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen 6. kt./3.1/2.1 Sagsnr.: 2011-20-24-02970/Dep. sagsnr. 12522 Den 10. november 2011 FVM 955 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om forslag
Læs mereDTU Maritime Center. Om DTU Forøget fokus på det maritime område Den maritime ingeniøruddannelse ved DTU DTU Maritime Center
DTU Maritime Center Jørgen Juncher Jensen Ingrid Marie Vincent Andersen Oversigt Om DTU Forøget fokus på det maritime område Den maritime ingeniøruddannelse ved DTU DTU Maritime Center 2/13/2014 DTU Historisk
Læs mereGRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen 6. kt./3.1/2.1 Sagsnr.: 2011-20-24-02581/Dep. sagsnr. 12523 Den 10. november 2011 FVM 954 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om forslag
Læs mereMedarbejderen. Til din Life Science virksomhed:
Til din Life Science virksomhed: Medarbejderen med de kompetencer Kort og godt om din næste, potentielle medarbejder, der gennem hele sin uddannelse har haft skarp fokus på det bioteknologiske arbejdsmarked:
Læs mereLigestilling er vi fælles om
CHRISTIANS BRYGGE 3-1219 KØBENHAVN K [+45] 3313 5088 - KVINFO@KVINFO.DK CVR.NR.: 12919247 - EAN NR.: 5798009814371 STRATEGI 2018-2020 Ligestilling er vi fælles om KVINFO STRATEGI 2018-2020 2 2018-2020
Læs mereLigestilling er vi fælles om
CHRISTIANS BRYGGE 3-1219 KØBENHAVN K [+45] 3313 5088 - KVINFO@KVINFO.DK CVR.NR.: 12919247 - EAN NR.: 5798009814371 STRATEGI 2018-2020 Ligestilling er vi fælles om LIGESTILLING ER VI FÆLLES OM KVINFO er
Læs mereVisioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020
Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020 Hjertecentrets forskningsstrategi for klinisk sygepleje har til formål at understøtte realiseringen af regionens og Rigshospitalets
Læs mereGRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Kemi og Fødevarekvalitet/Dep. EUINT Sagsnr.: 2013-29-221-01962/Dep sagsnr: 23231 Den 8. november 2013 FVM 205 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS
Læs mereDen 1. februar 2010 Sagsnr.: 99. Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2009-10 FLF alm. del Bilag 141 Offentligt Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 1. februar 2010 Sagsnr.: 99./. Vedlagt fremsendes til udvalgets
Læs mereSTRATEGI Danmarks Meteorologiske Institut
STRATEGI Danmarks Meteorologiske Institut 2019-2023 VISION DMI Vi klæder dig på til fremtidens vejr. MISSION DMI bidrager døgnet rundt til Rigsfællesskabets sikkerhed og vækst med forskningsbaseret rådgivning,
Læs mereEuropaudvalget (2. samling) EUU Alm.del Bilag 137 Offentligt
Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 137 Offentligt Miljø- og Fødevareministeriet Fødevarestyrelsen Kemi og Fødevarekvalitet Sagsnr.: 2015-29-35-00193 / 315356 Den 10. september 2015 MFVM
Læs merestrategi for samarbejde
københavns universitet strategi for samarbejde med myndigheder og organisationer 2012-2016 Udgiver Københavns Universitet Nørregade 10 Postboks 2177 1017 København K www.ku.dk Kontakt Forskning & Innovation
Læs mereAftale mellem regeringen og Socialdemokratiet,
Aftale mellem regeringen og Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Liberal Alliance, Alternativet, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti om: Fordeling af
Læs mereHvordan ser Fødevarestyrelsen på grænseværdier? Dorthe Licht Cederberg og Gudrun Hilbert. Fødevarestyrelsen
Hvordan ser Fødevarestyrelsen på grænseværdier? Dorthe Licht Cederberg og Gudrun Hilbert Fødevarestyrelsen Grænseværdier for indhold i fødevarer Forurenende stoffer/kemiske forureninger/uønskede stoffer
Læs mereSamarbejdsaftalens parter er Syddjurs Kommune og Aarhus Universitet.
Indhold 1. Aftalens parter...2 2. Præambel...2 3. Aftalens indhold...2 3.1 Forskningssamarbejde...3 3.2 Studentersamarbejde...3 3.3 Iværksætteri...3 3.4 Sundhed...4 4. Organisering og opfølgning...4 5.
Læs mereOne-Stop-Science-Shop
One-Stop-Science-Shop - én indgang til universitetet for erhvervslivet Betydningen af OSSS for DTU og andre universiteter Knut Conradsen Professor, DTU Informatik Industribeskæftigelsen 1995-2009 FoU udgifter
Læs mereAktstykke nr. 56 Folketinget Afgjort den 1. februar Uddannelses- og Forskningsministeriet. København, den 24. januar 2018.
Aktstykke nr. 56 Folketinget 2017-18 Afgjort den 1. februar 2018 56 Uddannelses- og Forskningsministeriet. København, den 24. januar 2018. a. Uddannelses- og Forskningsministeriet anmoder om Finansudvalgets
Læs mereHvad kan forskningen gøre for at sikre landbruget og fødevareerhvervet en bedre konkurrenceevne?
Hvad kan forskningen gøre for at sikre landbruget og fødevareerhvervet en bedre konkurrenceevne? Prodekan for forskning ved KU-LIFE Erik Bisgaard Madsen LIFE - Det Biovidenskabelige Fakultet på KU 3.600
Læs mereLøsninger til fremtidens landbrug
STRATEGI SEGES Løsninger til fremtidens landbrug SEGES SEGES er en del af. Derfor er strategien for også det øverste niveau i SEGES strategi. For at understøtte den fælles strategi er der udarbejdet en
Læs mereEt dansk elitemiljø et dansk MIT
Et dansk elitemiljø et dansk A f f o r s k n i n g s c h e f C h a r l o t t e R ø n h o f, c h r @ d i. d k o g k o n s u l e n t M o r t e n Ø r n s h o l t, m o q @ d i. d k Dansk forskning kan blive
Læs mereMinisteriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Vedtægt. for
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Vedtægt for International Centre for Research in Organic Food Systems GENERELLE BESTEMMELSER Navn og organisation 1. Stk. 1. Forskningscentrets navn er International
Læs mereDeIC strategi 2014-2018
DeIC strategi 2014-2018 DeIC Danish e-infrastructure Cooperation blev etableret i 2012 med henblik på at sikre den bedst mulige nationale ressourceudnyttelse på e-infrastrukturområdet. DeICs mandat er
Læs mereLandbrug & Fødevarers politik for ansvarlig brug af antibiotika
Side 1 af 5 Landbrug & Fødevarers politik for ansvarlig brug af antibiotika Vi skal fortsat være helt i front, når det handler om en ansvarlig brug af antibiotika. Derfor arbejder vi løbende på at reducere
Læs merePERSPEKTIVER OG INVESTERING I BIOØKONOMISK FORSKNING
SCIENCE AND TECHNOLOGY AARHUS PERSPEKTIVER OG INVESTERING I BIOØKONOMISK FORSKNING FORSKNINGSPLATFORME TIL UDVIKLING AF EN BÆREDYGTIG BIOØKONOMI PRODEKAN KURT NIELSEN, AARHUS UNIVERSITET UNI VERSITy DE
Læs mereSteno Diabetes Centre i Danmark: Hvad er visionen og hvilken rolle har sygeplejerskerne i fremtidens diabetesbehandling?
Steno Diabetes Centre i Danmark: Hvad er visionen og hvilken rolle har sygeplejerskerne i fremtidens diabetesbehandling? 31. Landskursus i Fagligt Selskab for Sygeplejersker Kolding, 27. oktober 2017 Allan
Læs mereBestyrelsesmøde nr. 96, d. 9. okt Pkt. 3a. Bilag 2. Københavns Universitets bestyrelse
KØBENHAVNS UNIVERSITET Bestyrelsesmøde nr. 96, d. 9. okt. 2018 Pkt. 3a. Bilag 2 Københavns Universitets bestyrelse SAGSNOTAT 19. SEPTEMBER 2018 Vedr. KU s position i forhold til forskningsbaseret myndighedsbetjening
Læs mereGRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Kemi og Fødevarekvalitet/Fødevareenheden/EU-enheden Sagsnr.: 2012-20-24-03834/Dep. sagsnr. 15353 Den 25. april 2012 FVM 027 GRUNDNOTAT TIL
Læs mereKøbenhavns Universitets plan for øget samarbejde med virksomheder med begrænset F&U-kapacitet via GTS
Københavns Universitets plan for øget samarbejde med virksomheder med begrænset F&U-kapacitet via GTS For at kunne iværksætte et konstruktivt samarbejde med nationale og internationale virksomheder, der
Læs mereStærke virksomheder i et stærkt samfund
Stærke virksomheder i et stærkt samfund D É T A R B E J D E R D I FO R D É T A R BEJ D ER D I FO R Stærke virksomheder i et stærkt samfund Danmark skal være verdens bedste land at leve i og verdens bedste
Læs mereGRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Kemi og Fødevarekvalitet/GUH+MAKIR Sagsnr.: 2013-29-221-01782/Dep sagsnr. 21107 Den 11. juni 2013 FVM 151 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Læs mereProteiner for fremtiden. Anbefalinger fra Bioøkonomipanelet
Proteiner for fremtiden Anbefalinger fra Bioøkonomipanelet Hvordan bliver Danmark et foregangsland for bioøkonomi? Vision Indenfor 5 år kan alternative danske proteinprodukter med bedre miljøog klimaaftryk
Læs mereSeniorrådgiver Jeppe Matthiessen, DTU Fødevareinstituttet, Landbrug og Fødevarer, september 2016
Seniorrådgiver Jeppe Matthiessen, DTU Fødevareinstituttet, jmat@food.dtu.dk NATIONALE KOSTUNDERSØGELSER 1985-2013 Dette billede kan ikke vises i øjeblikket. 1985-2242 deltagere 15-80 år Kosthistorisk interview
Læs mereUdvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF Alm.del Bilag 134 Offentligt
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2014-15 FLF Alm.del Bilag 134 Offentligt Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 5. februar 2015 Sagsnr.: 99 FVM 371./. Vedlagt fremsendes
Læs mereHvordan får vi alle i Danmark til at spise sundere?
Hvordan får vi alle i Danmark til at spise sundere? Vi går på tværs af sektorer Vi sætter sund mad på de professionelles dagsorden Vi samler kræfterne om sund mad Vi står altid på viden Hvem er Rådet for
Læs mereUNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients
UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd
Læs mereBusiness Aarhus. Aarhus som vækstby. Styrkepositioner
Business Aarhus Aarhus som vækstby Business Aarhus 2 i Aarhus Energi, Klima og Miljø Fødevarer Medico og Sundhed Arkitektur og Design Videnservice IT og Medier Business Aarhus 3 Aarhus er hjemsted for
Læs mereJuridisk Institut Strategi
Juridisk Institut Strategi 2015-2020 Strategien i en nøddeskal Denne strategi er resultatet af en længere proces med inddragelse af instituttets medarbejdere. Strategien suppleres af en række bagvedliggende
Læs mereErhvervsudvalget ERU alm. del Bilag 194 Offentligt
Erhvervsudvalget 2010-11 ERU alm. del Bilag 194 Offentligt Europaudvalget, Udvalget for Videnskab og Teknologi, Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere
Læs mereAarhus Universitets Strategi
Aarhus Universitets Strategi 2008-2012 Lauritz B. Holm-Nielsen 2 Mission, Vision og Værdier Aarhus Universitets mission er gennem forskning samt forskningsbaseret uddannelse, formidling og rådgivning at
Læs mereVELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i
VELKOMMEN TIL ØKOLOGI i Aftenens Program Velkomst Sådan styrker du din bundlinje Oplæg og debat Økologi i Landbrug & Fødevarer Politik Viden og Rådgivning Samarbejde Mere Økologi i Danmark hvad skal der
Læs mereUdvikling af forskertalenter
En præsentation af talentmiljøet på DTU Systembiologi Ole Filtenborg Institutdirektør DTU Systembiologi DTU Systembiologi Forskning DTU Systembiologi tiltrækker højt kvalificerede og motiverede forskere,
Læs mereGRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen/6. kontor/3.1/2.1 Dep. sagsnr.: 9614 Den 31. august 2011 FVM 923 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om ændring af bilag II til Europa-Parlamentets
Læs mereAkkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i fødevareteknologi ved Danmarks Tekniske Universitet.
Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i fødevareteknologi ved Danmarks Tekniske Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets-
Læs mereKompetenceprofil for Kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab, Akvatisk Videnskab og Teknologi
Kompetenceprofil for Kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab, Akvatisk Videnskab og Teknologi Profil kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab (cand.polyt.) En civilingeniør fra DTU har en forskningsbaseret
Læs mere