Høringsnotat Sags nr.

Transkript

1 Inuussutissarsiornermut, Suliffeqarnermut Niuernermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel Høringsnotat Resumé og kommentarer til høringssvar vedrørende forslag til Inatsisartutbeslutning om udtalelse til Forslag til Lov for Grønland om kontrol med eksport af produkter med dobbelt anvendelse Indledning Lovforslaget har til formål at sikre, at Kongeriget Danmark overholder sine internationale forpligtelser i forbindelse med eksport af produkter med dobbelt anvendelse, herunder at produkterne ikke anvendes til kritiske formål. Produkter med dobbelt anvendelse er produkter med en både civil og militær anvendelse. En arbejdsgruppe bestående af danske og grønlandske myndigheder fastslog i sin rapport fra 2013, at der er behov for lovgivning herom, såfremt Grønland ønsker at udvinde og eksportere nukleart materiale, herunder uran. Lovforslaget er - sammen med lovforslag om sikkerhedskontrol, der fremsættes af udenrigsministeren den lovgivningsmæssige opfølgning på uranarbejdsgruppens arbejde. Lovforslaget har været sendt i offentlig høring den 4. februar 2016 med høringsfrist den 2. marts Sags nr. Postboks Nuuk Tlf. (+299) Fax (+299) isiin@nanoq.gl Beslutningsforslaget har været sendt i en parallel høring i Grønland fra den 4. februar 2016 med frist til den 2. marts 2016 hos følgende myndigheder, organisationer m.v.: Departementet for Finanser, Formandens Departement, Råstofdepartementet, Udenrigsdirektoratet, Departementet for Sundhed, Grønlandske Advokater, SIK, Grønlands Erhverv, ICC, KANUKOKA, Transparency Grønland, Kommuneqarfik Sermersooq, Kommune Kujalleq, Qeqqata Kommunia, Qaasuitsup Kommunia. Følgende har afgivet høringssvar: KANUKOKA også på vegne Kommune Kujalleq, Qeqqata Kommunia og Qaasuitsup Kommunia, ICC, Greenpeace, Grønlands Erhverv (GE), Inuusuttut Ataqatigiit, Finansdepartementet, Grønlandske Advokater. 1

2 Følgende har afgivet høringssvar men ikke haft bemærkninger til beslutningsforslaget: Grønlandske Advokater, Råstofdepartementet, Udenrigsdirektoratet, Kommuneqarfik Sermersooq har oplyst at det ikke har været muligt at overholde de udmeldte høringsfrister, hvorfor kommunens høringssvar ikke er blevet behandlet i høringsnotatet. De modtagne høringssvar vedlægges. Nedenfor gennemgås de indkomne høringssvar i hovedtræk. 1. KANUKOKA har indhentet bemærkninger fra Qaasuitsup Kommunia, Qeqqata Kommunia samt Kommune Kujalleq, og har på kommunernes vegne afgivet et samlet høringsvar til beslutningsforslagene om forslag til lov for Grønland om kontrol med den fredelige udnyttelse af nukleart materiale og forslag til lov for Grønland om kontrol med eksport af produkter med dobbelt anvendelse. KANUKOKA og Qaasuitsup Kommunia, Qeqqata Kommunia samt Kommune Kujalleq finder forslagene støtteværdige. Af hensyn til tilvejebringelse af det nødvendige regelgrundlag, er det væsentligt, at lovforslagene snarest færdiggøres lovteknisk, så de kan fremsættes for Folketinget. KANUKOKA anbefaler at berørte kommuner høres inden der træffes beslutninger i medfør af loven. KANOKOKA henviser til at der er tale om erhvervsprojekter af stor betydning for berørte kommuner. Kommentar: På alle de områder, hvor kommunale interesser berøres af et mineprojekt vil kommunen efter råstoflovgivningens regler blive inddraget i spørgsmål som lokal beskæftigelse, inddragelse af lokale virksomheder og som part i IBA aftaler m.v. Lovforslaget vedrører internationale sikkerhedskontrolforpligtelser, som er et udenrigsanliggende og er imidlertid et sagsområde udenfor det kommunale ansvarsområde KANUKOKA anbefaler at bemyndigelse fra danske myndigheder gives til Naalakkersuisut og ikke til et bestemt departement. Kommentar: Lovforslaget er baseret på aftale af 26. januar 2016 mellem Naalakkersuisut og den danske regering samt den tilknyttede Fælleserklæring 2

3 mellem Vækst- og Erhvervsministeriet og Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel om sikkerhedskontrol med nukleare materialer For at sikre at den myndighed, der varetager opgaver med eksportkontrol er adskilt fra den råstofmyndighed, der udsteder tilladelser er det Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel, der er angivet som part i Fælleserklæringen. Dette er gengivet i lovforslaget netop for at sikre at kontrolmyndighederne i Grønland udøver deres funktioner organisatorisk uafhængigt af den tilladelsesgivende råstofmyndighed. 2. Greenpeace høringssvar omfatter både Forslag til Inatsisartutbeslutning om udtalelse vedrørende forslag til lov for Grønland om kontrol med eksport af produkter med dobbelt anvendelse og Forslag til Inatsisartutbeslutning om udtalelse vedrørende forslag om lov for Grønland om kontrol med den fredelige udnyttelse af nukleart materiale Det er Greenpeace anbefaling, at man venter med behandlingen af det fremsatte lovforslag indtil, at der: 1. Er foretaget en informeret folkeafstemning af den generelle ophævelse af nultolerancen og 2. Er foretaget en konkret vurdering af Kvanefjeldsprojektets lokale og nationale konsekvenser for miljø, sundhed og natur. Kommentar: Lovforslaget vedrører ikke miljø, natur eller sundhedsmæssige spørgsmål i forbindelse med minedrift. Lovforslaget vedrører heller ikke tilladelse til udnyttelse at malm. Tilladelse til udnyttelse af mineralske råstoffer sker efter Inatsisartutlov om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydning herfor(råstofloven). Efter råstofloven skal udnyttelse af mineralske råstoffer ske på en forsvarlig måde med hensyn til sikkerhed, sundhed, miljø, ressourceudnyttelse og samfundsmæssig bæredygtighed. Råstofloven finder også anvendelse på udnyttelse af uran og andre radioaktive grundstoffer. Råstofloven indeholder endvidere detaljerede regler om krav til VVM og SIA undersøgelser og regler om gennemførelse af forhøring og høring, der sikrer at befolkningen informeres og inddrages, inden der kan meddeles udnyttelsestilladelse. Greenpeace anbefalinger er således allerede gennemført i den gældende lovgivning på råstofområdet med undtagelse af afholdelse af en folkeafstemning. Forslag til Lov for Grønland om kontrol med eksport af produkter med dobbelt anvendelse har det afgrænsede formål at Kongeriget Danmark kan overholde 3

4 sine internationale sikkerhedskontrolforpligtelser i forbindelse med eksport af alle produkter med dobbelt anvendelse og ikke bare eksport af uran. 3. ICC høringssvar omfatter både Forslag til Inatsisartutbeslutning om udtalelse til forslag til lov for Grønland om kontrol med eksport af produkter med dobbelt anvendelse og Forslag til Inatsisartutbeslutning om udtalelse til forslag om lov for Grønland om kontrol med den fredelige udnyttelse af nukleart materiale. ICC støtter at der finder en international regulering sted mht. den nødvendige kontrol af udvinding, transport, salg og brug af uran. ICC oplyser at man stort set har valgt at undlade i høringssvaret at gå ind i substansen af beslutningsforslaget. Som forklaret af ICC skyldes det først og fremmest en opfattelse af at de forudgående og basale beslutninger er taget uden den nødvendige inddragelse af landets befolkning. ICC anbefaler en folkeafstemning. Kommentar: Naalakkersuisut har noteret sig de anførte synspunkter og kan bekræfte at beslutningsforslagene om udtalelse til forslag til lov for Grønland om kontrol med eksport af produkter med dobbelt anvendelse og forslag om lov for Grønland om kontrol med den fredelige udnyttelse af nukleart materiale netop handler om at Grønland bliver omfattet af en regulering, der skal bidrage til at der globalt sker overholdelse af internationale sikkerhedskontrolforpligtelser herunder NPT traktaten om ikke spredning af atomvåben. ICC bemærker dog konkret til lovforslaget at man finder at der er behov for en nærmere konkret definition Af produkter med dobbelt anvendelse og henstiller til at offentligheden oplyses om, hvad produkter med dobbelt anvendelse konkret er. Kommentar: For at undgå tvivl om definitioner er lovforslagets definitioner nævnt i 2 de sammen som anvendes i dual-use-forordningen. Det drejer sig om begreberne produkter med dobbelt anvendelse, udførsel, eksportør, udførselsangivelse, mæglervirksomhed, mægler, individuel udførselstilladelse og global udførselstilladelse. 3 stk. 3 i lovforslaget bemyndiger Erhvervs- og vækstministeren til at fastsætte regler om en kontrolliste, svarende til Den Europæiske Unions liste over produkter med dobbelt anvendelse. Kommissionen udarbejder hvert år en samlet konsolideret eksportkontrolliste. Kontrollisten med alle dual-use produkter findes på Erhvervsstyrelsens hjemmeside: 4

5 4. Grønlands Erhverv bemærker i sit høringssvar til bestemmelsen i lovens 2 pkt. 12 med formuleringen Dette svarer til de fastsatte bestemmelser i Den Europæiske Unions liste over produkter med dobbelt anvendelse at det forekommer at en upraktisk tilføjelse i det omfang at EU liste ændres. Kommentar: Efter lovteknisk gennemgang ved Justitsministeriet er 2 ændret med indsættelse af 2 stk. 2: Stk. 2. Definitioner, som fastsat i stk. 1, nr. 12 og 13, svarer til de fastsatte bestemmelser i Den Europæiske Unions liste over produkter med dobbelt anvendelse. 2 pkt. 12 er ændret i overensstemmelse hermed. Det skal videre bemærkes at lovforslaget indeholder en præcis defineret bemyndigelse for ministeren til at gennemføre eksportkontrolbestemmelser for Grønland for at der kan ske en løbende tilpasninger til eventuelle ændringer i EU kontrolliste. GE betænkeligheder er således imødekommet med bestemmelsen i loven 3 stk. 3: Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om en kontrolliste, svarende til Den Europæiske Unions liste over produkter med dobbelt anvendelse. Kontrollisten findes som nævnt på Erhvervsstyrelsens hjemmeside med en søgefunktion. Derudover vil professionelle erhvervsvirksomheder kunne rette henvendelse til Erhvervsstyrelsen, som hurtig kan give et svar i de tilfælde, hvor der stadig måtte være tvivl om et produkt er omfattet af dual-use kontrol eller ej. GE rejser spørgsmålet om Lovens 4, stk. 5 også er tænkt til at kunne tilfælde hvor der anvendes stråmænd i forbindelse med eksport omfattet af loven af bemærker til 4. Kommentar. I visse situationer kræves der tilladelse til udførsel af dual-use produkter, selvom disse ikke er opført på kontrollisten, jf. de såkaldte catch-all bestemmelser, der fremgår af den foreslåede 4. Hvis en eksportør selv har kendskab til, at pågældende produkter, der ønskes udført, helt eller delvist er bestemt til en af de anvendelser, der er nævnt i lovforslagets 4 stk. 1 eller 2 kræves der udførselstilladelse, uanset om der anvendes stråmænd eller ej, hvilket også er uden betydning for at afgøre om en eksport er omfattet af 4. GE bemærker til lovens 8 at det ikke ses i bemærkninger præciseret hvad der nærmere ligger i begrebet Placeringen Kommentar: Ved placeringen forstås efter en almindelig sproglig forståelse, et bestemt sted, hvor noget er stillet eller placeret. 3. sætning i bestemmelsen 8 stk. 1 har følgende ordlyd: 5

6 Placeringen af produkterne i oprindelseslandet uden for Grønland, slutbrugeren og dennes nøjagtige placering skal klart angives. Opfyldelse af kravet vil således kunne ske ved at angive en korrekt, præcis adresse på den lokalitet, hvor produktet fysisk er placeret med oplysninger om den virksomhed eller person, som har ansvar for oppebevarelse af produktet såfremt dette er en anden person end den, der ejer produktet, eksempelvis en transportør. GE bemærker til lovens 10 stk. 2: Det ses ikke i lovens bemærkninger præciseret hvilke arter af midler og procedurer, der kan udløse denne hensyntagen. Kommentar: Bemærkningerne til bestemmelsen i 10 stk. 2 er blevet uddybet efter sidste lovtekniske justering. Det er nu klart beskrevet, hvilke kriterier og forudsætninger, der kan lægges til grund: Det foreslås derfor i 10, stk. 2, at eksportkontrolmyndigheden udover de kriterier, der fremgår af stk. 1, ved behandlingen af en ansøgning om en global udførselstilladelse også skal tage hensyn til, om eksportøren anvender midler og procedurer, der sikrer overholdelsen af eksportkontrolreglerne. Det vil således som udgangspunkt være en forudsætning for, at der kan udstedes en global udførselstilladelse, at eksportkontrolmyndigheden fx ved et besøg hos eksportøren har vurderet, at eksportøren besidder det fornødne kendskab til dual-use eksportkontrolreglerne samt har etableret interne systemer og procedurer med henblik på at sikre reglernes overholdelse. GE efterlyser i lovens bemærkninger oplysning om hvilke faktorer, der kan udløse en længere udsættelse end 10 dage med frigivelse af varer omfattet af en udførselstilladelse. Kommentar: Skat i Danmark har oplyst følgende om de praktiske procedurer og opgaver vedrørende varer omfattet af dual-use eksportkontrol og herunder de omstændigheder der kan betyde at der kan ske udsættelse af frigivelse af varer omfattet af en udførselstilladelse: Udførsel af varer omfattet af en udførselstilladelse udstedt af Erhvervsstyrelsen skal frembydes sammen med varerne for SKAT på toldekspeditionen ved udførselstoldstedet. Toldekspeditionen sikrer, at oplysningerne på udførselsangivelsen stemmer overens med tilladelsen (ikke mindst oplysninger om modtager, bestemmelsesland og produktbeskrivelse/varekode). Herefter afstemples tilladelsen, der udleveres/returneres til eksportøren, som skal aflevere 6

7 den til Erhvervsstyrelsen, når den er opbrugt. Varerne frigives herefter til udførsel. SKAT kan dog i medfør af lovgivningen udsætte frigivelsen af varer til udførsel, når bestemmelserne om udførselstilladelse og korrekt vareangivelse er tilsidesat. Udsættelse af varernes frigivelse til udførsel kan foretages i op til 30 dage, mens de rette forhold omkring angivelsen til udførsel og den dertil knyttede tilladelse mv. undersøges. Hvis undersøgelsen kan afsluttes inden for de nævnte dage med positivt resultat, frigiver SKAT varerne til udførsel. Hvis Erhvervsstyrelsen giver en eksportør afslag på en ansøgning om udførelsestilladelse, modtager SKAT en kopi af afslaget fra Erhvervsstyrelsen. SKAT overvåger herefter, at eksportøren ikke eksporterer varer i strid med Erhvervsstyrelsens afslag. Ligeledes orienteres SKAT, når en eksportør har fået pålæg om at ansøge om udførselstilladelse i forbindelse med en konkret udførsel. Erhvervsstyrelsen kan kontaktes, hvis toldekspeditionsstederne får behov for information i forbindelse med en konkret udførsel. I særligt hastende tilfælde kan Politiets Efterretningstjeneste (PET) kontaktes. Bestemmelsen i lovforslaget 17 svarer til artikel 16 i dual-use forordningen og anvendes typisk, hvis toldmyndigheden konstaterer, at der er uoverensstemmelse mellem oplysningerne i tilladelsen, og de øvrige dokumenter, der skal indgives ved udførslen. Den administrative praksis der er dannet omkring anvendelse af artikel 16 i dual-use forordningen vil derfor også blive lagt til grund, når der skal træffes afgørelse om udsættelse af en udførsel udover 10 dage. Yderligere præcisering i bemærkningerne synes derfor ikke nødvendig. 5. Finansdepartementet har bemærket følgende i sit høringssvar: Kontrolforanstaltningerne ved eksport af materialer med dobbelt anvendelse er en ny opgave for Skattestyrelsen, men antages i øvrigt at svare til de opgaver det danske toldvæsen varetager. På grund af opgavernes internationale karakter skal de medarbejdere fra Skattestyrelsen, som skal indgå i kontrolopgaven, have gennemgået et kursus og modtage instruktion hos danske myndigheder. Kontrolstedet bliver sandsynligvis i Narsaq, hvorfra uran forventes udskibet. Dette indebærer at Skattestyrelsen skal etablere et kontor med nødvendige faciliteter for de medarbejdere, som skal være til stede, når der evt. skal udskibes uran om et antal år. Medarbejderne skal som nævnt gennemgå en efteruddannelse for at kunne varetage hvervet på seriøs vis. Denne efteruddannelse vil blive søgt arrangeret i samarbejde med Erhvervsstyrelsen og Skatte- og Toldvæsenet i Danmark. 7

8 Kommentar: Det er indhentet en foreløbig positiv tilkendegivelse fra Skat i Danmark om at SKAT gerne vil bistå med kurser og information til grønlandske toldere, uden at der dermed er taget stilling til finansiering. 6. Grønlandske Advokater foreslår i sit høringssvar, at bestemmelsen i 7 stk. 3 og 8 stk. 3 ændres således at Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel orienteres i stedet for høres. Kommentar: I forbindelse med sagsbehandlingen samarbejder styrelsen i forvejen med en række andre danske myndigheder om at tilvejebringe et beslutningsgrundlag for afgørelserne. Det drejer sig om Politiets Efterretningstjeneste (PET) og Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) der høres om, hvorvidt der foreligger kritiske oplysninger om købere og slutbrugere i forhold til ikke-spredning. Udenrigsministeriet høres i de sager, hvor udenrigsog sikkerhedspolitiske hensyn vurderes at spille en rolle, fx ved udførsel til militære slutbrugere. Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse høres som styrelsens tekniske rådgiver, når der skal foretages tekniske vurderinger af et produkt. Som en af de samarbejdende myndigheder er det derfor også naturligt at Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel ikke blot orienteres, men høres ligesom de danske involverede myndigheder. Forslaget bør derfor afvises. Grønlandske Advokater henviser i sit høringssvar vedrørende fastsættelse af gebyrer til lighedsgrundsætningen. Kommentar: Gebyrordningen omfatter alene nukleart materiale, der er omfattet af krav om udførselstilladelse efter lovens 3, stk. 1, eller stk. 2. Udvinding af nukleart materiale kan videre kun ske efter en tilladelse meddelt efter råstofloven. På råstofområdet er det praksis at rettighedshaver betaler refusion af udgiften til myndighedsbehandling. Det er således i god overensstemmelse med denne praksis at gebyrordningen alene omfatter nukleart materiale. Alene omkostninger til etablering og drift af it-systemer, der kan henregnes til sagsbehandling og tilsyn- og kontrolopgaver vedrørende udførsel af nukleart materiale vil medgå ved fastsættelsen af gebyret. samt omkostninger forbundet med kontrolopgaver i Grønland. For så vidt angår det understøttende it-sags styringssystem, vil dette også skulle anvendes ved behandling af udførselstilladelser til andre dual-use produkter men antallet af ansøgninger forventes at være meget lavt, hvorfor også administrative grunde taler for at undlade opkrævning af gebyrer. 8

9 7. Inuusuttut Ataqatigiit bemærker i sit høringssvar, at man er imod al form for udvinding og eksport af nukleart materiale i Grønland. Vi mener ikke, at der bør laves en lov vedrørende nukleart materiale FØR END der har været nok uvildige oplysningskampagner til befolkningen og vi foreslår at al lovgivning vedrørende standses indtil dette. Kommentar: Inuusuttut Ataqatigiit, Greenpeace og ICC berører alle i deres høringssvar behovet for oplysninger og borgerinddragelse. Naalakkersuisut har noteret sig de anførte synspunkter. Fra de seneste år kan dog nævnes følgende oplysende tiltag iværksat af Naalakkersuisut i spørgsmålet om udnyttelse af uran. Oplysning og borgermøder Repræsentanter fra Selvstyret, DCE og GEUS gennemførte en uranoplysningstur til Uummannaq, Ilulissat, Aasiaat, Kangerlussuaq og Sisimiut i juni KNR producerede i den forbindelse en række tv-udsendelser på dansk og grønlandsk. Repræsentanter fra Selvstyret, DCE, GEUS og AAU var på uranoplysningstur til Maniitsoq, Nuuk, Paamiut, Narsaq, Qaqortoq, Nanortalik, Narsarsuaq og Qassiarsuk i maj/juni og august KNR lavede radioudsendelser. Derudover har forskellige Naalakkersuisut medlemmer i årenes løb deltaget i en række borgermøder i bl.a. Sydgrønland, hvor uran har været drøftet. GME har gennem flere år afholdt en række informations- og interessentmøder. I august-oktober 2014 blev der gennemfør en forhøring om Kuannersuit projektet efter bestemmelserne i råstoflovens kapitel 18 a. Der blev i alt modtaget 12 høringssvar. På baggrund af denne forhøring er der udarbejdet et opdateret kommissorium og en hvidbog indeholdende alle høringssvar. Når Kuannersuit projektet går i offentlig høring vil dette ske med udgangspunkt i råstoflovens bestemmelser herom i kapitel 15 og 16 om VSB- og VVM. I den forbindelse afholdes offentlige høringsmøder, der vil indgå i Naalakkersuisut s behandling af en ansøgning om udnyttelse af Kuannersuit forekomsten. Publikationer. I de sidste to år er der udarbejdet og offentliggjort følgende publikationer relateret til uran: Rejserapport vedr. urantur til Australien (2014). Rejserapport vedr. urantur til Canada (2015). Information og fakta om udvinding af uran i Grønland (Uran 2015). 9

10 Responsum om udenrigspolitiske beføjelser i forhold til uran. Af tidligere publikationer om uran kan nævnes: Uranredegørelse (bind 1+2), 2009 Uranfolder Rapport om uranudvinding og eksport oktober 2013 Rapport om forhold vedr. ophævelse af nultolerancepolitikken, Oversigt over internationale forpligtelser Rejserapport vedr. urantur til Canada (2010). Information om Kvanefjeld. Alle publikationer, inklusiv ovenstående samt øvrige råstofrelaterede rapporter såsom VSB-redegørelser og IBA-aftaler, er gjort offentligt tilgængelige på 10