Opsamling // Bilag til Orientering KLIMAKONFERENCE 5 TH NORDIC CONFERENCE ON CLIMATE ADAPTATION, NOCCA

Transkript

1 Opsamling // Bilag til Orientering KLIMAKONFERENCE 5 TH NORDIC CONFERENCE ON CLIMATE ADAPTATION, NOCCA

2 SE OGSÅ:

3 FOKUS & FORMÅL DELTAGELSE I KLIMAKONFERENCEN Klimakonferencen i forhold til EU-Projekt Odense-modellen Klimakonferencens temaer understøtter EU-projektets (Odense-modellens) gennemgående formål. Projektets formål er at planlægge håndteringen af den stigende regnvandsmængde i Odense, så byens borgerne får mest mulig værdi for pengene. Der skal skabes muligheder for rekreative byrum med merværdi, der understøtter Odenses mål om at blive Danmarks Grønneste Storby. Samtidig understøtter projektet også planstrategiens mål om, at Odenses transformation bliver bæredygtigt, idet løsningerne i EU-projektet også har fokus på at reducere energiforbrug og CO2-udledning. Odenses rivende udvikling skal i denne henseende være langsigtet, så virksomheder, familier og investorer også fremadrettet har lyst til at investere og slå sig ned i Odense. TIDLIGERE VENSKABSBY Norrköping i Sverige er landets ottende største by med ca indbyggere. Norrköping er en by med betydelig industri og mange uddannelsesmuligheder, og med sin placering 160 km fra landets hovedstad samt med vandløbet Strömmen, der flyder gennem byen, minder Norrköbing om Odense på mange plan. For Odense var formålet med samarbejdet blandt andet at lade sig inspirere af udviklingen fra industriby til vidensby. Idet Odense og Nørkøbing har været venskabsbyer, blev delegationen inviteret til frokost med borgmesteren sammen med øvrige nordiske venskabsbyer.

4 FAKTA OG ØKONOMI DATO & VARIGHED Fra d. 22. okt. 25. okt DESTINATION: Norrköping UDGIFTER DELTAGERE: Carsten Emil Jespersen (OK) Boie Skov Frederiksen (OK) Brian Skov Nielsen, (Ø/Formand for det grønne råd, medlem af BKU) Uffe Linneberg Gangelhof (VCS) Transport: Hotel: Fortæring: 5.466,00 kr ,00 kr 1.979,00 kr INVITEREDE: Jane Jegind (V/Formand, BKU) Kristian Guldfeldt (C/Næstformand BKU) Brian Skov Nielsen, (Ø/Formand for det grønne råd, medlem af BKU) I alt: Pris Pr. Person: ,00 kr 4.397,50 kr

5 TIRSDAG D 23/ Projektmøder Frokost Åbningsoplæg: Klimatilpasning i Norden Vi får det til at ske sammen Præsentation af plakater PROGRAM ONSDAG D. 24/ Parallelle temaoplæg 1 1A: Politik, planlægning og implementering: kritiske bekymringer og tilgange til klimasikring af byområder. 1B: Fremtidens klima modeller - design og kommunikation 1C: Forretningsudvikling og klimatilpasning 1D: En nordisk kulturarv i rivende forandring 1E: Visualisering og spil kunsten at visualisere klimatilpasningen Frokost Parallelle temaoplæg 2 2A: Hvordan kan politikere støtte den nordiske klimatilpasning? 2B: Stigende vandniveauer i den nordiske region 2C: Borgernes rolle i klimatilpasningerne: Hvordan engagerer vi bedst borgerne i udviklingen af det bæredygtige, attraktive og CO2-neutrale samfund? 2D: Norden og verden 2E: Etisk klimatilpasning - den nordiske måde? Pause IPCC særberetning om den globale opvarmning på 1,5 C Plakatpræsentationer TORSDAG D. 25/ Parallelle temaoplæg 3 3A: Klimaændringer og infrastruktur 3B: Fremtidens mad i og fra de nordiske lande 3C: Fra tilpasning til transformation: Hvad hvis klimatilpasning ikke er nok? Specialoplæg 1: Deling og læring fra vellykkede (eller ikke!) lokale klimatilpasningshandlinger Specialoplæg 2: Oplev visualisering og interaktive spil Slut på Konferencen og frokost Projektmøder

6 KONFERENCEN DAG 1 Åbningsoplæg: Klimatilpasning i Norden Vi får det til at ske sammen For at overvinde de udfordringer, der opstår i Norden med et skiftende klima, skal alle dele af samfundet bidrage med deres ekspertise. Forebyggelse af klimaforandringer og klimatilpasning bliver kædet sammen, lige som i vores nuværende EU-projekt. Vi har fælles udfordringer i Norden, men vi har også en fælles stigende viden om klimaforandringerne og konsekvenserne i byerne. De fleste steder, er man enige om at der skal være en balance og der laves klimatilpasningsplaner og der skal formuleres strategier. Desværre er der overordnet en svag praksis på kommunalt niveau i de nordiske lande. Der er mange barrierer for klimatilpasning i praksis: Hvor er ansvaret, vertikal og tværgående koordination er svær, lovgivningen følger ikke med, der mangler midler og mål. Dertil kommer at politikerne ikke prioriterer klimaforandringerne højt, ligesom erhverv og private aktører kan have andre interesser. Fokus skal være på implementering af klimatilpasningstiltagene. Der er mange penge i EU fremadrettet til denne opgave, hvilket Odense Kommune bør være opmærksom på, så vi når lejligheden byder sig, kan være klar med en ansøgning der er dog hård konkurrence om midlerne.

7 KONFERENCEN DAG 2 1E: Visualisering og spil kunsten at visualisere klimatilpasningen Visualisering er et vigtigt virkemiddel, som kan understøtte kommunikation og komplekse handlinger og muligheder med klimatilpasning. Metoderne virker og er en kraftfuld måde at engagere interessenter på. 2A: Hvordan kan politikere støtte den nordiske klimatilpasning? Hvordan får vi politikerne til at tage ansvar? Vi er nødt til at stoppe med at omtale klimaforandringerne som en kamp der allerede er tabt. I stedet må der fokuseres på konkrete tiltag og projekter, der er politisk mulige. Det bliver desuden fremhævet blandt mange af konferencens deltagere, at en stor udfordring ligger i det tværfaglige samarbejde. IPCC særberetning om den globale opvarmning på 1,5 C Temperaturen er siden til steget gennemsnitlig 1,57 C i Danmark. I hele norden er stigningerne slået igennem. Såfremt klimaforandringerne holdes på det nuværende niveau, er den forventede stigning i Danmark ca. 4-5 C frem mod år Såfremt den nuværende kurs i forhold til med CO2-udledningerne fortsætter uændret, vil vi allerede ramme 1.5 C-scenariet i Denne markante udmelding, vil udfordre Odense meget. Derfor er markant handling påkrævet. Eftersom prognoserne er usikre, skal vi arbejde med fleksible løsninger vi skal overveje løsninger med kortere levetid og stor mulighed for at forøge/ændre størrelsen af løsningerne, når prognoserne er mere sikre. Klimaforandringerne skaber ekstreme vejrbegivenheder som sætter rekorder over hele Norden. I Sverige havde tørken skabt markant fokus på, hvordan man skal håndtere varmen. Det var tydeligt at man arbejde intenst med hedebølger i Stockholm og Helsinki særligt omkring kommunikation

8 KONFERENCEN DAG 3 3A: Klimaændringer og infrastruktur Göteborg og Norkøbing Kommune fremlægger deres planer for store infrastrukturændringer af blandt andet veje, jernbaner, diger og byudvikling. Herunder hvorledes placeringen eksempelvis veje og byggerier håndteres, økonomihåndtering samt kortlægning i forbindelse med udbyggelse af infrastruktur. Et eksempel er, hvorledes det kan undgås at en motorvej bliver en barriere i terrænet, samt hvordan den eksisterende udsatte by beskyttes. Uffe Gangelhof (VCS) står for et oplæg vedrørende Odenses strategier, planer og investeringer. Herunder Økonomi og EUprojektet. Spørgelysten blandt tilhørende er stor, og blandt andet chefstregen for byudvikling i Norkøbing er meget interesseret i vores EU-projekt, tilgangen til omstilling af forvaltningspraksis og det faktum, at det visuelle resultat af projekterne står mål med det skitserede (med henvisning til KlimaKlar Skibhus og Langelinieprojektet). Klimaforandringer og forebyggelsen heraf passer godt ind i FN verdensmål, som vi også arbejder på i Odense. Det passer stort set ind i alle de forskellige grupperinger og hvis byerne arbejder med disse mål, er det oplagt at se det i sammenhæng med klimatilpasningsindsatsen. Det er evident, at byerne først handler efter katastrofen er indtruffet. Rammes nabobyen, lærer man ikke af begivenheden. Udtrykket en bevillingsgivende hændelse, er desværre stadigvæk aktuelt. En hændelse giver et politisk vindue, hvor borgerne kalder på handling. Uheldigvis er det en lang proces, som der ikke er tid til hvis problemet skal løses på en holdbar facon. Der skal sikres en langsigtet strategi for klimatilpasning og nedbringelse af CO2. Dette bør alle arbejde på.

9 EU-projektet Odense-Modellen faciliterer en del af den omstilling der er nødvending i forhold til klimaforandringerne. Projektets succes har derfor en enorm strategisk vigtighed for Odense. Vi skal flytte vores fokus væk fra ufleksible løsninger som f.eks. kloakrørløsninger, der ikke løser problemerne med de store regnhændelser, men derimod øger risikoen for sundhedsskadelige oversvømmelser. Erfaringerne fra Danmark, Sverige, Norge, Finland, de baltiske lande samt Island er entydige: Den mest holdbare, klimavenlige og økonomiske model er mange de grønne og fleksible løsninger med f.eks. små bassiner, som bl.a. projekt Odense-modellen arbejder for. KONKLUSION Et yderligere opmærksomhedspunkt i udviklingen af Odense som storby er vigtigheden af at kunne håndtere de kommende ekstreme vejrtyper, hvad enten der er tale om ekstrem nedbør, varme, blæst eller andet voldsomt vejr.