EN GOD GUDSTJENESTE ER TEAMWORK

Transkript

1 EN GOD GUDSTJENESTE ER TEAMWORK De fleste FPO ere kender fagforeningsmanden Anders Thorup. Her stiller vi især skarpt på organisten og mennesket. Tekst og foto: Filip Graugaard Esmarch Det er en søndag i begyndelsen af 00 erne, og ugens lyttermagnet af en radiogudstjeneste transmitterer DR denne gang fra Stormarkskirken i Nakskov. Her har de ikke gjort noget specielt ud af gudstjenesten til lejligheden, og organist Anders Thorup tænker under præludiet ikke over, hvor mange gange større hans publikum egentlig er. Da ungdomskoret skal synge motet, strejfer det ham ikke, at det da er heldigt nok, at dette års kor er et af de bedre. Han tænker nærmest ikke, men er 100 procent nærværende i processen. Præsten kender han særdeles godt, så timingen af korsvar sidder på rygmarven. Ingenting forstyrrer. Først bagefter kan han analysere på, hvor vellykket en gudstjeneste det reelt var, hvor usædvanlig godt, han spillede, og hvordan det hele bare kørte som smurt. Omkring ti år senere tænker Anders Thorup tilbage på den gudstjeneste som en helt særlig oplevelse. Jeg er ikke typen, der bliver nervøs, siger han. Men jeg har aldrig været så lidt nervøs som under netop den gudstjeneste. Det er spændende at opleve sådan en flow-tilstand, hvor man forglemmer sig selv, fordi man i den grad er ét med det, man gør. Sådan en oplevelse giver mig en fornemmelse af, at det her er mit felt. Hans felt er naturligvis kirkemusikken. Men skal han i flow, må det ikke handle om at få musikken til at være bedst mulig i sig selv den skal indgå i en helhed, hvor det hele går op. Hvis nogen virkelig skal rose mig efter en gudstjeneste, skal de sige, nej, hvor var det en god gudstjeneste. Det, jeg gør, skal aldrig stå frem som min præstation, men som en del af et teamwork, påpeger organisten. KONTOR I KØKKENET Rammen om de kirkelige handlinger, Stormarkskirken, ligger i et typisk forstadssogn. Der er masser af aktiviteter i kirkens noget 318 PO-bladet

2 utidssvarende lokaler, og nu i efteråret bliver der da også sat gang i et stort tilbygningsprojekt. Efter planen med indvielse i forbindelse med kirkens 50-års jubilæum til næste år. Jeg glæder mig til, at vi får udbygget personalefaciliteterne, siger Anders Thorup og går ind i det lille tekøkken, som stadig er eneste samlingssted for kirkens personale. Her kan han til næste år indrette kontor. Indtil videre er organistkontoret såmænd placeret i selve kirkerummet lige ved orglet. Det er et Frobenius-orgel fra 1975 med 16 stemmer, og i organistens øjne er en udvidelse af det fuldstændig oplagt. Hvilket han naturligvis har forsøgt at overbevise menighedsrådet om. Her kunne sagtens være et ekstra rygpositiv til et tredje manual. Men det kommer måske, når kirken fylder 60 år, drømmer han og slår over i en påtaget fortrolighed: Helt uden for referat er jeg da villig til at indrømme, at orglet gør udmærket fyldest som det er. Men sagt lidt i spøg, så synes jeg da, at vi som bykirke skal have et større orgel, end de største landsbykirker har. Han betegner sig selv som lidt af en orgelnørd og er da også medlem af Orgelselskabet. Musik er min primære interesse også ud over mit arbejde. Blandt andet dyrker jeg Wagner-operaer og har også været i Bayreuth en del gange, afslører han. Efter frokosten denne lune dag i august må Anders Thorup flere gange tørre sved af panden. Min termostat er blevet indstillet i Scoresbysund, så jeg synes altid, der er varmt i Danmark, og at det er skønt deroppe, smiler han. Han havde her i sommer den glæde omsider at gense den by i det nordøstlige Grønland, hvor han er født. Scoresbysund er efter sigende den mest afsidesliggende beboelse i den vestlige verden. Her var forældrene udstationeret som sygeplejersker, men rejste hjem til Nordsjælland halvanden måned efter Anders fødsel. GRØNLÆNDER PÅ INSTITUTION Interviewet bliver afbrudt til fordel for en udsøgt frokost serveret af hustruen, Anette Møgelvang, som Anders Thorup mødte for få år siden. Her på Bregnevej i Nakskov har de købt et funkishus fra 1930 erne med to ens lejligheder. Det her er min etage. Vi har indrettet én hver, fortæller han, da vi kommer op i stuen, som da også med grammofon og mere end 1000 lp er vidner om, at her bor en musikelsker. Som den ældste af tre drenge voksede han op på en åndssvage-institution i Nøddebo, hvor faren var forstander. Her var han nødt til at lære at acceptere alle slags mennesker, og det er en egenskab, som ifølge Annette Møgelvang har hængt ved. Anders taler aldrig dårligt om nogen. Hans grundindstilling er, at der gemmer sig en god person bagved, fremfører hun uimodsagt. > PO-bladet 319

3 ORGANISTFAMILIEN THORUP En anden ting, som kendetegner Anders Thorup er hans videbegærlighed. Den kom til udtryk, da han som dreng gennemlæste et leksikon fra A til Z. Som ung havde han især fokus på naturvidenskaben og læste fysik og matematik på universitet. Og så er der naturligvis hans musikalitet. Han fik klaver som niårig, fordi han havde for svært ved at holde fingrene fra klaverer rundt omkring. Da han som stor dreng flyttede til Fyn med familien, kunne de ikke umiddelbart finde en ny klaverlærer. Men så tog de imod et tilbud fra organisten i Bogense, som ville undervise ham i orgel. Nogle år senere kunne Anders Thorup som organistvikar tjene til universitetsstudierne. De studier trak i sidste ende ud, blandt andet fordi han også blev underviser i naturfag på et HF-kursus, hvilket han fortsatte med frem til midt-80 erne. Et speciale blev det aldrig til, før en organist-løbebane for alvor kom på tale. I løbet af sin tid som studerende ved Løgumkloster Kirkemusikskole stiftede Anders Thorup familie, idet han sammen med sin første kone, Kirsten, der foruden AM-musikpædagog også er PO-organist, fik tvillingesønnerne Laurids og Søren. Efter PO-eksamen i 1988 fulgte et par år som medhjælp hos Ulrik Spang-Hanssen i Vor Frue Kirke i Assens, derefter en stilling ved Veflinge Kirke, stadig på Fyn. Målet var for Anders Thorup en fuldtidsstilling, men dem var der midt i 90 erne ikke mange af for en PO er, så man måtte flytte efter dem. Efter udnævnelsen i Nakskov i 1995 rykkede familien derfor til Lolland, hvor Kirsten senere blev organist i tre landsogn. Sønnerne er nu i øvrigt gået i forældrenes musikalske fodspor: Laurids læser musik på Aarhus Universitet, og Søren er PO-organist og netop begyndt med teori og komposition på konservatoriet i Esbjerg. KAOTISK KALENDER Hvem er Anders Thorup egentlig? Nok ikke den enkleste personlighed at indkredse. Hans fremtoning er overordentlig rund og venlig, og samtidig er der en vægt bag hans velovervejede ord, som aftvinger respekt. I Anders Thorup mødes den gemytlige bamsefar og fagforeningsbossen på forunderlig vis i én og samme person. Fagforeningsarbejdet har fyldt en stor del af hans liv i næsten hele den tid, han har været i Nakskov: I 1996 kom han i FPO s bestyrelse, i 1998 blev han næstformand, og da den mangeårige formand Egon Mortensen gik af i 2005, blev Anders Thorup valgt som formand. Han lægger ikke skjul på, at hvervet har sine omkostninger. Selvom han er frikøbt på 25 procent fra sin stilling i Stormarkskirken, æder de mange møder og skrivebordsarbejdet derhjemme stort set al den tid, han ikke bruger på at være organist. Det nærmeste, jeg kommer på en fritidsinteresse, er, at jeg synger i Maribo Domkirkes Koncertkor, når jeg har muligheden. Men min kalender er altid fuldstændig kaotisk, og domorganisten kender mine betingelser, siger Anders Thorup. Alligevel er formandsposten så givende, at han ind til videre ikke har fundet anledning til at stoppe. Det handler om at gøre noget, som har gavnlig indflydelse på mange kollegaers hverdag. Som formand er jeg ikke den, der bestemmer, men jeg sidder med der, hvor beslutningerne træffes, og er med til at præge dem. Det 320 PO-bladet

4 Gennem sine 16 år i Stormarkskirken har Anders Thorup på flere områder udviklet sig som organist. I sin tid var ungdomskoret et nødvendigt onde for at få en 100 procent-stilling, men skulle han stoppe som organist i dag, ville korarbejdet være det mest savnede. Jeg er også holdt op med at være smagsdommer. Tidligere var Kim Larsen under min standard. Nu er jeg bare på arbejde, og hvis folk beder mig spille noget, så får de det og opdager så nok, at Kim Larsen lyder bedre hjemme på grammofonen, end når jeg spiller det!, siger han. er basalt spændende. Samtidig er bestyrelsesarbejdet og samarbejdet med tillidsrepræsentanterne noget, der giver et netværk af spændende kollegaer. Så sidder jeg ikke bare på en øde ø - hvad man jo let kan komme til som organist. BACH-TOSSET WAGNER-FREAK At arbejde alene er ellers ikke noget, der generer Anders Thorup snarere tværtimod. Hvis folk synes, organister er lidt underlige, er det måske ikke helt skævt. Jeg kan sagtens have en arbejdsdag, hvor jeg ikke ser én PO-bladet 321

5 af mine medansatte. Men som jeg er indrettet, kan den dag sagtens være rigtig god. Den høje grad af selvforvaltning på jobbet er noget, han værdsætter. Men organisten skal kunne leve med, at man sjældent får respons på det, man gør. Man er sin egen kvalitetskontrollør og indpisker. Den ene søndag synes man måske, menigheden skal have noget ordentlig musik, og så øver man et Bach-stykke op. Ingen kommentarer. Næste søndag tager man så den der Trumpet Voluntary, som man kan spille med den ene arm bundet på ryggen, og så får man at vide, at det var sørme et spændende stykke, du spillede der. Anders Thorup betegner sig selv som barokmusiker, og indrømmer i samme åndedrag, at det stemmer ret dårligt med, at han er total Wagner-freak. Der er i mine øjne ingen hverken over eller ved siden af Bach. Jeg spiller ham meget for min egen fornøjelses skyld. Samtidig har han stor interesse for det helt moderne, uden at det dog er noget, han spiller så meget af selv: Dels synes jeg ikke, der er så meget af det, der er gudstjenesteegnet, og dels er det simpelthen svært. Jeg plejer at sige, at DOKS erne, det er jo kunstnerne, og vi andre er kun håndværkere og jeg er så oven i købet en håndværker, der ikke har så meget tid, smiler han. TOP 5 OVER ORGELKOMPONISTER Når Anders Thorup i den senere tid har fundet præ- og postludier til gudstjenester og begravelser, har følgende komponister og værker været flittige gæster på pulten: 1. Johann Sebastian Bach: De fleste af variationerne fra partitaen Sei gegrüsset, Jesu gütig, og fra Orgelbüchlein : Das alte Jahr vergangen ist, Christ ist erstanden, Wenn wir in höchsten Nöten sein, Wer nur den lieben Gott lässt walten, Alle Menchen mussen sterben 2. Jesper Madsen: Fem præludier, Om alle mine lemmer og mange flere 3. Peter Elkjær Petersen: 3 Siseby-Orgel- Præludier, 3 Sankt Markus-Præludier, 3 Sct. Nicolai-Præludier 4. Per Gunnar Petersson: Aperto 5. Josef Seger: Præludium i Es-dur 322 PO-bladet