BYERNE HAR POTENTIALET TIL AT ÆNDRE VERDEN
|
|
- Katrine Holmberg
- 4 år siden
- Visninger:
Transkript
1 BYERNE HAR POTENTIALET TIL AT ÆNDRE VERDEN en artikel om Verdensmål 11 og status i Danmark Foto: Bjarke Ørsted
2 Byer verden over, fra Mumbai til Sønderborg, smøger ærmerne op for at blive mere bæredygtige. Byerne skal være bedre at bo i for mennesker, og de skal være med til at bekæmpe klimaforandringerne. Foto: Steffen Stamp I Danmark og i resten af verden trækker byerne i arbejdstøjet for den bæredygtige omstilling. Men et nyt værktøj viser de svære dilemmaer ved at bygge gode byer, der møder FN s Verdensmål. Af Anders Seneca Bang, Verdens Bedste Nyheder Det er efterhånden ikke nogen nyhed, at flere og flere mennesker bor i byerne, både herhjemme og verden over. Vi klumper os mere og mere sammen, også i Danmark - og ikke kun til København, Aarhus og Odense: I langt de fleste kommuner landet over har den største by i kommunen en større andel af befolkningen end for 10 år siden. FN anslår, at 55 procent af verdens befolkning nu bor i byområder, og at yderligere 2,5 milliard mennesker vil rykke fra landområder til byer verden over frem til år Til den tid vil mere end to tredjedele af klodens befolkning være byboere. Det skaber nogle helt unikke potentialer. Byer giver landene baghjul Når byerne vokser, så vokser deres potentielle indflydelse også. Byerne er tættere på de konkrete udfordringer end staterne, men sidder også med de konkrete virkemidler og løsninger. Når de laver ambitiøs politik, kan det ændre enormt mange menneskers forhold og adfærd. Selvom præsident Trump besluttede at trække USA ud af Paris-aftalen, har 250 amerikanske byer ikke desto mindre forpligtet sig til at overholde aftalen og skære i deres udledninger, herunder metropoler som New York, Los Angeles, Houston, Chicago og Washington D.C. Billedet gentager sig også i resten af verden, Verdens Bedste Nyheder er et uafhængigt medie, der laver konstruktiv journalistik og kampagner, hvor de formidler fremskridt og løsninger på verdens udfordringer. Deres arbejde tager udgangspunkt i FN s Verdensmål, der handler om at løse nogle af verdens største udfordringer, for eksempel ekstrem fattigdom, global ulighed og klimaforandringer. Verdens Bedste Nyheder og Realdania har samarbejdet om denne artikel.
3 hvor ambitiøse byer bevæger sig hurtigere og længere end nationalstaterne. Millionbyen Mumbai forbød sidste år engangsplastik. I Kina er alle Shenzhens busser og taxier blevet elektriske. San Francisco genbruger og genanvender cirka dobbelt så meget af sit affald som resten af USA. London har introduceret verdens mest ambitiøse miljøzone, der skal halvere partikelforureningen fra biler og busser i centrum. I Danmark viser byerne også muskler. København arbejder for at blive CO2-neutral i år før vores nationale målsætning. Odense har med sit housing first-princip sænket antallet af hjemløse markant, selvom hjemløsheden stiger på landsplan. Samsø er 100 procent selvforsynende med vedvarende energi. I Rønne arbejder man mod et totalt stop af affaldsafbrænding i Sønderborg har reduceret CO2-udledningen med 35 procent på blot 12 år og vil være helt neutral om 10 år. Nyt værktøj viser ømme punkter Herhjemme i Danmark er vi stolte af vores bæredygtige byer: Vi cykler til arbejde, vores ingeniører bygger klimasikringer ude og hjemme og danske byer er begyndt at trække deres investeringer ud af sorte virksomheder. Ministre, interesseorganisationer og virksomheder har talt om bæredygtig byudvikling som det næste danske eksporteventyr. bæredygtige. Hvert land skal omsætte Verdensmålene til lokale forhold, og med Baseline for verdensmålene er mål 11 blevet pilotprojektet for den danske operationalisering af målene. Baselinen viser, at der fortsat er mange ømme punkter, hvor udviklingen af bæredygtige byer ikke går den rigtige vej herhjemme. Baselinen har en række tekniske indikatorer, man kan bruge til at undersøge dansk byudvikling, og kun fem ud af 20 indikatorer viser en positiv udvikling. Fakta om Baseline for verdensmålene Det er 2030-panelet, der har taget initiativ til Baseline for verdensmålene, der er udarbejdet af Dansk Arkitekturcenter og Rambøll Management i samarbejde med Kommunernes Landsforening og Danmarks Statistik panelet er nedsat af Folketingets tværpolitiske 2030-netværk, der har deltagelse fra alle siddende partier. Men et spritnyt politisk værktøj viser med tydelighed, at bæredygtige byer er mere end supercykelstier og skybrudssikringer og prikker måske hul til vores forståelse om perfekte danske, bæredygtige lokalsamfund. Værktøjet er den danske rapport, Baseline for verdensmålene, der supplerer dét af FN s Verdensmål, der handler om byer, med danske indikatorer på byudviklingen. Det er mål 11 og hedder Vi skal gøre byer, lokalsamfund og bosættelser inkluderende, sikre, robuste og Foto: Bjarke Ørsted
4 Flere hjemløse, højere husleje og mere CO2 Cyklismen er et af de klassiske billeder på dansk bæredygtighed. Selv ministre cykler på arbejde, vi bygger cykelbroer og udenlandske delegationer i hundredvis besøger København for at lære om cykelfremme. Fem ud af seks danskere synes, at Danmark skal prioritere cyklisme, og flere endnu mener, at det er godt for miljøet. Men vi kan ikke alle cykle på arbejde, og Baselinen viser, at CO2-udledningerne fra transport er steget i perioden , hvor det ellers lykkedes at sænke den samlede CO2-udledning pr. indbygger. Samtidig viser Baselinen, at NOX-partikelforureningen, der primært stammer fra trafik og kraftværker, kun falder langsomt og stadig ligger langt over grænseværdien i de danske storbyer og at de offentlige udgifter til beskyttelse af luft og klima er faldet. Svære dilemmaer Således viser Baselinen, at også Danmark har et stykke vej til at opfylde Verdensmål 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund. Og rapporten tydeliggør, hvor politikere og byplanlæggere skal træffe vigtige beslutninger, når de står over for svære dilemmaer ved byudviklingen. Her er tre eksempler: Samfundet vil sikre gode muligheder for mobilitet for borgerne, men samtidig skal vi sænke vores CO2-udledning, også fra transporten, og partikelforurening. Det er et konkret dilemma, der fx har udspillet sig i den ophedede debat Foto: Thomas Rousing For næsten to-tredjedele af danskerne har boligen i høj grad eller meget høj grad betydning for deres livskvalitet. Men vores byer og lokalsamfund bliver mere og mere indkomstopdelte, og fattige bliver presset ud af storbyerne. Hjemløsheden på landsplan er steget med en tredjedel på under 10 år. Baselinen viser, at både huslejen for almene boliger og udgifterne til offentligt transport stiger hurtigere end forbrugerpriserne. For huslejen er det endda cirka tre gange så hurtigt. omkring regeringen og Dansk Folkepartis infrastrukturplan, hvor under en fjerdedel af nyinvesteringer går til jernbaneprojekter, mens resten går til udbygning af vejnettet, inklusive nye motorveje. Samtidig er der ikke lavet klimaberegninger for planen, selvom den indebærer investeringer for mere end 112 milliarder kroner i vores infrastruktur over de næste 10 år. Vores byer skal gerne have både bæredygtige, billige boliger og rekreative, grønne fællesområder, og det kan være umuligt
5 at veje de to op mod hinanden, når de ramler sammen. I København mødte planerne om at bygge boliger på Amager Fælled solide borgerprotester over byggeplaner i hovedstadens sidste oprindelige stykke natur, selvom byen har brug for et stadig større antal boliger. Rapporten peger også på, at forsikringsudbetalinger efter skybrud forventes at stige kraftigt de næste årtier, og at samfundet kommer til at betale mere og mere til klimasikring. Danskere i boligområder ved de kyststrækninger, hvor der er risiko for ekstreme oversvømmelse ved voldsomme nedbørsmængder, kan komme til at betale store summer for sikringen af deres huse eller slet ikke blive forsikrede. Skal fællesskabet i så fald betale for klimasikringer, hvis folk ikke kan selv? Eller skal samfundet bare leve med boligområder, der ikke er klimasikrede, i risikozonerne? I særligt slemme tilfælde skal hele områder afvikles, hvis det ikke kan betale sig at sikre dem det bliver selvsagt først en risiko et godt stykke ude i fremtiden, men det er en problematik, som kystbyerne bliver nødt til at forholde sig til allerede nu: Baselinen peger på, at der er registreret 132 stormfloder i Danmark over de sidste 655 år, men at mere end en femtedel af dem er sket indenfor blot de sidste 26 år. Kystdirektoratet har netop udpeget flere nye risikoområder for oversvømmelse. Samlet tilgang til bæredygtighed Baselinen er et værktøj for alle byplanlæggere, embedsmænd og politikere, der interesserer sig for bæredygtige byer og Verdensmål 11. Danske byer har allerede vist mange gode eksempler på byernes store potentiale til at løse problemer og udfordringer. Med Baselinen i hånden er der nu mulighed for at lave en mere samlet tilgang til at tackle de mange dilemmaer og se på byernes bæredygtige udvikling med nye øjne. Byernes udvikling sker selvfølgelig ikke i et vakuum, og det vigtigste element i den bæredygtige omstilling er sammenhængen mellem en masse forskellige udviklinger. Byerne skal klimasikres: Gennem de sidste 655 år, er der registreret 132 stormfloder i Danmark. Mere end en femtedel af dem er sket indenfor de sidste 26 år. Foto: Steffen Stamp
6 Det danske 2030-panel har derfor besluttet, at der også skal udarbejdes baseline-rapporter for Danmark og de resterende 16 verdensmål. De ventes færdige i første halvår af Derved vil danske myndigheder, virksomheder og civilsamfund have fået et komplet analyseredskab til de nødvendige valg, som vores samfund skal tage for at styrke den nødvendige omstilling på Foto: Carsten Ingemann Danmarks vej til at leve op til de 17 Verdensmål for bæredygtig udvikling. Du kan læse Baselinen for verdensmålene her, hvis du vil dykke ned i indikatorerne.
[Indledning] Kære BR. I dag tager vi hul på forhandlingerne om budgettet for 2020.
Overborgmesteren TALE TALE Tale til Anledning Sted Titel Overborgmesteren Første behandling af budgettet BR-salen Budgettale Dato 26. september 2019 Klokken 16.00 Taletid Bemærkning til arrangementet 10
Læs mereVirksomhedernes arbejde med FNs verdensmål
Virksomhedernes arbejde med FNs verdensmål Oktober 2018 Indledning Den 25. september 2015 vedtog verdens stats- og regeringsledere på FN topmødet i New York FNs 17 verdensmål. Verdensmålene udgør 17 konkrete
Læs mereOm de fem segmenter. De overbeviste 24 % De tillidsfulde 15 % De positive 38 % De negative 9 % De skeptiske 14 %
Rapport Oktober 2015 Om de fem segmenter I rapporten skelnes der mellem følgende fem segmenter: De overbeviste, som synes, de ved meget og er moderate eller stærke tilhængere af udviklingsbistand De tillidsfulde,
Læs mereVerdensmål 11 Bæredygtige Byer og Lokalsamfund. Egedal Kommune. Delmål 11.1 Byg sikre boliger til en overkommelig pris
handler om Bæredygtige byer og lokalsamfund. Mere præcist handler det om at Gøre byer, lokalsamfund og bosættelser inkluderende, sikre, robuste og bæredygtige. For at gøre verdensmålene mere konkrete,
Læs mereMål 11 GØR BYER, LOKALSAMFUND OG BOSÆTTELSER INKLUDERENDE, SIKRE, ROBUSTE OG BÆREDYGTIGE.
Mål 11 GØR BYER, LOKALSAMFUND OG BOSÆTTELSER INKLUDERENDE, SIKRE, ROBUSTE OG BÆREDYGTIGE. Mere end halvdelen af verdens befolkning bor nu i byområder. I 2050 vil dette tal være steget til 6,5 milliarder
Læs mereByinnovation Baggrund, fakta og kompetencer
Byinnovation Baggrund, fakta og kompetencer Den stigende urbanisering er en global tendens, som ikke er til at fornægte. Verdens befolkning er i en voldsom grad på vej mod byerne, hvilket i stigende grad
Læs mereHvordan opfylder Danmark verdensmålene? Præse tatio af projektet Baseli e for verde s åle e Multistakeholder Forum d. 10.
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2018-19 TRU Alm.del Bilag 13 Offentligt Hvordan opfylder Danmark verdensmålene? Præse tatio af projektet Baseli e for verde s åle e Multistakeholder Forum d. 10.
Læs mereLene Midtgaard, konsulent og fagjournalist.
Lene Midtgaard, konsulent og fagjournalist lene@bewild.dk www.bewild.dk MÅLENE TRÅDTE I KRAFT DEN 1. JANUAR 2016 OG SKAL FREM TIL 2030 SÆTTE OS KURS MOD EN MERE BÆREDYGTIG UDVIKLING FOR BÅDE MENNESKER
Læs mereRapport September 2016
Rapport September 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE OM DE FEM SEGMENTER HOVEDKONKLUSIONER FN S VERDENSMÅL VERDENSTIMEN VERDENS BEDSTE NYHEDER UDVIKLINGSBISTAND METODE 3 4 6 18 20 28 44 2 Om de fem segmenter I rapporten
Læs mereKort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01
Kort fortalt Forslag til Landsplanredegørelse 2013 Layout_20130819.indd 1 19-08-2013 12:53:01 Danmark i omstilling Hvordan kan byer og landdistrikter udvikles, så vi udnytter vores arealer bedst muligt
Læs mereVARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor
VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030
Læs mereKlimaambassadørernes bidrag til 2030-panelets SDG-baseline
Klimaambassadørernes bidrag til 2030-panelets SDG-baseline Opgaven fra 2030-panelet Klima Ambassadør Uddannelsen er et undervisningsforløb for københavnske 7. klasser. Uddannelsen inddrager eleverne i
Læs mereWONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK
WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK INDLEDNING Turisme skaber arbejdspladser og vækst i hovedstadsregionen og er med til at gøre vores hovedstad og hele Greater Copehagen mere levende og mangfoldig. De
Læs mereMORTEN SIIG HENRIKSEN SIGNE VIL REDDE KLIMAET FACEBOOK.COM/STEMSIIG
MORTEN SIIG HENRIKSEN SIGNE VIL REDDE KLIMAET FACEBOOK.COM/STEMSIIG MORTEN SIIG HENRIKSENS MÆRKESAGER AFSKAF BØRNEFATTIGDOM FLERE HÆNDER TIL VORES BØRN, UNGE, UDSATTE OG ÆLDRE INVESTERINGER I UDDANNELSER
Læs mereFra varm luft til verdensmål. Anna Porse Nielsen, adm. direktør i Seismonaut
Fra varm luft til verdensmål Anna Porse Nielsen, adm. direktør i Seismonaut Seismonaut Vi ved noget om: Strategisk oplevelsesudvikling af kommuner, destinationer og virksomheder Turisme og oplevelsesøkonomi
Læs mereDen politiske implementering af Verdensmålene
Den politiske implementering af Verdensmålene Mette Reissmann Medlem af Folketingets Tværpolitiske Netværk for verdensmålene Uddannelses og forskningsordfører (S) The 2030-Agenda Declaration All countries
Læs merePlanlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel
Planlægning i europæisk perspektiv ESPON med en dansk vinkel Danmark i international sammenhæng Globaliseringen har stor betydning for Danmark, ikke mindst i form af en kraftig urbanisering. Når nogle
Læs mereKLIMAAFTALE? Premierminister Mark Rutte HVAD ER EN. 1. session: Ekspertpanel Lobbyister og eksperter præsenterer deres pointer for politikerne
Premierminister Mark Rutte Jeg er Hollands premierminister. Holland ligger meget lavt, 40% af vores land ville blive oversvømmet, hvis vi ikke havde et stort system af diger og dæmninger. Derfor har Holland
Læs mereUnges syn på klimaforandringer
Juli 2009 Unges syn på klimaforandringer Der er kommet stadig større fokus på klimaforandringer og global opvarmning i takt med, at der kan konstateres klimaforandringer i form af for eksempel højere temperaturer,
Læs merePelle Bournonville Projektchef Realdania. Simon K. Hansen Regional Director C40 Cities Climate Leadership Group
Byer, transport og klimaet Pelle Bournonville Projektchef Realdania Simon K. Hansen Regional Director C40 Cities Climate Leadership Group Fredag den 26. oktober 2018 KTC Årsmøde 2018 Realdania er en fondslignende
Læs mereKLIMAAFTALE? Kansler Angela Merkel HVAD ER EN. 1. session: Ekspertpanel Lobbyister og eksperter præsenterer deres pointer for politikerne
Kansler Angela Merkel Jeg er Tysklands forbundskansler. Jeg er leder af et land, der gerne vil vise vejen for resten af Europa. I Tyskland har vi stor fokus på klimaet, og vil gerne være med til at sænke
Læs mereVerdens Bedste Nyheder Befolkningsundersøgelse. Rapport September 2017
Verdens Bedste Nyheder Befolkningsundersøgelse Rapport September 2017 INDHOLDSFORTEGNELSE FN S VERDENSMÅL VERDENSTIMEN VERDENS BEDSTE NYHEDER UDVIKLINGSBISTAND METODE 3 10 12 18 22 2 FN s Verdensmål 3
Læs mereOrdførertale til forhandlingen om statsministerens redegørelse 6. oktober 2011 af politisk ordfører Magnus Heunicke (S) (Det talte ord gælder)
Ordførertale til forhandlingen om statsministerens redegørelse 6. oktober 2011 af politisk ordfører Magnus Heunicke (S) (Det talte ord gælder) De stod der, danskerne. I lange køer fra morgen til aften.
Læs mereGreen Cities fælles mål, baggrund og midler
Green Cities fælles mål, baggrund og midler 30. marts 2012 På de følgende sider beskrives Green Cities fælles mål med tilhørende baggrund og midler. Vi er enige om, at der inden for en 3-årig periode skal
Læs merevejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler
vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude
Læs mereTa fremtiden tilbage! Et undervisningsforløb om at gå forrest i kampen for en mere bæredygtig fremtid
Ta fremtiden tilbage! Et undervisningsforløb om at gå forrest i kampen for en mere bæredygtig fremtid 1 Hvad er bæredygtighed? Kort øvelse, der aktiverer elevernes viden om bæredygtighed: Eleverne skriver
Læs mereKommuner kan skabe lokal udvikling med FN s verdensmål
Kommuner kan skabe lokal udvikling med FN s verdensmål Rapport udarbejdet af Deloitte om kommunernes kendskab til og arbejde med FN s verdensmål. Juni 2017 Vi vil inddrage verdensmålene i vores kerneopgaver.
Læs mereAt tage lederskab og udvikle en By. Indlæg 2. marts 2015 Århus Konference perspektivering v. Mette Lis Andersen
At tage lederskab og udvikle en By Indlæg 2. marts 2015 Århus Konference perspektivering v. Mette Lis Andersen At udvikle sin by Kræver Lederskab og retning Viden, vision og mål Mod, vilje og stålsathed
Læs mereFN s VERDENSMÅL HVORDAN FÅR DIN VIRKSOMHED VÆRDI AF FN S 17 VERDENSMÅL I EN ETISK OG FORRETNINGSMÆSSIG KONTEKST?
FN s VERDENSMÅL HVORDAN FÅR DIN VIRKSOMHED VÆRDI AF FN S 17 VERDENSMÅL I EN ETISK OG FORRETNINGSMÆSSIG KONTEKST? Erhverv Norddanmark og NIRAS, 28.11.18 Oplæg ved Finn Reske-Nielsen, FN-forbundet Hvad er
Læs mereHvad betyder FN s 17 verdensmål om bæredygtig udvikling for arbejdsmiljøarbejdet?
Hvad betyder FN s 17 verdensmål om bæredygtig udvikling for arbejdsmiljøarbejdet? Workshop nr. 110 på AM:2018 19. NOVEMBER 2018. PER TYBJERG ALDRICH, NIRAS A/S Mål med workshoppen Viden - Erfaringer -
Læs mereKlimaudfordringen globalt og nationalt
Klimaudfordringen globalt og nationalt Titel. Gate 21 Jarl Strategisk Krausing Forum 27. maj 2016 CONCITO Christian Ibsen, direktør Danmarks grønne tænketank www.concito.dk CONCITO Danmarks grønne tænketank
Læs mereMiljøudvalget 2012-13 MIU Alm.del Bilag 350 Offentligt. Kort fortalt
Miljøudvalget 2012-13 MIU Alm.del Bilag 350 Offentligt Kort fortalt Forslag til Landsplanredegørelse 2013 Danmark i omstilling Danskerne flytter fra landet til byerne hurtigere end tidligere. Det giver
Læs mereOpsamling // Bilag til Orientering KLIMAKONFERENCE 5 TH NORDIC CONFERENCE ON CLIMATE ADAPTATION, NOCCA
Opsamling // Bilag til Orientering KLIMAKONFERENCE 5 TH NORDIC CONFERENCE ON CLIMATE ADAPTATION, NOCCA SE OGSÅ: HTTP://NORDICADAPTATION2018.NET/ FOKUS & FORMÅL DELTAGELSE I KLIMAKONFERENCEN Klimakonferencen
Læs mereVerdens Bedste Nyheder Befolkningsundersøgelse
Verdens Bedste Nyheder Befolkningsundersøgelse Rapport September 2014 Om de fem segmenter I rapporten skelnes der mellem følgende fem segmenter: De overbeviste, som synes, de ved meget og er moderate eller
Læs mereSusan Hedlund (S) politisk ordførertale 1. september 2016
Susan Hedlund (S) politisk ordførertale 1. september 2016 (Det talte ord gælder) Vi hører det hele tiden København er en fantastisk by, københavnerne er et lykkeligt folkefærd, det går godt i København.
Læs mereStrategi for klima og grøn omstilling. Lemvig Kommune
Strategi for klima og grøn omstilling Lemvig Kommune 2019-2022 Om vision, politik og strategi i Lemvig Kommune Denne strategi tager udgangspunkt i Lemvig Kommunes vision: Vi er stolte af vore forpligtende
Læs mereEn vækstkommune i balance Odder Kommunes udviklingsplan
En vækstkommune i balance Odder Kommunes udviklingsplan 2018-2022 Forord Odder Kommunes udviklingsplan En vækstkommune i balance skal medvirke til at indfri Byrådets vision om at skabe: rammerne for det
Læs mereKlimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!
Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.
Læs mereKommunaldirektør: Verdensmålene er mit ansvar
Kommunaldirektør: Verdensmålene er mit ansvar Af Jens Reiermann 21. oktober 2018 kl. 0:00 0 kommentarer Gladsaxe Kommune har netop vedtaget en strategi med udgangspunkt i 7 af FN s 17 verdensmål, der skal
Læs mereByernes og kommunernes rolle i klimaomstillingen? - lederskab og handling nu!
Byernes og kommunernes rolle i klimaomstillingen? - lederskab og handling nu! KKR, Hillerød 19. juni 2019 Christian Ibsen, direktør Højere ambitioner er nødvendige Byerne: 70% af udledningerne i dag 70%
Læs mereOdense Bæredygtighedspris
Odense Bæredygtighedspris Du indstiller initiativer til Odense Bæredygtighedspris ved at udfylde skemaerne herunder og sende filen til Torben Jarlstrøm Clausen, Odense Kommunes Bæredygtighedssekretariat
Læs mereRESILIENCE - BEDRE BYER
RESILIENCE - BEDRE BYER HVAD ØNSKER BORGERNE? En undersøgelse baseret på 3 Temaer: Miljø og Klima Vækst og Mobilitet Livskvalitet BEDRE BYER - VEJLE HVAD GØR EN BY ATTRAKTIV AT LEVE I? INTRODUKTION Denne
Læs mereDrøftelse af retning for strategisk energiplanlægning i Hvidovre Kommune
Drøftelse af retning for strategisk energiplanlægning i Hvidovre Kommune Agenda 1. 2. 3. 4. 5. 6. Hvorfor strategisk energiplanlægning og hvorfor nu? FN s verdensmål Roadmap for strategisk energiplanlægning
Læs mereKlimastrategi for Hovedstadsregionen
Klimastrategi for Hovedstadsregionen Møde i den 10. juni 2011 Det indstilles, at Hovedstaden: tager oplægget til efterretning godkender de fremlagte aktiviteter som de centrale elementer i klimastrategien.
Læs mereUDKAST v Det skal være nemt og sikkert at komme frem. Mobilitets- og Infrastrukturpolitik
UDKAST v. 04.04.2019 Det skal være nemt og sikkert at komme frem Mobilitets- og Infrastrukturpolitik 2018 2021 Godkendt af Byrådet den xx august 2019 En ny politik for Mobilitet og Infrastruktur Vi er
Læs mereDanske virksomheder spiller vigtig rolle i at nå FN s mål for bæredygtighed
INDSIGT Indsigt går i dybden med et aktuelt tema. Denne gang FN s mål for bæredygtighed. Du kan abonnere særskilt på Indsigt som nyhedsbrev på di.dk/indsigt Af Nanna Bøgesvang Olesen, nabo@di.dk Konsulent
Læs mereVerdens fattige flytter til byen
Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,
Læs mereKlimatilpasning - Realdanias interesse i havvand. Mikkel Suell Henriques Projektchef, Realdania
Klimatilpasning - Realdanias interesse i havvand Mikkel Suell Henriques Projektchef, Realdania Hvem er vi? Realdania er en fondslignende filantropisk forening med medlemsdemokrati Vi skaber livskvalitet
Læs mereTransportminister Carina Christensens tale om regeringens modtagelse af infrastrukturkommissionens betænkning
Pressemødet kl. 16.00 Havreholm den 10. januar 2007 Infrastrukturkommissionen Det talte ord gælder Transportminister Carina Christensens tale om regeringens modtagelse af infrastrukturkommissionens betænkning
Læs mereDrop bilen, tag cyklen! Grønneste hovedstad i EU 2014 CITY MAGAZINE LÆS OM KØBENHAVNS GRØNNE FREMTID
Drop bilen, tag cyklen! Grønneste hovedstad i EU 2014 CITY MAGAZINE LÆS OM KØBENHAVNS GRØNNE FREMTID 1 EUs grønneste hovedstad 2014 København har et grundareal på 74,4 km2, med et befolkningstal på 541.989
Læs mereKøbenhavns Miljøregnskab
Københavns Miljøregnskab Tema om københavnerne og kommunen Egen miljøindsats Vurdering af kommunens miljøindsats Holdningen til miljømål Økologi Miljøledelse Renhold Økologi Baggrund for data om økologiforbrug
Læs mereRetningslinjerevision 2019 Klima
Retningslinjerevision 2019 Klima Indholdsfortegnelse Klima 3 Risiko for oversvømmelse og erosion 4 Sikring mod oversvømmelse og erosion 6 Afværgeforanstaltninger mod ekstremregn 8 Erosion og kystbeskyttelse
Læs mereKLIMAAFTALE? Premierminister Giuseppe Conte HVAD ER EN. 1. session: Ekspertpanel Lobbyister og eksperter præsenterer deres pointer for politikerne
Premierminister Giuseppe Conte Jeg er Italiens premierminister. Jeg er leder af et land der har været hårdt økonomisk presset med stor gæld. Alligevel har vi valgt at have fokus på miljøet. Vi ved, hvor
Læs mereKLIMATILPASNING. Foto Ursula Bach
KLIMATILPASNING I de kommende år skal Københavns klimatilpasningsplan omsættes til konkrete anlægsprojekter. Klimatilpasning handler om at ruste København til at modstå de vejrmæssige udfordringer som
Læs merePÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS
PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verdenssamfundet står overfor. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig
Læs mereUUUUJ - VI KØBER NÅD NYT
Verdensmålene som strategisk værktøj Seminar: Strategisk og praktisk kommunikation af FN's verdensmål i affaldssektoren LOTTE HANSEN, PARTNER HANSEN & ERSBØLL AGENDA UUUUJ - VI KØBER NÅD NYT MIN REJSE
Læs mereNye løsninger for fremtidens byer
Nye løsninger for fremtidens byer ved Kent Martinussen, adm. direktør i DAC Dansk Arkitektur Center ? Klimakomissionen anbefaler i 2010 hvordan Danmark kan: 1. Reducere udledninger af drivhusgasser 2.
Læs mereKlimaforandringer er ikke en trussel, men en vækstmulighed for virksomhederne
Klimaforandringer er ikke en trussel, men en vækstmulighed for virksomhederne Danske virksomheder kan gennem varer og serviceydelser både bidrage til en bedre bundlinje og til at imødegå klimaforandringerne.
Læs mereSønderborg som bæredygtig læringsby
Sønderborg som bæredygtig læringsby Fo annels e Po U Vi rk er somhed r eninge r M bor r g er ed dd ar b ejde e M ed re - UNESCO Sustainable Learning City li t ik e r e Sønderborg Kommunes borgmester om
Læs mereHvis meningen er, at skabe en bedre verden
Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Af Henrik Valeur, 2012 Når vi (danskere) skal beskrive resultaterne af den udviklingsbistand vi giver, kalder vi det Verdens bedste nyheder. 1 Flere uafhængige
Læs mere8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk
Nyhedsbrev 2 fra Kinainfo.dk Januar 2009 8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk Tema 1: Kina og finanskrisen 8 pct. vækst den
Læs mereDanmark som grøn vindernation
Danmark som grøn vindernation Danmark som grøn vindernation En gennemgribende omstilling af det danske samfund skal skabe en ny grøn revolution. Vi skal skabe et grønt samfund baseret på vedvarende energi,
Læs mereUSA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12
3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere
Læs mereForslag til Landsplanredegørelse 2013
Forslag til Landsplanredegørelse 2013 Forslag til Landsplanredegørelse 2013 den 11. september 2013 En globaliseret verden Udefrakommende forhold påvirker mere end før, ikke mindst globale markeder og klima
Læs mereHvorfor fik vi FN s Verdens mål?
Hvorfor fik vi FN s Verdens mål? Temanummer: Verdens målene en udfordring for hele samfundet Verdens målene er et frontalt opgør med den fremherskende neoliberale konsensus et opgør med det, der kaldes
Læs mereEnergipolitik Vision
Energipolitik 2019 2023 Vision Ringkøbing-Skjern Kommune skal være 100 procent selvforsynende med vedvarende energi i 2020 og 100 procent fossilfri i 2040. I dag er vi mere end 100 procent selvforsynende
Læs mereStrategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013.
Strategi 2014-2018 Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Mission CONCITOs formål er at bidrage til (1) nedbringelse af drivhusgasudledninger og (2) reduktion af de skadelige
Læs mereKlimastrategi Politiske målsætninger
Klimastrategi 2019 Politiske målsætninger Indledning Klimaændringer har altid været en del af jordens naturlige udvikling, men nu er klimaændringer ikke længere udelukkende naturlige, men derimod i høj
Læs mereKLIMAAFTALE? Premierminister Xavier Bettel HVAD ER EN. 1. session: Ekspertpanel Lobbyister og eksperter præsenterer deres pointer for politikerne
Premierminister Xavier Bettel Jeg er Luxembourgs premierminister. Luxembourg er et lille land. Derfor har vores grønne omstilling en meget lille indvirkning på klodens klima. Til gengæld nyder mange lande
Læs mereDansk Miljøteknologi til Folketinget: Indtænk grønne erhvervsmuligheder i klimaplanen
Dansk Miljøteknologi til Folketinget: Indtænk grønne erhvervsmuligheder i klimaplanen DEBAT 13. september 2018 kl. 1:00 0 kommentarer Politikerne bør sætte turbo på Danmarks bioøkonomi i den kommende klimaplan,
Læs mereCykling i Region Hovedstaden. Helen Lundgaard, Region Hovedstaden 4. september 2014
Cykling i Region Hovedstaden Helen Lundgaard, Region Hovedstaden 4. september 2014 1 af 5 danske regioner Regioner, hovedsæde og befolkningsstørrelse Nordjylland (Aalborg - 500.000) Midtjylland (Viborg
Læs mereDANSKERNE VIL GERNE BETALE FOR MINDRE CO 2 I TRAFIKKEN
DANSKERNE VIL GERNE BETALE FOR MINDRE CO 2 I TRAFIKKEN MANGE ER OGSÅ VILLIGE TIL AT ÆNDRE ADFÆRD Helle Huse, Rambøll OM UNDERSØGELSEN December 2018 4.700 besvarede spørgeskemaer Folk over 18 år De 10 største
Læs mereStrategi for Frederiksberg Forsyning A/S
Strategi 2020 for Frederiksberg Forsyning A/S Forord 2 Omverdenen 3 Vores vision 4 Vores mission 5 Strategiske mål 6 Strategiske temaer 7 Strategi 2020 kunden er i centrum Det er vores ambition at levere
Læs merevejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler
vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude
Læs mereCO 2 -tiltag her og nu
For en bæredygtig transport CO 2 -tiltag her og nu Citylogistik og grøn transport v/dorte Kubel, civilingeniør Agenda Hvad er grøn transport? Grøn Transportvision DK CO2 og luftforurening i byer Virkemidler
Læs mereHvad har du af planer for de næste 10 år?
Hvad har du af planer for de næste 10 år? Fremtiden for Region Hovedstaden er til debat. Vi har brug for din mening. Fra kanalerne ved Christiansborg til Kronborg ved Øresund og fra Rådhuspladsens duer
Læs mereKlima og Energisyn. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd
Klima og Energisyn Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Det Økologiske Råd Det Økologiske Råd er en fagligt velfunderet medlemsbaseret miljøorganisation med fokus på: Bæredygtigt byggeri Energi og klima
Læs mereHVOR KLIMAPARATE ER KØBENHAVNERNE? Resultater fra undersøgelse baseret på borgersvar i Københavns Kommune
HVOR KLIMAPARATE ER KØBENHAVNERNE? Resultater fra undersøgelse baseret på 1.000 borgersvar i Københavns Kommune OM UNDERSØGELSEN Undersøgelsen Hvor klimaparate er Københavnerne? undersøger københavnernes:
Læs mere2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse.
Fakta om 2015-målene August 2015 I september 2000 mødtes verdens ledere til topmøde i New York for at diskutere FN s rolle i det 21. århundrede. Ud af mødet kom den såkaldte Millennium-erklæring og otte
Læs mereBillund. grundvandskort for Billund. regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde billund. Regional Udviklingsplan
Regional Udviklingsplan grundvandskort for Billund et værktøj til aktiv klimatilpasning Billund Klimaforandringer Planlægning Risiko-områder By- og erhvervsudvikling regionalt Klimainitiativ Grundvandskort:
Læs mereAlsFynBroen. - binder Syddanmark sammen
AlsFynBroen - binder Syddanmark sammen AlsFynBroen er et projekt med et enormt potentiale Hvorfor? Fordi det modsat næsten alle andre infrastrukturprojekter ikke kun handler om at opgradere en eksisterende
Læs mereKlima- og energipolitik
Klima- og energipolitik Godkendt i Byrådet den 26. september 2011 1 Forord Klima- og Energi i nyt perspektiv Politik og Strategi 2020 blev udarbejdet af Plan- og Klimaudvalget og godkendt den 1. juni 2011
Læs mereKøbenhavn: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011
København: Grønne uderum som urbane uderum Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011 Oversigt 1. Hvor er København? 2. Visioner og mål 3. Urbane tendenser - hvad siger københavnerne?
Læs mereIndledning. I sidste uge var jeg på barselsbesøg. Hos lille Erik. Bare 6 timer gammel. Og den stolte indehaver af titlen som københavner nr
Overborgmesteren TALE TALE (Det talte ord gælder) Tale til Anledning Sted Titel Overborgmesteren Første behandling af budgettet BR salen Budgettale Dato 6. oktober, 2016 Klokken 17.30 Taletid Bemærkning
Læs mereFN s 17 verdensmål for bæredygtig udvikling
FN s 17 verdensmål for bæredygtig udvikling Del følg med på: #vækstmedverdensmål #dksdg vmvm.dk Regionsrådet Vækstforum FN s 17 verdensmål blev vedtaget af verdens regeringsledere på et FNtopmøde i 2015.
Læs mereSagsnr. Dokumentnr. Mark Pelle Noppen. (Det talte ord gælder) Økonomiforvaltningen
Økonomiforvaltningen 29-08-2017 Sagsnr. Dokumentnr. Mark Pelle Noppen (Det talte ord gælder) Overborgmesteren Tale til Anledning Sted Titel Overborgmesteren Første behandling af budgettet BR salen Budgettale
Læs mereTÆTTERE PÅ DET GODE LIV vordingborg.dk. Politik for NATUR OG MILJØ
TÆTTERE PÅ DET GODE LIV vordingborg.dk Politik for NATUR OG MILJØ VISION Kommunens overordnede natur- og miljøvision: Vordingborg Kommune har et smukt kystlandskab og en mangfoldig natur, der får kommunen
Læs mereByer og trafik i fremtiden. Jesper Bo Jensen, ph.d., fremtidsforsker
Byer og trafik i fremtiden Jesper Bo Jensen, ph.d., fremtidsforsker Byer i fremtiden Den flettede by funktionerne blandet Virksomheden uden hovedsæde De nye nomader på vej fra oase til oasen Dagen som
Læs mereFREMGANG I FÆLLESSKAB
FREMGANG I FÆLLESSKAB Fremgang og fællesskab i en bæredygtig by med plads til både boliger og erhverv - Planstrategi 2019 - Herlev Kommune inviterer dig til at komme med ideer og forslag til den fysiske
Læs mereFJERNVARMEN KAN LØSE STOR DEL AF 70 PCT. MÅLET
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2018-19 (2. samling) KEF Alm.del - Bilag 83 Offentligt FJERNVARMEN KAN LØSE STOR DEL AF 70 PCT. MÅLET 100% CO 2 -NEUTRAL FJERNVARME I 2030 Kim Mortensen & Michael
Læs mereKOMMUNERNES FÆLLES VERDENSMÅLSINDSATS. Oplæg v/ KL, Anders Christiansen, Affaldsdage 2018, d. 9. november 2018
KOMMUNERNES FÆLLES VERDENSMÅLSINDSATS KOMMUNERNES FÆLLES VERDENSMÅLSINDSATS Oplæg v/ KL, Anders Christiansen, Affaldsdage 2018, d. 9. november 2018 KOMMUNERNES FÆLLES VERDENSMÅLSINDSATS Den næste ½ times
Læs mereTillæg nr. 10 er udarbejdet sammen med Klimatilpasningsplan 2014 2017 for Lemvig Kommune.
Tillæg nr. 10 til Lemvig Kommuneplan 2013-2025 Lemvig kommunalbestyrelse har den 17. september 2014 vedtaget tillæg nr. 10 til Lemvig Kommuneplan 2013-2025. Kommuneplantillægget er udarbejdet i henhold
Læs mereBæredygtig udvikling i det 21. århundrede. Agenda 21 strategi Forslag. Tjørnevej Uldum T:
Bæredygtig udvikling i det 21. århundrede Agenda 21 strategi 2020-24 Forslag Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 Forord Hedensted Kommune ønsker en bæredygtig vækst og velfærd. Det gør vi blandt andet ved
Læs mereBØRNENES VERDENSMÅL. for bæredygtig udvikling i Fredericia
BØRNENES VERDENSMÅL for bæredygtig udvikling i Fredericia AFSKAF AFSKAF FATTIGDOM SAMTALEKORT 1 1 HELTEHANDLING Inspiration til hvordan barnet kan være med til at opfylde Verdensmål nr. 1: Når du for
Læs merewww.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune
www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune Indhold Hvorfor har vi lavet en klimatilpasningsplan i København? Hvordan er processen blev lagt frem og gennemført? Planens hovedresultater Københavns
Læs mereVERDE. fra fattigdom til fremtid
K A P VERDE fra fattigdom til fremtid NU KAN KAP VERDE SELV Det er en glædelig begivenhed i BØRNEfondens 45-årige historie, at vi nu kan afslutte vores arbejde i Kap Verde. Vores lange, seje træk har bidraget
Læs mereForslag til Landsplanredegørelse Sven Koefoed-Hansen, Vicedirektør, Naturstyrelsen
Forslag til Landsplanredegørelse 2013 Sven Koefoed-Hansen, Vicedirektør, Naturstyrelsen Debatmøde om forslag til Landsplanredegørelse 2013 den 9. september 2013 En globaliseret verden Udefrakommende forhold
Læs mereHOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014
HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 13. AGENDA 21 OG KLIMA RETNINGSLINJER FOR PLANLÆGNINGEN BYRÅDETS MÅL Byrådet ønsker at tage lokalt ansvar
Læs mereROLLESPILLET EU s rolle i løsningen af globale problemstillinger
TALEPAPIR 8.00 Slide 1: EU S ROLLE I LØSNINGEN AF GLOBALE PROBLEMSTILLINGER Hej og velkommen til. Vi er her i dag for at diskutere, hvordan vi bedst muligt håndterer to store globale udfordringer, nemlig
Læs mereDen moderne bæredygtige by. Holger Bisgaard
Den moderne bæredygtige by Holger Bisgaard Det bypolitiske initiativ - tidsplan Debatfase Politikfase Handlingsfase Fase 1 Fase 2 Fase 3 Oktober 2009 Oktober 2010 Debatoplæg International konference Bypolitisk
Læs mere