ANBEFALINGER PSYKISKE VANSKELIGHEDER MAJ 2018 STYRKET INDSATS TIL MENNESKER MED PSYKISKE VANSKELIGHEDER

Transkript

1 ANBEFALINGER PSYKISKE VANSKELIGHEDER MAJ 2018 STYRKET INDSATS TIL MENNESKER MED PSYKISKE VANSKELIGHEDER

2 2 Anbefalinger Styrket indsats til mennesker med psykiske vanskeligheder STYRKET INDSATS TIL MENNESKER MED PSYKISKE VANSKELIGHEDER Stadig flere danskere oplever psykiske vanskeligheder og søger hjælp og støtte. Regeringen er på vej med en ny national psykiatrihandlingsplan. KL anbefaler, at de kommunale indsatser til mennesker med psykiske vanskeligheder får et markant økonomisk løft, så vi på alle niveauer kan styrke indsatsen til mennesker med psykiske vanskeligheder. KL peger her på en række konkrete initiativer, som på kort og lang sigt kan styrke indsatsen for mennesker med psykiske vanskeligheder. Flere danskere lever med psykiske vanskeligheder Hver 10. voksne dansker oplever psykisk mistrivsel eller psykiske vanskeligheder. Halvdelen af alle langtidssygemeldinger skyldes psykiske vanskeligheder, og mange med psykiske vanskeligheder falder helt ud af arbejdsmarkedet. Relativt flere mennesker med psykiske vanskeligheder rammes af livsstilssygdomme, og den gennemsnitlige levetid er væsentligt kortere for mennesker med svære psykiske vanskeligheder end for gennemsnitsbefolkningen. Det er blot nogle af grundene til, at det stigende antal mennesker, der lever med psykiske vanskeligheder, er en af tidens helt store udfordringer. Det gælder både for den enkelte, der lever med psykiske vanskeligheder i hverdagen, og de pårørende. Men også for samfundet som hel- hed udgør den kraftige vækst i antallet af mennesker med psykiske vanskeligheder en stor udfordring, som vi er nødt til at forholde os til. KL ser et stort behov for her og nu at løfte og styrke de kommunale indsatser til mennesker med psykiske vanskeligheder, så vi for alvor kan komme i gang med at vende den negative udvikling.

3 Anbefalinger Styrket indsats til mennesker med psykiske vanskeligheder 3 FLERE BØRN, UNGE OG VOKSNE MED PSYKISKE VANSKELIGHEDER FÅR STØTTE I KOMMUNERNE Kommunerne spiller en væsentlig rolle i at støtte og hjælpe borgere med psykiske vanskeligheder. Det starter allerede, når barnet kommer til verden med sundhedsplejen og gennem de første år i daginstitutionen og skolen, hvor kommunerne arbejder aktivt med at forebygge og opspore psykisk mistrivsel hos både barn og familie. Og det fortsætter gennem resten af livet, hvor kommunen som den primære ramme om hverdagslivet jobbet, uddannelsen, foreningslivet mm. har ansvaret for forebyggelse og opsporing af mistrivsel. For de, der udvikler psykiske vanskeligheder, skal kommunen stå klar med en række indsatser, der kan understøtte inklusion og rehabilitering.1 Det gælder, hvad enten der er tale om lettere og forbigående, eller langt mere komplekse og længerevarende, psykiske vanskeligheder. Kommunerne møder flere og flere med psykiske vanskeligheder. Og alle er de forskellige og har behov for meget forskelligartede støtte- og hjælpeindsatser i fx dagtilbud og skoler, i jobcentre, sundhedscentre, plejesektoren og i de specialiserede indsatser på socialområde. På alle disse områder ses en bekymrende vækst i antallet af børn, unge og voksne med psykiske vanskeligheder og med behov for særlig støtte og hjælp. En ny analyse af udviklingen i den kommunale socialpsykiatri2 viser, at der på bare tre år fra 2014 til 2017 er sket en stigning på 17 pct. i antallet af unge og voksne, der fx modtager socialpædagogisk støtte eller bor i botilbud i den kommunale socialpsykiatri. Den største vækst ses blandt borgere, der bor i eget hjem og som modtager en individuelt tilrettelagt støtte, som skal understøtte den enkeltes recovery og mestring. Figur 1. Udvikling i antal voksne visiteret med en psykisk lidelse til seks indsatser efter serviceloven fra Note: Beregningen er foretaget på baggrund af data fra 40 kommuner (med godkendte data i hele perioden) og opregnet til landsplan på baggrund af befolkningstal. Opgørelsen omfatter borgere på 18 år og derover i seks indsatser efter følgende paragraffer i serviceloven: 85, 102, 103, 104, 107 og 108. Samme person kan modtage flere indsatser samtidig, men tæller kun én gang i opgørelsen. Dog er kategorierne botilbud og socialpædagogisk støtte i eget hjem/botilbud efter almenboligloven gensidigt udelukkende. Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik og Sundhedsdatastyrelsen. 1 Fælles om fremtidens socialpolitik, KL-udspil om voksensocialområdet, KL, Indsatser efter serviceloven til voksne med psykiske lidelser, KL, 2018

4 4 Anbefalinger Styrket indsats til mennesker med psykiske vanskeligheder FLERE PATIENTER OG MINDRE BEHANDLING TIL DE MEST UDSATTE I DEN REGIONALE PSYKIATRI Sideløbende med, at kommunerne oplever, at flere borgere har behov for kommunale indsatser, søger flere også behandling i den regionale psykiatri. Samtidig udskrives patienterne i dag langt tidligere end før, og flere behandles ambulant. Figur 2. Udvikling i andel 15-årige, som er diagnosticeret med udvalgte lidelser (pct.) I den regionale behandlingspsykiatri er antallet af patienter fra 2010 til 2016 steget med næsten 30 pct. Væksten er primært drevet af en vækst i antallet af borgere, der behandles ambulant, samt flere ambulante besøg pr. borger.3 Ses der på børn og unge, er der på bare syv år sket en fordobling i andelen af 15-årige, der er blevet diagnosticeret i børne- og ungdomspsykiatrien med fx angst, ADHD eller autisme.4 Mens der er vækst i den ambulante behandling, er den gennemsnitlige liggetid pr. indlæggelse på de psykiatriske sygehuse fra 2010 til 2016 faldet med næsten 20 pct.5 Flere patienter er indlagt, men i kortere tid. Særlig slemt ser det ud for de patienter, der ofte er hårdest ramt af deres psykiske vanskeligheder. Patienter med skizofreni er i dag indlagt i kortere tid end tidligere, og det er vel at mærke, uden at de modtager mere ambulant behandling. Patienter med skizofreni behandles med andre ord mindre end tidligere. Note: Kun diagnoser i hospitalspsykiatrien. Den enkelte kan indgå med flere forskellige lidelser. Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik og Sundhedsdatastyrelsen. Figur 3. Det gennemsnitlige samlede antal indlæggelsesdage årligt pr. patient med skizofreni Note: Opgørelsen dækker patienter med skizofreni, som både har været indlagt og i ambulant behandling i løbet af samme år (henholdsvis 2007 og 2015). Kilde: Momentum på baggrund af data fra Landspatientregisteret stillet til rådighed af Sundhedsdatasty- I 2010 førte ca. hver femte indlæggelse på et psykiatrisk sygehus til en genindlæggelse. I 2016 gjaldt dette for nær ved hver fjerde indlæggelse. Stigningen i genindlæggelsesfrekvensen er særligt udpræget i børne- og ungdomspsykiatrien, hvor der i samme periode er sket mere end en fordobling i genindlæggelsesfrekvensen fra 11 pct. til 23 pct.6 Samtidig er der over relsen og bearbejdet i Danmarks Statistiks forskermiljø. 3 4 Indblik i psykiatrien og sociale indsatser. Analyse. Sundheds- og Ældreministeriet, 2018 Andelen af børn og unge med en psykiarisk diagnose fordoblet på få år, Momentum, 10. Årgang, 7. udgave, Indblik i psykiatrien og sociale indsatser. Analyse. Sundheds- og Ældreministeriet, Indblik i psykiatrien og sociale indsatser. Analyse. Sundheds- og Ældreministeriet, 2018

5 Anbefalinger Styrket indsats til mennesker med psykiske vanskeligheder de senere år sket en stor vækst i antallet af borgere med psykiske vanskeligheder, der modtager en behandlingsdom. Den udvikling, vi ser i den regionale psykiatri, er altså, at patienterne udskrives hurtigere, ofte grundet manglende kapacitet. Hele seks ud af ti voksenpsykiatere angiver i en ny undersøgelse fra Lægeforeningen, at de mindst én gang om ugen oplever at måtte udskrive en patient, som ikke er færdigbehandlet.7 Dette kan være medvirkende til, at 35 pct. af de voksne, som har været indlagt på et psykiatrisk sygehus, i en ny patientundersøgelse svarer, at de slet ikke, i ringe grad eller kun i nogen grad har fået det bedre af indlæggelsesforløbet. Blandt børn og unge gælder dette for hele 74 pct.8 5 Figur 4. Gns. indlæggelsestid pr. indlæggelsesforløb ( ) Note: Gennemsnitlig antal indlæggelsesdage pr. indlæggelsesforløb i hospitalspsykiatien i hhv og 2017 (udskrivningsår). Diagnosen er aktionsdiagnose. Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik og Sundhedsdatastyrrelsen. BEHOV FOR ET NATIONALT LØFT AF DEN SAMLEDE PSYKIATRI Kommunerne står i dag i et massivt dobbeltpres: På den ene side har flere med psykiske vanskeligheder behov for hjælp og støtte fra kommunen. På den anden side modtager den enkelte patient mindre behandling og udskrives tidligere fra psykiatrisk indlæggelse. Kommunerne oplever derfor parallelt med opgavevæksten en opgaveglidning. Kommunerne står med et stort ansvar for mennesker med svære psykiske vanskeligheder, som reelt ikke er færdigbehandlet, når de udskrives fra den regionale psykiatri, og som har et massivt behandlings- og støttebehov. Kommunerne kan og skal ikke stå alene med patienter med svære psykiske vanskeligheder, der ikke er tilstrækkeligt behandlet. Det er derfor afgørende, at der er klare rammer og aftaler for, hvem der gør hvad og et styrket samarbejde om de borgere, hvor der er behov for samtidige eller koordinerede indsatser. Endelig skal der sikres en tilstrækkelig kapacitet i behandlingspsykiatrien. En ny undersøgelse fra VIVE viser, at den kommunale socialpsykiatri oplever, at der i de seneste år er sket en stigning i gruppen af sårbare og skrøbelige unge, hvor flere kæmper med samtidigt misbrug og flere har personlighedsforstyrrelser eller spiseforstyrrelser og dermed omfattende støttebehov. Dertil kommer flere ældre borgere med store somatiske plejebehov. En udvikling, der skubber yderligere til kommunernes igangværende omstilling af socialpsykiatrien mod mere fleksible rehabiliteringsindsatser, der skal understøtte den enkeltes recovery og forudsætter et større fokus 7 Psykiatere: Vi er tvunget til at udskrive syge patienter, Lægeforeningen, 11. april LUP Psykiatri 2017, Defactum Kompleksitet i borgersager og opgaveløsning i socialpsykiatrien. En kvalitativ undersøgelse i fire kommuner, VIVE, 2018 på rusmiddel- og sundhedsproblematikker.9 Når regeringen i den kommende tid forbereder en ny psykiatrihandlingsplan, er det helt afgørende, at handlingsplanen understøtter udviklingen i de samlede indsatser til borgere med psykiske vanskeligheder. Der er behov for et løft af behandlingsindsatsen, så kapaciteten til behandling på de regionale psykiatriske sygehuse og i ambulant regi bliver tilstrækkelig. Samtidig skal der ske et massivt økonomisk løft af de kommunale indsatser, så flere kan hjælpes tidligere med en tilstrækkelig rehabiliteringsindsats i kommunalt regi. En stærk regional psykiatri kombineret med en stærk kommunal indsats er nøglen til at løfte den samlede indsats for borgere med psykiske vanskeligheder. De to sektorer er tæt forbundne. Med en ny national psykiatrihandlingsplan er der en enestående mulighed for at skabe et løft af den samlede psykiatri og at understøtte en større sammenhæng for borgere med psykiske vanskeligheder.

6 6 Anbefalinger Styrket indsats til mennesker med psykiske vanskeligheder KL S ANBEFALINGER TIL REGERINGENS NYE PSYKIATRIHANDLINGSPLAN Fremtidens løsninger til mennesker med psykiske vanskeligheder bør tage afsæt i borgerens perspektiv og sikre et helhedsorienteret forløb på tværs af sektorer. Det er derfor afgørende at se den regionale behandlingspsykiatri og den kommunale socialpsykiatri i sammenhæng. Ligesom der skal være sammenhæng mellem de kommunale indsatser herunder beskæftigelses-, sundheds- og rusmiddelområdet. Dette fordrer, at man i langt højere grad fra statslig side bidrager til at finde løsninger og muligheder på tværs. MERE STØTTE TIL BØRN OG UNGE MED PSYKISKE VANSKELIGHEDER Nedenfor præsenterer KL en række anbefalinger, som med et nationalt økonomisk løft kan styrke indsatsen til mennesker med psykiske vanskeligheder. KL anbefaler, at PÅ TVÆRS AF KL S ANBEFALINGER ER DER FOKUS PÅ INITIATIVER, DER FREMMER: Tidligere indsatser til børn og unge lettere adgang til psykologbehandling for børn, unge og voksne mere målrettet beskæftigelsesindsats udbredelse af tilbud med rehabiliteringsfokus i den kommunale socialpsykiatri at de kommunale medarbejderes kompetencer modsvarer borgernes ændrede behov en styrket rusmiddelbehandling til borgere med psykiske vanskeligheder en tilstrækkelig behandlingskapacitet i den regionale psykiatri og styrket sammenhæng i behandlings- og støtteindsatsen på tværs af sektorer et skærpet nationalt fokus på mental sundhed og mere viden om tidlig opsporing og effekt af indsatser. Den stigende gruppe af børn og unge i psykisk mistrivsel øger behovet for forebyggende og tidlige indsatser. Der er både behov for at opprioritere kompetencemæssigt, så personalet i dagtilbud og skoler bliver bedre rustet til at reagere rettidigt, og behov for at øge tilgængeligheden til behandling for lettere psykiske vanskeligheder i tæt kobling til de eksisterende kommunale indsatser til børn og unge. regeringen prioriterer midler til ansættelse af flere medarbejdere som kan tilbyde psykolog- og familiebehandlingsforløb i nærmiljøet. Støtte til børn og unge med psykiske vanskeligheder bør så vidt muligt tage afsæt i børnenes dagligdag det være sig i familien, skolen og i fritiden. det økonomisk prioriteres, at der kan ske relevant kompetenceudvikling, så lærere og pædagoger rustes til at forebygge, at psykiske vanskeligheder forværres, og behov for mere indgribende indsatser så vidt muligt kan undgås. der i forlængelse af etableringen af den nye forberedende grunduddannelse (FGU) gives bedre muligheder for, at unge med psykiske vanskeligheder får den fornødne støtte til at blive fastholdt i et uddannelsesforløb. der nedsættes en arbejdsgruppe med deltagelse af Undervisningsministeriet, Beskæftigelsesministeriet og Børne- og Socialministeriet samt KL, som skal udarbejde en vejledning om sammenhængen mellem lovgivning på beskæftigelses-, social- og sundheds- samt uddannelsesområdet med henblik på at styrke indsatsen til sårbare unge. der nationalt sker opsamling på hidtidige erfaringer med tværsektorielle initiativer, hvor psykiatri, almen praksis og kommuner har gjort forsøg med nye samarbejdsformer for at reducere antallet af henvisninger til børne- og ungdomspsykiatrien og fastholde barnet eller den unge i hverdagslivet. den regionale psykiatri stiller den fornødne specialistrådgivning til rådighed for almen praksis og kommunerne, så færre børn og unge henvises til psykiatrien, hvis deres behov kan imødekommes med indsatser i kommunalt regi fx familierettede indsatser.

7 Anbefalinger Styrket indsats til mennesker med psykiske vanskeligheder 7 MÅLRETTET STØTTE TIL UNGE OG VOKSNE, DER STÅR UDEN FOR ARBEJDSMARKEDET STYRKET RUSMIDDELBEHANDLING TIL BORGERE MED PSYKISKE VANSKELIGHEDER At kunne mestre et job og være en del af et arbejdsfællesskab er for langt de fleste mennesker et stort ønske. Det at have en funktion og være noget for andre er vigtigt for alle mennesker og medvirker til øget livskvalitet og selvstændighed. En stor gruppe borgere med psykiske vanskeligheder har samtidig et misbrug. Rusmiddelbehandlingen til denne gruppe skal styrkes. Med et arbejdsmarked, som oplever stigende mangel på arbejdskraft og med fleksible ansættelsesformer, er der et godt fundament for at mennesker med psykiske vanskeligheder kan få eller fastholde tilknytningen til arbejdsmarkedet. den psykologfaglige indsats og kompetencer i den kommunale rusmiddelbehandling styrkes gennem et økonomisk løft. KL anbefaler, at virksomhederne i højere grad ansætter borgere med psykiske vanskeligheder. der nedsættes en arbejdsgruppe, der på tværs af myndighedsområder afklarer behovet for viden, herunder hvordan jobindsatsen kan understøttes. tilgængeligheden til behandling for lettere psykiske vanskeligheder øges med et økonomisk løft, så kommunerne fx kan ansætte psykologer, der kan tilbyde afgrænsede behandlingsforløb med gratis psykologbehandling i tæt kobling til de eksisterende kommunale indsatser i job- og sundhedscentre. at der sker et økonomisk løft til at sikre konkrete videnspersoner i jobcentrene, udbredelse af metoder som fx Individual Placement and Support (IPS) og tilbud om peerstøtter, der kan bistå borgere med psykiske vanskeligheder i beskæftigelsesrettede forløb. der kontinuerligt er fokus på, hvordan beboere på botilbud fx med støtte og i samarbejde med frivillige, peerstøtter, fritidsliv, jobcentre og virksomheder kan indgå i meningsfulde fællesskaber og aktiviteter, ligesom løntilskudsjobs for førtidspensionister også er en mulighed for denne gruppe af borgere. KL anbefaler, at der nationalt afsættes midler til kompetenceudvikling på de socialpsykiatriske botilbud og i rusmiddelbehandlingen i forhold til rusmidlernes betydning/virkning på botilbuddene og til fremskudt misbrugsbehandling på botilbud. Regeringen foreslår i udspillet Sundhed, hvor du er, at ansvaret for rusmiddelbehandling af borgere med psykiske vanskeligheder samles i regionerne. KL anbefaler, at rusmiddelbehandlingen for en lille afgrænset gruppe af borgere med en svært behandlelig psykisk lidelse samtidig med et massivt kaotisk misbrug flyttes over i regionalt regi. rusmiddelbehandlingen for den større gruppe af borgere bibeholdes i kommunerne, hvor behandlingen kan ske i tæt sammenhæng med social-, beskæftigelse- og uddannelsesindsatsen.

8 8 Anbefalinger Styrket indsats til mennesker med psykiske vanskeligheder FAGLIGE RETNINGSLINJER, KOMPETENCELØFT OG UDBREDELSE AF METODER, DER VIRKER Medarbejderne i de socialpsykiatriske tilbud forventes i dag at løfte en langt større opgave end tidligere og med større oplevet kompleksitet. Afkortede behandlingsforløb i den regionale psykiatri, flere borgere med flere samtidige problematikker og styrket fokus på bl.a. beskæftigelse og sundhedsproblematikker medfører øgede krav til medarbejderne i de kommunale tilbud. Samtidig kommer der flere unge med komplekse problemstillinger, som ikke ønsker at indgå i de traditionelle socialpsykiatriske tilbud og forudsætter omstilling af indsatserne. BEDRE MULIGHEDER FOR FLEKSIBEL OG AKUT STØTTE I DEN SOCIALE INDSATS, OG BROBYGNING MELLEM SYGEHUS OG KOMMUNER Flere borgere søger støtte i den kommunale socialpsykiatri. De nye brugere efterspørger fleksible tilbud, ofte i eget hjem og ikke i botilbud. Accelererede patientforløb og mange samtidige problemstillinger hos borgerne betyder samtidig, at der er behov for flere og mere fleksible tilbud end tidligere. Der bør derfor fremmes løsninger, der involverer støttefunktioner og metoder, der i højere grad tager udgangspunkt i den enkelte borger. Kommunerne er godt i gang med tage de nye muligheder for tidlige, forebyggende og akutte sociale indsatser i brug, som Folketinget har givet kommunerne mulighed for med revisionen af serviceloven, der trådte i kraft fra januar Den udvikling skal understøttes yderligere i de kommende år. KL anbefaler, at KL anbefaler, at der gennemføres en analyse af behovet for viden og kompetencer blandt medarbejdere i botilbud som følge af øget kompleksitet i opgaveløsningen. der sker økonomisk prioritering af udbredelse af socialfaglige akuttilbud i alle kommuner, som med tilbud i hver enkelt kommune eller som fælleskommunale løsninger kan skabe større tryghed for borgere i krise. der nationalt afsættes midler til at sikre et bredt kompetenceløft til medarbejdere på det specialiserede socialområde i socialpsykiatrien og i den kommunale hjemmesygepleje, så de i takt med at behovene hos borgere med psykiske vanskeligheder ændrer sig er klædt på til den samlede opgave for og med borgerne. Det være sig ift. at håndtere større kompleksitet ift. fx sundhed, kognitive problemstillinger, psykiatri og rusmidler. der i regi af Socialstyrelsen udarbejdes nationale faglige retningslinjer, som kan understøtte en vidensbaseret indsats i de kommunale specialiserede sociale indsatser. Det nationale arbejde med afprøvning, evaluering og udbredelse af vidensbaserede metoder bør fortsættes og styrkes. Der bør særligt prioriteres metoder og tilgange, der understøtter, at borgeren ses som en ligeværdig samarbejdspartner. Tilgange og metoder som åben dialog, Low Arousal 2 og Feedback Informed Treatment er eksempler på dette. der nationalt prioriteres midler til uddannelse og udbredelse af peerstøtter, som kan støtte borgere og pårørende i regi af de socialfaglige indsatser og på tværs af indsatser i kommuner, regioner og hos almen praksis. øget brug af tværfaglige bostøtteteams og vidensbaserede metoder understøttes økonomisk. der nationalt med inspiration fra det somatiske område sker en økonomisk prioritering af kommunale brobyggere, der kan yde en fremskudt kommunal indsats på de regionale psykiatriske sygehuse, så de fx kan kontakte borgere allerede ved indlæggelse, støtte borgerne ved udskrivning og holde kontakt indtil eventuel opstart af indsats i relevant regi.

9 Anbefalinger Styrket indsats til mennesker med psykiske vanskeligheder 9 DER SKAL SIKRES EN TILSTRÆKKELIG BEHANDLINGSINDSATS I DEN REGIONALE PSYKIATRI FÆLLES TILGANG OG BEDRE SAMSPIL OM BORGERE MED PSYKISKE VANSKELIGHEDER Borgerne bliver udskrevet stadig tidligere fra psykiatrien uden reelt at være stabiliseret og færdigbehandlet. Der er ofte utilstrækkelig sammenhæng i borgernes behandlingsog støtteforløb. Borgerne bliver erklæret færdigbehandlet med massive behov for støtte og så hurtigt, at kommunerne nu langt hurtigere skal stille op med botilbud eller intensiv bostøtte. Samtidig oplever mange borgere, at de har mange kontaktpersoner, og at der er dårlig kommunikation mellem kontaktpersoner fra fx region, kommune og almen praksis. KL anbefaler, at der fra statslig side vedvarende er fokus på at sikre en tilstrækkelig kapacitet i stationært og ambulant behandlingsregi. Det skal sikre en relevant og effektiv behandling af borgere med svære psykiske lidelser. Børn, unge og voksne med svære psykiske vanskeligheder må ikke udskrives, før de er færdigbehandlet. den regionale psykiatri stiller specialistrådgivning til rådighed for det kommunale personale på botilbud for borgere med svære psykiske lidelser i aften- og nattetimer, samt indgår konkrete aftaler med socialpsykiatrien om samarbejdet om den enkelte borger, herunder om, hvornår der kan ske genindlæggelse i tilspidsede situationer. Der skal også langt større fokus på almen praksis rolle, og hvordan de praktiserende læger kan understøtte de kommunale funktioner. regionernes ambulante behandlingsindsatser til de dårligst stillede borgere udbygges, så det sikres, at de mest udsatte borgere modtager et tilstrækkeligt behandlingstilbud. Dette skal ske i tæt samarbejde med de kommunale funktioner, så den regionale indsats sker efter lokale behov og med afsæt i den enkelte borgers behov. SKÆRPET NATIONALT FOKUS PÅ MENTAL SUNDHED OG MERE VIDEN OM TIDLIG OPSPORING OG EFFEKT AF INDSATSER Der er behov for øget nationalt fokus på befolkningens mentale sundhed. Der mangler viden og data om tidlig opsporing og effekt af indsatser målrettet både børn, unge og voksne med psykisk mistrivsel i regi af fx dagtilbud og skoler, sundhedscentre og jobcentre. KL anbefaler, at der nationalt sikres ressourcer til at investere i vidensopbygning og kampagner, der understøtter dette fokus. Kommuner og regioner bør fortsat sammen afprøve og udbrede modeller for tværsektorielt samarbejde, som i højere grad er tilpasset borgerens forløb fremfor den enkelte sektors organisering. Samtidig bør staten sikre de fornødne ressourcer til, at dette kan lade sig gøre. KL anbefaler, at der sker et økonomisk løft til at finansiere samlokalisering i fx psykiatrihuse, medarbejderrotationer, fælles kompetenceudvikling, og med fælles tilgange som fx åben dialog, der tager afsæt i og retter fokus mod borgeren og borgerens problemstillinger. Flere borgere skal opleve, at der indgås konkrete aftaler ved udskrivning fra psykiatrisk sygehus, så de selv, praktiserende læger, kommuner og den regionale psykiatri har en fælles opfattelse af, hvad der skal ske, hvem der gør hvad, hvornår der eventuelt skal ske genindlæggelse, samt hvordan behandlingspsykiatrien stiller med specialistrådgivning. Borgernes adgang til og overblik over eget sagsforløb skal styrkes, og der skal sikres bedre muligheder for udveksling af data mellem myndigheder. KL anbefaler, at kommuner og regioner i regi af sundhedsaftalerne indgår konkrete aftaler om udveksling af oplysninger ifm. udskrivning fra sygehus, samt at psykiatrien udarbejder udskrivningsaftaler og koordinationsaftaler for flere borgere ifm. udskrivning. der fortsat investeres i standarder for digital understøttelse af det tværsektorielle samarbejde og arbejdes med at fjerne lovgivning, der udgør uhensigtsmæssige barrierer for dette.

10 Styrket indsats til mennesker med psykiske vanskeligheder KL 1. udgave, 1. oplag 2018 Produktion: Kommuneforlaget A/S Design: e-types Illustration: Colourbox, Kommuneforlaget A/S KL Weidekampsgade København S Tlf kl@kl.dk facebook.com/kommunerne Produktionsnr

11 SEPTEMBER 2018 Vi løfter i fællesskab En samlet handlingsplan for psykiatrien frem mod 2025

12

13 Vi løfter i fællesskab 3 Indhold Forord Indledning En udfordret psykiatri Regeringens visioner for psykiatrien frem mod En forandret psykiatri frem mod Flere gribes med en tidligere og lettilgængelig indsats Vi skal nedbryde fordomme og bruge hverdagens eksperter Vi skal have en ungdom med mod og lyst på livet Vi skal sikre, at mulighederne i PPR bruges bedst muligt til gavn for sårbare børn og unge Vi skal sikre, at flere får mulighed for psykologbehandling for angst og depression Personalets kompetencer styrkes og bruges bedre Vi skal anvende kapacitet og kompetencer rigtigt Vi skal anvende ressourcerne i retspsykiatrien bedre Kvaliteten i indsatsen i socialpsykiatrien styrkes til gavn for mennesker med psykiske vanskeligheder Vi skal styrke kvaliteten i den daglige indsats for mennesker med psykiske vanskeligheder Vi skal sikre, at de nye særlige pladser kommer de rigtige borgere til gavn De mest syge patienter får bedre og mere intensiv behandling Vi skal gøre op med den høje overdødelighed og tvang blandt patienter med psykiske lidelser Bedre sammenhæng i borgerens indsatser Vi skal styrke sammenhængen for mennesker med komplekse psykiske og sociale problemer Vi skal gøre de svære overgange lettere for børn og unge med psykiske problemer Vi skal sikre de rette kompetencer og værktøjer i indsatsen for mennesker med psykiske lidelser og samtidigt misbrug Vi skal sikre psykiatrien et moderne regelsæt Mere forskning og innovation til gavn for mennesker med psykiske problemer Vi skal sikre, at indsatsen bygger på nyeste viden og behandlingsmetoder

14

15 Vi løfter i fællesskab 5 Forord Selvom de fleste danskere har det godt, så oplever vi desværre en markant stigning i antallet af danskere med mental mistrivsel eller psykiske lidelser. Særligt stigningen blandt børn og unge bekymrer regeringen. Ellen Trane Nørby Sundhedsminister Mai Mercado Børne- og socialminister Det er mennesker, der er lige så forskellige, som folk er flest. Mange kommer heldigvis ud på den anden side og bliver raske igen. Andre lever med deres sygdom, og har et godt liv med familie, arbejde og venner. Og så er der en mindre gruppe, som kæmper med svære psykiske problemer. For regeringen er det vigtigt, at alle hver især har de bedste muligheder for at blive raske og leve et liv med størst mulig livskvalitet. Derfor vil regeringen opprioritere og styrke den samlede psykiatriske indsats. Den tidlige og forebyggende indsats styrker vi med et særligt fokus på de opgaver, som civilsamfundet kan løfte. Vi skal gribe flere mennesker og deres pårørende inden de udvikler psykiske problemer, og så mennesker med svære psykiske problemer oplever at få den rette støtte og behandling. Søren Pape Poulsen Justitsminister Merete Risager Undervisningsminister I perioden er der sket en stigning i antallet af patienter i voksenpsykiatrien på ca. 28 procent og i børne- og ungdomspsykiatrien på ca. 53 procent. Det afspejler en bekymrende tendens, hvor flere danskere kæmper med psykiske problemer, som kræver støtte og behandling. Samtidig viser det, at flere får hjælp, når psyken gør ondt. At vi i dag hjælper folk både med svære psykoser og svær skizofreni, men også de mennesker, der f.eks. rammes af angst, depression eller spiseforstyrrelser. Tommy Ahlers Uddannelses- og forskningsminister At flere tør bede om hjælp, og får det, er godt. Særligt når det gælder børn og unge med mental mistrivsel, er det vigtigt med en tidlig indsats, inden de ryger ud af et sidespor med alvorlige psykiske problemer, som risikerer at kaste lange skygger ind i voksenlivet. Vi sørger for at stå klar med hjælp og støtte, når det er nødvendigt også til de mange pårørende, som hver dag yder en stor indsats. Men psykiatrien og socialpsykiatrien er udfordret af flere borgere med mere forskellige og komplekse problemer. Derfor ønsker regeringen at afsætte mere end 2,1 mia. kr. frem mod 2022 til et markant løft af den samlede indsats for mennesker med psykiske problemer på tværs af sundhed-, social-, undervisning-, forskning-, uddannelse og justitsområdet. Med et tværfagligt udspil skaber vi helt nye og bedre muligheder for at sikre sammenhæng i hjælpen til og behandlingen af mennesker med psykiske problemer, og vi styrker samarbejdet mellem de forskellige offentlige aktører og civilsamfund. I sidste ende er ønsket, at flere mennesker kommer godt videre med arbejde, studie og gode relationer. Med 43 nye initiativer indretter regeringen den samlede indsats for mennesker med psykiske lidelser efter fremtidens udfordringer. Det sker med inddragelse og inspiration fra en række interessenter på området. Vi sætter ind, hvor det gør allermest ondt. I forhold til vores børn og unge, som oplever den største stigning i psykisk mistrivsel. I socialpsykiatrien, hvor der bliver flere borgere med komplekse diagnoser. Når det gælder de mest syge patienter i behandlingspsykiatrien, og målet om at nedbringe antallet af genindlæggelser og brugen af tvang. Vi understøtter politiets arbejde, der involverer borgere med psykiske lidelser, og vi styrker forskning og vidensdeling til gavn for mennesker med psykiske problemer. For mennesker med psykiske lidelser er meget mere end deres sygdom. Det er mennesker med meget at byde på. Vi skal sikre, at de får den rette hjælp til at kunne realisere deres drømme for fremtiden. Det har vi alle sammen en interesse i.

16 6 Vi løfter i fællesskab Indledning Et godt sundhedsvæsen udvikler sig efter og er på forkant med ændringer i befolkningens sundhed. Der er i dag behov for, at vi opprioriterer indsatsen for mennesker med psykiske problemer. Der er i disse år en bekymrende stigning i antallet af mennesker, der enten kort eller langvarigt kæmper med psykiske problemer og som har brug for professionel hjælp til at blive raske eller leve et godt liv med deres sygdom. for behandlingen i psykiatrien. Der er etableret enestuer med eget bad, bedre fælles- og udearealer, og funktioner er blevet samlet for at understøtte mere effektive arbejdsgange. Alt sammen til gavn for patienterne i psykiatrien, fordi det skaber større sikkerhed, flere rekreative aktiviteter og en bedre behandling. Nye sygehuse står i disse år klar, og vi skal sikre, at kvaliteten i behandlingen står mål med de flotte nye rammer. Det er ikke et særskilt dansk problem, men en tendens, der gør sig gældende i store dele af verden. Ifølge verdenssundhedsorganisationen WHO bliver psykiske lidelser en af de væsentligste kilder til sygdom i 2020, hvilket understreger behovet for, at vi løfter psykiatrien og sidestiller den med det somatiske område. For regeringen er det afgørende, at vi styrker indsatsen for mennesker med psykiske problemer yderligere. Rammerne i psykiatrien har fået et gevaldigt løft. Nu kan vi koncentrere os om at udbygge og løfte kvaliteten i indsatsen, så flere får en bedre hjælp og gribes, inden de får en psykiatrisk diagnose, og færre skal udskrives for tidligt. Den udvikling er vi allerede godt i gang med i Danmark. Med psykiatriplanen fra 2015 indførte et enigt Folketing nye udrednings- og behandlingsrettigheder til psykiatriske patienter, og med satspuljeaftalen for til psykiatrien fulgte satspuljepartierne op ved at afsætte 2,2 mia. kr., hvoraf 700 mio. kr. sammen med kvalitetsfondsmidlerne bl.a. er brugt på at skabe bedre rammer Med en ny og samlet plan for psykiatriens udvikling frem mod 2025 Vi løfter i fællesskab bygger regeringen videre på de seneste års initiativer for psykisk sårbare mennesker og iværksætter 43 nye initiativer på tværs af sundhed-, social-, undervisning-, forskning-, uddannelses- og justitsområdet.

17 Vi løfter i fællesskab 7 Fordi planen går på tværs, skaber vi helt nye muligheder for at give en sammenhængende behandling af høj kvalitet til mennesker med psykiske lidelser og opprioritere den indsats, der ligger før og efter behandling i psykiatrien. Antallet af patienter i voksenpsykiatrien er steget de seneste år. Det er et udtryk for, at flere får behand ling, og det er godt. Men det viser også, at vi griber for få, inden psykiske problemer udvikler sig til psykiske lidelser. Fortvivlende nok er det særligt de unge, som tumler med psykiske udfordringer. Flere unge kæmper med ADHD, stress, spiseforstyrrelser, angst og depression. Mange af dem har behov for hjælp og støtte, men har ikke behov for behandling i psykiatrien. Dem skal vi være langt bedre til at støtte i deres nærmiljø uden, at de bliver revet væk fra skole, fritidsinteresser og familie. Derfor har vi med den seneste satspuljeaftale styrket den tidlige indsats for psykisk sårbare unge, og der er afsat ca. 400 mio. kr. i perioden , som bl.a. går til afprøvning af en fremskudt regional funktion i børne- og ungdoms psykiatrien, uddannelse i stress-fri hverdag og gratis psykologhjælp til unge mellem år med angst og depression. Med Vi løfter i fællesskab har regeringen fortsat et særligt fokus på de børn og unge, som kæmper med psykisk mistrivsel. Det er mildt sagt fortvivlende, at det er blandt de unge, som har fremtiden foran sig, at den mentale sundhed daler mest. Når det gælder vores børn og unge, har vi et helt særligt ansvar for at træde til med en tidlig indsats. Regeringen lægger op til at prioritere mere end 2,1 mia. kr. i perioden til et løft af psykiatrien, hvoraf mere end 1,6 mia. kr. er varige midler. Det svarer til et permanent løft på ca. 420 mio. kr. årligt. Midlerne skal løfte kvaliteten i de mange indsatser, som er nødvendige for at imødekomme de meget forskellige behov, som mennesker med psykiske problemer har. For at sikre et hurtigt løft af psykiatrien har regeringen øremærket 200 mio. kr. fra økonomiaftalen for 2019, som allerede er ind arbejdet i de regionale budgetter, og dermed kommer de psykiatriske patienter til gavn allerede i begyndelsen af Regeringen ønsker at igangsætte 43 nye initiativer fordelt på seks indsatsområder. Målet med en styrket indsats er, at flere får det bedre og kommer godt videre på studier og i arbejde. Regionernes anvendelse af de 200 mio. kr. fra økonomiaftalen for 2019 Med økonomiaftalen for 2019 blev der afsat et samlet løft på 0,2 mia. kr. til en fortsat kvalitetsudvikling af psykiatrien. Regeringen og regionerne var enige om, at midlerne bl.a. skal gå til nedbringelse af genindlæggelser og opbygning af kapacitet i psykiatrien og en styrkelse af børne- og ungdomspsykiatrien. Region Hovedstaden har prioriteret, at midlerne skal anvendes til psykoterapeutisk behandling, styrket behandling på sengeafsnit, ambulant kapacitet, intensiv indsats, pårørendeuddannelse, styrket børne- og ungdomspsykiatri, herunder tværfaglige udgående teams, botilbudsbetjening samt de særlige pladser. Region Midtjylland har prioritetet, at midlerne anvendes til øget sengekapacitet, tværfaglige udgående teams og fremskudt funktion i børneog ungdomspsykiatrien, rekruttering, brugen af peers og styrkelse af den nære psykiatri og samarbejdet med samt indsatsen i almen praksis. Region Sjælland har prioriteret, at midler skal gå til akutindsats, brugen af peers, intensive pladser, udbredelse af integreret psykiatri til flere kom muner, kompetenceudvikling og implementeringsstøtte. Region Nordjylland forventer bl.a. at bruge midlerne i relation til udgående teams i børne- og ungdomspsykiatrien, den ambulante psykiatri, nedbringelse af tvang og den intensive indsats. Region Syddanmark forventer bl.a., at midlerne vil blive anvendt til intensive indsatser, ambulante akutteams, brugen af peers, integreret psykiatri med kommunerne og kompetenceudvikling.

18 8 Vi løfter i fællesskab Indsatsområder 1 2 Vi skal forbedre den tidlige indsats for mennesker med psykiske udfordringer. Særligt når det gælder børn og unge, skal vi blive bedre til at gribe dem, som tumler med deres mentale sundhed. Børn og unge bruger størstedelen af deres tid i skolen. Og inden unge med ondt i livet får kontakt til psykiatrien, har de ofte kontakt til forskellige sociale indsatser. Altså er der behov for en indsats, der går på tværs af undervisning-, social og sundhedsområdet. Og det er afgørende med en fortsat kulturændring, hvor patienter og pårørende inddrages bedre, og deres ressourcer bruges i en mere helhedsorienteret indsats. Mennesker med psykiske lidelser skal have størst mulig gavn af de kompetencer, der er i psykiatrien, og flere sundhedsprofessionelle skal tiltrækkes. Regeringen vil bl.a. sikre, at specialpsykologernes kompetencer kommer bedre i spil og samle relevante parter for drøfte, hvordan vi sikrer en bedre rekruttering, for at afhjælpe manglen på bl.a. speciallæger. Flere gribes med tidligere og let tilgængelig indsats Personalets kompetencer styrkes og bruges bedre 3 Kvaliteten i indsatsen i social psykiatrien styrkes til gavn for mennesker med psykiske vanskeligheder Gruppen af mennesker, der får hjælp og støtte i socialpsykiatrien, er blevet bredere og har mere komplekse psykiske og sociale problemer end tidligere. Derfor skal der gennemføres et bredt og omfattende kvalitets- og kompetenceløft, så kommunerne i endnu højere grad end i dag bliver i stand til at håndtere borgere med sammensatte psykiske og sociale udfordringer samt sikre, at både borgere med lette og tungere psykiske vanskeligheder får hjælp til at udnytte deres potentiale for udvikling. Samtidig er der brug for mere viden om de unges mistrivsel. Der etableres bl.a. et partnerskab om mental sundhed i skolerne og på ungdomsuddannelserne. Der skal desuden udvikles forebyggende kommunale tilbud og indsatser i civil samfundet for psykisk sårbare unge De allermest syge patienter i psykiatrien skal tilbydes en bedre behandling med mere stabile behandlingsforløb, end de får i dag. Derfor oprettes der nye intensive afsnit i voksenpsykiatrien og nye intensive børne- og ungdomspsykiatriske specialiserede teams. Og samarbejdet mellem sundhedssektoren og politiet styrkes. Alt for mange mennesker med psykiske lidelser oplever, at de bliver kastebold mellem flere indsatser. Der skal skabes bedre sammenhæng i borgernes forløb ved at sikre tættere koordinering og samarbejde mellem regioner og kom muner i forbindelse med udskrivning fra psykiatrien, og der oprettes en kompetenceenhed for mennesker, der både kæmper med psykiske lidelser og f.eks. et misbrug. Vi har brug for at øge forskning og vidensdeling i psykiatrien til gavn for borgere med psykiske problemer. Derfor afsættes der bl.a. penge til at understøtte forskning, udvikle og udbrede ny viden og indføre nye vidensbaserede metoder, f.eks. i form af nye teknologiske behandlingsmetoder. Samtidig oprettes der en kvalitetsdatabase for psykologer. De mest syge patienter får bedre og mere intensiv behandling Bedre sammenhæng i borgerens behandlingsforløb Mere forskning og innovation til gavn for mennesker med psykiske vanskeligheder

19 Vi løfter i fællesskab 9 Regeringens i alt 43 initiativer bygger blandt andet på det faglige oplæg, som Sundhedsstyrelsen i juni 2018 offentliggjorde Styrket indsats for mennesker med psykiske lidelser. Desuden bygger planen oven på anbefalingerne fra Styringsgennemgang af psykiatrien udarbejdet af regeringen, Danske Regioner og KL. Initiativerne står desuden på skuldrene af seks analyser, som Sundheds- og Ældreministeriet i samarbejde med Børne- og Socialministeriet har udarbejdet, og som giver et indblik i psykiatrien på tværs af kommuner og regioner, førstegangsdiagnosticerede patienter i psykiatrien og overlappet mellem modtagere af indsatser efter serviceloven og patienter i sygehuspsykiatrien. Desuden har regeringen modtaget gode input fra en lang række organisationer og andre relevante parter på møder, besøg rundt i landet, fra det nye ungepanel mv. Med Vi løfter i fællesskab indretter vi den samlede indsats efter, at der i dag er flere mennesker, som kæmper med psykiske problemer, og vi retter op på en række af de problemer, som psykiatrien kæmper med. Særligt i forhold til de mennesker, der har de sværeste og allermest invaliderende psykiske lidelser, gør vi det ikke godt nok i dag. De udsættes for ofte for tvang, har for mange genindlæggelser og for usammenhængende behandlingsforløb. Det koster liv. Vi ved, at de mest syge patienter har en høj overdødelighed. Med Vi løfter i fællesskab sikrer vi et nødvendigt løft og styrker kvaliteten samt intensiteten i behandlingen. Vi skal sikre, at de mest syge patienter beholdes i behandlingspsykiatrien, til de er færdigbehandlede. Og når de er færdigbehandlede, skal vi sikre en bedre overgang til hjælp og støtte lokalt, hvor de pårørendes viden og ressourcer også skal tages i betragtning. Den hjælp og støtte mennesker med psykiske problemer modtager f.eks. i den kommunale socialpsykiatri skal have fokus på forebyggelse og rehabilitering, så flest muligt kan leve et så godt et liv som muligt. Det kræver et samlet løft og en øget kvalitet i indsatsen i socialpsykiatrien, der i højere grad tager højde for de enkelte borgeres individuelle behov for støtte. Vi skal samtidig være bedre til at forebygge, at der ikke sker en forværring af tilstanden for særligt børn og unge med psykiske problemer. De skal i tide have den rette hjælp i deres nærmiljø. Her kommer vi for sent på banen i dag, så mange unge når at udvikle svære psykiske problemer, inden de får den nødvendige hjælp og støtte. Med Vi løfter i fællesskab styrker vi den forbyggende og tidlige indsats for børn og unge. Målet er at få knækket kurven, når det gælder den psykiske mistrivsel. Hver dag yder dedikerede læger, sygeplejersker, psykologer, psykiatere, terapeuter og andet personale en kæmpe indsats for at hjælpe mennesker med psykiske lidelser i den regionale psykiatri. Og hver dag er der mennesker, som møder en sundhedsprofessionel, der gør en forskel for dem. Men vi har problemer med at tiltrække nok speciallæger og uddannet personale til den regionale psykiatri. Det skal bedre arbejdsforhold og nye muligheder for opkvalificering være med til at rette op på, ligesom regeringen vil igangsætte en rekrutteringsindsats, der i regi af Sundhedsstyrelsen inddrager og samler såvel faglige medarbejderorganisationer, KL og Danske Regioner for at finde løsninger. Med regeringens samlede plan for psykiatriens udvikling frem mod 2025 indretter vi indsatsen for mennesker med dårlig mental sundhed og psykiske problemer efter fremtidens udfordringer. Målet er en samlet indsats, hvor du får samme høje kvalitet, uanset om du har en psykisk eller fysisk lidelse.

20 10 Vi løfter i fællesskab 1 Flere gribes med en tidligere og lettilgængelig indsats 2 Personalets kompetencer styrkes og bruges bedre Lokal forankring af afstigmatiseringsindsatsen EN AF OS Bedre inddragelse af mennesker med psykiske lidelser og deres pårørende gennem civilsamfundet Viden om og udbredelse af peer to peer -projekter Psykiatritopmødet videreføres Landsdækkende udbredelse af headspace Styrke Studenterrådgivningen på de videregående uddannelser Udvikle forebyggende kommunale tilbud for psykisk sårbare unge Øge viden om mental sundhed og mistrivsel blandt børn og unge Psykisk mistrivsel i grundskoler og på ungdomsuddannelser skal reduceres Kompetencecenter målrettet børn som pårørende af mennesker med psykiske lidelser Videreføre tilskud til psykolog behandling for angst og depression Fjerne aldersloftet for tilskud til psykologbehandling af angst Sikre tilskud til psykologbehandling til unge mellem år med angst og depression Specialuddannelsen i psykiatrisk sygepleje skal leve op til frem tidens krav Specialpsykologernes kompe tencer skal bedre i spil Kvaliteten i indsatsen i social psykiatrien styrkes til gavn for mennesker med psykiske vanskeligheder 22 Undersøge mulighederne for sundhedsautorisation af psykologer 23 Understøtte rekruttering af dygtige medarbejdere til psykiatrien 24 Indrette Den Kliniske Basis uddannelse, så psykiatrien får en mere fremtrædende rolle Analyse af retspsykiatrien Udvide behandlingsmulighederne for ambulante retspsykiatriske patienter En strategisk omlægning og udvikling af indsatsen i social psykiatrien Videns- og kompetenceløft af ledere og medarbejdere i socialpsykiatrien Sikre kvaliteten på social psykiatriens største ydelses områder Justere visitationen til de særlige pladser i psykiatrien

21 Vi løfter i fællesskab Bedre sammenhæng i borgernes indsatser De mest syge patienter får bedre og mere intensiv behandling Udvikle et sundhedspædagogisk værktøj til forebyggelse af somatisk sygdom Nationale standarder for intensive sengeafsnit Nye intensive sengeafsnit i voksenpsykiatrien Nye intensive børne- og ungdomspsykiatriske specialiserede teams Styrke de regionale akutte udrykningsteams i psykiatrien Bedre samarbejde mellem politiet og sundhedssektoren Bedre overgang fra behandling i psykiatrien til indsatser i socialpsykiatrien Bedre inddragelse af pårørende i forbindelse med udskrivning fra psykiatrien Justere taksten for færdig behandlingsdage Analyse, der skal understøtte bedre forløb for færdigbehandlede patienter Bedre overgange fra børneog ungdomspsykiatrien til voksenpsykiatrien Kompetencecentre for behandling af dobbeltbelastning Udvikle og afprøve værktøjer til brug for opsporing af mennesker med psykiske lidelser og samtidigt misbrug Færre rusmidler og farlige genstande på psykiatriske afdelinger Mere forskning og innovation til gavn for mennesker med psykiske problemer Nyt forsknings- og teknologi fællesskab Flere innovative forsknings projekter og teknologiafprøvning Mere viden om behandling med elektrochok Nye Nationale Kliniske Retningslinjer Ny klinisk kvalitetsdatabase for psykologbehandling

22 12 Vi løfter i fællesskab Regeringens udspil Vi løfter i fællesskab skal ses i lyset af en række nye reformer og tiltag, der enten allerede er lanceret eller lanceres i løbet af efteråret. I løbet af de seneste år har regeringen sammen med satspuljepartierne styrket indsatsen for børn og unge med psykiske problemer i form af en række nye initiativer. Der er blandt andet afsat midler til nye fremskudte regionale funktioner i børne- og ungdomspsykiatrien, en styrkelse af behandlingstilbuddene for mennesker med spiseforstyrrelser og selvskadende adfærd og forsøg med gratis psykologhjælp for unge mellem år med angst og depression mv. Desuden er der oprettet nye særlige pladser i psykiatrien til borgere med svære psykiske lidelser og udadreagerende adfærd. Og der er igangsat en række initiativer for at skabe bedre sammenhæng mellem psykiatrien og de kommunale botilbud i Handlingsplanen til forebyggelse af vold på botilbud. Det er bl.a. nye indsatsteam til forebyggelse af vold på botilbud og forsorgshjem, en styrket sundhedsfaglig rådgivning og lettere adgang til psykiatrisk udredning mv. Regeringen vil i efteråret lancere en samlet sundhedsreform, der skal sikre patienter øget sammenhæng i behandlingen. Flere skal opleve nære sundhedstilbud af høj kvalitet og et velfungerende samarbejde om deres behandling mellem almen praksis, kommune og sygehus. Reformen indgår også som en del af Sammenhængsreformen, som skal skabe en mere sammenhængende velfærd af høj kvalitet og sikre mere frihed, tillid og tryghed for borgere og medarbejdere i den offentlige sektor. Derudover skal planen også ses i lyset af regeringens oplæg til satspuljen på børne- og socialområdet , hvor regeringen lægger op til at udvikle et nyt Udviklings- og Investeringsprogram på børne- og ungeområdet baseret på det igangværende program på voksenområdet. Programmet skal styrke udviklingen og udbredelsen af indsatser, der virker og gør en reel forskel, så udsatte børn og unge opnår samme muligheder for personlig udvikling, sundhed og et selvstændigt voksenliv som deres jævnaldrende. Regeringen lægger op til, at programmets første år bl.a. skal have fokus på børn og unge med psykiske problemer.

23 Vi løfter i fællesskab 13 En udfordret psykiatri af udgifterne skyldes manglende tilknytning til arbejdsmarkedet og tabt produktivitet blandt mennesker med psykiske lidelser. Resten af ud gifterne går til behandling og forebyggelse, hvor udgifterne til psykiatrisk sygehusbehandling fremgår af tabel 1. Psykiske lidelser har store omkostninger. Størst er prisen for det enkelte menneske, der må kæmpe med de helbredsmæssige konsekvenser, og dertil risikerer at miste tilknytningen til uddannelse, arbejdsmarked og vigtige sociale relationer. Men også for de nærmeste er der ofte en høj pris at betale. Det er hårdt at være pårørende til et menneske med psykiske lidelser. I dag står 5 procent af patienterne med de højeste behandlingsomkostninger for behandlingsudgifter på ca. 3,2 mia. kr., svarende til 49 procent af de samlede udgifter til de psykiatriske sygehuse, mens 60 procent af patienter med laveste behandlingsomkostninger har behandlingsudgifter for knap 700 mio. kr., svarende til 10 procent af de samlede udgifter, jf. figur 1. Det kan tyde på, at en bedre og mere målrettet indsats for de mennesker med de Når flere mennesker rammes af psykiske problemer, går det ud over den samlede livskvalitet i befolkningen, og samtidig koster det samfundet dyrt. OECD skønner, at hver femte i den arbejdsdygtige alder i Danmark har psykiske problemer, og at psykiske problemer koster den danske økonomi ca. 45 mia. kr. om året. Lidt over halvdelen Tabel 1 Nettodriftsudgifter til psykiatrisk sygehus behandling, regnskabstal, 2019-priser, mia. kr., Total ,9 8,0 8,1 8,3 8,5 8,7 8,9 2017* Vækst i perioden, procent Vækst i perioden p.a., procent 11,6 1,6 8,8 Anm.: Det bemærkes, at der fra er et teknisk fald i udgifterne på ca. 168 mio. kr. som følge af omkontering i Region Hovedstaden, hvor Center for Ejendomme er flyttet ud af psykiatriens budget til det centralt placerede center. Opgørelsen er korrigeret herfor. Kilde: Regionernes særlige indberetninger. Figur 1 Udgifter til behandling på psykiatriske sygehuse fordelt på andelen af psykiatriske patienter, % af patienterne står for 90% % af patienterne står for 49% % af patienterne står for 22% Procent af patienterne

24 14 Vi løfter i fællesskab sværeste psykiske lidelser kan frigøre ressourcer ved at sikre dem en bedre behandling og forebygge tvang og unødvendige genindlæggelser i psykiatrien, hvilket i dag koster samfundet dyrt på tværs af flere sektorer. Og samtidig er der potentiale for, at flere tidlige indsatser, som griber den enkelte inden, der er behov for indsatser fra psykiatrien, kan medvirke til bedre brug af ressourcerne. Det skal samtidig gerne medvirke til, at flere kommer i uddannelse og arbejde - til gavn for os alle sammen. Flere mennesker rammes af psykiske lidelser Antallet af danskere, der kæmper med psykiske problemer, er desværre stigende. Ca. 13 procent af danskerne siger, at de har dårligt mentalt helbred, hvilket øger risikoen for at udvikle psykiske og fysiske problemer senere i livet. Særligt bekymrende er stigningen blandt børn og unge. I den seneste sundhedsprofilsmåling fra 2017 oplever knap hver femte af de unge mellem år, at de har et dårligt mentalt helbred, og for de unge kvinder er det ca. hver fjerde. I perioden er der sket en stigning i antallet af patienter i voksenpsykiatrien på 28 procent og i børne- og ungdomspsykiatrien på ca. 53 procent. Det er mennesker med så forskellige behov for hjælp, at de ikke kan betragtes som en samlet gruppe med samme behov for støtte og behandling. Mange mennesker oplever heldigvis, at de bliver raske igen efter en periode med f.eks. angst. Andre lever med deres psykiske problemer med arbejde, fritidsaktiviteter og gode sociale relationer. Og så er der en mindre gruppe, hvor alvorlig psykiske problemer fylder en stor del af deres hverdag i lange perioder af deres liv. Når flere rammes af psykiske lidelser og dårlig mental sundhed end tidligere, og de samtidig har meget forskellige behov for støtte og behandling, så lægger det et øget pres på den samlede indsats på tværs af stat, regioner og kommuner. Forandrede krav til indsatsen i socialpsykiatrien Gruppen af mennesker, der modtager hjælp i socialpsykiatrien, ser forandret ud i forhold til tidligere. Der bliver flere borgere med meget komplekse psykiske og sociale problemer, som skal have hjælp i kommunalt regi, samtidig med at stadig flere borgere medlettere problemstillinger får social pædagogisk støtte. Det stiller nye krav til indsatsen. Derfor er det nødvendigt med et bredt og omfattende kompetence- og kvalitetsløft af den samlede socialpsykiatri, så modtagerne sikres en tidlig og rehabiliterende indsats med fokus på, at flere skal komme sig helt eller delvist. Det gælder bl.a. gruppen af sårbare og skrøbelige unge, der henvises til socialpsykiatriens tilbud. Det er ofte unge med meget få færdigheder og kompetencer, som skal lære at håndtere helt basale forhold i hverdagen. Særligt blandt unge mænd er der en stigende gruppe med psykiske lidelser og samtidige komplekse misbrugsproblemer. Blandt de yngre kvinder ses stigningen særligt i personer med borderline og spiseforstyrrelser. Der er en stigning i andelen af voksne, som har én eller flere diagnoser, og det er særligt de psykiatriske diagnoser, der har været i vækst. Blandt modtagere af indsatser efter serviceloven med sindslidelse eller socialt problem er det over halvdelen, der har svære psykiske diagnoser, herunder skizofreni og længerevarende psykotiske tilstande. Udviklingen i socialpsykiatrien hænger tæt sammen med udviklingen i behandlingspsykiatrien og omvendt. De to sektorer skal derfor ses i sammenhæng. Fortsat flere borgere med psykiske lidelser får hjælp i kommunalt regi og har en hverdag i eget hjem med bostøtte eller på botilbud frem for at være indlagt på en psykiatrisk afdeling. Det kræver en omstilling og udvikling af indsatsen i kommunalt regi, så de borgere, der tidligere ville have være indlagt, får den nødvendige støtte i hverdagen. Store regionale forskelle i kvaliteten af behandlingen Mennesker med psykiske lidelser skal kunne regne med, at de får den bedst mulige behandling uanset, hvor i landet de bor. Sådan er det ikke altid i dag, hvor der både er problemer med manglende og uensartet kvalitet. Det afspejler sig blandt andet i antallet af genindlæggelser, forskelle i anvendelsen af tvang og indsatsen mod overdødelighed. Mens nogle regioner er godt på vej til at nå den nationale målsætning om at halvere anvendelsen af bæltefikseringer inden 2020, har andre lang vej endnu. For regeringen har det høj prioritet, at vi får nedbragt brugen af tvang, men der er stadig store regionale forskelle og for mange tvangsanvendelser, hvor bælterne blot er erstattet af fastholdelser og mere brug af medicin med tvang. Region Syddanmark og Region Hovedstaden har blandt andet ført an ved hjælp af et stort ledelsesmæssigt fokus og nedbragt anvendelsen af bælter betydeligt, jf. figur 2, men kæmper også stadig med at nedbringe tvangen generelt set. Stadig flere patienter udsættes i dag for tvang, end da målsætningen om at nedbringe brugen af tvang blev indgået i Samtidig er der sket en stigning i antallet af tvangsindlæggelser, som også skaber et øget pres på både psykiatrien og politiet, der bistår ved tvangsindlæggelserne. Antallet af

25 Vi løfter i fællesskab 15 tvangsindlæggelser er steget fra ca i 2010 til ca tvangsindlæggelser i 2017, og vi ved, at tvangsindlæggelser ofte følges af tvang under indlæggelsen. Ifølge Sundhedsstyrelsen er der god viden om, hvordan man kan nedbringe anvendelsen af tvang. Det kræver bl.a. en langsigtet kulturændring i psykiatrien, og en tidlig og intensiveret indsats for de patienter, der oftest udsættes for tvang. Det skal regionerne fortsat implementere. Manglende sammenhæng Mennesker med psykiske lidelser oplever for ofte, at de bliver tabt i overgangen mellem forskellige indsatser. Det kan have store konsekvenser for de mennesker, der er mest plaget af psykiske lidelser, og det fører til et for højt antal genindlæggelser, der har været stigende i de seneste mange år både for børn og voksne, ligesom der er store lokale forskelle jf. figur 3. Anbefalingerne fra Udvalget om det nære og sammenhængende sundhedsvæsen og Sundhedsstyrelsens faglige oplæg peger begge på problemerne med manglende sammenhæng i behandlingen af mennesker i psykiatrien. Der er bl.a. problemer med at få de rette oplysninger delt mellem de nødvendige instanser, og at koordinationen af indsatserne for personer, som har indsatser i både regionalt og kommunalt regi, ikke er god nok. Det er positivt, at der de seneste år har været en stigning i brugen af udskrivningsaftaler og koordinationsplaner. I 2017 blev der for knap 730 personer lavet en plan for den videre behandling efter udskrivning fra psykiatrien, i 2010 var det blot knap 440 personer. Dette kan være med til at øge koordinationen og samarbejdet om patienterne mellem kommuner og regioner. Men vi skal være meget bedre til at sikre, at ingen tabes mellem to stole og ikke får den rette hjælp. Og vi skal være bedre til at inddrage patienter og deres pårørende, så deres støtte og ressourcer i højere grad kommer i spil ved de svære overgange, når en patient udskrives fra psykiatrien. Sundhedspersonalets tid og kompetencer kan anvendes bedre Hver dag yder læger, psykiatere, psykologer og sygeplejersker en stor indsats for mennesker med psykiske lidelser. Det er den indsats, der gør, at mange mennesker har et godt liv, selvom de har været ramt af eller forsat kæmper med psykiske lidelser. Men regionerne har udfordringer med at tiltrække relevant fagpersonale, og Lægedækningsudvalget pegede i sin rapport fra 2017 på problemer med lægedækning inden for det psykiatriske område. Det skaber udfordringer, især i en tid hvor antallet af patienter i psykiatrien stiger. Samtidig er der steder i psykiatrien, hvor personalets arbejde ikke er struktureret, så der frigøres mest mulig tid til patienterne. I styringsgennemgangen fra 2018 peges der bl.a. på, at bedre vagtplanlægning og opgavefordeling mellem medarbejdergrupper vil Andel personer Figur 2 Udviklingen i andelen af personer, der bæltefikseres af antal indlagte, 2011/ Hele landet 9 Hele landet Region Hovedstaden Region Hovedstaden Region Midtjylland Region Midtjylland Region Nordjylland 5 Region Nordjylland Region Sjælland 4 Region Syddanmark Region Sjælland 3 2 Region Syddanmark til

26 16 Vi løfter i fællesskab Figur 3 Akutte, psykiatriske genindlæggelser i voksenpsykiatrien inden for 30 dage, pct., ,5 13,8 13,8 20,1 20,1 26,3 26,3 32,6 Ikke tilgængelig Kilde: Landspatientregistret og CPR, Sundhedsdatastyrelsen

27 Vi løfter i fællesskab 17 kunne frigøre mere tid til kontakt med patienterne. Desuden kan der med fordel etableres et mere smidigt samarbejde i og mellem stationære afsnit og ambulatorier. Og der skal samarbejdes bedre om henvisninger og udskrivningsforløb. Dette bekræftes også i Lægeforeningens udspil Styrk psykiatrien nu det vedrører os alle. Der kan kun kraftigt opfordres til, at man lokalt sørger for at implementere de forslag, som kan frigøre tid til mere patientkontakt. Vi mangler forsat viden og ny teknologi i indsatsen over for mennesker med psykiske lidelser Når et stigende antal mennesker kæmper med psykisk mistrivsel, så er det ikke et individuelt problem. Det er et samfundsproblem. Vi har behov for ny viden om, hvorfor vi i et land med stor velstand og høj livstilfredshed blandt flertallet, samtidig oplever et stor stigning i antallet af mennesker, der kæmper med psykisk mistrivsel. Og vi har brug for at styrke forskningen i, hvordan vi bedst behandler mennesker, der er ramt af psykiske lidelser. I Sundhedsstyrelsens faglige oplæg til en styrket indsats for mennesker med psykiske lidelser peges der på, at der fortsat mangler viden og forskning, når det kommer til indsatser i psykiatrien. Vi mangler viden om årsagerne til overdødelighed og sammenhængen mellem psykisk og somatisk sygdom. For at styrke behandlingen af mennesker med psykiske lidelser har vi samtidig brug for øget viden om tvangs- og magtanvendelse. Ligesom vi skal have større indsigt i, hvordan den tidlige indsats og opsporing af mennesker med psykisk mistrivsel bedst skrues sammen. Psykiatrien vil også kunne drage fordel af mere viden om ledelses- og styringsmekanismer, der kan tage højde for kompleksiteten i indsatser til mennesker med psykiske lidelser. Dette blev også påpeget i den forskningsstrategi for psykiatrien, som blev offentliggjort i På samme måde påpeges det i prioriteringskataloget for fremtidens forskningsindsatser, FORSK2025, at der fortsat mangler viden og forskning, der kan bidrage til at styrke mental sundhed. For eksempel er der behov for forskning, der kan afdække de mekanismer, der forårsager dårlig mental sundhed og stress, og mere ny viden om hvornår indsatser rettet mod børn, unge og socialt udsatte virker bedst. I dag oplever forskere og producenter af eksempelvis behandlingsredskaber og medicinsk udstyr, at deres nye innovative behandlingsmetoder, som bruges lokalt, ikke altid anerkendes på tværs af regioner og kommuner. Det er uholdbart og forsinker en nødvendig innovativ udvikling. Men det er også en udfordring, at indsatsen over for mennesker med psykiske lidelser ikke altid bygger på bedste viden og evidens, fordi der mangler oplysninger og data. Generelt eksisterer der en del data om indsatsen for mennesker med psykiske lidelser, men datakvaliteten er varierende på tværs af ydelser, områder og sektorer, som det blev påpeget i styringsgennemgangen af psykiatrien. Det er problematisk, at der findes områder, f.eks. på psykologområdet, hvor der ikke findes tilstrækkelig data for indsatsen over for patienterne, der kan være med til at skabe mere viden om, hvordan indsatsen virker bedst muligt.

28 18 Vi løfter i fællesskab Regeringens visioner for psykiatrien frem mod 2025 Indsatser af høj kvalitet Regeringen ønsker, at mennesker med psykiske problemer mødes med indsatser af høj faglig kvalitet i hele landet, der er tilpasset deres individuelle behov for behandling og støtte. Indsatserne skal bygge på bedste og nyeste viden, bedste praksis og innovative løsninger. Indsatserne for mennesker med psykiske problemer skal være målrettet borgerens behov for hjælp og støtte, uanset om borgeren har brug for hjælp til lettere psykiske udfordringer uden for behandlingspsykiatrien, eller borgeren har et mere langvarigt behov med intensiv behandling og hjælp på tværs af sektorer. Flere tidlige og lettilgængelige indsatser Flere og flere - særligt børn og unge - oplever problemer med dårlig mental sundhed og stress. For mange unge betyder det, at de starter deres voksenliv med store udfordringer, som kan have konsekvenser livet igennem. For voksne kan psykiske udfordringer, herunder stress, udfordre hverdagen med familie, arbejde og fritidsaktiviteter. Udfordringer, som kan få mere alvorlige psykiske og sociale konsekvenser uden den rette hjælp. Regeringen ønsker at understøtte og styrke den indsats, som allerede eksisterer i mange kommuner og frivillige tilbud i dag, så vi kan forebygge, at børn og voksne får brug for mere indgribende behandling. Det kræver en bred og tidlig indsats, så vi får taget udfordringerne i opløbet, inden der er behov for mere indgribende indsatser. Regeringen ønsker bl.a. fortsat at understøtte udviklingen, hvor den regionale psykiatri rykker ud, hvor hverdagslivet leves i de nære omgivelser. Samtidig skal vi som samfund have en nuanceret debat om dårlig mental sundhed og psykiske problemer, og hvad vi hver især og ikke mindst sammen kan gøre for at knække kurven. Et sammenhængende forløb med hjælp til de svære overgange Mennesker med psykiske problemer skal ikke opleve at blive tabt mellem to stole, når de oplever skift og overgange. Det gælder for f.eks. overgange mellem den regionale psykiatri, praksissektoren og de kommunale tilbud. Kommuner og regioner skal sikre, at borgeren oplever et sammenhængende tilbud, hvor de relevante parter sørger for at koordinere indsatserne, som tilbydes borgeren. Det skal sikre, at borgeren oplever et sammenhængende tilbud, hvor de relevante parter sikrer en individuel og koordineret indsats. Regeringen vil med Vi løfter i fællesskab sikre en moderne og fremtidssikret psykiatri, der også er en attraktiv arbejdsplads for de mange dygtige faggrupper, der i dag er beskæftiget i psykiatrien på tværs af regioner og kommuner.

29 Vi løfter i fællesskab 19

30 20 Vi løfter i fællesskab En forandret psykiatri frem mod 2025 For at sikre en moderne psykiatri, der er klar til de udfordringer, som psykiatrien står over for, vil regeringen sikre, at indsatsen over for mennesker med psykiske problemer løftes væsentligt. Med udspillet Vi løfter i fællesskab vil regeringen tage et markant skridt ind i fremtiden og sørge for, at psykiatrien følger med. For at understøtte udviklingen opstiller regeringen seks pejlemærker, der skal understøtte de seks indsatsområder. Andelen af unge, der har dårlig mental sundhed, skal senest i 2025 være faldet med 25 procent Vi skal knække kurven i udviklingen af unge med dårlig mental sundhed. Det betyder, at der skal ske et fald i andelen af unge med dårlig mental sundhed på 25 procent fra de nuværende 18,3 procent til 13,7 procent i Senest i 2025 skal antallet af børn og unge samt voksne, som er udsat for en eller flere tvangsforanstaltninger i psykiatrien, være halveret i forhold til niveauet for 2017 Alt for mange udsættes for tvang i psykiatrien, det skal vi have nedbragt. Konkret betyder det, at der skal ske en halvering i antallet af børn, unge og voksne, som udsættes for tvang i psykiatrien. Pejlemærket skal ses i forlængelse af den eksisterende tvangsmålsætning om at halvere andelen af patienter i psykiatrien, som bæltefikseres i Der indgår i Nationale mål i dag en indikator om, at andelen af patienter i psykiatrien, som bæltefikseres, skal falde. Der skal frem mod 2025 ske et fald i antallet af mennesker med psykiske lidelser, der forsøger selvmord eller gennemfører selvmord Regeringen vil bede Sundhedsdatastyrelsen om at udvikle en særskilt indikator for, hvor mange mennesker med psykiske lidelser, der begår selvmord. Indikatoren skal anvendes til at følge udviklingen over tid. Andelen af patienter, der akut genindlægges i psykiatrien, skal senest i 2025 være faldet med 15 procent For mange psykiatriske patienter er svingdørspatienter. I 2025 skal andelen af genindlæggelser være faldet med 15 procent fra det nuværende niveau på 13,6 procent for børn og unge samt 22,7 procent for voksne til maksimalt 11,6 procent for børn og unge og 19,3 procent for voksne. I Nationale mål indgår en indikator for akutte psykiatriske genindlæggelser inden for 30 dage. I dag er 47 procent af de patienter, som var i beskæftigelse 1 måned inden indlæggelse i psykiatrien, i beskæftigelse 6 måneder efter udskrivning. Den andel skal frem mod 2025 stige med 10 procent Vi skal sørge for, at flere får det bedre og kommer i beskæftigelse. I dag er ca. 47 procent af patienterne, der var i beskæftigelse en måned inden indlæggelse, i beskæftigelse seks måneder efter udskrivning. Frem mod 2025 skal andelen stige med minimum 10 procent, således at minimum 51,7 procent af patienterne i gruppen er i beskæftigelse seks måneder efter udskrivning i I Nationale mål indgår en indikator for tilknytning til arbejdsmarkedet. Flere personer, som modtager en indsats for sociale problemer eller psykiske vanskeligheder efter serviceloven, skal i uddannelse eller beskæftigelse I 2015 var 7 procent af målgruppen i uddannelse eller beskæftigelse. Pejlemærket indgår også i regeringens 10 mål for social mobilitet.

31 Vi løfter i fællesskab 21 Med de seks pejlemærker i Vi løfter i fællesskab skærper regeringen ambitionen for udviklingen i psykiatrien. De seks pejlemærker skal bl.a. ses i lyset af, at psykiatrien har fået en mere frem trædende rolle i de Nationale mål for sundhedsvæsnet, der er omdrejningspunktet for udviklingen af sundhedsvæsenet. Regeringen vil drøfte de nye pejlemærker og deres sammenhæng med Nationale mål med Danske Regioner og KL for at sikre enighed om udviklingen i psykiatrien. De Nationale mål har været med til at sætte en ambitiøs retning for en styrket kvalitet til gavn for patienterne. De otte nationale mål for hele sundhedsvæsenet blev lanceret i 2016, og er indført i fællesskab mellem regeringen, Danske Regioner og KL. Til hvert mål følger en række konkrete indikatorer, der skal afspejle den ønskede retning for sundhedsvæsenet, og sætte fokus på områder, hvor kvaliteten skal styrkes. Det har været en ambition for regeringen at udvikle flere indikatorer, der er målrettet psykiatrien. I år er derfor inkluderet en række nye indikatorer for psykiatrien, der fokuserer på patienttilfredshed og patientoplevet inddragelse, bedre sammenhæng på tværs af sektorer. Frem mod næste år er det ambitionen at udvikle yderlige indikatorer for tilknytning til uddannelse og indikatorer med fokus på den øgede sygelighed og overdødelighed for mennesker med psykiske lidelser. Der kunne i denne forbindelse også blive set nærmere på, at der en forøget selvmordsrisiko blandt mennesker med psykiske lidelser. Disse indikatorer skal ligeledes være med til at sætte fokus på bedre sammenhæng i indsatsen for mennesker med psykiske lidelser. Psykiatri er temaet i dette års statusrapport for de Nationale mål. Der sættes dermed fokus på den lokale forankring i både kommuner og regioner med konkrete cases på, hvordan der arbejdes med målene på psykiatriområdet. Hermed sender regeringen sammen med regioner og kommuner et klart signal om, at sundhedsindsatsen over for mennesker med psykiske lidelser skal styrkes. De nye indikatorer i nationale mål er med til at understøtte den udvikling for psykiatrien, som regeringen med Vi løfter i fællesskab tager første spadestik til. Med en række nye visioner og initiativer, der skal forbedre indsatsen over for mennesker med psykiske problemer, er vi godt på vej. Målet om, at flere personer, som modtager en indsats for sociale problemer eller psykiske vanskeligheder efter serviceloven, skal i uddannelse og beskæftigelse er ligeledes ét ud af regeringens 10 mål for social mobilitet, og det vurderes, at psykiatriplanens initiativer kan bidrage til at nå denne eksisterende målsætning. Der følges bl.a. årligt op på målet i Socialpolitisk Redegørelse, der udkommer næste gang i november/december Psykiatrien i Nationale mål I dag indgår følgende indikatorer i Nationale mål, der har særskilt fokus på psykiatrien: Akutte psykiatriske genindlæggelser inden for 30 dage. Indlagte personer i psykiatrien, der bælte fikseres. Psykiatriske færdigbehandlingsdage på sygehusene, dage. Gennemsnitlig erfaret ventetid til psykiatrien for henholdsvis børn og unge samt voksne. Fastholdelse af psykiatrisk syge på arbejdsmarkedet, 2016, procent. Psykiatriske udredningsforløb, hvor udredningsretten er overholdt for henholdsvis børn og unge samt voksne. Tilknytning til uddannelse for unge med psykiske lidelser (under udvikling mulig sammenkobling med arbejdsmarkeds indikatoren undersøges). Patientoplevet tilfredshed patienter i psykiatrien for henholdsvis børn og unge samt voksne. Patientoplevet inddragelse patienter i psykiatrien for henholdsvis børn og unge samt voksne. Overdødelighed blandt borgere med psykiske lidelse (under udvikling).

32 1

33 Vi løfter i fællesskab Flere gribes med en tidligere og lettilgængelig indsats Vidste du at ca. 13 procent af danskerne oplever at have dårlig mental sundhed jf. den seneste nationale sundhedsprofil fra 2017? Det er en stigning fra 10 procent i Særligt bekymrende er tendensen hos de årige kvinder, hvor ca. 24 procent oplever at have dårlig mental sundhed. Langt det fleste danskere har det heldigvis godt, men der findes desværre også en mindre gruppe, der har dårlig mental sundhed eller psykiske problemer. Mennesker med psykiske problemer og deres pårørende bruger ofte mange kræfter på at opretholde en hverdag, der er så normal som mulig. Derfor kan det være svært for omgivelserne at opdage, at der er noget galt. Og for den enkelte kan det være svært at finde overskuddet til at række ud efter hjælp. Derfor er det vigtigt med god adgang til psykologbehandling og lettere behandlingstilbud. Mennesker med psykiske problemer kan spares for meget smerte, og samfundet kan spares for store udgifter, hvis vi griber flere med en tidlig og lettilgængelig indsats. For det er, når vi reagerer på de først tegn på mistrivsel, at vi har de bedste muligheder for at holde børn og unge på sporet af et sundt og rask liv. Derfor skal vi fortsat arbejde for at nedbryde tabuet. Det skal være lige så accepteret at bede om hjælp til at komme igennem en periode med angst, depression eller skizofreni, som til at få gips på en brækket arm. Mennesker, som kæmper med psykiske problemer, har behov for hjælp, støtte og en lettilgængelig indsats, der er forenelig med det liv, de i øvrigt lever. Samtidig skal vi støtte og bakke op om den uvurderlige indsats, som civilsamfundet bidrager med. Her er der tid til at lytte, at skabe et stærkt fællesskab og mennesker, der kan trække på egne erfaringer. Den indsats vil regeringen fortsat støtte op om, særligt når det gælder det stigende antal børn og unge, der kæmper med dårlig mental sundhed. Det kræver, at vi styrker indsatsen, der hvor de er. I skolerne og på uddannelsesinstitutionerne. Og det kræver, at vi bliver bedre til at lytte til de unge og sætte os i deres sted, så vi kan hjælpe dem med at håndtere nogle af de tendenser i tiden, som gør det så svært for mange at være ung. Samtidig skal vi med ny viden om årsagen til mistrivsel blandt unge blive bedre til at målrette indsatsen.

34 24 Vi løfter i fællesskab Vi skal nedbryde fordomme og bruge hverdagens eksperter Stigningen i antallet af patienter i psykiatrien kan afspejle, at flere danskere kæmper med psykiske problemer, men også at det er blevet mere acceptabelt at bede om hjælp. Alligevel oplever mange stadig psykiske problemer som tabubelagt. Nogle frygter, at vennerne vil trække sig, fordi de ikke ved, hvordan de skal håndtere situationen. Og andre har svært ved forene psykiske lidelser med det billede, de har af sig selv. Vi skal have gjort op med de tabuer, som kan betyde, at mennesker med psykiske problemer oplever social eksklusion. Vi har alle sammen brug for, at folk omkring os rykker tættere på, hvis vi rammes af sygdom. Ikke, at de trækker sig væk. Psykiske problemer kan ramme os alle af vidt forskellige årsager. Men rigtig mange bliver raske igen. Kommer ovenpå efter en stress-sygemelding Det Nationale Stresspanel Langvarig og usund stress kan have alvorlige konsekvenser og føre til bl.a. angst, depression og hjertekarsygdomme. For at forebygge en række psykiske og fysiske sygdomme er det vigtigt at sætte ind over for den stigende oplevelse af stress blandt danskerne. 25 procent af danskerne følte sig, ifølge den seneste Nationale Sundhedsprofil, stressede i Det er en stigning fra 21 procent i Regeringen nedsatte i juni 2018 et nationalt stresspanel bestående af 10 eksperter på området. Panelet skal øge bevidstheden om, hvad stress er, så den enkelte borger kan tage medansvar for at stoppe udviklingen med, at flere rammes af stress. Panelet skal desuden komme med løsningsforslag til, hvordan samfundet bedre kan forebygge og reducere stress. Panelets arbejde vil tage afsæt i fire temamøder i løbet af efteråret/vinteren 2018 og skal munde ud i mulige tiltag, som regeringen kan bruge i arbejdet med at forebygge og reducere stress. eller finder livslysten igen efter en depression. Det er vigtigt, at vi også taler om de gode historier og tager ved lære af de mennesker, der er kommet ud på den anden side. Hver dag yder civilsamfundet med mange frivillige en stor indsats for mennesker med psykiske problemer og deres pårørende. Mange mennesker, der selv har haft psykiske problemer tæt på, ønsker heldigvis at bruge deres erfaringer til at hjælpe andre. De kan ikke erstatte den professionelle behandlingsindsats, men de kan give et andet uvurderligt perspektiv. Der er gennem årene afprøvet flere projekter med peer-støtte i sundhedsvæsenet, men vi skal blive bedre til at indsamle og bruge erfaringerne fra projekterne. En bedre inddragelse af peers i både regioner og kommuner er et ønske fra flere sider, herunder Psykiatrialliancen, som i deres udspil fra 2017 peger på, at en bedre inddragelse af mennesker med psykiske problemer er en grundlæggende del af en inddragende, åben og moderne psykiatri. De brugerstyrede senge er gået fra pilot projekter til en fast del af behandlingen I satspuljeaftalen på sundhedsområdet for blev der afsat i alt ca. 65 mio. kr. til pilotprojekter med brugerstyrede senge i psykiatrien. De brugerstyrede senge skal give visiterede patienter, på eget initiativ, mulighed for at lade sig indlægge i kortere tid og på den måde forebygge, at sygdommen forværres med eventuelt behov for beroligende medicin eller tvangsforanstaltninger til følge. Der blev givet midler til i alt fem projekter et i hver region. Projekterne udløb ved udgangen af 2016, og regionerne har efter pilotprojektet selv fortsat projekterne. Flere regioner har efterfølgende oprettet endnu flere brugerstyrede senge i psykiatrien.

35 Vi løfter i fællesskab 25 Den nationale kampagne EN AF OS har været med til at afstimatisere psykiske lidelser. Nu er det tid til, at der lokalt for alvor tages fat om arbejdet med afstigmatisering i lighed med eksempelvis forebyggelsesindsatsen. Derfor vil regeringen understøtte en bedre lokal forankring af erfaringerne med afstigmatisering. Mennesker med psykiske problemer og deres pårørende er lige så forskellige, som folk er flest. Nogle har ressourcerne til at tage stort ansvar for egen behandling og et stærkt netværk at læne sig op af. Pårørende kan både være en særlig sårbar gruppe, men for nogle også en ressource, der kan være med til at gribe den enkelte i overgangen fra f.eks. en indlæggelse i psykiatrien tilbage til hverdagslivet. Andre er i en mere sårbar situation. Uanset har alle behov for at blive inddraget og hørt i deres behandlingsforløb. Patient- og pårørendeinddragelse er i dag en vigtig del af indsatsen for mennesker med psykiske lidelser. Men der er fortsat meget, der kan og skal gøres bedre. Der er stadig et stykke vej, før det er en fast og veludbygget del af kulturen i alle dele af psykiatrien og socialpsykiatrien. Det er en kulturændring i forhold til inddragelse af brugere og pårørende, som skal ske på flere niveauer. På det individuelle niveau skal borgerens ønsker, behov og ressourcer inddrages og afspejle sig i beslutningerne omkring den enkeltes forløb. På det organisatoriske niveau skal brugernes viden og kompetencer bruges systematisk i udviklingen af indsatser og forløb. Regeringen vil derfor understøtte inddragelsen af patienter, pårørende og peers blandt andet gennem den indsats, som civilsamfundet bidrager med. EN AF OS EN AF OS er en national oplysningskampagne, som blandt andet gennem frivillige ambassa dører, som deler deres personlige historie med psykisk sygdom, er med til fjerne fordomme og tavsheden omkring mennesker med psykiske lidelser. Målgruppen er brugere og pårørende, unge, arbejdsmarkedet, personale på sundheds- og det sociale område, medierne og den brede befolkning. Med satspuljeaftalen for 2016 blev der afsat midler til, at den landsdækkende kampagne kan fortsætte til og med Regeringen vil: Sikre lokal forankring af afstigmatiseringsindsatsen EN AF OS For at sikre et lokal fokus på afstigmatisering af psykiske problemer vil regeringen søge tilslutning til, at der med satspuljeaftalen for 2019 afsættes 2 mio. kr. i til at forberede den lokale forankring af projektet. Midlerne afsættes til landsindsatsen for EN AF OS-kampagnen, der i dialog med kommune, regioner og frivillige aktører skal sikre, at projektet er klar til at blive forankret lokalt, når den nationale kampagne stopper med udgangen af Det kan være i form af vejledninger til kampagner, materiale, relevante målgrupper mv., som der lokalt vurderes at være behov for til at sikre den videre forankring. Styrke inddragelsen af mennesker med psykiske problemer og pårørende gennem et løft af civilsamfundsindsatsen Regeringen ønsker at styrke inddragelsen af mennesker med psykiske problemer og deres pårørende, så borgernes oplever og erfaringer bliver brugt i den hjælp og behandling de modtager. Det er blandt andet vigtigt ved de svære overgange som f.eks. i forbindelse med udskrivning fra psykiatrien. Regeringen vil søge tilslutning til, at der med satspulje aftalen for 2019 afsættes i alt 12,4 mio. kr. i perioden til at styrke inddragelsen af mennesker med psykiske problemer og deres på rørende gen nem en øget civilsamfundsindsats, evt. i samarbejde med regioner og kommuner. Det kan f.eks. være i form af hjælp til egenmestring, pårørendeundervisning, pårørendegrupper mv. Sikre mere viden om peer to peer -projekter og udbrede erfaringerne For at sikre mere viden om erfaringerne med peerstøtte vil regeringen søge tilslutning til, at der med satspuljeaftalen for 2019 afsættes i alt 21 mio. kr. i perioden til først at lave en videns opsamling af erfaringerne med peerstøtte, og på baggrund af vidensopsamlingen udbrede erfaringerne til kommuner og regioner. Videreføre Psykiatritopmødet efter 2018 Psykiatritopmødet er en vigtig begivenhed, der er med til at sætte fokus på psykiatrien, og fungerer som talerør for mennesker med psykiske lidelser. Regeringen vil søge tilslutning til, at der med sats puljeaftalen for 2019 afsættes 1 mio. kr. årligt i perioden til at videreføre psykiatritopmødet.

36 26 Vi løfter i fællesskab Vi skal have en ungdom med mod og lyst på livet Vidste du at 26 kommuner har et tilbud til unge om åben, gratis og anonym psykologhjælp ifølge Psykiatri fondens under søgelse fra 2017? Samtidig til bydes LÆR AT TACKLE angst og depression for unge mellem 15 og 25 i 41 kommuner. Ungdomsgenerationen præsterer i dag bedre end forrige generationer på en lang række områder som f.eks. uddannelse og fysisk sundhed, og ung domskriminaliteten er halveret. Men samtidig kæmper et mindretal af de unge med deres mentale sundhed. Alt for mange unge oplever, at ungdommen er psykisk svær. sundhed. Det er et paradoks, når vi er et land, hvor den økonomiske vækst er stor, uddannelse er gratis, og mulighederne for at vælge drømmeuddannelse og karriere er større end tidligere. Det bekymrer, at flere unge kæmper med stress, angst og selvskade, når de burde have mod på fremtiden og se en verden af muligheder forude. Blandt de årige oplever ca. 18 procent, at de har et dårlig mental sundhed og særligt de unge piger er hårdt ramt. At ungdomsårene kan være en særlig sårbar periode er ikke nyt, men det er fortvivlende, at det er blandt børn og unge, at vi oplever den største stigning i dårlig mental Det er oftest i ungdomsårene, at social marginalisering og mistrivsel opstår, og for nogle kan det udvikle sig til psykiske lidelser, hvis vi ikke sætter ind. Derfor skal vi have vendt den nuværende udvikling, og derfor vil regeringen styrke den tidlige og hverdagsnære indsats over for børn og unge. Et løft af indsatsen for børn og unge med psykiske problemer At sikre en bedre mental sundhed for de kommende generationer er ikke noget, der ændres over natten. Derfor har regeringen også prioriteret indsatsen for børn og unge med psykiske problemer højt. Regeringens forslag til nye tiltag på området skal ses i det lys. Med satspuljen på sundhedsområdet for 2018 var regeringen med til at igangsætte en række indsatser, der skal bidrage til graduerede indsatser for børn og unge med psykiske problemer: Der er igangsat nye fremskudte regionale funktioner i hele landet, som skal styrke indsatsen for børn og unge med mistrivsel og tegn på en psykisk lidelse såsom lette tilfælde af spiseforstyrrelser, angst, depression og selvskadende adfærd mv. Med puljen blev der bl.a. givet midler til civilsamfundsindsatsen gennem et styrket samarbejde mellem headspace og Region Sjælland. Der blev igangsat Mindfulness-Baseret Stress Reduktion, der skal understøtte, at lærere, pædagoger mv. kan skabe bedre rammer for trivsel og stress-frie hverdage for børn og unge. Der blev afsat midler til en forsøgsordning, der skal sikre vederlagsfri psykologbehandling for unge mellem 18 og 20 år med angst og depression. I 2017 udgav Sundhedsstyrelsen nye forløbs programmer for børn og unge med angst, depression, spiseforstyrrelser og ADHD for at understøtte det tværsektorielle samarbejde om børn og unge med psykiske vanskeligheder. Både i forhold til tidlige indsatser, behandling og opfølgning samt med inddragelse af barnet og den unge samt deres forældre. Med forløbsprogrammerne lagde Sundhedsstyrelsen kimen til indførelsen af graduerede indsatser for børn og unge med psykiske problemer. Tilgangen baserer sig på, at nogle børn og unge har behov for mindre indgribende indsatser, andre mere omfattende indsatser, mens nogle har behov for begge dele, men på forskellige tidspunkter.

37 Vi løfter i fællesskab 27 Vi er allerede godt i gang med at lave forskellige indsatser for børn og unge, som kæmper med dårlig mental sundhed og psykiske lidelser. En fælles indsats, hvor behandlingspsykiatrien, socialpsykiatrien og frivillige organisationer løfter i flok og med respekt for hinandens forskellige styrker. Når børn og unge kæmper med psykiske problemer kan det ofte vise sig i en række af forskellige sammenhænge. I familien, skolen, i forhold til fritidsaktiviteter og sociale relationer. Derfor har de behov for en helhedsorienteret indsats med et smidigt samarbejde på tværs af sundhed-, social- og undervisningsområdet. Som en del af Sammenhængsreformen lancerer regeringen i efteråret et reformspor om unge. Reformsporet skal sikre, at unge kommer godt videre i overgangen til uddannelse og beskæftigelse. Det gælder både den brede gruppe af unge, hvor det er vigtigt, at alle unge har adgang til uddannelser af høj kvalitet på velfungerende uddannelsesinstitutioner. Samtidigt vil reformen have fokus på de unge, der har brug for en særlig støtte for at komme videre i uddannelse og unge med mere komplekse problemer, der har behov for en mere helhedsorienteret indsats på tværs af forskellige myndigheder, sektorer og kontaktpersoner. I Sundhedsstyrelsens forløbsprogrammer for børn og unge med angst, depression, spiseforstyrrelser og ADHD peges der på, hvordan børn og unge kan få hjælp med en gradueret indsats, der går på tværs af sektorer, og som er tilpasset lige netop deres behov. Mens headspace som er til stede i 18 byer på tværs af landet sørger for, at der altid er en åben dør og nogen, der er klar til at lytte til unge, som har det svært. En styrkelse af headspace I satspuljeaftalen på det sociale område for blev der afsat i alt 30 mio. kr. til driftsstøtte og støtte til åbning af nye headspace-centre. Headspace er et anonymt og gratis rådgivningstilbud til børn og unge i alderen år, hvor unge kan komme forbi og tale eller chatte med en frivillig ungerådgiver om de problemstillinger, der kan optage den unge. Headspace er et initiativ under Det Sociale Netværk, som er til stede i 18 byer på tværs af landet, finansieret af private, fondsmidler samt kommunerne.

38 28 Vi løfter i fællesskab Når det gælder de unge på de videregående uddannelser, så kan de gå til Studenterrådgivningen og få rådgivning i forhold til deres uddannelsesmæssige situation. Studenterrådgivningen supplerer det øvrige rådgivnings- og behandlingstilbud og har en særlig viden om ungdomslivs- og studiemæssige problematikker, som eksamens- og præstationsangst. Det vil regering fortsat være med til at støtte. Regeringen vil: Sikre en landsdækkende udbredelse af headspace Børn og unge med psykiske problemer skal have hjælp, uanset hvor i landet de bor. Regeringen vil derfor søge tilslutning til, at der med satspuljeaftalen for 2019 afsættes i alt 80 mio. kr. i perioden til en landsdækkende udbredelse af det åbne og anonyme rådgivningstilbud headspace. Heraf afsættes der desuden midler til en ekstern evaluering, som skal følge op på effekten af indsatsen i headspace. Headspace drives af frivillige under Det Sociale Netværk. Midlerne skal blandt andet ses i sammenhæng med satspuljeaftalen på det sociale område for 2017, hvor der er afsat midler til driftsstøtte og til støtte til åbning af nye headspace-centre. Styrke Studenterrådgivningen på de videregående uddannelser Mange unge har problemer med studierelaterede udfordringer som studiestress, eksamensangst og præstationsangst. Regeringen vil søge tilslutning til, at der med satspuljeaftalen for 2019 afsættes i alt 10 mio. kr. i perioden til at øge rådgivningskapaciteten i Studenterrådgivningen. Studenterrådgivningerne yder social, psykologisk og psykiatrisk rådgivning og behandling til studerende ved videregående uddannelser. Studenterrådgivningen supplerer det øvrige behandlingssystem ved at have en særlig viden om ungdomslivs- og studiemæssige problematikker. For at få vendt udviklingen, så færre børn og unge vokser op med dårlig mental sundhed, skal de voksne, som møder børnene i deres hverdag, have den fornødne viden om, hvorfor det kan være svært at være barn og ung i dag, og hvordan mistrivsel og psykiske problemer forebygges og behandles. Blandt andet har KL, Dansk Syge plejeråd og Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab efterspurgt mere praksisnær viden om forebyggelsestiltag, der skal igangsættes for at vende udviklingen. Ungdomskulturen i dag er meget anderledes end for bare en generation siden, og det stiller krav til de rammer, vi tilbyder vores børn både i familien og som samfund. Med de sociale medier er der f.eks. opstået en kultur, hvor de unge altid er på og til bedømmelse. Vi har behov for at stille den eksisterende viden om, hvad og hvordan det påvirker de unge deres selvværd, sociale relationer og læring til rådighed for de fagprofessionelle Vi investerer i tidlige og forebyggende indsatser, herunder i en styrket PPR Med satspuljeaftalen på børne- og socialområdet for 2017 blev der afsat 183,1 mio. kr. til investering i virksomme indsatser til udsatte og sårbare børn og unge, herunder til den tidlige og forebyggende indsats i PPR. Formålet med initiativet er at styrke indsatsen over for sårbare børn og unge, så færre får alvorlige problemer og dermed kan få behov for medicinering eller henvisning til det psykiatriske system. Rammen er fordelt over to initiativer: Investering i den tidlige og forebyggende indsats i PPR og et initiativ til at styrke børn og unges handlekraft og robusthed. Med satspuljeaftalen på socialområdet for 2016 blev der desuden afsat 10 mio. kr. til etablering eller udvidelse af åbne rådgivningstilbud i kommunerne til psykisk sårbare unge i alderen år. Formålet er at ruste de unge til bedre at håndtere deres situation og derved forebygge, at deres problemer forværres, samt sikre at flere psykisk sårbare unge, som har behov for særlig støtte, kommer tidligere i kontakt med de rette behandlings- eller støttetilbud. Endeligt er der i regi af udviklings- og investerings programmet på det sociale voksenområde i 2018 afsat midler til at identificere, videreudvikle og pilotteste forskellige typer af forebyggende indsatser og metoder med henblik på at skabe ny viden om forebyggende indsatser og metoder til psykisk sårbare unge. Indsatserne skal føre til, at flere unge opnår øget trivsel og mestring af hverdagslivet og indgår i meningsfulde sociale fællesskaber. Målgruppen er unge i alderen år, der er præget af et bredt spektrum af problematikker som bl.a. ensomhed, angst, depression eller selvskadende adfærd. Det er typisk unge, der er for raske til psykiatrisk behandling, men mistrives i en grad, så de har brug for hjælp.

39 Vi løfter i fællesskab 29 og løbende udbygge praksisnær forskningsbaseret viden om børn og unges psykiske udvikling. Samtidig skal vi have særligt øje for de børn og unge, som vokser op med forældre med en psykisk lidelse. Børn som for nogles vedkommende oplever utryghed og uforudsigelighed i hverdagen, som risikerer at gå ud over deres psykiske velbefindende. Mange har udviklet en evne til at holde deres bekymringer skjult af hensyn til deres forældre, så der alt for sjældent bliver reageret tidligt nok på deres utryghed og begyndende mistrivsel. Dem skal vi gøre mere for. Regeringen vil: Udvikle forebyggende kommunale tilbud for psykisk sårbare unge Regeringen vil søge tilslutning til, at der med satspuljeaftalen for 2019 afsættes i alt 60,5 mio. kr. i perioden til kommunale indsatser for unge, der viser tegn på psykisk mistrivsel og som har behov for en tidlig og målrettet indsats i nærmiljøet, f.eks. gennem PPR. Socialstyrelsen indgår et samarbejde med en række kommuner, som får økonomisk støtte og faglig bistand til at udvikle forebyggende tilbud målrettet psykisk sårbare unge mellem år. Tilbuddene skal være åbne og have en central koordinerende funktion ift. øvrige relevante tilbud i kommunen, psykiatrien, på ungdomsuddannelser, i civilsamfundet mv. Målet er, at midlerne bl.a. giver mulighed for lettere behandling i kommunalt regi, f.eks. i regi af PPR. Der etableres et solidt projekt- og evalueringsdesign, så det er muligt at evaluere effekterne af indsatserne mhp. efterfølgende udbredelse til andre kommuner. Øge viden om mental sundhed og psykisk mistrivsel blandt børn og unge For at sikre mere viden om den stigende mistrivsel blandt børn og unge samt de bedste indsatser på området vil regeringen søge tilslutning til, at der med satspuljeaftalen for 2019 afsættes i alt 13,1 mio. kr. i perioden til en række vidensprojekter, der skal styrke solid forskningsbaseret viden om børn og unges mentale sundhed og virkningsfulde indsatser i arbejdet med børn og unge med psykisk mistrivsel. Formålet er blandt andet at styrke praksisnær forskning af høj kvalitet, som umiddelbart kan anvendes i kommuner og regioner, blandt f.eks. sundhedsplejen, pædagoger, psykologer, lærere mv. Reducere psykisk mistrivsel i grundskoler og på ungdomsuddannelser, herunder oprette et partnerskab For at styrke kompetencer blandt undervisere og andre relevante fagpersoner og professionalisere arbejde med børn i forhold til psykisk mistrivsel blandt børn og unge vil regeringen søge tilslutning til, at der med satspuljeaftalen for 2019 afsættes i alt 8,2 mio. kr. i perioden til at udvikle kompetenceforløb. Kompetenceforløbene skal give let adgang til veldokumenterede forskningsunderbyggede metoder og programmer, som forebygger psykiske problemer blandt eleverne og nedbringe skolefravær, samt hjælpe til at identificere psykisk sårbare børn med henblik på at give den rette hjælp og støtte, herunder med inddragelse af PPR. For at kvalificere og udbrede kompetenceforløbene samt generelt vidensdeling på området igangsættes et partnerskab på skole og uddannelsesområdet med repræsentanter fra social-, undervisning- og sundhedsområdet. Partnerskabet skal bestå af frivillige organisationer, repræsentanter fra skole- og uddannelsesinstitutionerne, social-, undervisnings- og sundhedsfaglige myndigheder. Igangsætte et kompetencecenter målrettet børn som pårørende af mennesker med psykiske lidelser Regeringen ønsker, at der kommer mere fokus på at opspore og forebygge psykiske problemer blandt de børn og unge til forældre med psykiske lidelser. Regeringen vil derfor søge tilslutning til, at der med satspuljeaftalen for 2019 afsættes i alt 11 mio. kr. i perioden til oprettelsen af et nationalt kompetencecenter målrettet børn som pårørende af mennesker med psykiske lidelser. Centeret skal sikre, at de relevante fagpersoner har viden og rette kompetencer til at opspore og forebygge psykiske problemer blandt børn og unge, der er pårørende til f.eks. en forælder med psykiske problemer. Et nyt ungepanel skal rådgive sundheds ministeren om den psykiske trivsel blandt unge Regeringen ønsker, at ungdommen har lyst til livet og mod på fremtiden. Derfor har sundhedsministeren nedsat et ungepanel, der skal skabe debat og opmærksomhed på tendenser i tiden, som påvirker unges psykiske trivsel og ikke mindst, hvad man kan gøre for at rette op på nogle af de forhold, der påvirker de unges trivsel negativt. Ungepanelets arbejde skal munde ud i Ni gode råd til sundhedsministeren om, hvad der kan gøres for at forbedre den psykiske trivsel blandt unge.

40 30 Vi løfter i fællesskab Vi skal sikre, at mulighederne i PPR bruges bedst muligt til gavn for sårbare børn og unge Børn bruger en stor del af deres tid i skolen. Derfor spiller lærere, forældre og ikke mindst skolernes pædagogisk psykologisk rådgivning (PPR) en helt central rolle for, at vi hurtigere kan få øje på og tilbyde børn og unge med psykiske problemer den bedst mulige hjælp. PPR er en del af alle kommuners rådgivningstilbud og har i de senere år været igennem en forandringsproces i retning af at arbejde mere rådgivende i forhold til kommuner og skoler for at styrke almenundervisningen i forhold til elever, der er udsatte på grund af mistrivsel, særlige behov og psykiske og fysiske handicap. Regeringen iværksatte i 2015 et inklusionseftersyn, som pegede på en række udfordringer og muligheder for forbedringer af PPR. Det skal der naturligvis følges op på både nationalt og lokalt. Regeringen har siden fulgt op med en betydelig investering i PPR, bl.a. med ca. 133 mio. kr. fra satspuljen for på børne- og socialområdet. Opfølgning på inklusionseftersyn og investering i PPR Regeringen har i forlængelse af regeringsgrundlaget fra 2015 iværksat et inklusionseftersyn, hvor en ekspertgruppe kom i 2016 med deres bud på både udfordringer og anbefalinger i forhold til rammerne for PPR. Ekspertgruppen anbefalede bl.a., at kommunalbestyrelsen arbejder for, at PPR både kan varetage opgaver i forhold til udredninger og konsultative opgaver herunder, at der skal være mere kontinuerligt og tættere samarbejde mellem skoler og PPR. Det anbefales, at der etableres et bedre samarbejde mellem kommunerne og børne- og ungepsykiatrien, der bl.a. understøtter, at viden og redskaber fra børne- og ungepsykiatrien i højere grad finder vej ind i almenskolen. Som opfølgning på inklusionseftersynet blev der afsat 24 mio. kr. i perioden til at styrke inkluderende læringsmiljøet for udsatte børn og unge i regi af satspuljeaftalen for 2018 på beskæftigelsesområdet. Og med satspuljeaftalen på børne- og socialområdet for 2017 blev der afsat 183,1 mio. kr. til investering i virksomme indsatser til udsatte og sårbare børn og unge, hvoraf ca. 133 mio. kr. i 2017 gik til investering i den tidlige og forebyggende indsats i PPR. Ligeledes skal de ca. 215 mio. kr. til en markant styrkelse af regionernes fremskudte funktion i børne- og ungdomspsykiatrien bl.a. være med til styrke samarbejdet med PPR. Som led i opfølgningen på inklusionseftersynets anbefalinger er der igangsat et projekt om styrket vejledning om inkluderende læringsmiljøer på EMU.dk. Projektet gennemføres i samarbejde med en række partnere. ADHD-foreningen og Landsforeningen Autisme indgår som specialister på deres respektive felter. Vejledningen udvikles i Viden Om formatet med materialer målrettet undervisning af elever med bl.a. ADHD. Materialet forventes offentliggjort i efteråret 2018.

41 Vi løfter i fællesskab 31 Nogle steder er man godt i gang, men der er fortsat stor variation i de enkelte kommuners brug af de mange gode kompetencer, som findes i PPR. Mange kommuner er lykkedes med at skabe en stærk PPR til gavn for både børn og unge samt deres forældre. Det er brugbar viden og erfaringer, som kommunerne skal dele. Samtidig er der fortsat behov for at styrke PPR. En undersøgelse fra Psykologforeningen viser, at ledere og psykologer i PPR både kan og vil tilbyde lettere behandling til de børn og unge, som har behov for mere hjælp og støtte. Det er nu tid til, at den markante investering i PPR reelt kommer ud og virker i kommunerne til gavn for børn og unge med psykisk sårbarhed.

42 32 Vi løfter i fællesskab Vi skal sikre, at flere får mulighed for psykologbehandling for angst og depression Vidste du at i 2017 fik ca borgere tilskud til psykologbehandling for enten angst eller depression? For mennesker med angst og depression er behandling hos en psykolog ofte afgørende for, at de kan få det bedre samtidig med, at de holder fast i en hverdag med familie, job og venner. Indførelsen af tilskudsordningen til psykologbehandling for angst og depression, også kaldet psykologordningen, er derfor en afgørende forbedring af muligheden for at få hurtig og individuel hjælp til psykiske problemer. En tidlig indsats med psykologbehandling kan f.eks. forebygge, at den enkelte patients angsttilstand får en mere alvorlig karakter. Ifølge udenlandske undersøgelser gavner psykologbehandling ikke alene den enkelte, men kan også være et omkostningseffektivt behandlingstilbud, der gavner samfundsøkonomien. Det bidrager til, at den enkelte får hjælp i tide, og mens de stadig passer arbejde, studier mv. Sats puljepartierne har derfor løbende fundet finansiering til at videreføre og udvide målgruppen for psykologordningen. Med udgangen af 2018 udløber finansieringen af tilskuddet til behandling af angst i aldersgruppen år og depression hos personer over 37 år. For regeringen er det afgørende at tilbuddet bevares, og at vi samtidig udvider aldersgruppen, der kan modtage tilskud til psykologbehandling. Gratis psykologhjælp til unge mellem 18 og 20 år med angst og depression og en styrkelse af det nære sundhedsvæsen Som en reaktion på, at mistrivsel og mentale helbredsproblemer i form af bl.a. depression og angst i stigende grad fylder hos unge, er der fra 1. juli 2018 igangsat en forsøgsordning med gratis psykologbehandling til unge mellem år, som lider af let til moderat depression eller angst. Forsøgsordningen løber i 3,5 år og bliver evalueret ca. midtvejs i perioden. Ordningen finansieres af midler fra satspuljeaftalen på sundhedsområdet for De praktiserende læger er også en central aktør for mange mennesker med psykiske problemer. Regeringen lancerede i juni en ny plan for fremtidens almen praksis En læge tæt på dig, hvor indsatsen over for mennesker med psykiske lidelser også er i fokus. Bl.a. er der afsat særskilte midler til målrettede efteruddannelseskurser for praksispersonalet i almen praksis, så de fremadrettet bedre skal kunne håndtere problemstillinger om mental sundhed og give den bedst mulige behandling af mennesker med psykiske lidelser. Blandt Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker er mental sundhed også et centralt tema. Fore byggelsespakken for mental sundhed blev opdateret i 2018 og skal understøtte kommunernes arbejde med at fremme borgernes mentale sund hed og forebyggelsesindsatsen i forhold til udvikling af dårlig mental sundhed.

43 Vi løfter i fællesskab Vidste du at regionerne med et pilotprojekt har udbredt gratis, internetbaseret psykologhjælp i alle regioner? Det betyder, at siden 15. marts 2018 har alle danskere over 18 år kunnet modtage internetbaseret psykologbehandling, hvis de har symptomer på angst eller depression. 33 I dag kan personer over 38 år ikke modtage tilskud til psykologbehandling af angst, men kun for depression. Hverken forskelsbehandlingen mellem de to diagnosegrupper eller aldersbegrænsningen på 38 år er sundhedsfagligt funderet. Det mener regeringen ikke er rimeligt. Samtidig ønsker regeringen også at udbrede de gode erfaringer med tilskud til psykologbehandling til også at omfatte de unge. Det har også været et ønske fra Danske Regioner, at man forsøger at udvide ordningen med tilskud til psykologbehandling for unge under 18 år. Regeringen vil derfor afprøve tilskud til psykologbehandling til unge mellem 14 og 17 år med angst og depression. Regeringen vil: Videreføre tilskud til psykologordningen For at sikre at muligheden for fortsat at modtage tilskud til psykologbehandling for angst og depression bevares, vil regeringen søge tilslutning til, at der med satspuljeaftalen for 2019 afsættes 65,4 mio. kr. årligt i permanente midler til videreførelse af tilskud til psykologbehandling af angst i aldersgruppen år og depression for personer over 37 år. Fjerne aldersloftet for tilskud til psykologbehandling af angst Regeringen ønsker at gøre op med aldersloftet for psykologbehandling af angst og vil søge tilslutning til, at der med satspuljeaftalen for 2019 afsættes 23 mio. kr. i 2019 og 30 mio. kr. årligt herefter i varige midler til at fjerne den øvre aldersbegrænsning for tilskud til psykologbehandling af angst for mennesker over 38 år. Sikre tilskud til psykologbehandling til unge mellem år med angst og depression Flere unge har psykiske problemer. Regeringen vil derfor søge tilslutning til, at der med satspuljeaftalen for 2019 afsættes i alt 33,5 mio. kr. i perioden til at afprøve tilskud til psykologbehandling til unge mellem år med angst og depression.

44 2

45 Vi løfter i fællesskab Personalets kompetencer styrkes og bruges bedre Vidste du at i 2017 var der ca. ansat personer som sundhedsfagligt personale på de psykiatriske sygehuse? Sundhedspersonalet i psykiatrien bringer hver dag deres faglighed og menneskelighed i spil til gavn for psykisk sårbare mennesker. Det er et job med stor mening og meget ansvar, og der er heldigvis mange dygtige læger, psykologer, sygepleje sker, social- og sundhedsassistenter og terapeuter mv., der er dedikeret til den opgave. Alligevel er det svært at tiltrække nok læger og andet fagligt personale til psykiatrien, der over de seneste år har behandlet et stigende antal patienter. Vi står med en geografisk og specialemæssig udfordring i psykiatrien. Vi kan sikre mere tid til patienterne ved at arbejde smartere og bruge vores dygtige personales ressourcer bedst muligt. Lægeforeningen har blandt andet peget på en række forslag, der skal frigøre psykiaternes tid til mere patientkontakt. Det er blandt andet forslag om at mindske den tid, som lægerne bruger på administrative opgaver. En konklusion, som også bliver bekræftet i den kapacitetsanalyse, som regeringen har igangsat med regionerne i løbet af Det er vigtigt, at regionerne tager dette med i deres arbejde med at videreudvikle psykiatrien. Men vi skal også gøre det mere attraktivt at arbejde i psykiatrien. Med Vi løfter i fællesskab igangsættes en række initiativer for at gøre det mere attraktivt at arbejde i psykiatrien blandt andet i form af mere forskning og fokus på højere kvalitet i indsatsen, der giver mulighed for, at de forskellige faggrupper kan bruge deres kompetencer bedst muligt. De nye, flotte rammer for psykiatrien, der skyder op rundt i landet som følge af kvalitetsfondsmidlerne, skal også gøre det mere attraktivt at arbejde i psykiatrien. Og de 700 mio. kr. til nye fysiske rammer fra satspuljeaftalen for har understøttet, at eksisterende psykiatriske afdelinger har fået et tiltrængt løft. Med kvalitetsfondsmidlerne er der bygget nyt psykiatrisygehus i Slagelse, og der bygges ny retspsykiatri på Sct. Hans i Roskilde. I tilknytning til kvalitetsfondsbyggerierne investerer regionerne desuden i nye psykiatriske afdelinger på bl.a. Sygehus Sønderjylland i Aabenraa, Det Nye Hospital i Vest i Gødstrup, Det Nye Universitetssygehus i Skejby, Bispebjerg Hospital, Odense Universitetshospital og Aalborg Universitetshospital. Det er vigtigt, at indholdet også følger med de flotte rammer. Det har regeringen understøttet ved løbende at afsætte midler til psykiatrien. Regeringen har siden valget i 2015 og frem til 2018 været med til at afsætte 250 mio. kr. årligt til at styrke den sundhedsfaglige indsats for mennesker med psykiske lidelser. Hertil kommer de mere end 2,1 mia. kr., som regeringen med Vi løfter i fællesskab lægger op til at afsætte til området i de næste fire år. Det betyder samlet set, at der frem til 2022 er prioriteret over 2,9 mia. kr. ekstra til området siden valget i 2015.

46 36 Vi løfter i fællesskab De mange midler, der er tilført området siden 2015, er blandt andet gået til flere sengepladser, nye særlige pladser, fremskudt funktion i den regionale børne- og ungdomspsykiatri mv. På trods af regeringens prioritering af området er antallet af sengepladser faldet, og vi oplever stadigt problemer med at rekruttere fagligt personale i psykiatrien. Med Vi løfter i fællesskab foreslår regeringen, at den nuværende færdigbehandlingstakst i psykiatrien justeres. Det skal ses i lyset af, at der i 2017 lå færdigbehandlede patienter i sengene svarende til, at 65 sengepladser var optaget af færdigbehandlede patienter hele året. Hvis det lykkedes at få antallet af færdigbehandlede patienter i psykiatrien nedbragt, kan det potentielt frigøre op til 65 sengepladser. Sammen med de 150 særlige sengepladser kan det samlede antal sengepladser til mennesker med psykiske lidelser potentielt ses forøges med op til 200 sengeplader i løbet af de kommende år. Dertil kommer en tiltrængt opgradering af den intensive sengekapacitet i psykiatrien, som regeringen vil igangsætte i løbet af Men det er helt centralt, at regionerne også sørger for at prioritere psykiatrien, når de hvert år lægger deres budgetter for det kommende år. Ligesom regionerne skal sørge for at anvende kapaciteten mest hensigtsmæssigt, f.eks. ved at bruge de private behandlingstilbud på området. Med en samlet indsats kan vi sørge for, at der er det rette antal sengepladser og personale til dem, der har behov for behandling i psykiatrien. Tabel 2 Udviklingen i antal sengepladser i psykiatrien, Flere senge og hænder i psykiatrien At der er det rette antal senge og personale i psykiatrien er et centralt udgangspunkt for en god psykiatrisk behandling. Derfor er der i flere omgange afsat midler til at understøtte regionerne på området, både øremærket specifikt til psykiatrien og til sundhedsvæsenet generelt. Med satspuljeaftalen for 2016 blev der afsat 40 mio. kr. årligt i varige midler til flere sengepladser og med satspuljeaftalen for 2018 blev der afsat 40 mio. kr. i perioden til at øge behandlingskapaciteten for mennesker med spiseforstyrrelser og selvskade. Med sundhedspuljen fra finanslovaftalen for 2018 har regeringen sammen med Dansk Folkeparti desuden afsat ca. 62 mio. kr. i til yderligere at udvide behandlingskapaci teten for mennesker med spiseforstyrrelser. Desuden har et stort flertal af Folketinget afsat 2,2 mia. kr. til psykiatrien i 2015, hvor en stor del af midlerne skulle gå til at sikre flere hænder i psykiatrien samt opkvalificering af personalet. Antal senge Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland I alt Kilde:Regionale indberetninger til nøgletal, Danske Regioner. Der er anvendt tre publikationer fra Danske Regioner som kilde: 2010: Benchmarking af psykiatrien 2014, 2011: Benchmarking af psykiatrien 2015, : Benchmarking af psykiatrien 2016

47 Vi løfter i fællesskab 37 Vi skal anvende kapacitet og kompetencer rigtigt Vidste du at, mens den generelle stigning i antallet af speciallæger pr. indbygger forventes at blive på 35 procent fra 2015 frem mod 2040, forventes stigning i speciallæger inden for de to psykiatriske specialer at blive op mod 50 procent samlet set? Problemerne med at rekruttere fagligt personale til psykiatrien er ikke nye. I 2016 nedsatte den daværende Venstre-regering et lægedækningsudvalg, som i starten af 2017 kom med anbefalinger til en bedre lægedækning. Udvalget pegede på, at der er udfordringer med at rekruttere speciallæger inden for psykiatrien, men også at der fremadrettet forventes en stigning i antallet af speciallæger i psykiatrien. I begyndelsen af april 2018 besluttede regeringen at hæve optaget på medicinstudiet markant med mere end 250 nye studiepladser, så der i fremtiden uddannes flere læger. Det vil også understøtte ønsket om kandidatuddannelser i medicin i Esbjerg og Køge, så vi får en bedre geografisk fordeling af læger i Danmark. Desuden blev der fra sommeren 2017 oprettet 50 nye studiepladser på Aalborg Universitet. Det vil regeringen ikke bare vente på. For at afhjælpe her-og-nu problemerne med personale- mangel i psykiatrien har regeringen løbende afsat midler til rekruttering af personale og sengepladser til behandlingen af mennesker med psykiske lidelser. De mange forskellige personalegrupper i psykiatrien bidrager hver især til en mere helhedsorienteret behandling af patienterne i psykiatrien. Derfor skal hver enkelt personalegruppe have mulighed for at bringe deres faglighed i spil. Der skal både være plads til aktivitetsmedarbejdere og pædagoger, som hjælper de indlagte patienter med at holde sig aktive i krop og sind, og der skal være plads til læger, psykologer, sygeplejersker, terapeuter, og social- og sundhedsassistenter, som hver især bidrager med deres særlige kompetencer til en sundhedsfaglig behandling af høj kvalitet. Der skal være fokus på den enkelte medarbejders udvikling og karriereplan, så det løbende overvejes, hvordan man kan udvikler den enkeltes kompetencer. Det er også med til at gøre psykiatrien til en attraktiv arbejdsplads. Vi kan frigøre tid til patienter ved at arbejde smartere Regeringen igangsatte sammen med Danske Regioner en kapacitetsanalyse i starten af 2018, der viser, at der er stort potentiale for, at regionerne kan frigøre mere tid til patienterne ved blandt andet en bedre brug af data og et styrket ledelsesfokus i forhold til bemanding og vagtplanlægning samt bedre planlægning af udskrivningsforløb og koordination med kommuner og almen praksis. En bedre brug af personalets faglige kompetencer kan f.eks. være i forhold til, at nogle opgaver løses af en psykolog eller sygeplejerske frem for en læge. Det kan gælde f.eks. udarbejdelse af behandlingsplaner, individuel terapi, afklarende samtaler, diagnostiske tests og udfyldelse af recepter mv. En bedre udnyttelse af personalets forskellige kompetencer kan samtidig være med til at sikre, at lægernes tid frigøres til direkte patientkontakt og de opgaver, som ikke kan udføres af andet personale. På den måde kan vi endnu bedre understøtte, at patienterne i psykiatrien mødes af fagligt kompetent personale. Regeringen og regionerne har i økonomiaftalen for 2019 aftalt, at regionerne vil arbejde målrettet på at sikre en bedre brug af personalets ressourcer i psykiatrien, der bl.a. skal sikre mere sundhed og kvalitet til gavn for patienterne.

48 38 Vi løfter i fællesskab Der er forskel på, hvordan forskellige personalegruppers kompetencer kommer i spil i psyki atrien i dag. F.eks. skal vi være endnu bedre til at bruge specialpsykologernes kompetencer i psykiatrien. Fremover vil flere opgaver på det psykiatriske område blive varetaget i det nære sundhedsvæsen, som allerede i dag oplever en betydelig stigning i antallet af patienter med flere diagnoser og komplekse problemstillinger. Fagkampe må ikke stå i vejen for, at patienterne kan få den bedste og hurtigste udredning og behandling. Derfor vil regeringen bede Sundhedsstyrelsen om - med inddragelse af relevante parter - at se nærmere på, hvordan vi mest hensigtsmæssigt understøtter, at nogle opgaver flyttes mellem forskellige faggrupper. Det er oplagt at se på, om vores brug af medarbejdernes kompetencer er fulgt med den udvikling. Her kan vi bl.a. kigge til nogle af vores nabolande, som har erfaring med at styrke brugen af forskellige faggruppers kompetencer. Eksempelvis har man i Norge givet psykologer, som har de rette kompetencer, mulighed for at være behandlingsansvarlige i psykiatrien.

49 Vi løfter i fællesskab 39 Regeringen vil: Sikre at specialuddannelsen i psykiatrisk sygepleje lever op til fremtidens krav For at understøtte personalet bedst muligt i deres arbejde og sikre, at specialuddannelsen i psykiatrisk sygepleje lever op til fremtidens krav om specialisering såvel som det øgede behov for fagligt kvalificeret personale i det nære sundhedsvæsen, vil regeringen igangsætte en arbejdsgruppe i regi af Sundhedsstyrelsen med inddragelse af relevante parter. Arbejdsgruppen skal komme med anbefalinger til specialuddannelsen i psykiatrisk sygeplejes fremtidige indhold. Sikre at specialpsykologernes kompetencer kommer bedre i spil For at tilgodese og optimere et konstruktivt tværfagligt samarbejde mellem specialpsykologer og psykiatere og derved sikre den enkelte patient et godt og relevant udrednings- og behandlingsforløb, vil regeringen søge tilslutning til, at der med satspuljeaftalen for 2019 afsættes 0,6 mio. kr. i 2019 til udarbejdelsen af en fælles vejledning for specialpsykologernes virke i psykiatrien og en undersøgelse af, om det vil være hensigtsmæssigt, at specialpsykologerne får flere beføjelser i psykiatrien og i så fald, hvilke beføjelser der hensigtsmæssigt kan varetages af specialpsykologer. Arbejdet forankres i Sundhedsstyrelsen med inddragelse af relevante parter. Undersøge mulighederne for sundheds autorisation af psykologer Flere og flere psykologer arbejder i dag i sundhedsvæsenet, men samtidig opstår der til tider tvivl om psykologers status som sundhedspersoner, hvilket har betydning for psykologernes daglige arbejde og muligheder. Derfor vil regeringen se nærmere på, hvorvidt det vil være hensigtsmæssigt at indføre en sundhedsfaglig autorisation af psykologer, og hvordan det i så fald kan ske mest hensigtsmæssigt. Når flere danskere har brug for at blive behandlet for psykiske lidelser, så har vi også brug for, at flere læger, sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter mv. har psykiatrien som førstevalg. Det er der for få, der har i dag, og det er ikke et problem, vi løser over natten. Vi skal sørge for, at kommende læger får kendskab til de mange spændende faglige muligheder, som psykiatrien kan byde på, og vi skal understøtte, at regionerne styrker deres rekrutterings- og fastholdelsesindsatser over en bred kam. En række af de faglige organisationer, som Dansk Sygeplejeråd, Lægeforeningen og FOA er kommet med bud på, hvordan rekrutteringen kan styrkes, og det skal vi følge op på. Unge medicinstuderende får bl.a. kendskab til forskellige fagområder gennem den kliniske basisuddannelse det såkaldte KBU-forløb, der er det første af tre uddannelsesled i den lægelige videreuddannelse, som lægen starter på efter medicinstudiet. Et KBU-ophold i psykiatrien kan bidrage til, at unge læger får interesse for specialet og senere vælger psykiatrien som speciale. Regeringen vil: Understøtte rekruttering af dygtige medarbejdere til psykiatrien For at sikre en bedre rekruttering og fastholdelse af personale i psykiatrien vil regeringen søge tilslutning til, at der med satspuljeaftalen for afsættes 0,7 mio. kr. i 2019 til en arbejdsgruppe med fokus på at styrke rekrutteringen til psykiatrien i regi af Sundhedsstyrelsen. Arbejdsgruppen skal bestå af de relevante faglige organisationer, Danske Regioner, KL og andre relevante parter. På baggrund af arbejdsgruppens anbefalinger til en bedre rekruttering vil regeringen søge tilslutning til, at der afsættes 10 mio. kr. til rekrutterings- og fastholdelsesindsatser af sundhedspersonale i psykiatrien, herunder læger, psykologer, terapeuter, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter mv. Rekrutteringsindsatsen skal sikre, at flere får øjnene op for de mange spændende faglige muligheder og karriererveje i psykiatrien. Indrette Den Kliniske Basisuddannelse, så psykiatrien får en mere fremtrædende rolle Det er forventningen, at der frem mod 2040 vil være en stigning i antallet af speciallæger i psykiatri. I en årrække har der dog været ubesatte hoveduddannelsesforløb i psykiatri. Derfor er det vigtigt at se nærmere på, hvordan man kan styrke rekrutteringen til specialet. I den forbindelse kan blandt andet et KBU-ophold i psykiatrien være med til at sikre, at unge læger får interesse for specialet. Regeringen vil bede Sundhedsstyrelsen om at se på, hvilke muligheder der er for at indrette KBU og den øvrige lægelige videreuddannelse, så der i højere grad tages hensyn til psykiatri herunder rekruttering til specialet, såvel som overveje hvordan det sikres, at fremtidige læger får et bedre kendskab til de psykiatriske områder.

50 40 Vi løfter i fællesskab Vi skal anvende ressourcerne i retspsykiatrien bedre Regeringen vil gerne forebygge, at flere psykiatriske patienter bliver så syge, at de kan være til fare for sig selv eller andre. Derfor har regeringen sammen med at bredt flertal af Folketingets partier oprettet helt nye særlige pladser i psykiatrien, som skal bruges til nogle af de mest udsatte borgere med svære psykiske lidelser, misbrug og udad reagerende adfærd. Det retspsykiatriske område udgør en væsentlig del af psykiatrien. Her behandles mennesker med psykiske lidelser, som i forbindelse med kriminalitet har fået en dom til behandling. Og retspsykiatrien foretager i dele af landet mentalundersøgelser. Antallet af retspsykiatriske patienter er steget Antallet af retspsykiatriske patienter er steget ca. 15 procent fra ca til ca patienter i perioden 2010 til Stigningen er særligt inden for ambulant behandling, hvor der er sket en stigning på 19 procent, mens antallet af indlagte patienter i samme periode er steget 9 procent. For at imødekomme stigningen i antallet af retspsykiatriske patienter er antallet af retspsykiatriske sengepladser i psykiatrien løbende blevet forøget, så der i 2017 er mere end 400 retspsykiatriske sengepladser. Antallet af retspsykiatriske patienter har desværre været stigende de senere år. En analyse fra 2015 viser, at der ikke er enkelte, klare årsager til stigningen. Med Vi løfter i fællesskab lægger regeringen op til at oprette nye intensive og akutte indsatser blandt andet i samarbejde med politiet, der skal behandle de mest syge, psykiatriske patienter. Med flere akutte og højintensive behandlingstilbud til mennesker med svære psykiske lidelser er det regeringens forhåbning, at færre mennesker vil begå kriminalitet som følge af en ubehandlet psykiske lidelse. Det skylder vi den enkelte. Og det har vi som samfund en stærk interesse i, både fordi kriminalitet kan gå ud over personale mv., og fordi færre retspsykiatriske patienter kan være med til at mindske presset på retspsykiatrien. Regeringen vil nedsætte en arbejdsgruppe, der skal analysere det retspsykiatriske område og komme med forslag til mulige tiltag, der bl.a. kan sikre en bedre organisering og sagsbehandling til gavn for de berørte mennesker. En del af analysen vil fokusere på de mentalundersøgelser, der udarbejdes i forbindelse med straffesager. Og analysen vil se på de retlige rammer for foranstaltningsdomme samt den praktisk anvendelse af reglerne. Arbejdsgruppens arbejde vil danne grundlag for anbefalinger og forslag til mulige tiltag på det retspsykiatriske område. Retspsykiatriske patienter i ambulant behandling kan som udgangspunkt frit vælge behandlingssted med de begrænsninger, der følger af retsplejeloven og straffeloven. Det er dog i dag ikke muligt

51 Vi løfter i fællesskab 41 at vælge behandling på et privathospital, da privathospitaler ikke har ret til at behandle retspsykiatriske patienter. I situationer, hvor en patient, som i forvejen er i behandling på et privathospital i den almene psykiatri, skal overgå til ambulant behandling i retspsykiatrien i forbindelse med en dom, kan dette skabe udfordringer med en manglende sammenhæng for patienten. Det betyder også, at vi ikke udnytter behandlingskapaciteten optimalt på trods af, at vi har et stigende antal retspsykiatriske patienter. Regeringen vil: Blandt andet har Skovhus Privathospital oplevet, hvordan dette betyder, at de ikke har kunnet fortsætte deres behandling af patienter i forbindelse med, at de er overgået fra den almene psykiatri til retspsykiatrien. I stedet må de vente på behandling i den regionale psykiatri. Udvide behandlingsmulighederne for ambulante retspsykiatriske patienter For at anvende kapaciteten og sikre sammenhæng i behandlingen for patienterne vil regeringen fremsætte et lovforslag, der skal give hjemmel til ambulant behandling af retspsykiatriske patienter på private psykiatriske hospitaler. Lovforslaget for ventes fremsat i februar Regeringen vil fremsætte et lovforslag, der skal gøre det muligt for privathospitaler at behandle patienter med en dom til ambulant behandling, som frivilligt følger deres behandling. Forslaget skal samtidig understøtte, at patienten kan bevare sin tilknytning til behandlingssted og personale i forbindelse med den ambulante behandling og dermed sikre en sammenhængende indsats. Igangsætte en analyse af retspsykiatrien Regeringen vil igangsætte en analyse af retspsykiatrien. Der vil derfor blive nedsat en arbejdsgruppe, som skal have fokus på forløbet gennem straffesagssystemet fra sigtelse, domsafsigelse, behandling og/eller anbringelse til ophør af dom. Arbejdsgruppens arbejde vil danne grundlag for anbefalinger og forslag til mulige tiltag på det retspsykiatriske område.

52 3

53 Vi løfter i fællesskab Kvaliteten i indsatsen i socialpsykiatrien styrkes til gavn for mennesker med psykiske vanskelig heder Mennesker med psykiske problemer hjælpes ofte bedst og på den mindst indgribende måde i den kommunale socialpsykiatri, hvor de får hjælp til at fungere i hverdagen. Men antallet af mennesker, der får hjælp i socialpsykiatrien er steget, og deres psykiske udfordringer er mere komplekse end før. Dog har de ofte gode udviklingsmuligheder og dermed også mulighed for at komme i uddannelse, beskæftigelse og blive en del af civilsamfundet, hvis de får den rette støtte på det rigtige tidspunkt. Der er således et stort udviklings- og investeringspotentiale i socialpsykiatrien. Derfor er der behov for et omfattende kvalitetsog kompetenceløft af socialpsykiatrien. Flere med psykiske problemer har brug for hjælp og støtte fra kommunen, og mange borgere, der udskrives fra behandlingspsykiatrien i dag, har meget komplekse behov. Det stiller nye krav til de social psykiatriske indsatser. Ingen er tjent med for lidt støtte, men omvendt kan det også være en barriere for bedring og fremskridt, hvis vi tilbyder den forkerte eller sågar for meget støtte, da det risikerer at gøre borgere unødvendigt afhængige af den sociale indsats. Med rette støtte kan vi øge det enkelte menneskes livskvalitet trods psykiske problemer, og nogle mennesker kan igen tage helt eller delvist ansvar for eget liv. Andre har brug for mere omfattende hjælp og støtte i lange perioder eller måske hele deres liv.

54 44 Vi løfter i fællesskab Vi skal styrke kvaliteten i den daglige indsats for mennesker med psykiske vanskeligheder Vidste du at omkring hver fjerde voksne modtager af indsatser efter serviceloven i 2016 havde også kontakt til den regionale behandlingspsykiatri samme år? Næsten halvdelen har haft kontakt til begge sektorer inden for en 5-årig periode. Langt de fleste mennesker med psykiske vanskeligheder har deres hverdag i eget hjem eller på et botilbud med mere eller mindre støtte fra deres kommune. De mest syge er i perioder indlagt, eller de er i ambulante forløb i behandlingspsykiatrien, men både før, under og efter behandling har de brug for at få den rette støtte tæt på deres hverdag. For mennesker med psykiske problemer er forebyggelse og rehabilitering afgørende for, at de kan leve et så godt liv som muligt. Med forebyggelse og en tidlig indsats kan vi samtidig sikre, at færrest muligt får brug for en mere omfattende indsats eller bliver så syge, at de skal indlægges. Socialpsykiatrien skal have et kvalitetsløft, der i højere grad tager højde for den differentierede målgruppe og de delvist ændrede behøv for støtte. Det vil betyde, at flere mennesker med lettere psykiske vanskeligheder kan få den rette støtte til at tage større ansvar for eget liv. Samtidig vil flere mennesker med svære psykiske lidelser kunne få den nødvendige hjælp i deres nærmiljø og et liv med færre indlæggelser i psykiatrien. Med en styrkelse af socialpsykiatrien sikrer vi samtidig en mere hensigtsmæssig prioritering af ressourcerne på både social- og behandlingspsykiatriområdet. Det er både til gavn for dem, der har behov for hjælp og for samfundsøkonomien. Udviklings- og investeringsprogram på voksenområdet I 2016 og 2017 har partierne bag satspuljen afsat midler til Udviklings- og investeringsprogrammet på voksenområdet. Socialpædagogisk bistand (bostøtte) efter servicelovens 85 er den mest tildelte støtte efter serviceloven på voksenområdet, og bostøtten har, ligesom borgernes problemer og støttebehov, meget varierende karakter i forhold til omfang og indhold. I regi af Udviklingsog investeringsprogrammet har Socialstyrelsen siden efteråret 2017 understøttet udbredelsen af metoderne Critical Time Intervention (CTI), Social Færdighedstræning (SFT) og Åben Dialog (ÅD), der i tidligere projekter har vist gode resultater i forhold til målgrupperne i kommunerne. Erfaringerne fra de første ansøgningsrunder er, at der er stor efterspørgsel blandt kommunerne i forhold til at søge støtte til implementering af metoderne. Endemålet med udbredelsen er, at borgere, der modtager støtten, får øget funktionsevne og dermed i mindre grad behov for støtte samt bedre muligheder for at komme i uddannelse eller beskæftigelse.

55 Vi løfter i fællesskab Vidste du at i 2016 modtog godt voksne borgere indsatser efter service loven på grund af psykiske vanskeligheder? Heraf modtog omkring borgere socialpædagogisk bistand (bostøtte) og borgere et botilbud. 45 I en række kommuner er man i dag i gang med at udvikle og omlægge indsatsen for borgere med psykiske vanskeligheder med udgangspunkt i blandt andet recoveryorientering og fleksible indsatser. Regeringen ønsker at understøtte en omlægning af indsatsen, hvor fokus er på den enkelte borgers mulighed for at gøre fremskridt og genfinde glæden, selv med de begrænsninger der følger af de psykiske udfordringer. Udviklingen skal udbredes, så kvaliteten i den samlede indsats i socialpsykiatrien løftes og bliver mere forebyggende, inddragende, helheds- og recoveryorienteret. Det kræver bl.a. et løft i viden og kompetencer hos medarbejdere og ledere på botilbud og i bostøtten. Regeringen vil: Understøtte en strategisk omlægning og udvikling af indsatsen i socialpsykiatrien Regeringen vil søge tilslutning til, at der med satspuljeaftalen for 2019 afsættes i alt 41,9 mio. kr. i perioden til en strategisk omlægning af indsatsen i socialpsykiatrien med udgangspunkt i recoveryorientering og rehabilitering samt en udvikling i retning af mere sammenhængende og fleksible borgerforløb. Midlerne skal gå til etablering af et partnerskab med enkelte foregangskommuner, som udvikler og afprøver en samlet og sammenhængende model for omlægningen på både det strategiske, myndighedsog tilbudsniveau, som kvalificeres i samarbejde med et større antal referencekommuner. Desuden skal gode eksempler på fleksible og sammenhængende borgerforløb kortlægges, og der udarbejdes et inspirationskatalog. Der afsættes endvidere midler til en investerings- og udviklingspulje, hvorfra kommuner kan søge økonomiske støtte til omstillingen for at understøtte og fremskynde denne. Sikre et videns- og kompetenceløft af ledere og medarbejdere i socialpsykiatrien Regeringen ønsker et videns- og kompetenceløft af ledere og medarbejdere i socialpsykiatrien og vil søge tilslutning til, at der med satspuljeaftalen for 2019 afsættes i alt 65,4 mio. kr. i perioden samt 12 mio. kr. årligt i permanente midler herefter til indsatsen. Midlerne skal gå til en omfattende kompetenceudviklingsindsats i landets kommuner og botilbud, udbredelse og forankring af viden om virksomme indsatser samt guidelines til god faglig ledelse i socialpsykiatrien og et ledernetværk. Endvidere etableres et udgående indsatsteam, der tilbyder landets kommuner og tilbud konkrete og målrettede rådgivnings- og indsatsforløb i forhold til, hvordan de kan styrke kvaliteten i indsatsen. Sikre kvaliteten på socialpsykiatriens største ydelsesområder Regeringen vil søge tilslutning til, at der med satspuljeaftalen for 2019 afsættes 12,7 mio. kr. i perioden til at styrke kvaliteten på botilbud og inden for den socialpædagogiske bistand (bostøtten). Der udarbejdes et indsatskatalog om god kvalitet på socialpsykiatriske botilbud efter servicelovens 107 og 108, og der udvikles faglige og organisatoriske pejlemærker for kvaliteten i den socialpædagogiske bistand efter servicelovens 85 til borgere med psykiske vanskeligheder.

56 46 Vi løfter i fællesskab Vi skal sikre, at de nye særlige pladser kommer de rigtige borgere til gavn En del af de allermest udsatte borgere med svære psykiske lidelser, udadreagerende adfærd og ofte også et misbrug bor på kommunale socialpsykiatriske botilbud. Der er tale om en særligt udsat gruppe af borgere, som skal hjælpes med en specialiseret og helhedsorienteret indsats målrettet de meget komplekse og sammensatte udfordringer, som de lever med. Det er til tider vanskeligt for de socialpsykiatriske botilbud at håndtere disse mennesker. Udfordringerne i forhold til denne del af målgruppen har ulykkeligvis ført til flere tragiske hændelser, hvor borgere med svære psykiske lidelser har udsat medarbejdere og øvrige beboere på botilbud for vold, trusler og i enkelte tilfælde også drab. Vi skal gøre alt, hvad vi kan for, at det ikke sker igen.

57 Vi løfter i fællesskab 47 Alle skal være trygge ved at gå på arbejde eller bo på et socialpsykiatrisk tilbud. Samtidig skal borgere med svære psykiske lidelser og særlige sociale problemstillinger have den hjælp de har behov for, så de f.eks. ikke involveres i voldsomme episoder. Det var en af årsagerne til, at satspuljepartierne i efteråret 2016 afsatte etablering af 150 nye særlige pladser på psykiatriske afdelinger. De nye særlige pladser skal tilbyde en intensiv og helhedsorienteret behandlings- og rehabiliteringsindsats til patienterne. Målet er at stabilisere patientens helbred og forbedre de enkelte patienters evne til at mestre hverdagen. Derudover skal de særlige pladser nedbringe antallet af voldsomme episoder og konflikter på de socialpsykiatriske botilbud. Indtil nu har en stor del af de særlige pladser desværre stået ubenyttede hen. Det er kommunernes og regionernes erfaring, at visitationskriterierne er for begrænsende. Det kan betyde, at nogle af de borgere, som de særlige pladser er tiltænkt, i dag ikke kan blive visiteret til dem. Det ønsker regeringen at gøre op med, så de særlige pladser kan blive benyttet fuldt ud til gavn for den enkelte borger, de socialpsykiatriske botilbud og vores samfund i det hele taget. Regeringen vil: Justere visitationen til de særlige pladser i psykiatrien Da de særlige pladser blev forhandlet i satspuljekredsen, var det regeringens ønske, at man skulle kunne visitere borgere til pladserne uden deres samtykke. Det er grundlæggende stadig regeringens synspunkt for at sikre, at den rette målgruppe får den nødvendig hjælp og behandling. Der blev dog ikke opnået enighed i satspuljekredsen om dette. For at sikre at de særlige pladser på psykiatriske afdelinger udnyttes bedre, end tilfældet er i dag, vil regeringen i stedet foreslå satspuljepartierne, at den nuværende visitation justeres. På baggrund af kommunernes og regionernes erfaring med hensyn til visitationskriterierne vil der bl.a. blive set på, om visitationskriterierne er for snævre i forhold til den gruppe, som de særlige pladser er tiltænkt. Samtidig vil der blive set på andre aspekter af visitationen med henblik at sikre, at alle relevante borgere rent faktisk bliver visiteret. Det skal bl.a. overvejes om den viden, som man i den regionale psykiatri har om den enkelte borgers behov, kan bringes mere aktivt i spil. Handlingsplan til forebyggelse af vold på botilbud Som et led i indsatsen for at forebygge vold og overgreb på landets botilbud har regeringen sammen med satspuljepartierne i 2016 lanceret en handlingsplan til forebyggelse af vold på botilbud, hvor der blev afsat ca. 400 mio. kr. til en bred indsats på området. Der er efterfølgende afsat yderligere 60 mio. kr. til fysiske tilpasninger og 18,3 mio. kr. årligt til driften af de særlige pladser i psykiatrien, som blev oprettet med planen. Pladserne skal hjælpe en særligt udsat gruppe af borgere, som er karakteriseret ved at have svære psykiske lidelser, uforudsigelig adfærd, sociale problemer, gentagne hospitalsindlæggelser og afbrudte behandlingsforløb. På pladserne bliver der fokuseret på at stabilisere patientens helbred og forbedre evnen til at mestre hverdagen, hvilket understøttes af, at opholdets varighed er længere end typiske indlæggelser på psykiatriske afdelinger samt den tværfaglige personalegruppe og behandlingsindsatsen. Denne helhedsorienterede behandling skal ligeledes nedbringe antallet af voldsepisoder og konflikter og dermed skabe en bedre sikkerhed for andre patienter og med arbejdere.

58 4

59 Vi løfter i fællesskab De mest syge patienter får bedre og mere intensiv behandling Mennesker med psykiske lidelser er så forskellige, at det ikke giver mening at tale om patienterne som én samlet gruppe. For mens langt størstedelen har liv med arbejde, familie og fritidsinteresser, så er der desværre også en mindre gruppe, hvis liv er meget præget af deres psykiske lidelse. De er ofte i kontakt med psykiatrien og har mange indlæggelser bag sig. Det er mennesker, som desværre er hårdt ramt af deres psykiske lidelser, men som også har nogle behandlingsforløb, der langt fra altid er optimale. Det kan være ustabile forløb med mange genindlæggelser, og hvor der for ofte bruges tvang. Det er nogle af de allermest sårbare mennesker i vores samfund, og de har en markant overdødelighed. Regeringen ønsker, at kvaliteten i indsatsen over for den lille gruppe af udsatte og mest syge psykiatriske patienter, styrkes markant. Vi skal tilbyde dem en bedre behandling, så de kan få mere livskvalitet.

60 50 Vi løfter i fællesskab Vi skal gøre op med den høje overdødelighed og tvang blandt patienter med psykiske lidelser Vidste du at ca. 15 procent af de mennesker med lang varige psykiske lidelser er storrygere og dermed ryger mere end 15 cigaretter om dagen? Blandt den samlede befolkning er det ca. 8 procent, der betegnes som stor rygere. Vi ser desværre stadig, at der er problemer med kvaliteten i behandlingen af mennesker med psykiske lidelser, og at kvaliteten er uensartet alt efter, hvor i landet de bor. Det afspejler sig blandt andet i, at psykiatriske patienter lever mellem 15 og 20 år kortere end resten af befolkningen, at de har flere fysiske sygdomme, samt at de i alt for høj grad udsættes for tvang i psykiatrien. Alt for mange patienter er udsat for tvang på trods af målsætningen om at nedbringe brugen af tvang i psykiatrien i Regionerne har forpligtet sig i en række regionale partnerskabsaftaler med Sundheds- og Ældreministeriet på, at andelen af personer som bæltefikseres skal være halveret i 2020, og at den samlede anvendelse af tvang i psykiatrien skal reduceres. Der er flere årsager til, at mennesker med meget psykisk sygdom i gennemsnit dør langt tidligere end andre. En højere selvmordsrisiko og bivirkninger ved medicin er en del af svaret, men dårligt fysisk helbred har også stor betydning. Langt over halvdelen af mennesker med langvarige psykiske lidelser har samtidig en eller flere fysiske sygdomme som f.eks. hjertekarsygdomme, diabetes, astma og allergi. De har ikke alene brug for hjælp til deres psykiske lidelser, de har også brug for, at der er ekstra fokus på deres fysiske helbred. Det er en målsætning, som regeringen ønsker skal bevares. For at understøtte regionernes arbejde med at mindske brugen af tvang fulgte der 50 mio. kr. årligt i varige midler med til regionerne og 100 mio. kr. til bedre fysiske rammer, der skal sikre, at rammerne understøtter mindre tvang i psykiatrien. Men vi er ikke i mål, og der er fortsat behov for, at vi tager fat om problemet med den manglende kvalitet i indsatsen over for de mest syge patienter. En stærkere forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg Regeringen har sammen med satspuljepartierne afsat 4 mio. kr. i til et nationalt partnerskab for forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg. Det har betydet, at der bl.a. er oprettet en hjemmeside til deling af viden, at der er lavet kortlægning af risikofaktorer/-grupper, og at der er foretaget en pårørendeundersøgelse og en afdækning af kommunernes oplysningsbehov i forhold til selvmord og selvmordsforsøg. Region Hovedstaden har i 2017 fået i alt 18 mio. kr. til pilotprojektet SAFE, der undersøger, om en styrket ambulant kontakt efter udskrivning fra psykiatrien mindsker risikoen for selvmord. Projektet indebærer, at patienten får besøg hjemme i løbet af den første uge efter udskrivelse og et styrket fokus før udskrivelse på, hvordan patienten kommer bedst igennem den første tid derhjemme. Derudover er der givet ca. 8 mio. kr. fra satspulje aftalen til udbygning af de regionale centre til selvmordsforebyggelse, der tilbyder behandling til personer med svære overvejelser om selvmord eller forsøg på selvmord.

61 Vi løfter i fællesskab Vidste du at psykiatriske patienter er mere i kontakt med det somatiske syge husvæsen end andre patienter? Faktisk havde de i gennemsnit én kontakt mere om året i Nogle regioner har haft succes med at nedbringe brugen af bæltefikseringer i psykiatrien, men der er fortsat store regionale udfordringer. De seneste tal fra 2017 viser, at andelen af patienter, der bælte fikseres, på landsplan kun er faldet ganske lidt, siden målsætningen blev aftalt, og at særligt nogle enkelte regioner driver udviklingen. Når vi samtidig ser, at andelen af patienter udsat for tvang stiger - både blandt børn og unge samt voksne, så er der behov for en markant og ny tilgang til at nedbringe brugen af tvang. Igennem en årrække er der igangsat flere projekter med fokus på at forebygge og behandle fysisk sygdom hos mennesker med psykiske lidelser. Flere regioner har erfaringer med samarbejdsprojekter på tværs af somatiske og psykiatriske afdelinger, og Sundhedsstyrelsen har udarbejdet forebyggelsespakker, der understøtter kommunernes arbejde med at forebygge sygdom som følge af alkohol, rygning, kost og manglende motion. På samme måde er der igangsat en række projekter for at understøtte regionernes arbejde med at nedbringe brugen af tvang i psykiatrien. Der er gjort forsøg med bæltefri afdelinger i psykiatrien og nye tværsektorielle teams. Vi skal bygge videre på de indsatser, som vi ved virker, men vi skal også anerkende, at det kræver en ny indsats at gøre op med en række af de problemer, som psykiatrien har kæmpet med i årevis. Det er vigtigt, at personalet har den fornødne tid og ro til at tage hånd om de mest syge patienter. En opgave, der kræver stor faglighed, og at personalet er klædt på til at øge både den fysiske og mentale sundhedstilstand blandt mennesker med psykiske lidelser. Nok så vigtigt skal der være personale nok til at sikre den rette behandling med tilstrækkelig intensitet. Det gælder i hele indsatsen, både i kommuner og regioner. Den seneste Sundhedsprofil fra 2017 viser, at mennesker med særligt længerevarende psykiske lidelser i højere grad end den øvrige befolkning ryger, har usunde madvaner og er fysisk inaktive, men også at de er ligeså motiverede som andre for at ændre deres sundhedsadfærd. Det har også været efterspurgt af brugerorganisationerne, f.eks. LAP, at der kommer et større fokus på forebyggelsesindsatser for mennesker med psykiske lidelser. Vi skal sørge for at understøtte den motivation, men samtidig gøre det på en måde, der er tilpasset deres særlige behov. For det kan være svært at bevare et rygestop eller passe den rette kostplan i en daglighed, der måske i forvejen er svær og uoverskuelig. Vi skal tage højde for, at ikke alle mennesker har samme overskud til at ændre sundhedsadfærd. Forebyggelsesmedarbejdere og sundhedspersoner skal klædes bedre på til at tage snakken om en sundere levevis med mennesker med psykiske lidelser. Regeringen vil: Igangsætte udviklingen af et sundheds pædagogisk værktøj til forebyggelse af somatisk sygdom For at sikre et større fokus på forebyggelse af fysiske lidelser blandt mennesker med psykiske lidelser vil regeringen søge tilslutning til, at der med satspuljeaftalen for afsættes 0,6 mio. kr. i 2019 til udviklingen af et sundhedspædagogisk værktøj med inspiration fra diabetesområdet. Med værktøjet skal sundhedspersoner i både kommuner og regioner klædes bedre på til tage snakken med mennesker med psykiske lidelser om forebyggelse af fysiske lidelser, blandt andet som følge af fedme, rygning, alkohol mv. Værktøjet skal være med til at sikre, at indsatsen tilrettelægges med udgangspunkt i borgerens sygdomstilstand, behov, ressourcer og motivation. Indsatser til at forebygge tvang i psykiatrien Satspuljepartierne har løbende prioriteret særskilte midler til at understøtte regionerne i deres arbejde med at nedbringe tvangen og opfylde 2020-målsætningen. I 2014 fik seks projekter tildelt mere end 73 mio. kr. i alt fra satspuljen til forsøg med bæltefri afdelinger i perioden Et af de projekter var Psykiatrisk Center Ballerup, og i januar 2017 kunne hele Psykiatrisk Center Ballerup fejre 100 dage uden bælter. De var det første samlede center, bestående af flere afdelinger, uden bælter i 100 dage. Med satspuljeaftalen for 2018 afsatte regeringen sammen med satspuljepartierne desuden ca. 24 mio. kr. i perioden til nye tværsektorielle teams, der skal sikre en tidlig indsats og medvirke til at mindske indlæggelser med tvang eller konfliktfyldte indlæggelser, hvor tvang anvendes for at dæmpe urolige patienter der er udadreagende i forbindelse med deres indlæggelse. Sundhedsstyrelsen har i august i år offentliggjort deres anbefalinger til de nye teams, som skal oprettes i slutningen af 2018.

62 52 Vi løfter i fællesskab Vidste du at i 2017 blev mere end hver femte indlagte patient i både voksenpsykiatrien samt børneog ungdomspsykiatrien udsat for en eller flere tvangsforanstaltninger? Der er desuden behov for en ny og mere intensiv tilgang til behandlingen af de mest syge mennesker i psykiatrien. Dette bl.a. i form af personale, der er klædt særligt på til at kunne gribe ind med en særlig intensiv indsats, f.eks. inden der er behov for tvang i behandlingen. At der er behov for en særlig intensiv og ny tilgang på området er et ønske fra flere parter, som har peget på behovet for nye indsatser med særligt fokus på en højere personalenormering og særligt uddannet personale. Det har blandt andet SIND peget på i sine ønsker til en ny psykiatriplan. Med inspiration fra det somatiske områdes intensivafdelinger, hvor svært syge patienter behandles og plejes, skal der ske et kvalitetsløft af udvalgte sengepladser i psykiatrien for at oprette nye intensive sengeafsnit. Regeringen vil søge opbakning til, at der etableres et antal små, specialiserede sengeafsnit i voksenpsykiatrien, hvor der ydes en særlig og intensiveret indsats for mennesker med alvorlige psykiske lidelser med fokus på intensiv behandling og pleje samt målrettet forebyggelse af tvang. Sundhedsstyrelsen udarbejder nationale standarder for indhold, visitation, uddannelse og normering samt dokumentation af indsatsen, der skal sikre, at alle fem regioners intensive tilbud lever op til de nye standarder på området. For at sikre en tidlig opsporing og intensiv specialiseret behandling, der kan forebygge tvangsindlæggelse og anvendelse af tvang blandt børn og unge, foreslår regeringen, at der i hver region etableres særlige teams forankret i den regionale børne- og ungdomspsykiatri. De nye teams organiseres tværfagligt og skal have kontakten med barnet eller den unge, når de ikke er indlagt i psykiatrien, men f.eks. bor hjemme eller på et anbringelsessted. Teamet skal dermed være til at sikre en tidligere indsats, inden barnet eller den unge bliver så syg, at der er behov for indlæggelse evt. med tvang i psykiatrien. De nye teams henter inspiration fra erfaringerne med OPUS-teams i psykiatrien og kan yde behandling og støtte i hjemmet, på anbringelsesstedet mv. Disse integreres med eventuelle ambulante og kommunale indsatser, som barnet eller den unge også modtager. De nye intensive indsatser skal ses i lyset af, at der ad flere omgange er prioriteret midler til udvidelse af behandlingstilbuddene for mennesker med spiseforstyrrelser og selvskade, som er en patientgruppe, som fylder meget i tvangsstatistikkerne. De nye intensive indsatser skal derfor ses som et supplement til denne udvidelse af de allerede kendte indsatser på området samt sikre en tidligere og mere målrettet indsats, inden der er behov for indlæggelse i psykiatrien. Regeringen mener dog ikke, at nye intensive indsatser i psykiatrien kan stå alene. Det er også vigtigt, at vi sikrer en tidlig og mere målrettet akutindsats, når der uden for psykiatrien opstår situationer, hvor der opstår akut behov for hjælp og behandling. Akutindsatser i psykiatrien Med sundhedspuljen fra finansloven for 2018 er der afsat ca. 80 mio. kr. i til udbredelsen af akut psykiatriske udrykningstjenester i regionerne. Det er en ordning, som man i Region Hovedstaden har haft succes med i en årrække, som et supplement til de psykiatriske skadestuer, når der i forbindelse med en akut opstået situation er brug for psykiatrisk udrykning. I satspuljeaftalen for afsatte man 32 mio. kr. til et forsøg med ambulante akutteams i den regionale psykiatri i alle regioner, som med finanslovsaftalen for 2018 nu videreføres frem til Sundhedsstyrelsen har desuden igangsat et arbejde, der i 2018 skal resultere i nye anbefalinger for et styrket akutberedskab ved akut sygdom eller skade. Arbejdet er tilrettelagt med udgangspunkt i fem udvalgte områder, hvor Sundhedsstyrelsen også ser på akutindsatsen hos mennesker med psykiske lidelser såvel som på det præhospitale beredskab, de fælles akutmodtagelser, lægevagten samt den kommunale akutindsats. De nye anbefalinger forventes at være klar ultimo 2018, og regeringen vil i forlængelse af udspillet fra foråret 2018 Klare mål for akuthjælpen følge op på Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Regeringens ambition er, at vi fremover får et mere enstrenget og sammenhængende akutsystem for hele Danmark, så alle borgere i Danmark kan forvente høj kvalitet i akutberedskabet.

63 Vi løfter i fællesskab 53 Med finansloven for 2018 er der blevet afsat ca. 80 mio. kr. til at udbrede psykiatrisk udrykningstjeneste, som et supplement til de psykiatriske skade stuer, Region Hovedstaden har gode erfaringer med, og som er blevet afprøvet i alle regioner med satspuljen for Akutindsatsen kan f.eks. hjælpe mennesker med akut psykotisk angst eller har selvmordtanker. Ligesom akutindsatsen kan hjælpe pårørende, naboer, socialarbejdere, politi eller andre som oplever, at et andet menneske har brug for akut psykiatrisk hjælp. Politiet varetager til daglig en stor opgave med at håndtere hændelser, der omfatter mødet med mennesker med psykiske lidelser. Politiet er i mange tilfælde den første myndighed, der får kontakt til mennesker med psykiske lidelser med udadreagerende adfærd, hvilket betyder, at politiet ofte befinder sig i situationer, hvor der kan være behov for sundhedsfaglige kompetencer for at sikre, at der bedst muligt tages hånd om borgeren og for at sikre, at der sker mindst mulig magtanvendelse i den givne situation. Regeringen foreslår derfor, at der gennemføres et pilotprojekt om et fælles udrykningskoncept, hvor politifolk og sundhedspersonale i samarbejde håndterer hændelser, der involverer mennesker med psykiske lidelser. Regeringen vil desuden søge satspuljepartiernes opbakning til, at den ordinære akutindsats i psykiatrien styrkes. Regeringen vil: Sikre nationale standarder for intensive sengeafsnit Regeringen vil søge tilslutning til, at der med finansloven for 2019 afsættes 0,6 mio. kr. i 2019 til, at Sundhedsstyrelsen udarbejder nationale standarder for indhold, visitation, uddannelse og normering samt dokumentation af de nye intensive sengeafsnit i voksenpsykiatrien, der skal sikre at alle fem regioners intensive tilbud lever op til Sundhedsstyrelsens standarder på området. Oprette nye intensive sengeafsnit i voksenpsykiatrien Regeringen ønsker at oprette nye intensive sengeafsnit på baggrund af Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Regeringen vil søge tilslutning til, at der med finansloven for 2019 afsættes 70 mio. kr. årligt i permanente midler til opkvalificering af eksisterende sengepladser til nye intensive sengeafsnit i psykiatrien, hvor der ydes en særlig og intensiveret indsats for mennesker med alvorlige psykiske lidelser med fokus på intensiv behandling og pleje samt målrettet forebyggelse af tvang. I 2019 vil regeringen søge tilslutning til, at midlerne også kan anvendes til fysiske tilpasninger for at give de bedst mulige rammer for de nye intensive afsnit. Oprette nye intensive børne- og ungdoms psykiatriske specialiserede teams For at forebygge, at flere børn og unge udsættes for tvang i psykiatrien, vil regeringen søge tilslutning til, at der med finansloven for 2019 afsættes 30 mio. kr. årligt i permanente midler til nye intensive børneog ungdomspsykiatriske specialiserede teams, der skal forebygge tvangsindlæggelse og anvendelse af tvang blandt børn og unge. Styrke de regionale akutte udryknings teams i psykiatrien For at styrke den regionale akutindsats og sikre en bedre geografisk dækning, vil regeringen søge tilslutning til, at der med satspuljen for 2019 afsættes i alt 20 mio. kr. i perioden til en større udbredelse af de nye regionale akutte udrykningsteams, som der blev afsat ca. 80 mio. kr. til med finansloven for Sikre et bedre samarbejde mellem politiet og sundhedssektoren Regeringen vil søge tilslutning til, at der med satspuljen for 2019 afsættes i alt 37,9 mio. kr. i perioden til et pilotprojekt med et fælles udrykningsteam mellem politiet og psykiatrien. Teamet skal sikre en tværgående opgaveløsning mellem politiet og sundhedsvæsenet i de tilfælde, hvor politiet normalt ville rykke ud til hændelser, der involverer borgere med psykiske lidelser uden støtte fra personale fra psykiatrien.

64 5

65 Vi løfter i fællesskab Bedre sammenhæng i borgerens indsatser Mennesker med psykiske problemer, som både modtager hjælp og behandling fra deres kommune og region, oplever ofte, at der ikke er tilstrækkelig sammenhæng i indsatserne. Det kan mindske resultatet af ellers succesfulde indsatser og forringe den enkeltes mulighed for at få det bedre. Derfor har regeringen lanceret en sammenhængsreform, som offentliggøres med en række udspil i løbet af efteråret, og som blandt andet skal sikre en bedre kvalitet og en mere sammenhængende indsats til borgerne ved, at medarbejderne i kommuner og regioner får mere tid til deres kerneopgaver. Regeringen vil med reformen reducere den tid, som medarbejderne bruger på proceskrav og registreringer til at frigøre tid til mere kontakt med borgere og patienter. En måde at sikre dette på er at udbrede erfaringer, samarbejdsmodeller og deling af information som vi f.eks. kender fra Psykiatriens Hus i Silkeborg. Regeringen vil gerne understøtte, at modeller som Psykiatriens Hus udbredes til resten af landet. I 2017 kom Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen med 20 anbefalinger til, hvordan man kan styrke sammenhængen i indsatsen for borgerne. Regeringen har fulgt op på anbefalingerne med udspillet Sundhed, hvor du er fra december 2017, ligesom regeringen følger op med en ny sundhedsreform i efteråret, der skal sikre patienter øget sammenhæng i behandlingen. Flere skal opleve nære sundhedstilbud af høj kvalitet, så behandlingen griber mindst muligt ind i deres hverdag. I forlængelse af Sundhed, hvor du er, udmøntede regeringen de første godt 200 mio. kr. ud af i alt 800 mio. kr. til etablering af nye læge- og sundhedshuse på tværs af 26 kommuner. Aarhus Kommune fik i den forbindelse mere end 6,7 mio. kr. til etablering af Psykiatrien Hus i Aarhus. Psykiatriens Hus skal være med til at sikre mere sammenhængende patientforløb, enklere og hurtigere adgang til behandling og støtte samt flere sunde leveår for mennesker med psykiske lidelser. Med Psykiatriens Hus nytænkes indsatsen på tværs af kommune, almen praksis og behandlingspsykiatrien i Aarhus Kommune. Frikommuneforsøg med Psykiatriens Hus i Silkeborg Psykiatriens hus i Silkeborg er et samarbejde mellem behandlingspsykiatrien i Region Midtjylland og socialpsykiatrien i Silkeborg Kommune, hvor kommunale og regionale medarbejdere arbejder under samme tag. Formålet er at skabe bedre sammenhæng og bedre forløb for mennesker med psykiske lidelser, som ofte kan have svært ved at navigere i det sektoropdelte psykiatriområde. Psykiatriens Hus har en række positive erfaringer med at samle kommunale og regionale tilbud bl.a. i forhold til fald i antal genindlæggelser. Der er i dag 12 pladser i Akut Døgntilbud i Psykia triens Hus. Her kan borgerere midlertidigt få en seng at sove i, når der er behov for det. Pladserne er opdelt som seks kommunale og seks regionale døgnpladser, da der fortsat er en organisatorisk sektoropdeling mellem kommunale og regionale ydelser, medarbejdere, ledelse mv. til trods for, at man fysisk set deler hus. Som led i Frikommune forsøg II er det dog muligt for Silkeborg Kommune at omdanne de eksisterende 12 sengepladser på Akut Døgntilbud i Psykiatriens Hus til ét integreret tilbud, der rummer både den behandlingsmæssige og den socialfaglige indsats på stedet. Borgere, der har en plads i Akut Døgntilbud, vil dermed kunne modtage både kommunale og regionale ydelser, når de er indskrevet på en sengeplads. Den organisatoriske integration betyder også, at der vil være en fælles ledelse for Akut Døgntilbud og en fælles kommunale og regional finansiering.

66 56 Vi løfter i fællesskab Vi skal styrke sammenhængen for mennesker med komplekse psykiske og sociale problemer Mennesker med psykiske problemer oplever for ofte, at vigtige oplysninger ikke deles mellem de forskellige aktører, der har ansvaret for deres forløb. I nogle tilfælde må borgerne eller de pårørende sørge for, at der bliver koordineret og udvekslet oplysninger mellem de forskellige parter, f.eks. når en patient udskrives fra psykiatrien i regionen til sociale indsatser i kommunen. Det er ganske enkelt ikke rimeligt. Mennesker med psykiske problemer skal kunne have tillid til, at de får hjælp og behandling af medarbejdere, der kender til de relevante oplysninger om deres forløb. Samtidig skal patienten føle tryghed ved at vende tilbage til hverdagslivet uden for sygehuset, selvom sektoransvaret skifter. En god overgang kan være afgørende for borgerne, når de i højere grad skal stå på egne ben igen efter en indlæggelse i psykiatrien. Det kan være en sårbar situation, når en patient udskrives og skal hjælpes på vej i hverdagen af personale i kommunerne og praksissektoren. Derfor er det vigtigt, at alle parter inklusiv de pårørende - omkring patienten er klar over, hvad der skal ske i forbindelse med overgangen fra f.eks. indlæggelse i psykiatrien til ophold på et botilbud. I dag koordineres overgangen ofte i forbindelse med udarbejdelsen af en udskrivningsaftale eller Støtte og hjælp til beskæftigelse for mennesker med psykiske lidelser Den overordnede filosofi i IPS (Individual placement and support) er, at mennesker med svære psykiske lidelser, f.eks. skizofreni kan arbejde eller tage en uddannelse, når der opnås et godt match mellem kandidat og arbejds- eller uddannelsessted, og vedkommende sideløbende modtager intensiv støtte. Deltagerne får tilknyttet en personlig IPS-konsulent, der arbejder opsøgende med henblik på at matche deltagerne til ledige stillinger. Der er i indsatsen fokus på deltagernes egne valg og præferencer, og IPS-konsulenterne samarbejder tæt med borgernes behandlere i psykiatrien. Populært sagt er indsatsen baseret på en job først, dernæst støtte -tilgang frem for en bedre helbred først, dernæst job -tilgang. IPS-indsatsen er velafprøvet internationalt og har konsekvent vist gode resultater. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har i ydet støtte til et kontrolleret forsøg med IPS. Som led heri er der oprettet IPS-teams i København, Frederiksberg og Silkeborg Kommuner. Det danske forsøg har påvist, at deltagere i IPSindsatsen har 30 procentstørre chance for at komme i job eller uddannelse sammenlignet med en kontrolgruppe, der har modtaget den ordinære indsats i beskæftigelsessystemet. IPS-indsatsen viser således overbevisende resultater for en gruppe, der ellers typisk har meget svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Herudover er indsatsen et rigtig godt eksempel på, at det kan lykkes at arbejde på tværs af siloerne i sundhedsog beskæftigelsessystemet.

67 Vi løfter i fællesskab Vidste du at knap to ud af tre af patienter med færdigbehandlingsdage lå på sygehuset i mere end 10 dage, efter de var vurderet færdigbehandlet, og hver tiende patient lå på sygehuset i mere end 100 dage? 57 en koordinationsplan, som laves, når overlægen vurderer, at patienten ikke selv vil opsøge den nødvendige behandling eller sociale tilbud efter at være blevet udskrevet. I en udskrivningsaftale eller en koordinationsplan fremgår bl.a. oplysninger om den fremtidige behandling samt sociale foranstaltninger, ligesom den skal indeholde oplysninger om, hvem der skal reagere, hvis patienten ikke følger planen. Det er dog kun et fåtal af de psykiatriske patienter, der i forbindelse med deres udskrivelse fra psykiatrien, får udarbejdet en udskrivningsaftale eller en koordinationsplan. Behovet for, at flere patienter i forbindelse med udskrivning fra psykiatrien får en udskrivnings aftale eller koordinationsplan er også blevet fremhævet af FOA i deres psykiatriudspil Sammen om psykiatrien, hvor de peger på, at personalet på botilbud alt for ofte ikke får de nødvendige oplysninger om patienter efter udskrivning fra psykiatrien. Det er ikke tilfredsstillende. For regeringen er det vigtigt, at regioner og kommuner bruger de værktøjer, der er til at koordinere og udveksle oplysninger på tværs af sektorer og sikre bedre forløb og overgange for borgerne. En del patienter vil efter behandling på sygehuset have behov for efterfølgende støtte fra kommunens socialpsykiatriske indsatser. Den overgang kræver en tæt kommunikation mellem sygehuset og kommunen om, hvilken støtte borgeren har behov for. Der er i dag indlæggelser, hvor patienten må blive på sygehuset, efter lægen har vurderet, at patienten ikke længere har behov for at være indlagt dette kaldes også færdigbehandlingsdage. Heldigvis er det kun relativt få patienter, der oplever at have færdigbehandlingsdage. Men for nogle af patienterne forlænges deres indlæggelse i en længere periode, hvor de ville have haft mere gavn af at komme ud til en hverdag uden for Sygehuset. Samtidig ser vi lokale forskelle i antallet af færdigbehandlingsdage på tværs af landet jf. figur 4.

68 58 Vi løfter i fællesskab Figur 4 Antal af psykiatriske færdig behandlingsdage pr borgere, antal dage, Kilde: Landspatientregistret og CPR, Sundhedsdatastyrelsen

69 Vi løfter i fællesskab 59 I 2017 var ca. 65 sengepladser på de psykiatriske sygehuse optaget hele året af færdigbehandlede patienter. Det er ikke en hensigtsmæssigt for den enkelte patient, eller er en fornuftig anvendelse af sengepladserne i psykiatrien. Behovet for at styrke kommunernes incitament til at hjemtage færdigbehandlede patienter er blandt andet et ønske fra Lægeforeningen, som i en undersøgelse fra 2018 blandt mere end 450 speciallæger peger på, at det blandt de adspurgte læger er 25 procent, som oplever dagligt eller ugentligt at have en patient indlagt, som burde være udskrevet. Regeringen ønsker at fremlægge et lovforslag, hvor den nuværende færdigbehandlingstakst ændres, så kommuners incitament til at hjemtage patienter efter endt behandling i den regionale psykiatri styrkes. Regeringen vil samtidig søge opbakning til, at der igangsættes en analyse for at få mere viden om, hvad der karakteriserer forløb med færdig behandlingsdage, så vi fremover kan lære af lokale erfaringer med at mindske antallet af færdig behandlingsdage. Udviklingen i færdigbehandlingsdage i psykiatrien Fra 2010 til 2015 er antallet af færdigbehandlingsdage i psykiatrien faldet fra ca til ca dage, men er siden steget til ca i Omregnet til sengepladser svarer det til, at ca. 65 sengepladser var optaget af færdigbehandlede patienter hele året i Sammenlignet med somatikken er det en kun en lille andel af indlæggelserne i psykiatrien, som har færdigbehandlingsdage - 1,5 procent. Til gengæld er antallet af færdig behandlingsdage pr. indlæggelse i psykiatrien knap 20 gange højere end i somatikken, og antallet af færdigbehandlingsdage pr sengedage var ca. 3,5 gange højere i psykia trien end i somatikken i Det samlede antal færdigbehandlingsdage skyldes pri mært, at 65 procent af indlæggelserne med færdigbehandlingsdage havde over 10 færdigbehandlingsdage, og ca. 10 procent af patienterne med færdigbehandlingsdage havde mere end 100 dage på sygehuset efter endt behandling. Regeringen vil: Sikre bedre overgang fra behandling i psykiatrien til indsatser i socialpsykiatrien Regeringen vil søge tilslutning til, at der med satspuljen for 2019 afsættes 7 mio. kr. i 2019 og herefter 14 mio. kr. årligt i permanente midler til, at udskrivningsaftaler og koordinationsplaner gøres obligatoriske for alle voksne indlagte psykiatriske patienter, som modtager støtte i regi af service lovens bestemmelser. Forslaget vil kræve en ændring af psykiatriloven, og lovforslaget forventes fremsat i februar Inddrage pårørende bedre i forbindelse med udskrivning fra psykiatrien I forbindelse med lovforslaget om, at udskrivningsaftaler og koordinationsplaner gøres obligatoriske for alle voksne indlagte psykiatriske patienter, som modtager støtte i regi af servicelovens bestemmelser, vil regeringen lægge op til, at pårørende skal inddrages bedre i forbindelse med udskrivning. Personalet skal i forbindelse med udarbejdelse af planen sørge for at få afstemt med patienten om denne ønsker, at den pårørende inddrages og modtager besked i forbindelse med udskrivning. En bedre inddragelse af de pårørende skal sikre bedre udskrivningsforløb og mindske omfanget af tilfælde, hvor pårørende ikke får besked om, at deres nære er tilbage i vante rammer uden for den regionale psykiatri. Justere taksten for færdigbehandlingsdage For at styrke kommunernes incitament til at hjemtage patienter ved endt behandling i sygehuspsykiatrien vil regeringen fremsætte et lovforslag i februar 2019, der indebærer implementering af en statslig færdigbehandlingstakst i psykiatrien. Færdigbehandlingstaksten skal understøtte, at færdigbehandlede patienter oplever en øget sammenhæng i deres forløb og bliver udskrevet efter endt behandling til en social indsats i kommunen uden unødig ventetid på hospitalet. Færdigbehandlingstaksten vil på den måde også understøtte, at der frigøres kapacitet i psykiatrien til behandling af de patienter, som har behov. Den statslige færdigbehandlingstakst i psykiatrien vil implementeres som en justeret pendant til den færdigbehandlingstakst, som blev indført i somatikken i Igangsætte en analyse, der skal understøtte til bedre forløb for færdigbehandlede patienter I forbindelse med indførelsen af en justeret færdigbehandlingstakst i psykiatrien vil regeringen søge tilslutning til, at der med satspuljen for 2019 afsættes 1 mio. kr. i 2019 til en analyse for at få mere viden om, hvad der karakteriserer forløb med færdig behandlingsdage. Analysen skal bidrage til mere viden om de gode forløb, så kommuner og regioner kan lære af hinandens erfaringer på området.

70 60 Vi løfter i fællesskab Vi skal gøre de svære overgange lettere for børn og unge med psykiske problemer Overgange fra velkendt til noget helt nyt er svært. Det er det for os alle sammen når vi får nyt job, når vi skifter folkeskoleklasse, eller når vi flytter fra et sted til et andet. For børn og unge, som i forvejen har psykiske problemer, er det særlig svært. For dem kan behovet for trygge og faste rammer endda være en del af deres sygdomsbillede. Derfor skal vi gøre overgangene for børn og unge med psykiske problemer lettere. Overgange er uundgåelige i et højt specialiseret sundhedsvæsen, hvor patienterne skal have den bedst mulige behandling, som tager udgangspunkt i deres aktuelle behov. Men vi skal forsøge at gøre overgangene så smidige som muligt, så det at gå fra velkendte rammer til noget helt nyt ikke spiller en negativ rolle for muligheden for at få det bedre.

71 Vi løfter i fællesskab 61 Regeringen har med udspillet Sundhed, hvor du er fra december 2017 annonceret, at der skal udvikles gode transitionsforløb for børn og unge, der skifter fra børne- og ungdomspsykiatrien til voksenpsykiatrien, som typisk sker omkring 18-årsalderen. For nogle unge med psykiske lidelser kan dette skifte være brat og uhensigtsmæssigt, fordi behandlingsindsatsen i voksenpsykiatrien typisk omfatter flere forskellige grupper af behandlere og medpatienter end i børne- og ungdomspsykiatrien, hvor der typisk er en mere helhedsorienteret indsats. De unge oplever i for vejen mange skift omkring de 18 år. De skifter f.eks. også ofte kommunal sagsbehandler, og forældre og pårørende inddrages ikke længere naturligt i den unges sag på samme måde som tidligere. Regeringen vil: Sikre bedre overgange fra børne- og ungdomspsykiatrien til voksenpsykiatrien Regeringen vil søge tilslutning til, at der med sats puljen for 2019 afsættes 0,6 mio. kr. i 2019 til, at Sundhedsstyrelsen i samarbejde med relevante parter kan udvikle en model for det gode transi tionsforløb i psykiatrien med udgangspunkt i erfaringerne fra somatikken. Modellen formidles til regionerne efterfølgende for at sikre en bedre overgang for unge med psykiske lidelser, der skal overgå til voksenpsykiatrien. Visse steder i det somatiske sundhedsvæsen arbejder man allerede i dag med gode transitionsforløb i overgangen mellem børne- og voksenafdelinger. Det betyder, at overgangen foregår i en planlagt og struktureret proces, der har til formål at øge den unges sygdomsforståelse, egenomsorg og handlekompetence, og inddrager både den unge, forældre eller andre pårørende. Det gode transitionsforløb kan indeholde tidsplan for selve overgangen, plan for undervisning og oplæring af både den unge og forældre eller pårørende, ansvarlige koordinatorer, men kan også indeholde en mere fleksibel overgang til voksenpsykiatrien mv. Regeringen ønsker, at dette udbredes til psykiatrien. Patientansvarlig læge i psykiatrien I 2017 igangsatte regeringen og Danske Regioner udrulningen af patientansvarlig læge på syge husene. De patientansvarlige læger skal sikre bedre sammenhæng i patientforløbene, øge patienternes tryghed og øge den faglige kvalitet i behandlingen af bl.a. psykiatriske patienter. Med patientansvarlige læger bliver det tydeligt for både patient, pårørende og sundhedspersonale, hvem der har ansvaret for den enkelte patient og dennes forløb. Det er målet, at de patientansvarlige læger skal sikre sammenhæng gennem patientens forløb på tværs af fagpersoner, afdelinger og sygehuse og bl.a. stå til rådighed for sparring for de fagpersoner, der overtager behandlingen af patienten, når denne udskrives fra sygehuset. Konceptet for patientansvarlig læge i psykiatrien er ved at blive implementeret i alle regioner. I Region Nordjylland har man f.eks. indarbejdet Patientansvarlig læge som en del af Patientens Team, som regionen er i gang med at rulle ud i samtlige 11 kommuner i regionen.

72 62 Vi løfter i fællesskab Vi skal sikre de rette kompetencer og værktøjer i indsatsen for mennesker med psykiske lidelser og samtidigt misbrug For mennesker, som både har en psykisk lidelse og et samtidigt misbrug er samarbejde, samtidighed og tværfaglighed i indsatsen afgørende. Der er tale om en særligt sårbar gruppe, som desværre ofte oplever usammenhængende forløb, og som risikerer at blive tabt mellem to stole, fordi de som oftest har komplekse og sammensatte problemer og modtager indsatser i flere sektorer. Med udspillet Sundhed, hvor du er fra december 2017 har regeringen derfor tilkendegivet et ønske om at ændre den gældende ansvarsfordeling for misbrugsbehandlingen af mennesker med psykiske lidelser. I øjeblikket afdækkes modeller, der kan tage højde for de overgangsproblemer, som er på området. Snittet i den konkrete ansvarsfordeling vil indgå i regeringens sundhedsreform. Uanset, hvordan ansvarsfordelingen ser ud i fremtiden, er det vigtigt at holde sig for øje, at dobbeltbelastning i form af en psykisk lidelse og et samtidigt misbrug komplicerer indsatsen og stiller krav til en helhedsorienteret og sammenhængende behandling af høj kvalitet og intensitet. Behandling af den psykiske lidelse er en forudsætning for at få gavn af behandling af misbruget og omvendt. Den komplicerede indsats stiller store krav til personalets kompetencer. Selv en dygtig misbrugsbehandler har ikke nødvendigvis den ekspertise i behandling af dobbeltbelastning, der skal til for at levere en helhedsorienteret og sammenhængende behandling af høj kvalitet og intensitet. Det samme gælder med hensyn til erfaring med misbrugsbehandling for dygtige behandlere i psykiatrien. De kan i det enkelte forløb have behov for konkret rådgivning fra eksperter i behandlingen af mennesker med dobbeltbelastning. Personalet kan desuden have stor nytte af at modtage ekspertviden om behandlingen for at udvikle deres kompetencer. Samtidig er det vigtigt, at personalet er klædt på til at opspore mennesker, der både kæmper med en psykisk lidelse og misbrug. Den helhedsorienterede og sammenhængende behandling forudsætter, at misbruget hos mennesker med psykiske lidelser opspores, og at den psykiske lidelse hos mennesker med misbrug opspores. Regeringen ønsker at understøtte personalet i løsningen af de komplicerede opsporings- og behandlingsopgaver. Regeringen vil: Sikre et eller flere kompetencecentre for behandling af dobbeltbelastning Regeringen vil søge tilslutning til, at der med satspuljen for 2019 afsættes 6 mio. kr. årligt i perioden til driften af et eller flere kompetencecentre for behandling af dobbeltbelastning. Et kompetencecenter skal yde konkret rådgivning til misbrugsbehandlere og behandlere i psykiatrien samt indsamle viden om behandling af dobbeltbelastning og formidle denne bredt til de relevante behandlingssteder. Et kompetencecenter, som dækker psykisk lidelse og stofmisbrug, vil også kunne fungere som kompetencecenter for lægelig stofmisbrugsbehandling. Udvikle og afprøve værktøjer til brug for opsporing af mennesker med psykiske lidelser og samtidigt misbrug Regeringen vil søge tilslutning til, at der med satspuljen for 2019 afsættes i alt 2 mio. kr. i til udvikling og afprøvning af to værktøjer til opsporing af mennesker med psykiske lidelser og samtidigt misbrug. Det ene værktøj skal kunne anvendes af personale med ansvar for misbrugsbehandling og det andet af personale i psykiatrien. Værktøjerne udvikles af Sundhedsstyrelsen under inddragelse af Socialstyrelsen og relevante fagpersoner.

73 Vi løfter i fællesskab 63 Vi skal sikre psykiatrien et moderne regelsæt Misbrugsproblemerne blandt mennesker med psykiske lidelser skaber til tider problemer på de psykiatriske afdelinger. Det sker f.eks. når patienter eller besøgende tager eller sælger stoffer på afdelingen. Det skaber utryghed blandt de øvrige patienter og personalet, som oplever, at patienter med stofmisbrug bliver mere uligevægtige, når de er påvirket. Regeringen ønsker at styrke indsatsen i forhold til misbrug i psykiatrien. De psykiatriske afdelinger bør hverken opleves som utrygge for patienter eller personale. I dag er det usikkerhed omkring, hvornår man kan anvende f.eks. kropsscannere til at opfange medikamenter, rusmidler eller farlige genstande. Regeringen vil søge opbakning til en lovændring, der gør det klart, at psykiatriske afdelinger, herunder Sikringen og de retspsykiatriske afdelinger rundt i landet, kan anvende kropsscannere ved undersøgelse af patienter eller besøgende ved mistanke om, at de medbringer rusmidler eller farlige genstande. Derudover vil regeringen søge opbakning til, at det bliver muligt at anvende hunde på udearealer, når der undersøges for ulovlige stoffer. Regeringen vil: Sikre færre rusmidler og farlige genstande på psykiatriske afdelinger Regeringen vil fremsætte et lovforslag, der skal give hjemmel til, at der på psykiatriske afdelinger, herunder på Sikringen og de retspsykiatriske afdelinger kan anvendes kropsscannere ved undersøgelse af patienter eller besøgende ved mistanke om, at der medbringes medikamenter, rusmidler eller farlige genstande ind på afdelingerne. Desuden vil regeringen foreslå, at der på udearealer kan anvendes hunde. Lovforslaget forventes fremsat i februar 2019.

74 6

75 Vi løfter i fællesskab Mere forskning og innovation til gavn for mennesker med psykiske problemer Et vigtigt kendetegn ved sundhedsindsatsen i Danmark er, at den bygger på evidens. Vi skal vide, at en indsats eller behandling med alt sandsynlighed virker, før vi sætter den i gang. Derfor investerer Danmark i høj grad i sundhedsforskning, der skal sikre, at sundhedsindsatsen bygger på nyeste og bedste viden. Vi er blandt de lande i OECD, der bruger flest ressourcer på sundhedsforskning i forhold til BNP. For at sikre bedst mulig mental sundhed blandt danskerne, og give mennesker med psykiske problemer den bedste behandling og mulighed for at gøre fremskridt, har vi brug for at ny viden, forskning og innovation. Og vi har brug for, at den kommer ud og virker i dagtilbud, på skoler, sygehuse og botilbud. Selvom dansk sundhedsforskning på mange områder er i verdensklasse, er forskning og udvikling af ny viden inden for psykiatrien mere sparsom. Samtidig kan der være langt fra, at forskningen udføres, til at den bliver omsat i praksis. Det betyder, at vi går glip af nye muligheder for at forbedre og vidensunderbygge fremtidens psykiatriske indsatser.

76 66 Vi løfter i fællesskab Vi har f.eks. behov for ny og bedre viden om en række af de mentale sundhedsproblemer, som er kendetegnende for den tid og det samfund vi lever i. Vi skal blive klogere på vores børn og unges mentale sundhed. Vi har brug for at afdække de mekanismer, der forårsager stress. Og vi skal forske mere i tidlig intervention, og hvilke indsatser der bedst fremmer mental sundhed og robusthed. Det blev blandt andet påpeget i den nationale forskningsstrategi for psykiatrien fra 2015 og i prioriteringskataloget for fremtidens forskningsområder, FORSK2025. For regeringen er det helt centralt, at indsatsen målrettet mennesker med psykiske lidelser bygger på den nyeste viden, og at nye innovative behandlingsmåder tages i brug i psykiatrien, så det kommer borgerne til gavn. Bedre viden om behandling som følge af de kliniske kvalitetsdatabaser De regionale og landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser er med til at måle kvaliteten af den sundhedsfaglige behandling og bidrager til at forbedre sundhedsvæsenets indsats og resultater. De kliniske kvalitetsdatabaser tager udgangspunkt i det enkelte patientforløb og indsamler relevante informationer om behandlingen af nærmere afgrænsede patientgrupper med bestemte sygdomme og/eller patientgrupper, der har modtaget specifikke behandlinger. De kliniske kvalitetsdatabaser rummer derfor viden om kvaliteten af patientbehandlingen og udgør en potentiel vigtig datakilde til at understøtte kvalitetsudvikling, monitorering og styring i sundhedsvæsnet. På det psykiatriske område findes kvalitetsdatabaser inden for følgende fire områder: ADHD, skizofreni, depression og demens. I aftalen om regionernes økonomi for 2019 er der mellem regeringen og Danske Regioner opnået enighed om, at regionerne på det psykiatriske område skal prioritere datakompletheden i de eksisterende databaser for skizofreni, angst og depression samt ADHD for at styrke viden om behandlingen på disse områder.

77 Vi løfter i fællesskab 67 Vi skal sikre, at indsatsen bygger på nyeste viden og behandlingsmetoder Vi har løbende brug for at skabe ny viden, der kan give os en endnu bedre forståelse af psykisk lidelse og bidrage til at styrke indsatserne på området. Viden, der gør os bedre til at forstå, forklare og forandre forholdene for mennesker med psykiske lidelser. Danmark er på en række områder langt fremme, når det gælder forskning til gavn for mennesker med psykiske lidelser. Dette gælder f.eks. studier i hjernens biologi, studier baseret på de store danske registre og studier med lodtrækningsforsøg, hvor forskellige interventioner undersøges. I Danmark har vi flere stærke forskningsmiljøer, hvor mennesker med psykiske lidelser ikke nødvendigvis er det primære fokusområde, men hvor forskningen på områder som socialt arbejde, arbejdsmarked og sundhedsfremme alligevel bidrager til at styrke den samlede forskning til gavn for mennesker med psykiske lidelser. Det kan f.eks. være med studier af samfundsmæssige og institutionelle forhold samt studier af psykosociale metoder og indsatser. En fortsat udvikling og sikring af stærke og bæredygtige forskningsmiljøer kræver et løbende og vedvarende fokus. Forskning i indsatser der kan styrke beskæftigelsen Undersøgelser peger på, at op mod 70 procent af sygedagpengemodtagerne har en psykisk lidelse (OECD 2013). Det er især lettere psykiske lidelser (stress, angst og depression), der har et stort omfang blandt sygedagpengemodtagerne. Personer med lettere psykiske lidelser er samtidig en målgruppe, der giver kommunerne store udfordringer i forhold til at iværksætte en indsats rettet mod job. Der er med projekt IBBIS ( ) iværksat et forskningsprojekt, der afprøver en kombineret sundheds- og beskæftigelsesindsats for sygedagpengemodtagere med stress, angst og depression. Forsøget gennemføres i et samarbejdet mellem Region Hovedstadens Psykiatri og Gentofte, Gladsaxe, Lyngby-Taarbæk samt Københavns Kommuner. Det er kernen i projekt IBBIS, at der i kommunen etableres et team, hvor beskæftigelseskonsulenter fra kommunen og care manager fra den regionale psykiatri med viden om bl.a. psykoedukation samarbejder om at hjælpe den sygemeldte tilbage i beskæftigelse. Beskæftigelseskonsulent og care manager holder både individuelle samt fælles møder med den sygemeldte, hvor indsatsen aftales og koordineres. Det er desuden et centralt element i IBBIS, at både beskæftigelseskonsulent og care manager har et relativt lavt caseload. Der arbejdes i IBBIS desuden aktivt med at sikre pårørendeinddragelse samt mulighed for efterværn, når den sygemeldte igen vender tilbage til arbejdsmarkedet. Der iværksættes i 2019 et forskningsprojekt (IBBIS II), hvor indsatsmodellen fra IBBIS udvides til også at omfatte sygedagpengemodtagere med funktionelle lidelser samt personlighedsforstyrrelse.

78 68 Vi løfter i fællesskab I forskningsstrategien for psykiatrien fra 2015 peges der på behovet for at styrke forskning til gavn for mennesker med psykiske lidelser. Et ønske der er blevet gentaget af flere centrale aktører på psykiatriområdet, såsom Psykiatrialliancen, KL og Danske Regioner mv. Samarbejdet skal styrkes og der skal etableres stærkere forbindelser mellem relevante parter, så det bliver tydeligt, hvor vi mangler viden. På den måde kan der skabes innovative løsninger, som kan blive implementeret til gavn for den enkelte patient. Der er derfor behov for stærke partnerskaber på nationalt, regionalt og lokalt niveau. Regeringen ønsker at følge op på forskningsstrategiens anbefaling og understøtte, at relevante parter sætter sig sammen og drøfter mulighederne for et bedre tværfagligt og tværsektorielt samarbejde om indsatsen over for mennesker med psykiske lidelser. Et samarbejde, der tager udgangspunkt i den nyeste forskning og de nyeste innovative, velfærdsteknologiske fremskridt. Et af de konkrete områder, hvor der efterspørges mere viden om behandlingsmetoderne, er inden for behandling med elektrochok (ECT). Elektrochokbehandling er en veldokumenteret og effektiv behandlingsform med relativt få bivirkninger, som i nogle tilfælde kan være redde liv. Undersøgelser har imidlertid vist, at mange patienter efterlyser bedre information om effekt og mulige bivirkninger ved ECT-behandling samt information om rehabilitering i de tilfælde, hvor der er bivirkninger. Her mangler vi viden både når det handler om effekt, samt hvilke typer af patienter, der har særlig risiko for bivirkninger ved ECT-behandling og information om rehabilitering i tilfælde af skader f.eks. i form af kognitive forstyrrelser som følge af behandlingen. En af de metoder, der i dag findes til at sikre, at den sundhedsfaglige behandling af patienter med psykiske lidelser tager udgangspunkt i nyeste viden, er de nationale kliniske retningslinjer også kendt som NKR. De nationale kliniske retningslinjer er systematisk udarbejdede, faglige anbefalinger, der kan understøtte sundhedspersonalet. Retningslinjerne er baseret på videnskabelig evidens, nyeste forskning og den bedste praksis. Formålet er at medvirke til en ensartet indsats på tværs af kommuner, regioner og praksissektoren uanset hvor i landet patienten bor. Derudover er retningslinjerne med til at understøtte vidensdeling på tværs af faggrupper og sektorer. Der findes i dag 11 retningslinjer på det psykiatriske område, men der er behov for løbende at revidere de eksisterende retningslinjer og udarbejde nye, så vi sikrer, at nyeste viden indarbejdes i den daglige sundhedsfaglige behandling af patienterne. Forskningsprojekter i psykiatrien Som opfølgning på forskningsstrategien blev der i 2014 afsat 30 mio. kr. i 2015 og 30 mio. kr. i 2016 til forskning i psykiatri. Midlerne blev afsat med Aftale om fordeling af forskningsreserven for Midlerne er bl.a. blevet brugt til et forskningsprojekt om udvikling af digitale løsninger til psykiatrien. De digitale løsninger skal f.eks. understøtte fleksibilitet i den psykiatriske indsats, så borgere, der behøver det, kan få nem og hurtig adgang til hjælp. Et andet forskningsprojekt, der er blevet støttet på grund af bevillingen, følger børn af mennesker med psykiske lidelser der har en øget risiko for selv at få en psykisk lidelse med det formål at forebygge eventuel sygdomsudvikling. Forskning inden for psykiatri er ligeledes blevet prioriteret som en del af en samlet bevilling til sundhedsområdet i forbindelse med fordeling af forskningsreserverne for 2017 og På baggrund af den nationale forskningsstrategi for psykiatrien blev der afsat 15 mio. kr. med satspuljen for 2014 til to nye forskningsprojekter. Der afprøves bl.a. en forebyggende indsats over for børn i familier, hvor mindst én af forældrene har en psykisk lidelse, herunder et forældretræningsprogram, der skal styrke forældrenes tilgang til barnet og sænke et evt. højt konfliktniveau. Der er desuden afsat midler til forskning i implementeringen af IPS, der er en beskæftigelsesrettet indsats til folk med svære psykiske lidelser.

79 Vi løfter i fællesskab 69 Regeringen vil: Oprette et nyt forsknings- og teknologifællesskab For at sikre en større forankring og opbakning til en styrket viden-, teknologi- og innovationsindsats vil regeringen søge tilslutning til, at der med satspuljen for 2019 afsættes i alt 7,5 mio. kr. i perioden til et nyt forsknings- og teknologifællesskab. Fællesskabet skal omfatte relevante og væsentlige aktører på tværs af sektorer, faglige perspektiver og forskningsmiljøer, herunder private forskningsfonde. Fællesskabet skal bl.a. være med til at sikre, at indsatsen over for mennesker med psykiske lidelser tager udgangspunkt i nyeste forskning og teknologi på området. Herunder skal fællesskabet understøtte, at der er opmærksomhed omkring behovet for ny forskning. Sikre flere innovative forskningsprojekter og teknologiafprøvning til gavn for mennesker med psykiske lidelser For at understøtte mere videns- og teknologiafprøvning inden for psykiatrien vil regeringen søge tilslutning til, at der med satspuljen for 2019 afsættes i alt 29 mio. kr. i perioden til forsknings- og udviklingsprojekter, der kan være med at sikre en afprøvning af nye innovative behandlingsmetoder af mennesker med psykiske lidelser. Sikre mere viden om behandling med elektrochok Regeringen vil søge tilslutning til, at der med satspuljeaftalen for 2019 afsættes i alt 6 mio. kr. i perioden til, at der dels foretages en analyse på psykiatriske afdelinger om information til patienter og tilbud om rehabilitering efter skader som følge af elektrochok, dels et forskningsprojekt af omfanget af svært målbare og langvarige skader efter behandling med elektrochok. Udvikle nye Nationale Kliniske Retningslinjer Regeringen vil søge tilslutning til, at der med satspuljen for 2019 afsættes i alt 3,5 mio. kr. i perioden til, at Sundhedsstyrelsen udarbejder og reviderer eksisterende kliniske retningslinjer på psykiatriområdet på baggrund af en forudgående forundersøgelse af de områder, hvor behovet for ny viden om behandlingsmetoder er størst. Oprette en ny klinisk kvalitetsdatabase for psykologbehandling Regeringen vil søge tilslutning til, at der med satspuljeaftalen for 2019 afsættes i 1,1 mio. kr. i 2019 og 0,6 mio. kr. årligt i perioden til at oprette og drive en ny klinisk kvalitetsdatabase, der skal sikre indsamling af viden om aktivitet, effekt og kvalitet af den behandling, som psykologerne udfører i forbindelse med tilskudsordningen til psykolog behandling.

80

81 2017/18:50 September 2018 Sundheds- og Ældreministeriet Holbergsgade København K Tlf. : sum@sum.dk ISBN digital: (pdf version) ISBN tryk: (trykt version) Fotos: Forside Side 12 Side 19 Side 27 Side 31 Side 33 Side 38 Side 46 Side 57 Side 60 Side 66 Johnér Pexels Pexels Unsplash Pexels Johnér Johnér Johnér Johnér Pexels Johnér Design: e-types Tryk: Rosendahls Publikationen kan hentes på

82 Sundheds- og Ældreministeriet Holbergsgade København K Tlf. : sum@sum.dk

83

84 På vej mod ny psykiatriplan 4. April DAK v. Charlotte Rosenkrantz Josefsen

85 Baggrund Regionsrådets budgetforlig for 2019: Igangsættes et arbejde om udvikling af ny psykiatriplan.. Ny Sundhedsaftale Regionale strategier, planer og politikker Aktuelle temaer og indspil nationalt Sundhedsstyrelsens faglige oplæg, Danske Regioners udspil, regeringens udspil, nationale mål mv. Data som beslutningsstøtte

86 Vi løfter i fællesskab Seks indsatsområder 43 konkrete initiativer De seks indsatsområder 1. Flere gribes med en tidligere og lettilgængelig indsats 2. Personalets kompetencer styrkes og bruges bedre 3. Kvaliteten i socialpsykiatrien styrkes til gavn for mennesker med psykiske problemer 4. De mest syge patienter får bedre og mere intensiv behandling 5. Bedre sammenhæng i borgernes indsatser 6. Mere forskning og innovation til gavn for mennesker med psykiske vanskeligheder

87 Nogle af de øvrige nationale udspil

88 Sammenhæng og forebyggelse og ulighed i sundhed hænger tæt sammen med visioner og mål i kommende sundhedsaftale: Tre visionsområder: Vi samarbejder om forebyggelse Vi arbejder for sømløse overgange Vi sikrer sammenhæng til uddannelsesområdet og arbejdsmarkedet. Konkrete mål på vej: Vi vil reducere andelen af unge med dårlig mental trivsel til max. 8% for mænd og 16% for kvinder Færre akutte genindlæggelser inden for 30 dage (max. 15 % for psykiatriske patienter) Max én færdigbehandlingsdag på sygehuset Reduktion i overdødelighed blandt borgere med psykisk sygdom Flere unge med psykisk sygdom er i gang med uddannelse. Andel af psykisk syge med tilknytning til arbejdsmarkedet er øget til 51 % Kilde: Politisk høringsversion

89 Involvering af kommuner og almen praksis i ny psykiatriplan Orientering af DAK 24/1 Drøftelse PSOF Fyn21/2 Drøftelse SOF i Syd 6/3 Drøftelse PSOF Vest 14/3 Oplæg ved og deltagelse fra psykiatrisygehuset på KKR temadag om psykiatri 14/3 Involvering af psykiatrisygehusets praksiskonsulenter 18/3 Drøftelse i PSOF Lillebælt 19/3 Drøftelse i DAK 4/4 Dialogmøde mellem repr. fra kommunerne (sundheds- og socialdirektører) og region 4/4 Dialogmøde PLO og sygehusledelse 23/4 Konference om ny psykiatriplan, hvor de 22 kommuner og repr. fra almen praksis er inviteret 8/5 Oplæg og drøftelse med socialdirektørkreds ved sygehusledelse 24/5 Høring august - oktober December 2019 plan forelægges til godkendelse i regionsrådet

90 Ny psykiatriplan omhandler seks temaer Patienter og pårørende Sammenhæng og forebyggelse Kapacitet og organisering Ulighed i sundhed Forskning, kvalitet og udvikling Fastholdelse, rekruttering og kompetenceudvikling

91 Nogle af de fælles aktuelle udfordringer ind i samarbejdet set fra min stol: Nyt ambitiøst mål Regeringens psykiatriplan rummer et mål om at niveauet skal halveres i 2025 i forhold til

92 Og hvordan imødekommer vi i fællesskab?

93 Jeres forslag og indspil til ny psykiatriplan?

94 Følgegruppen for velfærdsteknologi og telemedicin Navn på indsats Hvilken målsætning(er) indsatsen/indsatsområdet Beskrivelse af indsatsen/indsatsområdet retter sig i mod Beskrivelse af hvilke ressourcer det Evt. bemærkninger Beskrivelse af, hvornår forventes, at indsatsen/indsatsområdet indsatsen/indsatsområdet mest med relevans for Digital service i Verdensklasse kræver (fx i tid, involverede DAK s drøftelse hensigtsmæssigt udvikles i aftaleperioden fagpersoner, monitorering etc.) Digital understøttet Sømløse overgange Vi Udbredelse af digitalt understøttet genoptræning genoptræning vil tilbyde borgerne forebyggelse, behandling og rehabilitering, som hænger sammen på tværs af sygehuse, kommuner og almen praksis. Alle parter i sundhedsvæsenet skal levere sundhedsydelser, der er individuelt tilpasset borgeren, og som samtidig understøtter samarbejdspartnere i og udenfor egen sektor. Kan igangsættes umiddelbart. Med henblik på at fremme samarbejde og koordinereing mellem genoptræning, som iganssættes på sygehuse, og opfølgende genoptræning i kommunalt regi, nedsættes en arbejdsgruppe, med opgaven at samle erfaringer og forslå model for koordineret udbredelse. Indsatsen koordineres i samarbejde med Følgegruppen for genoptræning og rehabilitering. Digital løsning til Vision målsætninger: Vi vil graviditetsforløb anskue borgerens situation ud fra en helhedsorienteret tilgang, hvor vi i fællesskab er opmærksomme på de udfordringer eller barrierer, udsatte borgere kan have i forhold til behandling og rehabilitering, fx misbrug, andre sundhedsproblemer, økonomi eller boligforhold. Sundhedstilbud skal tilrettelægges ud fra individuelle behov, ressourcer og mål, hvilket nødvendiggør nye og innovative løsninger og samarbejdsformer. Det forelås, at Syddanmark stiller sig til rådighed for projektet - dels i forhold til afprøvning/afklaring af koncepter for deling af data, hvis gennemførelsesprojektet forbereder dette ( ) og dels, som pilotregion til implementering af den færdige løsning (2021). Sundheds- og Ældreministeriet igangsatte i foråret 2018 en analyse, som skulle beskrive, hvordan digitalisering af svangreområdet kan gennemføres. Analysen blev genenmført af Rambøll og rapporten, som beskriver løsningskonceptet blev godkendt i den Nationale bsstyrelse for Sundheds It (NSI). Gennemførelsesprojektet, som skal sikre udvikling af den nødvendige nationale infrastruktur, forberedes foråret 2019 med henblik på implementering af første del af løsningen i Initiativet bygger videre på en flere andre initiativer (Et samlet patientoverblik og PRO) og åbner for nye samarbejdsformer og deling af data. Konceptafprøvning vil forudsætte involvering af kliniske resurser samt etablering af en projektorganisation. En pilotimplementering i fuld skala vil være et stort organisatiorisk forandirngsprojekt samt et implementeringsprojekt for en hel ny dititalt understøttet model for samarbejde, og vil forudsætte en solid projekt- og implementeringsorgnisation på tværs af sektorerne. Knytter an til beslutning i DAK 30. marts 2017 om at anbefale, at digitalisering af svangreområdet blev indabejdet i MedCom11 programmet. Dette skete ikke, men Sundheds- og Ældreministeriet langerede "En god og sikker start på livet" januar 2018, hvor der blev afsat 20 mio. til at forberede digitalisering af svangreområdet. Strategi for digital Sundhed Regeringen vil sikre, at afprøvede og succesfulde digitale velfærdsløsninger lettere kan udbredes i den offentlige sektor Indsatsområde 1.3: I regi af moderniserings- og effektiviseringsprogrammet (MEP) er parterne enige om, at der er økonomiske gevinster forbundet med udbredelse af digitalt understøttet genoptræning, og at der følges op på udbredelsen af initiativet i kommunerne. Der igangsættes forudsætningsskabende aktiviteter med henblik på at understøtte udbredelsen i kommunerne. Borgerne skal nemmere kunne få adgang til egne data, og det skal være mere gennemsigtigt, hvilke oplysninger offentlige myndigheder deler. Samtidig skal borgerne i højere grad kunne give samtykke til, hvordan offentlige myndigheder deler borgerens data. Indsatsområde 1.7: Digital løsning til graviditetsforløb og indsatsområde 2.1: Bedre, hurtigere og mere sikker digital kommunikation mellem sektorer

95 Konceptafprøvning af nye teknologiske muligheder for datadeling Nye innovative løsninger og samarbejdsformer Sundhedstilbud skal tilrettelægges ud fra individuelle behov, ressourcer og mål, hvilket nødvendiggør nye og innovative løsninger og samarbejdsformer. Udviklingen stiller krav om endnu stærkere samarbejde om borgerens forløb, herunder tydelig dialog og rådgivning samt den rette brug og deling af informationer. Med udgangspunkt i afprøvningen skal der inden udgangen af 2019 træffes beslutning om en evt. migrering til online deling af data og mere moderne platforme. En aftale herom skal bekræftes politisk i økonomiaftalerne for Der skal i forbindelse med eventuel overgang til nye tekniske platforme, sikres en løbende implementering, så alle parter ikke skal skifte standarder og infrastruktur samtidig. Udbredelse af konceptet for Gerikufferten Nye samarbejdsformer og samarbejdsaftaler Det esksisterende samarbejde om elektronisk kommunikation og koordinering af patientforløb skal videreudvikles med det formål at styrke trygheden for den enkelte borger. Nye samarbejdsformer og samarbejdsaftaler udvikles, som mulliggør at borgere kan tilbringe mindre tid på sygehusene og mere tid i eget nærmiljø og hverdagsliv. Geri-kuffert projektet har to delelementer 1) En Gennemførelse og evaluering af afprøvningsprojekter, hvor erfaringer med barrierer, anvendelsesmuligheder, beredskabskuffert i akutteams, der giver betænkeligheder, omkostninger og gevinster ved de nye mulighed for måling af vitale parametre og 2) Udvikling af en prædiktionsmodel på teknologier dokumenteres og deles på tværs af kommunale data til identifikation af sårbare sundhedsvæsenet, så der skabes bedre grundlag for eventuelle beslutninger om, at en ny teknologi kan tages i ældre. Geri-kuffert projektet skal evalueres brug i stor skala. ultimo Der kan være en opfølgende opgave for følgegruppen, i forhold til udbredelse. Et eventuelt initiativ koordineres med Følgegruppen for behandling og pleje. Afprøvning af koncepter: 1: modernisering af kommunikation ved Medcom, og 2: video Indsatsområde 2.1: Bedre, Borgerne skal nemmere kunne få adgang til egne data, og det skal være hurtigere og mere sikker digital kommunikation mellem sektorer mere gennemsigtigt, hvilke oplysninger offentlige myndigheder deler. Samtidig skal borgerne i højere grad kunne give samtykke til, hvordan offentlige myndigheder deler borgerens data. Med en sikker og koordineret brug af Indsatsområde 3.2: Datadrevne data kan myndighederne skabe teknologier til automatisering, løsninger, som er skræddersyet til prædiktion og beslutnigsstøtte borgerne. Fx kan vi i højere grad bruge sundhedsdata for de patienter som ønsker en tættere opfølgning i sundhedsvæsenet til at forudsige, hvem der er i risiko for fx akut indlæggelse, og dermed sætte ind med en tidlig forebyggende indsats. Det vil være en klar fordel for de patienter, som kan få en tidligere og mere præcis behandling. Tilsvarende skal borgeren opleve at møde én samlet offentlig sektor, hvor der ikke er behov for at aflevere de samme oplysninger flere gange. Regeringen har allerede med udspillet Sundheden i fremtiden bedre brug af data til gavn for patienten taget væsentlige skridt til bedre anvendelse af data på sundhedsområdet.

96 Udbredelse af telemedicinsk hjemmemonitorering Anvende ressourcer klogt og til størst mulig gavn Der skal tænkes innovativt og i fællesskab skal ressourcerne anvendes klogt og til størst mulig gavn for borgerne. Det indebærer fx at sundhedsteknologi bruges til at samarbejde smartere og tilbyde mere til flere, at der sker en styrkelse af kompetencerne med fokus på tidlig opsporing og koordinering mm. Telemedicinsk hjemmemonitorering til gravide med komplikationer skal være et tilbud på alle fødeafdelinger inden udgangen af Desuden forventes det, at telemedicinsk hjemmemonitorering er relevant for mindst borgere med KOL på landsplan, hvor potentialet bl.a. afhænger af de valgte løsninger lokalt. Den nationale udbredelse på KOL-området implementeres med udgangen af april KOL programmet har i dag sin egen organisering. I forbindelse med implementering af programmet forventes etableret en driftsorganisering, og der er en klar forventning om, at det også skal implementeres nye områder, som bør ligge i regi af Følgegruppen for velfærdsteknologi og telemedicin. Det videre arbejde koordineres med Følgegruppen for behandling og pleje. Regeringen vil accelerere udbredelsen Indsatsområde 3.4: Fortsat af ny teknologi og digitale udbredelse af telemedicinsk velfærdsløsninger, så flere kan få gavn hjemme-monitorering af allerede afprøvede digitale løsninger. Initiativer på baggrund af serviceeftersyn Anvendelse af styrkeposition Syddanmark har en styrkeposition i forhold til anvendelsen af sundhedsteknologi, digitale løsninger og telemedicin, som skal anvendes til at udvikle løsninger på fremtidens udfordringer. De fællesoffentlige parter drøfter i 2018, om der skal igangsættes initiativer på baggrund af serviceeftersyn. Ansvaret for implementering af eventuelle aktiviteter aftales i den forbindelse med politisk bekræftelse i økonomiaftalerne for Følgegruppen for velfærdsteknologi og telemedicin samarbejde med de øvrige følgegrupper i forbindelse med udbredelse af løsninger. Desuden understøttelse af videndeling, herunder afholdelse af temadage. Regeringen vil derfor etablere en Indsatsområde 5.1: Digitale investeringsfond til afprøvning og velfærdsløsninger ud til udbredelse af nye teknologier og borgerne digitale velfærdsløsninger i kommuner og regioner og afsætter i den forbindelse 100 mio. kr. Fonden skal stille ressourcer til rådighed til afprøvning af løsninger og teknologier, der ofte er forbundet med startomkostninger og risici, men som på sigt kan afgive betydelige gevinster. I forbindelse med de årlige økonomiaftaler bliver parterne enige om, hvilke nye teknologier og digitale løsninger der skal udbredes, og parterne opstiller i samme forbindelse konkrete målsætninger for udbredelsen.

97 Udarbejdelse af POV (Proof of Value) ift. anvendelse af kunstig intelligens Anvende ressourcer klogt og til størst mulig gavn Der skal tænkes innovativt og i fællesskab skal ressourcerne anvendes klogt og til størst mulig gavn for borgerne. Det indebærer fx at sundhedsteknologi bruges til at samarbejde smartere og tilbyde mere til flere, at der sker en styrkelse af kompetencerne med fokus på tidlig opsporing og koordinering mm. Styrket implemente- Nye samarbejdsformer og ringsindsats i samarbejdsaftaler Det forhold til esksisterende samarbejde anvendelse af video om elektronisk kommunikation og koordinering af patientforløb skal videreudvikles med det formål at styrke trygheden for den enkelte borger. Nye samarbejdsformer og samarbejdsaftaler udvikles, som mulliggør at borgere kan tilbringe mindre tid på sygehusene og mere tid i eget nærmiljø og hverdagsliv. Med POV'en skal undersøges, hvad mulighederne er for Det forelås, at Syddanmark stiller sig til rådighed for gennemførelse af en POV projektet i forhold at anvende kunstig intelligens i relation til sundhedsvæsenets sundhedsdata ved brug af til afprøvning/afklaring af koncepter for deling af prædiktionsmodeller. Prædiktionsmodellerne kan data. fokusere på beslutningsstøtte til almen praksis i relation til dels behandling og dels til tidlig opsporing og forebyggelse. I økonomiaftalen for 2019 står indskrevet, som et led i Sammenhængsreformen, at en af målsætningerne for den fremadrettede styring er, at der sker en hensigtsmæssig realisering af gevinster fra ny teknolog og bedre behandlingsmuligheder mv. Der er i en række delaftaler under Sundhedsaftalen indskrevet mulighed for afholdelses af netværksmøder, udskrivelseskonference o.l. som videomøder, men anvendelsen af video er stadig sporadisk. Det tekniske grundlag for en større anvendelse er til stede. Hovedparten af praksis i RSYD har installeret videoudstyr, og MinLæge appen forventes snart at åbne for videokonsultationer i praksis, hvilket forventes at presse anvendelsen af video inden for praksisområet i vejret. I regi af Følgegruppen for Velfærdsteknologi og telemedicin har en arbejdsgruppe udarbejdet vejledningsmateriale til gennemførelse af administrative videomøder. MinLæge appen har forberedt en bookinginfrastruktur, som også vil kunne anvendes til at lette planlægningen af tværsektorielle videomøder. Det foreslås derfor, at der på tværs af de aftaler, som åbner for afholdelse af videomøder etableres en styrket organisatorisk implementeringsindsats til at understøtte anvendelsen af video, herunder at etablere en teknisk understøttelse af bookingen. Indsatsen kan iværksættes umiddelbar med afsæt i de aftaler, hvor tværsektorielle videomøder allerede er indskrevet, samt med afsæt i planlagt pilotforsøg på praksisområdet med fokus på øget anvendelse af video. Med en sikker og koordineret brug af Indsatsområde 3.2: Datadrevne Kunstig intelligens, teknologier til automatisering, data kan myndighederne skabe herunder brug af prædiktion og beslutnigsstøtte prædiktionsmodeller, løsninger, som er skræddersyet til borgerne. Fx kan vi i højere grad bruge anvendes i stigende grad bl.a. i USA, men sundhedsdata for de patienter som der udestår det ønsker en tættere opfølgning i sundhedsvæsenet til at forudsige, nødvendige beslutningsgrundlag for hvem der er i risiko for fx akut ibrugtagning i dansk indlæggelse, og dermed sætte ind med en tidlig forebyggende indsats. Det vil kontekst. være en klar fordel for de patienter, som kan få en tidligere og mere præcis behandling. Tilsvarende skal borgeren opleve at møde én samlet offentlig sektor, hvor der ikke er behov for at aflevere de samme oplysninger flere gange. Regeringen har allerede med udspillet Sundheden i fremtiden bedre brug af data til gavn for patienten taget væsentlige skridt til bedre anvendelse af data på sundhedsområdet. Regeringen vil sikre, at afprøvede og succesfulde digitale velfærdsløsninger lettere kan udbredes i den offentlige sektor Indsatsområde 5.1: Digitale velfærdsløsninger ud til borgerne samt Indsatsområde 1.1.: Lægen i lommen - borgerret app i almen praksis Endelig understøttes mere effektiv implementering med fælles byggeblokke.

98 Afdeling: Journal nr.: Udarbejdet af: Dato: Tværsektorielt samarbejde 16/ Morten Jessen-Hansen og Jette Dalsgaard Andersen 6. marts 2019 Følgegruppen for økonomi kvalitet og effekts input til sundhedsaftale Følgegrupperne er i forbindelse med udarbejdelsen af den administrative del af sundhedsaftalen blevet bedt om at komme med input til konkrete indsatser under følgegruppernes emneområder. Dette notat er Følgegruppen for økonomi, kvalitet og effekts bidrag til denne proces. Efter aftale med koordinationsgruppen har notatet en anden form end den udsendte skabelon for input til processen. En datadreven tilgang til sundhedsaftalen Den kommende sundhedsaftale lægger med sit fokus på effekt og de overordnede målsætninger for aftalen op til en datadrevet tilgang til arbejdet med sundhedsaftalens indsatser. Derfor er det følgegruppens vurdering, at der kræves en tydelig retning og fælles forpligtigelse for, at kunne leve op til ambitionen om en datadrevet tilgang. Ikke blot kræves der adgang til mere og bedre data, der kræves også, at der i de respektive sektorer afsættes ressourcerne til at understøtte en fælles datadrevet tilgang. Der bør opbygges en infrastruktur for datadeling og en forpligtende partnerskabsaftale i sundhedsaftaleperioden, der beskriver ambitionsniveauet for en datadrevet tilgang. Det vil sige, en forpligtende aftale om, hvor langt vi vil nå undervejs i perioden i forhold til at være datadrevet. En måde at løse opgaven med at sikre de rette ressourcer til en datadrevet tilgang i sundhedsaftaleperioden kunne være fælles finansierede analysemedarbejdere i en form for delestillinger. En anden måde kunne være en permanent arbejdsgruppe, hvor der dog skal være opmærksomhed på, at arbejdsgruppedeltagerne får de nødvendige ressourcer til at løfte på dataambitionsniveauet i sundhedsaftalen. Uanset løsningsmodel kræves det, at der samles kompetencer inden for såvel det kvantitative som kvalitative område. Såfremt man ønsker, at arbejde med eksempelvis patienttracer for at sætte fokus på patientforløb kræver det forholdsvis flere og mere fleksible ressourcer i såvel regionen som kommunerne. Følgegruppen peger derfor på en konkret udviklingsopgave i den kommende sundhedsaftale nemlig, at: Følgegruppen får til opgave at udarbejde en plan for, i hvilken takt datafundamentet udvikles, rammen for opbygningen og hvornår der leveres/formidles data og af hvem. Monitorering Følgegruppen anbefaler, at der tages stilling til relevansen af og deraf omfanget af moniteringsbehovet i en kommende aftale. Alt efter fokus og omfang vil der være brug for forskellige måder at organisere arbejdet på. Eksempelvis kan ovennævnte fælles finansierede analyseenhed løfte opgaven. Hvis ikke den model vælges peger følgegruppen på en model, hvor monitoreringen af enkeltindsatser i sundhedsaftalen monitoreres af

99 fagfølgegrupperne, mens Følgegruppen for økonomi, kvalitet og effekt varetager den samlede og overordnede monitorering af sundhedsaftalens effektmål. Kvalitet I den kommende sundhedsaftaleperiode forventes der et ambitiøst nationalt fokus på fælles kvalitetskrav/standarder, der både vil være rettet mod de enkelte sektorer samt på tværs. Der bør i arbejdet med at indfri sundhedsaftalen således være et tydeligt fokus på kvalitet og den opgave bør placeres og løftes af relevante følgegrupper. Følgegruppen for økonomi, kvalitet og effekt har med den nuværende opgaveportefølje ikke i praksis omfattet kvalitetsdelen og der bør træffes beslutning om, hvor kvalitetsperspektivet fremadrettet bedst løftes. Kvalitet som et strategisk virkemiddel kan eksempelvis være med til at sætte fokus på nye samarbejdsformer mm. Følgegruppen vurderer således, at det ville være relevant at tage stilling til behovet for en udviklingsaftale om kvalitetsarbejdet i regi af sundhedsaftalen. PRO-/BRO-data Følgegruppen vurderer, at der er behov for en afklaring af, hvordan det tværsektorielle arbejde mere målrettet kan omfatte patient-/borgerperspektivet samt den oplevede værdi og effekt samt kvalitet. Herunder anvendelsen af PRO-data i patientforløb og BRO-data i borgerforløb samt data på tværs af sektorerne. Side 2 af 2

100 Følgegruppen for Genoptræning og Rehabilitering Navn på indsats Hvilken målsætning(er) Beskrivelse af indsatsen/indsatsområdet indsatsen/indsatsområdet retter sig i mod Rehabilitering og palliation på kræftområdet Vi vil sikre, at andelen af somatisk syge, som fastholdes på arbejdsmarkedet er øget til minimum 82 % Beskrivelse af, hvornår Beskrivelse af hvilke ressourcer det forventes, at indsatsen/indsatsområdet mest indsatsen/indsatsområdet kræver (fx i tid, involverede hensigtsmæssigt udvikles i aftaleperioden fagpersoner, monitorering etc.) Sundhedsstyrelsen er i 2018 fremkommet med et nyt forløbsprogram Arbejdet indledes ved at nedsætte en arbejdsgruppe i Følgegruppen for Genoptræning og Rehabilitering nedsætter en I den forbindelse udarbejdes også en tidsplan for arbejdsgruppe med bred repræsentation. om rehabilitering og palliation på kræftområdet i Følgegruppen nedsætter en arbejdsgruppe mhp. at afklare, hvilken den videre indsats. implementeringsindsats dette kalder på i Syddanmark. I den forbindelse skal det bl.a. overvejes, hvordan der monitoreres på antallet af behovsvurderinger og hvordan forløbskoordination kan styrkes. Beskæftigelse som sundhedsfremmer Vi vil sikre, at andelen af somatisk syge, som fastholdes på arbejdsmarkedet er øget til minimum 82 % Samarbejde om rehabilitering og recovery vedrørende psykiatrien Misbrug, psykiske problemer, somatisk sygdom er kendte barrierer for Hele perioden beskæftigelse, ligesom ledighed udgør en kendt risiko for udvikling af psykisk sygdom, misbrug og usund livsstil. Sundhed og beskæftigelse er tæt forbundet, og der er behov for at afprøve nye samarbejdsstrukturer mellem almen praksis, region og kommune med Vi vil sikre, at andelen af psykisk fokus på beskæftigelsesområdet. En samarbejdsstruktur der skal syge, som fastholdes på bygge på videndeling, kommunikation og samarbejde. arbejdsmarkedet er øget til minimum 51 % Almen praksis, region og kommuner. Konkrete indsatser beskrives løbende igennem sundhedsaftaleperioden med start i efteråret Vi vil sikre, at andelen af unge med psykiske lidelser, som er tilknyttet en uddannelse, er øget til minimum XX % Implementeringen af forløbsprogrammet for mennekser med depression vil primært ligge i regi af de lokale samordningsfora. Vurdering af om erfaringerne herfra kan omsættes til mere generelle tiltag vil kunne ske i en følgegruppe, som i givet fald efterfølgende vil kunne nedsætte en arbejdsgruppe til udarbejdelse af konkrete forslag til indsatser. Vi vil sikre, at andelen af psykisk syge, som fastholdes på arbejdsmarkedet er øget til minimum 50 % Recovery handler om at komme sig fra psykiske vanskeligheder og overvinde de sociale følgevirkninger, som mange borgere med alvorlige psykiske lidelser oplever. En rehabiliteringsindsats, der tager sigte på, at patienten opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv, kan være et centralt bidrag til, at recovery nås. Der er i Sønderjylland gennemført et samarbejdsprojekt om rehabilitering og recovery, som har resulteret i et forløbsprogram for mennesker med angst og depression relateret til beskæftigelsesområdet. Dette forløbsprogram indgår som en vigtig del af grundlaget for arbejdet med et forløbsprogram for mennesker med depression, som skal omfatte hele Syddanmark, og som forventes at være godkendt ved udgangen af En følgegruppe følger implementeringen af Forløbsprogram for mennesker med depression med henblik på at vurdere, om erfaringerne herfra kan omsættes til indsatser, som kan bidrage til fastholdelse af psykisk syge på arbejdsmarkedet/i uddannelsessystemet generelt. Indsatserne vil skulle tilrettelægges i et bredt samarbejde, som ud over psykiatrien også vil omfatte forskellige dele af kommunernes forvaltninger og almen praksis. Det skal i den sammenhæng også indtænkes, hvad der kan gøres tidligt i et forløb, inden en borger har udviklet en egentlig diagnose. Forløbsprogrammet for mennesker med depression forventes at være godkendt ved udgangen af 2019 og implementeret ved udgangen af I anden halvdel af 2021 vil der kunne igangsættes et arbejde, som skal afklare, om der på baggrund af erfaringerne herfra kan udvikles tiltag (eventuelt indenfor telemedicin og metoden Individuel Planlagt job med Støtte (IPS)) til fastholdelse af psykisk syge på arbejdsmarkedet/i uddannelsessystemet mere generelt. Endvidere skal det i arbejdet afdækkes, hvad der kan gøres af tidlige indsatser, inden der foreligger en diagnose

101 Samarbejde mellem psykiatrien, uddannelsesområdet og almen praksis - Forberedende grunduddannelse (FGU) Vi vil sikre, at andelen af unge med psykiske lidelser, som er tilknyttet en uddannelse, er øget til minimum XX % Forberedende grunduddannelse (FGU) er en ny uddannelse, der Hele perioden forbereder unge på at gå i gang med en ungdomsuddannelse eller komme i job. Målgruppen er unge under 25 år der ikke er parat til at gå i gang med eller gennemføre en anden ungdomsuddannelse. Det kan være af faglige, personlige eller sociale årsager. Den unge får adgang til uddannelsen gennem en målgruppevurdering af den kommunale ungeindsats i bopælskommunen. For at sikre de unge det bedst mulige forløb og overgang til job/ungdomsuddannelse er der behov for et stærkt samarbejde på tværs af kommuner, FGU, almen praksis, lokalpsykiatri og andre tilbud i regionalt regi fx med fokus på komorbiditet. For såvel somatisk som psykisk syge gælder det især på erhvervsgrunduddannelsesdelen (EGU) af FGU, at arbejdet med virksomhederne skal understøttes, således at eventuelle skånehensyn kan imødekommes indenfor FGU rammen og ved overgangen til beskæftigelse. Almen praksis spiller en væsentlig rolle i fht. til de unge i denne målgruppe. Lægen kan tilbyde samtaler med de unge - også de unge som ikke har en psykisk diagnose og derfor ikke har kontakt med social-/lokalpsykiatri. En følgegruppen vil følge samarbejdet på tværs og undersøge om alle parter er tænkt ind i samarbejdet. Samarbejde på tværs af kommuner, region og almen praksis (herunder bl.a. lokalpsykiatri) og FGU. Rådgivning til psykisk sårbare unge Vi vil sikre, at andelen af unge med psykiske lidelser, som er tilknyttet en uddannelse, er øget til minimum XX % Rådgivningstilbud til unge (fx Headspace) findes i en række kommuner Kortlægning vil foregå i i Region Syddanmark. Mange unge har brug for et sted, hvor de kan tale med andre unge/voksne omkring små og store udfordringer i hverdagen fx selvværd, uddannelsestvivl, angst, destruktive tanker, præstationspres og lign. Mange sårbare unge er i kontakt med rådgivningstilbuddene og det kan være indgangen til at få hjælp til at komme videre i uddannelse og beskæftigelse eller komme i kontakt med lokalpsykiatrien. Følgegruppen ønsker en indledende kortlægning af hvilke tilbud, erfaringer og effekt de forskellige rådgivningstilbud har med henblik på at videndele og inspirere kommuner, som ikke har rådgivningstilbud til unge. Kortlægningen vil involvere de 22 kommuner. Det vil være sekretariatet for en følgegruppen, der udarbejder spørgeskemaundersøgelsen. Efterfølgende vil der være behov for videndeling hvilket med fordel kan ske gennem de lokale samordningsfora

102 Velfærdsteknologiske løsninger ift. genoptræning, rehabilitering og telepsykiatri Vi vil reducere overdødeligheden Velfærdsteknologiske løsninger kan ses i relation til træning og Hele perioden. blandt borgere med psykiske rehabilitering ift. understøttelse af borgerens uafhængighed i lidelser til maksimalt XX % dagligdagen. Velfærdsteknologiske løsninger til kommunale og regionale genoptrænings- og rehabiliteringsopgaver skal indgå i tilrettelæggelsen af differentierede borgerforløb, herunder i tilrettelæggelsen (lettere tilgængelighed) af sundhedsfremmende forløb til borgere med psykisk sygdom. Velfærdsteknologiske løsninger kan ligeledes ses i relation til psykiatrisk behandling i form af telepsykiatri, der er en fællesbetegnelse for levering af psykiatriske ydelser over afstand vha. informations- og kommunikationsteknologi. Telepsykiatri er således digitale teknologiske løsninger til fremme af mental sundhed, forebyggelse, behandling og støtte til mestring af psykisk sygdom. De digitale teknologier kan eks. være i form af video, online programmer, websites, apps, sensor teknologi og virtual reality. I Region Syddanmark varetages opgaver vedr. telepsykiatri fortrinsvis af Telepsykiatrisk Center. Følgegruppen indgår et samarbejde med Følgegruppen for Velfærdsteknologi og Telemedicin og ønsker at sætte fokus på handling ift. kommuner og sygehuses anvendelse af velfærdsteknologi. Endvidere vil følgegruppen bestræbe sig på at indtænke velfærdsteknologi bredt under følgegruppens øvrige indsatsområder. Vi vil sikre, at andelen af somatisk syge, som fastholdes på arbejdsmarkedet er øget til minimum 82 % Vi vil sikre, at andelen af unge med psykiske lidelser, som er tilknyttet en uddannelse, er øget til minimum XX % Vi vil sikre, at andelen af psykisk syge, som fastholdes på arbejdsmarkedet er øget til minimum 51 % Følgegruppens sekretariat afklarer i samarbejde med sekretariatet for Følgegruppen for Velfærdsteknologi og Telemedicin konkrete fokusområder ift. at iværksætte et handlingsorienteret arbejde med kommuner og sygehuses anvendelse af velfærdsteknologiske løsninger. Samarbejdet opstartes i 2019 og forventes at forløbe gennem hele sundhedsaftaleperioden.

103 Kobling til arbejdet med SAM:BO på beskæftigelsesområdet Vi vil sikre, at andelen af somatisk syge, som fastholdes på arbejdsmarkedet er øget til minimum 82 % Videreudvikling af SAM:BO er prioriteret som et af fem Den egentlige videreudvikling af SAM:BO forventes at indsatsområder i forbindelse med implementeringen af den være tilendebragt i første halvdel af nuværende sundhedsaftale. Videreudviklingen omfatter en række forskellige områder, og udviklingen i forhold til arbejdsmarkedsområdet er igangsat primo 2019 med udarbejdelsen af et kommissorium, tidsplan for og sammensætning af den arbejdsgruppe, som skal forestå selve videreudviklingen. En følgegruppe følger videreudviklingen af SAM:BO og det dertil hørende implementeringsarbejde med henblik på at sikre, at dette bidrager til den kommende sundhedsaftales politiske målsætninger om fastholdelse på arbejdsmarkedet. Indsatsen vil foregå i følgegruppe- og arbejdsgrupperegi. Vi vil sikre, at andelen af psykisk syge, som fastholdes på arbejdsmarkedet er øget til minimum 51 % Samarbejde mellem psykiatrien og uddannelsesområdet - "En af Os" ambassadører - inklusion af psykisk sårbare borgere En Af Os ambassadører i PsykInfo i Region Syddanmark er en del af Hele perioden Landsindsatsen En Af Os. Ambassadørerne er frivillige patient- og pårørende repræsentanter, som arbejder for at afstigmatisere psykisk sygdom. Uddannelse og arbejdsmarkedet er fokusområder i indsatsen. Ambassadørerne holder oplæg på bl.a. uddannelsesinstitutioner, jobcentre og virksomheder om at leve med psykisk sygdom. Formålet hermed er at styrke kendskabet til psykisk sygdom og give viden om Vi vil sikre, at andelen af psykisk mulighederne for at understøtte psykisk syges fastholdelse og tilknytning til uddannelse og arbejdsmarkedet. syge, som fastholdes på En følgegruppe finder indsatsen relevant og ser en opgave ift. arbejdsmarkedet er øget til videndeling om indsatsens anvendelse og potentiale for udbredelse. minimum 50 % Følgegruppen for Genoptræning og Rehabilitering ser ikke umiddelbart, at indsatsen kræver en følgegruppes aktive engagement men finder, at opgaven med videndeling med fordel kan placeres i regi af PSOF. Vi vil sikre, at andelen af unge med psykiske lidelser, som er tilknyttet en uddannelse, er øget til minimum XX % Samarbejde mellem PsykInfo og PSOF til afdækning af indsatsens anvendelse og potentiale for udbredelse mhp. videndeling om indsatsen.

104 Følgegruppen for opgaveoverdragelse Navn på indsats Hvilken målsætning(er) Beskrivelse indsatsen/indsatsområdet indsatsen/indsatsområdet retter sig i mod Kommunale akutfunktioner Ændret samarbejde om behandling med Vi vil reducere antallet af akutte Furix til hjerte- og lungepatienter indlæggelser af KOL-patienter til maksimalt 380 per 1000 KOLpatienter Beskrivelse af hvilke ressourcer Beskrivelse af, hvornår det forventes, at af indsatsen/indsatsområdet indsatsen/indsatsområdet mest hensigtsmæssigt kræver (fx i tid, involverede udvikles i aftaleperioden fagpersoner, monitorering etc.) Furix er et vanddrivende præparat, som blandt bruges ved akut væskeophobning i lungerne hos hjerte og lungepatienter. Hvis akutfunktioner kan varetage subkutan furix Følgegruppen vurderer, at der er et potentiale i at undersøge muligheden for et ændret samarbejdet om injektion af furix. behandling er det muligt tage problemerne lidt i opløbet og i bedste fald forebygge indlæggelser. Arbejdsgruppe

105 Ændret samarbejde om behandling med Vi vil reducere antallet af Uracyst indeholder et stof Uracyst/Laluril forebyggelige indlæggelser af (kondroitinsulfat), som kan ældre patienter til maksimalt 35 gendanne beskyttelseslaget i per 1000 ældre blæren, hvis det er beskadiget eller mangler. Behandlingen udføres typisk ambulant med 1 uges interval i 4-6 uger, herefter én gang om måneden til smerterne ophører. Arbejdsgruppe Følgegruppen vurderer, at et ændret samarbejde om Uracyst med fordel kan undersøges i sammenhæng med samarbejdsaftalen om kateteranlæggelse og pleje. Ændret samarbejde om behandling med Vi vil reducere antallet af akutte Salbutamol indlæggelser af KOL-patienter til maksimalt 380 per 1000 KOLpatienter Følgegruppen vurderer, at det vil være relevant at undersøge præparatet Salbutamol i sammenhæng til de kommunale akutfunktioner. Herunder mulighederne for at formalisere et samarbejde, som gør det nemmere for akut funktionerne at få adgang Arbejdsgruppe

106 Optimering af samarbejdet behandling med antibiotika om IV- Vi arbejder for bedre overgange Følgegruppen anbefaler at 2020 for. undersøge muligheder for at effektivisere samarbejdet om IVbehandling med antibiotika inden for den gældende samarbejdsaftales rammer. Der vurderes at være et potentiale for, at flere kan modtage IV-behandling uden kommunerne nødvendigvis skal tilføre området flere ressourcer. Her tænkes eksempelvis på anvendelsen af infusionspumper, optimering af samarbejdet om hurtigt skift til tablet behandling, håndtering af medicin og remedier mm. Arbejdsgruppe

107 Kommunikation til læger på sygehuse og i Vi vil reducere antallet af Følgegruppen anbefaler, at der 2019 almen praksis (inkl. vagtlæger) om forebyggelige indlæggelser af udarbejdes information til læger på kommunale akutfunktioner ældre patienter til maksimalt 35 sygehuse og i almen praksis (inkl. per 1000 ældre vagtlæger) om, hvilke muligheder de har for at samarbejde med Vi vil reducere antallet af akutte særlig kommunale akutfunktioner indlæggelser af KOL-patienter til om subkutan og intermuskulær maksimalt 380 per 1000 KOL- medicinadministration. patienter Informationsmaterialet skal være en del af et sigte om styrket Vi vil reducere antallet af akutte implementeringen af samarbejdet indlæggelser af diabetes type 2- mellem kommunale patienter til maksimalt 270 per akutfunktioner, praktiserende 1000 diabetes type 2-patienter læger, vagtlæger og sygehusenhederne i Region Vi vil reducere antallet af akutte Syddanmark. genindlæggelser inden for 30 dage til maksimalt 10 % for somatisk patienter og 15 % for psykiatriske patienter Arbejdsgruppe

108 Ændret samarbejde om kemoterapi i eget Vi arbejder for bedre overgange Følgegruppen vurderer, at hjem for. behandling med kemoterapi i eget hjem rummer et potentiale for særligt patienter og pårørende, som kan tilbringe mere tid i eget hjem. Følgegruppen ønsker at undersøge forskellige muligheder for et ændret samarbejde eksempelvis kemopumper. Samarbejdsaftale om blodtransfusioner i Vi arbejder for bedre overgange Følgegruppen vurderer, at der eget hjem for. blandt andet på baggrund af Arbejdsgruppe erfaringer fra Viborg kommunes akutteam er potentiale for at undersøge muligheden for blodtransfusion i eget hjem. Ændret samarbejde om behandling af Vi arbejder for bedre overgange Følgegruppen vurderer, at det 2019 osteoporose for. tværsektorielle samarbejde om mennesker med osteoporose rummer et potentiale for et styrket samarbejde, som med fordel kan belyses igennem model for planlagt og aftalt opgaveoverdragelse eller i arbejdet med nye rammer for kronisk sygdom. Arbejdsform Arbejdsgruppe

109 Følgegruppen vil følge området og løbende identificere opgaver med potentiale for overdragelse. Det sker via rundspørger blandt Løbende fagpersoner i kommuner, almen praksis og på sygehusene. Ligeledes vil følgegruppen være parat til at implementere nye samarbejder på baggrund af eksempelvis nationale kvalitetsstandarder, kliniske retningslinjer og handleplaner mv. Følgegruppen

110 VI VIL REDUCERE ANDELEN AF RYGERE Prioritering Navn på indsats Beskrivelse af indsatsen/indsatsområdet Hvilken målsætning(er) indsatsen/indsatsområdet retter sig i mod Beskrivelse af, hvornår indsatsen/indsatsområdet mest hensigtsmæssigt udvikles i aftaleperioden Beskrivelse af hvilke ressourcer det forventes, at indsatsen/indsatsområdet kræver (fx i tid, involverede fagpersoner, monitorering etc.) Videreførelse og udbredelse af indsats VBA indsats Vi vil reducere andelen af Mange borgere ønsker ifl. sundhedsprofilen at stoppe med daglige rygere til maksimalt at ryge, men få kommer i gang selv. VBA indsatsen skal 13 % implementeres bredt på alle sygehuse i regionen. Endvidere bør der sikres inddragelse af almen praksis, apoteker og tandlæger, så de også fremadrettet anvender metoden. Aktører: kommuner (ift. kurser, men også ift. opsporing af borgere i andre kommunale regier). Almen praksis (indføre VBA metode og henvise), regionen (henvise), apoteker (henvise) tandlæger (henvise). Der er mulighed for hurtig og varig effekt, idet det er en simpel metode. Der er gode muligheder for at den generelle helbredstilstand forbedres, og at man på sigt formindsker indlæggelser. Det kan udrulles i hele regionen. Indsatsen opstartes mest hensigtsmæssigt indledningsvist i næste sundhesaftaleperiode. Der er gode erfaringer med indførelse af VBA i Sygehus Lillebælt, og erfaringer herfra kan med fordel benyttes i forbindelse med implementering andre steder. Det kan være en udfordring at implementere systematisk, og der kan med fordel ansættes en projektleder pr. sygehusenhed (som der pt. er i SLB). Der kan være modstand hos medarbejdere, og en stor stigning i henvisninger kan være en belastning for kommunerne Videreførelse og udbredelse af indsats Røgfri offentlige arbejdspladser Røgfri offentlige arbejdspladser bør være en naturlig del af Vi vil reducere andelen af daglige rygere til maksimalt at være partner i Røgfri Fremtid. Det foreslås, at omfatte både kommuner, region og almen praksis. En aftale om 13 % røgfri offentlige arbejdspladser kan være en løftestang til at forbedre samarbejdet på tværs af arbejdspladser i Syddanmark. Endvidere kan der være signalværdi i det ift. borgere, som gerne vil være røgfri - og private arbejdspladser, som vil kunne se mulighederne i det. Videreførelse og udbredelse af indsats Røgfri skoletid Indførelse af røgfri skoletid på alle folkeskoler, 10 klasses Vi vil reducere andelen af unge (16-24 år), der ryger til centre, efterskoler, ungdomsuddannelser mv. Fordelen er, at strukturelle tiltag gælder alle, og at ingen stigmatiseres. maksimalt 10 % Indsatsen hænger sammen med Røgfri Fremtid. Aktører: Kommune, region (rådgivning), Kræftens Bekæmpelse, Hjerteforeningen (der ligger meget viden i Røgfri Fremtid) Hurtig og varig effekt, da man forebygger rygestart. De fysiske rammer bør understøtte, at de unge ikke starter med at ryge - og at andre valg er mere attraktive. Flertallet af befolkningen er for strukturelle begrænsninger for børn ift. rygning. Kommunerne er i gang i forhold til folkeskolerne, og i Region Syddanmark arbejdes der med "Røgfri ungdomsuddannelser". Ligeledes har nogle syddanske kommuner gang i tiltag på ungdomsuddannelserne. Der kan i aftaleperioden igangsættes en indsats med at sikre koordinering, sparring og tæt samarbejde mellem region og kommuner om de fælles arenaer. Evt. bemærkninger med Evt. bemærkninger med Kontaktoplysni relevans for DAK s drøftelse relevans for følgegruppens nger på behandling fagperson, der kan uddybe indsatsen Indsatsen vil kræve organisering på den enkelte arbejdsplads. Der er erfaring at hente fra arbejdspladser, der allerede har indført røgfri arbejdstid, samt viden bl.a. hos Kræftens Bekæmpelse Udfordringen med indførelse af røgfri arbejdspladser kan være håndhævelsen af røgfri arbejdsplads, og hvilke sanktionsmuligheder, der laves. En anden udfordring er arbejdstagers rettigheder (med-udvalg, tillidsrepræsentant osv.) Indsatsen kræver politisk opbakning, samt opbakning fra skoleledere for så vidt angår de uddannelsesinstitutioner, der er selvejene. Der kan være udfordringer, f.eks. i forhold til argumenter om personlig frihed.

111 VI VIL REDUCERE ANDELEN AF RYGERE Prioritering Navn på indsats Beskrivelse af indsatsen/indsatsområdet Hvilken målsætning(er) indsatsen/indsatsområdet retter sig i mod Videreførelse og udbredelse af indsats Rygestopindsats i forhold til unge Indsatsen opstartes mest hensigtsmæssigt Vi vil reducere andelen af Fælles indsatsområde i Sundhedsaftalen på tværs af unge (16-24 år), der ryger til sektorerne (hænger sammen med Røgfri Fremtid).Udvikle indledningsvist i næste maksimalt 10 % et fælles tilbud til unge, der vil stoppe med at ryge. Det er sundhesaftaleperiode. Der lægges op til nedsættelse af en tværsektoriel helt andre ting, som motiverer denne gruppe fx økonomiske incitamenter og koncepter som fra ung til ung. arbejdsgruppe, der har fokus på lokal implementering. Udbredelse af rygestop-lommekortet til hele Region Syddanmark. Lommekortet er kort fortalt en systematik i henvisning fra sygehus/almen praksis til kommunalt rygestoptilbud. Videreførelse og udbredelse af indsats Røgfri fremtid Vi vil reducere andelen af unge (16-24 år), der ryger til maksimalt 10 % samt andelen af rygere til 13 % Flere syddanske kommuner er partner i Røgfri Fremtid. Intentionen er at indføre røgfri arbejdstid samt skoletid (som nævnt ovenfor) Indsatsen kan udbygges ved at indføre røgfrie matrikler fx ved haller og offentlige legepladser. Derudover at samarbejde med kultur og fritidsforeninger. Beskrivelse af, hvornår indsatsen/indsatsområdet mest hensigtsmæssigt udvikles i aftaleperioden Beskrivelse af hvilke ressourcer det forventes, at indsatsen/indsatsområdet kræver (fx i tid, involverede fagpersoner, monitorering etc.) Idet implementeringsgruppen for forebyggelse arbejder med at implementere det på Fyn, vurderes det, at der er tale om en koncept, der kan udbredes til de øvrige SOF'er. Indsatsen opstartes mest hensigtsmæssigt De forskellige fagområder kan bidrage ind i implementeringen ind i eget område med indledningsvist i næste sundhesaftaleperiode. Der lægges op til også understøtte indsatser på tværs. nedsættelse af en tværsektoriel arbejdsgruppe, med fokus på erfaringsudveksling, interessentanalyse og igangsættelse af indsatser. Evt. bemærkninger med Evt. bemærkninger med Kontaktoplysni relevans for DAK s drøftelse relevans for følgegruppens nger på behandling fagperson, der kan uddybe indsatsen Julie Stenvang Pedersen, Sundhedskonsul ent, Svendborg Kommune, julie.stenvang.p edersen@svend borg.dk, tlf eller lirul@fmk.dk

112 VI VIL REDUCERE ANDELEN AF OVERVÆGTIGE BØRN Prioritering Navn på indsats Forslag til ny indsasts Hvilken målsætning(er) indsatsen/indsatsområdet Beskrivelse af indsatsen/indsatsområdet retter sig i mod Forløbsprogram/sam Vi vil reducere andelen af arbejdsaftale for børn børn og unge (6-16 år) med overvægt og svær overvægt og unge med overvægt (evt. også overvægtige gravide) Forslag til ny indsasts Ekstra idrætstimer i skolen Forslag til ny indsats Aktiv transport Der bør udarbejdes et forløbsprogram eller en samarbejdsaftale for børn og unge med overvægt samt evt. gravide med inspiration fra samarbejdet i SOF Sønderjylland samt samarbejdsaftale i Region Nord. Forløbsprogrammet skal have fokus på forebyggelse og tidlig opsporing, vigtigheden af amning, samt samarbejde og kommunikation mellem sektorerne. Ligeledes skal der være fokus på, hvem der gør hvad hvornår samt dialog med familierne og andre pårørende. I arbejdet med aftalen skal det undersøges, om det giver mening med graduerede indsatser i forhold til graden af overvægt og det skal overvejes, om man kan indarbejde redskaberne fra Livsstilsguide i praksis. Beskrivelse af, hvornår indsatsen/indsatsområdet mest hensigtsmæssigt udvikles i aftaleperioden Indsatsen opstartes mest hensigtsmæssigt indledningsvist i næste sundhedsaftaleperiode. Der nedsættes en tværsektoriel arbejdsgruppe. Aktører: kommune (en tydelig kommunikationsvej skal etableres) og kommunerne skal være tydelige på, hvilke tilbud de har og hvem, der er kontaktperson. Almen praksis: almen praksis er forpligtet til at være opmærksom på at henvise til en behandlingsindsats. Almen praksis er forpligtet til at være tidligt opsporende i forbindelse med årsundersøgelserne (1-5 år), samt henvise til sundhedsplejen ved behov. En af udfordringerne for almen praksis er, at kommunerne p.t. har forskellige kommunikationsveje, hvilket besværliggør indsatsen. Der ønskes struktureret elektronisk kommunikation på tværs af sektorer omkring forløb og tilbud for børn og unge med overvægt. Der bør kun være én indgang pr. Derudover ønskes et tydeligt og opdateret Ekstra idrætstimer til børn i grundskolen. Med inspiration i Igangsættelse kræver politisk opbakning Vi vil reducere andelen af kommune. separat i hvert af de 22 kommuner. børn og unge (6-16 år) med Svendborgprojektets positive resultater indfører alle overvægt og svær overvægt folkeskoler i regionen ekstra idrætstimer (6 idrætstimer, som fordeles på mindst 3 dage). Aktører: Primært kommuner, forældre, civilsamfund i form af idrætsforeninger (åben skole), DGI, halejere, Red Barnet, Headspace, Broen mv., Regionen vil kunne stå til rådighed i form af rådgivning om forebyggelse. Argumenter: Halvering af antallet af overvægtige børn og unge (varigt?), nedsat risiko for udvikling af livsstilssygdomme, bedre fysisk form, bedre koordination og balance, øget bevægeglæde og kropsbevidsthed, mere udeliv i skolerne, færre konflikter i skolegården, øget koncentration, mere ro i timerne, ekstra idræt i skolerne skaber øget lighed og de svageste, som typisk ikke går til sport, profiterer mest af det. Vi vil reducere andelen af Region og kommune samarbejder om kampagner og om at børn og unge (6-16 år) med sikre skoleveje og gøre børnene mere trafiksikre. Dansk overvægt og svær overvægt skoleidræt involveres, da de er vidende på området. Forældrene skal gennem kampagnen opfordres til mere aktiv transport - gerne sammen med børnene. Aktører: region, kommuner, Dansk Skoleidræt, Dansk Cyklistforbund, Rådet for sikker trafik. Beskrivelse af hvilke ressourcer det Evt. bemærkninger med forventes, at indsatsen/indsatsområdet Evt. bemærkninger med relevans for følgegruppens kræver (fx i tid, involverede fagpersoner, relevans for DAK s drøftelse behandling monitorering etc.) DAK bør være opmærksom på, at der skal være fokus på implementering og ressourcer til implementeringsarbejdet samt til kompetenceudvikling af frontpersonale. Tiltaget er mere eller mindre rent kommunalt og vil kræve politisk opbakning i alle 22 kommuner. Derudover vil det kræve et stort implementeringsarbejde i form af kompetenceudvikling af lærere og pædagoger, øget tildeling af timer til skolerne, evt. etablering af fysiske rammer. Det er sekretariatets vurdering, at dette ikke er muligt, da det går langt udover sundhedsaftalens aftaleområde. Kontakto plysninge r på fagperson Lone Marie Larsen, tlf.:

113 VI VIL REDUCERE ANDELEN AF UNGE MED DÅRLIG MENTAL TRIVSEL Prioritering Navn på indsats Hvilken målsætning(er) indsatsen/indsatsområdet Beskrivelse af indsatsen/indsatsområdet retter sig i mod Beskrivelse af hvilke ressourcer det Evt. bemærkninger med Evt. bemærkninger med Beskrivelse af, hvornår forventes, at indsatsen/indsatsområdet relevans for DAK s relevans for følgegruppens indsatsen/indsatsområdet mest kræver (fx i tid, involverede fagpersoner, drøftelse behandling hensigtsmæssigt udvikles i monitorering etc.) aftaleperioden Kontaktoplysni nger på fagperson, der kan uddybe indsatsen Arbejdet er sat i gang (kan med fordel få mere fokus) Grundig implementering af Børne- og Ungeaftalen samt de tre forløbsprogrammer for børn og unge med psykiske lidelser Vi vil reducere andelen af unge (16-24 år) med dårlig mental trivsel til maksimalt 8 % for mænd og 16 % for kvinder Arbejdet er i gang, og kræver løbende opmærksomhed fra Indsatsen er i gang, og bør understøttes kontinuerligt. såvel kommuner, almen praksis og sygehuse. De tre forløbsprogrammer omhandler angst og depression, spiseforstyrrelser og ADHD. I Børne- og ungeaftalen er parterne forpligtet på at arbejde med syv faglige forpligtelser: særligt fokus på underretninger, dagtilbudog skolefravær, børn og unge i familier med alvorlig somatisk sygdom eller fysiske funktionsnedsættelser, børn og unge i familier med psykisk sygdom og/eller psykisk funktionsnedsættelse, udvidet tværfagligt og/eller tværsektorielle netværksmøder, udvikling og anvendelse af tovholder i kommunerne samt systematiseret kommunikation (SAM:BO samt Sundhed.dk). Som udløber af ovenstående er der fokus på fravær i skolerne (faglig forpligtelse nr. to). Der kan udarbejdes en retningslinje der beskriver, hvilke indsatser der igangsættes hvornår. Der er afsat 6,4 mio. til indsatsen (SATS pulje midler). Kommunerne skal bidrage med medarbejdertimer. Arbejdet er sat i gang (kan med fordel få mere fokus) SATS pulje projekt vedr. afprøvning af fremskudt regional funktion i børne- og ungdomspsykiatrien Vi vil reducere andelen af unge (16-24 år) med dårlig mental trivsel til maksimalt 8 % for mænd og 16 % for kvinder Fremskudte funktioner og delte ansættelser mellem Projektet løber fra september 2018 til kommunale og regional enheder ift. til at sikre tidlig udgangen af indsats, tæt tværsektorielt samarbejde. Eksempelvis fortsat fokus på og arbejde med SATS puljeprojekt mellem regionen (psykiatrien) og de 22 kommuner - afprøvning af fremskudt regional funktion Der er bevilget mio. kr. til ansættelse af projektteam, 8 regionale medarbejdere og 11 årsværk til PPR Marianne Rasmussen (projektleder: marianne.rasm ussen3@rsyd.d k Arbejdet er sat Kompetenceløft af undervisere i gang (kan med fordel få mere fokus) Vi vil reducere andelen af unge (16-24 år) med dårlig mental trivsel til maksimalt 8 % for mænd og 16 % for kvinder Kompetenceudvikling af frontpersonale i skole, dagtilbud Indsatsen er i gang, og bør understøttes og ungdomsuddannelser ift. tidlig opsporing og håndtering og udbredes kontinuerligt. af sundheds- og trivselsproblematikker, eksempelvis udbrede erfaringer fra: Livsstilsguide i praksis til børne- og ungeområdet. Informationsmøder og kurser for undervisere om psykisk sundhed og mestring hos unge i uddannelse (unge og trivsel på ungdomsuddannelserne PsykInfo er allerede i gang med indsatsen, og det anbefales at den udbredes yderligere. Ulla Lindgren, PsykInfo: ulla.lindgren@r syd.dk Forslag til ny indsasts ABC for mental sundhed Vi vil reducere andelen af unge (16-24 år) med dårlig mental trivsel til maksimalt 8 % for mænd og 16 % for kvinder Indgå et partnerskab mellem de 22 kommuner og regionen, hvor ABC for mental sundhed bliver en overordnet tilgang for arbejdet med mental sundhed hos børn og unge. Udbrede ABC tankegangen til udskoling og ungdomsuddannelser. Skabe fælles mindset og fælles sprog om mental sundhed. Det kommer til at kræve ressourcer i alle faser, herunder afdækning, udvikling og implementering. Flere kommuner er allerede i gang, og der er forskning tilkoblet. mentalsundhed. dk/ Forslag til ny indsasts Kortlægning af tilbud Vi vil reducere andelen af unge (16-24 år) med dårlig mental trivsel til maksimalt 8 % for mænd og 16 % for kvinder Det opleves, at der mangler et overblik over, hvilke tilbud Indsatsen opstartes mest Det vurderes, at det kræver der findes til unge i mistrivsel, såvel kommunale, regionale, hensigtsmæssigt indledningsvist i næste forholdsmæssigt mange ressourcer at frivillige etc. Der efterspørges et overblik over tilbud, som sundhedsaftaleperiode. Der nedsættes en opstarte og vedligeholde et sådant overblik. f.eks. hedaspace, mindhelper. Telepsykiatrisk center skal tværsektoriel arbejdsgruppe, som inddrages. afdækker eksisterende erfaringer og på baggrund heraf forelægges et oplæg til beslutningsgrundlag for DAK og SKU. Indsatsen opstartes mest hensigtsmæssigt indledningsvist i næste sundhedsaftaleperiode. Der nedsættes en tværsektoriel arbejdsgruppe, som afdækker eksisterende erfaringer og på baggrund heraf forelægges et oplæg til beslutningsgrundlag for DAK og SKU. Opgaven lægger sig op ad forslag om kommunikation under indsatser for overvægt samt faglig forpligtelse nr. syv i Børneog Ungeaftalen.

114 VI VIL REDUCERE ANDELEN AF UNGE MED DÅRLIG MENTAL TRIVSEL Forslag til ny indsasts Vi vil reducere andelen af Fælles syddanske tilbud til børn og unge i unge (16-24 år) med dårlig sårbare situationer mental trivsel til maksimalt 8 % for mænd og 16 % for kvinder Der findes rigtig mange tilbud til børn og unge i sårbare situationer eller i dårlig mental trivsel. Bl.a. Mindhelper.dk, Headspace, Cool Kids, forskellige tilbud der giver mulighed for samtaler med "en voksen", f.eks. Spor 18 i Vejle. Der er behov for at få et samlet overblik over disse tilbud, hvilke målgrupper, de henvender sig til, og hvilke der med fordel kan udbredes til andre kommuner. Dette med henblik på at skabe fælles og mere overskuelige syddanske tilbud. Forslag til ny indsasts Udbredelse af mentorordninger til unge Afprøvning af modeller og udbredelse af erfaringer ift. Indsatsen er i gang nogen steder, og bør håndholdte indsatser for sårbare unge. F.eks. projekt understøttes og udbredes. MedVIND i Vejle, Fremskudt Trivselsberedskab i Esbjerg og Varde og/eller mentor/buddy ordninger. Kan være både kommunale og regionale tilbud. Forslag til ny indsasts Unge, mental sundhed Vi vil reducere andelen af og seksuel sundhed unge (16-24 år) med dårlig mental trivsel til maksimalt 8 % for mænd og 16 % for kvinder Etablering af ungeklinikker i kommunerne med fokus på forebyggelse og prævention. Samarbejde mellem kommune, almen praksis og sygehus. Almen praksis kan med fordel spørge ind til mental sundhed og trivsel i forbindelse med præventionssamtaler med de unge. Kommende indsats Analyseprojekt om mental sundhed i sundhedsaftalen Et analyseprojekt skal beskrive forekomst, udvikling og Indsatsen er regional og igangsættes i risikofaktorer samt inddrage udvalgte eksperters bud på Kommunerne vil blive inddraget i årsager til de senetse udviklingstendener i danske børn og arbejdet unges mentale sundhedstilstand, samt gerne viden om indsatser, der højner den mentale sundhed Vi vil reducere andelen af unge (16-24 år) med dårlig mental trivsel til maksimalt 8 % for mænd og 16 % for kvinder Vi vil reducere andelen af unge (16-24 år) med dårlig mental trivsel til maksimalt 8 % for mænd og 16 % for kvinder Indsatsen opstartes mest hensigtsmæssigt indledningsvist i næste sundhedsaftaleperiode. Der nedsættes en tværsektoriel arbejdsgruppe, som afdækker eksisterende erfaringer og på baggrund heraf forelægges et oplæg til beslutningsgrundlag om fælles syddanske indsatser for DAK og SKU. Indsatsen opstartes mest hensigtigmæssigt indlednings vist i næste sundhedsaftaleperiode. Det foreslås at nedsætte en arbejdsgruppe, der kan afdække erfaringer med arbejdet i Fredericia. Der vil være en høj grad af overlap mellem denne gruppe og gruppen der skal arbejde med kortlægning af tilbud. Der kræves ressourcer til udbredelse af viden. Erfaringsdannelse i Fredericia. Indsatsen kobles med Head space. Christine Lund Momme, CLM@rsyd.dk

115 VI VIL REDUCERE ANDELEN AF OVERVÆGTIGE BØRN Prioritering Navn på indsats Hvilken målsætning(er) Beskrivelse af indsatsen/indsatsområdet indsatsen/indsatsområdet retter sig i mod Videreførsel af nuværende indsats Forsat fokus på implementering af tværsektorielt forløbsprogram for mennesker med KOL Reduktion af antallet akutte Der er i regi af følgegruppen for forebyggelse udarbejdet forløbsprogram for mennesker med KOL. Hele aftaleperioden indlæggelser af KOL-patienter til SKU godkendte forløbsprogrammet den 28. februar Programmet er herefter blevet maksimalt 400 pr KOL-patient implementeret via de somatiske samordningsfora. Videreførsel af nuværende indsats Implementering af det nationale projekt telemedicinsk hjemmemonitorering til borgere med KOL Videreførsel af nuværende indsats Styrket implementering af "Strategi for forebyggelse af livsstilsygdomme blandt borgere med sindslidelser". Ny indsats Beskrivelse af, hvornår indsatsen/indsatsområdet mest hensigtsmæssigt udvikles i aftaleperioden Beskrivelse af hvilke ressourcer det forventes, at indsatsen/indsatsområdet kræver (fx i tid, involverede fagpersoner, monitorering etc.) Evt. bemærkninger med relevans for DAK s drøftelse Implementeringsarbejdet ligger i SOF erne. Input fra PSOF Vestjylland, SOF Sønderjylland Reduktion af antallet akutte Arbejdet med implementering af det nationale projekt om telemedicinsk hjemmemonitorering til Hele aftaleperioden indlæggelser af KOL-patienter til borgere med KOL er under implementering. maksimalt 400 pr KOL-patient Arbejdet er forankret i landsdelsprogrammet for KOL i Syddanmark. Input fra følgegruppen for velfærdsteknologi og telemedicin, SOF Lillebælt, SOF Sønderjylland, Billund Kommune Reduktion af antallet akutte KOL indgår i en tæt sammenhæng med livvstilsrelaterede sygdomme. Dette gælder særligt for I hele aftaleperioden indlæggelser af KOL-patienter til gruppen af psykisk syge borgere, hvor der er særligt mange rygere. Indsatsen vil generelt rette sig maksimalt 400 pr KOL-patient. mod social ulighed i sundhed. KRAM-faktorer, herunder årsager til KOL, er væsentligt overrepræsenteret hos borgere med psykisk sygdom. Det foreslås at nedsætte en arbejdsgruppe, som følger op på og reviderer "Strategi for forebyggelse af livsstilssygdomme blandt borgere med KOL" Input fra PSOF Lillebælt Der vil skulle nedsættes en arbejdsgruppe, der kan undersøge hvordan og i hvilket omfang app en kan videreudvikles til en tværsektoriel kontekst. Input fra følgegruppen for opgaveoverdragelse I 2017 var der 450,6 akutte indlæggelser per KOL-patienter i Region Syddanmark. Der er store udsving mellem kommunerne i antallet af indlæggelser. Nogle kommuner ligger allerede idag under måltalllet, imens andre ligger over. Strategi for forebyggelse af livsstilssygdomme blandt borgere med sindslidelser omhandler en undersøgelse af årsagerne til reduceret levetid for borgere med psykisk sygdom, og en strategi og forslag til indsatser for forebyggelse og behandling af livsstilsygdomme hos mennekser, som har psykisk sygdom. Strategien er fra Mit tværsektorielle forløb Reduktion af antallet akutte Region Syddanmarks sygehuse anvender app en "Mitforløb", som samler patienters aftaler, (App) indlæggelser af KOL-patienter til patientinformation mm. på deres mobil eller tablet. maksimalt 400 pr KOL-patient Det kan undersøges, om de gode erfaringer med "Mitforløb", kan udbredes i en tværsektoriel kontekst i forhold til KOL. "Mitforløb" kan understøtte patientinddragelse, sammenhængende patientforløb/flow og forebyggelse af indlæggelser. I starten af aftaleperioden (Note: "mitforløb" omdøbes til "mitsygehus" pga. rettighedsudfodringer omkring ejerskabet til navnet "mitforløb") Ny indsats Videreudvikling af Aktiv patientstøtte - KOL Evt. bemærkninger med relevans for følgegruppens behandling Fra starten af 2020, når arbejdet med Der vil skulle nedsættes en arbejdsgruppe, Reduktion af antallet akutte Videreudvikling af det eksisterende projekt "Aktiv patientstøtte" til en fælles regional og kommunal indsats i form af fælles medarbejdere, indsatser og tilbud. Målrettet kronikergrupperne, udvikling af pakkeforløb til patienter med der kan videreudvikle indsatsen i relation til indlæggelser af KOL-patienter til gentagende indlæggelser er godkendt og en tværsektoriel indsats. maksimalt 400 pr KOL-patient herunder KOL. evt. lægger op til tilstødende indsatser på Det kan undersøges om "Aktiv patientstøtte" med fordel kan udvides, tilpasses og integreres tværs af sektorer. sådan, at indsatsen kan indgå i eller blive en del af en bredere tværsektoriel indsats, sammen med bl.a. hjemmemonitorering til borgere med KOL, patientuddannelse og indsatser fra akutteam, rettet mod kronikerne, som oplever de største sundhedsudfordringer. Aktiv patientstøtte handler om, at patienter med risiko for et fremtidigt højt forbrug af sundhedsydelser identificeres og tilbydes en særlig telefonbaseret støtte fra en specialuddannet sygeplejerske i en periode. Der er tale om en ikke-klinisk intervention, leveret af specialuddannede sygeplejersker, som coacher patienterne til øget egenomsorg, herunder deres evne til at navigere i sundhedssystemet. Indsatsen er udviklet af Center for innovativ medicinsk teknologi. Der er en aftale mellem Regeringen og Danske Regioner om at udbrede "Aktiv patientstøtte" nationalt og i stor skala. Et arbejde med at videreudvikle "Aktiv patientstøtte" vil skulle ske med særlig opmærksomhed på, hvad der sker på nationalt hold.

116 VI VIL REDUCERE ANDELEN AF UNGE MED DÅRLIG MENTAL TRIVSEL Prioritering Navn på indsats Hvilken målsætning(er) Beskrivelse af indsatsen/indsatsområdet indsatsen/indsatsområdet retter sig i mod Nuværende indsats Forsat implementering af forløbsprogrammet for mennesker med diabetes. Reduktion af antallet af akutte Der er i regi af følgegruppen forebyggelse udarbejdet forløbsprogram for mennesker med Hele aftaleperioden diabetes. SKU godkendte forløbsprogrammet den 28. februar Programmet er herefter indlæggelser af diabetes type-2 patienter til maksimalt 300 per blevet implementeret via de somatiske samordningsfora. diabetes type-2 patienter På regionsplan er måltallet nået. Der er store udsving mellem kommunerne i antallet af indlæggelser. Dette skyldes evt., at udbredelsen af eksisterende initiativer varierer fra kommune til kommune. 13 af de syddanske kommuner allerede lever op til målsætningen, mens nogle kommuner oplever at have op til 348 og 334 akutte indlæggelser af diabetes type 2-patienter per patienter. Implementeringsarbejdet ligger i SOF erne. Input fra følgegruppen for forebyggelse, PSOF Vestjylland, SOF Sønderjylland Videreførsel af nuværende indsats Styrket implementering af "Strategi for forebyggelse af livsstilsygdomme blandt borgere med sindslidelser". Reduktion af antallet af akutte Strategi for forebyggelse af livsstilssygdomme blandt borgere med sindslidelser omhandler en I hele aftaleperioden indlæggelser af diabetes type-2 undersøgelse af årsagerne til reduceret levetid for borgere med psykisk sygdom, og en strategi og patienter til maksimalt 300 per forslag til indsatser for forebyggelse og behandling af livsstilsygdomme hos mennekser, som har diabetes type-2 patienter psykisk sygdom. Strategien er fra Det foreslås at nedsætte en arbejdsgruppe, som følger op på og reviderer "Strategi for forebyggelse af livsstilssygdomme blandt borgere med sindslidelser" Input fra PSOF Lillebælt Ny indsats Mit tværsektorielle forløb (App) Reduktion af antallet af akutte Region Syddanmarks sygehuse anvender app en "Mitforløb", som samler patienters aftaler, I starten af aftaleperidoen indlæggelser af diabetes type-2 patientinformation mm. på deres mobil eller tablet. Det kan undersøges om de gode erfaringer patienter til maksimalt 300 per med "Mitforløb", kan udbredes i en tværsektoriel kontekst i forhold til både diabetes. diabetes type-2 patienter "Mitforløb" kan understøtte patientinddragelse, sammenhængende patientforløb/flow og forebyggelse af indlæggelser. Det kan desuden undersøges, om eksisterende projekter "Digital diabetes - Digital støtte til psykisk sårbare borgere med type-2 diabetes" og "Digital patientuddannelse" kan indgå her, evt. i et form af et bredere koncept om digital understøttelse af kronikere. kronikere. (Note: "mitforløb" omdøbes til "mitsygehus" pga. rettighedsudfodringer omkring ejerskabet til navnet "mitforløb"). Der vil skulle nedsættes en arbejdsgruppe, der kan undersøge hvordan og i hvilket omfang app en kan videreudvikles til en tværsektoriel kontekst. Input fra følgegruppen for velfærdsteknologi og telemedicin (vedr. digital diabetes og digital patientuddannelse), Ny indsats Videreudvikling af Aktiv patientstøtte diabetes Reduktion af antallet af akutte Videreudvikling af det eksisterende projekt "Aktiv patientstøtte" til en fælles regional og indlæggelser af diabetes type-2 kommunal indsats i form af fælles medarbejdere, indsatser og tilbud. Målrettet patienter til maksimalt 300 per kronikergrupperne, herunder diabetes type-2. diabetes type-2 patienter Det kan undersøges om "Aktiv patientstøtte" med fordel kan udvides, tilpasses og integreres sådan, at indsatsen kan indgå i eller blive en del af en bredere tværsektoriel indsats, sammen med bl.a. hjemmemonitorering til borgere med diabetes type-2, patientuddannelse og indsatser fra akutteam, rettet mod kronikerne, som oplever de største sundhedsudfordringer. Beskrivelse af, hvornår indsatsen/indsatsområdet mest hensigtsmæssigt udvikles i aftaleperioden Beskrivelse af hvilke ressourcer det forventes, at indsatsen/indsatsområdet kræver (fx i tid, involverede fagpersoner, monitorering etc.) Evt. bemærkninger med relevans for DAK s drøftelse Evt. bemærkninger med relevans for følgegruppens behandling Indsatser under strategien retter sig mod social ulighed i sundhed. KRAM-faktorer, herunder årsager til diabetes type-2, er væsentligt overrepræsenteret hos borgere med psykisk sygdom. Aktiv patientstøtte handler om, at patienter med risiko for et fremtidigt højt forbrug af sundhedsydelser identificeres og tilbydes en særlig telefonbaseret støtte fra en specialuddannet sygeplejerske i en periode. Der er tale om en ikke-klinisk intervention, leveret af specialuddannede sygeplejersker, som coacher patienterne til øget egenomsorg, herunder deres evne til at navigere i sundhedssystemet. Indsatsen er udviklet af Center for innovativ medicinsk teknologi. Der er en aftale mellem Regeringen og Danske Regioner om at udbrede "Aktiv patientstøtte" nationalt og i stor skala. Fra starten af 2020, når arbejdet med Der vil skulle nedsættes en arbejdsgruppe, udvikling af pakkeforløb til patienter med der kan videreudvikle indsatsen i relation til gentagende indlæggelser er godkendt og en tværsektoriel indsats. evt. lægger op til tilstødende indsatser på tværs af sektorer. Et arbejde med at videreudvikle "Aktiv patientstøtte" vil skulle ske med særlig opmærksomhed på, hvad der sker på nationalt hold.

117 Navn på indsats Hvilken målsætning(er) Beskrivelse af indsatsen/indsatsområdet indsatsen/indsatsområdet retter sig i mod Beskrivelse af, hvornår indsatsen/indsatsområdet mest hensigtsmæssigt udvikles i aftaleperioden Beskrivelse af hvilke ressourcer det forventes, at indsatsen/indsatsområdet kræver (fx i tid, involverede fagpersoner, monitorering etc.) Evt. bemærkninger med relevans for DAK s drøftelse Videreførsel og udbredelse af nuværende indsats SAM:BO og audit af SAM:BO Reduktion af antallet af Fortsat fokus på videreudvikling, implementering og drift af SAM:BO vil understøtte den gode forebyggelige indlæggelser af ældre indlæggelse og udskrivning. Kommende områder for videreudvikling af nye forløb er patienter til maksimalt 35 pr arbejdsmarkedsområdet og børne- og ungeområdet. Dertil kommer audit af SAM:BO. ældre. Indsatsen vil ligge i hele perioden. Der er nedsat en tværsektoriel SAM:BO arbejdsgruppe, der løbende rådgiver følgegruppen vedr. implementering og drift af SAM:BO forløb. Ved videreudvikling af SAM:BO nedsættes yderligere arbejdsgrupper - her skal sondres mellem arbejdsgruppe, som skal foretage audit af SAM:BO, og arbejdsgrupper, som skal komme med forsalg til videreudvikling af af SAM:BO til hhv. arbejdsmarkedsområdetog børn- og ungeområdet. Det bør overvejes, hvorvidt Flere peger på "den gode den løbende drift af indlæggelse og SAM:BO kan løftes af en udskrivning" arbejdsgruppe, eller på sigt skal indgå som en del af en drift. Videreførsel og udbredelse af nuværende indsats Telemedicinsk sårvurdering Reduktion af antallet af Samarbejdsaftale om telemedicinsk sårvurdering er godkendt den 19.november 2018 i DAK. forebyggelige indlæggelser af ældre Aftalen er overgået til implementering i SOF erne. Følgegruppen for velfærdsteknologi og patienter til maksimalt 35 pr telemedicin vil senest 2 år efter godkendelsen forestå en evaluering af aftalen og anvendelsen. ældre. Ultimo 2020 fremlægges evaluering af Arbejdet er forankret i følgegruppen for aftalen. På den baggrund må det velfærdsteknologi og telemedicin vurderes om der er behov for justeringer eller videreudvikling. Input fra følgegruppen for velfærdsteknologi og telemedicin Videreførelse og udbredelse af indsats Styrket samarbejde om Reduktion af antallet af medicin-håndtering på forebyggelige indlæggelser af ældre tværs af sektorer patienter til maksimalt 35 pr ældre. Indsatsen vil ligge i hele perioden. Input fra følgegruppen for opgaveoverdragelse, SOF OUH (vedr. ajourføring af FMK), koordinationsgruppen På tværs af følgegruppen for behandling og pleje og følgegruppen for økonomi, kvalitet og effekt er der fokus på implementering, ajorføring og monitorering af FMK. I regi af følgegruppen for behandling og pleje er der nedsat en tværsektoriel FMK arbejdsgruppe, der har fokus på tværsektorielle problemstillinger i forbindelse med implementeringen af FMK. Følgegruppen for behandling og pleje har lagt op til at indsatsen vedr. FMK videreføres i den kommende sundhedsaftaleperiode. Der er fortsat behov for at have fokus på retvisende FMK af hensyn til patientsikkerhed. Behovet er aktualiseret ved apotekernes snarlige opkobling på FMK. Hertil kommer central opmærksomhed på, at ajourføringsprocenten i almen praksis skal være væsentligt højere, i de situationer, hvor anden sundhedsfaglig person overtager patientbehandlingen og -omsorg. Der erindres om, at ajourført FMK fortsat er en indikator i de 8 nationale kvalitetsmål for sundhed. Det skal vurderes, om der skal ske en justering af sammensætningen af den tværsektorielle FMK arbejdsgruppe, så den matcher det styrkede fokus på medicinhåndtering. Evt. bemærkninger med relevans for følgegruppens behandling Når apotekerne er koblet på FMK, kan der være behov for at samle interessenter om en fælles forståelse af brug af FMK. Indsatsen omkring FMK kan videreføres i form af styrket samarbejde om medicinhåndtering på tværs af sektorer, herunder FMK, procedurer omkring medicinhåndtering og medicingennemgang. Studier har vist, at et sådant fokus kan reducere antallet af UTH er i sektorovergange. Ny indsats Dosisdispensering Reduktion af antallet af En fælles aftale om anvendelse af dosisdispensering. forebyggelige indlæggelser af ældre patienter til maksimalt 35 pr ældre. En indsats vil ligge i forlængelse af arbejdet med styrket samarbejde om medicinhåndtering. Nedsættelse af arbejdsgruppe, som udarbejder forslag til en aftale. Det kan desuden være relevant at en arbejdssgruppe eller afgrænset kreds af interesserede aktører arbejder med forsøgsprojekter omkring implementering af dosisdispensering i drift. Ift. nye anvisninger for dosisdispensering kan det medføre behov for at sætte yderligere fokus på brugen FMK, særligt når apotekerne også anvender FMK. Der skal i arbejdet være en Input fra følgegruppen for særlig opmærksomhed på, opgaveoverdragelse, at arbejdet med en fælles koordinationsgruppen aftale skal løftes i aftalesystemet med almen praksis.

118 Ny indsats Fleksible indlæggelser Reduktion af antallet af forebyggelige indlæggelser af ældre patienter til maksimalt 35 pr ældre. Der udarbejdes samarbejdsaftale omkring fleksible indlæggelser med inspiration fra projektet i I starten af aftaleperioden Silkeborg Kommune Fleksible indlæggelser. Indsatsen i projektet er rettet mod borgere med kroniske sygdomme, som fx eksempel KOL eller diabetes. Dette er en gruppe patienter, der ofte oplever utryghed omkring forværringer i deres sygdom, som kan føre til hyppig kontakt til lægevagt og akutafdeling. For at undgå unødige indlæggelser har en gruppe kroniske patienter i Silkeborg Kommune siden 2015 kunne ringe direkte til en sygeplejerske fra det specialafsnit på hospitalet, hvor patienten er tilknyttet, når de oplever, at deres sygdom pludselig forværres. Sygeplejersken vurderer, om borgeren skal tilses af den kommunale hjemmesygepleje eller akutteam, om borgeren skal komme ind til en ambulant kontrol eller om henvendelsen kan klares over telefonen. Ved eventuel ambulant kontrol vurderes det, om borgeren skal indlægges. Tilbuddet gælder 24 timer i døgnet alle ugens syv dage. Der nedsættes en arbejdsgruppe, som skal afsøge mulighederne for og udarbejde forslag til samarbejdsaftale for fleksible indlæggelser. Ny indsats Tværsektorielle pakkeforløb for borgere med gentagende indlæggelser I regi af Koncernledelsesforum (sygehusledelser og direktion i Region Syddanmark) er der nedsat en arbejdsgruppe, som skal udvikle pakkeforløb for patienter med gentagne indlæggelser. Dette arbejde taler ind i en række af de målsætninger, som følgegrupen for behandling og pleje skal arbejde med. Følgegruppen for behandling og pleje inddrages i arbejdet med pakkeforløb. Som opfølgning på arbejdet med pakkeforløb i regionen vil der skulle nedsættes en arbejdsgruppe, der har særligt fokus på tværsektorielle indsatser. Reduktion af antallet af forebyggelige indlæggelser af ældre patienter til maksimalt 35 pr ældre. Da arbejdsgruppens arbejde er igangsat og oplæg forventes klar i efteråret 2019 vil en indsats ligge i starten af aftaleperioden. Indsatsen vil forventeligt skulle følges i hele aftaleperioden. Formålet med opgaven er at udarbejde pakkeforløb, som kan dæmme op for gentagne indlæggelser, hvilket vil understøtte, at Region Syddanmark lever op til nærhedskriterierne. Opgaven består i forlængelse heraf i at understøtte, at det er de nødvendige indlæggelser, som finder sted, med det rette faglige indhold. Input fra Billund Kommune, Arbejdet med pakkeforløb bør følges tæt, med det formål at sikre et tværsektorielt perspektiv og følge op med indsatser i kommuner, region og almen praksis, der kan reducere antallet af indlæggelser - både forebyggelige og akutte genindlæggelser. Ny indsats Tværsektoriel understøttelse af kommunale akutfunktioner. Reduktion af antallet af forebyggelige indlæggelser af ældre patienter til maksimalt 35 pr ældre. Tværsektorielt samarbejde om udvikling og understøttelse af akutte sygeplejeindsatser i det nære 2021 sundhedsvæsen. Samarbejdet kan eksempevis indholde (bedre) datadeling, kommunikation og adgang til faglig rådgivning og vudering i forbindelse med sygeplejeindsatser til borgere med akutte problemstillinger. Der nedsættes en arbejdsgruppe, der udarbejder en samarbejdsaftale. SOF OUH (vedr. kobling mellem kommunale akutfunktioner og lægevagten, PSOF Vestjylland (vedr. fælles fokus på data på tværs af sektorer og samarbejde mellem akutfunktioner, sygehus og praktiserende læger), SOF Sønderjylland (styreket samarbejde i forhold til kommunale akutfunktioner) Der vil skulle nedsættes en arbejdsgruppe, der udarbejder oplæg til en samarbejdsaftale. Input fra følgegruppen for velfærdsteknologi og telemedicin, PSOF OUH Dette forslag udspringer af anbefaling 1 fra Udvalget om det nære og sammenhængende sundhedsvæsen: "Kommuner og regioner, herunder praksissektoren, skal afprøve og udbrede integrerende samarbejdsmodeller, eksempelvis fælles finansiering, ledelse og planlægning". Indsatsen kan ses i forlængelse af Handlingsplanen for den ældre medicinske patient, indsatsområde nr. 5: "Flere udgående sygehusfunktioner og øget rådgivning til kommuner og almen praksis". Ny indsats GERI-kuffert-konceptet Reduktion af antallet af forebyggelige indlæggelser af ældre patienter til maksimalt 35 pr ældre. Kufferten består af analyseudstyr og telemedicinsk teknologi, der skal gøre det nemmere for I starten af aftaleperioden praksispersonale og akutsygeplejerskerne at foretage objektive målinger med henblik på at øge kvaliteten af beslutningsgrundlaget for videre diagnostik og behandling. Data fra målingerne overføres direkte til en fælles IT-platform, som kan tilgås af både hjemmepleje, praktiserende læge og på sygehuset. GERI-kufferten udspringer af et forskningsprojekt, der slutter i Indtil videre er der dog gode erfaringer med projektet, og det forventes, at kufferten efter forskningsprojektets afslutning vurderes modent til udbredelse.

119 Prioritering Navn på indsats Hvilken målsætning(er) Beskrivelse af indsatsen/indsatsområdet indsatsen/indsatsområdet retter sig i mod Videreførsel og udbredelse af nuværende indsats SAM:BO og audit af Reduktion af antallet af akutte Fortsat fokus på videreudvikling, implementering og drift af SAM:BO vil understøtte den gode SAM:BO genindlæggelser inden for 30 dage til indlæggelse og udskrivning. Kommende områder for videreudvikling af nye forløb er arbejdsmarkedsområdet og børne- og ungeområdet. Dertil kommer audit af SAM:BO. maksimalt 10 % for somatisk patienter og 15 % for psykiatriske patienter. Videreførsel og udbredelse af nuværende indsats Tværsektorielt samarbejde med afsæt i udbredelse af mobile skadestuer i tilknytning til psykiatriske akutmodtagelser Reduktion af antallet af akutte genindlæggelser inden for 30 dage til maksimalt 15 % for psykiatriske patienter. Beskrivelse af, hvornår indsatsen/indsatsområdet mest hensigtsmæssigt udvikles i aftaleperioden Beskrivelse af hvilke ressourcer det forventes, at indsatsen/indsatsområdet kræver (fx i tid, involverede fagpersoner, monitorering etc.) Evt. bemærkninger med relevans for DAK s drøftelse Evt. bemærkninger med relevans for følgegruppens behandling Indsatsen vil ligge i hele perioden. Der er nedsat en tværsektoriel SAM:BO arbejdsgruppe, der løbende rådgiver følgegruppen vedr. implementering og drift af SAM:BO forløb. Ved videreudvikling af SAM:BO nedsættes yderligere arbejdsgrupper. Det bør overvejes, hvorvidt den løbende drift af SAM:BO kan løftes af en arbejdsgruppe, eller på sigt skal indgå som en del af en drift. Input fra SOF Sønderjylland, PSOF Lillebælt. Flere andre peger på "den gode indlæggelse og udskrivning" Med Region Syddanmarks budgetforlig 2019 er der taget beslutning om at udbrede mobile I starten af aftaleperioden skadestuer i tilknytning til psykiatriske akutmodtagelser. Mobil skadestue yder akut bistand ved at give tilbud om kontakt (telefon/video/samtale/besøg) indenfor 24 timer, uanset om det drejer sig om en henvendelse i den akutte fast eller som opfølgning på indlæggelse. Målgruppen er voksne over 20 år, uanset psykiatrisk diagnose og vil være både kendte/ukendte patienter. Psykiatrisk akutmodtagelse visiterer til tilbuddet. Det forventes, at der skal nedsættes en arbejdsgruppe Input fra PSOF Lillebælt Initiativet kalder på: Fokus på etablering af samarbejdsrelationer til kommunale funktioner / Styrke tværsektorielt samarbejde mellem den kommunale sociale del og mobile skadestuer for at koordinere indsatsen for den enkelte borger. (Region Syddanmarks budgetforlig 2019) Ny indsats "Vi løfter i fællesskab - en samlet handlingsplan for psykiatrien frem mod 2025" Reduktion af antallet af akutte genindlæggelser inden for 30 dage til maksimalt 15 % for psykiatriske patienter. Regeringen har i september 2018 offentliggjort en samlet handlingsplan for psykiatrien frem mod I starten af aftaleperioden "Vi løfter i fællesskab". Med handlingsplanen er der udpeget 43 konkrete initiativer, som skal sætte retningen for en moderne psykiatri. Der er udpeget følgende 6 indsatsområder: Indsatsområder og underliggende initiativer, (mio. kr.) I alt ( ) 1. Flere gribes med en tidligere og lettilgængelig indsats 628,3 2. Personalets kompetencer styrkes og bruges bedre 11,3 3. Kvaliteten i indsatsen i socialpsykiatrien styrkes til gavn for mennesker med psykiske vanskeligheder 120 4: De mest syge patienter får bedre og mere intensiv behandling 458,5 5: Bedre sammenhæng i borgernes indsatser 76,6 6. Mere forskning og innovation til gavn for mennesker med psykiske problemer 48,9 Det forventes, at der skal nedsættes en arbejdsgruppe, der kan vurdere hvordan handlingsplanen implementeres i Region Syddanmark. Ny indsats Fleksible indlæggelser Reduktion af antallet af akutte genindlæggelser inden for 30 dage til maksimalt 10 % for somatisk patienter og 15 % for psykiatriske patienter Der udarbejdes samarbejdsaftale omkring fleksible indlæggelser med inspiration fra projektet i I starten af aftaleperioden Silkeborg Kommune Fleksible indlæggelser. Indsatsen i projektet er rettet mod borgere med kroniske sygdomme, som fx eksempel KOL eller diabetes. Dette er en gruppe patienter, der ofte oplever utryghed omkring forværringer i deres sygdom, som kan føre til hyppig kontakt til lægevagt og akutafdeling. For at undgå unødige indlæggelser har en gruppe kroniske patienter i Silkeborg Kommune siden 2015 kunne ringe direkte til en sygeplejerske fra det specialafsnit på hospitalet, hvor patienten er tilknyttet, når de oplever, at deres sygdom pludselig forværres. Sygeplejersken vurderer, om borgeren skal tilses af den kommunale hjemmesygepleje eller akutteam, om borgeren skal komme ind til en ambulant kontrol eller om henvendelsen kan klares over telefonen. Ved eventuel ambulant kontrol vurderes det, om borgeren skal indlægges. Tilbuddet gælder 24 timer i døgnet alle ugens syv dage. Det forventes, at der skal nedsættes en arbejdsgruppe til at afsøge mulighederne og udarbejde oplæg til samarbejdsaftale for fleksible indlæggelser. Indsatsen videreudvikles til også at omfatte psykiatrien. Input fra Billund Kommune

120 Ny indsats Tværsektorielle pakkeforløb for borgere med gentagende indlæggelser Reduktion af antallet af akutte genindlæggelser inden for 30 dage til maksimalt 10 % for somatisk patienter og 15 % for psykiatriske patienter I regi af Koncernledelsesforum (sygehusledelser og direktion i Region Syddanmark) er der nedsat en arbejdsgruppe, som skal udvikle pakkeforløb for patienter med gentagne indlæggelser. Dette arbejde taler ind i en række af de målsætninger, som følgegrupen for behandling og pleje skal arbejde med. Da arbejdsgruppens arbejde er igangsat og oplæg forventes klar i efteråret 2019 vil en indsats ligge i starten af aftaleperioden. Indsatsen vil forventeligt skulle følges i hele aftaleperioden. Formålet med opgaven er at udarbejde pakkeforløb, som kan dæmme op for gentagne indlæggelser, hvilket vil understøtte, at Region Syddanmark lever op til nærhedskriterierne. Opgaven består i forlængelse heraf i at understøtte, at det er de nødvendige indlæggelser, som finder sted, med det rette faglige indhold. Følgegruppen for behandling og pleje inddrages i arbejdet med pakkeforløb. Som opfølgning på arbejdet med pakkeforløb i regionen vil der skulle nedsættes en arbejdsgruppe, der har særligt fokus på tværsektorielle indsatser. Arbejdet med pakkeforløb bør følges tæt, med det formål at sikre et tværsektorielt perspektiv og følge op med indsatser i kommuner, region og almen praksis, der kan reducere antallet af indlæggelser - både forebyggelige og akutte genindlæggelser. Ny indsats Tværsektoriel understøttelse af kommunale akutfunktioner Reduktion af antallet af akutte genindlæggelser inden for 30 dage til maksimalt 10 % for somatisk patienter Tværsektorielt samarbejde om udvikling og understøttelse af akutte sygeplejeindsatser i det nære 2021 sundhedsvæsen. Samarbejdet kan eksempevis indholde (bedre) datadeling, kommunikation og adgang til faglig rådgivning og vudering i forbindelse med sygeplejeindsatser til borgere med akutte problemstillinger. Der nedsættes en arbejdsgruppe, der udarbejder en samarbejdsaftale. SOF OUH (vedr. kobling mellem kommunale akutfunktioner og lægevagten, PSOF Vestjylland (vedr. fælles fokus på data på tværs af sektorer og samarbejde mellem akutfunktioner, sygehus og praktiserende læger), SOF Sønderjylland (styreket samarbejde i forhold til kommunale akutfunktioner) Der skal nedsættes en arbejdsgruppe til at udarbejde oplæg til en model. Input fra følgegruppen for opgaveoverdragelse, PSOF OUH (vedr. fælles kompetenceudviklingsforlø b) Dette forslag udspringer af anbefaling 1 fra Udvalget om det nære og sammenhængende sundhedsvæsen: "Kommuner og regioner, herunder praksissektoren, skal afprøve og udbrede integrerende samarbejdsmodeller, eksempelvis fælles finansiering, ledelse og planlægning". Indsatsen kan ses i forlængelse af Handlingsplanen for den ældre medicinske patient, indsatsområde nr. 5: "Flere udgående sygehusfunktioner og øget rådgivning til kommuner og almen praksis". Ny indsats Generisk model for deling af kompetencer Reduktion af antallet af akutte genindlæggelser inden for 30 dage til maksimalt 10 % for somatisk patienter og 15 % for psykiatriske patienter For at understøtte en målsætning om sømløse overgange kan der arbejdes med højere grad af Først i aftaleperioden deling af kompetencer på tværs af sektorer. Dette kan både understøtte borgeren i overgangen fra en sektor til en anden, ligesom det understøtter den relationelle koordinering på tværs af sektorer. Der kan være tale om rådgivningsfunktioner, kompetenceudvikling, delestillinger mm. Der lægges op til, at der udarbejdes en generisk model, som gør det nemmere at dele kompetencer på tværs. Denne model kan præcisere rammer og muligheder for udveksling af personale mellem eksempelvis region, kommuner og almen praksis.

121 Prioritering Navn på indsats Hvilken målsætning(er) Beskrivelse af indsatsen/indsatsområdet indsatsen/indsatsområdet retter sig i mod Videreførsel og udbredelse af nuværende indsats SAM:BO og audit af Reduktion af antallet af SAM:BO færdigbehandlingsdage på sygehusene til 1 dag for både somatiske psykiatriske Beskrivelse af, hvornår indsatsen/indsatsområdet mest hensigtsmæssigt udvikles i aftaleperioden Fortsat fokus på videreudvikling, implementering og drift af SAM:BO vil understøtte den gode Indsatsen vil ligge i hele perioden. indlæggelse og udskrivning - og mindske antallet af færdigbehandlingsdage. Kommende områder for videreudvikling af nye forløb er arbejdsmarkedsområdet og børne- og ungeområdet. Dertil kommer audit af SAM:BO. I 2017 var der indenfor somatikken 2,3 færdigbehandlingsdage på sygehusene og indenfor psykiatrien 1,6 i Region Syddanmark. En del kommuner ligger under eller relativt tæt på målsætningen. Udfordringen er større indenfor somatikken end indenfor psykiatrien. Følgegruppen vurderer derfor, at det fortsatte gode arbejde med SAM:BO skal fastholdes. Følgegruppen lægger op til at afvente resultaterne af bl.a. audit af SAM:BO. Beskrivelse af hvilke ressourcer det forventes, at indsatsen/indsatsområdet kræver (fx i tid, involverede fagpersoner, monitorering etc.) Der er nedsat en tværsektoriel SAM:BO arbejdsgruppe, der løbende rådgiver følgegruppen vedr. implementering og drift af SAM:BO forløb. Ved videreudvikling af SAM:BO nedsættes yderligere arbejdsgrupper. Det bør overvejes, om hvorvidt den løbende drift af SAM:BO kan løftes af en arbejdsgruppe, eller på sigt skal indgå som en del af en drift. Ny indsats Fokus på Reduktion af antallet af registreringspraksis færdigbehandlingsdage på sygehusene til 1 dag for både somatiske psykiatriske Der lægges op til et styrket fokus på registreringspraksis, sådan at denne er ensartet og standardiseret på tværs af alle sygehuseenheder og alle kommuner. I hele aftaleperioden Der nedsættes en arbejdsgruppe Ny indsats Tværsektorielle pakkeforløb for borgere med gentagende indlæggelser I regi af Koncernledelsesforum (sygehusledelser og direktion i Region Syddanmark) er der nedsat en arbejdsgruppe, som skal udvikle pakkeforløb for patienter med gentagne indlæggelser. Dette arbejde taler ind i en række af de målsætninger, som følgegrupen for behandling og pleje skal arbejde med. Da arbejdsgruppens arbejde er igangsat og oplæg forventes klar i efteråret 2019 vil en indsats ligge i starten af aftaleperioden. Indsatsen vil forventeligt skulle følges i hele aftaleperioden. Følgegruppen for behandling og pleje inddrages i arbejdet med pakkeforløb. Som opfølgning på arbejdet med pakkeforløb i regionen vil der skulle nedsættes en arbejdsgruppe, der har særligt fokus på tværsektorielle indsatser. Reduktion af antallet af færdigbehandlingsdage på sygehusene til 1 dag for både somatiske psykiatriske Det er udgangspunktet for det regionale arbejde, at pakkeforløbene om muligt skal tænkes på tværs af sektorer. Arbejdet skal understøtte, at Region Syddanmark lever op til nærhedskriterierne. Opgaven har også sammenhæng til indsatsområder i sundhedsplanen (den regionale sundhedsplan), og erfaringer fra aktiv patientstøtte skal indtænkes. Formålet med opgaven er at udarbejde pakkeforløb, som kan dæmme op for gentagne indlæggelser, hvilket vil understøtte, at Region Syddanmark lever op til nærhedskriterierne. Opgaven består i forlængelse heraf i at understøtte, at det er de nødvendige indlæggelser, som finder sted, med det rette faglige indhold. Arbejdet med pakkeforløb bør følges tæt, med det formål at sikre et tværsektorielt perspektiv og følge op med indsatser i kommuner, region og almen praksis, der kan reducere antallet af indlæggelser - både forebyggelige og akutte genindlæggelser - og samtidig reducere antallet af færdigbehandlingsdage. Evt. bemærkninger med relevans for DAK s drøftelse Evt. bemærkninger med relevans for følgegruppens behandling Input fra følgegruppen for forebyggelse (vedr. god dialog mellem kommuner og sygehuse)

122 UDKAST TIL ENDELIG GODKENDELSE Sundhedsaftalen Ramme for Sundhedsaftalen Rammerne for sundhedsaftalen er fastlagt i sundhedslovens samt i Bekendtgørelse nr. 191 af 28. februar 2018 om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler med tilhørende vejledning. Sundhedsaftalen er en politisk aftale, der indgås mellem regionsrådet og alle kommunalbestyrelser i Syddanmark, hvori der fastsættes rammer og målsætninger for samarbejdet mellem parterne for en fireårig periode. Sundhedsaftalen er primært skrevet til politikere samt ledelsesniveauet i kommunerne, regionen og praksissektoren. Aftalen fastsætter gennem visioner, målsætninger og virkemidler en fælles politisk retning for samarbejdet mellem sygehuse, kommuner og praktiserende læger. Aftalens omdrejningspunkt er sundhedsområdet, men den er tæt forbundet til andre velfærdsområder, herunder social-, uddannelses- og arbejdsmarkedsområdet. Et administrativ tillæg til Sundhedsaftalen beskriver de konkrete indsatser og indsatsområder, der skal være med til at indfri de politiske målsætninger gennem aftaleperioden. Indsatserne skal være handlingsanvisende, vejledende og understøttende for den enkelte ansatte i sundhedsvæsnet og dennes møde med borgeren. Det er muligt at følge indfrielsen af de politiske målsætninger her [LINK]. Oversigten opdateres årligt. UNDERSKRIFTER Bo Libergren Formand for Sundhedskoordinationsudvalget og medlem af Regionsrådet i Syddanmark Henning Ravn Næstformand for Sundhedskoordinationsudvalget og medlem af Byrådet i Esbjerg Kommune Jørgen Skadborg Medlem af Sundhedskoordinationsudvalget og Formand for PLO Syddanmark 1

123 UDKAST TIL ENDELIG GODKENDELSE Sundhedsaftalen er den formelle ramme om det tværsektorielle samarbejde i sundhedsvæsenet mellem region, kommuner og almen praksis. Formålet med sundhedsaftalen er at bidrage til sammenhæng og koordinering af de forløb, der går på tværs af sektorer, med det fælles mål at sikre høj ensartet kvalitet og patienttilfredshed. Aftalen dækker et bredt og komplekst opgavefelt og omfatter borgere i alle aldre både på det somatiske og psykiatriske område. Denne sundhedsaftale bygger videre på et stærkt og udviklingsorienteret tværsektorielt samarbejde, som har opnået mange gode resultater. Vi har eksempelvis reduceret: Liggetiden for de færdigbehandlede patienter på sygehusene Antallet af forebyggelige indlæggelser hos ældre medicinske patienter Antallet af akutte indlæggelser af patienter med KOL og type 2-diabetes. Region, kommuner og praktiserende læger i Syddanmark skal i de kommende år håndtere og finde løsninger på de udfordringer, som fortsat vil presse sundhedsvæsnet og sundhedsaftalesamarbejdet. Det handler særligt om: Flere ældre borgere Flere borgere med en eller flere kronisk sygdomme Flere borgere som lever med og efter kræft Flere borgere med psykiske lidelser Vi skal derfor tænke innovativt og i fællesskab anvende vores ressourcer klogt og til størst mulig gavn for borgerne i Syddanmark. Det gør vi ved i fællesskab at udvikle det nære og sammenhængende sundhedshusvæsen. Det indebærer, at vi: Afprøver og udbreder integrerede samarbejdsmodeller Bruger sundhedsteknologi til at samarbejde smartere og tilbyde mere til flere Styrker kompetencerne med fokus på tidlig opsporing og koordinering Tilrettelægger nære sundhedstilbud, der tilgodeser lokale udfordringer og forhold Vi vil med denne sundhedsaftale udbygge det eksisterende samarbejde mellem region, kommuner og praktiserende læger i Syddanmark. Vi ønsker at skabe et sundhedsvæsen, hvor borgeren oplever sammenhæng, tryghed og bedre overgange. Vi vil udvikle et nært og sammenhængende sundhedsvæsen i balance, så vi i fællesskab kan håndtere de udfordringer, sundhedsvæsenet står over for nu og i fremtiden. Vi vil gøre hinanden stærkere. Kun ved fælles hjælp, gennemsigtighed i vores samarbejde og med borgere og pårørende som medskabende og ligeværdige parter, kan vi lykkes med at forbedre borgernes sundhed. Det gør det muligt for os at prioritere ressourcer til de borgere, der behøver en særlig indsats og ekstra støtte, hvormed vi skaber lighed i sundhed. I Syddanmark baserer vi vores tværsektorielle samarbejde på værdier, der bygger på faglighed, ansvarlighed, respekt og gensidig læring. Det forventes af sundhedsprofessionelle i alle sektorer, at de til enhver tid tager ansvar for, at en borger oplever sammenhæng, tryghed og medbestemmelse i eget forløb. Det kræver, at alle parter ser ud over deres egne ansvarsområder og er bevidste om, at de sammen med andre indgår som led i en kæde, hvis borgeren skal sikres et optimalt forløb. Vi skal på tværs af sektorer tage ved lære af såvel gode 2

124 UDKAST TIL ENDELIG GODKENDELSE som uhensigtsmæssige forløb. Samtidig er vi optaget af at måle og dokumentere effekterne af vores indsatser, for derved at sikre, at vi investerer vores ressourcer i de rette indsatser. Udmøntning af politiske visioner og målsætninger Nærværende sundhedsaftale er bygget op om de politiske visioner, målsætninger og virkemidler, som vi er enige om. De tydeliggør den overordnede ramme for det tværsektorielle sundhedsaftalesamarbejde og parternes indbyrdes forpligtigelser. Den administrative del af sundhedsaftalen er beskrevet i et tillæg. Her er det fastlagt, hvilke indsatser og midler der tages i brug for, at de politiske visioner og målsætninger kan indfries. Den administrative del er således en del af sundhedsaftalen og har samme forpligtende karakter. Visioner og målsætninger Sundhedskoordinationsudvalget har en overordnet vision om at styrke det tværsektorielle samarbejde, skabe mere lighed i sundhed og i fællesskab udvikle det nære og sammenhængende sundhedsvæsen med afsæt i de udfordringer, vi står overfor de kommende år. Sundhedsrisici og sygdomme er socialt skævt fordelt i samfundet, og vi skal derfor gøre mere for at forebygge og reducere ulighed i sundhed. Sundhedsadfærd er en vigtig faktor i forhold til ulighed i sundhed. Sociale forskelle i livsstil, eksempelvis rygning, kan forklare en stor del af uligheden i dødelighed. Vi har derfor som overordnet vision at skabe lighed i sundhed. Det kalder på en bred palette af indsatser, og derfor er lighed i sundhed et fokuspunkt på tværs af vores visioner og målsætninger for Sundhedsaftalen Vi vil skabe lighed i sundhed for udsatte borgere inden for somatik og psykiatri. Vi vil anskue borgerens situation ud fra en helhedsorienteret tilgang, hvor vi i fællesskab er opmærksomme på de udfordringer eller barrierer, udsatte borgere kan have i forhold til behandling og rehabilitering, fx misbrug, andre sundhedsproblemer, økonomi eller boligforhold. Vi vil forsøge at mindske geografiske forskelle og vil med afsæt i en populationsbaseret tilgang sikre øget generel sundhed hos borgerne i Syddanmark. Disse fælles mål nødvendiggør, at vi tilrettelægger vores tilbud om forebyggelse, behandling, pleje, opfølgning og rehabilitering, så flere, også socialt udsatte borgere, får mulighed for at forbedre deres sundhedstilstand. Vi vil udvikle det nære og sammenhængende sundhedsvæsen, så vi i fællesskab kan imødegå de udfordringer, vi står overfor. Borgerne i Syddanmark skal også i fremtidens sundhedsvæsen tilbydes indsatser af høj kvalitet og sikres let og lige adgang. Forebyggelse, behandling, pleje, opfølgning og rehabilitering skal i højere grad tilbydes tæt på borgernes hverdag og med særlig fokus på deres mestring af egen sygdom. Det betyder, at sundhedstilbud skal tilrettelægges ud fra individuelle behov, ressourcer og mål, hvilket nødvendiggør nye og innovative løsninger og samarbejdsformer. Udviklingen stiller krav om endnu stærkere samarbejde om borgerens forløb, herunder tydelig dialog, målrettet kommunikation og rådgivning samt den rette brug og deling af informationer. Når vores tværsektorielle samarbejde udfordres af de incitamenter (fx økonomiske rammevilkår) og strukturelle rammer, vi er givet, vil vi i fællesskab finde løsninger til gavn for borgerne i Syddanmark, og samtidig søge at påvirke de nationale rammer og de årlige økonomiforhandlinger. Den overordnede vision for sundhedsaftalen udfoldes i tre visionsområder med tilhørende målsætninger. 3

125 UDKAST TIL ENDELIG GODKENDELSE VI SAMARBEJDER OM FOREBYGGELSE Forebyggelse er et fælles ansvar i Syddanmark. Vi vil i højere grad investere i forebyggelse og skabe flere sunde leveår for borgere i Syddanmark. Sygehuse, kommuner og praktiserende læger skal samarbejde om at opspore, henvise til og gennemføre forebyggelsestilbud, så borgerne undgår sygdom, eller at sygdom forværres. Vi har et særligt fokus på rygning, overvægt samt mental sundhed blandt børn og unge. ET RØGFRIT SYDDANMARK Rygning er den enkeltstående faktor, der påvirker folkesundheden mest, både målt i sygelighed og dødelighed. Sundhedsprofilen fra 2017 viser, at 19 % af borgerne i Syddanmark ryger. Det er lige så mange som i Samtidig viser undersøgelsen, at flere unge begynder at ryge. Vi vil arbejde for, at børn og unge ikke starter med at ryge og styrke samarbejdet om rygestoptilbud. Vi har sat os som mål at reducere andelen af daglige rygere og andelen af unge, der ryger, med 1,5 procentpoint pr. år. Det betyder, at andelen af daglige rygere er faldet til 13 % og andelen af unge mellem år, der 4

126 UDKAST TIL ENDELIG GODKENDELSE dagligt ryger, er faldet til 10 % i Syddanmark i Samtidig vil vi have fokus på, at unge ikke udvikler et afhængighedsforhold til andre tobaks- eller nikotinprodukter som e-cigaretter og snus. FÆRRE OVERVÆGTIGE Tal fra den Nationale Børnedatabase viser, at overvægt og svær overvægt blandt børn og unge i Syddanmark er et stigende problem. Det er kendt, at størstedelen af de overvægtige børn og unge fastholder deres overvægt som voksne. Samtidig har overvægt hos børn både fysiske og psykiske konsekvenser, især fylder psykosociale problemer meget i barndommen. Tal fra Sundhedsprofilen 2017 viser ligeledes, at antallet af syddanskere, som er moderat eller svært overvægtige er steget. Det kalder på en bred tidlig indsats målrettet både børn og unge og deres familier. Vi vil derfor arbejde for, at færre børn, unge og voksne bliver overvægtige. MENTAL TRIVSEL OG SUNDHED BLANDT BØRN OG UNGE Sundhedsprofilen fra 2017 viser, at andelen af unge (16-24 år), som mistrives mentalt, i perioden er steget fra 16 % til 23 % for kvinder og fra 8 % til 11 % for mænd. Der er endnu ikke nogen entydig forklaring på, hvorfor unge mistrives mentalt. Vi vil belyse årsagerne til den dårlige mentale trivsel blandt unge og igangsætte målrettede indsatser, der i første omgang reducerer antallet af unge, der mistrives til 2010-niveau. Det betyder, at der i 2023 vil være maksimalt 16 % kvinder og 8 % mænd, som mistrives mentalt. Vi vil ligeledes have fokus på tidlig opsporing og forebyggelse af mental mistrivsel hos børn, der er yngre end 16 år. VI ARBEJDER FOR BEDRE OVERGANGE Vi vil bygge videre på vores eksisterende samarbejde med det formål at skabe sammenhæng, tryghed, nærhed og kvalitet for borgerne i Syddanmark, herunder særligt mennesker med psykisk sygdom, mennesker med kronisk sygdom og ældre borgere. MENNESKER MED PSYKISKE LIDELSER Der er i disse år en bekymrende stigning i antallet af syddanskere, der enten kort eller langvarigt kæmper med psykiske lidelser, og som har brug for ekstra støtte til at blive rask eller leve med deres sygdom. Borgere med psykiske lidelser har en større dødelighed end befolkningen generelt. Vi vil reducere overdødeligheden blandt borgere med psykiske lidelser. ÆLDRE BORGERE Vi vil skabe rammerne for sund aldring og styrke borgerens evner og muligheder for at tage aktiv del i eget 5

127 UDKAST TIL ENDELIG GODKENDELSE forløb. Færre ældre skal føle sig ensomme og leve med forringet livskvalitet, som følge af sygdom. Opgørelsen af de Nationale mål for sundhedsvæsnet i 2018 viser, at vi i Syddanmark i de senere år har formået at reducere antallet af forebyggelige indlæggelser blandt ældre. MENNESKER MED KRONISK SYGDOM Opgørelsen af de Nationale mål for sundhedsvæsnet i 2018 viser, at vi i Syddanmark de senere år har formået at reducere antallet af akutte indlæggelser af patienter med KOL og type 2-diabetes. Vi vil bygge videre på den positive udvikling i den kommende aftaleperiode. Herunder have et særligt fokus på mennesker med flere samtidige kroniske sygdomme. Det kalder på, at vi finder nye løsninger, der håndterer de udfordringer, der opstår, når mennesker har mere end én kronisk sygdom. Fælles for mennesker med psykiske lidelser, mennesker med kronisk sygdom og ældre borgere. er, at når det er nødvendigt med en indlæggelse, vil vi tilbyde borgeren behandling, pleje og rehabilitering, som hænger sammen på tværs af sygehuse, kommuner og almen praksis. Alle parter i sundhedsvæsenet skal levere sundhedsydelser, der er individuelt tilpasset borgeren, og som samtidig understøtter samarbejdspartnere i og udenfor egen sektor. Med det fælles mål at skabe bedre overgange, vil vi på tværs af sygehuse, kommuner og almen praksis: Styrke samarbejdet og kommunikationen i forbindelse med indlæggelse og udskrivelse for at sikre, at vi trygt kan reducere antallet af færdigbehandlingsdage Samarbejde om medicinhåndtering for at sikre, at borgere i Syddanmark altid får den korrekte medicin Styrke vores samarbejde om tidlig opsporing af sygdom og igangsætter koordineret behandling, pleje og opfølgning, så færre borgere får brug for akutte (gen)indlæggelser VI SIKRER SAMMENHÆNG TIL UDDANNELSESOMRÅDET OG ARBEJDSMARKEDET Uddannelse og arbejde skaber identitet og et fast holdepunkt i tilværelsen. Det er forbundet med store personlige og økonomiske omkostninger, når mennesker, på grund af psykisk eller somatisk sygdom, mister tilknytningen til arbejdsmarkedet eller uddannelsessystemet. Sundhed kan være et middel til at komme i beskæftigelse, ligesom et godt arbejde er sundhedsfremmende. Vi vil arbejde for, at andelen af borgere med psykisk sygdom og tilknytning til arbejdsmarkedet øges til 51 %, og at andelen af borgere med somatisk sygdom og tilknytning til arbejdsmarkedet øges til 82 % i Vi vil styrke sårbare borgeres mulighed for at opnå eller bevare tilknytning til arbejdsmarkedet. Vi vil arbejde med evidensbaserede indsatser, så vi kan støtte borgeren i at mestre eget liv og dermed vende tilbage i beskæftigelse efter længere tids sygefravær. 6

128 UDKAST TIL ENDELIG GODKENDELSE Virkemidler Sundhedsaftalen skal ikke alene fastlægge visioner og målsætninger, den sætter ligeledes retningen for, hvordan vi arbejder sammen om at nå dem. Når vores fælles visioner og målsætninger skal omsættes til konkrete indsatser og initiativer, har vi fokus på følgende: Sæt borgeren først Værdiskabelse for borgere og pårørende er omdrejningspunktet for vores indsatser og initiativer i sundhedsaftalesamarbejdet. Vi arbejder rehabiliterende i mødet med borgeren og med afsæt i borgerens ressourcer, behov og ansvar for egen sundhed. Borgere og pårørende skal være en medskabende og ligeværdig part i planlægning, beslutninger og målsætninger for egen sundhed og behandling. Alle parter har noget at bidrage med og kan have berettigede forventninger til hinanden. Når vi udvikler og implementerer indsatser i sundhedsaftalen, gør vi det i tæt samarbejde med borgere, pårørende og sundhedsprofessionelle. Vi samarbejder med civilsamfundet og frivillige, hvor det giver værdi for borgeren og dennes forløb. Tænk nyt nye samarbejdsformer Vi har i Syddanmark en styrkeposition i forhold til anvendelsen af sundhedsteknologi, digitale løsninger og telemedicin, som vi vil anvende til at udvikle løsninger på fremtidens udfordringer. Sundhedsaftalen skal styrke sammenhæng og fortsat understøtte en effektiv og bæredygtig anvendelse af ressourcer i sundhedsvæsnet. Vi vil videreudvikle vores eksisterende samarbejde om elektronisk kommunikation og koordinering af patientforløb med det formål at styrke trygheden for den enkelte borger. Dette gør vi ved at udvikle nye samarbejdsformer og samarbejdsaftaler, som muliggør, at borgere kan tilbringe mindre tid på sygehusene og mere tid i eget nærmiljø og hverdagsliv. Herudover vil vi kvalificere de mange muligheder og samstemme den lokale opgavevaretagelse, så borgeren kan få ensartede tilbud uafhængigt af geografi. 1 Mest mulig sundhed for pengene Vi vil med udgangspunkt i LEON-princippet1 sikre mest mulig sundhed for de ressourcer, der bruges i det syddanske sundhedsvæsen. Vi vil se fordomsfrit på opgaveløsningen og udvikle samarbejdet der, hvor der er sundhedsgevinster at hente for borgeren og tilsvarende effektivisering at hente for kommuner og region. I fællesskab vil vi tilbyde borgere i Syddanmark mere sammenhængende sundhedstilbud tættere på deres dagligdag. LEON-princippet betyder, at opgaverne skal løses på det lavest effektive omkostningsniveau 7

129 UDKAST TIL ENDELIG GODKENDELSE Organisering I Syddanmark har vi opbygget en solid og velfungerende tværsektoriel organisering, som videreføres i Sundhedsaftalen Sundhedskoordinationsudvalget har jf. Sundhedsloven ansvaret for sundhedsaftalen og det tværsektorielle sundhedssamarbejde i Syddanmark. Sundhedskoordinationsudvalget sætter den politiske retning for sundhedsaftalen og træffer de overordnede beslutninger om både udviklingen og udmøntningen af sundhedsaftalen. Sundhedskoordinationsudvalget er sammensat af repræsentanter udpeget af regionsrådet, kommunerne i Syddanmark (kommunekontaktrådet) og almen praksis i regionen (PLO Syddanmark). Praksisplanudvalget udarbejder en praksisplan, som blandt andet beskriver de indsatser, der skal varetages i almen praksis med henblik på at understøtte de politiske visioner og målsætninger for sundhedsaftalen. Praksisplanudvalget udarbejder delaftaler for de opgaver, som almen praksis jf. sundhedsaftalen forpligtes til at udføre. Patientinddragelsesudvalget bidrager til at styrke brugerperspektivet på sundhedsvæsenet med særligt fokus på det sammenhængende patientforløb på tværs af sygehusene, praksissektoren og kommunerne. Udvalget deltager én gang årligt på et fællesmøde med Sundhedskoordinationsudvalget. Derudover kan der løbende arrangeres møder mellem formandskaberne for de respektive udvalg, når dette vurderes relevant. Det Administrative Kontaktforum sætter på baggrund af de politiske visioner og målsætninger den administrative retning for sundhedsaftalesamarbejdet og for implementering af sundhedsaftalen. Den administrative organisering af uddybet i det administrative tillæg. Opfølgning på politiske visioner og målsætninger Målsætningerne for sundhedsaftalen er koblet til de otte nationale mål for sundhedsvæsnet, sundhedsprofilen og andre nationale databaser. Sundhedskoordinationsudvalget vil én gang årligt blive præsenteret for en status på de politiske visioner og målsætninger. I den sammenhæng er der udarbejdet dels et overblik, som løbende kan bruges til at vurdere status for hver enkelt målsætning [LINK] og dels en beskrivelse af 8

130 UDKAST TIL ENDELIG GODKENDELSE baggrunden for hver enkelt målsætning [LINK]. Den årlige status muliggør, at der både politisk og administrativt kan justeres og prioriteres i forhold til de igangsatte indsatser. Sundhedskoordinationsudvalget har ansvaret for, at der midtvejs, og ved aftalens udløb, udarbejdes en samlet status til Sundhedsstyrelsen. Løbende politisk samarbejde Sundhedskoordinationsudvalget vil systematisk inddrage Praksisplanudvalget og Patientinddragelsesudvalget i implementering af og opfølgning på sundhedsaftalen. Sundhedskoordinationsudvalget vil styrke det politiske ejerskab for sundhedsaftalen ved årligt at afholde et møde med kommunale udvalgsformænd med ansvar for sundhedsaftaleområdet samt lokale repræsentanter fra PLO Syddanmark. Ligeledes vil Sundhedskoordinationsudvalget i aftaleperioden være vært for et midtvejsmøde, hvor der gøres status på indfrielsen af de politiske visioner og målsætninger. Sundhedskoordinationsudvalget vil ligeledes arbejde for at øge vidensdelingen med Sundhedskoordinationsudvalgene på tværs af de fem regioner, med det formål at inspirere og blive inspireret til at udvikle det tværsektorielle samarbejde. Det skal ses i sammenhæng med, at Sundhedsaftalen de senere år i stigende grad er blevet sammenkoblet med implementeringen af nationale initiativer, handlingsplaner, forløbsprogrammer og kvalitetsstandarder. Denne udvikling forventes at fortsætte i den kommende aftaleperiode. Vi bygger videre på vores gode erfaringer med systematisk at integrere nationale initiativer i vores sundhedsaftalesamarbejde ved at skabe gennemsigtighed og oversætte indholdet til den syddanske kontekst. Sammenhæng mellem sundhedsaftalen og praksisplanen Sundhedsaftalens visioner og målsætninger er udgangspunktet for Praksisplanen , og derfor skal sundhedsaftalen og praksisplanen ses i en sammenhæng. Praksisplanen udgør rammen, der sikrer grundlaget for sundhedsaftalens gennemførelse og implementering i almen praksis. Vi vil i løbet af aftaleperioden bygge videre på et gensidigt og forpligtigende samarbejde, hvor der for de indsatser, som ikke kan håndteres inden for den gældende overenskomst og aftalegrundlag, udarbejdes lokalaftaler for praktiserende læger i Syddanmark. Bilaterale samarbejder Der igangsættes løbende mange samarbejdsprojekter i Syddanmark med relevans for det tværsektorielle samarbejde. Der vil være behov for, at Sundhedskoordinationsudvalget har et særligt fokus på disse samarbejder igennem aftaleperioden. Dels for at sikre, at Sundhedskoordinationsudvalget er orienteret om, hvad der udvikles lokalt, og dels for at understøtte, at erfaringer fra succesfulde projekter deles mellem parterne og understøtter visionerne i sundhedsaftalen. Sundhedskoordinationsudvalget vil på de årlige møder med udvalgsformændene drøfte, om der er projekter, det vil være relevant at arbejde for at udbrede. 9

131 Beskrivelse af målsætninger for Sundhedsaftalen Dette dokument har til formål at tydeliggøre baggrunden, datagrundlaget og målopfølgningen for hver enkelt af de politisk fastlagte målsætninger i Sundhedsaftalen Såfremt der undervejs i sundhedsaftaleperioden justeres i nogle af de politiske målsætninger, vil de samme justeringer også foretages i dette dokument. Vi samarbejder om forebyggelse for Målsætning: Vi vil reducere andelen af unge (16-24 år) med dårlig mental trivsel til maksimalt 8 % for mænd og 16 % for kvinder. Udgangspunkt Sundhedskoordinationsudvalget ønsker med målsætningen at bryde den negative udvikling i dårlig mental trivsel blandt unge, som blandt andet er vist i sundhedsprofilundersøgelserne i 2013 og Sundhedskoordinationsudvalget har som mål, at antallet af unge med dårlig mental trivsel reduceres til maksimalt 8 % for mænd og 16 % for kvinder, jf. niveauet ved Sundhedsprofilen fra Mænd Kvinder ,2 16, ,8 18, ,4 23, ,2 16,00 Tabel: Dårlig mental trivsel blandt unge mænd og kvinder ved Sundhedsprofilundersøgelserne fra 2010, 2013, 2017 og ved sundhedsaftalens udløb (2023) Datagrundlag Sundhedsprofilen Målopfølgning Sundhedsprofilen 2021 Målsætning: Vi vil reducere andelen af børn og unge (6-16 år) med overvægt og svær overvægt til maksimalt: 6-8 år 9-13 år år Overvægt 8,8 % 13,5 % 13,1 % Svær overvægt 2,0 % 3,0 % 3,4 % Udgangspunkt Sundhedskoordinationsudvalget har som mål at reducere antallet af børn og unge (6-16 år) med overvægt og svær overvægt. Målet er at bidrage til at indfri den nationale målsætning om at reducere antallet af overvægtige børn med 10 % i Sundere liv for alle nationale mål for danskernes sundhed de næste 10 år (2014) 1 1

132 Overvægt 9,8 8,8 6-8 år Svær overvægt 2,4 2,1 Overvægt 15,0 13, år Svær overvægt 3,4 3, år Overvægt Svær overvægt 14,6 3,8 13,1 3,4 Tabel: Overvægt og svær overvægt blandt børn og unge i aldersgrupperne 6-8 år, 9-13 år og år i 2014 og ved sundhedsaftalens udløb (2023). Datagrundlag Den Nationale Børnedatabasen2 Målopfølgning Årligt Målsætning: Vi vil reducere andelen af unge og voksne (16 år+) med moderat og svær overvægt til maksimalt 43 % for kvinder og 58 % for mænd Udgangspunkt Sundhedskoordinationsudvalget har som mål at reducere andelen af unge og voksne (16 år +) med moderat og svært overvægtig til maksimalt 43 % for kvinder og 58 % for mænd, jf. niveauet for Sundhedsprofilen Ifølge Sundhedsprofilundersøgelsen fra 2013 og 2017 stiger andelen af syddanskere (16 år +), der er moderat og svært overvægtige. Udviklingen vækker bekymring, idet overvægt/fedme er forbundet med øget sygelighed og dødelighed og kan have store både personlige og samfundsmæssige omkostninger. Målsætningen for voksne (16 år+) skal ses i sammenhæng med udvalgets målsætning om at reducere overvægt og svær overvægt blandt børn og unge. Kvinder Mænd ,7 57,5 43,5 58,1 48,2 61,5 43,0 58,0 Tabel: Andelen af moderat og svært overvægtige syddanskere (16 år +) ved Sundhedsprofilundersøgelserne fra 2010, 2013, 2017 og ved sundhedsaftalens udløb (2023) Datagrundlag Sundhedsprofilen Målopfølgning Sundhedsprofilen 2021 Målsætning: Vi vil reducere andelen af unge (16-24 år), der ryger dagligt til maksimalt 10 % Udgangspunkt Sundhedskoordinationsudvalget har som mål at reducere antallet af unge (16-24 år), der ryger med 1,5 procentpoint per år. Rygning er ubestridt den enkeltstående faktor, der påvirker folkesundheden mest, både målt i sygelighed og dødelighed, derfor vil vi i Syddanmark arbejde for, at færre begynder at ryge, og at flere opnår et rygestop. Den Nationale Børnedatabase

133 Mænd Kvinder Samlet ,1 16,6 18,9 19,0 13,9 16,5 18,7 14,2 16,5 12,7 8,2 10,4 Tabel: Udviklingen i antallet af unge (16-24 år) mænd og kvinder ved Sundhedsprofilundersøgelserne fra 2010, 2013, 2017 og ved sundhedsaftalens udløb (2023) Datagrundlag Sundhedsprofilen Målopfølgning Sundhedsprofilen 2021 Målsætning: Vi vil reducere andelen af daglige rygere til maksimalt 13 % Udgangspunkt Sundhedskoordinationsudvalget har som mål at reducere antallet af daglige rygere med 1,5 procentpoint per år. Rygning er ubestridt den enkeltstående faktor, der påvirker folkesundheden mest, både målt i sygelighed og dødelighed, derfor vil vi i Syddanmark arbejde for, at færre begynder at ryge, og at flere opnår et rygestop. Mænd Kvinder Samlet ,9 20,3 22,1 20,9 17,1 19,0 20,4 16,6 18,5 14,4 10,6 12,5 Tabel: Udviklingen i antallet af daglige rygere ved Sundhedsprofilundersøgelserne fra 2010, 2013, 2017 og ved sundhedsaftalens udløb (2023) Datagrundlag Nationale mål for sundhedsvæsnet Målopfølgning Årligt34 Det bemærkes, at indikatoren i de Nationale mål for sundhedsvæsnet er bundet op på sundhedsprofilundersøgelse, hvilket i praksis betyder, at målopfølgning vil ske hvert fjerde år. 4 Se Sundheds- og Ældreministeriets hjemmeside for en nærmere beskrivelse af indikatorerne i de nationale mål for sundhedsvæsnet

134 Vi arbejder for bedre overgange for Målsætning: Vi vil reducere antallet af forebyggelige indlæggelser af ældre patienter til maksimalt 35 per 1000 ældre Udgangspunkt Sundhedskoordinationsudvalget har som mål at reducere antallet af forebyggelse indlæggelser af ældre (+ 65 år) patienter til maksimalt 35 per 1000 ældre. Målet er sat med udgangspunkt i den reduktion af forebyggelige indlæggelser af ældre patienter i Syddanmark, som ses i opgørelsen af de Nationale mål for sundhedsvæsnet i 2016 og Forebyggelige indlæggelser per 100 ældre (+ 65 år) ,1 per ,4 per per 1000 Tabel: Udviklingen i antallet af forebyggelige indlæggelser af ældre (+ 65 år) i Syddanmark opgjort i De nationale mål for sundhedsvæsnet i 2016, 2017 samt ved sundhedsaftalens udløb (2023) Datagrundlag Nationale mål for sundhedsvæsnet Målopfølgning Årligt Målsætning: Vi vil reducere antallet af akutte indlæggelser af diabetes type 2-patienter til maksimalt 270 per 1000 diabetes type 2-patienter Udgangspunkt Sundhedskoordinationsudvalget har som mål at reducere antallet af akutte indlæggelser af diabetes type 2-patienter til 270 per 1000 diabetes type 2-patienter. Målet er sat med udgangspunkt i den reduktion af akutte indlæggelse af diabetes type 2-patienter i Syddanmark, som ses i opgørelsen af de Nationale mål for sundhedsvæsnet i 2016 og Diabetes type 2patienter per per per 1000 Tabel: Udviklingen i antallet akutte indlæggelser af borgere med diabetes type 2-patienter i Syddanmark opgjort i De nationale mål for sundhedsvæsnet i 2016, 2017 samt ved sundhedsaftalens udløb (2023) Datagrundlag Nationale mål for sundhedsvæsnet Målopfølgning Årligt 4

135 Målsætning: Vi vil reducere antallet af akutte indlæggelser af KOL-patienter til maksimalt 380 per 1000 KOL-patienter Udgangspunkt Sundhedskoordinationsudvalget har som mål at reducere antallet af akutte indlæggelser af KOLpatienter til 380 per 1000 KOL-patienter. Målet er sat med udgangspunkt i den reduktion af akutte indlæggelse af KOL-patienter i Syddanmark, som ses i opgørelsen af de Nationale mål for sundhedsvæsnet i 2016 og KOL-patienter per per per 1000 Tabel: Udviklingen i antallet akutte indlæggelser af borgere med KOL i Syddanmark opgjort i De nationale mål for sundhedsvæsnet i 2016, 2017 samt ved sundhedsaftalens udløb (2023) Datagrundlag Nationale mål for sundhedsvæsnet Målopfølgning Årligt Målsætning: Vi vil reducere antallet af akutte genindlæggelser inden for 30 dage til maksimalt 10 % for somatiske patienter og 15 % for psykiatriske patienter Udgangspunkt Sundhedskoordinationsudvalget har som mål at reducere antallet af akutte genindlæggelser inden for 30 dage til maksimalt 10 % for somatiske patienter og 15 % for psykiatriske patienter. Udviklingen følges igennem de Nationale mål for sundhedsvæsnet, og målsætningen er sat med ønske om at afspejle Nordjylland, som i den seneste opgørelse er den region, som klarer sig bedst. Somatiske patienter Psykiatriske patienter ,1 22,1 10,8 15,4 Tabel: Udviklingen i antallet af akutte genindlæggelser inden for 30 dage af somatiske og psykiatriske patienter i Syddanmark opgjort i De nationale mål for sundhedsvæsnet i 2017 samt ved sundhedsaftalens udløb (2023) Datagrundlag Nationale mål for sundhedsvæsnet Målopfølgning Årligt 5

136 Målsætning: Vi vil reducere antallet af færdigbehandlingsdage5 på sygehusene til 1 dag for både somatiske og psykiatriske patienter Udgangspunkt Sundhedskoordinationsudvalget har som mål at reducere antallet af færdigbehandlingsdage til 1 for både somatiske og psykiatriske patienter. Målet er sat med udgangspunkt i den eksisterende samarbejdsaftale om indlæggelse og udskrivelse (SAM:BO) i Syddanmark. Somatiske patienter Psykiatriske patienter ,3 2,3 1,6 1 1 Tabel: Udviklingen i antallet af færdigbehandlingsdage på sygehusene i Syddanmark for somatiske og psykiatriske patienter opgjort i De nationale mål for sundhedsvæsnet i 2016, 2017 samt ved sundhedsaftalens udløb (2023) Datagrundlag Nationale mål for sundhedsvæsnet Målopfølgning Årligt Målsætning: Vi vil reducere overdødeligheden blandt borgere med psykiske lidelser til maksimalt XX %* Udgangspunkt Sundhedskoordinationsudvalget vil fastsætte måltallet for reduktion i overdødeligheden blandt borgere med psykiske lidelser, når indikatoren første gang præsenteres i de nationale mål for sundhedsvæsen i Datagrundlag Nationale mål for sundhedsvæsnet Målopfølgning Årligt 5 Færdigbehandlede patienter er patienter, som efter lægelig vurdering er færdigbehandlet, dvs. behandlingen på sygehuset er afsluttet, eller indlæggelsen er ikke en forudsætning for den videre behandling. 6

137 VI SIKRER SAMMENHÆNG TIL Målsætning: Vi vil sikre, at andelen af unge med psykiske lidelser, som er tilknyttet til en uddannelse, er øget til minimum XX %* Udgangspunkt Sundhedskoordinationsudvalget vil fastsætte måltallet for andelen af unge med psykiske lidelser, som er tilknyttet til en uddannelse, når indikatoren første gang præsenteres i de nationale mål for sundhedsvæsen i Datagrundlag Nationale mål for sundhedsvæsnet Målopfølgning Årligt Målsætning: Vi vil sikre, at andelen af somatisk syge, som fastholdes på arbejdsmarkedet er øget til minimum 82 % Udgangspunkt Sundhedskoordinationsudvalget har som mål at sikre, at andelen af somatisk syge, som fastholdes på arbejdsmarkedet øges til 82 %. Målet er sat med udgangspunkt i afrapporteringen for de Nationale mål for sundhedsvæsnet i 2016 og Somatisk syge med tilknytning til arbejdsmarkedet (%) ,7 79,6 82 Tabel: Udviklingen i andelen af somatisk syge med tilknytning til arbejdsmarkedet i Syddanmark opgjort i De nationale mål for sundhedsvæsnet i 2016, 2017 samt ved sundhedsaftalens udløb (2023) Datagrundlag Nationale mål for sundhedsvæsnet Målopfølgning Årligt Målsætning: Vi vil sikre, at andelen af psykisk syge, som fastholdes på arbejdsmarkedet, er øget til minimum 51 % Udgangspunkt Sundhedskoordinationsudvalget har som mål at sikre, at andelen af psykisk syge, som fastholdes på arbejdsmarkedet øges til 51 %. Målet er sat med udgangspunkt i afrapporteringen for de Nationale mål for sundhedsvæsnet i 2016 og

138 Psykisk syge med tilknytning til arbejdsmarkedet (%) ,8 48,9 51 Tabel: Udviklingen i andelen af psykisk syge med tilknytning til arbejdsmarkedet i Syddanmark opgjort i De nationale mål for sundhedsvæsnet i 2016, 2017 samt ved sundhedsaftalens udløb (2023) Datagrundlag Nationale mål for sundhedsvæsnet Målopfølgning Årligt 8

139 2018 (baseline) VI SAMARBEJDER OM FOREBYGGELSE FOR: Vi vil reducere andelen af unge (16-24 år) med dårlig mental trivsel til maksimalt 8 % for mænd 16 % for kvinder 11,4 % 23,1 % Vi vil reducere andelen af børn og unge (6-16 år) med overvægt og svær overvægt 10,7 % 21,7 % 10,4 % 20,3 % 9,4 % 18,9 % 8,7 % 17,5 % 8,0 % 16,0 % 6-8 år Overvægt 9,4 % Svær overvægt 2,2 % Overvægt 9,3 % Svær overvægt 2,2 % Overvægt 9,2 % Svær overvægt 2,1 % Overvægt 9,1 % Svær overvægt 2,1 % Overvægt 9,0 % Svær overvægt 2,0 % Overvægt 8,8 % Svær overvægt 2,1 % 9-13 år 14,3 % 3,2 % 14,1 % 3,2 % 14,0 % 3,1 % 13,8 % 3,1 % 13,7 % 3,0 % 13,5 % 3,0 % år 13,9 % 3,6 % 13,7 % 3,6 % 13,6 % 3,5 % 13,4 % 3,5 % 13,3 % 3,4 % 13,1 % 3,4 % Vi vil reducere andelen af unge (16 år+) og voksne med moderat og svær overvægt til maksimalt 43 % for kvinder 58 % for mænd Vi vil reducere andelen af unge (16-24 år), der ryger dagligt til maksimalt 10 % 48 % 62,0 % 16,5 % 47 % 61,2 % 15,3 % 46 % 60,4 % 14,1 % 45 % 59,5 % 12,8 % 44 % 58,8 % 11,6 % 43 % 58,0 % 10,4 % Vi vil reducere andelen af daglige rygere til maksimalt 13 % 18,5 % 17,3 % 16,1 % 14,9 % 13,7 % 12,5 % VI ARBEJDER FOR BEDRE OVERGANGE FOR: Vi vil reducere antallet af forebyggelige indlæggelser af ældre patienter til maksimalt 35 per 1000 ældre 48 per per per per per per 1000 Vi vil reducere antallet af akutte indlæggelser af diabetes type 2-patienter til maksimalt 300 per 1000 diabetes type 2-patienter 291 per per per per per per 1000 Vi vil reducere antallet af akutte indlæggelser af KOL-patienter til maksimalt 400 per 1000 KOL-patienter 451 per per per per per per ,1 % 22,1 % 10,9 % 20,7 % 10,7 % 19,3 % 10,4 % 17,8 % 10,2 % 16,4 % 10,0 % 15,0 % 2,3 dage 1,6 dage 2,0 dage 1,5 dage 1,8 dage 1,4 dage 1,5 dage 1,2 dage 1,3 dage 1,1 dage 1 dag 1 dag Vi vil reducere antallet af akutte genindlæggelser inden for 30 dage til maksimalt 10 % for somatisk patienter 15 % for psykiatriske patienter Vi vil reducere antallet af færdigbehandlingsdage på sygehusene til 1 dag for somatiske patienter psykiatriske patienter Vi vil reducere overdødeligheden blandt borgere med psykiske lidelser til maksimalt XX %* VI SIKRER SAMMENHÆNG TIL: Vi vil sikre, at andelen af unge med psykiske lidelser, som er tilknyttet til en uddannelse, er øget til minimum XX %* Vi vil sikre, at andelen af somatisk syge, som fastholdes på arbejdsmarkedet, er øget til minimum 82 % 79,6 % 80,1 % 80,6 % 81,0 % 81,5 % 82 % Vi vil sikre, at andelen af psykisk syge, som fastholdes på arbejdsmarkedet, er øget til minimum 50 % 48,9 % 49,3 % 49,7 % 50,2 % 50,6 % 51 % **Måltallet fastsættes, når første måling på indikatoren offentliggøres i forbindelse med næste afrapportering på de otte nationale mål, forventeligt medio 2019

140 JA NUA R Ét sikkert og sammenhængende sundhedsnetværk for alle S T R A T E G I F O R D I G I T A L S U N D H E D

141 Danmark er et foregangsland, også når det kommer til digital sundhed. På langt de fleste parametre ligger vi nummer 1 i verden, fx når det kommer til it-systemer på hospitalerne og i almen praksis samt digital kommunikation mellem sundhedsvæsenets sektorer. I udlandet nyder løsninger som det Fælles Medicinkort og sundhed.dk enorm anerkendelse. Det er fortjent. Der er udviklet og implementeret mange digitale løsninger både nationalt og lokalt i regioner og kommuner, som vi kan være stolte af. 2

142 Vi skal gribe de muligheder, som ny teknologi rummer App en medicinkortet, der giver patienter overblik over deres aktuelle receptmedicin, er downloadet mere end gange. Kilde: Sundhedsdatastyrelsen (December 2017) 3

143 Opgaven er at styrke det digitale samarbejde om sundhed for hver enkelt borger Danmark står på et solidt fundament for res ansvar for at skabe sammenhæng på deres patienter og bedre overblik. Strategi den videre digitalisering af sundhedsvæ tværs af de enkelte kontakter. Flere opgaver for digital sundhed bygger videre herpå og senet. Vi har etableret digitale løsninger, kan med digitalisering løses tæt på borge- lægger sporene for den fælles digitalise- der placerer Danmark i en international ren i et nært og sammenhængende sund- ringsindsats for det samlede sundhedsvæ- førerposition. Samtidig har vi i fællesskab hedsvæsen, der ser på det hele menneske sen. Den fælles indsats og de lokale indsat- en nødvendig opgave i at fortsætte udvik og ikke kun på den enkelte diagnose. ser er dermed hinandens forudsætninger lingen. Målet er, at borgerne skal opleve for at opnå stærk digital sammenhæng for sundhedsvæsenet som ét sikkert og sam Strategien handler om at lykkes i fællesskab menhængende netværk, der er digitalt i med det, der går på tværs. Samtidig løftes sin natur og menneskeligt i sit virke. lokalt og i de enkelte sektorer betydelige Strategien definerer fem indsatsområder, indsatser, som bidrager til at realisere stra- som er valgt ud fra en målsætning om at Strategi for digital sundhed føl- tegiens mål om forandring. Regionerne in- sætte borgerens behov i centrum og gøre ger af økonomiaftalen mellem regeringen, vesterer i at udvikle og udskifte de kliniske hverdagen lettere for sundhedspersoner. Danske Regioner og KL for Strategien it-systemer kaldet de elektroniske patient Det skal bidrage til at sikre mere sammen- skal sikre den fortsatte bevægelse mod en journaler (EPJ), og kommunerne ændrer hængende behandling og pleje for borgere mere helhedsorienteret indsats, hvor hospi- gennemgribende på den måde, som de og pårørende. Vi vil derfor styrke det fælles taler, kommunale sundhedstilbud, praksis- arbejder med sundhedsdata på med imple- digitale fundament under den samlede ind- sektor og andre offentlige og private aktører mentering af strukturerede omsorgsjourna- sats på tværs af sundhedsvæsenets parter. i hele sundhedsvæsenet kan samarbejde i et ler (Fælles Sprog III). Også praksissektoren Samtidig skal sikkerheden omkring borger- integreret netværk om og med borgeren i er i gang med at give it-systemerne et løft nes sundhedsdata fastholdes og styrkes, så centrum. Strategiens overordnede sigte er til en digital hverdag, hvor de praktiserende relevante oplysninger helt trygt kan deles at understøtte sundhedsaktører i at løfte de- læger både kan få en lettere kontakt med på tværs. borgeren på tværs af sundhedsvæsenet. Data og digitalisering to sider af samme sag Denne strategi handler alene om digitalisering og brug af sundhedsdata som led i forebyggelse, pleje og direkte behandling. Her kan sundhedsdata siges at anvendes til primære formål. De oplysninger, som registreres og indsamles i forbindelse med de daglige arbejdsgange, er også væsentlige til brug for sekundære formål, hvilket vil sige kvalitetsudvikling, styring og forskning mv. på sundhedsområdet, og der foregår en sideløbende fællesoffentlig indsats for at sikre synlighed om aktivitet og kvalitet på tværs af hele sundhedsområdet. Med nye datadrevne teknologier supplerer de to typer formål for anvendelse af data imidlertid mere og mere hinanden. Sundhedsvæsenet arbejder derfor også strategisk bl.a. med personlig medicin på at styrke gen sidigheden i anvendelse af sundhedsdata til behandling og forskning. 4

144 S T R A T E G I F O R D I G I T A L S U N D H E D For hvert indsatsområde udstikker strategi- af hele sundhedsvæsenet. Det er fælles løs- en mål om forandringer på længere sigt og ninger, som er med til at skabe rammerne en række konkrete indsatser i både større og for en mere helhedsorienteret indsats og mindre skala, som parterne i samarbejde vil styrke patientsikkerheden på tværs af hos levere på i strategiperioden. Den digitale ind- pitaler, praktiserende læger og kommunale sats i sundhedsvæsenet er allerede betyde- sundhedstilbud. Vi vil arbejde for, at flere re- lig. Samtidig går den teknologiske udvikling levante oplysninger om pleje og behandling stærkt og behovet for agilitet og fleksibilitet i bliver delt digitalt mellem forskellige fag de fælles indsatser stiger. Derfor udgør stra- systemer, så medarbejderne let og hurtigt tegien en fælles ramme for koordination, kan tilgå den nødvendige information om pa- hvor parterne er enige om løbende at priori- tienten til brug for pleje og behandling. tere de konkrete indsatser i strategiperioden. Det skal ikke være op til den enkelte patient Mens digitaliseringen på den ene side un- eller de pårørende at bære oplysninger om derstøtter sundhedsvæsenets generelle behandling og historik gennem sundhedsvæ- udvikling, flytter ny teknologi på den anden senet. Borgerne skal som patienter og som side også markant på rammerne for, hvor- pårørende kunne forvente, at de sundheds- dan sundhedsydelser kan leveres. Digitali- personer, de møder, kender relevante oplys- sering af sundhedsvæsenet skal fortsat ba- ninger for behandlingen, som bl.a. journalop- sere sig på et konkurrencepræget marked lysninger, prøvesvar, aktuel medicin og med flere leverandører, som kan være med øvrige praktiske oplysninger, som skal til for til at drive innovation og nye servicemodel- at skabe tryghed og give oplevelsen af et ler frem. Det skal bl.a. medvirke til, at sund- sammenhængende sundhedsvæsen. hedsvæsenet er fleksibelt og hurtigt kan tage nye løsninger i brug. I dag vises patientens journaloplysninger for klinikere på tværs af regioner i Sundheds- Sundheds- og Ældreministeriet journalen, og i det Fælles Medicinkort har Finansministeriet sundhedspersoner adgang til et samlet ak- Danske Regioner tuelt medicinoverblik for patienten på tværs KL 5

145 Indhold 8 Der er reelt intet alternativ til øget digitalt samarbejde 12 Fordi danskerne efterspørger det 14 Nationale mål 16 En enkel forandringsfilosofi 18 Fem indsatsområder 20 Borgeren som aktiv partner 34 Viden til tiden 44 Forebyggelse 58 Tillid og sikkerhed om data 70 Fremdrift og fælles byggeblokke 54 Servicerejse for borgeren 80 Oversigt over indsatser 84 Opfølgning, løbende prioritering og fortsatte indsatser 6

146 7

147 5,5 mio. Der er reelt intet alternativ til øget digitalt samarbejde Hver måned sendes 5,5 mio. digitale beskeder i sundheds væsenet (henvisninger, epikriser mv.). Det danske sundhedsvæsen er blandt de heden af sammenhæng forstærkes i disse sygdomme. Og derfor flere, der vil få behov for mest digitaliserede i verden, og arbejdsgan- år af, at flere patienter lider af flere sygdom- at komme i kontakt med egen læge, komme i gene på hospitaler, hos praktiserende læger me på én gang og derfor kommer i kontakt behandling på hospitalet eller tage imod kom- og i kommunale sundhedstilbud er i dag med flere dele af sundhedsvæsenet. Sam munale tilbud om pleje og forebyggelse. digitalt understøttede i hele landet. Det har tidig vil ambitionen om udviklingen af et skabt bedre og mere sikker behandling for mere nært og sammenhængende sund- Sundhedsvæsenet er allerede i gang med patienterne, færre papirbaserede arbejds- hedsvæsen bidrage til, at flere patienter vil store omlægninger, der skal imødekomme gange for medarbejderne og en bedre ud- opleve behandlingsforløb, der går på tværs den demografiske udfordring. Behandlingen nyttelse af sundhedsvæsenets ressourcer. af hospitaler og sektorer. bliver samlet på færre, større og mere spe- Med fuld digitalisering af de mest anvendte Over de kommende 30 år forventes det, at valg og flere opgaver skal løses tættere på beskeder (henvisninger, udskrivningsbreve andelen af borgere over 74 år næsten vil for- eller i borgerens eget hjem, hvor opgaverne og laboratoriesvar), det Fælles Medicinkort dobles i Danmark. Samtidig stiger andelen af kan løses mindre indgribende. Det gælder fx (FMK) og borger- og klinikervisning på borgere med de mest udbredte kroniske syg- når hjemmesygeplejersken er på besøg i den sundhed.dk er der et solidt digitalt funda- domme. Det skønnes, at dobbelt så mange i ældres hjem - og derfra kan løse flere opga- ment at bygge videre på. Og digitalisering 2030 vil leve deres liv med diabetes type 2 og ver med kontakt til specialisten på hospitalet. skal bidrage til at løfte de kommende års godt 45 pct. flere vil have lungesygdommen For at denne omlægning skal lykkes, er det udfordringer for sundhedsvæsenet. KOL. I dag har en femtedel af danskerne mere en helt central præmis, at anvendelsen af di- end én kronisk sygdom, og specifikt for borge- gitale løsninger i sundhedsvæsenet udvikler En hovedudfordring er at sikre bedre sam- re med KOL er cirka to-tredjedele af patien- sig og medvirker til at udvikle nye samar- menhæng i behandlingen. Det er ingen ny terne multisyge. Vi bliver altså flere ældre og bejdsformer og modeller for, hvordan sund- problemstilling. Tværtimod. Men vigtig flere borgere med én eller flere kroniske hedsydelser kan leveres. cialiserede hospitaler, der vil blive mere frit 8

148 Andelen af ældre +75 år fordobles de kommende 30 år % af befolkningen Forventet: 14,4% ,8% Kilde: Statistikbanken.dk (FOLK2 og FRDK117) Digitalisering skal drive en bæredygtig Datadrevne arbejdsgange og kunstig intel For andre vil det være en udfordring at skabe udvikling af vores sundhedsvæsen ligens giver helt nye muligheder for eksem- overblik over deres situation. Digitaliseringen Nye teknologier udbredes i disse år i hele pelvis at arbejde med tidlig opsporing af skal derfor både kunne understøtte dem, sundhedsvæsenet, og indsamling og brug kritisk sygdom og beslutningsstøtte, der kan der kan og vil det digitale sundhedsvæsen af data vokser markant. De nye teknologier understøtte en tilgang, hvor behandling ikke og samtidig give tid til de borgere, som udvikles hurtigt, og de rummer potentielt kun sker, når patienten kommer ind ad dø- blandt andre sårbare ældre, der kan have store gevinster, bl.a. ved at muliggøre mere ren til klinikken, men mere proaktivt, hvor behov for mere fysisk kontakt. individuelt tilrettelagt behandling og digital lægen bedre kan følge op på aftalte indsat- kommunikation. Nogle borgere er meget ser. Sundhedsvæsenet vil dermed kunne For medarbejdere vil digitale redskaber og selvhjulpne og har ressourcerne til mere møde borgeren tidligere, mere målrettet og bedre adgang til relevante oplysninger kun- digital kontakt med sundhedsvæsenet. med fokus på sundhed frem for behandling. ne understøtte bedre samarbejde og koor dination på tværs af forskellige aktører i Det er bl.a. patienter med velreguleret kronisk sygdom eller travle børnefamilier, Borgerne vil også med ny teknologi få bedre tilknytning til behandling og pleje og en styr- der har brug for en mere fleksibel kontakt mulighed for at tage del i egen behandling. ket indsats for kommunikation med borge- til deres egen læge. For andre patienter er Og med en lettere adgang til information ren. Det forudsætter, at digitale løsninger det personlige møde afgørende for deres styrkes mulighederne for at indgå i et mere opleves som en hjælp i hverdagen og ikke behandling, og de har behov for tryghed ligeværdigt samarbejde med de sundheds- som en unødig arbejdsgang eller menings- og proaktiv kontakt. Digitale løsninger professionelle om egen behandling. Igen vil løs registrering, der tager tid fra borgeren. kan bidrage til, at borgere og sundheds der, for de patientgrupper som har ressour- Samtidig har sundhedspersoner ikke nødven professionelle vælger den form for kontakt, cerne, være store forventninger om, at digvis de samme forudsætninger for at tage der giver bedst mening i den konkrete sundhedsvæsenet er tilgængeligt på digitale de nye løsninger i brug. Det er derfor afgø- situation. platforme, apps, sundhedsportaler mv. rende at tilbyde tilstrækkelig uddannelse > 9

149 20% færre sengedage på 13 år fra * Indeks 2009 = 100 i brugen af digitale løsninger, så alle kan på, at det, som bliver sagt til lægen i fortro- drage fordel af de muligheder, som ny tek- lighed, ikke bliver delt videre. Vi står sam nologi giver. tidig over for en stigende trussel fra cyber kriminelle, der forsøger at få adgang til Digital sundhed handler således om at få følsomme oplysninger som sundhedsoplys- hverdagen for patienter, pårørende og med- ninger. Det er derfor nødvendigt, at øget arbejdere til at fungere mere effektivt og digitalisering følges af øget datasikkerhed udnytte sundhedsvæsenets ressourcer overalt i sundhedsvæsenet. bedre. Og det handler om at skabe bedre Et samarbejde med prioriterede indsatser Indsatserne i strategien er første skridt sammenhæng, samarbejde og øget kvalitet Endelig skal der sikres fremdrift i og priori- i de kommende års arbejde med realise- i behandlingen gennem ny teknologi. tering af de fælles digitale løsninger, der ringen af et sikkert og sammenhængende understøtter behandling og pleje på tværs sundhedsnetværk for alle danskere. Helt afgørende er det, at borgerne har tillid af sundhedsvæsenets parter. Og med den Nogle indsatser handler om fuld udbre- til, at sundhedsvæsnet opbevarer deres forventede acceleration i både behandlings- delse af løsninger, som man allerede ved sundhedsdata og oplysninger sikkert og at tempo og udviklingen af ny teknologi vil virker. Andre indsatser er nye ideer til oplysninger om den enkelte borger kun til- behovet for en styret, prioriteret og koordi løsninger, som parterne i fællesskab vil gås, når det er nødvendigt for behandlingen neret udvikling vokse, så der holdes fælles sætte i gang og blive klogere på. Den og i overensstemmelse med den enkelte fokus på at indfri mål om nærhed, bedre teknologiske udvikling går stærkt, og i borgers ønsker til deling og spærring af kvalitet og sammenhæng for borgere og takt med at der indsamles nye erfaringer, egne sundhedsdata. Patienterne skal både medarbejdere i sundhedsvæsenet i hele vil der være behov for fornyet prioritering have tillid til, at sundhedsoplysninger bliver landet. af de fælles indsatser, der skal bidrage givet videre, når det er relevant for deres til at løfte strategiens målsætninger for behandling og pleje og omvendt kunne stole forandringer. 10

150 95% flere borgere med diabetes 2 på bare 15 år** Antal: personer. 50% stigning i ambulante besøg fra * Indeks 2009= , , ,6 45% flere borgere med KOL på 15 år ** ,5 Antal: personer ,5 230,5 205,2 Observeret Observeret 253,6 Fremskrivning Fremskrivning * Kilde: DRG-grupperet LPR-årsopgørelse, Sundhedsdatastyrelsen, Landspatientregisteret (DRG-grupperet), Statens Serum Institut samt egne beregninger pba. 'Regionernes investerings- og sygehusplaner Screening og vurdering II' af ** Kilde: Statens Institut for Folkesundhed (2017): Sygdomsudviklingen i Danmark. 11

151 Fordi danskerne efterspørger det 12

152 Kilde: I en undersøgelse fra Trygfonden og Mandag Morgen fra 2015 peger næsten to-tredjedele af danskerne på, at der ikke er nok sammenhæng mellem de forskellige dele af sundhedsvæsenet. I samme undersøgelse peger danskerne på bedre sammenhæng som den vigtigste mærkesag for et bedre sundhedsvæsen. Kun 25 pct. forventer, at samarbejdet mellem hospitalet og det kommunale sundhedsvæsen i høj eller meget høj grad vil fungere tilfredsstillende. 66% mener ikke, at der er nok sammenhæng mellem hospitaler, praktiserende læger og kommuner i sundhedsvæsnet. 13

153 FÆLLES OVERLIGGER Nationale mål: Bedre sammenhæng, kvalitet og geografisk lighed i sundhedsvæsenet Regeringen, KL og Danske Regioner har i I forlængelse heraf anviser denne strategi Udviklingen af et sundhedsvæsen med april 2016 lanceret en ambitiøs politisk af- hvilke af de otte overordnede nationale bedre kvalitet, geografisk lighed og øget tale med de Nationale mål for sundheds- mål, der kan løftes i større eller mindre sammenhæng på tværs af enheder, fag, væsenet. Aftalen skal sikre, at alle sund- grad via stærkere anvendelse af fælles specialister og andre aktører kræver, hedsvæsenets aktører hospitalerne, nationale løsninger og ny teknologi. at der fortsat investeres i den digitale kommunerne og almen praksis arbejder Nationale mål for sundhedsvæsenet defi- forløb, borgeren indgår i. Derfor spiller kvalitet. neres af én tydelig overligger: Bedre sam- digital udvikling en afgørende rolle, når menhæng, kvalitet og geografisk lighed i det kommer til at videreudvikle vores I dag arbejder alle kræfter i sundhedsvæ- sundhedsvæsenet. Og for de otte mål, som sundhedsvæsen som ét reelt sammen- senet frem mod at indfri de nationale mål. tilsammen skal løfte overliggeren og skabe hængende netværk. Mulighederne herfor afhænger dog af, at bedre sammenhæng, kvalitet og geografisk sundhedsvæsenet løftes til et nyt digitalt lighed, er digitalisering på visse områder Samspillet mellem denne strategis fem niveau. Det handler om, i endnu højere grad, en vigtig brik og på andre områder den indsatsområder og de otte nationale mål at kunne samarbejde digitalt og ibrug tage afgørende driver for forandring. er angivet i de enkelte kapitler. nye teknologier til at sikre bedre behand ling og sammenhæng i borgernes forløb. 14 infrastruktur, så der kan skabes flow i de i en tydelig og fælles retning mod højere

154 Bedre sammenhæng, kvalitet og geografisk lighed i sundhedsvæsenet Bedre sammenhængende patientforløb Styrket indsats for kronikere og ældre patienter Forbedret overlevelse og patientsikkerhed Behandling af høj kvalitet Hurtig udredning og behandling Øget patientinddragelse Flere sunde leveår Mere effektivt sundhedsvæsen 15

155 En enkel forandringsfilosofi Nationale mål Indsats Teknologisk leverance Implementeringsleverance Hvordan skaber vi store og væsentlige muligheder for opgaveløsning på tværs af tager tid, kræver mange ressourcer og nogle forandringer på sikker grund og samtidig sektorer, som typisk skal forankres i Sund- gange kan behov og muligheder udvikle sig på kortest mulige tid? Vi følger en enkelt hedsaftalerne, hvor også det fælles arbejde undervejs. procesmodel, som virker, fordi den ikke med at realisere de nationale mål i sund- forudsætter, at vi ved alt i udgangspunk hedsvæsenet løftes. tet, men at vi hele tiden bliver klogere i vores fælles digitaliseringsindsats. Implementering af det Fælles Medicinkort er et godt eksempel på en fælles indsats, Sidste punkt er effekt, herunder at opsamle der er lykkedes fra ambition til virkelige for- og anvende data til at optimere og skabe andringer. Alle involverede ved, hvilke ud- Med udgangspunkt i en ambition om foran- synlighed om de forandringer, som indsat- fordringer der har været fra teknisk integra- dring identificerer vi indsatser, som giver sen skal bidrage til at realisere. Det lyder tion til alle fagsystemer til implementering størst mulig værdi og effekt i forhold til de lineært og enkelt. I virkeligheden er det en af nye arbejdsgange for medarbejderne. nationale mål i sundhedsvæsenet. Herefter proces, der kræver enorme indsatser gen- Men i dag er vi reelt lykkedes med ét samlet aftales den eller de teknologiske leverancer, nem alle led og løbende prioriteringer. I det aktuelt medicinoverblik, der har givet et helt der skal muliggøre forandringen. Og når fortsatte arbejde med at optimere vores nyt niveau af patientsikkerhed og et afgø- teknologien er udviklet og velafprøvet, stil- digitale infrastruktur og servicekoncepter, rende skridt i borgerens oplevelse af et les den til rådighed til implementering i skal vi give plads til drift og virkelighed. Vi sundhedsvæsen, der hænger sammen på hele sundhedsvæsenet. Dermed følger nye går pragmatisk til opgaven. For forandring tværs. Forandring er mulig. 16

156 Forandring 17

157 Fem indsatsområder 2. Viden til tiden 1. Borgeren som aktiv partner 5. Fremdrift og fælles byggeblokke 3. Forebyggelse 4. Tillid og sikkerhed om data Ambitionen om at udvikle et sundhedsvæ- Borgeren som aktiv partner hedsvæsen og den igangværende omlæg- sen, der fungerer som ét nært og sammen- Flere borgere skal leve et længere liv med ning af sygehusstrukturen, hvor indsatsen hængende sundhedsnetværk for borgeren, kronisk sygdom. Vi skal derfor understøtte samles på færre enheder. Opgaver flyttes kræver indsatser på en række områder, dem og deres pårørende i at kunne tage fra hospitalerne til den primære sektor, hvor sundhedsvæsnets parter i fællesskab bedre hånd om egen sygdom i hverdagen og og kortere indlæggelser og mere ambulant vil løfte og samarbejde. give dem handlemuligheder til at være en behandling betyder, at mere behandling og aktiv partner i deres eget forløb. Og vi skal pleje i hurtigere overgange skal løses i Hertil kommer som nævnt de betydelige hjælpe borgerne generelt til bedre indsigt i det nære sundhedsvæsen. Vi skal derfor lokale digitaliseringsindsatser i bl.a. regi- deres egen sygdom og sundhedsdata samt give medarbejderne en let og sikker adgang oner og kommuner. Den fælles og den sikre en mere fleksibel kontakt med sund- til relevant viden, så de kan møde borgeren lokale indsats er hinandens forud s æt hedsvæsenet, også i borgerens eget hjem. i både pleje- og behandlingssituationen på ninger på vejen mod et digitalt sammen- den mest hensigtsmæssige måde. Digita hængende sundhedsnetværk. Denne Borgeren skal opleve mere sammenhæng lisering skal således gøre de komplekse strategi handler dog om den store fælles Kompleksiteten og hastigheden i behand- forløb mere simple for medarbejderne og opgave, der ligger foran os med tvær - lingen stiger som følge af flere multisyge, give mening for borgere i mødet med sund- gå ende indsatser. ambitionen om at styrke det nære sund- hedsvæsenet. 18

158 Sygdom skal forebygges net opbevarer deres sundhedsoplysninger fælles it-infrastruktur, som binder sund- Vi skal flytte aktivitet fra det akutte til det sikkert. Det handler både om, at oplysnin- hedsvæsenets sektorer sammen, så den planlagte, så patienterne får et mere skån- gerne kun tilgås af de relevante sundheds- kommer til at bestå af byggeblokke, der somt forløb og så sundhedsvæsenets medarbejdere, når det er nødvendigt for fleksibelt kan indgå i lokale it-løsninger. ressourcer udnyttes bedst muligt. Det kan behandlingen, og om at sikre sundheds Endelig medfører den hastige teknologiske bl.a. understøttes med bedre brug af data til sektoren en særligt samfundskritisk udvikling, at vi skal sikre forudsætningerne tidlig opsporing af sygdomstegn og forvær- sektor mod truslen om hackerangreb og for den fælles digitaliseringsindsats ved at ringer i tilstanden og med en mere omkost- cyberkriminalitet. tænke i nye samarbejdsformer på tværs af sundhedsvæsenets parter, også i samarbej- ningseffektiv arbejdsdeling, hvor opgaverne kan blive løst der, hvor det giver mest mening Mere effektiv implementering med de med private virksomheder, eksterne og er mindre indgribende for borgeren. fælles byggeblokke læringsmiljøer mv. Vi skal videreudvikle grundlaget for digita Informations- og cybersikkerhed liseringen, så der sikres en styrket og mere skal styrkes fleksibel indsats og så nye teknologier er Det er en helt afgørende forudsætning for lette at tage i brug. Det omfatter bl.a., at vi digitaliseringsindsatsen, at borgerne fortsat skal afprøve nye metoder til at få udbredt har og kan have tillid til, at sundhedsvæse- fælles løsninger, og at vi skal udvikle den 19

159 IND SAT S OMR ÅDE 1 Borgeren som aktiv partner 1 mio. Mere end en million borgere besøger sundhed.dk hver måned. 20

160 Digitale løsninger flytter måden services leveres på og giver mulighed for, at borgeren kan modtage behandling i eget hjem. Et eksempel er digitalt understøttet behand ling til mennesker med psykiske lidelser og mistrivsel. Der er i Danmark og internationalt gode erfaringer med digital understøttelse af psykologbehandling, bl.a. af svag angst. Regionerne har derfor i oktober 2017 besluttet at udbrede internetbaseret psykologbehandling af angst og let til moderat depression som et toårigt pilotprojekt i hele landet. Borgerne skal inddrages mere og bedre i eget behand lingsforløb, så sundheds væsenet møder borgeren på borgerens egne præmisser. Det handler om at stille borgerens behov først i selve behandlingssituationen, men også om større fleksibilitet i kontakten før og efter behandling. Et sygdomsog behandlingsforløb er mere end de enkelte stop med direkte kontakt med sundhedsprofessionelle, og vi skal understøtte patientens muligheder for så vidt muligt at blive inddraget og betjene sig selv undervejs i det samlede forløb.

161 I N D S AT S O M R Å D E 1 B O R G E R S O M A K T I V PA R T N E R En hverdag med mere medbestemmelse og mere selvbetjening Den måde, borgerne har kontakt med også de pårørende. Skal borgerne have sundhedsvæsenet på, ændres i takt med bedre mulighed for at blive inddraget som digitaliseringen og udviklingen af nye digi aktiv partner undervejs, skal de tilbydes et tale kanaler. Det giver borgerne en mere samlet digitalt overblik over de sundhedsop- fleksibel kontakt til sundhedsvæsenet, lysninger, som bliver registreret og genere- hvor der i højere grad kan tages højde for ret om deres sundhed på tværs af løsninger. individuelle behov. I dag kan borgere og pårørende bl.a. se egne journaloplysninger i Sundhedsjournalen på Det handler bl.a. om, at mere kontakt med sundhed.dk, men har fx ikke digital adgang sundhedsvæsenet kan ske i borgerens eget til egne journaloplysninger fra almen prak- hjem med telemedicinske løsninger og video sis og fra kommuner, ligesom mange private konsultationer, om at give bedre indsigt i leverandører af sundhedstilbud fortsat ikke egne sundhedsdata og om at styrke mulig- viser patienternes journaloplysninger i hederne for selvbetjening, bl.a. til booking af Sundhedsjournalen. Ambitionen er, at pa- aftaler. Borgeren skal inddrages bedre i sin tienten skal kunne se sit samlede forløb; behandling, fx gennem patientrapporterede fra knæoperationen udføres på hospitalet oplysninger (PRO-data), som giver mulighed til den efterfølgende genoptræning hos den for at inddrage patientens egen viden syste- kommunale fysioterapeut. Det kræver fæl- matisk og dermed fx understøtte en individu- les standarder og en udbygning af de oplys- el vurdering af, om der er behov for en kon- ninger og de funktioner, som i dag er til sultation eller ej i stedet for, at alle patienter rådighed på tværs af sundhedsvæsenet. indkaldes til opfølgninger på hospitalet efter samme faste plan. Sundhed.dk skal fortsat fungere som en samlet national indgang, hvor borgere har 22 Borgere, som er i kontakt med flere forskel- adgang til deres sundhedsoplysninger fra lige dele af sundhedsvæsenet, har behov for hospitalet, praksissektoren og kommunale bedre overblik over eget sygdoms- og be- sundhedstilbud og -pleje. Med et samlet handlingsforløb, og det samme gælder ofte og genkendeligt grafisk udtryk kan siden >

162 23

163 Ældre bliver hastigt mere internetkyndige I 2011 anvendte 44 pct. af de årige aldrig internettet. I 2016 er den andel faldet til 19 pct. Dermed forsvandt mere end halvdelen af ikke-brugere på fem år. 44 % 19 % Kilde: Danmarks statistik 2016 give borgeren oplevelsen af sammenhæng. Der er endnu relativt få erfaringer med at Men det er forventningen, at der i fremtiden bruge oplysninger indsamlet af borgeren vil være en større mangfoldighed af løsninger, med eget udstyr, så det giver værdi for hvor borgeren kan få adgang til udvalgte forebyggelse og behandling af patienten, sundhedsoplysninger. Eksempelvis i kommu- eksempelvis at borgeren kan sende målte nen, hvor andre relevante borgeroplysninger blodtryksværdier, billeder af fysiske mær- kan tilkobles eller, hvor visninger kan udvides ker og symptomer til praktiserende læge med yderligere digitale muligheder, fx for at ved e-konsultation. Desuden flyttes græn- booke tid til undersøgelse digitalt eller for at sefelterne mellem apps, medicinsk udstyr hente apps som led i genoptræningsforløb. og medicinering sig i disse år. Der er derfor brug for fælles rammer og kvalitetskrav, så Borgernes forventninger til sundhedsvæ både patienter og sundhedsmedarbejdere senet vil ændre sig i de kommende år i takt med tryghed og sikkerhed kan tage udstyr med, at patienter bliver mere selvhjulpne og og apps i brug. Det gælder om at få klare ønsker sig større fleksibilitet, og at flere rammer for, hvilket udstyr, der bruges til ældre trygt bruger digitale services i hver- hvad og i hvilke situationer. dagen. Der er borgere, som vil have glæde af flere digitale muligheder i mødet med sundhedsvæsenet og som sikkert allerede i dag udnytter de digitale muligheder for at følge med i eget helbred på egen hånd. Når man kan måle sin puls under løbeturen, er det naturligt at efterspørge samme mulighed i forbindelse med sygdom, og når man kan foretage videoopkald med børn og børnebørn, er det nærliggende at efterspørge samme fleksible adgang til sin læge. 24

164 Indsatser Lægen i lommen borgerrettet app i almen praksis Spørg patienten Patientrapporterede oplysninger (PRO) Digitalt understøttet genoptræning En samlet visning af borgerens sundhedsoplysninger Guide til sundhedsapps Støtteværktøjer til kræftpatienter Digital løsning til graviditetsforløb Forandring Borgere har bedre mulighed for at tage ansvar for håndtering af egen sundhed. Borgere har adgang til et samlet overblik over eget forløb og egne data. Borgere vil i højere grad være i kontakt med sundhedsvæsenet i deres eget hjem. Hvilke nationale mål løfter vi Øget patientinddragelse Styrket indsats for kronikere og ældre patienter Behandling af høj kvalitet 25

165 1.1 Lægen i lommen borgerrettet app i almen praksis De praktiserende læger tilbyder i dag e-konsultationer og tidsbestilling via deres hjemmesider, men løsningerne varierer fra læge til læge, og der er gode muligheder for at udbygge med ny funktionalitet. Med en fælles app til almen praksis bygges der oven på de eksisterende løsninger i en ny digital kanal til kommunikation med egen læge, så borgerne uanset hvilken praktiserende læge de har har let og fleksibel adgang til tidsbestilling, receptfornyelse og e-konsultationer med almen praksis. App en vil kunne hjælpe med bl.a. påmindelser om medicin og vaccinationer og med funktioner som fx videokonsultationer og mulighed for at sende billeder. Teknologisk leverance App en skal udvikles til at opfylde de funktionelle behov i kommunikation og samarbejdet mellem den praktiserende læge og patienterne på en overskuelig og brugervenlig måde fra borgerens perspektiv. Udviklingen af app en skal både integreres med lægens fag system og trække på nationale kilder og services, bl.a. sikkerhedsløsninger og data fra de nationale registre. Implementeringsleverance App en forventes lanceret i en første version med udvalgte funktioner i Målet er, at den skal have bred udbredelse, både når det gælder patienter og praktiserende læger. 26

166 1. 2 Spørg patienten Patientrapporterede oplysninger (PRO-data) På tværs af sundhedsvæsenet er der igangsat en lang række aktiviteter, der har til formål at udbrede patientrapporterede oplysninger (PRO-data), der er en samlet betegnelse for patientens besvarelse af spørgsmål om egen sundhedstilstand. Ved at bruge PRO-data systematisk og aktivt i dialogen med patienten, kan sundhedsvæsenets indsats målrettes den enkelte patients behov og understøtte den værdibaserede sundhed. Svarene på spørgsmålene kan også benyttes som screening for bivirkninger og behov for konsultation, så patienten undgår unødvendige kontroller. Samtidig skaber PRO-data et nyt og stærkt datagrund lag for forskning, kvalitetsarbejde og arbejdet med nye styringsmodeller i sundhedsvæsenet. Anvendt rigtigt er PRO-data lige så væsentlige for kvaliteten i behandlingen som kliniske data. Værdien i PRO-data bør derfor sammentænkes med de kliniske data. Teknologisk leverance Der udvikles standardiserede spørgeskemaer til brug på tværs af sundhedsvæsenets sektorer. Spørgeskemaerne samles i en national spørgeskemabank. Der etableres samtidig en fælles infrastruktur til deling af relevante PRO-data på tværs af sundhedsvæsenet. Der tages senest i økonomiaftalerne for 2020 stilling til mulighederne for opkobling til den nationale infrastruktur til deling af PRO-data. Implementeringsleverance På tværs af regioner, kommuner og praksissektoren skal PRO-data implementeres, så der sikres en god og bred anvendelse i og på tværs af sektorer baseret på den fælles infrastruktur og med afsæt i de standardiserede spørgeskemaer. Indsatsen bestemmes af en lokal prioritering af de behandlingsområder, hvor man ønsker at ibrugtage PRO-data. 27

167 1. 3 Digitalt understøttet genoptræning Digitalt understøttet genoptræning giver borgeren større fleksibilitet i hverdagen og frihed til at træne på steder og tidspunkter, som passer til den enkelte borgers hverdag. Ved at anvende digitale hjælpemidler i træningen, bliver det muligt at kombinere træningsgange ved fysisk fremmøde med digitalt understøttet egentræning, og derved både give et mere fleksibelt behandlingstilbud til den enkelte og frigøre ressourcer, der kan målrettes andre indsatsområder. Teknologisk leverance Digitalt understøttet træning indebærer, at borgeren anvender digitale hjælpemidler under sit genoptræningsforløb til at understøtte den fysiske træning. Det kan fx være i form af tilknyt tede sensorer, der under træningen monteres på kroppen, så de udførte øvelser registreres. Implementeringsleverance I regi af moderniserings- og effektiviseringsprogrammet (MEP) er parterne enige om, at der er økonomiske gevinster forbundet med udbredelse af digitalt understøttet genoptræning, og at der følges op på udbredelsen af initiativet i kommunerne. Der igangsættes forudsætningsskabende aktiviteter med henblik på at understøtte udbredelsen i kom munerne. 28

168 29

169 1. 4 En samlet visning af borgerens sundhedsoplysninger Borgerere kan i dag i Sundhedsjournalen via sundhedsfaglige er der behov for at vise sundhed.dk se deres journal fra hospitalet, relevante oplysninger også fra privathospi- medicinkort, vaccinationer, laboratoriesvar, taler, de kommunale sundhedsaktører og henvisninger samt log over opslag på disse praksissektoren. Der skal desuden arbejdes oplysninger. Desuden fungerer Sundheds- videre med at øge brugervenlighed i visnin- journalen som en fælles visning af patient- gerne og med at forbedre forældre- og på- oplysninger for sundhedspersoner i regio- rørendeadgang til oplysninger i Sundheds- nerne, der skal sikre sammenhæng i journalen. Initiativet er en idé og patientbehandling på tværs af landsdele. forudsætter særskilt aftale. Sundhed.dk skal fortsat fungere som en samlet indgang for borgere til visning af sundhedsoplysninger, mens der samtidig kan udvikles andre visninger til borgerne i apps, portaler mv. For at skabe et mere fuldstændigt billede af borgerens sundhedsoplysninger både for borgeren og Teknologisk leverance I et nyt Sundhedsjournal 3.0-projekt skal der laves analyser af de enkelte delleverancer i projektet med henblik på implementering inden for projektperioden. Nogle delleverancer som fx privathospitalers opkobling er allerede nu klar til teknisk implementering. På det kommunale område gennemføres en analyse af, hvilke data det er relevant at vise via Sundhedsjournalen, og hvordan de kan udstilles på en standardiseret måde. Implementeringsleverance Journaloplysninger fra lægepraksissystemer skal vises på Sundhedsjournalen, og der skal indgås aftale med private hospitaler om visning på lige fod med journaloplysninger fra offentlige hospitalers EPJ-systemer. Desuden skal der i regi af økonomiaftalerne aftales en model for investeringen i, at relevante sundhedsdata fra kommunernes EOJ-systemer vises i Sundhedsjournalen. 30

170 1.5 Guide til sundhedsapps Den hastige udvikling af sundhedsapps til smartphones og tablets giver borgere nye muligheder for at indsamle og registrere oplysninger om eget helbred, fx om motion og søvn, ligesom apps kan levere målrettet patientinformation om en sygdom. For både borgere og sundhedspersoner kan det være vanskeligt at navigere i det store udbud. Med en guide til anbefalede apps vil borgere og sundhedspersoner få et bedre overblik over sundhedsapps, der giver et værdifuldt og fagligt supplement i patientbehandlingen, kan understøtte bedre sundhed og som lever op til sikkerhedskrav om persondata. Initiativet er en idé og forudsætter særskilt aftale. Teknologisk leverance Der skal gennemføres en analyse af tekniske, organisatoriske og eventuelle juridiske forudsætninger og muligheder for etablering af en samlet guide til sundhedsapps, som kan vises for både borgere og sundhedspersonale. Analysen skal inddrage eksisterende erfaringer fra Danmark og fra udlandet. Implementeringsleverance Der skal følges op på den løsning, som foranalysen peger på og fastsættes en model for drift og vedligehold, herunder den løbende vurdering af apps. Kommunikationsindsatsen for borgere og sundhedspersoner vil desuden være et væsentligt element. 31

171 1. 6 Støtteværktøjer til kræftpatienter I regi af Kræftplan IV udvikles og implementeres støtteværktøjer på hospitalerne på kræftområdet. Værktøjerne skal understøtte patienten med kræft i den fælles beslutningstagning med lægen om, hvad der er den rigtige behandling for ham eller hende, baseret på patienternes egne ønsker og behov. Det vil være en idé at se på, hvordan støtteværktøjerne kan koordineres med brugen af patientrapporterede oplysninger. Teknologisk leverance Der skal udvikles digitale støtteværktøjer til patienter med brystkræft, lungekræft og endetarmskræft. Implementeringsleverance Værktøjerne skal indgå i arbejdsgangene på hospitalerne og efterfølgende evaluereres. I den forbindelse vil det fx være relevant at se på, om støtteværktøjerne bør integreres i de eksisterende digitale systemer og redskaber. 32

172 1.7 Digital løsning til graviditetsforløb Gravide får i dag en papirbåren vandrejournal, som de skal medbringe til jordemoderkonsultationer, lægebesøg og på fødegangen. Det giver udfordringer i forhold til at sikre, at de relevante oplysninger følger den gravide og kan tilgås af de sundhedspersoner, hun møder på sin vej. En digital løsning skal øge trygheden for den gravide, og de digitale sikkerhedsløsninger logning, sikker adgang m.v., som i øvrigt anvendes på sundhedsområdet vil også kunne omfatte den gravides journal. Desuden vil en digital løsning til deling af oplysningerne om den gravide kunne suppleres med løsninger til øget inddragelse af den gravide selv (PRO-data mv.) med henblik på at understøtte, at de gravides forskellige behov mødes på bedste vis. Initiativet er en idé og forudsætter særskilt aftale. Teknologisk leverance Der gennemføres en foranalyse af løsninger for udvikling, implementering og udbredelse af en digital løsning til graviditetsforløb, ligesom der forventet etableres en teknisk løsning, som kan bruges i praksissektoren, på hospitaler og som kan tilgås af borgeren på bl.a. sundhed.dk i forbindelse med fødselsforberedelse mv. Implementeringsleverance Der skal tages stilling til en model for implementering og udbredelse af en digital løsning til graviditetsforløb i lokale fagsystemer mv. 33

173 IND S AT S OMR Å DE 2 Viden til tiden 34

174 Bedre sammenhæng i patientforløb er en vigtig fælles målsætning, som KL, Danske Regioner og Sundheds- og Ældreministeriet på flere fronter samarbejder om. Parterne har med økonomiaftalen for 2018 aftalt at igangsætte en afdækning af hvilke rammer og regler, som eventuelt danner barrierer for sammenhængende patientforløb. Det handler om teknologi, kultur, kompetencer og om at sikre de juridiske rammer for deling af oplysninger og data til forenelige formål såsom planlægning og opfølgning af behandling og pleje. Det er væsentligt for at kunne indfri potentialet ved ny teknologi. I takt med at patientforløb accelereres og går på tværs af flere aktører, er det afgørende for patientsikkerhed og behand lingskvalitet, at de rette oplys ninger om patienten er til stede, når der er brug for dem. Mange borgere og sundhedsprofessionelle oplever i dag patientbehandlingen som usammenhængende og ukoordineret. Viden, som er kendt hos én aktør, deles ikke altid mellem de relevante medarbejdere eller er ikke let tilgængelige, men må bæres rundt af patienterne selv og deres pårørende. Derfor skal flere relevante oplysninger til brug for behandling og pleje deles digitalt på tværs af hospitaler, kommunale sundhedstilbud og praksissektoren.

175 IND S AT S OMR Å DE 2 VIDEN TIL TIDEN Vi skal gøre afstanden mellem alle aktører kortere Det er visionen, at borgere, pårørende og hver især skal de slippe for at lede efter Nye løsninger skal implementeres med medarbejdere oplever bedre koordination kontaktoplysninger på hinanden. Viden, som opmærksomhed på og investeringer i med- i patientforløb og en lettere hverdag, hvor er kendt hos én aktør om bl.a. sygdoms arbejdernes kompetencer til at løfte nye op- vigtige oplysninger er lige ved hånden. historik, diagnoser, personlige hensyn og gaver digitalt og i brugervenlighed i syste Det skal understøttes ved at udvikle fælles nærmeste pårørende, skal deles, hvor den merne, så arbejdsgange understøttes bedst standarder og infrastruktur, der kan koble er relevant for en anden aktør. Det skal muligt. Men teknologi kan ikke alene under- de lokale it-systemer bedre sammen. samtidig give patienter og pårørende tryg- støtte samarbejdet mellem hospitaler, kom- Digitale værktøjer og nye teknologier skal hed for, at de rigtige oplysninger deles mel- muner og praktiserende læger. Eksempelvis dermed understøtte bedre koordination, lem de sundhedspersoner, som de møder udskrives flere og mere komplekse patien- logistik og enklere arbejdsgange, så sund i deres behandlingsforløb. ter til de kommunale akuttilbud, som findes hedsprofessionelle på tværs af sundheds i de fleste kommuner. Det kræver både, væsenet har let adgang til det samlede I de kommende år udskiftes mange it-syste- at oplysninger om patientens behandlings- overblik over patienten, som er relevant mer i regioner og kommuner. Det vil føre til forløb er tilgængelige samtidig med ud- for netop deres opgaveløsning. mere komplette digitale løsninger og flere skrivningen, og at der er den rette rådgiv- strukturerede data. Det skal samtidig gøre ning og ekspertise til rådighed fra hospitalet At have viden til tiden handler også om at det lettere at kommunikere og udveksle data og fra egen læge, samt at der indgås kon- kunne konsultere en specialist eller at få ikke bare internt i fx regionen, men også fra krete aftaler om opgaveløsningen til pleje professionel tolkebistand, når der er brug system til system og mellem sektorer. Der og sundhed. for det, og at det kan ske effektivt og fleksi- vil ske et skifte fra et regime, hvor beskeder belt på distance, fx via videomøder. blev sendt mellem systemer til et regime, Digitalisering handler således også om ledel- hvor de samme oplysninger deles og tilgås se og organisationsudvikling i den måde, som Lægen på hospitalet skal ikke bruge unødig fra lokale fagsystemer. Det kræver investe- der samarbejdes på. Det er en forudsætning tid på at registrere de samme stamoplysnin- ringer i fælles løsninger og standarder, så for det digitale samarbejde, at alle aktører ger igen og igen, den praktiserende læge systemerne knyttes sammen. Det er en væ- samarbejder med forståelse for hinandens skal ikke lede efter besked om opfølgning sentlig forudsætning også for samarbejdet opgaver og rolle i patientbehandlingen. fra hospitalet i lange udskrivningsbreve, og på tværs af sektorerne, at alle parter bidra- sygeplejersken i kommunen skal ikke vente ger til den større sammenhæng og deler i telefonkøen hos patientens egen læge og relevante oplysninger. 36

176 Indsatser Bedre, hurtigere og mere sikker digital kommunikation mellem sektorer Et samlet patientoverblik til pleje og behandling Digitale arbejdsgange i almen praksis og mere målrettet kommunikation med andre aktører Mere sikker medicinering på bosteder og misbrugscentre Bedre overblik med strukturerede omsorgsjournaler i kommunen Forandring Komplekse forløb opleves mere simple for både borgere og sundhedspersoner Borgere mødes af sundhedspersoner, der har forudgående indsigt i deres forløb Borgere vil, hvor det er relevant, kun skulle afgive den samme oplysning én gang Sundhedspersoner bruger mindre tid på at fremskaffe relevant information om de borgere, som de giver behandling og pleje Sundhedspersoner oplever digitale redskaber som hjælpsomme til at løfte deres kerneopgave og at de samtidig per default bidrager til den større sammenhæng Hvilke nationale mål løfter vi Bedre sammenhængende patientforløb Behandling af høj kvalitet Øget patientinddragelse Forbedret overlevelse og patientsikkerhed Mere effektivt sundhedsvæsen 37

177 2.1 Bedre, hurtigere og mere sikker digital kommunikation mellem sektorer Gennem de seneste år er der sket en kationen, så der frem for punkt-til-punkt gennemgribende digitalisering af de mest kommunikation, hvor kommunikationen almindelige beskeder, der sendes mellem sker fra én bestemt afsender til én bestemt sundhedsvæsenets sektorer, fx henvisnin- modtager, igangsættes en omlægning til ger og recepter. For borgere har det styrket online deling af data og mere tidssvarende sammenhængen i sundhedsvæsenets ind- og mere sikre teknologiske platforme. sats, da relevante oplysninger om fx en plejehjemsbeboer lettere kan fremsendes til regionen, hvis borgeren kommer på hospitalet. For at understøtte hurtigere, mere sikker og fleksibel kommunikation har initiativet til formål at gennemføre en modernisering af det tekniske grundlag for kommuni- Teknologisk leverance Der gennemføres analyser samt etableres og afprøves prototyper af de nye kommunikationsformer, som skal skabe grundlag for en beslutning om migrering af kommunikationen til online datadeling og mere moderne platforme, bl.a. med udgangspunkt i Den Nationale Serviceplatform. Implementeringsleverance Med udgangspunkt i afprøvningen skal der inden udgangen af 2019 træffes beslutning om en evt. migrering til online deling af data og mere moderne platforme. En aftale herom skal bekræftes politisk i økonomiaftalerne for Der skal i forbindelse med eventuel overgang til nye tekniske platforme sikres en løbende implementering, så alle parter ikke skal skifte standarder og infrastruktur samtidig. 38

178 Hver måned afholdes videomøder i sundhedsvæsenet gennem MedComs videoknudepunkt. 39

179 2.2 Et samlet patientoverblik Et samlet patientoverblik udvikles til deling af oplysninger om pleje og behandling i den nationale it-infrastruktur. Patienter og på Patient rørende skal dermed have bedre overblik over eget forløb, og det skal være lettere for medarbejderne på tværs af sundhedsvæsenet at give en mere helhedsorienteret indsats og koordinere forskellige aktiviteter. Det vil desuden styrke patientsikkerheden, Kommune Pårørende så det ikke bliver den enkelte patient eller de pårørende, som skal bære oplysninger om behandling rundt mellem deres forskellige kontakter i sundhedsvæsenet (egen læge, speciallæger, kommunalt plejeper sonale mv.) Speciallæge Læge Hospital Teknologisk leverance Udviklingen af løsningerne sker i et bredt samarbejde med en række aktører, herunder regioner, kommuner, praksissektor, Sundheds- og Ældreministeriet og patientorganisa tioner. Løsninger til et samlet patientoverblik udvikles og afprøves i form af nye digitale services vedr. deling af aftaler, planer og indsatser, stamdata og kontaktinformation samt en analyse af deling af fælles mål og evalueres forventet medio Implementeringsleverance I takt med, at løsningerne udvikles og afprøves vil services blive stillet rådighed til lokal implementering. Der skal endvidere på baggrund af erfaringerne fra pilotafprøvninger tages stilling til eventuel national implementering af løsningerne i de lokale fagsystemer senest i 2019 med politisk bekræftelse i økonomiaftalerne for

180 2.3 Digitale arbejdsgange i almen praksis og mere målrettet kommunikation med andre aktører Almen praksis arbejder i dag i høj grad digitalt med it-journalsystemer og digital kommunikation med kommunen, hospitalet og patienterne. Men de efterhånden store mængder af information, som hver dag lander i lægens indbakke, betyder bl.a., at vigtig information let kan blive overset. Derfor er der igangsat prioriterede it-initiativer i almen praksis, der kan optimere og lette arbejdsgangene for de praktiserende læger og deres patienter. Det skal frigøre tid og rum til andre opgaver i klinikken og sikre bedre sammenhæng i behandlingen. Teknologisk leverance Der skal udvikles en række nye standarder og funktioner i fagsystemerne, der anvendes i almen praksis. Det drejer sig om et hurtigt patientoverblik, bedre forberedelse af konsultationer gennem spørgeskemaer, en intelligent indbakke samt forbedring af rammer for samarbejde og kommunikation med hospitalet og med de kommunale sundhedstilbud. Implementeringsleverance De nye løsninger skal implementeres hos alle it-leverandører i almen praksis, så alle læger forbedrer kommunikation, hvor der er gensidige afhængigheder, og så de læger, som ønsker at arbejde med nye digitale arbejdsgange i klinikken også kan gøre det uanset hvilket system, de har. Desuden vil forbedret kommunikation indebære tilretninger i regionale og evt. kommunale it-systemer. For at følge op på realisering af målene og de forventede gevinster, skal der årligt gennemføres tilfredsundersøgelser hos patienter og de praktiserende læger, ligesom der tages udgangspunkt i dialog med brugergrupperne for lægepraksissystemerne. 41

181 2.4 Mere sikker medicinering på bosteder og misbrugscentre Fælles Medicinkort er i dag udbredt til alle hospitaler, alle praktiserende læger og på ældreområdet i kommunerne. Som led i det videre arbejde med mere korrekt og sikker medicinering for flere patientgrupper, skal FMK også udbredes på misbrugscentre og bosteder. Indsatsen sker med hjælp fra MedCom, der gennemfører en række aktiviteter for at understøtte udbredelsen lokalt. Teknologisk leverance FMK skal være teknisk til rådighed på alle bosteder og misbrugscentre. Dette kan ske ved at benytte det eksisterende adgang via FMK-online eller ved en ny integration til eget journalsystem lokalt. Implementeringsleverance For at de relevante medarbejdere på bosteder og misbrugscentre kan tage FMK i brug vil der være behov for at gennemføre en lokal implementeringsindsats, der fx kan omfatte uddannelsesaktiviteter, fastlæggelse af arbejdsgange mv. 42

182 2.5 Bedre overblik med strukturerede omsorgsjournaler i kommunen Fælles Sprog III er en ny fælles standard og metode for registrering af data på ældreog sundhedsområdet. Fælles Sprog III skal bidrage til bedre sammenhæng og mere datagenbrug i kommunernes it-baserede omsorgsjournaler. Desuden kan kommunerne lette arbejdsgange og understøtte bedre brug af data til den lovpligtige dokumentation af hjemmepleje til borgere efter serviceloven og sygepleje efter sundheds loven. Dette sker gennem implementering af ensartede begreber, klassifikationer og tilpassede arbejdsgange. De strukturerede omsorgsjournaler forventes desuden at få stor betydning for datadeling på tværs af sektorer. Teknologisk leverance Med henblik på at sikre en mere struktureret registrering af sundhedsoplysninger på det kommunale sundhedsområde er det aftalt at udbrede Fælles Sprog III i alle kommuner inden udgangen af Yderligere er der igangsat videreudvikling af Fælles Sprog III-standarden på det kommunale genoptræningsområde. Implementeringsleverance Kommunerne er i gang med implementeringen af Fælles Sprog III og mens nogle allerede er færdige med implementeringen og har taget Fælles Sprog III i brug i den daglige drift, så er andre i gang med undervisning af medarbejdere i den nye metode og dertilhørende arbejdsgange. Kommunerne får støtte til implementeringen af MedCom. 43

183 IND S AT S OMR Å DE 3 Forebyggelse 44

184 Den teknologiske udvikling flytter markant på rammerne for, hvordan sundhedsydelser kan leveres og giver mulighed for en tidligere og mere mål rettet indsats. Digitalisering har en iboende forandringskraft. Skal Danmark fastholde sin førende position inden for digital sundhed, er der behov for at arbejde med de helt nye digitale løsninger, der bl.a. kan fremme en dataunderstøttet og populationsbaseret tilgang med fokus på sundhed frem for behandling, og dermed større vægt på tidlig opsporing af sygdomstegn og beslutningsstøtte. Sundhedsvæsenet skal kunne møde borgeren tidligere, mere målrettet, og dér hvor borgeren er.

185 IND S AT S OMR Å DE 3 FOREBYGGELSE Det kan betale sig at investere i den tidlige og nære indsats Bedre forebyggelse spænder bredt fra væsen, hvis der sker en forværring. Og der- direkte behandling og pleje. Det skal bidrage helt nye intelligente teknologier til mere med undgås akutte indlæggelser, som er til, at indsatsen kan tilrettelægges ud fra simple løsninger til behandling i eget hjem, både omkostningsfulde og belastende for den enkeltes behov med tidlig opsporing hvor nye samarbejdsformer er mere afgø borgeren. af sygdomstegn og til en mere populations- rende end teknologien i sig selv. Et eksem baseret tilgang til behandling, hvor lægen i pel er digitalt understøttet sårbehandling, Det forudsætter, at sundhedsprofessionelle stedet for at behandle patienterne i den som i dag finder sted i landets kommuner. har kompetencer til at løfte opgaverne på rækkefølge, som de kommer ind ad døren, Borgeren skal ikke i alle tilfælde tage på nye måder og samtidig har en direkte kon- betragter sine patienter som en samlet hospitalet for behandling af svære fodsår. taktlinje til specialisten, fx på hospitalet. population, der skal sikres mest mulig I stedet kan en sygeplejerske i det nære Det er derfor vigtigt, at vi i de kommende år sundhed for. Nogle læger er helt vant til at sundhedsvæsen med styrkede kompeten sikrer fremdrift i den nationale udbredelse tænke på den måde, men de kan få bedre cer og i tæt samarbejde med specialisten af telemedicin gennem videndeling og fælles redskaber. på hospitalet behandle og pleje såret, opgaveløsning, hvor det giver mening. der hvor borgeren er. Fælles for mange af de nye teknologier er, at Sundhedsvæsenet står samtidig over for et de skal modnes, og at de præcise gevinster Sundhedsvæsenet har i flere år arbejdet nyt niveau i den digitale transformation med og tilhørende risici endnu ikke er til- strategisk med udbredelsen af telemedicin lovende digitale løsninger som machine le- strækkeligt dokumenterede. Der er stor og velfærdsteknologier, der har understøttet arning og prædiktion, hvor data anvendes innovationskraft lokalt, men også behov for arbejdsgange for medarbejderne og bedre som råstof i den direkte patientbehandling en fælles koordination på området til at pleje og behandling til borgeren. I dag er og pleje. Kigger vi i krystalkuglen, ser vi ind hjælpe regioner, kommuner og praksissek- udbredelse af telemedicinsk hjemmemoni- i fremtid, hvor forebyggelse, diagnose og toren i gang i mindre skala med de dyre tek- torering i fuld gang i hele landet. Opfølgning behandlingsvalg vil ske mere præcist med nologiinvesteringer. Der skal derfor indsam- og behandling kan derved foregå hjemme hjælp af kunstig intelligens og big data les og deles konkrete erfaringer både hos borgeren med hjemmemålinger og digi- analyse af fx store mængder billeder, sund- nationalt og internationalt, så forudsætnin- tal kontakt med specialisten, når det er hedsdata og forskningsdata samt på sigt ger og gevinster dokumenteres og skaber nødvendigt. Og kommunalt sundhedsperso- borgerens data fra eget udstyr, apps mv. grundlag for fortsatte investeringer. Der vil desuden være behov for at skabe nye sam- nale kan mere systematisk holde øje med sygdomstegn hos sårbare ældre. Det giver Digitale redskaber til bedre brug af patient- arbejdsmodeller mellem sundhedsvæsenet, mulighed for en tættere og løbende opfølg- data fra lignende forløb og forskningsdata læringsmiljøer og private leverandører, der ning på borgerens sundhedstilstand, og der skal på let og sikker vis understøtte syste- kan kombinere de nye teknologier med vores kan hurtigt sættes ind i det nære sundheds- matisk opfølgning for den enkelte borger i sundhedsdata, faglighed og sikkerhed. 46

186 Indsatser Digitalt understøttet tidlig opsporing på det kommunale ældreområde Datadrevne teknologier til automatisering, prædiktion og beslutningsstøtte Digital beslutningsstøtte til medicinordination Fortsat udbredelse af telemedicinsk hjemmemonitorering Digitalt understøttede forløbsplaner til borgere med kronisk sygdom Bedre opfølgning på vaccinationsog screeningsprogrammer Forandring Flere borgere tilbydes en tættere og mindre indgribende håndtering af deres sygdom ved hjælp af digitale løsninger til hjemmemonitorering og deling af egen viden. Nye teknologier og dataunderstøttede arbejdsgange hjælper sundhedspersoner til at målrette deres indsats, så borgere behandles og/eller reguleres tidligere og i sidste ende mindre. Hvilke nationale mål løfter vi Flere sunde leveår Hurtig udredning og behandling Mere effektivt sundhedsvæsen Styrket indsats for kronikere og ældre patienter 47

187 3.1 Digitalt understøttet tidlig opsporing på det kommunale ældreområde Digitalt understøttet tidlig opsporing er en digital indsats i den kommunale ældrepleje, der indebærer, at plejepersonalet systematisk og digitalt registrerer og følger op på den ældre borgers sundhedstilstand. Viser der sig en negativ udvikling i den ældre borgers sundhedstilstand, kan personalet tilrettelægge plejen fremover og skærpe indsatsen for at undgå, at borgeren indlægges pga. væskemangel, forstoppelse, blærebetændelse eller andet forebyggeligt. Plejepersonalet oplever, at metoden og redskabet giver et fagligt løft og større tryghed i opgavevaretagelsen. Digitalt understøttet tidlig opsporing hjælper dem med overblik over borgerens tilstand og til at systematisere opsporingsopgaven på en måde, der er anvendelig i hverdagen og til overlevering af viden mellem medarbejdere. Teknologisk leverance Det digitale værktøj er allerede udviklet. Nogle kommuner vil skulle indkøbe løsningen, andre bruger den allerede. Det er desuden relevant at tænke løsningen sammen med patientrapporterede oplysninger (PRO-data). Implementeringsleverance Der er igangsat en analyse, som afdækker udbredelsespotentialet for digitalt understøttet tidlig opsporing. Med udgangspunkt i den videre analyse træffes der senest i 2018 i økonomiaftalen for 2019 beslutning om en eventuel landsdækkende udbredelse af digitalt understøttet tidlig opsporing. 48

188 3.2 Datadrevne teknologier til automatisering, prædiktion og beslutningsstøtte Nye teknologier til brug af data giver mulighed for bedre behandling og pleje, fx gennem prædiktion, beslutningsstøtte og automa tisering og det vil også være relevant at se på, hvordan kunstig intelligens, virtual rea lity mv. kan understøtte de mange administrative arbejdsgange, logistik, undervisning og nye samarbejdsformer på hospitaler, i kommunale sundhedstilbud og hos almen praksis. Der er behov for, at sundhedsvæsenet samarbejder tæt med virksomheder og eksterne læringsmiljøer bag teknologierne om at forstå og udnytte potentialerne til gavn for patienter og medarbejdere. Teknologisk leverance Der er behov for at idéudvikle, afprøve, teste og indhente mere viden om nye teknologier på området i samarbejde med sundhedsaktører, virksomheder, forskningsmiljøer, uddannelsesinstitutioner mv. Desuden skal eventuelle juridiske barrierer og håndtering heraf afklares. Implementeringsleverance Gennemførelse og evaluering af afprøvningsprojekter, hvor erfaringer med barrierer, anvendelsesmuligheder, betænkeligheder, omkostninger og gevinster ved de nye teknologier dokumenteres og deles på tværs af sundhedsvæsnet, så der skabes bedre grundlag for eventuelle beslutninger om, at en ny teknologi kan tages i brug i stor skala. 49

189 3.3 Digital beslutningsstøtte til medicinordination Der kan i dag opstå risiko for medicineringsfejl, hvis lægen i forbindelse med ordineringen af medicinen ikke har overblik over fx en patients allergier eller om et lægemiddel interagerer med andre allerede givne lægemidler. Initiativet har på den baggrund til formål at etablere digitale beslutningsstøtteværktøjer, der skal gøre lægen opmærksom på forhold, som skal tages i betragtning ved medicineringen af patienten. Teknologisk leverance Projektet indebærer indkøbet af et beslutningsstøttesystem og etableringen af et centralt CAVE-register (medicinallergiregister). Implementeringsleverance Beslutningsstøtteværktøjerne skal være klar til brug på hospitaler og i almen praksis medio

190 3.4 Fortsat udbredelse af telemedicinsk hjemmemonitorering Telemedicinsk hjemmemonitorering skal bredt til gravide med komplikationer og bidrage til udviklingen af et nært og tæt borgere med KOL i hele landet. På sigt er samarbejdende sundhedsvæsen, hvor bor- ambitionen, at telemedicin vil blive et tilbud gere inddrages aktivt. Telemedicinsk hjem- for flere relevante målgrupper, hvor der er memonitorering gør det muligt for borgere positive erfaringer, fx afprøves telemedicin at foretage helbredsmålinger på egen hånd til borgere med hjertesvigt og multisygdom. i hjemmet, mens sundhedspersoner på afstand kan følge med i helbredsudviklingen. Det giver mere frihed for borgerne, samtidig med de inddrages aktivt og opnår større viden om deres sygdom. Ud over at styrke den borgernære behandling, kan telemedicin forebygge indlæggelser og frigøre kapacitet på hospitalerne. I de kommende år vil telemedicinsk hjemmemonitorering blive ud- Teknologisk leverance Samtlige 98 kommuner og fem regioner er gået sammen om et fællesudbud af telemedicinske løsninger til borgere med KOL (FUT-projektet). Den telemedicinske løsning til KOL skal bygge på den eksisterende nationale infrastruktur og fælles standarder. Den telemedicinske løsning til gravide med komplikationer skal anskaffes af regionerne med udgangspunkt i eksisterende erfaringer med at tilbyde telemedicin til netop denne målgruppe. Implementeringsleverance Telemedicinsk hjemmemonitorering skal være et tilbud på alle fødeafdelinger inden udgangen af Det forventes, at telemedicinsk hjemmemonitorering er relevant for mindst borgere med KOL på landsplan, hvor potentialet bl.a. afhænger af de valgte løsninger lokalt. Den nationale udbredelse på KOL-området skal være implementeret med udgangen af

191 3.5 Digitalt understøttede forløbsplaner til borgere med kronisk sygdom Forløbsplaner til patienter med KOL, diabetes 2 og kroniske lænderygsmerter udbredes fra 2018 i almen praksis. Forløbsplanen er patientens egen plan, som udarbejdes i dialog mellem patienten og den praktiserende læge. Patienten selv og pårørende har digital adgang til forløbsplanen, som skal give viden om sygdommen og overblik over indsatser og mål for at forebygge forværringer og forbedre livet med kronisk sygdom. Bl.a. kan forløbsplanen understøtte lægen i at henvise til kommunale forebyggelsestilbud, fx rygestop eller telemedicinsk hjemmemonitorering. Teknologisk leverance Forløbsplaner til patienter med KOL er den første som udvikles og udbredes i tæt samarbejde mellem parterne og deres it-leverandører og med visning på bl.a. sundhed.dk. Forløbsplanerne skal evalueres i 2019, og med udgangspunkt i denne skal forløbsplanerne forbedres og videreudvikles, fx til nye sygdomsgrupper og til anvendelse tværsektorielt. Flere patienter fejler mere end én ting, og det kan derfor overvejes, om forløbsplanerne på sigt skal udvikles til at kunne understøtte multisyge, så der sikres sammenhæng mellem forskellige forløbsplaner eller med udvikling af én samlet forløbsplan på tværs af sygdomsgrupper. Implementeringsleverance Forløbsplaner til KOL implementeres i 2018, mens forløbsplaner til diabetes 2 starter op i løbet af I 2019 og 2020 laves der forløbsplaner til alle tre sygdomme, som tilbydes til patienter med behov i hele landet. 52

192 3.6 Bedre opfølgning på vaccinationsog screeningsprogrammer Mange borgere i Danmark deltager ikke fuldt ud i de nationale screeningsprogrammer for kræft og i nationale vaccinationsprogrammer, og bl.a. er tilslutningen til børnevaccinationsprogrammet på flere områder utilstrækkelig. Ofte kan det skyldes, at man som borger glemmer at få bestilt tid til vaccinationen eller undersøgelsen, ligesom det kan være vanskeligt at få overblik over sundhedsvæsenets tilbud på områderne. Initiativet skal på den baggrund give borgere og deres praktiserende læger bedre overblik over status på deltagelse i vaccinationsog screeningsprogrammer, ligesom borgere skal have bedre adgang til viden om mulige tilbud. Det skal samlet set understøtte en bedre dialog mellem læge og patient med henblik på at sikre et velinformeret beslutningsgrundlag for deltagelse i vaccinationsog screeningsprogrammerne. Initiativet er en idé og forudsætter særskilt aftale. Teknologisk leverance Sundhedsdatastyrelsen udarbejder sammen med relevante parter en samlet model for, hvordan de nødvendige data kan stilles til rådighed til brug for borgere og lægers overblik over deltagelse i vaccinations- og screeningsprogrammer. Implementeringsleverance Der skal sikres adgang til de relevante data fra de praktiserende lægers it-systemer og for borgerne på bl.a. sundhed.dk. 53

193 Historien om Jens En sammenhængende servicerejse for borgeren 1 Jens har netop fået diagnostiseret KOL og fået tid hos sin praktiserende læge. Jens oplever, at lægen er velforberedt og har god indsigt i Jens nye situation. Lægen har nemlig på forhånd modtaget udredningen digitalt fra hospitalet. 3 Via den digitale indgang viser Jens sin 2 kone hvilke øvelser og forholdsregler, som fra nu af er en del af Jens hverdag. Hun kan også læse mere om, hvordan man lever et sundt liv med KOL, Sammen med lægen får Jens overblik over den indsats, som skal sættes i gang. Jens kan se det overskuelige forløb på lægens skærm. Lægen og Jens sætter sammen mål for Jens helbred i planen. 54 så hun bedre kan støtte Jens.

194 Jens har influenza og får åndenød. Han ringer efter en ambulance. På akut modtagelsen har han svært ved at få luft til at tale. Men lægen kan se af Jens stamoplysninger i journalsystemet, at Jens er dianosticeret med KOL Ulla er på arbejde. Men da hun er oplyst som pårørendekontakt i Jens stamkort, kan sygeplejersken i akutmodtagelsen hurtigt give besked til Ulla. Inden der er gået en time er hun på hospitalet hos sin mand. Lægen får på den måde et hurtigt og overskueligt patientoverblik med relevante oplysninger om Jens helbred. Han kan se målingerne af bl.a. blodtryk og lungefunk tion fra Jens besøg hos sin læge. Han kan igangsætte den nødvendige behandling. 55

195 7 Sekretæren hos Jens læge får med epikrisen en påmindelse om, at der er behov for en konsultationstid om en uge. Hun sender Jens en digital besked via klinikkens app. Jens svarer hurtigt og en tid bliver ført ind i Jens samlede kalender over aftaler med sundhedsvæsenet. 9 Efter konsultationen hos egen læge modtager kommunen besked om, at Jens nu er visiteret til telemedicin. Et par dage 8 efter kommer hjemmesygeplejersken derfor og hjælper Jens i gang med hjemmemonitoreringsudstyret. Hospitalet har udskrevet Jens med en genoptræningsplan. Jens egen læge foreslår, at han påbegynder telemedicinsk hjemmemonitorering, der også kan bruges til opfølgning på genoptræningen. De opdaterer Jens forløbsplan. 56

196 Hver uge tjekker den kommunale fysioterapeut på genoptræningscenteret, om Jens laver sine øvelser korrekt og efter planen. Hun kan kontakte Jens med en digital besked, så han har tryghed for, at der bliver fulgt op. Jens har fået en tablet til sine hjemmemålinger. Den bruger han også til instruktion i de genoptræningsøvelser, som er aftalt i genoptræningsplanen. Via censorer kan Jens kontrollere, at han laver øvelserne korrekt Efter et år skal Jens til kontrol hos sin egen læge, som digitalt kan sammenligne Jens hjemmemålinger med tilsvarende KOL-patienter. De bliver enige om nye mål for både kost og træning og opdaterer Jens forløbsplan

197 IND S AT S OMR Å DE 4 Tillid og sikkerhed om data 58

198 Sundhedsvæsenet har i dag et generelt højt niveau af informa tionssikkerhed. Men med den hastige udvikling i digitale løs ninger og datamængder og med et skærpet trusselsbillede sær ligt med øget risiko for cyberkri minalitet, er det afgørende, at der er styr på datasikkerheden på tværs af sundhedsvæsenet. Alle aktører skal leve op til nødvendige og ensarterede krav til sikkerhed også fremover.

199 I N D SAT S O M R Å D E 4 T I L L I D O G S I K K E R H E D O M D ATA Der skal være styr på sikkerheden Vi skal bevare danskernes tillid til brugen Det skal bl.a. ske ved, at de fælles sikker- angreb og så den kan understøtte, at sund- af sundhedsdata. Sikkerhed skal forblive hedsløsninger, der er en del af den fælles hedsvæsenets it-systemer flytter over på en forudsætning for den øgede deling it-infrastruktur på sundhedsområdet, skal mobile platforme. Det er nødvendigt, at og brug af data. Udgangspunktet herfor bruges mere. Det vil give borgere nye mulig- arbejdet så vidt muligt samordnes med til- er principperne i sikkerhedsstandarden heder for at udnytte retten til at frabede sig svarende indsatser i andre dele af den of- ISO27001, der tager udgangspunkt i, at deling af egne helbredsoplysninger, ligesom fentlige sektor, så erfaringer deles og tvær- informationssikkerhed skal styres på bag det automatisk kan sikres, at oplysningerne gående indsatser igangsættes, hvor det er grund af en risikobaseret tilgang, hvor hver kun tilgås af de sundhedspersoner, som har mest hensigtsmæssigt. Men det handler i organisation træffer beslutning om risici lov til det i forbindelse med behandling. Det høj grad også om at styrke medarbejdernes og på den baggrund prioriterer ressour ændrer ikke ved, at det er strafbart for bevågenhed, viden og adfærd i forhold til at cerne til sikkerhedsindsatsen. Standarden sundhedspersoner at tilgå oplysninger om sikre data og information mod både uberet- er obligatorisk for alle offentlige myndig borgeren uden gyldig grund. tigede opslag og mod hackerangreb og an- heder at følge. Hertil kommer nye forplig dre sikkerhedsbrud. telser for hele sundhedssektoren i medfør Samtidig står Danmark i lighed med resten af EU s databeskyttelsesforordning og af verden over for en stigende cybersikker- Net- og Informationssikkerhedsdirektivet. hedstrussel, hvor mulige cyberangreb bliver stadigt mere avancerede, og hvor konse- Moderne og tryg lovgivnings ramme Gennemsigtighed og åbenhed om registre- kvenserne af et omfattende angreb vokser. ring og anvendelse af oplysninger om pa- Når patientbehandlingen foregår med digita- tienterne, som opbevares i sundhedsvæse- le løsninger på tværs af sundhedsvæsenet, nets systemer, er derfor afgørende. I takt så er risikoen, at potentielle cyberkriminelle med at mulighederne for at dele relevante vil udnytte det, hvis ikke alle aktører i til- sundhedsoplysninger på tværs af sundheds- strækkelig grad lever op til nødvendige og Flere af de gældende regler om adgang væsenet udnyttes, skal borgerne også i hø- ensarterede krav til sikkerhed. Alle led i kæ- til sundhedsdata stammer fra en tid, jere grad have kontrol med, hvem der kan se den skal være stærke, og derfor vil parterne hvor journalføringen skete på papir, og oplysninger i deres journal og have indsigt i i fælleskab styrke, koordinere og systema i en digital nutid opstår der derfor ofte opslag i deres oplysninger. tisere arbejdet med cyber- og informations- usikkerhed om hjemmelsgrundlaget i sikkerhed på tværs af sundhedsvæsenet. digitaliseringsprojekter. Folketingets par Gennemsigtighed og åbenhed om registre- Bl.a. skal der oprettes et politisk cyberforum tier har aftalt syv principper for brugen af ring og anvendelse af de oplysninger om for sundhedsområdet, hvor den aktuelle sundhedsdata, og regeringen har i efter- patienterne, som opbevares i sundhedsvæ- cybersikkerhedstrussel og indsatser på om- året 2017 udsendt et udspil om digitalise- senets systemer, er derfor afgørende. I takt rådet kan drøftes og koordineres. ringsklar lovgivning. Dermed er der lagt spor for et videre arbejde for en tryg og med at mulighederne for at dele relevante sundhedsoplysninger på tværs af sundheds- Desuden skal de tekniske forudsætninger moderne lovgivningsramme for digitale væsenet udnyttes, skal borgerne også i hø- omkring sikkerheden være på plads. Der løsninger, som både tager højde for nye jere grad have kontrol med, hvem der kan skal derfor ske opgraderinger i sikkerheden digitale løsninger til deling af oplysninger se oplysninger i deres journal og have indsigt i den centrale it-infrastruktur på sundheds- mellem relevante aktører og for borge- i opslag i deres oplysninger. området, så den bedre kan modstå hacker- rens sikkerhed om egne data. 60

200 Indsatser Borgeradgang til logoplysninger fra hospitaler Styrket digital sikkerhed fællesoffentlige tiltag til øget cyber- og informationssikkerhed i hele sundhedsvæsenet Styrket borgerkontrol med oplysninger som deles i sundhedsvæsenet It-sikkerhed på praksisområdet Modernisering af it-sikkerhedsstandarder i sundhedsvæsenet Forandring Borgere har fortsat tillid til, at sundhedsvæsenet passer godt på deres sundhedsoplysninger Sundhedspersoner arbejder med tryghed og sikkerhed digitalt Sikkerhedsniveauet i de digitale løsninger i sundhedsvæsenet højnes og følger løbende behovet ud fra en risikobaseret tilgang Sundhedsvæsenets parter har et styrket fællesskab om cyberog informationssikkerhed Hvilke nationale mål løfter vi Bedre sammenhængende patientforløb Behandling af høj kvalitet Øget patientinddragelse Mere effektivt sundhedsvæsen 61

201 4.1 Borgeradgang til logoplysninger fra hospitaler Patienter på hospitalerne har i dag ikke adgang til oplysninger om, hvilke sundhedspersoner der under en indlæggelse har tilgået oplysningerne i patientens journal. For at give patienterne denne mulighed skal der arbejdes på at etablere en visning af de såkaldte logoplysninger fra hospitalernes kliniske it-systemer (EPJ), så borgere bl.a. på sundhed.dk kan se, hvem der på hospitalet har foretaget opslag i journalerne på de lokale systemer. Det skal styrke patient sikkerheden og imødegå, at der foretages uberettigede opslag. Der ligger et væsentligt arbejde i at vise sammenlignelige logoplysninger på en måde, der giver mening for borgeren, og der er derfor behov for yder ligere analyse og afklaring. Teknologisk leverance Som forberedelse til den tekniske løsning skal der gennemføres en analyse af, hvordan data fra EPJ-systemerne trækkes ind i en fællesoffentlig visning, herunder hvilke data der skal vises. Implementeringsleverance Det skal afklares, hvordan man på en overskuelig og meningsfuld måde kan vise logoplysninger fra de lokale EPJ-systemer gennem MinLog og med visning bl.a. på Sundhed.dk. Der skal senest ved økonomiaftalen for 2019 tages stilling til organisering og proces for implementering af løsningen. 62

202 4.2 Styrket digital sikkerhed fællesoffentlige tiltag til øget cyber- og informationssikkerhed i hele sundhedsvæsenet Danmark står i lighed med resten af verden over for en stigende cybersikkerhedstrussel, hvor mulige cyberangreb bliver stadigt mere avancerede og hvor konsekvenserne af et omfattende angreb vokser. Det er hver enkel sundhedsmyndigheds ansvar at gennemføre tiltag, der skal imødegå denne trussel, men for at understøtte sikkerheden i de fælles løsninger på sundhedsområdet og styrke det fællesoffentlige samarbejde vedr. cybersikkerhed gennemføres der en række initiativer, der bl.a. omfatter overvågning af trafikken på centrale IT-infrastrukturkomponenter og etableringen af nye fælles offentlige samarbejder. De endelige initiativer aftales som led i arbejdet med den nationale cyber- og informationssikkerhedsstrategi , hvor sundhedssektoren er udpeget som en særligt samfundskritisk sektor. Initiativet kræver særskilt aftale. Teknologisk leverance Initiativerne omfatter bl.a. en række tekniske leverancer, der skal øge sikkerheden i den centrale it-infrastruktur på sundhedsområdet og etableringen af nye fællesoffentlige samarbejder på området. Implementeringsleverance Der skal bl.a. i forbindelse med arbejdet med den nationale cyber- og informationssikkerhedsstrategi aftales deadlines for implementeringen af de enkelte initiativer. 63

203 4.3 Styrket borgerkontrol med oplysninger som deles i sundhedsvæsenet For at give patienterne i sundhedsvæsenet den bedst mulige behandling er det nødvendigt at sundhedspersoner, der er involveret i behandlingen, kan dele viden om den enkelte patient. Men mere datadeling kan også skabe behov for, at man som borger ønsker at have mere kontrol over egne oplysninger og mulighed for selv at kontrollere, at de ikke tilgås uretmæssigt. Der skal derfor undersøges, hvordan borgere ved hjælp af allerede etablerede teknologiske løsninger kan få bedre muligheder for at styre adgangen til egne oplysninger og bedre overblik over, hvem der har haft adgang til deres sundhedsoplysninger. Initiativet er en idé og kræver særskilt aftale. Teknologisk leverance Der skal udarbejdes en plan for, hvordan og i hvilket omfang eksisterende nationale sikkerhedsservices (MinLog, Behandlingsrelation og Samtykke) teknisk kan kobles op på flere tværsektorielle datakilder i sundhedsvæsenet. Kilderne prioriteres efter vigtighed og anvendelsesgrad på tværs af sektorer, men vil fx kunne omfatte Sundhedsjournalen, Sårjournalen, Laboratorieportalen, Det Interregionale Billedindex, mv. Afhængigt af ambitionsniveauet for den samlede indsats, kan der være behov for mindre tilpasninger i de tre services. Arbejdet koordineres i relevant omfang med initiativ 4.1, der også er baseret på anvendelsen af MinLog. Implementeringsleverance Det skal med udgangspunkt i planen aftales, i hvilket omfang nationale sikkerhedsløsninger skal integreres i de centrale datakilder. 64

204 65

205 66

206 4.4 It-sikkerhed på praksisområdet Alment praktiserende læger og den øvrige praksissektor indgår i det digitale samspil med resten af sundhedsvæsenet. Det er derfor afgørende at styrke cyber- og informationssikkerheden i praksissektoren på lige fod med resten af sundhedsvæsenet sikkerheden om borgernes sundhedsdata er ikke stærkere end svageste led. Borgerne skal have tillid til, at der også i almen praksis bliver passet godt på de sundhedsdata, som registreres digitalt hos deres praktiserende læger, og at den digitale kommunikation med lægen sker med et sikkert borgerlogin til egne oplysninger med NemID. Teknologisk leverance NemID (kommende MitID) udbredes til brug for borgernes adgang til alle privatpraktiserende sundhedspersoners hjemmesider, bl.a. til at se forløbsplaner i almen praksis. Der er i efteråret 2017 gennemført en analyse af sikkerhedsniveauet i almen praksis og it-leverandørerne, som der skal samles op på både i forhold til tekniske og organisatoriske tiltag. Implementeringsleverance Indsatsen for informationssikkerhed i praksissektoren handler om en bredere indsats for sikkerhed, bl.a. organisering af sikkerhedsarbejdet, adfærd, fysiske forhold og arbejdsgangene for behandling af sundhedsdata og personlige oplysninger. Der skal derfor sikres øget opmærksomhed på cyber- og informationssikkerhed på praksisområdet med bl.a. kampagner for øget opmærksomhed blandt lægerne på informationssikkerhed. 67

207 4.5 Modernisering af it-sikkerhedsstandarder i sundhedsvæsenet Sikkerheden i den fælles it-infrastruktur på sundhedsområdet bygger i dag på standarder, der ikke er i overensstemmelse med den nyeste internationale udvikling på området. De nuværende sikkerhedsmodeller understøtter heller ikke i tilstrækkeligt omfang, at patienter og sundhedspersoner i stigende omfang tilgår sundhedsoplysninger på mobile platforme, fx apps på smartphones og tablets. Der er derfor behov for at gennemføre en samlet modernisering af sikkerhedsstandarderne og sikkerhedsmodellen. På sigt kan der evt. arbejdes videre med Continua-standarder og standarder for logistik (herunder GS1) i forlængelse af det arbejde, der allerede er udført på området. Teknologisk leverance Der gennemføres som aftalt i den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi en udvikling af en ny sikkerhedsstandard som afløsning for den nuværende (den gode webservice) samt afprøvning af migrering over til den nye standard frem mod udgangen af Der gennemføres efter samme fremgangsmåde efterfølgende en analyse af potentialet i at anvende infrastrukturkomponenter baseret på REST/FIHR i det danske sundhedsvæsen. Den nationale bestyrelse for sundheds-it præsenteres for et oplæg hertil i foråret Implementeringsleverance Arbejdet vil gøre det muligt lokalt at benytte den fælles it-infrastruktur på sundhedsområdet til løsninger, der bygger på mere moderne arkitektur (microservices) og til løsninger, der følger de nyeste internationale standarder inden for sundhedsområdet (HL7, FHIR). Dette omfatter også integration af mobile enheder og udstyr, fx måleudstyr. 68

208 69

209 IND S AT S OMR Å DE 5 Fremdrift og fælles byggeblokke 70

210 Forudsætningen for at udvikle et mere nært, sammenhæn gende og effektivt sundhedsvæsen er at sammentænke digitale løsninger og bygge en fælles digital infrastruktur, der kobler it-systemerne sammen. Den fælles digitale infrastruktur på sundhedsområdet skal udvikles, så det fungerer som et samlet økosystem. Med det menes et åbent og leverandøruafhængigt fælles netværk bestående af gensidigt afhængige services og komponenter, der er bundet sammen af fælles standarder og principper. Elementerne i økosystemet tjener som fælles byggeblokke, som fleksibelt kan tages i brug lokalt og på tværs at systemer og derved være et fundament for den videre digitalisering.

211 I N D S AT S O M R Å D E 5 F R E M D R I F T O G FÆ L L E S B Y G G E B L O K K E Et økosystem af services og komponenter Med et stigende behandlingstempo og en medarbejdere til gavn uanset geografi og for de nye modeller er de erfaringer, som hastig teknologisk udvikling øges behovet hurtigere står til rådighed i de lokale syste- tidligere er gjort bredt med udbredelsen af for mere agilitet og større fleksibilitet i ud mer. Og hvor de fælles løsninger kræver ny teknologi i den offentlige sektor. viklingen og implementeringen af digitale samtidig implementering på tværs af sund- løsninger i sundhedsvæsenet både lokalt hedsvæsenets parter, er der behov for stær- For det andet skal indsatsen for at sikre og nationalt. Vi skal derfor løbende priori kere bindinger, så gevinsterne kan indfries mere integrerede it-systemer i sundheds- tere og udvikle den fælles digitaliserings til gavn for patienter og sundhedspersoner. væsenet understøttes bedre og mere agilt. indsats på tværs af sundhedsvæsenets Derudover har der traditionelt været fokus I strategiperioden skal den fælles it-infra- parter. på, hvornår alle aktører var i mål med imple- struktur udvikles yderligere, så den i højere menteringen men det kræver også en eks- grad kommer til at udgøre et samlet grund- Innovation og udviklingen af nye løsninger tra indsats at være first mover og gøre sig de lag for deling af patientoplysninger mellem drives særligt frem i den enkelte region og første vigtige erfaringer med løsningerne. sundhedsvæsenets sektorer. Der skal der- kommune med udgangspunkt i lokale behov Fra et vækst- og markedsperspektiv er det for opstilles et samlet målbillede for den og ønsker om forandring. Det bidrager med ligeledes afgørende for leverandørerne, at nationale it-infrastruktur på sundhedsom- afgørende erfaringer og ny viden om brug af der er en vis volumen i markedet samt forud- rådet, som skal sætte retning for de kom- teknologi i sundhedsvæsnet. Og det kan sigelighed og gennemsigtighed om udvik- mende års indsats på området. danne grundlag for udbredelse af velafprø- lingskrav i sektoren efter fælles standarder. Arbejdet med målbilledet skal understøtte, vede løsninger i hele landet. For at styrke indsatsen med fælles løsnin- at den lokale digitaliseringsindsats i højere Men når fælles løsninger skal implemente- ger, skal der i strategiperioden for det første grad kan baseres på den fælles infrastruktur. res, skal vi skabe stærkere fremdrift, så afprøves nye modeller for en styrket imple- Målet er, at man på sigt hurtigere kan udvikle løsningerne hurtigt kommer borgere og mentering og opfølgning. Udgangspunktet nye systemer lokalt, da elementerne i 72 >

212 Indsatser Digitale velfærdsløsninger ud til borgerne Langsigtet målbillede for den fælles it-infrastruktur Bedre overblik over de organisatoriske enheder i sundhedsvæsenet Etablering af en national erstatnings-cpr løsning (e-cpr) Forandring Borgere har fortsat tillid til, at sundhedsvæsenet passer godt på deres sundhedsoplysninger Sundhedspersoner arbejder med tryghed og sikkerhed digitalt Sikkerhedsniveauet i de digitale løsninger i sundhedsvæsenet højnes og følger løbende behovet for indsatser ud fra en risikobaseret tilgang Sundhedsvæsenets parter har et styrket fællesskab om cyberog informationssikkerhed Hvilke nationale mål løfter vi Bedre sammenhængende patientforløb Behandling af høj kvalitet Øget patientinddragelse Mere effektivt sundhedsvæsen 73

213 Økosystem betegner et kompleks af systemer, hvor løst koblede komponenter fælles byggeblokke spiller sammen og gensidigt understøtter hinanden. Den løse kobling tillader, at de enkelte komponenter fortsat kan udvikle sig på sine egne præmisser, åbent og leverandøruafhængigt, når blot koblingen til økosystemet opretholdes. Udgangspunktet herfor er nationalt fastsætte rammer og regler, der konstituerer økosystemet. infrastrukturen kan bruges som byggeblokke, som kan benyttes fleksibelt alt efter de lokale behov og ønsker. Desuden kan man lokalt bedre planlægge opkoblinger og integrationer til de fælles løsninger. Et eksempel herpå er den infrastruktur, der er etableret for Patientrapporterede oplysninger (PROdata), hvor der i hver region og kommune arbejdes med forskelligt tryk på indsatsen. Arbejdet skal på sigt føre til, at infrastrukturen kommer tættere på at være et egentligt økosystem, der er baseret på åbenhed og fleksibilitet, og hvor parter på tværs af sund hedsvæsenet kan trække på og bidrage til den fælles infrastruktur inden for et fælles sætspilleregler. Principperne for arbejdet med fælles infrastruktur udspringer af den arbejdsdeling for arbejdet med it-infrastruktur på sundhedsområdet, som blev aftalt i sundheds-it aftalen i økonomiaftalerne for Heraf fremgår det bl.a.., at parterne i fællesskab har til opgave at sikre den overordnede koordination på området. Hvor man lokalt har ansvar for at indkøbe, udvikle og drifte it-løsninger, har staten ansvaret for at fastsætte standarder for tværsektoriel kommunikation og sikre en sammenhængende data- og it-arkitektur. Implementering på tværs og i dybden I september 2017 var der over 65 mio. kald fra lokale systemer til Den Nationale Serviceplatform, NSP en. Mængden af kald er siden 2013 steget med godt 250 procent. 74

214 FÆL L E S INF R A S T RUK T UR: Principper for arbejdet med nye fælles infrastrukturinitiativer på sundhedsområdet fra beslutning om igangsættelse til drift Beslutning om igangsættelse Igangsættelsen af et nyt infrastrukturinitiativ sker efter fælles prioritering mellem alle parter, dvs. efter beslutning i Den nationale bestyrelse for sundheds-it og med politisk bekræftelse i den årlige økonomiaftale. Afklaring af scope og grundlag Standarder og arkitektur: Nye initiativer skal overholde gældende referencearkitekturer og efterleve Sundheds datastyrelsens katalog over it-standarder, som i henhold til Sundhedslovens 193 a skal overholdes ved udvikling og anvendelse af sundheds-it i Danmark. Juridisk grundlag: Som led i konkrete projekter skal der sikres klarhed over hjemmelsgrundlaget, herunder for indsamling, opbevaring, behandling og videregivelse af data. Sammenhæng med eksisterende infrastruktur: Nye projekter tager udgangspunkt i et bærende princip om, at eksisterende elementer i videst muligt omfang genbruges. Den nationale bestyrelse for sundheds-it har fortsat ansvaret for at sikre den overordnede koordinering på tværs af projekter og leverancer ift. digitalisering på sundhedsområdet aftalt i strategien og i økonomiaftalerne. Realisering af initiativet Ansvaret for initiativets realisering forankres i en ny styregruppe eller et eksisterende forum, fx MedCom styregruppe og har ophæng til Den nationale bestyrelse for sundheds-it. Modning og afprøvning Forud for overgang til drift skal initiativet afprøves og modnes til tilstrækkeligt modenhedsniveau, fx i henhold til TRL-skalaen. Overgang til drift Driften overdrages til systemforvaltning hos relevant myndighed og indgår i FSI s systemforvaltningssetup. Finansieringen sker typisk gennem en fælles finansieringsmodel. 75

215 5.1 Digitale velfærdsløsninger ud til borgerne Digitale velfærdsløsninger skal hurtigt og effektivt komme borgere i hele landet til gode. Erfaringerne fra lokale projekter, der afprøver og implementerer digitale velfærdsløsninger, skal deles mere effektivt og systematisk anvendes til at løfte indsatsen, uanset hvor borgeren bor. Derfor skal der gennemførers et serviceeftersyn af, hvordan forudsætningerne for udbredelsesindsatsen kan styrkes. På baggrund af serviceeftersynet skal der tages stilling til og træffes beslutning om hvilke tiltag, der skal understøtte udbredelsen af digitale velfærdsløsninger både lokalt og på landsplan. Teknologisk leverance De fællesoffentlige parter beskriver og drøfter på baggrund af serviceeftersynet indsatser, der kan styrke forudsætningerne for udbredelsen af digitale velfærdsløsninger, fx nye fælles metoder til implementering af fælles løsninger, fælles standarder, metoder til at sikre styrket sammenhæng på tværs af igangværende indsatser eller ændrede incitamentsstrukturer. Implementeringsleverance De fællesoffentlige parter drøfter i 2018, om der skal igangsættes initiativer på baggrund af serviceeftersynet. Ansvaret for implementering af eventuelle aktiviteter aftales i den forbindelse med politisk bekræftelse i økonomiaftalerne for

216 5.2 Langsigtet målbillede for den fælles it-infrastruktur Arbejdet med at binde it-systemerne på sundhedsområdet bedre sammen skal ske med udgangspunkt i en sikker, robust og skalerbar fælles infrastruktur, der er baseret på åbenhed og leverandøruafhængighed. Samtidig skal infrastrukturen også følge med udviklingen, så den understøtter løsninger, der bygger på nye teknologier. Der skal derfor formuleres et langsigtet mål billede for udviklingen af den fælles infrastruktur for sundhedsområdet, som sætter rammer og retning for udviklingen af det digitale fundament, og som beskriver snitflader til infrastrukturen i andre sektorer. På den måde kan der skabes sammenhængende og sikre digitale løsninger til patienter og deres pårørende samt sundhedspersonerne omkring dem. Teknologisk leverance Der udarbejdes frem mod økonomiaftalerne for 2019et samlet målbillede for den fælles infrastruktur. Målbilledet beskriver bl.a. udvikling i teknologi, krav og behov om ny funktionalitet, finansiering, governance mm. Implementeringsleverance Med udgangspunkt i målbilledet skal der indgås aftale om en gradvis udbygning og modning af infrastrukturen i strategiperioden for at understøtte nye løsninger og for at introducere nye teknologier og standarder på sundhedsområdet. 77

217 5.3 Bedre overblik over de organisatoriske enheder i sundhedsvæsenet I takt med den øgede digitalisering i sundhedsvæsenet stiger behovet for også at sikre entydig identifikation af organisatoriske enheder på tværs af sundhedsområdet, så du fx som patient kan få en helt præcis angivelse af dit behandlingssted, og medarbejdere lettere kan lokalisere udstyr. Derfor skal Sundhedsvæsenets Organisationsregister (SOR), som er velegnet til at opfylde dette behov, i løbet af 2018 klargøres til en bredere og øget anvendelse som erstatning for den forældede Sygehus Afdelings Klassifikationen (SHAK). Teknologisk leverance Klargøringen af SOR omfatter en række tekniske løsninger, herunder udviklingen af en ny måde at tilgå SOR på, så man lokalt kan foretage opslag i registret, en teknisk løsning, som skal understøtte overgangen fra SHAK til SOR og en teknisk løsning, som skal give regionerne mulighed for at vedligeholde deres egne SOR-oplysninger direkte i egne fagsystemer. Implementeringsleverance Den teknologiske leverance er tilrettelagt, så den så effektivt som muligt understøtter en lokal implementering af SOR. Det eksisterende system SHAK vil løbende blive udfaset i takt med, at SOR implementeres fuldt ud. 78

218 5.4 Etablering af en national erstatnings-cpr løsning (e-cpr) Når patienter uden et dansk cpr-nummer behandles i sundhedsvæsenet, opstår der i dag risiko for misforståelser og i værste fald behandlingsfejl, idet de tildelte erstatnings-cpr numre (e-cpr) som bruges til registrering af patienterne i sundhedsvæsenet systemer, ikke nødvendigvis er unikke. Det skyldes, at hver region i dag har sit eget setup for udstedelse af e-cpr, hvilket betyder, at det samme nummer kan være tildelt forskellige personer. Som løsning herpå etableres der en national e-cpr løsning, som udbredes til hele sundhedsvæsenet. Teknologisk leverance Som led i initiativet etableres der en national løsning til udstedelse af erstatnings-cpr numre. Implementeringsleverance Regionerne skal integrere den nationale e-cpr løsning i egne systemer eller tilgå den via en webløsning (hjemmeside), så den nemt kan tilgås for de relevante sundhedspersoner. På sigt kan den nationale e-cpr løsning også anvendes i fx almen praksis. 79

219 DE 5 IND S AT S OMR Å DER Oversigt over indsatser IND S AT S OMR Å DE 1 Borgeren som aktiv partner 1.1 Lægen i lommen borgerrettet app i almen praksis 1.2 Spørg patienten Patientrapporterede oplysninger (PRO-data) 1.3 Digitalt understøttet genoptræning 1.4* En samlet visning af borgerens sundhedsoplysninger 1.5* Guide til sundhedsapps 1.6 Støtteværktøjer til kræftpatienter 1.7* Digital løsning til graviditetsforløb 80

220 IND S AT S OMR Å DE 2 Viden til tiden 2.1 Bedre, hurtigere og mere sikker digital kommunikation mellem sektorer 2.2 Et samlet patientoverblik til pleje og behandling 2.3 Digitale arbejdsgange i almen praksis og mere målrettet kommunikation med andre aktører 2.4 Mere sikker medicinering på bosteder og misbrugscentre 2.5 Bedre overblik med strukturerede omsorgsjournaler i kommunen IND S AT S OMR Å DE 3 Forebyggelse 3.1 Digitalt understøttet tidlig opsporing på det kommunale ældreområde 3.2* Datadrevne teknologier til automatisering, prædiktion og beslutningsstøtte 3.3 Digital beslutningsstøtte til medicinordination 3.4 Fortsat udbredelse af telemedicinsk hjemmemonitorering 3.5 Digitalt understøttede forløbsplaner til borgere med kronisk sygdom 3.6* Bedre opfølgning på vaccinations og screeningsprogrammer * Ideer til indsatser, som forudsætter særskilt aftale. 81

221 IND S AT S OMR Å DE 4 Tillid og sikkerhed om data 4.1 Borgeradgang til logoplysninger fra hospitaler 4.2 Styrket digital sikkerhed fællesoffentlige tiltag til øget cyber- og informationssikkerhed i hele sundhedsvæsenet 4.3* Styrket borgerkontrolmed oplysninger som deles i sundhedsvæsenet 4.4 It-sikkerhed på praksisområdet 4.5* Modernisering af it-sikkerhedsstandarder i sundhedsvæsenet IND S AT S OMR Å DE 5 Fremdrift og fælles byggeblokke 5.1 Digitale velfærdsløsninger ud til borgerne 5.2 Langsigtet målbillede for den fælles it-infrastruktur 5.3 Bedre overblik over de organisatoriske enheder i sundhedsvæsenet 5.4 Etablering af en national erstatnings-cpr løsning (e-cpr) 82

222 83

223 F R A TA NK E T IL H A NDL ING Opfølgning, løbende prioritering og fortsatte indsatser Ambitionen om at udvikle et sundhedsvæsen, de sidste mange år haft gode erfaringer Den løbende prioritering skal også under- der fungerer som ét sikkert og sammenhæn- med at drive og følge op på digitaliserings- støtte den kendsgerning, at den teknologiske gende sundhedsnetværk for alle borgere, projekter ved med stor gennemsigtighed at udvikling går stærkt, og at nye muligheder kræver, at der prioriteres ressourcer og stor gøre status på arbejdet. Denne tilgang til og behov vil opstå på sundhedsområdet, kapacitet også til fællesskabets leverancer opfølgning vil bestyrelsen fortsat benytte og som ikke kunne identificeres ved strategiens både centralt og lokalt og bl.a. med forank- således sikre den overordnede koordinering lancering. Samtidig bliver vi løbende kloge- ring i Sundhedsaftalerne mellem regioner og prioritering af digitaliseringsindsatsen på re på de fælles indsatser i takt med, at vi ud- og kommuner. Digitalisering skal integreres tværs af parterne på sundhedsområdet. Be- vikler og afprøver løsningerne, ligesom vi i den samlede indsats og opfølgning på de styrelsen skal derfor løbende orienteres om skal trække på dialog og erfaringsudveks- nationale mål for sundhedsvæsenet. fremdrift på indsatserne under strategien, ling internationalt med sundhedsparter i som nedbrydes i konkrete milepæle. Det andre lande. Derfor vil der opstå behov for Strategien er ambitiøs og for et sundheds- skal sikre synlighed om status på leveran- at ændre igangværende indsatser eller at væsen, som i forvejen er under store foran- cerne, og at bestyrelsen ser med ud af for- igangsætte nye til at løfte forandringerne i dringer, vil det være krævende både for le- ruden og følger fremdriften. Parterne kan strategien og de nationale mål for sundheds delse og for projekt- og frontmedarbejdere dermed sammen imødegå risici og udfor- væsenet. Det kan bl.a. også følge af politiske at realisere de leverancer, som er beskrevet dringer for leverancerne og håndtere dem aftaler på sundhedsområdet. i strategien. Men mulighederne for at indfri hurtigst muligt. de nationale mål afhænger af, at vi reelt løf- Med udgangspunkt i et samlet årshjul for ter vores sundhedsvæsen til et nyt digitalt Indsatserne i strategien er et første skridt i strategiens udmøntning aftaler bestyrelsen niveau. Derfor vil strategiens parter styrke realiseringen af strategiens målsætninger. derfor en årlig prioritering af de fælles ind- samarbejdet om de digitale indsatser og Den nationale bestyrelse for sundheds-it vil satser og leverancer. forandringer og løbende tage den fælles derfor årligt prioritere de fælles indsatser indsats op til revision. med henblik på at tage igangværende indsatser op til fornyet prioritering samt for at Strategien er politisk aftalt mellem parterne kunne igangsætte nye leverancer, der skal og opfølgningen er forankret i Den nationale bidrage til at løfte de forandringer, som bestyrelse for sundheds-it. Bestyrelsen har strategien sætter retning for. 84

224 Status på strategiens indsatser offentliggøres på Sundhedsdata styrelsen hjemmeside. 85

225 86

226 Tak til Odense Universitetshospital i Region Syddanmark, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital i Region Hovedstaden og Vigerslevhus og hjemmeplejen i Københavns Kommune samt alle deltagere i fotograferingen. 87

227 S T R A T E G I F O R D I G I T A L S U N D H E D

228 Afdeling: Regionsfunktionen for hjemmerespiration i Region Syddanmark Journal nr.: 18/60270 Dato: 26. marts 2019 Udarbejdet af: Esben Fuglsig Telefon: Esben.Fuglsig@rsyd.dk Notat Opsamling på møde den 20. marts mellem Regionen og kommunerne i Region Syddanmark vedr. udbud af hjælp til borgere med kronisk respirationsinsufficiens På mødet mellem Koncerndirektør i Regionen - Kurt Espersen samt Sundhedsdirektør i Esbjerg Kommune - Arne Nikolajsen og adm. direktør i Odense Kommune - Gitte Østergaard vedr. udbud af hjælp til borgere med kronisk respirationsinsufficiens blev det aftalt, at Regionen skulle svare på nedenstående spørgsmål. 1. Hvordan kan en kommune trække sig fra en fælles hjælperordning, hvis den ikke er tilfreds med den leverede kvalitet 2. Tydeliggøre at serviceniveauet i kommunerne er forskellige 3. En borgers frie valg af 83 leverandør 4. Journalføring af kommunale opgaver i en fælles hjælperordning 5. Principper for overgang for eksisterende hjælperordninger til vinderne af udbuddet, samt opstart af nye fælles hjælperordninger Hvordan kan en kommune trække sig fra en fælles hjælperordning, hvis den ikke er tilfreds med den leverede kvalitet/tydeliggøre at serviceniveauet i kommunerne er forskelligt Spørgsmål 1 og 2 er besvaret i kontraktbilag 2. Svaret på spørgsmålene handler i høj grad om, hvordan Region og Kommune samarbejder om opgaverne i en fælles hjælperordning. Derfor står der også i udkast til kontrakt, afsnit 5.2 side 13, at kunden, dvs. regionen er forpligtet til sammen med borgerens hjemkommune at indgå aftale om fælles opgaveløsning, hvor en og samme person kan varetage såvel den respiratoriske pleje og overvågning som de kommunalt visiterede ydelser efter Lov om Social Service 83, 85, 95 og 96 til personlig pleje, praktisk hjælp og opretholdelse af muligheder for livsudfoldelse. I forbindelse med løsning af begge myndigheders opgave ved en borger, har Regionen tilsyns- og instruktionsforpligtelse i forhold til den respiratoriske overvågning, mens Kommunen har tilsyns- og instruktionsforpligtelse i forhold til den kommunale forsyningsforpligtelse. Leverandøren skal i kontraktperioden således forpligte sig på at indgå i denne fælles opgaveløsning og således samarbejde med borgers hjemkommune om de til hjælperne uddelegerede kommunalt visiterede ydelser. Hvis Kommunen eller Regionen ikke er tilfredse med kvaliteten som leverandøren leverer i en fælles hjælperordning, er man i fællesskab nødsaget til at indgå i en dialog med leverandøren om problemet. Dette er nærmere beskrevet i kontraktbilag 2, og eksemplificeret med en række mindste krav i kontraktbilag 2a og 2b, der regulerer samarbejdet mellem Region, Respirationscenter, Kommune og Leverandør. Et eksempel på et sådant krav er krav 6.11 (kontraktbilag 2a og 2b), der vedr. problemordninger, og hvor der stilles krav om, at leverandøren skal mødes med Regionen, Kommunen samt borgerens Respirationscenter med korte intervaller. Formålet med disse møder er, at der i fællesskab udarbejdes en handleplan, der skal være med til at adressere og løse problemerne i ordningen. Side 1/3

229 Endvidere er det f.eks. også beskrevet i udkast til kontrakt afsnit 8.5 samt i kontraktbilag bilag 2 + kontraktbilag 2a + 2b, hvilke handlemuligheder man har som myndighed (Regionen/Kommunen), hvis man ikke er tilfreds med kvaliteten af hjælpen som den enkelte hjælper udfører. Samarbejdet mellem Regionen og kommunerne i Region Syddanmark vedr. fælles hjælperordninger er derudover reguleret i samarbejdsaftalen til borgere som skal overvåges i eget hjem pga. af respiratorisk udstyr. En borgers frie valg af 83 leverandør Formålet med en fælles hjælperordning er, at hjælpen som er bevilliget efter servicelovens 83, samt hjælpen til respiratoriskovervågning efter Sundhedslovens 79 stk. 1, skal varetages af den samme person, hvis det er muligt, således at borgeren får størst mulig indflydelse på sit eget liv. I forbindelse med varetagelsen af 83 hjælpen er kommunen efter Servicelovens 91 forpligtet til at skabe grundlag for, at modtager af hjælp efter 83 kan vælge mellem to eller flere leverandører, enten ved selv at indgå kontrakt eller ved at tilbyde et fritvalgs bevis. Ifølge Sundhedsloven har borgere ikke samme ret til at vælge individuelle behandlere, herunder hjælpere til overvågning mv. af respirationsbehandling, såfremt de ikke også samtidig modtager hjælp efter Servicelovens 95 eller 96 (Vejledning om fælles hjælperordninger til personer med kronisk respirationsinsufficiens). I praksis betyder dette, at såfremt en borger vælger en leverandør af sin 83 hjælp, som ikke er en del af regionens rammeaftale, vil leverandøren levere ydelserne som følge af Servicelovens 83, mens respirationsholdet udelukkende leverer den respiratoriske overvågning og behandling. Der er således ikke nogen fælles hjælperordning (Bilag: Svar fra Sundheds- og Ældreministeriet vedr. henvendelse fra Region Hovedstaden). Borgerne benytter sig dog sjældent af denne mulighed til selv at vælge 83 leverandør, idet det vil betyde, at deres hjem bliver arbejdssted for de respiratoriske hjælpere, hjælperne der varetager 83 ydelserne, den kommunale hjemmepleje i situationer, hvor der er behov for 2. hjælper i 83 ydelserne, samt den kommunale hjemmesygepleje der varetager eventuelle 138 ydelser. På Respirationscenter Vest rammeaftale, der dækker hjælperordningerne i Region Midt og Region Nordjylland er der 1 borger, der har valgt at gøre brug af retten til selv at vælge sin 83 leverandør. I Region Hovedstaden er tallet 0, mens tallet for Region Syddanmark ifølge Regionens oplysninger også er 0. Den manglende brug af retten til selv at vælge 83 leverandør viser, at borgerne prioriterer, at det er de samme hjælpere, som varetager alle opgaverne i hjemmet, idet det giver borgeren størst mulig frihed til selv at planlægge deres eget liv, hvilket jo også er et af formålene med en fælles hjælperordning. Side 2/3

230 Journalføring af kommunale opgaver i en fælles hjælperordning Som følge af udbuddet vil hjælperne i en fælles hjælperordning ikke have adgang til kommunens omsorgssystemer, idet hjælperen ikke er ansat af Kommunen, men af en privat leverandør, der løser kommunale opgaver. Der er dog journaliseringspligt af de kommunale opgaver i ordningen. Hjælperne skal derfor kunne dokumentere, hvordan de varetager den kommunale hjælp i en fælles hjælperordning. Den kommunale hjælp i en fælles hjælperordning varetages i de fleste kommuner i regionen i dag af en privat leverandør. Praksis i en række af disse ordninger er, at kommunens IT-afdeling opretter et begrænset login til hjælperne i kommunens omsorgssystem, der kun giver hjælperne adgang til at læse/skrive i hjælperordningen som de varetager hjælpen i. Dette er også måden som kommunale serviceydelser dokumenteres på i mange kommuner, hvis en borger selv har valgt sin leverandør af 83 hjælp som følge af Servicelovens 91. Direktionssekretariatet på OUH har på den baggrund vurderet opgaven. Efter deres umiddelbare vurdering er der ikke nogle problemer af juridisk art i forhold til journaliseringen af de kommunale opgaver i en fælles hjælperordning, idet hjælperne i kommunens omsorgssystem kun har adgang til borgeren som de varetager plejen for. Principper for overgang for eksisterende hjælperordninger til vinderne af udbuddet, samt opstart af nye fælles hjælperordninger Kommune og Region skal i fællesskab finde ud af, hvilke fælles hjælperordninger som skal være en del af udbuddet. Problematiske hjælperordninger holdes ude af udbuddet, hvis ordningen har fundet et stabilt leje med den nuværende leverandør. Er vinderne af udbuddet allerede leverandør i regionen i dag, fortsætter leverandøren med deres nuværende hjælperordninger. Derudover vil hjælpere i eksisterende hjælperordninger blive virksomhedsoverdraget til vinderne af udbuddet, hvis de er interesseret heri. Vælger hjælperne ikke at blive virksomhedsoverdraget, vil de stå uden arbejde. Forventningen er derfor at hovedparten af hjælperne følger med over til de nye leverandører. Eksisterende Leverandører som taber udbuddet og deres ordninger kan selvfølgelig lave problemer. Der vil derfor være fokus på, hvordan man kan sikre en god og hensigtsmæssig overdragelse af hjælperordningen. Overgangen for hjælperordningerne fra nuværende leverandører til vinderne af udbuddet, aftales i fællesskab mellem Kommune, Region, respirationscenter og de nye leverandører. Implementeringsperioden forventes at kunne tage op til et år, dvs. at ordningerne overgår gradvist. Alle nye fælles hjælperordninger forankres i regionen. Dette er et brud med tidligere tiders praksis, hvor det var op til kommunen at bestemme, hvor ordningen skulle forankres, og nogle ordninger er derfor forankret i kommunerne, mens andre er forankret i regionen. Baggrunden for ændringen i organiseringen er et ønske fra Regionens side om, at styrke den regionale styring af området. Dette er sket med inspiration fra de øvrige Regioner, der alle har organiseret sig sådan. Side 3/3

231 Holbergsgade 6 DK-1057 København K T F M sum@sum.dk W sum.dk Region Hovedstaden Kongens Vænge Hillerød Att: Søren Helsted Vedr. fælles hjælperordninger til borgere med kronisk respirationsinsufficiens Sundheds- og Ældreministeriet har modtaget Region Hovedstadens henvendelse af 11. januar 2016, hvor der ønskes en fortolkning af følgende to punkter i bekendtgørelsen om fælles hjælperordninger til personer med kronisk respirationsinsufficiens: 1) hvad der menes med en fælles hjælperordning 2) borgernes frie valg af leverandør Til fortolkning af spørgsmålene kan Sundheds- og Ældreministeriet anføre følgende: Fortolkning af hvad der menes med en fælles hjælperordning Der er tale om en fælles hjælperordning, når hjælp i hjemmet til respirationsbehandling efter 79, stk. 1, i sundhedsloven og hjælp i hjemmet efter servicelovens 83, 85, 95 eller 96 helt eller delvist kan varetages af de samme personer, og dermed kan tilrettelægges som én ordning til gavn for borgeren og af hensyn til en hensigtsmæssig ressourceanvendelse. Såfremt en ordning kan karakteriseres som en fælles hjælperordning, omfattes samtlige timer i døgnet, som en borger modtager hjælp efter 79, stk. 1, i sundhedsloven og efter 83, 85, 95 eller 96 i lov om social service, af fordelingsnøglen hvis der sker et timemæssigt overlap. Ministeriet skal henvise til 4, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 987 af 24. august 2015 om fælles hjælperordninger til personer med kronisk respirationsinsufficiens. Af bestemmelsen fremgår det, at fordelingen af udgifterne mellem regionalråd og kommunalbestyrelser skal tage udgangspunkt i det samlede antal timer, som en borger modtager hjælp efter 79, stk. 1, i sundhedsloven og efter 83, 85, 95 eller 96 i lov om social service. Ministeriet skal desuden henvise til afsnit 7.1 i vejledning nr af 24. august 2015 om fælles hjælperordninger til personer med kronisk respirationsinsufficiens. Med udgangspunkt i Region Hovedstadens fremførte eksempel, hvor en borger af regionen lægeligt er visiteret til 14 timers respiratorhjælp, og kommunen har visiteret borgeren til en BPA ordning efter servicelovens 96 i 24 timer, er det ministeriets opfattelse, at regionen skal finansiere 67 % af udgifterne til dækning af de 24 timer. Dato: 26. april 2016 Enhed: Primær Sundhed, Ældrepolitik og Jura Sagsbeh.: DEPCGM Sagsnr.: Dok nr.: 21763

232 Fortolkning vedr. borgernes frie valg af leverandør I forhold til hvorvidt aftaler om fælles hjælperordninger for borgere med respirationsbehandling i hjemmet efter sundhedslovens 79, stk. 1, betyder, at borgerens frie valg til hjemmehjælp efter servicelovens 83 og 85 falder væk, kan anføres følgende: Ad servicelovens 83: Modtagere af hjælp efter servicelovens 83 har mulighed for at vælge mellem to eller flere leverandører af denne hjælp, hvoraf den ene kan være kommunal, jf. servicelovens 91, og mulighed for at vælge selv at udpege en person til at udføre opgaverne, såfremt den udpegede person godkendes af kommunalbestyrelsen, jf. servicelovens 94. Bestemmelserne i servicelovens 91 og 94 omfatter ikke beboere på plejehjem m.v. Med 2013/1 LSF 164 Lov om ændring af sundhedsloven (Hjælperordninger til personer med kronisk respirationsinsufficiens) er der ikke ændret ved borgerens ret til det frie valg efter disse bestemmelser. Efter sundhedslovens 88 b kan regionsrådet aftale med kommunalbestyrelsen i regionen, at en person, som yder hjælp i medfør af servicelovens 83, også yder respirationsbehandling. Det betyder, at det kan aftales, at personer, der f.eks. yder hjemmehjælp, tillige vil kunne yde hjælp i forhold til respirationsbehandling efter en konkret delegation fra lægen på respirationscentret. I sådanne tilfælde gælder det, at det er de ansvarlige læger på de højt specialiserede respirationscentre, der har det sundhedsfaglige ansvar for den respirationsbehandling, der ydes i borgerens eget hjem, jf. afsnit i vejledning nr af 24. august 2015 om fælles hjælperordninger til personer med kronisk respirationsinsufficiens. Med udgangspunkt i Region Hovedstadens fremførte eksempel i henvendelsen er det på denne baggrund ministeriets opfattelse, at familien fortsat kan vælge at moderen leverer servicelovsydelser som selvudpeget hjælper efter servicelovens 94, og at respiratorholdet udelukkende leverer respiratorisk behandling. Dette gør sig også gældende i forhold til servicelovens 91, hvorfor familien også ville kunne vælge, at f.eks. en bestemt privat leverandør leverer servicelovsydelserne, og at respiratorholdet udelukkende leverer respiratorisk behandling. Ad servicelovens 85: Social- og Indenrigsministeriet har oplyst, at borgeren ikke har ret til frit valg af leverandør i forhold til hjælp i form af socialpædagogisk støtte efter servicelovens 85. Regionsrådet kan derfor, jf. sundhedslovens 88 b, aftale med kommunalbestyrelsen i regionen, at en person, som yder hjælp i medfør af servicelovens 85, også yder respirationsbehandling. Med venlig hilsen Charlotte Göthilda Magnéli Kopi sendt til KL og Danske Regioner Side 2

233 Sagsnr.: 18/60270 Kontraktbilag 2 KONTRAKTBILAG 2 Samarbejde mellem Region, Kommune og Leverandør Sagsnummer.: 18/

234 Sagsnr.: 18/60270 Kontraktbilag 2 1. Baggrund Dette udbud omhandler hjælperordninger til borgere med kronisk respirationsinsufficiens samt fælles hjælperordninger, hvor borgere modtager hjælp efter Servicelovens 83, 85, 95 og 96. Udbuddet omfatter levering af ufaglærte hjælpere (kravspecifikation 2 a) der ikke har en sundhedsfaglig autorisation samt faglærte hjælpere med en sundhedsfaglig autorisation (kravsspecifikation 2 b), til patienter med kronisk respirationshjælp hjemboende i Region Syddanmark, der behandles og overvåges i eget hjem. Udbuddet omfatter hjælperordninger tilknyttet Respirationscenter Syd (RCS) og Respirationscenter Vest (RCV). Primærydelsen består af respiratorisk overvågning, behandling og pleje af hjemmeboende patienter i henhold til ordination fra patientens respirationscenter, dvs. Respirationscenter Syd (RCS) eller Respirationscenter Vest (RCV). Den respiratoriske overvågning omfatter både maske-, tracheostomi- og respiratorbehandling som er ordineret overvågning fra en læge på RCS eller RCV. Patientens Respirationscenter ordinerer en given hjemmerespirationsordning, og er i den forbindelse ansvarlig for oplæring af hjælperne samt har tilsynsforpligtelsen med den respiratoriske overvågning og behandling. Derudover indgår opgaver efter servicelovens 83, 85, 95 og 96, der er visiteret af borgerens bopælskommune, og som af patientens respirationscenter, dvs. RCS/RCV er blevet vurderet som forenelige med den respiratoriske behandling. Kommunen er i den forbindelse ansvarlig for, at hjælperne er instrueret i de kommunale ydelser, samt har tilsynsforpligtelsen med de kommunale ydelser. Herudover kan der i fælles hjælperordninger forekomme ydelser efter Sundhedslovens 138, som bopælskommunen delegerer til leverandøren, og som af en læge på patientens Respirationscenter, dvs. RCV/RCS er blevet vurderet, som forenelige med den respiratoriske overvågning og behandling. Der er tale om en fælles hjælperordning, når en og samme person kan varetage såvel den respiratoriske pleje og overvågning som de kommunalt visiterede ydelser efter Lov om Social Service 83, 85, 95 og 96 til personlig pleje, praktisk hjælp og opretholdelse af muligheder for livsudfoldelse. (Bekendtgørelse nr. 987 af "Bekendtgørelse om fælles hjælperordninger til personer med kronisk respirationsinsufficiens" og Vejledning nr af Vejledning om fælles hjælperordninger til personer med kronisk respirationsinsufficiens") Dette udbud gælder som udgangspunkt ikke for patienter med BPA-ordninger. Ovennævnte ordninger præsenteres af et antal hjælpere ansat af leverandør i en patientspecifik hjælperordning Dertil kommer en række sekundærydelse, herunder rekruttering og administration, til understøttelse af ydelserne i hjemmet Samarbejde mellem Region, Kommune og Leverandør Regionsfunktionen for hjemmerespiration i Region Syddanmark (RFH SYD) indgår samarbejdskontrakt med leverandøren om den specifikke hjemmerespirationsordning, jf. kontraktbilag: 16: 2

235 Sagsnr.: 18/60270 Kontraktbilag 2 Personrelateret samarbejdsaftale mellem ordregiver og leverandør samt kontraktbilag 17: Forløbsbeskrivelse. En fælles hjælperordning udarbejdes på baggrund af Samarbejdsaftalen mellem Region Syddanmark og kommunerne, jf. kontraktbilag 15 og 15a, i forbindelse med borgere, som skal overvåges i eget hjem pga. brug af respiratorisk udstyr. Samarbejdet mellem region, kommune, leverandør og respirationscentre skal sikres ved deltagelse i møder, hjemmebesøg mv. Opstår der problematikker skal alle parter være indstillet på dialog med henblik på at en fælles hjælperordning opretholdes. Samarbejde med - og om patienten er ligeledes et fælles anliggende og de ovennævnte parter skal således løbende være i dialog herom Kvalitetsstandarder i hjælperordningerne Kommunen er myndighed i forhold til de kommunale ydelser i fælles hjælperordninger og det er således den enkelte kommune, som kan vurdere om kvalitetsstandarden overholdes. Dette gælder også for hjælpernes kvalifikationer. Kommunen orienterer løbende leverandøren i den fælles hjælperordning om kommunes kvalitetsstandarder, som leverandøren skal efterleve. Den enkelte borgers respirationscenter er ansvarlig i forhold til den respiratoriske overvågning og behandling. 3

236 Fælleskommunalt Sundhedssekretariat Regnskab 2018 og budget 2020/2021 Budget 2018 Regnskab 2018 Budget Budget 2020-forslag 2019 LP Løn Merudgifter teamleder a) 50% b) Efteruddannelse Tjenestekørsel Øvrige personale udgifter Personaleudgifter i alt Møder, rejser og repræsentation Fælleskommunal mødevirksomhed Pulje til Fælleskommunal medfinansiering Kontorhold, administration mv. c) Materiale og aktivitetsudgifter i alt Udgifter til IT Drift af hjemmeside Abonnement edagsorden/first Agenda c) Inventar Kapacitetsudgifter i alt Husleje Grunde og Bygninger i alt Udgifter i alt Forventede opsparede midler Overførsel fra 2017 Kommunebetaling d) Indtægter i alt Opsamlet resultat Kommunebetaling pr. indbygger i kr e) ,43 1,43 a) kr af udgifterne er aflønning af Sekretær i Vejen i 2017, som først blev faktureret i b) Indregnet løn til teamleder fra den 1. juni %. Der er foretaget reduktion i løn med 4 uger til ferie i 2019 og 2 uger i I 2021 fuld lønudgift. c) Firstagenda er indeholdt i udgifter til administration, kontorhold Hanne Skov d) Kommunebetalingen er beregnet og indeholder såvel udgifterne til teamleder og forventet overskud fra 2019 Rasmussen: e) Kommunebetaling pr. borger i budget 2019 og 2020 er baseret på befolkningstal 1. kvartal 2019 (befolkning: ) Vedtaget kommunebetaling

237 Beregnede udgifter til teamleder KKR Løn Pension m.m. I alt Fradrag ferie 2019 Fradrag ferie 2020 I alt lønudgift Tjenestekørsel Personaleforsikringer Etablering af arbejdsplads I alt Afrundet Etablering af arbejdsplads: bærbar skærme 22" dock til bærbar Mouse Trapper Tastatur SMS token Mus Targus Tasker til bærbar Strømfordeler Iphone 8 64GB Cover Panzerglas Etablering af netværksstik Contract bord Kontorstol Arbejdslampe 19% Pr. md uger 2 uger ansættelse 1. juni 2019 Udgifter Udgifter Udgifter

238 I alt Afrundet

239 ÅRSRAPPORT 2018 Side 1 af 5 Årsrapport 2018 Fælleskommunalt Sundhedssekretariat Fælleskommunalt Sundhedssekretariat understøtter Sundhedsstrategisk Forums arbejde, herunder formulering af fælleskommunale holdninger på sundhedsområdet og fælleskommunale interesser i det tværsektorielle sundhedssamarbejde En grundlæggende opgave for Fælleskommunalt Sundhedssekretariat er at sikre kommunikation og vidensdeling mellem kommunerne. På den baggrund arbejder Sekretariatet med at understøtte de syddanske kommuners interessevaretagelse og indflydelse. Fælleskommunalt Sundhedssekretariat har i 2018 udarbejdet 150 sagsfremstillinger. Her ud over kommer et mindre antal skrivelser og notater vedrørende tværkommunale og tværsektorielle sager. Sagsfremstillingerne er indeholdt i ca. 30 dagsordener, som Sekretariatet alene eller i samarbejde med andre har udarbejdet. Sekretariatet har deltaget i mere end 200 større og mindre møder i løbet af Sekretariatet har løbende kontakt med medarbejdere direktører, fagchefer, stabs- og fagmedarbejdere - hos de 22 syddanske kommuner. Endvidere udvikles og vedligeholdes et bredt samarbejdsnetværk til afdelinger og medarbejdere i Regionen og øvrige samarbejdspartnere (eksempelvis KL, Fælleskommunalt Socialsekretariat og de fælleskommunale sundhedssekretariater i andre dele af Danmark). FÆLLESKOMMUNALT SUNDHEDSSEKRETARIAT

240 Sundhedsstrategisk Forum Det er Sekretariatets hovedopgave at betjene Sundhedsstrategisk Forum og hermed de 22 syddanske kommuner. I Sundhedsstrategisk Forum sidder repræsentanter på chef- eller direktørniveau fra alle 22 kommuner. Der afholdes 5 årlige møder. Forummet fungerer med et formandskab til at forestå den løbende ledelse og drivkræft. Formandskabet er valgt for fire år af gangen og består af fem kommuner. Formandskabet bestod ved udgangen af 2018 af direktører fra Odense (formand) Aabenraa, Esbjerg, Haderslev og Fredericia kommuner. Formandskabet sekretariatsbetjenes ligeledes af Fælleskommunalt Sundhedssekretariat. Der afholdes 5-7 årlige møder i Formandskabet. Sundhedsstrategisk Forum blev i 2017 enige om, at der udover møderne i Sundhedsstrategisk Forum, var behov for at lave et netværk, hvor de syddanske direktører på sundhedsområdet har mulighed for at have strategiske drøftelser og kollegial sparring. Dette hjælper til, at kommunerne i fællesskab kan sætte en strategisk dagsorden, som ikke tager afsæt i en allerede fastsat dagsorden for møderne i Det Administrative Kontaktforum (beskrives nedenfor). Netværket med de 22 syddanske direktører har mødtes tre gange i På møderne er strategiske emner som udviklingen af det nære og sammenhængende sundhedsvæsen, samarbejdet med almen praksis, pejlemærker i den kommende sundhedsaftale mv. blevet drøftet. Eksterne oplægsholdere har ligeledes været inviteret til at holde oplæg på møderne. Det Administrative Kontaktforum Det Administrative Kontaktforum er det øverste tværsektorielle embedsmandsorgan og består af repræsentanter fra Region Syddanmark og de 22 syddanske kommuner samt repræsentanter fra Praktiserende Lægers Organisation i Syddanmark. Sundhedsstrategisk Forum har besluttet, at kommunerne repræsenteres i Det Administrative Kontaktforum ved Formandskabskommunerne. Mødeforberedelse og beslutninger i Det Administrative Kontaktforum er derfor et naturligt omdrejningspunkt for mange af Sekretariatets opgaver. Det Administrative Kontaktforum afholder årligt fem møder. Side 2 af 5

241 Det Administrative Kontaktforum afholdte i 2018 fem møder. Sekretariatet udarbejder i fællesskab med konsulenter fra Regionshuset (Koordinationsgruppen) en væsentlig del af sagerne til Det Administrative Kontaktforum, og de forestår i fællesskab kvalitetssikring af de øvrige sager på dagsordenen. Sundhedskoordinationsudvalget Sekretariatet betjener i samarbejde med det syddanske KKR-sekretariat de fem kommunale medlemmer af Sundhedskoordinationsudvalget i Syddanmark. Sundhedskoordinationsudvalget er det politiske tværsektorielle udvalg på sundhedsområdet. Udvalget består af kommunale og regionale politikere samt repræsentanter for alment praktiserende læger. De fem kommunale medlemmer er udpeget gennem KKR Syddanmark og består i indeværende valgperiode af repræsentanter fra Esbjerg (kommunal medformand), Faaborg-Midtfyn, Ærø, Odense og Varde. Praksisplanudvalget Sekretariatet betjener i samarbejde med det syddanske KKR-sekretariat deltager i Praksisplanudvalget. Udvalget består af kommunale og regionale politikere samt repræsentanter for almen praksis. Praksisplanudvalgets opgave er at udmønte de dele af sundhedsaftalen, som vedrører almen praksis. Herunder indgår Praksisplanudvalget lokale samarbejdsaftaler mellem regionen, almen praksis og PLO. De fem kommunale medlemmer er udpeget gennem KKR Syddanmark og består i indeværende valgperiode af repræsentanter fra Esbjerg, Varde, Aabenraa, Langeland og Vejen kommuner. Samarbejdsudvalget for fysioterapi Sekretariatet betjener de to kommunale medlemmer af Samarbejdsudvalget for fysioterapi. Udvalget består herudover af to regionale politiske medlemmer og fire repræsentanter for de privatpraktiserende fysioterapeuter i Syddanmark. Udvalget er en del af det paritetiske system, som er de sundhedsområder, hvor der er indgået overenskomster (privatretslige aftaler) mellem det offentlige og de privatpraktiserende sundhedsfaggrupper. Samarbejdsudvalget afholdte i 2018 tre møder. Sekretariatet er med til at udarbejde de sager, der har kommunal interesse i udvalget. Side 3 af 5

242 Derudover repræsenterer Sekretariatet de kommunale interesse i en arbejdsgruppe under udvalget, der arbejder med kvalitetsudviklingen inden for fysioterapi i Region Syddanmark. Udvalget mødes to gange om året, hvor de første behandlinger ansøgninger til den nationale Praksisfond. Derudover deltager sekretariatet i en arbejdsgruppe, der årligt forestår kontrolstatistik på den vederlagsfri fysioterapi samt ridefysioterapi. ØVRIGE SAGER MED SÆRLIGT FOKUS I 2018 Udarbejdelse af Sundhedsaftalen En væsentlig og omfattende arbejdsopgave i Sekretariatet i 2018 har været udarbejdelsen af Sundhedsaftalen Der var politisk ønske om en inddragende proces for udarbejdelse af Sundhedsaftalen , og processen begyndte derfor med en stor politisk opstartskonference i april 2018, hvor visioner og temaer for den kommende sundhedsaftale blev drøftet. Der blev henover sommeren 2018 formuleret visioner og målsætninger for aftalen, og Sekretariatet understøttede i sensommeren, at Sundhedskoordinationsudvalget afholdte møder med lokale, kommunale politikere og PLO repræsentanter i alle 22 kommuner. Høringsudkast til Sundhedsaftalen blev herefter godkendt og præsenteret på et møde med alle de lokale udvalgsformænd i december 2018, hvorefter aftalen blev sendt i høring. Deltaget i sekretariatsbetjeningen af Sammen om Velfærd Fælleskommunalt Sundhedssekretariat har i årets løb deltaget i sekretariatsbetjeningen af det fælles kompetenceudviklingsprojekt Sammen om Velfærd - Sammen om velfærd er et partnerskab mellem Regionen, kommunerne og uddannelsesinstitutionerne i Syddanmark med fokus på fælles kompetenceudvikling af nuværende og kommende medarbejdere på tværs af sektorerne. Projektet er det første af sin slags i Danmark. Oprettelse af Netværk på tværs af de 22 kommuner Fælleskommunalt Sundhedssekretariat har i 2018 fået opbygget et netværk med konsulenter/chefer fra de 22 kommuner. Netværket har mødtes fire gange i Netværksmøderne har som overordnet formål at hjælpe de kommunale deltagere i deres understøttelse af direktører, chefer og politikere lokalt i regi af sundhedsaftalearbejdet. Netværket bliver derfor brugt som et sparringsforum, og det primære fokus i 2018 har været at sikre en løbende dialog og sparring omkring Sundhedsaftalen Side 4 af 5

243 ØKONOMI Fælleskommunalt Sundhedssekretariat er oprettet på baggrund af beslutning i KKR Syddanmark i juni Sekretariatet påbegyndte sit virke 1. marts Sekretariatet er bemandet af to medarbejdere og var i 2018 sammen med Fælleskommunalt Socialsekretariat og Sekretariatet for KKR Syddanmark placeret på Vejen Rådhus indtil marts måned. Fra marts 2018 har Sekretariatet ligget i Haderslev Kommune, da borgmester HP Geil blev valgt som formand for Kommunekontaktrådet efter kommunalvalget i Sekretariatet har i været bemandet med Cæcilie Lumby og Christina Ryborg. Fælleskommunalt Sundhedssekretariat finansieres af kommunerne ud fra en fordelingsnøgle baseret på indbyggertal (opgjort 1. januar i budgetåret). Betalingen udgjorde i 2017 ca. 1,20 kr. pr. borger. Budgettet for 2017 var på ca. 1,64 mio. kr. Regnskabet viser et forbrug på ca. 1,48 mio. kr. Side 5 af 5

244 Referat Referat fra 10. møde i den regionale programstyregruppe for KOLprogrammet i Syddanmark Mødet er afholdt 19. februar 2019, Regionshuset Vejle, Damhaven 12 Deltagere: Peder Jest, direktør, OUH (Regional formand) Eva Nielsen, sygeplejefaglig direktør, Sygehus Sønderjylland Inge Bendixen, vicedirektør Syddansk Sundhedsinnovation Gitte Østergaard, adm. direktør, Odense Kommune Jacob Kyndal, direktør Aabenraa Kommune Helle Adolfsen, sygeplejefaglig direktør, Sygehus Lillebælt Anna-Marie Bloch Münster, lægelig direktør, Sydvestjysk Sygehus Michael Hejmadi alm. prak.. læge, PLO Syddanmark Lise Døj-Bendixen, programleder, Syddansk Sundhedsinnovation Irene Ravn Rossavik, programleder, Esbjerg Kommune Trine Clausen, projektmedarbejder Esbjerg Kommune Mødeleder: Regional formand, Peder Jest Referent: Anne Mortensen, projektmedarbejder Syddansk Sundhedsinnovation Afbud: Arne Nikolajsen, direktør, Esbjerg Kommune (kommunal formand) Klaus Jensen, repræsentant for Lungeforeningen Rolf Johansen, direktør Haderslev Kommune Referat Mødet starter med en kort præsentationsrunde af de nye medlemmer Anna-Marie Bloch Münster, direktør SVS og Michael Hejmadi, praktiserende læge og repræsentant for PLO. 1. KOL organisering bibeholdes Punktet er taget til orientering. 2. Fælles udbud af telemedicin (FUT) a. Orientering om vinder af udbuddet på infrastruktur, samt videre proces med leverandør Punktet er taget til orientering. Det bemærkes at option vedrørende service, support og logistik er indkøbt med infrastrukturen.

245 Side 2 af 4 b. Status på valg af medarbejderløsning på FUT rammeaftalen I samarbejde med Landsdelsprogrammerne Nord- og Midtjylland har vi indkøbt fælles medarbejderløsning. Efter fælles evaluering af de tre tilbud er CGI udpeget som leverandør. Landsdelsprogram Nordjylland har som indkøbsansvarligmyndighed kontaktet CGI torsdag den 14. februar. I Østdanmark (Landsdelsprogram Sjælland og Hovedstaden) er CGI ligeledes udpeget som leverandør til medarbejderløsningen. FUT organisationen, som er ansvarlig for rammeaftalen, har modtaget en aktindsigtssag fra Ewii/Tunstall på baggrund af manglende tilladelse til at ændre listepriser, som skyldes fusionering af deres firmaer. Det kan desuden forventes, at FUT organisationen modtager en klagesag fra Ewii/Tunstall. Denne håndteres af FUT organisationen. c. Drøfte valg af borgerløsning skal vi gå sammen? Punktet drøftes med afsæt i sagsfremstilling. Styregruppen anbefaler, at Syddanmark indkøber en fælles borgerløsning. Styregruppen anbefaler samtidig at Landsdelsprogram Syddanmark indgår i samarbejde med Landsdelsprogrammer Nord- og Midtjylland vedrørende indkøb af borgerløsningen. Styregruppen anbefaler desuden, at i vægtning og evaluering af leverandøre af borgerløsning lægges stor vægt på fleksibilitet i borgerløsning, særligt når det gælder tilknytning og brug af devices til løsningen. Dette sikrer at kommuner og regionen stadig har en vis portion selvbestemmelse og plads til individualitet. d. Orientering om FUT gennemførselsprojekt (FUT-G) og Fælles Systemforvaltning i Midtjylland Punktet er taget til orientering. 3. Økonomi a. National fordelingsnøgle på fælles udgifter i forbindelse med KOL indsatsen Punktet er taget til orientering b. Beslutning om fordelingsnøgle i det syddanske program

246 Side 3 af 4 Punktet drøftes med afsæt i sagsfremstillingen. Styregruppen beslutter, at fordelingsnøglen for Landsdelsprogram Syddanmark er 65/35 for regioner og kommuner. Styregruppen igangsætter på ny økonomigruppen. Der skal udarbejdes et estimat for udgifterne i de enkelte kommuner ud fra den valgte fordelingsnøgle og indbyggertal. 4. Koncept for uddannelse og kompetenceløft Ansøgning til Sundheds- og ældreministeriet er gået igennem og landsdelsprogrammerne har samlet fået bevilliget 1 mio. kr. Der er egenfinansiering på det tilsvarende beløb, der skal betales i form af medarbejdertimer. Det bemærkes, at materialet for uddannelse og kompetenceløft også skal henvende sig til almen praksis, hvis det ikke allerede er tænkt ind. Dette medtages på det næstkommende møde i den nationale arbejdsgruppe. Region Syddanmark har stor erfaring med e-læring og vil gerne hjælpe til, hvis der er brug for det. Det besluttes, at punktet tages op igen på næste møde den 30. april Status fra programledelsen a. Opstart på implementeringsindsats Programledelsen har besøgt to SOF er. Besøg med de næste to er fastlagt. Når alle SOF er er besøgt, skal der udarbejdes en plan for det videre arbejde. b. Instrukser Først udkast af instrukserne er færdig. Det videre arbejde med instrukser bringes over i arbejdsgruppen. Instrukser skal nu i hørring og medtages som punkt på næste styregruppemøde. c. Produktion af nationale KOL film Arbejdet er resulteret i fem små film. Filmene er målrettet forskellige grupper. Filmene distribueres til styregruppen, så snart de er officielle.

247 Side 4 af 4 6. Eventuelt Service, support og logistik bliver tema på næste styregruppemøde. Der udtrykkes ønske om et bedre overblik over indsatsens målgruppe ift. KOL.

248 REKRUTTERING SOCIALFAGLIG VIDEN I PRAKSIS OKTOBER 2018 FLERE HÆNDER I ÆLDRE- OG SUNDHEDSSEKTOREN EN HANDLINGSPLAN FOR ØGET REKRUTTERING I KOMMUNERNE

249 Flere hænder i ældre- og sundhedssektoren KL Weidekampsgade København S Tlf kl@kl.dk facebook.com/kommunerne KL s Trykkeri Design: e-types Foto: Colourbox Produktionsnr ISBN pdf ISBN

250 Indledning Flere hænder i ældre- og sundhedssektoren 3 FLERE HÆNDER I ÆLDRE- OG SUNDHEDSSEKTOREN De kommunale medarbejdere på sundheds- og ældreområdet er hver dag i kontakt med tusindvis af borgere og hjælper dem med pleje, støtte, medicin og andre sundheds- og sociale indsatser. Medarbejderne løfter et vigtigt ansvar, og de gør en stor forskel i borgerens hverdag. Det er derfor afgørende, at der er hænder nok til at hjælpe borgerne. Kommunerne står i disse år overfor store rekrutteringsudfordringer på ældre- og sundhedsområdet. Flere plejekrævende ældre, færre ansøgere på social- og sundhedsuddannelserne og et højt antal medarbejdere, som snart går på pension betyder, at udfordringerne bliver større i de kommende år. Derfor er rekrutteringen til ældreog sundhedsområdet én af de væsentligste velfærdsdagsordener for KL. Kommunerne er allerede i gang. Her arbejdes der med tiltag omkring bl.a. forebyggelse, sund aldring, velfærdsteknologi og samskabelse, der skal bidrage med at fremtidssikre ældre- og sundhedsområdet. Samtidig prioriterede KL ved overenskomstforhandlingerne over en halv milliard kroner ekstra til rekrutteringsindsatsten for social- og sundhedsmedarbejdere og sygeplejersker. Primært til et lønløft, som skal gøre det mere attraktivt at vælge en fremtid indenfor den kommunale ældre- og sundhedssektor. Men løn alene er ikke nok. Der er brug for en bred indsats fra mange aktører, hvis udviklingen skal vendes. Og det skal den! Derfor følger KL nu op på det gode overenskomstresultat med en række konkrete initiativer, som samlet og hver især kan gøre en forskel. Initiativerne er konkrete bud på, hvordan vi alle, kommuner, stat m.fl., hver især og sammen, kan være med til at vende udviklingen. Handlingsplanen er et svar på nogle af de centrale spørgsmål, der trænger sig på: Hvordan øger vi antallet af elever og sikrer, at flere gennemfører uddannelsen? Hvordan får vi flere til at arbejde mere og i længere tid? Hvordan sikrer vi, at vi bruger tiden på det rigtige, og at de ansatte bliver endnu bedre til det, de gør? Hvordan bevarer vi et attraktivt arbejdsmarked, hvor medarbejderne ser karriereveje og udvikling i kompetencer?

251 4 Tilgangen til ældre- og sundhedsområdet skal øges Flere hænder i ældre- og sundhedssektoren TILGANGEN TIL ÆLDRE- OG SUNDHEDSOMRÅDET SKAL ØGES Der skal ske en øget tilgang til ældre- og sundhedsområdet. Antallet af elever på social- og sundhedsområdet i kommunerne er på 5 år faldet med ca. 40 pct.1 Det udfordrer kommunerne i dagligdagen, og gør det vanskeligt at rekruttere tilstrækkeligt personale. Det betyder først og fremmest, at der skal uddannes flere til området. Der er behov for at finde nye veje til at gøre uddannelserne attraktive og tiltrække elever, der i dag vælger andre uddannelsesretninger eller står udenfor arbejdsmarkedet. Men det betyder også, at flere skal gennemføre uddannelsen. I dag falder alt for mange fra, sammenlignet med de øvrige erhvervsuddannelser.. Her har kommunerne og uddannelsesstederne en vigtig opgave i at vejlede og støtte eleverne og sikre, at de kommer sikkert igennem uddannelsesforløbet. Det kræver bl.a. en forstærket indsats i forhold til praktikvejledningen. Men elevtallet stiger ikke, hvis ikke de strukturelle rammer forbedres. Det er et fælles ansvar at fjerne de barrierer, der står i vejen for at uddanne tilstrækkeligt med medarbejdere til kommunernes ældre- og sundhedssektor. De strukturelle rammer skal forbedres 1. Flere skal ind på social- og sundhedsuddannelserne: Den kommende dimensioneringsaftale skal fastlægge et niveau for uddannelseskapaciteten, der er markant højere end i dag. Det kræver også, at kommunerne påtager sig at uddanne flere socialog sundhedsassistenter- og hjælpere. Løftet skal finansieres. 2. Uddannelse af social- og sundhedsassistenter er et fælles ansvar: Uddannelse af social- og sundhedsassistenter ligger i både kommuner og regioner. Det skal den fortsat gøre. Så med en øget dimensionering følger en tilsvarende øget praktikpladskapacitet i det somatiske sundhedsvæsen. 1) Kilde: KRL 3. Lad kommunerne tage arbejdsgiveransvaret: Kommunerne er klar til at tage det fulde arbejdsgiveransvar for social- og sundhedseleverne. Det kan sikre bedre sammenhæng i elevernes forløb og optimere anvendelsen af uddannelsesressourcer i både kommuner og regioner. Kommunerne skal kompenseres fuldt ud for den eksisterende forskel i elevlønninger og administration. Og det er en forudsætning, at regionerne fortsat stiller somatisk og psykiatrisk praktikforløb til rådighed for eleverne, og at kvaliteten ikke falder. 4. Forsøg med EUX: KL vil i en kommende dimensioneringsaftale arbejde for, at det som forsøg afprøves, om der inden for de fem KKR områder kan stilles sikkerhed for EUX praktikpladser til social- og sundhedsassistentuddannelsen i hele landet. 5. Løn under grundforløb: Med henblik på at tiltrække flere til social- og sundhedsuddannelserne tilføres kommunerne midler til, i en midlertidig periode, at udbetale voksenelevløn til elever over 25 år under grundforløbet samt mellem grundforløb og hovedforløb. Hermed er eleverne også sikret en uddannelsesaftale fra uddannelsens begyndelse. Forudsat finansiering kan dette indgå i den kommende dimensioneringsaftale og skal ses i sammenhæng med regeringens initiativ vedrørende lønrefusion i udspillet Fra folkeskole til faglært. 6. Staten bør understøtte rekrutteringsindsatsen ift. SOSU-skolerne: Tiden er kommet til, at staten gennem sit ansvar som myndighed for udbyderne af social- og sundhedsuddannelserne nemlig SOSU-skolerne - fokuserer mere på at understøtte rekrutteringsindsatsen. Fokus skal være, at understøtte skolernes arbejde med reduktion af frafald herunder en bedre forberedelse af eleverne til praktikken, kvalitet i uddannelserne og sikre, at uddannelserne matcher arbejdspladsernes behov. Flere ind på social- og sundhedsuddannelserne 7. Styrk samarbejdet mellem jobcentre og SOSU-skoler: Der er i dag mange steder et velfungerende samarbejde, men der skal ske en forstærket indsats i kommunerne omkring at styrke sam-

252 Tilgangen til ældre- og sundhedsområdet skal øges Flere hænder i ældre- og sundhedssektoren arbejdet mellem jobcentrene og SOSU-skolerne med henblik på at få flere voksne ind på social- og sundhedshjælperuddannelsen. 8. Øg samarbejde mellem folkeskolen og SOSU-skolerne: Øget samarbejde mellem folkeskolen og SOSU-skolerne skal viderebringe viden om arbejdet på ældre- og sundhedsområdet og øge kendskabet til uddannelsen som led i kommunernes arbejde med at øge kendskabet til erhvervsuddannelserne helt generelt. 9. Mere fleksibelt grundforløb: Der skal i den kommende dimensioneringsaftale aftales en mere fleksibel ramme for, hvordan skolerne kan tilrettelægge de enkelte grundforløb. Formålet er, at bogligt svage elever får bedre mulighed for at gennemføre grundforløbet. 10. Bedre data: Øget fokus på data, herunder mere løbende og valide data, ensartet procedure for dataindsamling og mere transparens, kan bidrage til, at der kan ageres hurtigere og mere målrettet ift. uddannelsesindsatsen på social- og sundhedsområdet. Dette kan også i højere grad anvendes ind i arbejdet i SOSUskolernes bestyrelser. 11. Kampagne skal tiltrække flere til uddannelserne: Der iværksættes en kampagne for at tiltrække flere til faget og til socialog sundhedsuddannelserne. Kampagnen skal være et samarbejde mellem arbejdsmarkedets parter samt SOSU-skolerne. Kampagnen kan samtidig tænkes sammen med statens udmelding om også at ville iværksætte en kampagne samt den medfølgende finansiering. Flere uddannede sygeplejersker 12. Uddan flere sygeplejersker: Der bør fremover uddannes flere sygeplejersker med henblik på at imødekomme den øgede efterspørgsel i kommunerne Frafaldet på sygeplejerskeuddannelsen skal reduceres: Skolerne og staten skal i samarbejde udarbejde en strategi for reduktion af frafald samt samarbejde med SOSU-skolerne ift. overgang til social- og sundhedsuddannelserne for de sygeplejerskestuderende, der falder fra. Frafaldet skal mindskes 14. Handlingspakke til reduceret frafald: KL udarbejder en handlingspakke med virksomme initiativer og konkrete redskaber til, hvordan kommunerne selv kan arbejde med at reducere frafaldet for social- og sundhedselever på hovedforløbet. Handlingspakken rettes mod ledere og praktikvejledere i kommunerne. 15. Mere kommunalt fokus på arbejdet med SOSU-skolerne: KL vil udarbejde fælles vejledninger og en overordnet strategi for kommunerne i deres arbejde med SOSU-skolerne, særligt rettet mod de kommunale repræsentanter i SOSU-skolernes bestyrelser. Arbejdet vil beskrive veje til at styrke rekrutteringen og reducere frafaldet blandt eleverne. 16. Skolerne skal nedbringe frafald: Skolerne skal fokusere langt mere på at nedbringe frafald for social- og sundhedselever, særligt på grundforløbet og mellem grund- og hovedforløb. Det kan eksempelvis ske ved at skolerne systematisk arbejder med exitsamtaler, hvor elever der er faldet fra interviewes om grunden til frafaldet, mentorordninger mv. 17. Grib elever, der falder fra: Skolerne og kommunerne skal i fællesskab fortsat have opmærksomhed på, at elever der falder fra på uddannelsen til social- og sundhedsassistent fortsætter på social- og sundhedshjælperuddannelsen. Skolernes studievejledere bør gå i dialog med kommunens uddannelseskonsulenter om en håndholdt indsats, så eleverne gribes i tide og får mulighed for at fortsætte på hjælperuddannelsen.

253 6 Styrker praktikvejledning og kompetenceudvikling Flere hænder i ældre- og sundhedssektoren STYRKET PRAKTIKVEJLEDNING OG KOMPETENCEUDVIKLING Det nære sundhedsvæsen er under forandring i disse år. Flere borgere med mere komplekse behov stiller nye krav til vores medarbejdere. Det er derfor nødvendigt, at medarbejderne har de rette kompetencer og er klædt rigtigt på til at løse opgaverne. Samtidig skaber forandringerne nye muligheder for faglig udvikling for medarbejderne. Det er positivt. Udviklingen stiller også højere krav til, at kommunerne er skarpe til at fordele opgaverne hensigtsmæssigt mellem medarbejderne, og løbende vurderer, om den enkelte medarbejders faglighed bringes i spil på den bedste måde. Det er med til at sikre ældre- og sundhedsområdet som et attraktivt sted at arbejde, hvor medarbejderne ser muligheder for udvikling i opgaverne og jobbet. Centralt står bl.a., at praktikvejledningen skal styrkes, hvilket både kan skabe mening for medarbejderen og sikre et bedre forløb for eleverne. På den måde sikres det, at flere fuldfører uddannelsen og har et godt fundament for det videre arbejdsliv i kommunerne. Styrk vejledningen og målret efteruddannelsestilbud 18. Styrk praktikvejledningen: Der skal ansættes flere praktikvejledere til social- og sundhedselever på hovedforløbet. Det er en forudsætning for, at der kan uddannes det nødvendige antal medarbejdere indenfor social- og sundhedsfaget, at frafaldet sænkes, og at der opretholdes et højt kvalitetsniveau. Samtidig vil kommunerne også arbejde for at videreudvikle praktikvejledningen, så der i højere grad er fokus på at understøtte elevernes forskellige behov og nedbringe frafaldet. Forudsætningen er finansiering fra staten. 19. Uddan og ansæt flere kliniske vejledere: Der skal uddannes og/eller ansættes flere kliniske vejledere i kommunerne. Flere kliniske vejledere er blandt de vigtigste indsatsområder i forhold til at sikre, at kommunerne kan uddanne tilstrækkeligt med sygeplejersker, og at den evidensbaserede læring slår igennem blandt medarbejdergrupperne på ældre- og sundhedsområdet. Forudsætningen er finansiering fra staten. 20. Styrk kvaliteten gennem efteruddannelse: Kompetenceudvikling er vigtigt for at sikre øget kvalitet, fastholdelse og karrierefremme. Med udgangspunkt i erfaringerne med de regionale uddannelsesregioner, vil KL tage initiativ til et samarbejde med relevante parter omkring mulighederne for en lignende organisatorisk ramme i kommunalt regi. Initiativet skal favne og understøtte forskning, kvalitet og faglige standarder til gavn for borgeren. Det nye setup skal ses som et supplement til og understøttelse af - de aktiviteter, der allerede finder sted i AMU, diplomsystemet og gennem specialuddannelser. 21. Fokusér efteruddannelsen til social- og sundhedshjælpere: Social- og sundhedshjælperne bør have efteruddannelsestilbud, eksempelvis omkring tidlig opsporing og anvendelse af IT og velfærdsteknologi. Der kan også ses på tilbud i regi af Den Kommunale Kompetencefond (herunder Bedre til ord, tal og IT ) og på tilbud som sikrer, at nyuddannede social- og sundhedshjælpere hurtigt mestrer kerneopgaven. Det er vigtigt, at det øgede behov for efter- og videreuddannelse grundet udviklingen på ældre- og sundhedsområdet følges op med midler til vikardækning i kommunerne. Hensigtsmæssig opgavefordeling og velfærdsteknologi 22. Hav ledelsesfokus på faggruppernes kompetencer: KL opfordrer kommunerne til at arbejde med, hvordan lederne kontinuerligt optimerer organisationen ved at have fokus på kompetencer hos de faggrupper, som ikke i stort mål arbejder på ældre- og sundhedsområdet i dag. Som eksempel kan det undersøges, hvordan socialpædagoger, pædagogiske assistenter og pædagoger kan bidrage i forhold til borgere med demens og borgere med andre plejebehov eller, hvordan terapeutgruppen kan tænkes mere ind i den samlede opgavevaretagelse. 23. Hensigtsmæssig opgavefordeling: De fleste kommuner arbejder målrettet med at bruge medarbejdernes kompetencer bedst muligt, men der bør fortsat være fokus på, om der fx er en rest af rengøring/praktisk bistand i social- og sundhedshjæl-

254 Styrker praktikvejledning og kompetenceudvikling Flere hænder i ældre- og sundhedssektoren pernes arbejde på plejecentrene, som med fordel kan varetages af ufaglærte medarbejdergrupper. 24. Lægerne skal understøtte kommunernes medarbejdere: Der er gode erfaringer med ordningen med faste plejehjemslæger. Der skal derfor arbejdes videre med, hvordan læger indenfor relevante specialer (fx geriatri) bliver mere tilgængelige for medarbejdere på bl.a. plejecentre og i hjemmeplejen for at formidle faglig viden og gå i dialog med det kommunale plejepersonale om spørgsmål, der trænger sig på i hverdagen omkring syge borgere. 25. Sygeplejersker skal kunne mere på egen hånd: Der skal etableres et samarbejde mellem kommuner og læger fra relevante lægelige specialer med henblik på at drøfte en bedre brug af 7 lægernes delegationsret, så sygeplejersker kan mere på egen hånd. Det vil sikre en mere fagligt udfordrende og fleksibel hverdag. Samarbejdet skal bl.a. ske med afsæt i de nye regler for lægens brug af medhjælp, som pt. er under revision i Sundhedsog Ældreministeriet. 26. Medarbejderne skal drive den velfærdsteknologiske udvikling: Systematisk erfaringsudveksling mellem kommunerne vedrørende arbejde med velfærdsteknologi, og hvordan medarbejderne bliver centrale aktører i at drive velfærdsteknologisk innovation. Fokus på vigtighed og prestige ved velfærdsteknologisk udvikling uanset faggruppe. Samarbejdet mellem SOSUskolerne og videnscentre for teknologi skal styrkes med fokus på, at eventuelle erfaringer udbredes til flere.

255 8 Flere timer til allerede ansatte medarbejdere Flere hænder i ældre- og sundhedssektoren FLERE TIMER TIL ALLEREDE ANSATTE MEDARBEJDERE Ældre- og sundhedsområdet er ét af de væsentligste velfærdsområder i Danmark, hvor der i dag arbejder omkring medarbejdere med kerneopgaven i kommunerne. Men der er behov for flere hænder. Det er derfor nødvendigt kigge på, hvad der kan få de allerede ansatte medarbejdere til at arbejde lidt mere, end de gør i dag. Det kan ske ved at flere medarbejdere går op i tid. Det er dog vigtigt at have for øje, at der ikke nødvendigvis kan findes hurtige løsninger. Der er mange årsager til, at en stor del af medarbejderne er på deltid. Det kan både skyldes en generel deltidskultur, medarbejderens egne ønsker og ældresektorens behov for effektiv drift. Det kan også ske gennem øget fokus på at fastholde seniorer på arbejdspladserne eller gennem indsatser, der sigter mod at nedbringe sygefraværet blandt medarbejdere. Her er behov for et fortsat fokus, og det er nogle af de områder, hvor kommunerne allerede i dag bruger mange kræfter. Det er også vigtigt, at kommunerne selv ser på, hvordan arbejdet tilrettelægges på bedste vis. Det kan bl.a. betyde, at den lokale dialog skal fylde endnu mere, end den gør i dag. Flere op i tid 27. Flere op i tid: KL opfordrer kommunerne til, at det på arbejdspladserne og ved MUS-samtaler mv. drøftes, om den enkelte medarbejder ønsker at gå op i tid. 28. Unge på fuldtid: KL opfordrer kommunerne til, at fuldtid bliver det normale udgangspunkt for nyuddannede, der ansættes på ældre- og sundhedsområdet. 29. Pilotprojekt om fuldtid: KL igangsætter et pilotprojekt med udvalgte kommuner, hvor der ses på, hvad der kan motivere al- lerede ansatte til at gå op i tid. Her er det også hensigten, at der kan trækkes på erfaringer fra eksempelvis Sverige, der har haft succes til at øge andelen af medarbejdere på fuldtid. 30. Vidensdeling om effektiv arbejdstilrettelæggelse: KL vil styrke vidensdelingen mellem kommunerne om, hvordan flere timer til medarbejderen kombineres med effektiv arbejdstilrettelæggelse. Nedbring sygefraværet 31. Indsatser på sygefraværsområdet: Alle 98 kommuner arbejder allerede systematisk med at nedbringe sygefraværet bredt i kommunerne og specifikt på ældre- og sundhedsområdet. KL vil i samarbejde med kommunerne fortsat have fokus på at nedbringe sygefraværet ud fra en tilgang, hvor kommunerne tager samfundsansvar og foretager realistiske vurderinger, således at medarbejdere ikke mister deres faste tilknytning til arbejdsmarkedet. Herunder vil KL følge resultater og god praksis fra puljen om sygefravær fra finansloven Arbejde med analyse, tal og fakta på sygefraværsområdet: KL vil systematisk arbejde med fortsat at udvikle og anvende brugbare tal og fakta, der understøtter arbejdet med at nedbringe sygefravær i kommunerne ud fra realistiske målsætninger. Samtidig vil KL følge systematisk op på udviklingen på området. Seniorer skal fastholdes 33. Fastholde seniorer: KL opfordrer kommunerne til at sikre et øget fokus på fastholdelse af erfarne seniorer på ældre og sundhedsområdet, herunder med afsæt i de muligheder rammeaftalen om seniorpolitik giver. Der skal bl.a. arbejdes med en individuel tilgang i dialogen mellem leder og medarbejder mhp. længere fastholdelse i arbejdet. 2) Kilde: KRL. Antal personer. Udvalgt: Overenskomst for syge- og sundhedsplejersker m.fl. inkl. ledere, Overenskomst for Social- og sundhedspersonale inkl. ledere, husassistenter, ekskl. elever, fleksjob og ekstr. ord. ansatte, jan 2018.

256 Flere timer til allerede ansatte medarbejdere Flere hænder i ældre- og sundhedssektoren 34. Arbejde i regi af regeringens tænketank: KL vil i regi af regeringens Tænketank for et længere og godt arbejdsliv arbejde for, at der ses på konkrete initiativer med en reel effekt på fastholdelse af medarbejderne herunder på ældre- og sundhedsområdet. Fokusér på arbejdstid og arbejdstilrettelæggelse 35. Øget udbetaling af lørdag og søndagsarbejde: KL opfordrer kommunerne til i højere grad at udbetale honorering for arbejde på lørdage og søndage i stedet for at lade det gå til afspadsering. 36. Overvej interne vikarbureauer: KL opfordrer kommunerne til at undersøge, om der er et potentiale ved at etablere interne vikarløsninger med henblik på at minimere udgifter til ekstern meraktivitet. Det kan skabe kontinuitet i pleje- og behandling og minimere belastningen for de faste medarbejdere Merit for vikararbejde: Større fokus på, at studerende, ufaglærte og andre, der bistår med vikararbejde eksempelvis i ferieperioder, er potentielle nye, faste medarbejdere og dermed en rekrutteringsbase. Der er et potentiale i, at flere studerende har bijob i kommunerne. Der bør overvejes, om studerende, der eksempelvis læser til sygeplejersker, ergo eller fysioterapeut, skal have merit merit for arbejdet. 38. Mere dialog om arbejdstid på arbejdspladsen: KL opfordrer kommunerne til en målrettet anvendelse af drøftelser og dialog om arbejdstid og arbejdsplanlægning på arbejdspladsen, jf. indledningen til arbejdstidsaftalen. I drøftelserne kan der indgå overvejelser om, hvordan man får vagter besat, afvikling af søgnehelligdagsfrihed, honorering for over- og merarbejde, herunder overvejelser om der kan ske betaling frem for frihed.

257 10 Hvem retter initiativerne sig mod? Flere hænder i ældre- og sundhedssektoren HVEM RETTER INITIATIVERNE SIG MOD? Kommunerne Folketing og regering 21. Fokusér efteruddannelsen til social- og sundhedshjælpere 22. Hav ledelsesfokus på faggruppernes kompetencer 23. Hensigtsmæssig opgavefordeling 26. Medarbejderne skal drive den velfærdsteknologiske udvikling 27. Flere op i tid 28. Unge på fuldtid 30. Vidensdeling om effektiv arbejdstilrettelæggelse 31. Indsatser på sygefraværsområdet 33. Fastholde seniorer 35. Øget udbetaling af lørdags- og søndagsarbejde 36. Overvej interne vikarbureauer 38. Mere lokal dialog om arbejdstid 1. Flere skal ind på social- og sundhedsuddannelserne 2. Uddannelse af social- og sundhedsassistenter er et fælles ansvar 3. Lad kommunerne tage det fulde arbejdsgiveransvar 4. Forsøg med EUX 5. Løn under grundforløb 6. Staten bør understøtte rekrutteringsindsatsen ift. SOSUskolerne 9. Mere fleksible grundforløb 12. Uddan flere sygeplejersker 13. Frafaldet på sygeplejerskeuddannelsen skal reduceres 18. Styrk praktikvejledningen 19. Uddan og ansæt flere kliniske vejledere 20. Styrk kvaliteten gennem efteruddannelse SOSU-skolerne og kommunerne KL 7. Styrk samarbejdet mellem jobcentre og SOSU-skoler 8. Øg samarbejdet mellem folkeskolen og SOSU-skolerne 10. Bedre data 16. Skolerne skal nedbringe frafald 17. Grib elever, der falder fra 37. Merit for vikararbejde 14. Handlingspakke til reduceret frafald 15. Mere kommunalt fokus på arbejdet med SOSUskolerne 29. Pilotprojekt om fuldtid 32. Arbejde med tal og fakta på sygefraværsområdet 34. Arbejde i regi af regeringens tænketank KL og de faglige organisationer Øvrige Allerede aftalte initiativer Ændring af NQF for social- og sundhedsassistenter Projekt om sygefravær Projekt om profilering af fag og faglighed for social- og sundhedsassistenter og social- og sundhedshjælpere. Projekt om Fokus på fuldtid Projekt om borgere med misbrug og psykiske problemer Projekt om stærke tværfaglige miljøer der udvikler indsatserne til borgere med kronisk sygdom Projekt om afløsningspersonale 11. Kampagne skal tiltrække flere til uddannelserne: Der er aftalt kampagner i flere spor, herunder ved OK18 og i statsligt regi. Disse skal samtænkes. 24. Lægerne skal understøtte kommunernes medarbejdere 25. Sygeplejersker skal kunne mere på egen hånd

258 Hvem retter initiativerne sig mod? Flere hænder i ældre- og sundhedssektoren 11

259 KL Weidekampsgade København S Tlf kl@kl.dk facebook.com/kommunerne Produktionsnr ISBN pdf

260 Kære Jacob Bundsgaard og Martin Damm KKR Syddanmark har drøftet den kommunale medfinansiering KMF på sit møde den 4. februar I forbindelse hermed ønsker vi, som formandskab, at tydeliggøre overfor KL, hvilken temmelig vanskelig situation vi står i omkring KMF. På KKR Syddanmarks møde redegjorde cheføkonom Morten Mandøe rigtig godt for elementerne i KMF og for de udfordringerne en del syddanske kommuner står i. Mange syddanske kommuner oplevede i 2018 en kraftig forøgelse i afregningen af KMF, og konstaterede samtidig, at refusionen ikke står mål med forøgelsen. Forudsætningen for KMF var gennemsigtighed, men kommunerne har aldrig fået adgang til de nødvendige data. Samtidig tager Sundhedsdatastyrelsens måltal ikke højde for demografiændringer og kan derfor ikke understøtte budgetlægningen. Samtidig har det ikke været muligt, at få dokumentation for udgifterne. De syddanske kommuner har siden 2007 haft en markant større stigning i udgifterne til KMF end landsgennemsnittet. Udgifterne er steget ekstra stærkt fra 2018, hvor den nye fordelingsnøgle er trådt i kraft. Det er i flere kommuner sket på trods af et faldende aktivitetsniveau. Med 2018 i klar erindring, er der brug for at KL arbejder for, at de overordnede vilkår for beregning af sundhedsudgifterne bliver klare. Refusionsmodellen skal rettes til således den bliver gennemskuelig, kan bruges til at styre investeringer efter og resulterer i en mere retfærdig fordeling af ressourcerne. Vi hæfter os særligt ved, at reguleringen for 2019 ikke bliver en gentagelse af reguleringen for Der efterspørges brugbare prognoseværktøjer, en klar incitament struktur, der kan understøtte det kommunale handlingsrum, og en klar dokumentation for de omkostninger kommunerne har. Der skal være gennemsigtighed og der er brug for en fordelingsmodel, så Danmark ikke bliver endnu mere skævt. Vi går gerne i yderligere dialog omkring dette og ser frem til at høre fra jer. Med venlig hilsen H P Geil Formand KKR Syddanmark Johannes Lundsfryd Jensen Næstformand KKR Syddanmark Dato: 13. februar 2019 Sags ID: SAG Dok. ID: BEL@kl.dk Direkte: Haderslev Kommune Gåskærgade Haderslev Side 1 af 1

261 Partnerskabsaftale (lokalaftale) Samarbejde og opbakning omkring Et røgfrit Syddanmark Tobaksrygning er den enkeltfaktor, der har den største negative indflydelse på danskernes helbred. Derfor er en af delvisionerne i sundhedsaftalen Et røgfrit Syddanmark. Den seneste Sundhedsprofil i Region Syddanmark viser, at 19 % af borgerne i Syddanmark ryger. Det er lige så mange som i Samtidig viser undersøgelsen, at flere unge begynder at ryge. Dette har fået Region Syddanmark og flere kommuner i regionen til at gå med i partnerskabet Røgfri Fremtid. I sundhedsaftalen sættes der fokus på samarbejdet om forebyggelse af rygestart og styrkelse samarbejdet om rygestoptilbud. Her er almen praksis en vigtig medspiller. Med denne partnerskabsaftale mellem PLO Syddanmark, Region Syddanmark og de syddanske kommuner tilkendegiver de offentlige parter at inddrage almen praksis i indsatsen for et røgfrit Syddanmark og almen praksis tilkendegiver opbakning til Et røgfrit Syddanmark. Som partner i Et røgfrit Syddanmark bakker almen praksis konkret op om indsatsen i forhold til: Henvendelsesårsagsrelateret rådgivning, hvor patienten kommer med et problem, hvor rygning kan være en medvirkende, bagvedliggende årsag, og hvor behandling af problemet eller forebyggelse af en forværring tilgodeses ved at patienten omlægger sin livsstil (f.eks. holder op med at ryge). Patientefterspurgt rådgivning: Patienten henvender sig til lægen med henblik på at få rådgivning og hjælp til at ændre sine rygevaner. Forskning har vist, at selv meget kort adressering af patientens rygning har effekt. Almen praksis særlige fokus på rygning betyder, at den praktiserende læge har mulighed for at adressere patientens rygning uden anden anledning, end at patienten er i konsultationen. Almen praksis tager med ovenstående aktiv del i forebyggelsen af rygning med særlig fokus på unge samt sikrer, at patienter, der er motiveret for rygestop, har kendskab til mulighederne for rygestoprådgivning i kommuner og på apoteker De alment praktiserende læger gør borgeren opmærksom på, at der findes rygestoptilbud i kommunalt regi og anbefaler de kommunale rygestoptilbud, hvis borgeren ønsker det. Kommunerne understøtter indsatsen i almen praksis ved lettilgængelig information til borgere og almen praksis om kommunernes tilbud. J.nr.18/57006 Marts 2019 TC

262 Partnerskabsaftalen er indgået i Praksisplanudvalget, og er gældende for praksis beliggende i Region Syddanmark fra 1. april Partnerskabsaftalen kan af de respektive parter opsiges med 3 måneders varsel til den 1. i en måned. Vejle den For Praktiserende Lægers Organisation Formand for PLO Syddanmark Jørgen Skadborg For Region Syddanmark Formand for Praksisplanudvalget Bo Libergren For kommunerne i Region Syddanmark Henning Ravn Side 2 af 2

263 Afdeling: Sundhedssamarbejde og Kvalitet Journal nr.: Dato: 30. november 2015 Udarbejdet af: Annette Lunde Stougaard/Asger Kudahl Telefon: Aftale om afgrænsning af målgruppe og tilbud for genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau Grundlæggende principper for samarbejdet I oktober 2014 blev reglerne på genoptræningsområdet ændret med bekendtgørelse nr.1088 og vejledning nr af henholdsvis 6. og 8. oktober. Regelændringen betød bl.a., at en ny kategori af genoptræningsplaner blev indført: genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau. Denne aftale fastlægger rammerne omkring samarbejdet mellem sygehuse og kommuner i Region Syddanmark om patienter, som får en genoptræningsplan af denne type. Samarbejdet om patienter med behov for rehabilitering på specialiseret niveau tager altid udgangspunkt i intentionen med regelændringen og den nye kategori. Intentionen er, at kvaliteten i genoptræningsindsatsen og sammenhængen i den samlede, koordinerede rehabiliteringsindsats skal styrkes, og at der skal være sikkerhed for, at alle patienter med behov for rehabilitering på specialiseret niveau får samme effektive indsats uanset hvor i regionen, de er bosat. Dialog og samarbejde Udgangspunktet er, at indsatsen skal tilrettelægges i et tæt samarbejde mellem patient, pårørende, sygehus og kommuner. Dialogen følger samme principper, som gælder for samarbejdsaftalen om borger og patientforløb, Sam:Bo aftalen: Indsatsen afpasses efter behovet Udskrivningen begynder ved indlæggelsen Sammenhæng og fleksibilitet gennem dialog Borgeren / patienten inddrages Den første dialog mellem sygehus og kommune sker i henhold til Sam:Bo. Her orienteres kommunen hurtigst muligt om, at der er sandsynlighed for, at patienten udskrives med en genoptræningsplan (GOP) til rehabilitering på specialiseret niveau, og det aftales, hvordan det konkrete samarbejde skal etableres. Målgruppen Den primære målgruppe for denne aftale er voksne med erhvervet hjerneskade. Baggrunden for dette er, at Sundhedsstyrelsen har udgivet både et forløbsprogram og nogle faglige visitationsretningslinjer, som gør det muligt for sygehuse og kommuner i fællesskab at definere både en målgruppe og indholdet i den tværfaglige, tværsektorielle indsats. Det betyder ikke, at der ikke vil kunne findes patienter med andre primære diagnoser, der kan have behov for en genoptræningsplan til rehabilitering på specialiseret niveau. Denne aftale kan Side 1/5

264 forhåbentlig også fungere som fundament for den dialog mellem sygehus og kommune, som skal finde sted i sådanne situationer. Generelt om målgruppen for genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau: Følgende fremgår af bekendtgørelsen om genoptræningsplaner: Patienter, der henvises til rehabilitering på specialiseret niveau, har typisk komplicerede, omfattende, sjældne og/eller alvorlige funktionsevnenedsættelser af væsentlig betydning for flere livsområder, herunder oftest omfattende mentale funktionsnedsættelser. Patienterne har behov for genoptræningsindsatser og andre rehabiliteringsindsatser, som varetages af autoriserede sundhedspersoner og andre fagpersoner med specialiserede kompetencer inden for deres fagområde og med særlige krav til tilrettelæggelse af helhedsorienterede forløb, timing og organisering. Målgruppen voksne med erhvervet hjerneskade med behov for genoptræningsplan til rehabilitering på specialiseret niveau. I de faglige visitationsretningslinjer beskrives målgruppen blandt andet med følgende definition: Patienterne har behov for en betydelig, intensiv og helhedsorienteret indsats, som retter sig mod alle relevante områder af funktionsevnen, og hvor tilstedeværelsen af samtidig interdisciplinær ekspertise er nødvendig. Patienterne har behov for både genoptrænings- og andre rehabiliteringsindsatser på specialiseret niveau, samt inden for sundheds- og social-, undervisnings- eller beskæftigelsesområdet [ ]Nogle patienter vil have behov for et døgntilbud, så indsatsen kan foregå i alle patientens vågne timer (FVR afsnit 7.1.) Jf. Den Centrale Udmelding anslår Sundhedsstyrelsen, at 6-8 patienter pr indbyggere pr. år vil have behov for en genoptræningsplan til rehabilitering på specialiseret niveau. Yderligere identifikation af målgruppen i Region Syddanmark: Patienter i målgruppen har været indlagt på OUH-NR eller SVS-Grindsted Neurorehab, idet genoptræningsplanen til rehabilitering på specialiseret niveau alene kan udarbejdes af en afdeling med regionsfunktion. (Vejledningen afsnit 5.2) Patienter hjemmehørende i en kommune i Region Syddanmark, der i en periode behandles på Hammel Neurocenter, skal overflyttes til enten OUH-NR eller SVS-Grindsted Neurorehab, hvis de har behov for en genoptræningsplan til rehabilitering på specialiseret niveau. Derudover indebærer udmøntningen i Syddanmark af bestemmelserne om rehabilitering på specialiseret niveau, at patienter i målgruppen kendetegnet ved følgende: Patienter i målgruppen har behov for en samtidig specialiseret sundheds- og socialfaglig indsats. Genoptræningsplanen beskriver en tidsafgrænset indsats. Udgangspunktet er, at patienten i denne fase har behov for en døgndækkende indsats (evt. ophold på et socialt døgntilbud) Patienterne har svære somatiske eller psykiatriske følger af hjerneskade eller betydelig komorbiditet. Der er medicinske problemstillinger, som varetages i sygehusregi, og dermed Side 2/5

265 behov for løbende koordinering mellem genoptrænings-/rehabiliteringsindsatser og lægelig behandling og/eller sygepleje på specialiseret niveau (FVR kap. 7.3) Patienten har et eksplicit behov for flere af de specialiserede sundhedsfaglige kompetencer, der er beskrevet i den faglige visitationsretningslinje. (FVR kap. 7 og 8) Krav til leverandører af rehabilitering på specialiseret niveau I de faglige visitationsretningslinjer kap. 7 og 8 er beskrevet krav til blandt andet kvalitet, kompetencer og kapacitet. For leverandører af rehabilitering på specialiseret niveau gælder: Tilbuddet er forankret på det sociale område, men varetager indsatser på tværs af sundhedsog socialområdet. Forløbet er organiseret som et koordineret sammenhængende, tværfagligt, intensivt og helhedsorienteret forløb, hvor timing og faglig koordination af den højt specialiserede indsats er nødvendig. For at være dækket ind i forhold til borgernes behov skal følgende fagpersoner være ansat: o Neuropsykologer, audiologopæder, ergoterapeuter, fysioterapeuter, sygeplejersker, pædagoger, evt. socialrådgivere o Herudover skal der være adgang til lægelig behandling (Der skal være aftaler med sygehus) Leverandøren har indgået formelle samarbejdsaftaler med institutioner, der bedriver udvikling og forskning (FVR afsnit 8.2.6) For det sundhedsfaglige del af tilbuddet gælder (FVR kap 7 og 8): Tilbuddet har et tæt samarbejde (samarbejdsaftale) med sygehussektoren, sådan at sygehuslægen kan fungere som konsulent. De sundhedsfaglige indsatser skal leveres af autoriserede sundhedspersoner De sundhedsfaglige medarbejdere arbejder udelukkende med patienter med neurologiske lidelser. Tilbuddet skal råde over 2-3 autoriserede fagpersoner med samme uddannelse for at sikre tilstrækkelig dækning De sundhedsfaglige medarbejdere deltager i forskning og udviklingsarbejde 1 For den socialfaglige del af tilbuddet gælder : Faggrupperne har erhvervet sig specialiserede neurofaglige kompetencer; for psykologer vil det fx betyde erhvervelse af psykologforeningens godkendelse som specialist i neuropsykologi. 1 Punkterne er formuleret af en kommunal arbejdsgruppe nedsat af Socialdirektørforum i Region Syddanmark. Formanden for arbejdsgruppen har orienteret om gruppens forslag til kriterier for graduerede specialiserede døgntilbud på hjerneskadeområdet, jf. rammeaftalen. Socialdirektørforum har på mødet den 27. marts 2015 taget orienteringen til efterretning. Side 3/5

266 Der er etableret vidensmiljøer bestående af minimum 3 personer med beslægtede uddannelser 75 % af personalet har minimum to års erfaring med hjerneskaderehabilitering i fase III. Faggrupperne modtager fast og hyppig supervision, og supervisionen forestås af specialistgodkendt neuropsykolog. Faggrupperne deltager i udviklingsarbejde og bidrager til forskning. Faggrupperne indgår i vidensdeling og kompetenceudvikling af kommunens medarbejdere. Tilbuddet samarbejder med lokale vidensmiljøer, det regionale vidensmiljø og VISO. Kommunen skal sikre sig, at leverandøren af rehabilitering på specialiseret niveau besidder kompetencer til at imødekomme borgeren behov for indsats (FVR afsnit 7.3): Har patienten behov for indsatser i forhold til mentale funktioner, herunder hukommelse og opmærksomhed, overordnede kognitive funktioner, følelsesfunktioner, adfærd, perception m.fl., skal det specialiserede rehabiliteringstilbud have ansat neuropsykologer og andre fagpersoner med specialiserede kompetencer ift. disse områder Har patienten behov for indsatser i forhold til sprogfunktioner, skal det specialiserede rehabiliteringstilbud have ansat audiologopæder med specialiserede kompetencer ift. dette område, ligesom der skal være adgang til at anvende udstyr i form af særlige kommunikationshjælpemidler samt ansat fagpersoner med særlige kompetencer i forhold til at anvende kommunikationshjælpemidlerne Har patienten behov for indsatser i forhold til bevægelsesfunktioner og andre kropsfunktioner, skal det specialiserede rehabiliteringstilbud have ansat fysioterapeuter, ergoterapeuter og eventuelt sygeplejersker med specialiserede kompetencer Har patienten behov for indsatser ift. omsorg for sig selv, daglig livsførelse, mobilitet, beskæftigelse, uddannelse, skal det specialiserede rehabiliteringstilbud have ansat ergoterapeuter, pædagogisk personale, eventuelt neuropsykologer og socialrådgivere samt andre relevante faggrupper med specialiserede kompetencer Har patienten svære somatiske eller psykiatriske følger af hjerneskaden eller betydelig komorbiditet, kan der være behov for, at der på det specialiserede rehabiliteringstilbud er adgang til lægelig behandling og sygepleje på specialiseret niveau. I andre tilfælde vil dette kunne varetages i et samarbejde med sygehuset og/eller patientens praktiserende læge Sygehusets ansvar og opgaver Fra vejledningen om genoptræning: Genoptræningsplanen til rehabilitering på specialiseret niveau skal udarbejdes tværfagligt: Såfremt det vurderes, at patienten skal have en genoptræningsplan til rehabilitering på specialiseret niveau, er det en forudsætning, at der i vurderingen og i udarbejdelsen af genoptræningsplanen er inddraget relevante sundhedspersoner, som for eksempel fysioterapeuter og ergoterapeuter samt andre faggrupper som for eksempel neuropsykologer og audiologopæder, der skal forestå genoptræningen efter udskrivelse. (Afsnit 5.2 i vejledningen) Side 4/5

267 Udskrivningskonference Sygehuset skal sikre, at der afholdes udskrivningskonference med henblik på hensigtsmæssig overlevering, når patienten udskrives til rehabilitering på specialiseret niveau. Ved udskrivningskonferencen drøftes behovet for fortsat samarbejde mellem sygehus og kommune. (FVR afsnit ) Genoptræningsplan til rehabilitering på specialiseret niveau Det samlede rehabiliteringsbehov er beskrevet fra sygehuset i den endelige genoptræningsplan kommunen modtager (Under forudsætning af, at udarbejdelsen er sket i det aftalte samarbejde jf. Sam:Bo og bekendtgørelse). Ud over de krav, der er om oplysninger i genoptræningsplanen til rehabilitering på specialiseret niveau, fremgår det også af vejledningens afsnit at (der) kan eventuelt gives anbefalinger til metode, omgang og karakter af den videre indsats. Hermed har lægen videre beføjelser i forhold til at beskrive konkrete indsatser i kommunalt regi, end det er tilfældet ved de andre typer af genoptræningsplaner. Dog kan der stadig ikke anbefales navngivne institutioner eller leverandører. I teksten er der henvist til følgende udgivelser: FVR: En Faglige Visitationsretningslinje ( Genoptræning og rehabilitering til voksne med erhvervet hjerneskade, Sundhedsstyrelsen, dec. 2014) LINK Vejledningen: Vejledning om genoptræning og vedligeholdende træning i kommuner og regioner, Sundheds- og Ældreministeriet samt Social og Indenrigsministeriet, okt LINK Den Centrale Udmelding: Central Udmelding for voksne med kompleks erhvervet hjerneskade, Socialstyrelsen, nov LINK Side 5/5

268 Rehabilitering på specialiseret niveau - besvarelser fra: "Spørgeskema til kvalitetssikring af leverandører af rehabilitering på specialiseret niveau" 19. marts Institutionens navn Bo- og rehabiliteringscenter Lunden Vejlefjord Rehabilitering (VR) Hjerneskaderehabilitering i Odense Rehabiliteringen, Kommune (Bjerggårdshaven dag- og Tagdækkervej Hammel døgn rehabilitering, Hjerneskadecentret og Hjerneskaderådgivningen) Neurocenter Østerskoven Center for Senhjerneskade i Hjernecenter Syd, Aabenraa Kolding (CFS) Kommune 2 Organisatorisk forankring Varde Kommune, Social og Handicap Vejlefjordfonden De tre afdelinger under Specialområde Hjerneskade, Hjerneskaderehabilitering er forankret Region Midtjylland under Ældre- og Handicapforvaltningen i Odense Kommune under betegnelsen "Forløb erhvervet hjerneskade". Specialsektoren Region Nordjylland Social og seniorforvaltningen Hjernecenter Syd leverer delydelser på Kolding i Bo- og støttetilbud det specialiserede niveau i et samarbejde med Visitation og Rehabilitering, Special Rehabiliteringscenter og Træning og Forebyggelse i Aabenraa Kommune. 3 Personalegrupper Neuropsykologer Ergoterapeuter Fysioterapeuter Sygeplejersker Pædagoger Audiologopæder SOSU-assistenter Socialrådgivere 4 Arbejder den sundhedsfaglige personalegruppe udelukkende med patienter med neurologiske lidelser? Antal (timer i alt) 1 (15) 4 (129,5) 3 (96) 1 (16) 5 (150) 1 (15) 12 (335) 0 Ja Antal (timer i alt) 14 (506) 9 (304) 13 (448) 12 (427) 16 (510) 2 (74) 8 (267) 1 (34) Ja Antal (timer i alt) 5 (139) 15 (495) 10 (359) 1 (37) 5 (171) 1 (10) 4 (117) 3 (79) Ja Antal (timer i alt) 1 (16) 4 (132) 2 (65) 0 2 (62) 2 (9) 8 (254) 0 Ja Antal (timer i alt) 1 (4 ) * 12 (432) 9 (333) 2 (74) 12 (444) 1 (15) 10 (370) 0 Ja Antal (timer i alt) Ja Antal (timer i alt) 1 (7,5) 2 (70) 1 (32) 1 (37) 19,5 (724) 3 (111) 14,5 (536) 0 Ja 5 Har 75 % af den socialfaglige personalegruppe min. to års erfaring med hjerneskaderehabilitering i fase III? Ja Ja Ja Ja Ja Ja Ja 6 Modtager den socialfaglige personalegruppe fast og hyppig supervision og varetages af specialistgodkendt neuropsykolog? Ja Ja Ja Ja Ja (Supervision på skift mellem almindelig psykolog og neuropsykolog) Nej (hyppig supervision af psykolog med mange års erfaring indenfor hjerneskadeområdet. Nej (supervision foregår ad hoc v/ specialistgodkendt neuropsykolog samt rehabiliteringspsykolog

269 7 Hvordan sikres medarbejdernes Medlem af: ViTSi, LiN, adgang til vidensmiljøer på spec. ISAAC niveau? Deltager i Konferencer og netværk under VISO; samarbejder med de øvrige hjerneskadecentre, universiteter, innovationsvirksomheder indenfor teknologi mm. Ved formelt og uformelt samarbejde på tværs af Hjerneskaderehabilitering i Odense Kommune; Gennem fagrelevante kurser i relation til det neurologiske område som bl.a. kan føre til specialistgodkendelse af faggrupper; Gennem faglige selskaber for neurorehabilitering såvel nationalt som internationalt; Gennem samarbejde med uddannelsesinstitutioner fx Syddansk universitet for uddannelse af neuropsykologer; Relevante konferencer Deltager + oplægsholdere på konferencer, temadage mm. Arbejder med forskning og praksisudvikling i samarbejde med DEFACTUM Samarbejde med: Institut for Kommunikation og Handicap, Region Midt, Nationale ASK miljøer, Aalborg Universitet. Deltagelse i faglige netværk med bl.a. Hammel, Neuroenhed Nord, Aalborg Universitet, UCN mv. BEVICA netværket. 8 Deltager medarbejderne i udviklingsarbejde? Herunder eksempler herpå. Ja Ja Ja Ja 1) Udvikling af kompetencegivende kurser på senhjerneskadeområdet fx Få øje på hjernen, som strækker sig over 30 kursusdage på et år, med deltagelse af interne og eksterne undervisere, Grundkursus for neuropædagogik af en uges varighed (www. Hjerneskaderådgivningen.dk). 1) Gennemført projekt der involverede virtual reality. Studier påviser en positiv effekt både på det fysiske og kognitive funktionsniveau, samtidig med at de færdigheder, der læres i virtual reality, kan overføres til den virkelige verden. Medarbejdere indgår i Fx pårørendeprojekt, udviklingsarbejde omkring: frivillighedsprojekt musikterapi, monitorering, psykologisk rehabilitering og kommunikation (ASK) Ja Sammenhængende forløb 1) Vejlefjord med borgere med afasi Rehabiliterings Forsknings, udviklings-, og kvalitetsdatabase er godkendt af datatilsynet med journalnummer J.nr ) Involveret i udviklingsarbejde indenfor bl.a. test og undersøgelse af borgere med hjerneskade fx "Vurdering af (mental) træthed og håndtering af mental træthed efter hjerneskade", "Værdibaseret neurorehabilitering" 9 Samarbejdsaftaler vedr. 1) VISO adgang til lægelig behandling og konsulentbistand samt 2) aftale med institutioner, der bedriver udvikling og forskning Hjernecenter SYD & Tale-Høre-Syn har eget kursuscenter med tilknyttede spec. konsulenter, hjerneskadekoordinator og neuropsykolog. Disse fagpersoner har mange års erfaring indenfor området. De leverer oplæg og undervisning både internt og eksternt til andre kommuner, i relation til neuropædagogik og supervision, narrativt og neuropsykologisk. Der er etableret fastlagte kursusforløb for alle ansatte. Samt individuelt skræddersyet kursusforløb afhængig af opgave. Ja Ja Der deltages i digitale velfærdsteknologiske forløb omkring skærmbesøg, strukturapps samt virtualreality og kognitiv hjernetræning. 2) I samarbejde med OPI, projektarbejde 2) Projekt: "Rehabiliterende vedr. play alive med det formål at rammer" udvikle et fysisk og kognitivt læringsmiljø. 3) Specialiseret kognitiv gentræning 3) Projekt: "Brug af IPads i med udgangspunkt i individuelle planer i rehabiliteringen af borgere med vekselvirkning mellem udredning, erhvervet hjerneskade" samtale og praksis 1) Aftale med 3 læger, 1) Aftale med Svendborg hvoraf den én med Neurorehabilitering, OUH funktion som virksomhedsansvarlig læge 2) Aftale med University College Syddanmark og Syddansk Universitet, hvorfra der modtages studerende i praktikforløb. Sikring af adgang til vidensmiljøer. Alt personale bliver uddannet i neuropædagogik både grundkursus og videregående. 2) Arbejder på konkret samarbejdsaftale med Phd. stud. Mellem afd.n, OUH og SDU. Omhandlende udvikling af relevante neuropsykologiske tests * Dertil benyttes 1 rehabiliteringspsykolog 37 timer/uge. Personalegruppen "Rehabiliteringspsykolog" indgik ikke i spørgeskemaet 1) Logopæd bistand fra Hammel 1) Fastansat speciallæge i Neurocenter neurologi 2) Forskningssamarbejde med 3 parter fra hhv. Aalborg Universitet, Aarhus Universitet og Aalborg U Robotics 1) Ingen samarbejdsaftaler, men samarbejder med egen læge og med de respektive afdelinger, som borgerne er tilknyttet. 2) Ingen samarbejdsaftaler, men samarbejder med institutioner omkring kommunikation etc. 2) Formaliseret samarbejde med SOSUog pædagoguddannelser omkring undervisning. Vi deltager fortløbende i forskningens hus Sygehus Sønderjylland, omkring temadage mhp. at fremme af viden på området.

270 Følgegruppen for forebyggelse, d Sundhedsaftalen Porteføljestyringsværktøj 1

271 Følgegruppen for forebyggelse, d Indsats/opgave/ projekt Status på indsatsen Milepæle1 Forventes at være klar til fremlæggelse for SKU/DAK Forventes at være klar til implementering i (P)SOF erne Øvrige bemærkninger/ Evt. hvornår de første resultater af indsatsen kan ses Følgegruppen for forebyggelse Opdatering af den eksisterende regionale samarbejdsaftale for det børne- og ungdomspsykiatriske område 1 Følgegruppen for forebyggelse godkendte på møde d 11/ igangsættelse af behovsafdækning for opdatering af samarbejdsaftalen Følgegruppen for Ultimo 2019 (afhænger af Forebyggelse følger op tilbagemelding på på behovsafdækningen) behovsafdækningen på møde den 9. april 2019 Udfyldes kun for de særligt prioriterede indsatsområder 2 Der er en afdækning i gang hos SOF erne af behovet for opdatering af samarbejdsaftalen. Afhængigt af tilbagemeldingerne vil det blive vurderet, om der skal nedsættes en arbejdsgruppe eller om opdateringerne skal ske administrativ.

272 Følgegruppen for forebyggelse, d Indsats/opgave/ projekt Status på indsatsen Arbejdsgruppen vedr. Arbejdet med udviklingen af de nye nye rammer for kronisk forløbsprogrammer forløber planmæssigt. sygdom Milepæle1 Forventes at være klar til fremlæggelse for SKU/DAK KOL DAK behandlede den 23. november 2017 en sag om monitoreringen af indsatsen i forlængelse af patientforløbsprogrammet. DAK besluttede ved den lejlighed, at der i regi af Følgegruppen for forebyggelse skulle udarbejdes et mere detaljeret monitoreringsforslag. KOL Et mere detaljeret forslag til monitorering af indsatsen blev godkendt af DAK den 19. november Diabetes Den 4.december 2017 behandlede Følgegruppen for Forebyggelse det endelige udkast til forløbsprogram på baggrund af de indarbejdede høringssvar. Diabetes Den 26. januar 2018 godkendte DAK udkast til forløbsprogram med henblik på forelæggelse på førstkommende møde i SKU. D. 28. februar 2018 godkendte SKU forløbsprogrammet for diabetes. Forventes at være klar til implementering i (P)SOF erne Diabetes (P)SOFerne blev orienteret om godkendelse af forløbsprogrammet i starten af april Der blev sendt en mail rundt indeholdende det godkende forløbsprogram, implementeringsplan, kommunikationspakke samt et dagsordenspunkt, der kunne bruges ved drøftelsen af implementeringen af forløbsprogrammet i det enkelte (P)SOF 3. Øvrige bemærkninger/ Evt. hvornår de første resultater af indsatsen kan ses

273 Følgegruppen for forebyggelse, d Indsats/opgave/ projekt Arbejdsgruppen vedr. nye rammer for kronisk sygdom Status på indsatsen Milepæle1 Forventes at være klar til fremlæggelse for SKU/DAK Forventes at være klar til implementering i (P)SOF erne Hjerte Følgegruppen for Forebyggelse behandlede den 10. december 2018 det endelige udkast til forløbsprogram på baggrund af de indarbejdede høringssvar. Hjerte Den 24. januar 2019 godkendte DAK udkast til forløbsprogram med henblik på forelæggelse på førstkommende møde i SKU. Hjerte 2. kvartal 2019 begynder arbejdet med lokal implementering af forløbsprogrammet Depression Formandskaberne for følgegruppen og DAK har godkendt iværksættelsen at arbejdet med forløbsprogrammet for mennesker med depression. Depression En høringsudgave af forløbsprogrammet forventes klar til formandsgodkendelse ved DAK formandskabet i juni 2019 D. 8. februar 2019 godkendte SKU forløbsprogrammet for diabetes med tilhørende kommunikationspakke og implementeringsplan.. 4 Depression 1.kvartal 2020 Øvrige bemærkninger/ Evt. hvornår de første resultater af indsatsen kan ses

274 Følgegruppen for forebyggelse, d Indsats/opgave/ projekt Status på indsatsen Arbejdsgruppen for Region Syddanmark offentliggjorde 3. sundhedsprofilen 2017 generation af sundhedsprofilen den 7. marts Aktuelt er proces vedr. ny sundhedsprofilsunde opstartet med gennemgang af det nationale spørgeskema etc. Milepæle1 Forventes at være klar til fremlæggelse for SKU/DAK Forberedelsen af den kommende sundhedsprofilundersøgelse 2021 er opstartet. Herudover pågår der nationalt en proces vedr. afklaring af det lovgivningsmæssige grundlag, som ligger til grund for udlevering af data fra Sundhedsprofilen. 5 Forventes at være klar til implementering i (P)SOF erne Kommuner og SOF er tilbydes fortsat oplæg om sundhedsprofilen. Kommunerne efterspørger løbende specifikke dataudtræk. Øvrige bemærkninger/ Evt. hvornår de første resultater af indsatsen kan ses

275 Følgegruppen for forebyggelse, d Indsats/opgave/ projekt Status på indsatsen Milepæle1 Arbejdsgruppe for monitorering Monitorering af KOL forløbsprogram: Primo 2019: Etablering Spørgeskema for KOL området Monitoreringsgruppen er klar med monitoreringen fase 1: Monitorering af, om patienter med KOL sygdom og deres pårørende reelt oplever, at implementering af forløbsprogrammet reelt har en værdi for deres sygdomsforløb Forventes at være klar til fremlæggelse for SKU/DAK af fælles dataindsamling blev godkendt af DAK 19/ Monitoreringen og udsendelse af igangsættes primo spørgeskemaer påbegyndes. Monitoreringsgruppen har i samarbejde med kommunale sundhedsprofessionelle, som varetager KOL rehabilitering, udarbejdet et forslag spørgeskema som er testet på 15 borgere på et KOL-rehabiliteringshold i Kolding Kommune den 10. september Primo 2019 er der indgået aftale med Dataenheden i Region Syddanmark om at være forvaltningsansvarlig. Elektronisk spørgeskema er lagt i SurveyXact og klar. Samtykkeerklæring og informationsbrev og rykkerbrev er klar til endelig juridisk vurdering. Brev til de 22 kommuner om udpegning af kommunale kontaktpersoner er klar. Kommunerne skal opsætte Topica til indtastning af cpr. nr. 6 Forventes at være klar til implementering i (P)SOF erne Øvrige bemærkninger/ Evt. hvornår de første resultater af indsatsen kan ses DAK har godkendt planen med den ændring, at der monitoreres på patienternes oplevelse som det første og ikke på om sygehuse kommuner og almen praksis har implementeret programmet.

276 Følgegruppen for forebyggelse, d Indsats/opgave/ projekt Status på indsatsen Arbejdsgruppe: Ny aftale på børne- og ungeområdet Rammeaftale om Regionens rådgivning til kommunerne om forebyggelse Følgegruppen følger fremadrettet efterspørgsel og behov for rådgivning og drøfter prioritering og planlægning af rådgivningsaktiviteterne. Milepæle1 Forventes at være klar til fremlæggelse for SKU/DAK Forventes at være klar til implementering i (P)SOF erne 8. februar 2019: 24. januar 2019: DAK besundhedskoordination handlede endeligt udkast til sudvalget godkendte Tværsektoriel samarbejdsafsamarbejdsaftalen. tale på børne- og ungeområdet. Marts-april 2019: Der 8. februar 2019: SKU godetableres en kendte endeligt udkast til organisering og Tværsektoriel samarbejdsafimplementeringsarbej tale på børne- og ungeområdet med både aftalen det. og forløbsprogrammerne påbegyndes. Der pågår pt. arbejde med at skabe en fælles organisering omkring implementering af de 3 forløbsprogrammer for børn og unge med psykiske lidelser og den tværsektorielle aftale på børne- og ungeområdet. SOF erne vil modtage en skrivelse herom i løbet af marts måned Ej relevant Ej relevant Følgegruppen modtager en årlig status fra regionen i 3. kvartal. 7 Øvrige bemærkninger/ Evt. hvornår de første resultater af indsatsen kan ses Følgegruppen udarbejder oversigt over rådgivning om forebyggelse i 3./4. kvartal.

277 Følgegruppen for forebyggelse, d Milepæle1 Indsats/opgave/ projekt Status på indsatsen Arbejdsgruppe: Regional tværsektoriel aftale om infektionshygiejnisk rådgivning Regional rammeaftale blev godkendt i SKU Ej relevant d. 20. december Arbejdsgruppen har indsendt en afsluttende evaluering af processen. Følgegruppen for Forebyggelse monitorerer aftalen fremadrettet. Forventes at være klar til fremlæggelse for SKU/DAK Forventes at være klar til implementering i (P)SOF erne Øvrige bemærkninger/ Evt. hvornår de første resultater af indsatsen kan ses 20. december 2016: Aftalen godkendes i SKU Primo 2017: Rammeaftalen forventes at blive formidlet til SOF erne. Da det er en kan -aftale, forventes det ikke, at alle kommuner indgår aftale med en lokal infektionshygiejnisk enhed. Effekten er derfor også afhængig af, hvor mange kommuner og lokale infektionshygiejniske enheder, der indgår aftaler, og hvornår. Primo 2019: Første status på implementering til DAK. 8

278 Følgegruppen for forebyggelse, d Indsats/opgave/ projekt Status på indsatsen Aftale om kompetenceudvikling og videndeling vedr. lead model i forbindelse med implementering af nye forløbsprogrammer Der foreligger et udkast til rammepapir for aftalen om kompetenceudvikling og videndeling. I rammeaftalen beskrive en model, hvor et SOF skal være lead på et kompetenceudviklingsforløb i forbindelse med implementering af nye forløbsprogrammer. Milepæle1 Forventes at være klar til fremlæggelse for SKU/DAK Marts 2019: Følgegruppen for Forebyggelse har indsamlet erfaringer med LEAD modellen i forbindelse med diabetesforløbsprogrammet. Erfaringerne viser, at de fire SOF områder går i gang med at implementere forløbsprogrammerne umiddelbart efter godkendelse, og ikke afventer, at det udvalgte lead SOF udvikler et generisk kompetenceudviklingsforløb. Følgegruppen for forebyggelse lægger derfor op til, at LEAD modellen nedlægges, og at der kan udvikles og afprøves en anden model. 9 Forventes at være klar til implementering i (P)SOF erne Øvrige bemærkninger/ Evt. hvornår de første resultater af indsatsen kan ses Der stilles forslag om, at afprøvning af lead modellen ophører, idet den ikke har fungeret efter hensigten med hverken KOL eller diabetesforløbsprogramm et. De øvrige sygehuse har ikke afventet udspil fra lead -sygehuset på koncept for kompetenceudvikling, men har udviklet egne modeller for at komme i gang med implementerings- og kompetenceudviklingsarb ejdet.

279 Følgegruppen for forebyggelse, d Indsats/opgave/ projekt Status på indsatsen Milepæle1 Styre- og projektgruppe for projekt Livsstilsguide i praksis Jf. Strategi for forebyggelse af livsstilsygdomme hos mennesker med en sindslidelse Feb.-mart 2017: 4 orienteringsmøder målrettet kursisternes Den oprindelige procesog milepælsplan er blevet fulgt med få undtagelser, herunder tilføjelse af planlægning og afholdelse af lederorienteringsmøder. nærmeste ledere er afholdt. Samlet har 43 ledere deltaget i møderne. Feb.-maj 2017: 5 kursusforløb af hver 3 dages varighed er Forventes at være klar til fremlæggelse for SKU/DAK afholdt. Samlet har ca. 100 kursister gennemført kursus i foråret Desuden har forankringsarbejdet været i gang i hele 2018 Maj-december 2017: og fortsætter ligeledes Projektevalueringen er udarbejdet og forelagt ind i Det være sig styregruppen den og Følgegruppen primært formidling til for forebyggelse den relevante uddannelsesinstitutioner 2018 og foråret 2019:, afholdelse af temadag, Forankring og udvikling overdragelse af projektet til SDCO og færdiggørelse af elæring. Den 4. december 2018 er der afholdt en temadag for regionale og kommunale drifts- og funktionsledere samt udviklingsmedarbejdere fra social- og lokalpsykiatri, træningsområdet, beskæftigelsesområdet, plejeområdet, socialområdet. 10 Forventes at være klar til implementering i (P)SOF erne Øvrige bemærkninger/ Evt. hvornår de første resultater af indsatsen kan ses PSOF bliver løbende orienteret om fremdriften i projekt Livsstilsguide i praksis. Projektevalueringen er udarbejdet og forelagt styregruppen den og Følgegruppen for forebyggelse den Der er udgivet en forskningsartikel omhandlende projektet i Scandinavian journal of caring Sciences. Der etableres e-læring målrettet professionelle. Arbejdet er i gang. Modulerne forventes tilgængelige i foråret Projektet er overdraget til Steno Diabetes Center Odense, som i samarbejde med UC Syd arbejder videre med kompetenceudvikling med afsæt i det udviklede materiale. Den 4. dec. er der afholdt en temadag, der med afsæt i projektet satte fokus på det sundhedsfremmende samarbejde mellem sårbare brogere/patienter og fagprofessionelle.

280 Følgegruppen for forebyggelse, d Milepæle1 Indsats/opgave/ projekt Status på indsatsen Arbejdsgruppe: Syddansk børne- og ungesundhedsprofil Arbejdsgruppen har kortlagt brugen af Opgaven er afsluttet 23/ : Behandlet på Ej relevant skolesundhed.dk i Region Syddanmark, og DAK. har på baggrund heraf udarbejdet et notat med fordele og ulemper ved en fælles regional børne- og ungesundhedsprofil. På baggrund af drøftelse i DAK d , besluttede DAK, at der ikke var opbakning til at bede Følgegruppen for Forebyggelse om at udarbejde forslag til en videre proces, da tilgang og forventninger til en fælles børne- og ungeprofil var forskellige i hhv. kommuner og regionen. Sagen anses derfor som afsluttet for Følgegruppen for Forebyggelse. Der foreligger et udkast til rammepapir Opgaven er afsluttet 22/6 2017: Behandlet på DAK for aftalen. Rammepapiret blev behandlet i DAK d 22/6 2017, hvor kommunerne valgte ikke at godkende aftalen, begrundet i, at man ønskede sagen drøftet i regi af Sammen om Velfærd en gang til. Denne del af aftalen anses dermed som afsluttet for Følgegruppen for Forebyggelse. Aftale om kompetenceudvikling og videndeling vedr. samarbejde med Sammen om Velfærd Forventes at være klar til fremlæggelse for SKU/DAK 11 Forventes at være klar til implementering i (P)SOF erne Øvrige bemærkninger/ Evt. hvornår de første resultater af indsatsen kan ses

281 Følgegruppen for forebyggelse, d Indsats/opgave/ projekt Status på indsatsen Milepæle1 Arbejdsgruppe: Implementering af nationale kliniske retningsliner for knæartrose En implementeringsgruppe har udarbejdet materiale til almen praksis, som skal understøtte implementeringen. I materialet indgår bl.a. en beskrivelse af indholdet i den undervisning og træning, borgerne kan tilbydes. 30. marts 2017 Materialet godkendes i Det Administrative Kontaktforum. Arbejdsgruppens opgave er dermed færdiggjort. Arbejdsgruppe: Monitorering af Strategi for forebyggelse og behandling af livsstilssygdomme for mennesker med en sindslidelse i Region Syddanmark. Afdækning af kommunale erfaringer med indsatser for mental sundhed blandt børn og unge. Arbejdsgruppen nedlægges, da monitoreringsopgaver fremadrettet skal varetages af arbejdsgruppen monitorering af opgaver i regi af Følgegruppen for Forebyggelse Forventes at være klar til fremlæggelse for SKU/DAK Opgaven er afsluttet. Følgegruppen har Ej relevant opgaven gennemført en afdækning af initiativer til er afsluttet fremme af mental sundhed blandt børn og unge i Region Syddanmark. Afdækningen er godkendt i DAK d 27. jan 2017 og i SKU d 28. feb Forventes at være klar til implementering i (P)SOF erne Øvrige bemærkninger/ Evt. hvornår de første resultater af indsatsen kan ses 1. kvartal 2017 Materialet er udsendt til (P)SOF erne Selve afdækningen implementeres ikke. Afdækningen peger på et behov for styrket samarbejde, koordination og sammenhængskraft i børne- og ungearbejdet mellem kommunalt og regionalt regi. Afdækningens fund implementeres i den nye aftale på børne- og ungeområdet.

282 Følgegruppen for forebyggelse, d Milepæle1 Indsats/opgave/ projekt Status på indsatsen Forventes at være klar til fremlæggelse for SKU/DAK Kortlægning af mental sundhed (Prioriteret indsatsområde) Opgaven er afsluttet. Arbejdsgruppen har Ej relevant opgaven Følgegruppens anbefalinger Selve kortlægningen afleveret kortlægning inkl. anbefalinger, er afsluttet på baggrund af implementeres ikke. samt procesevaluering. kortlægningen behandles på møde i SKU 16.august 2016 Udarbejdelse af Godkendt i DAK d. 15. rammepapir for juni Dermed er regional rådgivning om opgaven afsluttet forebyggelse til kommuner Konferencen Lige Konferencen er afholdt og arbejdsgruppen Sund? Strategi for har afleveret afsluttende afrapportering. forebyggelse af livsstilssygdomme hos mennesker med en sindslidelse Grøn = indsatsen forløber planmæssigt Gul = indsatsen kræver opmærksomhed i følgegruppen/afventer afklaringer Rød = indsatsen kræver handling i følgegruppen evt. også i DAK Grå = indsatsen er afsluttet i følgegruppen Indsatser, som kræver handling fra SKU/DAK, vil blive sat på dagsordenen i separate sagsfremstillinger. 13 Forventes at være klar til implementering i (P)SOF erne Øvrige bemærkninger/ Evt. hvornår de første resultater af indsatsen kan ses Følgegruppen anbefaler på baggrund af kortlægningen, at der gennemføres en erfaringsopsamling på området i RegionSyd.

283 Sundhedsaftalen Porteføljestyringsværktøj Indsats/opgave/ projekt Status på indsatsen Milepæle1 Forventes at være klar Forventes at være klar Øvrige bemærkninger/ til fremlæggelse for til implementering i Evt. hvornår de første SKU/DAK (P)SOF erne resultater af indsatsen kan ses Følgegruppen for Velfærdsteknologi og Telemedicin Understøttelse af de øvrige følgegruppers arbejde Der er på nuværende Afventer de øvrige tidspunkt ikke identificeret følgegrupper et behov for it-understøttelse. Videndeling Plan for afholdelse af temadag til foråret i Det Administrative forbindelse med Kontaktforum præsentation af arbejdet godkendte omkring tværsektoriel handleplanen for anvendelse af video. organisatorisk Der lægges op til en årlig implementering af temadag (hvis der er videndeling vedr. behov) i forbindelse med velfærdsteknologi og implementering af telemedicin. Herunder, følgegruppens opgaver på at Følgegruppen for tværs af SOF. velfærdsteknologi og 1 Udfyldes kun for de særligt prioriterede indsatsområder Afventer de øvrige følgegrupper Afventer de øvrige følgegrupper Temadag afholdes den 8. maj 2019 Afventer de øvrige følgegrupper

284 Indsats/opgave/ projekt Status på indsatsen Milepæle1 Forventes at være klar Forventes at være klar Øvrige bemærkninger/ til fremlæggelse for til implementering i Evt. hvornår de første SKU/DAK (P)SOF erne resultater af indsatsen kan ses telemedicin kan arrangere en årlig temadag med fokus på videndeling. Tværsektoriel anvendelse af video Det Administrative Kontaktforum godkendte på mødet 19. januar 2019 vejledning og anbefaling for tværsektoriel anvendelse af videokommunikation med undtagelse af indstillingerne vedr. support. Organisering af telemedicinsk sårvurdering Ny organisering blev godkendt på møde i Det Administrative Temadag afholdes 8. maj 2019 Kommissorium for den lokale forvaltning formandsskabsgodkendes. 1.januar 2019

285 Indsats/opgave/ projekt Status på indsatsen Kontaktforum d. 19. november 2018, hvor det blev besluttet, at Følgegruppen for velfærdsteknologi og telemedicin udarbejder et Kommissorium for den nye lokale forvaltning. Udarbejdelse af sam- Aftalen er godkendt på møde i DAK i november arbejdsaftale for Telemedicinsk Sårvurde ring Det Administrative Kontaktforum besluttede på mødet 14. maj, at der udarbejdes en samarbejdsaftale for telemedicinsk sårvurdering. Samarbejdsaftalen udarbejdes af Følgegruppen for telemedicin og velfærdsteknologi med involvering af Følgegruppen for be- Milepæle1 Forventes at være klar Forventes at være klar Øvrige bemærkninger/ til fremlæggelse for til implementering i Evt. hvornår de første SKU/DAK (P)SOF erne resultater af indsatsen kan ses 1.januar 2019

286 Indsats/opgave/ projekt handling og pleje. Organisering af KOL Landsdelsprogrammet Det blev besluttet på møde i Det Administrative Kontaktforum at beholde den nuværende organisering. Kommunerne organiserer sig fremadrettet med en arbejdsgruppe i stedet for én programleder. Status på indsatsen Milepæle1 Forventes at være klar Forventes at være klar Øvrige bemærkninger/ til fremlæggelse for til implementering i Evt. hvornår de første SKU/DAK (P)SOF erne resultater af indsatsen kan ses

287 Indsats/opgave/ projekt Status på indsatsen Milepæle[1] Forventes at være klar til fremlæggelse for SKU/DAK Forventes at være klar til implementering i (P)SOF erne Øvrige bemærkninger/evt. hvornår de første resultater af indsatsen kan ses Følgegruppen for behandling og pleje Prioriterede indsatser Videreudvikling af SAM:BO ift. socialpsykiatri DAK besluttede på møde den 15. juni 2016 at nedsætte en arbejdsgruppe, som skulle videreudvikle SAM:BO i forhold til socialpsykiatrien. Forløbene blev endeligt godkendt i Følgegruppen for behandling og pleje på møde 12. oktober 2017 samt i DAK den 23. november Den 19. december 2017 godkendte SKU de tre nye forløb samt implementeringsplan. Implementeringsplanen følges planmæssigt, og de nye forløb er implementeret den 23. oktober Videreudvikling af SAM:BO ift. arbejdsmarkedsområdet DAK godkendte på møde den 23. november 2017, at der i videreudviklingen af SAM:BO arbejdes videre med arbejdsmarkedsområdet. Følgegruppen godkendte den 3. december 2018 et kommissorium for det indledende arbejde vedr. videreudvikling af SAM:BO på arbejdsmarkedsområdet. Der er udpeget en arbejdsgruppe, som skal udarbejde et kommissorium samt tids- og procesplan for videreudviklign af SAM:BO på arbejdsmarkedsområdet. Dette forventes forelagt for Følgegruppen i oktober : Følgegruppen forelægges oplæg til kommissorium og tidsplan for videreudvikling af SAM:BO arbejdsmarked til godkendelse. Samarbejdsaftale om DAK har på møde den 27. januar 2017 godkendt, at der ikke på nuværende FMK tidspunkt udarbejdes en Samarbejdsaftale vedr. FMK. Tværsektoriel FMK arbejdsgruppe Særlige opgaver Samarbejdsaftalen om patienter med uhelbredelig livstruende sygdom og forventet kort levetid i Region Syddanmark Arbejdet med kommissorium og tidsplan for videreudvikling af SAM:BO arbejdsmarked er blevet forsinket grundet skift af kommunal formand og manglende repræsentanter fra kommuner og praksis. DAK besluttede på møde den 27.januar 2017, at monitorering af ajourføringsprocenter for FMK samt evt. audit overgår til Følgegruppen for økonomi, effekt og kvalitet. Det Administrative Kontaktforum har på møde den 29. januar 2016 godkendt kommissorium for den tværsektorielle FMKgruppe under Følgegruppen for behandling og pleje. Arbejdsgruppen afrapporterer løbende til Følgegruppen. Arbejdsgruppen er en proaktiv arbejdsgruppe, der har fokus på tværsektorielle problemstillinger i forbindelse med implementeringen af FMK. Der indhentes halvårlig status i april og okt. Den foreliggende samarbejdsaftale er godkendt af DAK og trådte i kraft d. 1. juni Sundhedsstyrelsen udsendte i december 2017 reviderede anbefalinger for den palliative indsats. Følgegruppen godkendte i forlængelse heraf den 9. april 2018 kommissorium for tværsektoriel arbejdsgruppe til revidering af samarbejdsaftalen om patienter med uhelbredelig livstruende sygdom og forventet kort levetid. Revideret samarbejdsaftale forventes forelagt til godkendelse i følgegruppen i første halvår af : Oplæg til en revideret samarbejdsaft ale forelægges Følgegruppen for Behandling og Pleje til godkendelse. Side 1 af 40 DAK formandsskabet besluttede i foråret 2018, at et kommissorium for arbejdet ikke kræver godkendelse i DAK, men at Følgegruppen kan opstarte arbejdet.

288 Indsats/opgave/ projekt Status på indsatsen Milepæle[1] Elektronisk kommunikation mellem psykiatri og hjemmepleje Psykiatriområdet i Region Syddanmark arbejder ud fra SAM:BO aftalen på lige fod med det somatiske område. I det tværsektorielle samarbejde mellem psykiatri og hjemmepleje anvendes de MedCom-standarder, som fremgår af den reviderede SAM:BO (implementeret den 3. oktober 2017). Der gives en årlig status på implementerin g/ data på rapporttyper i oktober. Der gives en Revision af forløbene DAK godkendte de reviderede SAM:BO for SAM:BO (Somatik forløb den 30. marts 2017, og implementering årlig status på er gennemført i tredje kvartal de reviderede og psykiatri) Følgegruppen har nedsat en tværsektoriel SAM:BO forløb i SAM:BO arbejdsgruppe, som understøtter oktober. følgegruppen i forhold til drift af SAM:BO. Følgegruppen besluttede den 3. december, at kommissoriet for den tværsektorielle SAM:BO arbejdsgruppe justeres, så der nedsættes et formandsskab for gruppen og socialpsykiatrien repræsenteres. Handlingsplanen for den ældre medicinske patient samt tillæg til Sundhedsaftalen herom På møde den 23. november 2016 behandlede DAK den nye nationale handlingsplan for Her var der et særligt fokus på de indsatsområder, som skal koordineres i Sundhedsaftale-regi. Der pågår i øjeblikket processer i både region og kommuner vedr. udmøntning af særligt indsatsområde 2 (akutfunktioner) og 5 (udgående funktioner og rådgivningsinitiativer). Audit/evaluering af SAM:BO 1.juni 2017 trådte en ændring af sundhedsloven i kraft, som gør det muligt for autoriserede sundhedspersoner at trække og anvende data til brug for kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af sundhedsvæsenet. Følgegruppen har den 8.oktober 2018 drøftet, at en audit af SAM:BO bør afvente, at SAM:BO Socialpsykiatri er implementeret og i drift. Følgegruppen vurderer, at en audit af SAM:BO mest hensigtsmæssigt finder sted i den ny sundhedsaftaleperiode. Casekataloget vedr. behandlingsredskaber og hjælpemidler Afgrænsningscirkulæret tolkes via casekataloget ift. forskellige remedier herunder, om det er et behandlingsredskab eller et hjælpemiddel. Behandlingsredskaber er et regionalt ansvar, mens hjælpemidler er et kommunalt ansvar. Der er nedsat en arbejdsgruppe, som har til opgave løbende at revidere og vedligeholde casekataloget. Status gives helårligt i oktober. Den nationale handlingsplan for demens Revision af samarbejdsaftalen på lægger i initiativ 6 op til, at der skal ske en evaluering af de eksisterende regionale demensområdet forløbsprogrammer og samarbejdsaftaler for demens. På baggrund af evalueringerne har Sundhedsstyrelsen udarbejdet faglige anbefalinger for tværsektorielle forløb for mennesker med demens. Anbefalingerne Fremadrettet vil Følgegruppen for behandling og pleje samle en årlig status på initiativernes fremdrift i DAK. Løbende afrapportering fra den tværsektorielle arbejdsgruppe vedr. demens under Side 2 af 40 Forventes at være klar til fremlæggelse for SKU/DAK Forventes at være klar til implementering i (P)SOF erne Øvrige bemærkninger/evt. hvornår de første resultater af indsatsen kan ses Opdateret kommissorium for den tværsektorielle SAM:BO arbejdsgruppe forelægges følgegruppen til godkendelse pr. mail i marts Formandsskabet mødes med arbejdsgruppen i april 2019, hvor bl.a. kommissoriet drøftes. Evaluering af initiativ 2 og 5 forventes at foreligge i foråret 2019.

289 Indsats/opgave/ projekt Undersøgelse af underrepræsentation af indvandrere på demensenhederne Status på indsatsen Milepæle[1] mennesker med demens. Anbefalingerne omfatter såvel organisering som rolle og ansvarsfordeling i forhold til arbejdet. De endelige anbefalinger forventes udsendt i løbet af marts/april Den tværsektorielle arbejdsgruppe for den samlede demensindsats i regionen afholder møde den 2. maj 2019, hvorefter man vil indlede arbejdet med revision af samarbejdsaftalen for demens, så den harmonerer med de nye anbefalinger. under Følgegruppen for behandling og pleje adhoc. Forventes at være klar til fremlæggelse for SKU/DAK Forventes at være klar til implementering i (P)SOF erne Udfordringen omkring underrepræsentation af etniske minoriteter i forbindelse med opsporing, udredning og behandling af demens vil blive løftet ind i forbindelse med arbejdet med øvrige initiativer i demenshandlingsplanen. Bl.a. når de nationale anbefalinger for tværfaglige forløb for mennesker med demens foreligger, og der skal arbejdes med en revision af samarbejdsaftalen. Der blev udviklet og afprøvet et Oplæg til kompetenceudvik-ling kompetenceudviklingsforløb. Da kurset blev udbudt, var der efterfølgende ikke tilslutning vedr. demens hertil. På den baggrund er opgaven vedr. kompetenceudvikling skrevet ud af arbejdsgruppens kommissorium. Der vil fremadrettet være opmærksomhed på kompetenceudvikling i forbindelse med Den nationale demenshandlingsplan (Initiativ 22). Revision af Demenssyd.dk Hjemmesiden er nedlagt primo Implementering af aftale for mennesker med et misbrug og en psykiatrisk lidelse Opgaven er udgået af Følgegruppens opgaveportefølje på baggrund af beslutning på DAK-møde den 11. november På mødet blev der truffet beslutning om, at opgaven overgik til Følgegruppen for Genoptræning og rehabilitering. Aftaler Regional vejledning om utilsigtede hændelser i sektorovergange DAK godkendte den 23. november 2017 Regional Vejledning om utilsigtede hændelser i sektorovergange. DAK godkendte den 14. maj 2018 et oplæg til læringsinitiativer med den præcisering, at arbejdet med læringsinitiativer skal forankres lokalt. Der er uafholdt en temaeftermiddag om læringsinitiativer vedr. UTH i sektorovergange den 15. november Opsamling på temaeftermiddagen er sendt til deltagerne og SOF-sekretariaterne med henblik på lokal forankring af læringsinitiativer. Samarbejdsaftale om Følgegruppen godkendte den 9. april 2018 udkast til den reviderede samarbejdsaftale. peritonealdialyse i Den reviderede samarbejdsaftale blev eget hjem godkendt på møde i DAK Den reviderede aftale er sendt ud til region og kommuner til implementering. Medio 2019 gives status på implementering af aftalen. Side 3 af kvartal 2018 Øvrige bemærkninger/evt. hvornår de første resultater af indsatsen kan ses

290 Indsats/opgave/ projekt Status på indsatsen Milepæle[1] Samarbejdsaftale om borgere, der skal overvåges i eget hjem pga. respiratorisk udstyr Aftalen er godkendt i SKU og blev godkendt af regionsrådet Det er Følgegruppens opgave at monitorere samarbejdsaftalen. Der er nedsat en ERFAgruppe på området. Følgegruppen godkendte den 3. december, at samarbejdsaftalen revideres jf. ny organisering på området. Foreløbigt afventer revisionen udbuddet for den fælles hjælperordning. Samarbejdsaftale om Samarbejdsaftale om ledsagelse og praktisk hjælp ved sygehusbehandling er udarbejdet i ledsagelse og Revision af aftalen er godkendt på praktisk hjælp møde i DAK Den reviderede samarbejdsaftale skal klart beskrive finansieringsansvaret ved ledsagelse og praktisk hjælp for henh. region og kom-mune i henhold til Sundhedsloven og Service-loven. Arbejdet er trukket ud, da der har været behov for at kontakte Sundheds-ministeriet for juridiske afklaringer. Forventes at være klar til fremlæggelse for SKU/DAK Forventes at være klar til implementering i (P)SOF erne Øvrige bemærkninger/evt. hvornår de første resultater af indsatsen kan ses Aftalen indeholder ændrede retningslinjer for fordelingsnøglen mellem region og kommuner. Der er nedsat en Erfagruppe med repræsentation fra kommunerne : Oplæg til revideret samarbejdsaft ale forventes klar til forelæggelse for Følgegruppen Med ganske få redaktionelle ændringer er ophænget til Sundhedsaftalen og SAM:BO-aftalen sikret. Da der er planlagt justering af de øvrige underaftaler inden udgangen af 2019, kan samarbejdsaftalen for det psykiatriske område derfor udfases, når SAM:BO indenfor socialpsykiatrien træder i kraft pr Samarbejdsaftale for DAK godkendte den 22. juni 2017, at der ikke længere er behov for en særskilt det psykiatriske samarbejdsaftale for det psykiatriske område, område når SAM:BO for Socialpsykiatrien er implementeret. Godkendelsen skete med det forbehold, at underaftaler til samarbejdsaftalen kan stå alene, inden man kan udfase den overordnede samarbejdsaftale. Følgegruppen godkendte den 19. februar 2018 redaktionelle justeringer af følgende 3 underaftaler: "Samarbejdsaftale om retspsykiatriske patienter, 2015", "Samarbejdsaftale om indsatsen for udviklingshæmmede med psykiske lidelser oligofreniområdet, 2015", "Fælles samarbejdsaftale for borgere med psykisk lidelse og samtidigt stofmisbrug og alkoholmisbrug, 2015". Da justeringerne alene er af redaktionel karakter forelægges de ikke DAK til godkendelse. Samarbejdsaftale for udviklingshæmmede med psykiske lidelser (oligofreni) Aftalen er godkendt af SKU den 28. oktober 2014 og er implementeret i SOF erne. Der er afholdt temadag i Der er ikke bemærkninger til aftalen. Spørgsmål ift. implementering af aftaleindholdet drøftes efter behov i SOF erne. Der afrapporteres helårligt på arbejdet (april). Samarbejdsaftale på det retspsykiatriske område Implementeringsarbejdet er gennemført via SOF erne. Der er gennemført en evaluering af implementeringen og på den baggrund afholdt opfølgende temadrøftelser med PSOF erne. Der afrapporteres helårligt på arbejdet (feb.). Aftale om sårbare gravide DAK godkendte samarbejdsaftale om sårbare gravide på møde den 23. november Aftalen blev derefter godkendt af SKU den 19. december Aftalen er implementeret via SOF erne i 1.kvartal af Der er igangsat en udarbejdelse af status for implementeringen via SOFerne : Følgegruppen forelægges årlig status. Der afrapporteres helårligt på implementerin gsarbejdet (maj) Side 4 af 40

291 Indsats/opgave/ projekt Status på indsatsen Milepæle[1] Samarbejdsaftale om gravide med et risiko-forbrug af rusmidler og alkohol i regi af familieambulatoriet PLUS Den reviderede samarbejdsaftale omkring gravide og børn tilknyttet Familieambulatoriet Plus i Region Syddanmark blev godkendt af DAK den 25. januar 2018 med en tilføjelse om monitorering på udviklingen af antal familier i Familie-ambulatoriet, samt antal besøg pr. familie. Aftalen er implementeret via SOF erne i 1.kvartal af Der er igangsat en udarbejdelse af status for implementeringen via SOFerne : Følgegruppen forelægges årlig status. Ammepolitikken Politikken videreføres uændret i sundhedsaftaleperioden. Øvrige opgaver Nye sygehushjemmeplejestandarder Forventes at være klar til fremlæggelse for SKU/DAK Forventes at være klar til implementering i (P)SOF erne Øvrige bemærkninger/evt. hvornår de første resultater af indsatsen kan ses Der afrapporteres helårligt på implementerin gsarbejdet (maj) Der blev nedsat en arbejdsgruppe, til at understøtte implementeringen af de nye sygehus-hjemmepleje-standarder, som trådte i kraft den 11. maj Alle kommuner i Region Syddanmark kan nu modtage hjemmepleje-sygehus standarder version Arbejdsgruppen er derfor nedlagt. Monitorering i regi af Følgegruppen videreføres ikke. Hvis SOF erne oplever udfordringer på området, kan dette rejses overfor Følgegruppen. Patientoplevet kvalitet Der er igangsat et pilot-projekt vedr. patientoplevet kvalitet. - pilotprojekt Opgaven er udgået af Følgegruppens opgaveportefølje jf. beslutning på DAK på møde den 29. november Opgaven er flyttet til Følgegruppen for økonomi, kvalitet og effekt. [1] Udfyldes kun for de særligt prioriterede indsatsområder Grøn = indsatsen forløber planmæssigt Gul = indsatsen kræver opmærksomhed i Følgegruppen/afventer afklaringer Rød = indsatsen kræver handling i Følgegruppen evt. også i DAK Grå = indsatsen er afsluttet i Følgegruppen Blå = Afventer igangsættelse Indsatser, som kræver handling fra SKU/DAK, vil blive sat på dagsordenen i separate sagsfremstillinger. Side 5 af 40 Det blev besluttet på møde i Følgegruppen for behandling og pleje den 17. august 2017, at monitoreringen ikke videreføres. Hvis SOF erne oplever udfordringer på området, kan dette rejses over for Følgegruppen.

292 Porteføljestyringsværktøj, Følgegruppen for Genoptræning og Rehabilitering marts 2019 Farvekoder: Grøn = indsatsen forløber planmæssigt Gul = indsatsen kræver opmærksomhed i følgegruppen/afventer afklaringer Rød = indsatsen kræver handling i følgegruppen evt. også i DAK Grå = indsatsen er afsluttet i følgegruppen Indsatser, som kræver handling fra SKU/DAK, vil blive sat på dagsordenen i separate sagsfremstillinger. Indsats/opgave/ projekt Status på indsatsen Milepæle1 Forventes at være klar Forventes at være klar Øvrige bemærkninger/ til fremlæggelse for til implementering i Evt. hvornår de første SKU/DAK (P)SOF erne resultater af indsatsen kan ses Følgegruppen for genoptræning og rehabilitering Understøttelse af arbejdet med rehabilitering på specialiseret niveau, herunder udarbejdelse af hjælpemateriale: - om krav til indholdet i 1 Udfyldes kun for de særligt prioriterede indsatsområder Materiale til understøttelse December af implementeringen af genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau blev godkendt af DAK den 23. november 2016.

293 Indsats/opgave/ projekt samarbejdsaftaler om lægefaglig konsulentbistand og forskningsmæssig forankring; - krav til leverandører af rehabilitering på specialiseret niveau - indholdet i samt formidlingen af genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau. Opfølgning på indgåede aftaler med leverandører til rehabilitering på specialiseret niveau Status på indsatsen DAK godkendte den 23. november 2017 den foreslåede model for den tværsektorielle opfølgning på indsatsen, og opfølgningen er herefter igangsat Understøttelse af Udarbejdelse af arbejdet med tværsektorielt materiale til genoptræningsplaner til understøttelse af indsatsen psykiatriske patienter, blev igangsat i september herunder udarbejdelse af nærmere beskrivelse af målgruppen, hvor Milepæle1 Forventes at være klar Forventes at være klar Øvrige bemærkninger/ til fremlæggelse for til implementering i Evt. hvornår de første SKU/DAK (P)SOF erne resultater af indsatsen kan ses Resultater fra opfølgningen forelægges DAK på mødet den 4. april 2019, jf. særskilt dagsordenspunkt. Materialet blev godkendt i Andet kvartal DAK den 30. marts 2017 Følgegruppen finder, at det også vil være relevant at foretage opfølgning i den nye sundhedsaftaleperiode -

294 Indsats/opgave/ projekt sondringen mellem behandling og genoptræning afklares. Opfølgning på materialet til understøttelse af arbejdet med genoptræningsplaner til psykiatriske patienter Evaluering af samarbejdsaftale mellem region og kommuner om ventetid forud for genoptræning. Implementering af GGOP (ny teknisk standard for genoptræningsplaner). Status på indsatsen Data til opfølgningen forventes indsamlet og bearbejdet i første halvdel af 2019 Milepæle1 Forventes at være klar Forventes at være klar Øvrige bemærkninger/ til fremlæggelse for til implementering i Evt. hvornår de første SKU/DAK (P)SOF erne resultater af indsatsen kan ses Resultaterne af opfølgningen forventes forelagt DAK i anden halvdel af 2019 Fortsat behov for Formateret tabel understøttelse af indsatsen på området via monitorering og opfølgning på implementeringen. Indsatsen afsluttes, da der er kommet ny lovgivning på området. Der udestår en koordinering i kommunerne af registreringerne af, hvornår borgerne opstarter deres genoptræningsforløb. Følgegruppen for Genoptræning og Rehabilitering og den faglige arbejdsgruppe har på et fællesmøde den 6. februar 2019 drøftet en mulig revision af samarbejdsaftalen, herunder spørgsmålet om en videre monitorering. Regionen og 20 af de 22 kommuner var klar til ibrugtagning af G-GOP den 2. maj Følgegruppen retter henvendelse til MedComgruppen vedr. ønskede forbedringer i korrespondancerne

295 Indsats/opgave/ projekt Status på indsatsen Fortsat implementering af forløbsprogrammet for rehabilitering og palliation på kræftområdet. Oprindelige tanker om kommunikation mellem de relevante parter via fælles it-platform pauseres, ligesom arbejdet med en fælles plan for den enkelte borger. I stedet fokuseres der i resten af projektet levetid, (som udløber i april 2017)på at understøtte systematisk udbredelse af behovsvurdering og tilhørende korrespondancemeddelelse, bl.a. ved at: -sikre ledelsesmæssig forankring og fremdrift; - følge den lokale implementeringsindsats og bidrage til sammenhæng på tværs; - afholde to identiske kursusdage for nøglepersonale om anvendelsen af behovsvurdering og Milepæle1 Forventes at være klar Forventes at være klar Øvrige bemærkninger/ til fremlæggelse for til implementering i Evt. hvornår de første SKU/DAK (P)SOF erne resultater af indsatsen kan ses DAK godkendte den 22. Klar til implementering juni 2017 slutrapport med tilhørende bilag fra arbejdsgruppen vedr. implementering af forløbsprogrammet for rehabilitering og palliation på kræftområdet, idet det fortsatte implementeringsarbejde herefter foregår i regi af de lokale samordningsfora

296 Indsats/opgave/ projekt Samarbejdsaftale for borgere med psykisk lidelse og samtidigt stof- eller alkoholmisbrug Status på indsatsen korrespondanceformatet Den fortsatte indsats retter sig primært mod udarbejdelse af flere koordinerede indsatsplaner samt øget inddragelse af kommunerne og almen praksis. Indsatsen afsluttes med en konference 7. juni 2018, hvortil der er nedsat en arbejdsgruppe. Det videre implementeringsarbejde i forhold til aftalen drøftes i efteråret 2018 Milepæle1 Forventes at være klar Forventes at være klar Øvrige bemærkninger/ til fremlæggelse for til implementering i Evt. hvornår de første SKU/DAK (P)SOF erne resultater af indsatsen kan ses Afsluttende opsamling på arbejdet med samarbejdsaftalen blev forelagt DAK den 24. januar Det Administrative Kontaktforum godkendte, at opgaven med registrering af antallet af koordinerende indsatsplaner forankres i de lokale samordningsfora, og at Følgegruppen for genoptræning og rehabilitering, på baggrund af indberetninger fra de lokale samordningsfora, en gang årligt præsenterer Det Administrative Kontaktforum for et overblik over udviklingen i antallet af koordinerende indsatsplaner. Formateret tabel

297 Milepæle1 Indsats/opgave/ projekt Status på indsatsen Forventes at være klar Forventes at være klar Øvrige bemærkninger/ til fremlæggelse for til implementering i Evt. hvornår de første SKU/DAK (P)SOF erne resultater af indsatsen kan ses Samarbejdsaftale om traumatiserede flygtninge og krigsveteraner Den fortsatte indsats retter DAK behandlede den 22. En sag om den videre sig primært mod juni 2017 en opfølgning på håndtering af udbredelse af kendskabet samarbejdsaftalen og samarbejdsaftalen blev til samarbejdsaftalen og godkendte ved denne forelagt DAK den 24. januar afklaring vedr. indholdet i lejlighed bl.a., at en koordinatorfunktion. følgegruppen nedsætter en arbejdsgruppe, som skal Det Administrative udarbejde et forslag til Kontaktforum godkendte revision af ved denne lejlighed, at samarbejdsaftalen, når samarbejdsaftalen om nationale pakkeforløb og traumatiserede specialeplan foreligger. flygtninge og krigsveteraner ikke revideres. Den eksisterende samarbejdsaftale fortsætter indtil relevante temaer fra samarbejdsaftalen enten er integreret i andre arbejdsgange eller er indarbejdet som indsatser under relevante visioner og målsætninger i Sundhedsaftalen Følgegruppen

298 Indsats/opgave/ projekt Status på indsatsen Oplæg til et forskningsprojekt med fokus på effekten af genoptræning DAK-formandskabet har En lokal gruppe er nedsat. godkendt, at der i regi af Følgegruppen for Genoptræning og Rehabilitering etableres en lokal gruppe i Milepæle1 Forventes at være klar Forventes at være klar Øvrige bemærkninger/ til fremlæggelse for til implementering i Evt. hvornår de første SKU/DAK (P)SOF erne resultater af indsatsen kan ses for genoptræning og rehabilitering fik til opgave at afdække, hvordan temaer fra samarbejdsaftalen kan indgå i Sundhedsaftalen Oplæg behandlet i Det Administrative følgegruppen i juni 2018 og Kontaktforum godkendte yderligere drøftet på et den 24. januar 2019, at følgegruppemøde den 4. arbejdet med et syddansk december studie af genoptræningens effekter afsluttes. Det bemærkes, at emnet vurderes som et vigtigt og relevant forskningsområde, men at såfremt det skal igangsættes, skal det være i andet regi end i en følgegruppe. Følgegruppens rolle i forhold til projektet afklares i dialog med formandskabet i den lokale gruppe.

299 Indsats/opgave/ projekt relation til et nationalt projekt vedr. brugertilfredshed på hjerneskadeområdet Tværektoriel samarbejdsaftale om cerebral pareseopfølgningsprogram for børn og unge (CPOP) Status på indsatsen Milepæle1 Forventes at være klar Forventes at være klar Øvrige bemærkninger/ til fremlæggelse for til implementering i Evt. hvornår de første SKU/DAK (P)SOF erne resultater af indsatsen kan ses DAK godkendte den 25. januar 2018 den tværsektorielle samarbejdsaftale. Formateret tabel

300 Sundhedsaftalen Porteføljestyringsværktøj Indsats/opgave/ projekt Status på indsatsen Milepæle1 Forventes at være klar Forventes at være klar Øvrige bemærkninger/ til fremlæggelse for til implementering i Evt. hvornår de første SKU/DAK (P)SOF erne resultater af indsatsen kan ses Følgegruppen for opgaveoverdragelse Samtalestøtte til stress- DAK har besluttet, at følramte og langtidssyge- gegruppen kan igangsætte et pilotprojekt med 2-3 meldte borgere kommuner, hvor potentialet i et ændret samarbejde kan undersøges. Afventer Sundhedsaftalen Den 27. september 2018 har DAK besluttet, at Følgegruppen kan afvente Sundhedsaftalen inden projektet sættes i gang. Indsatser i de kommu- nale akutfunktioner (Kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner i hjemmesyge1 Intravenøs behandling med væske Intravenøs behandling med antibiotika M1: Anden monitorering af Samarbejdsaftalerne er samarbejdsaftalernes godkendt af SKU d. 31/10 anvendelse, DAK møde d september 2019 Udfyldes kun for de særligt prioriterede indsatsområder Samarbejdsaftalerne er primo november 2017 sendt til implementering via de lokale samordningsfora. Samarbejdsaftalerne monitoreres halvårligt, næste gang op til mødet i DAK d. 19/

301 Indsats/opgave/ projekt Status på indsatsen plejen krav og anbefalinger) Milepæle1 Forventes at være klar Forventes at være klar Øvrige bemærkninger/ til fremlæggelse for til implementering i Evt. hvornår de første SKU/DAK (P)SOF erne resultater af indsatsen kan ses Intravenøs og subcutan M1: Rundspørge blandt DAK præsenteres i løbet af medicinadministration sygehuse, kommuner og efteråret løbende for almen praksis, august 2018 beslutningsoplæg M2: Arbejdsgruppe mødes udarbejdet med og kvalificere de indkomne udgangspunkt i model for forslag, januar 2019 planlagt og aftalt M3: DAK-formandskabet opgaveoverdragelse præsenteres for et beslutningsoplæg ift. hvilke præparater følgegruppen skal undersøge, marts 2019 M4: Udarbejdelse af beslutningsoplæg, efteråret 2019 Sondeernæring M1: Anden monitorering af Samarbejdsaftalerne er Parenteral ernæring samarbejdsaftalens anven- godkendt af SKU d. 31/10 delse, DAK møde d. 19/ Akutte bed-side blod- M1: Samarbejdsaftalen Samarbejdsaftalen er godprøver evalueres i november kendt af DAK d. 25/ Prøvetagning til og igen i tilrettet form den mikrobiologiske 19. november undersøgelser Medio - ultimo 2019 Samarbejdsaftalerne er primo 2018 sendt til implementering via de lokale samordningsfora. Samarbejdsaftalen er primo 2018 sendt til implementering i de lokale samordningsfora samt kommunal lægelige udvalg med effekt fra 1/ Pasning af dræn M1: Modellens Trin 1 og 2 Samarbejdsaftalerne Samarbejdsaftalerne Kateteranlæggelse og behandles i den 21/ behandles på mødet i DAK forventes godkendt på pleje d. 14/ mødet i DAK den 14. maj M2: Modellens Trin og sendes (samarbejdsaftale) efterfølgende til Samarbejdsaftalerne monitoreres halvårligt, næste gang op til mødet i DAK d. 19/ Samarbejdsaftalen evalueres i november Samarbejdsaftalerne evalueres to år efter implementering.

302 Indsats/opgave/ projekt Status på indsatsen Milepæle1 Forventes at være klar Forventes at være klar Øvrige bemærkninger/ til fremlæggelse for til implementering i Evt. hvornår de første SKU/DAK (P)SOF erne resultater af indsatsen kan ses behandles i DAK 14/ Kommunikation til læger på M1: Indhentning af sygehuse og i almen praksis oplysninger fra de 22 Syddanske kommuner (inkl. vagtlæger) om (medio marts) kommunale akutfunktioner implementering i SOF erne med effekt fra d. 1/ Informationsmaterialet præsenteres for DAK på mødet d. 7 juni 2019 Informationsmaterialet ventes til klar viderekommunikation blandt andet igennem SOF efter juni-mødet i DAK M2: Informationsmaterialet præsenteres for DAK Samarbejdsaftale for Samarbejdsaftalen er blodprøvetagning i eget godkendt af SKU d. 21/6 hjem 2016, Sundhedssamordningsudvalget d. 13/9 2016, Forretningsudvalget d. 14/ og Regionsrådet d. 23/ Modellen for planlagt og aftalt overdragelse Model for planlagt og aftalt opgaveoverdragelse blev godkendt på DAK mødet d. 23/ Modellens anvendelse blev aftalt på baggrund af en temadrøftelse på DAK s møde d. 27/ Region Syddanmarks sygehus og de 22 syddanske kommuner er orienteret om samarbejdsaftalens ikrafttræden d. 1/ og mulighed for at indgå den nye aftale om blodprøvetagning i eget hjem. DAK godkendte på deres møde d. 27/ modellens anvendelse. SKU godkendte på deres møde d. 28/ modellen for planlagt og aftalt opgaveoverdragelse. Samarbejdsaftalen evalueres i foråret 2019 to år efter aftalens godkendelse. På dagens møde præsenteres DAK for et overblik over hvor mange kommuner, som har indgået samarbejdsaftalen

303 Indsats/opgave/ projekt Status på indsatsen Samarbejdsaftale for patienter i behandling med lavpotent kemoterapi i eget hjem Samarbejdsaftalen er godkendt af DAK den 22. juni Milepæle1 Forventes at være klar Forventes at være klar Øvrige bemærkninger/ til fremlæggelse for til implementering i Evt. hvornår de første SKU/DAK (P)SOF erne resultater af indsatsen kan ses Samarbejdsaftalen blev optil DAK s møde den 22. juni 2017 revideret og inkludere nu både Cytosar og Vidaza. Denne information er kommunikeret til de syddanske kommuner og Hæmatologisk afdeling X på OUH Anvendelsen af samarbejdsaftalen monitoreres. I perioden d. 1/1 31/ har 17 patienter modtaget behandling med cytosar og 19 patienter modtaget behandling med vidaza i eget hjem. Antallet er fortsat lavere end forventet. I hele 2017 modtog 11 patienter behandling med lavdosis cytosar i eget hjem.

304 Status til møde i DAK den 4. april 2019 Følgegruppen for økonomi, kvalitet og effekt Porteføljestyringsværktøj - Sundhedsaftalen Indsats/opgave/ projekt Status på indsatsen Milepæle Forventes at være klar til fremlæggelse for SKU/DAK Forventes klar til implementering Øvrige bemærkninger/ første resultater af indsats Følgegruppen for økonomi, kvalitet og effekt Præsentation af resultater på de Følgegruppen for økonomi, kvalitet og effekt 8 nationale mål arbejder med at udvikle præsentationen af den kommende rapportering af de 8 nationale mål til DAK og SKU. Følgegruppen vil i rapporteringen komme med en status og vurdering for hver enkel af de fem udvalgte indikatorer. DAK og SKU forventes sommeren 2019 at modtage næste opdatering på de otte nationale kvalitetsmål. I 2018 blev den nationale rapport dog først offentliggjort i september og den regionale rapportering følger kadencen for den nationale statusrapportering. Løbende aktivitets- og monitoreringsrapport til de syddanske kommuner. Den generiske dataramme med træk fra Aabenraa Kommune præsenteres på DAK-mødet d. 7. juni Her gives også et bud på det ressourcetræk, det vil kræve, at levere tilsvarende datatræk til alle 22 kommuner med et givent tidsinterval. Følgegruppen skal undersøge, om det er muligt at trække de af kommunerne ønskede data sammenholdt med de ressourcer, det kræver at opbygge, udføre og vedligeholde et system. Aabenraa Kommune har udarbejdet en præcisering af kommunernes dataønsker, der er dog behov for yderligere præciseringer, før de specifikke datatræk kan foretages. Aabenraa har stillet sig til rådighed som pilotkommune, der i samarbejde med regionen udarbejder en dataramme og der foretages et pilot-datatræk for Aabenraa Kommune. Øge graden af gennemsigthed i data for kommunernes aktivitetsbaserede medfinansiering. Sundheds- og Ældreministeriet har i efteråret 2018 udarbejdet en analyse af den kommunale medfinansiering, der har tilfredsstillet det umiddelbare kommunale behov for viden om aktivitets- og medfinansieringsdata i Følgegruppens kommunale medsekretær har på møde i Sundhedskoordinationsudvalget d. 8. februar 2019 præsenteret de overordnede resultater af ministeriets analyse. KOL-landsdelsprogrammet i Følgegruppen for økonomi, kvalitet og effekt har Normalvis vil det være muligt at trække de ønskede data, men med den netop igangværende overgang til LPR3 kan der pt. ikke leveres relevante data til kommunerne. Det er regionens vurdering, at det vil være muligt at levere data til samtlige kommuner fra 4. kvartal Rapportering om

305 Status til møde i DAK den 4. april 2019 Indsats/opgave/ projekt Status på indsatsen Region Syddanmark. udpeget en arbejdsgruppe der arbejder med Beregning af lokal business case lokal business case og gevinstrealisering etc. og gevinstrealisering. Arbejdsgruppen rapporterer direkte til programstyregruppen for KOLlandsdelsprogrammet, selvom arbejdsgruppen formelt ligger under følgegruppen. Følgegruppens sekretariat indgår i arbejdsgruppen for at holde FØKE orienteret. Levering af behovsbestemt DAK besluttede på mødet den 27. jan. at der tværsektoriel ikke skal arbejdes videre med udviklingen af ledelsesinformation. ledelsesinformationen. Yderligere vurdering af KORAFølgegruppen for økonomi, kvalitet og effekt har rapporten om afsluttet de af DAK ønskede trin i analysen. genoptræningsindsatsen SPOT-projektet Følgegruppen for genoptræning og rehabilitering arbejder med at integrerer SPOT spørgeskemaet i monitoreringen af KOLforløbsprogrammet. Overordnet afklaring af Følgegruppen for økonomi, kvalitet og effekt har monitoreringsopgaver arbejdet med afklaring af rolle i forhold til monitoreringsopgaver og en afrapporteringsguide. Følgegruppen for økonomi, kvalitet og effekt Milepæle Forventes at være klar til fremlæggelse for SKU/DAK Forventes klar til implementering Øvrige bemærkninger/ første resultater af indsats arbejdsgruppens status og resultater sker via programstyregruppen for KOL-landsdelsprogrammet. Analysen af forskningsdesign er overdraget til følgegruppen for genoptræning or rehabilitering

306

307

308

309

310

311

312

313

314

315

316

317

318

319

320

321

322

323

324

325

326