»» xiisé. iber Årgang Nummer 11

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "»» xiisé. iber 1980 129. Årgang Nummer 11"

Transkript

1 »» xiisé * iber Årgang Nummer 11

2 Gi-] Organ for Jesu Kristi Kirice af Sidste Dages Hellige November 1980 Årgang 129 Nummer 11 Det øverste Prasidentskab: Spencer W. Kimball, N. Eldon Tanner, Marion G. Romney. De tolvs Råd: Ezra Taft Benson, Mark E. Petersen, LeGrand Richards, Howard W. Hunter, Gordon B. Hinckley, Thomas S. Monson, Boyd K. Packer, Marvin J. Ashton, Bruce R. McConkie, L. Tom Perry, David B. Haight, James E. Faust. Rådgivende komité: M. Russell Ballard, Rex D. Pinegar, Charles A. Didier, George P. Lee. Redaktør: M. Russell Ballard. International Magazines redaktion: Larry A. Hiller, Chefredaktør - chefredaktør - Roger Gylling, designer - Connie Wilcox, Børnestjernen. Den danske Stjernes redaktion: Jørgen Ljungstrøm, Translation Division, Vodroffsvej 7, DK København V. Carol Larsen, Assisterende Redaktør af Den danske Stjernes lokalsider: Ellen E. Valgren, Zinnsgade 4, DK-2100 København 0. Indholdsfortegnelse Vær loyal over for Herren. Spencer W. Kimball 1 Hjælpeforeningen i dag 4 Lad alle vinde!" Hartman Rector jr 11 Jeg vidste, der måtte findes en optegnelse. Judith Tannery Roiz 14 Mirakelmilen. Sara Brown Neilson 16 Enhver familie behøver en god hjemmelærer. John D. Whetten 21 Missionæroplevelse i Guatemala. Lynn Tilton og Cordell Andersen 25 Historielektien. Wes Stephenson 32 Vær stille og bed. April Horman 34 Børnestjernen En særlig familiehjemmeaften. F. Burton Howard 1 Elizabeth kommer til Elizabeth. Nancy Garber 4 Bare for sjov 8 Abonnement: 12 numre dkr (inkl. moms of porto) BetaHng over giro til Nordisk Distributions Center, Smedevangen 9, DK-3540 Lynge. United States and Canada: $ (surface mail) by the Corporation of the President of the Church of Jesus Christ of Latter-day Saints. All rights reserved. Printed in the Federal Republic of Germany PBMA 'M" På omslaget: Den 17. december 1977 var disse elleve unge mænd de første til at blive døbt på Chulac plantagen i Guatemala. Se artiklen Missionæroplevelse i Guatemala". Fotografi taget af Cordell M. Andersen.

3 Messaggio della Prima Presidenza Offrite al Signore la Yostra lealtå Presidente Spencer W. Kimball L'integritå (la volontå e la capacitå di mettere in pratica cio in cui crediamo e di mantenere gli impegni assunti) é una delle pietre fondamentali della forza di carattere e senza la forza di carattere non possiamo sperare di godere della presenza di Dio sia quaggiu che nell'eternitå. Non dobbiamo mai arrivare a compromessi con la nostra integritå promettendo cose che poi non intendiamo o non possiamo fare. Se non diamo la giusta importanza alle alleanze che abbiamo stipulato danneggiamo sensibilmente la nostra anima eterna. Ho usato di proposito la parola alleanza poiché questi patti hanno una connotazione sacra ed é proprio al loro particolare aspetto spirituale che voglio dåre risalto. É facile e comodo giustificare le nostre mancanze, ma non dimentichiamo che nella rivelazione moderna il Signore dice che «quando noi intraprendiamo di coprire i nostri peccati o di gratificare il nostro orgoglio, la nostra vana ambizione... i cieli si ritirano, lo Spirito del Signore é afflitto; e... (l'uomo) é abbandonato a se stesso, per resistere ai pungighoni» (DeA 121:37-38). Naturalmente possiamo scegliere, dal momento che possediamo il libero arbitrio; ma non possiamo sfuggire alle conseguenze delle nostre scelte. E se vi é un punto debole nella nostra armatura di integritå, questo é proprio il punto sul

4 quale il Diavolo concentrerå i suoi attacchi. Vi assicuro che tutte le norme della Chiesa, sia quelle riguardanti la condotta morale che quelle dirette invece a regolare il nostro abbigliamento e la cura della persona, sono il risultato di una intensa e devota meditazione da parte dei dirigenti della Chiesa. I giovani che scelgono di mantenere un aspetto pulito e sano dimostrano di non sentire il bisogno di seguire i modelli del mondo - che spesso si diletta nel fango, nel disordine, nelle manie prive di ogni merito - ed i giovani che dimostrano con l'aspetto di non aver ceduto a quelle tendenze moralmente distruttive che portano a far assumere ad uomini e donne un identico aspetto sia per l'abbigliamento che per le acconciature, sono persone che vivono nel buon gusto, nell'ordine, nella contentezza, dedite a miguorare la loro capacitå di servire Dio ed i loro simili. Shakespeare mette sulla bocca di Polonio un detto esemplare: «L'abbigliamento spesso rivela ruomo» (Amleto, atto 1, scena 3). Il nostro comportamento é influenzato dal nostro aspetto esteriore: tendiamo infatti ad assumere il ruolo che ci siamo preposti. Se indossiamo gu abiti della domenica sentiremo poca incunazione ad assumere un comportamento chiassoso e volgare; se ci vestiamo da lavoro ci sentiremo spinti a lavorare; se il nostro abbigliamento manca di modestia saremo indotti a comportarci impudicamente; se vestiamo come un membro del sesso opposto tenderemo a perdere la nostra identitå sessuale od alcune delle caratteristiche che distinguono la missione eterna del nostro sesso. Non vogho con questo essere frainteso: non dico che dobbiamo giudicare i nostri simili dal loro aspetto, poiché cid sarebbe folha ed anche peggio; dico soltanto che vi é un rapporto tra il modo in cui ci vestiamo e ci acconciamo ed il modo in cui siamo indotti a pensare e ad agire. Invitando con insistenza ad aderire pienamente alle norme, non dobbiamo inserire un cuneo tra noi ed i nostri fratelh e sorelle, poiché ve ne sono alcuni che non hanno udito o non comprendono le nostre parole. Queste persone non devono essere respinte o condannate come malvagie ma piuttosto amate di piu affmché possano essere pazientemente condotte a comprendere il pericolo che corrono esse stesse ed il danno che causano agli ideali ai quali dobbiamo la nostra lealtå, se si allontanano dai loro impegni. Speriamo che la mancanza di considerazione che qualche volta notiamo sia dovuta semplicemente alla negligenza e non sia frutto di un atteggiamento deliberato. La perfezione é il nostro obiettivo ma il cammino da percorrere prima di raggiungerlo é ancora lungo. Conservate la vostra integritå e cercate di vivere per lo Spirito. Osservate tutti i comandamenti affmché un giorno possiate presentarvi senza macchia davanti a Dio. Offrite al Signore quest'anno ed ogni anno la vostra fede e la vostra lealtå affmché Egli possa osservare con placere cio che avete fatto. La lealtå del Signore implica anche la lealtå ai dirigenti che Egli ha scelto. So che coloro che il Signore ha chiamato a guidare i Suoi figh in questa dispensazione dei tempi sono i beneficiari dell'ispirazione divina. Mio nonno fece parte del Primo Quorum dei Dodici di questa dispensazione; mio padre fu presidente di missione e presidente di palo in una chiesa molto piu piccola di quella che abbiamo oggi e nello svolgere la sua opera

5 bønsomt hjerte, hunger efter retskaffenhed, forsagelse af synder og lydighed mod Guds befalinger, der udøser Herren mere og mere lys, indtil der til sidst er kraft til at gennemtrænge det himmelske slør og komme til at vide mere, end mennesker ved. Et menneske med en sådan retskaffenhed har det dyrebare løfte, at han en dag skal se Herrens ansigt og vide, at han er til (se L&P 93:1). Ofte lægger man særlig mærke til generalautoriteterne, og det med rette, fordi vi allesammen er forpligtede til at bede for dem, at de må få succes i deres kaldelser; men jeg ved, at Herren er lige så tilfreds med enhver anden sjæl på dennejord, som højner den kaldelse. Herren giver ham, som han er med dem, der lever deres Hv og gerning mere offentligt. Præsident J. Reuben Clark jr., sagde ganske enkelt men meget rammende: I Herrens tjeneste betyder det ikke noget, hvor du tjener, men hvordan. I Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages HelHge indtager man den plads, hvortil man retteligt kaldes, en plads, som man hverken søger eller afviser." {Conference Report, april 1951, s. 1S4) Og han levede selv efter den opskrift. Jeg har hele mit Uv opretholdt mine ledere, bedt for deres velfærd. Og jeg har i disse mange år følt styrke komme til mig fra lignende bønner, som de hellige opsender for mig. Jeg er taknemmelig for Herrens tålmodighed. Han synes at få så lidt til gengæld for sin investering i os. Men omvendelsens princip - om at rejse os påny, når vi falder, børste os af og begynde igen på vejen opad - det omvendelsesprincip er grundlaget for vort håb. Det er gennem omvendelse, at vor Herre Jesus Kristus er centrum i vor tro; jeg bærer vidnesbyrd om, at han lever. Han leder denne kirke i dag; han hører vore bønner, når vi ydmygt, oprigtigt og uophørligt søger at lære hans vilje at kende, hvorved vi også kan gøre denne tid til én med mirakler og åbenbaringer. Jeg bærer vidnesbyrd om, at dette er sandheden, som min far og jeg, og jeres fædre og I selv, har forkyndt for verden - dette evangelium er sandt og guddommeligt.

6 Hjælpeforeningen i dag En samtale mellem tidsskriftet Ensign og Barbara B. Smith, hovedpræsidentinde for hj ælpeforeningen Ensign: Søster Smith, du har være hovedpræsidentinde for hjælpeforeningen i mere end fem år. Hvordan har din opfattelse af hjælpeforeningen forandret sig i den tid? Søster Smith: På to forskeluge måder. For det første er jeg blevet mere opmærksom på hjælpeforeningens storslåede formål. Til at begynde med mente jeg, at hjælpeforeningen var Herrens gave til kirkens kvinder. Nu ved jeg, at den er Herrens gave til hans døtre overalt, og at kvinderne i kirken, når de lærer og begynder at anvende evangeliets principper, vil få en gavnlig indflydelse på kvinder overalt i verden. Jeg tror, at da profeten Joseph dengang sagde til søstrene at han drejede nøglen om" til deres bedste, og at kundskab og intelligens ville strømme dem i møde, prøvede han at berede kvinder til en tid, hvor de kunne vælge. Vi har nu større uddannelse end nogen sinde før; vi har mulighed for økonomisk uafhængighed, hvis vi har brug for det; vi har ret til at stemme. Sådanne fordele giver os ansvaret for at vælge i en udstrækning, som det aldrig før har været muligt for kvinder. Det øger vore muligheder og udfordringerne til os. Når kvinder drager fordel af disse velsignelser, bør de omhyggeligt og bønsomt overveje de omstændigheder, de lever under, og udøve deres handlefrihed i overensstemmelse dermed og derpå acceptere ansvaret for deres beslutninger. For det andet ser jeg nu besøgslærerindeprogrammet meget mere omfattende, end jeg før har gjort. Engang betragtede jeg det ganske enkelt som en lejlighed til at undervise, men nu anser jeg det for et system, der kan bruges på så mange måder til at afhjælpe sociale problemer som f.eks. fattigdom, manglende uddannelse og dårligt samkvem mellem mennesker. Ensign: Om dette andet punkt - hvordan besøgslærerindearbejdet kan hjælpe med sociale problemer - hvad tænker du særhgt på? Søster Smith: Jeg tænker på mange ting. Ved hjælpeforeningens begyndelse tog søstre sig af de mest kritiske behov hos

7 de hellige, som kom hertil fra hele verden. De delte deres mad, tøj og husly med dem. På de helliges rejse mod vest, hjalp søstrene deres mænd med at oprette hjem, dyrke ørkenlandet og udvikle industrier og samfundsinstitutioner. Efterhånden som koloniseringen af Vesten skred frem, forandredes også hjælpeforeningens svar på de forskellige behov. I dag har vi store sociale behov og problemer. Jeg forestiller mig, at det er nedarvet i menneskeheden, at der altid vil være behov at tilgodese. Jeg bliver dag for dag mere overbevist om, at hjælpeforeningens program og især besøgslærerindeprogrammet var inspireret og nu er til vores rådighed, så det kan hjælpe os imødegå de mange forskellige krav. For eksempel er ensomhed et stort problem, selv i vores gennemorganiserede samfund. Besøgslærerindeprogrammet med dets fokusering på hver enkelt søster giver et praktisk svar herpå. Hvis søstrene tager deres undervisningsopgave alvorligt, vil de gøre en indsats for at komme til at lære dem at kende, som de har fået tildelt, og sørge for dem i en virkehg kristen ånd. De vil finde måder til at afhjælpe den frygtelige ensomhedsfølelse, der piner nogle. Derudover vil de opmuntre den enlige til at begynde at interessere sig for andre. Hjælpeforeningens arkiv er fuld af rapporter om mennesker, som fandt svaret på deres egne problemer ved at gå ud og hjælpe andre. Et andet problem, som besøgslærerinderne afhjælper: Vi blev gjort opmærksom på, at en væsentlig grund til fattigdom er mangel på den nødtørftigste uddannelse. Der er mange aspekter i hjælpeforeningens program, der kan afhjælpe det problem, men den, der er i nød, er ofte den, som ikke kan eller ikke ønsker at komme til møderne. Men formedelst besøgslærerindeprogrammet er det muligt at komme ind i hjemmet og give oplysninger, dele viden og forsøge at overtale søstre til at udnytte det udmærkede studieprogram, som hjælpeforeningen tilbyder. Mange søstre har gennem hjælpeforeningens kurser modtaget undervisning, som ellers var dem nægtet. I sine ugentlige klasser kan hjælpeforeningen også yde stimulering til fortsat uddannelse ved at nære ønsket om personug udvikung. En 80-årig kvinde fandt tilstrækkelig stimulans i hjælpeforeningens kulturlektie til at motivere hende til at vende tilbage til skolebænken og tage en magistergrad. En anden søster på et alderdomshjem besvarede hjælpeforeningens udfordring med at tage et fortsættelseskursus, som blev tilbudt i fjernsynet. En søster i et udviklingsland kom ind i kirken med det indtryk, at hun ikke kunne noget som helst, men formedelst erfaringer og opmuntringer i hjælpeforeningen og fra hendes besøgslærerinder lærte hun at læse og skrive og blev til sidst kaldet til at præsidere over en lokal hjælpeforening. Ensign: Spørgsmålet om udearbejdende mødre er et andet problem. Hvad mener du om det? Søster Smith: Spørgsmålet om en mor skal tage arbejde uden for hjemmet er individuelt. Nogle enker og fraseparerede eller fraskilte mødre finder, at de er nødt til at have et arbejde for at kunne klare sig selv og børnene. For nogle kvinder er udearbejde en rigtig beslutning på et bestemt tidspunkt; for andre ikke. Det er ikke noget let valg. Det er et område, hvor en kvinde må tænke sig

8 godt om og bede meget. Hun må omhyggeligt veje de økonomiske fordele mod de eventuelle dårlige indvirkninger på familien på grund af hendes fravær fra hjemmet. Hun må erkende sine Uvsvigtige opgaver og ansvar som hustru og mor og spørge sig selv, hvordan disse opgaver og dette ansvar vil påvirkes, hvis hun forlader hjemmet for at gå på arbejde. Hun må udforske alle muligheder og vælge sådanne aktiviteter, der vil give det bedste udbytte for dem, for hvem hun har det første ansvar. Præsident Kimball har givet os råd i denne sag i sine to taler ved kvindernes firesideudsendelser fra Tabernaklet i Salt Lake City i 1978 og Enhver kvinde må forbedre sin kunnen i hjemkundskab, sparsommelig levevis og ved at få det meste ud af det, hun har. Hun bør lære at blive en god husmor. Hun må vurdere, hvordan hun bedst kan skabe en atmosfære af kærlighed og udvikling for sin mand, sine børn, sig selv og eventuelt andre, som hun har vedvarende ansvar for. Hun må vide, at der findes kirkelige hjælpekilder - som f.eks. velfærdstjenesteprogrammet - til rådighed for hende i de kritiske år, hvor hun har spæde og små børn. Efter omhyggelige overvejelser bør en kvinde lade sig lede af Ånden til at træffe den beslutning, der er rigtig i hendes situation. Ensign: Hvilke råd har du til kvinder, som føler sig overvældede og frustrerede over kravene fra de mange aspekter i en kvindes Hv, som f.eks. at være hustru, mor, datter, søster, funktionær i kirken, OSV.? >}0 V:;..s Søster Smith: Det er vigtigt, at kvinder sætter sig mål og bestemmer prioriteter (hvilke mål, der bør sættes mest og først ind på at nå) og så lærer, hvordan man lever med sådanne opgaver. De må forstå, at deres særlige prioriteter måske adskiller sig fra alle andres, for ellers vil de blive frustreret. Kvinder må arbejde for fremgang i deres egen tilværelse; på samme tid må de forstå, at deres metode og tempo ikke vil være nøjagtig som andres. Jeg taler ofte med kvinder, der prøver at måle sig selv mod en anden kvinde, snarere end mod de standarder, de har sat for sig selv. Så opmuntrer jeg dem altid til at sætte deres egne mål i harmoni med sande evangeliske standarder og stille sig tilfreds med deres egen fremgang og udvikling. i? n, Ensign: Har du nogle særuge forslag til behandling af en sådan frustration? Søster Smith: Jeg kan ikke stærkt nok fremhæve betydningen af et godt helbred - rigelig søvn, tilstrækkelig motion og en passende diæt. Selv et timinutters hvil kan for en travl kvinde betyde meget for hendes velbefindende. Søg at opnå gode mentale helbredsvaner. Præsident Kimballs forslag er godt: før en dagbog! Når man betragter livets gang dag for dag, er det vanskeligt at se megen forandring. Men en dagbog giver et anderledes perspektiv. Man kan se tilbage over en periode på adskillige uger eller måneder og konstatere den skete udvikhng. Jeg tror, det hjælper. é

9 Og så må vi også forstå vore egne begrænsninger. Ingen kvinde på jorden kan være alting for alle og enhver. Det er derfor, det er så vigtigt at sætte sig mål - en kvinde må forstå, hvad netop hun er i stand til at gøre, snarere end at prøve at imitere andre. Ensign: Hvilket råd har du for kvinder, der fuldstændigt mangler den forståelse af sig selv. Hvordan kan de få den? Søster Smith: Jeg ville ønske, der fandtes en hurtig måde, men jeg er bange for, at det er en del af hele planen om udvikung og vækst under jordelivet - vi lærer både ved at gøre noget, ved at prøve én gang og at prøve igen; vi får selvtillid ved at gøre det, der bringer åndelig vækst som f.eks. studium, bøn og personlig åbenbaring. Vi bør ikke synes, at vi er en fiasko, fordi vi oplever en skuffende eller utilfredsstillende dag, eller fordi vi ikke har opnået de mål, vi har sat os. Min svigermor tilrettelagde hver dag ved at skrive en seddel med det, som hun ønskede gjort - i den orden, hun mente det vigtigst at gøre. Ved dagens slutning kunne hun med ét blik vurdere, hvad hun havde nået. Hun var helt fantastisk til at få noget gjort, men hun var også i besiddelse af megen selverkendelse, fordi hun var i stand til at adskille, hvad hun virkelig gjorde fra det, hun mente, at hun skulle gøre. I ét af mine yndlingscitater lærte Brigham Young folket, at,,vi kan ikke frigøre os selv fra Satans magt; vi må vide, hvad det er at blive prøvet og fristet, for intet menneske kan blive frelst på noget andet princip, således som det så smukt vistes i Frelserens Hv. I henhold til vor religions filosofi forstår vi, at hvis han ikke havde anbragt sig under alle ting (se L&P 88:6), kunne han ikke have hævet sig over alle ting" (Journal of Discourses 3:365). Det ville være frygteligt begrænsende for os kvinder, hvis vi kunne lade vores biskop eller vores mand eller vore børn klare alle vore problemer for os. Vi må være taknemmelige for vore skuffende dage, fordi de hjælper os til at erkende de lykkelige dage. Ensign: Hvilke råd har du til lokale hjælpeforeninger, der kæmper med proble- Til at begynde med mente jeg, at hjælpeforeningen var Herrens gave til kirkens kvinder. Nu ved jeg, at den er Herrens gave til hans døtre overalt. mer som passivitet, uenighed og så videre? Søster Smith: Vi får virkelig sådanne spørgsmål, og jeg svarer, at løsningen på deres problemer vil komme, når lokale ledere mødes og taler med lokale søstre om, hvad der kan gøres. Hvis passivitet er et problem, anbefaler jeg, at man udsøger de søstre, som ikke kommer, og beder dem fortælle, hvorfor de er passive. Kun de passive ved, hvorfor de ikke kommer. Og når først de bhver hørt - virkelig hørt på - og lederne begynder at reagere på det, der bhver sagt, er løsningen muligvis meget nærliggende. Lokale hjælpeforeninger kan sørge for, at mødelokaliteterne er attraktive, at lektierne er gode, at atmosfæren er venlig, og at der hersker en kærlig ånd, specielt over for dem, der for første gang kommer i

10 hjælpeforeningen eller er ved at blive genaktiviseret. Ensign: Vi har somme tider fået det indtryk, at præsidentinder for hjælpeforeningen er betænkelige ved at identificere deres problemer og gøre deres præstedømmeledere opmærksomme på dem. Er lokale præstedømmeledere somme tider ikke opmærksomme på hjælpeforeningens behov? Søster Smith: Det kan til tider være et problem. Men jeg mener, at vi i hjælpeforeningen oftere mangler tilstrækkelig opmærksomhed for de store muligheder i vore kaldelser i hjælpeforeningen. I dem har vi en forvaltning, som vi vil blive holdt ansvarlige for. For at opfylde en kaldelse må vi forstå programmet og de mennesker, vi arbejder med. Når problemer opstår, er det meget vigtigt, at vi gennemtænker alle mulige løsninger omhyggeligt. Skriv dem ned; giv dem numre i henhold til, hvilke der foretrækkes. Gør, hvad I kan, for at løse dem. Og er der så brug for yderugere hjælp, bør I henvise jeres problemer og forslag om muuge løsninger til jeres præstedømmeledere til deres overvejelse. ; Præstedømmeråd, hvori hjælpeforeningen deltager, er også et middel til at løse problemer og imødegå behov. Når en hjælpeforeningspræsidentinde kommer til et rådsmøde og har forberedt sig godt, vil hun kunne yde et værdifuldt bidrag. Ensign: Synes du, at kvinder er tilstrækkehgt repræsenteret dér, hvor afgørelser træffes? Søster Smith: Ja, det gør jeg. Hvis der er et problem her, er det, fordi vi som kvinder er nødt til at være mere omhyggelige 8

11 med at leve op til vore kaldelser. Jeg ved, hvor interesserede brødrene er. De ønsker at sikre sig, at kvindens standpunkt er repræsenteret. Ensign: Kirken bekendtgjorde for nyligt det nye mødeprogram. Hvordan tror du, det vil påvirke hjælpeforeningen? Søster Smith: Min stav var én af dem, som gennemprøvede dette program, og jeg lagde mærke til en god virkning, første gang vi mødtes under den plan. Jeg sad ved siden af en ældre søster, som vendte sig om mod mig og udbrød: Er det ikke vidunderligt at have alle disse unge kvinder med os!" Unge kvinder har vitalitet, ældre kvinder har visdom. Kombineret oplever vi en storslået blanding af energi og perspektiv. Da vi havde adskilte hjælpeforeningsmøder fik vi ikke nær så meget af den blanding. Ensign: Forestiller du dig, at dette nye mødeprogram vil komme til at skabe nye udfordringer for hjælpeforeningen? Søster Smith: Ja, og én af dem er den begrænsede tid. Hjælpeforeningslektierne for 1981 er allerede skrevet, og de er beregnet til en times undervisning. Tænk blot på, hvor ivrigt en lærer vil prøve at tilpasse en times lektie til en halv time. Jeg tror, at én løsning er, at vi beder hver enkelt søster studere lektien forud, tænke omhyggehgt over, hvad lektien indeholder, og derpå at komme frem med sine ideer i klassen. En sådan udveksling af tanker kunne resultere i større samfølelse hos klassens medlemmer. Ensign: Ikke alle søstrene vil være at JSlUili*.

12 finde i hjælpeforeningen. Nogle vil være hos Unge Piger, i primary eller bårnehaven. Søster Smith: Det er rigtigt. Men jeg tror, det vil være nyttigt, hvis disse opgaver roterer, så søstrene kan deltage i hjælpeforeningen en del af tiden. Ensign: Når dette program lægger alle møderne om søndagen, hvad så med hjemkundskaben? Søster Smith: Lørdag morgen vil være et I dag har vi store sociale behov og problemer... jeg buver dag for dag mere overbevist om, at hjælpeforeningens program og især besøgslærerindeprogrammet var inspireret og nu er til vores rådighed, så det kan hjælpe os at imødegå de forskellige krav. ideelt tidspunkt. Men hvornår man vil holde hjemkundskabsmøderne overlades helt til de lokale lederes afgørelse, da de nu engang kender deres omstændigheder bedst. Ensign: Lejlighedsvis føler nogle søstre, at hjælpeforeningens lektiebog er så stiv, at den næsten forhindrer klassediskussion og udveksling af spørgsmål og svar. Hvad mener du om det? Søster Smith: Lektiebogen er yderst vigtig. Enhver søster har ret til at vide, at når hun tager til hjælpeforeningen, så får hun en lektie, der er blevet gennemgået af kirkens korrelationskomité. Lektiebogen er en måde, hvorpå vi kan opfylde Herrens opfordring til, at vi bliver,,ét" (L&P. 38:27) og at bringe søstrene til et højt stade af åndelig kundskab, husuge sysler, kulturel udvikling, moderuddannelse og sociale forhold. Men jeg vil gerne have, at folk skal se, hvad der kan ske ud over lektiepræsentationen, når søstre kreativt anvender principperne i dagligdagen. Der er mange muligheder til rådighed for individuelle kvinder til at udvikle og berige deres tilværelse, når de praktiserer lektiens forslag. Ensign: Må jeg til slut spørge, hvad der er hændt dig personugt i disse fem år? Søster Smith: Noget af det, jeg ikke rigtigt havde forestillet mig, er den støtte, jeg ville behøve fra famiuen. Jeg kan ikke sige, hvor taknemmelig jeg er for min mand og hans ufejlbarhge opmuntring og for mine børn for deres villighed til at snappe et øjeblik med mig her og der og måtte nøjes med det. Og hvor er jeg taknemmeug for den støtte, jeg har mærket fra Herren. I mit ward så vi fornyhg filmen Himlens sluser. Da jeg så præsident Lorenzo Snow tigge Herren om et svar på sin bøn og derpå fryde sig, da han havde fået svaret, græd jeg. Jeg har selv været i sådanne situationer, og jeg har mærket Herren besvare mine spørgsmål. Den dag, jeg blev opretholdt ved hjælpeforeningskonferencen i oktober 1974, blev jeg åndeligt og følelsesmæssigt styrket af ordene i en salme, som helt uindbudt kom til mig: Frygt ej, jeg er med dig, vær kun ved godt mod" {Så sikker en grundvold, nr. 166). At vide at jeg kunne få hjælp med problemerne, at føle en sådan forsikring så tydeligt som en berøring eller en tone... hvordan kan jeg beskrive det? Og hvordan kunne jeg fortsætte uden det? D to

13 LAD ALLE VINDE!" gå på kompromis. Ingen kan vinde hver gang. Da det at vinde er så betydningsfuldt, vil den kloge sørge for, at hans hustru eller ægtemand eller børn vinder tit. For nogen tid siden kom en ung mor med fire børn for at tale med mig efter anbefaling fra sin biskop. Hun havde forladt sin mand omkring to måneder tidhgere. Mens vi talte om hendes grunde til at forlade sin mand, blev det klart for mig, at hun elskede ham meget, og at han var trofast over for hende. Men han forventede, at hun skulle være fuldkommen i Ældste Hartman Rector jr. De halvfjerds' første Kvorum Lykke er ikke bare fornøjelse - lykke er for det meste sejr. Enhver kan lide at vinde. Jeg mener, at vi kom hertil for at vinde, og at hvis vi holder os nær til Herren, vil vi vinde. Det er helt sikkert, at han ikke taber. Når vi står over for fristelser eller konflikter, der vil påvirke vort standpunkt over for Herren, kan vi ikke tillade os at tabe. Vi kan ikke engang tillade os at gå på akkord. Men nogle forhold og situationer er så ubetydehge, at det i virkehgheden ikke spiller nogen rolle for eller imod. Abraham Lincoln (USA's præsident ) menes at have sagt, at han gladeligt ville give sin modstander ni points af ti, hvis det tiende point var det eneste, der virkelig betød noget. Der ligger stor visdom deri. I det normale samkvem med mennesker er der hele tiden behov for kompromisser. At leve sammen med andre mennesker skaber altid situationer, hvor vi må m

14 enhver henseende af deres forhold. Han ville ikke tolerere hendes svagheder, og han lod hende aldrig vinde et skænderi. Hvis det så ud til, at hun kunne vinde, ville han sikre sig, at det ikke skete - med fysisk vold om nødvendigt. Jeg talte derefter med manden, som brugte to timer til at fortælle mig, hvor meget han elskede sin kone. Han indrømmede, at han havde slået hende. Han vidste, at det var forkert, og han var ked af, at han havde gjort det. Men nu følte han, at han havde omvendt sig; han var sikker på, at han aldrig mere ville mishandle hende, og han ønskede en chance til at sætte tingene på rette plads. Han lød oprigtig, men det var ikke nok. Jeg følte, at han måtte bringes et skridt videre i sin forphgtelse over for et meget m vigtigt princip ved opbygningen af evige forbindelser. Så vi talte om at lade andre * vinde en gang imellem. Han indrømmede, at han altid havde fået sin vilje, og at han blev utålmodig med sin kone, når hun gjorde noget andet, end det han ønskede. Jeg forsøgte at få ham til at indse, at han ikke altid nødvendigvis måtte vinde enhver lille ting. Snarere end ahid at prøve på at bevise, at han havde ret, burde han indbyde sin kone til at fortælle om sine ideer, så de begge kunne komme til gensidigt tilfredsstillende konklusioner. På den måde kunne de begge vinde. Jeg fortalte ham, at hun behøvede frihed til at træffe nogle af sine egne beslutninger uden frygt for bestandig hån eller kritik. Han indvilligede i at prøve.

15 Det er umådelig vigtigt for skabelse af et kærligt klima, enhedsfølelse og gensidig forståelse, der lader vor Herre Jesu Kristi Ånd blomstre i vore hjem. For eksempel ønskede mine ældste sønner, der voksede op, mens The Beatles var populære, at følge den tids modeluner. Jeg kan ikke lide sådanne, og jeg har aldrig kunnet det og kommer sandsynligvis aldrig til det. Men jeg bestemte mig til at lade dem vinde - med moderation. Hvorfor? Fordi jeg følte, at jeg vandt på alle områder, hvor det virkelig betød noget. Mine sønner kunne klassificeres som gode drenge" De gik til seminar tidhgt om morgenen (kl. 6,25), passede deres møder i kirken, betalte tiende, var aktive som spejdere, fik gode karakterer, virkede som. mine hjemmelærerkammerater, var trofaste i deres præstedømmeopgaver, og de passede deres pligter i hjemmet. Det eneste negative, de ønskede at beskæftige sig med, var efter min mening nogle af de aktuelle modepåfund. Men sammenlignet med alt det, de gjorde rigtigt eller i det mindste tilfredsstillende efter min opfattelse, så var det ikke af særlig betydning. Virkede det nedbrydende på dem? Nej. For samtidig gjorde de også alt det, der var af betydning. Begge de to ældste drenge har fuldført heltidsmissioner nu og ser stadig ud som missionærer i dag, flere år efter at de er kommet hjem. Nogle forældre vil måske spørge, hvorfor jeg gav efter for et øjeblikkeligt modelune - der var unægteligt nogle, der gjorde det dengang. Så for dem er det måske ét af de spørgsmål og problemer, man kan gå på kompromis med. Jeg følte og føler anderledes. Min indstilling er, at forældre bør bestemme, hvad der egentlig ikke betyder så meget, og derved lade deres børn vinde en gang imellem. Her er en liste over nogle andre ting, min kone og jeg fandt frem til, som de unge hos os er glade for, og som efter vor mening egentlig ikke betyder noget: valg af egne venner, tilladelse til at invitere dem hjem til funktioner i kirken, sen sengetid de aftener, hvor de ikke skal i skole næste dag, indretning af egne værelser, aktuelle modeluner (hvis de ikke er for outrerede), afspilning af støjende musik og lejlighedsvis fjollede foretagender. Selvfølgelig ville livet blive lettere for os forældre, hvis de ikke ønskede at gøre alt dette, og vi kræver, at de respekterer ansvarlige begrænsninger på disse områder, så vi ikke bestandigt må minde dem derom og tigge og begrænse. Men vi har besluttet ikke at skabe unødvendig ståhej i anledning af sådan opførsel, fordi den i virkeligheden ikke er det værd. Enhver er nødt til at modstå fristelsen til hele tiden at gøre vrøvl over små irritationsmomenter, der hellere burde overses. Hvis din ægtefælle ikke gor alting nøjagtig sådan, som du mener, det bør gøres, er det så så vigtigt? Slap af! Sig noget godt, positivt eller rosende. For mange mennesker føler sig latterliggjort eller uden betydning og bliver fornærmede på grund af deres ægtefælles mereværdsfølelse og deres ustandselige ansporelse, rettelse og kritiseren. Udvikling stimuleres bedre i en atmosfære af godtagelse og kærlighed. Det er vigtigt for alle at vinde. Så lad din ægtefælle og jeres børn også vinde en gang imellem. Den kærlighed, samhørighed og harmoni, der bliver resultatet, vil i det lange løb gøre jer allesammen til vindere. D 13

16 Jeg vidste, der måtte findes en optegnelse Judith Tannery Roiz Jeg ved ikke rigtigt, hvornår jeg kom til den overbevisning, at der måtte findes nogle religiøse skrivelser fi:a de gamle indbyggere i Amerika. Men en dag - efter adskillige års religiøs søgen - var jeg bare helt overbevist derom. Lige ft-a min barndom havde jeg gået i en protestantisk kirke, men i teen-alderen afviste jeg den tanke, jeg var blevet belært om med hensyn til, hvad jeg syntes var en hævngerrig, hadefuld Gud. Så jeg gik i gang med et fem års studium helt alene, baseret på Bibelen, for at finde frem til sandheden. Den bog ville, mente jeg, klart angive principperne for den sande kirke. Jeg foretog også mange studier på det lokale bibhotek, hvor jeg lånte bøger, der kunne give svar på mit indviklede spørgsmål: Hvad er de fysiske og ånde- Uge særkender ved den sande kirke?" Det spørgsmål var som et helt puslespil for mig, og hvert enkelt svar, jeg kunne finde, var som en ny brik til løsningen. Det var vigtigt for mig at finde disse brikker, for jeg måtte være i stand til at genkende den sande kirke, når jeg engang fandt den. Jeg opsøgte folk med interesse for videnskab, historie, religion, det overnaturlige - og talte og studerede sammen med dem. Af én eller anden grund fængsledes jeg af studier om gamle civilisationer. Pyramiderne i Ægypten og Sydamerika var fascinerende! Hvordan udviklede mayaerne deres kalender? Hvorfra kom inkaerne? Var Columbus virkelig den første til at opdage Amerika? Der var mange beviser på, at der havde været udstrakt samkvem mellem den gamle og den nye verden længe før Columbus. Efter at have læst mange antikke skrifter om historie og religion, kom jeg til den antagelse, at Kristus ikke begrænsede sit besøg på jorden til det jødiske folk. Og, mærkeligt nok, var det folk, der begyndte at fascinere mig, dem, der levede i det gamle Amerika. Gradvis kom jeg til at mene, at der måtte eksistere, hvad jeg - i mangel på et bedre navn - kaldte en sydamerikansk bibel". Alligevel kunne jeg ikke finde ret meget, der var skrevet af disse mennesker. Spanierne havde ødelagt alle de store bibhoteker, da de erobrede landet fra de amerikanske indfødte. Hvor sært, tænkte jeg, at inkaerne bød Cortez velkommen som den store hvide Gud, som ifølge '14

17 traditionen skulle komme fra Østen! Hen mod slutningen af mit femårs studium havde jeg efter alt mit arbejde en liste over, hvad jeg mente måtte være den sande kirkes princippper. For det første måtte den forkynde, at Gud Faderen er en kærlig Gud; dernæst at Helligånden må være en aktiv del af Guddommen; kirken måtte være i stand til at helbrede syge og bekymrede; den måtte tro på et liv efter døden; den måtte have profetiens gave; den måtte have logiske forklaringer på Johannes Åbenbaring; den måtte tro på de ti tabte stammer og afvente deres tilbagevenden; den måtte lære, at videnskabelige og religiøse sandheder supplerer hinanden; den måtte tro på liv på andre planeter, og så videre. Omtrent på dette tidspunkt bestemte jeg mig til, vis på at mange religiøse sandheder var gået tabt i Bibelen, efterhånden som den var kommet til sin nuværende form, at centrere min opmærksomhed om inkaerne, mayaernes og aztekernes civihsationer. Jeg var overbevist om, at nøglen til sand religion var dér, hvis blot jeg kunne løse gåden ved deres sprog. Hvorfor jeg egentlig ville forsøge på det, når så mange lærde havde arbejdet dermed i århundreder, forstod jeg ikke; alligevel købte jeg to bøger, den ene om forsvundne sprog, den anden om antikke sprog, og jeg begyndte at studere ætyptiske hieroglyffer. Jeg tror nok, at Herren på dette tidspunkt fik medlidenhed med mig. Mens jeg studerede og nedskrev, hvad jeg betragtede som karakteregenskaberne ved den,, sande kirke", begyndte jeg at besøge én af mine venner for at snakke om disse ideer med hende. Når jeg fortalte hende om et princip, som,,min" kirke måtte tro på, svarede hun altid: Jamen, det er jo, hvad mormonerne tror," eller:,,det lyder som mormonlærdom." Af én eller anden grund havde jeg i al min søgen aldrig været i forbindelse med mormonernes kirke og lære. Men efter nogle få ugers forløb bad jeg om at måtte læse hendes Lære og Pagter. Jeg læste denne betagende bog på en nat og fortsatte derefter med Trosartiklerne" af James E. Talmage. Derefter ringede jeg til Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige og bad dem sende mig nogle missionærer. Deres forkyndelse var ikke ny for mig. Jeg var i løbet af mine mange års søgen kommet til at tro på alt dette, linie for linie. Da missionærerne, som interviewede mig for dåb, fra 3. Nephi læste det 17. kapitels smukke stykke om Kristus, der velsigner de små børn, kunne jeg med tårer i øjnene og en stor klump i halsen sige: Jeg vidste det, jeg vidste det! Jeg vidste, at Kristus også kom til Amerika!" Jeg havde fundet min gamle amerikanske bibel. Judith Roiz, hjemmearbejdende husmor medfire børn, er aktiv i Cypres Ward, Houston Texas North Stake. n 15

18 fe

19 MIRAKELMILEN Sara Brown Neilson At besøge det hus er bestemt spild af tid," sagde min besøgslærerindekammerat, da vi bankede på en vejrbidt dør i et lille, faldefærdigt hus på en koteletgrund langt fra vejen. Vi fmder aldrig nogen hjemme her." Jeg så på hende og nikkede, idet den afskallende maung trængte ind i mine knoer ved den gentagne banken på døren; men vi tøvede i håb om, at det ville gå anderledes i dag. Det gjorde det ikke, og vi gik til sidst tilbage ad den stærkt tilgroede sti til vejen. Ja, vi har da i hvert fald gået den ekstra mil i forsøg på at finde den kvinde," sagde jeg, da vi krøb ind i bilen.,,bare det at lokalisere stedet var en formidabel indsats." Det Hlle faldefærdige hus, som lå skjult bagved en større bygning, havde været vanskeligt at finde, da vi første gang seks måneder tidligere havde søgt efter det. Udvidede wardsgrænser havde givet os nogle få ekstra familier fra et andet ward, og denne søster var blevet tillagt vores distrikt. Da adressen forekom forkert, havde vi forespurgt forskellige steder i nabolaget og havde til sidst heldet med os. Men det held var blevet efterfulgt af absolut tavshed, da vi bankede på døren. Da der ikke var opgivet noget telefonnummer på Judy Kearns kort, havde vi forespurgt på nummerkontoret men 'i,gtm i ^i fået at vide, at hun havde hemmeligt nummer. Oplysningerne på medlemskortet viste os, at hun de sidste tre år havde været passivt medlem, der alene forsørgede to små børn. Ved hvert besøg havde vi efterladt et lille brev, hvori vi bad hende ringe til os, men der havde ikke været noget opkald. Vi havde også efterladt lidt frugt ved hendes dør og havde besøgt hende i weekender, men var altid blevet mødt med absolut stilhed. Bare endnu engang et tabt slag," tænkte jeg, da vi kørte hjemad, men samvittigheden pinte mig. Havde vi virkelig gået den ekstra mil? Hvad var egentlig den ekstra mil? Efter evangeliske standarder var det ikke bare at udføre en opgave, huskede jeg på, men at være interesseret nok til at forvandle en mulighed til vellykket opfyldelse. Selvfølgelig havde vi taget det første skridt af den første mil, men det var kun et meget lille stykke, og der kunne gøres mere. Den aften lykkedes det efter fire telefonopringninger at lokalisere besøgslærerinden fra Judys tidligere ward. De oplysninger jeg fik, var vage, men jeg fik i hvert fald det hemmelige telefonnummer. Da jeg lagde røret på, opløftedes min sjæl af en hel del spænding, og jeg drejede ivrigt hendes nummer, kun for påny at møde den skuffende, vedblivende ringen uden noget svar. Jeg prøve- 17

20 de igen den næste dag og om aftenen, men stadig var det uden held. Mens jeg var på vej hjem fra tandlægen en sen eftermiddag flere dage senere, slog den tanke pludselig ned i mig, at Judy måske også var på vej hjem. Det var ved slutningen af en normal arbejdsdag, og hun måtte da tage hjem en gang imellem. Ville hun have noget imod et besøg på så uheldigt tidspunkt? Efter en pludselig indskydelse svingede jeg bilen rundt i hendes retning og besluttede mig til at tage chancen. Da jeg stoppede op ved rendestenen, kunne jeg nede for enden af den lange indkørsel som sædvanlig se den tomme carport, såjeg standsede motoren og besluttede mig til at vente. Da der var gået 25 minutter, blev jeg urolig, forjeg vidste, at min egen familie snart ville komme hjem og undre sig over, hvor mor og den sædvanlige middagsmadduft var henne. Nervøst ventede jeg endnu 15 minutter og skulle lige til at køre, da en gammel, udslidt folkevogn kørte ind i indkørslen og standsede i carporten. Da Judy havde fået sine to små børn ud af vognen og fundet sin nøgle, var jeg oppe på verandaen i færd med at forklare hvem jeg var og give udtryk for, hvor glad jeg var for endelig at få lejlighed til at træffe hende. Hun svarede med en kølig og afvisende indstilling, men min venlighed vandt, og hun bød mig inden for i sin lille dagligstue. Til at begynde med samlede jeg min opmærksomhed om hendes søn og datter, mens de viste mig, hvad de havde tegnet og malet i forskolen og i detaljer beskrev det afskrabede knæ under Garys bandage. Det gav Judy lejlighed til at slappe af og betragte mig. Langsomt tøede hun op under min interesse for hendes børn, og hun begyndte tøvende at fortælle om nogle af sine vanskeligheder med at beskytte dem fra stumperne af et opløst ægteskab. Jeg fik at vide, at hendes mand havde forladt hende og børnene for at søge, hvad han kaldte sin personlige frihed". Fast besluttet på at overleve begyndte hun at arbejde i et dårligt betalt job, samtidig med at hun tog et aftenkursus for at blive tandlægeassistent. Hun havde anbragt børnene i en kristen skole i nærheden og kom også der til gudstjenesterne. Det betød i virkeligheden ikke noget, hvor de gik i kirke, sagde hun, så længe de bare gik der. Mit besøg var kort, men jeg havde fået etableret et godt forhold og traf aftale om et nyt besøg på hendes fridag. Ved døren så jeg hende lige ind i øjnene og bar mit vidnesbyrd om evangeuets sandhed og bad hende ikke berøve sine dyrebare børn muhgheden for at få del i dets skønhed. Hendes øjne fyldtes med tårer, og jeg trykkede hendes hånd og tog afsted. Ængstelig efter at tage endnu et skridt for Judy, prøvede jeg at komme til at kommunikere med hendes hjemmelærere. Efter tre telefonopringninger for at finde nogen, der havde den nyeste liste over tildelte familier fik jeg at vide, at biskoppens assistent ville være den, som jeg skulle tale med. Han var ikke hjemme, da jeg ringede, og efter gentagne 18

Kapitel 19 - Indtrængende, retskaffen, oprigtig bøn

Kapitel 19 - Indtrængende, retskaffen, oprigtig bøn Teksten er den del af: Heber J. Grant Kapitel 19 - Indtrængende, retskaffen, oprigtig bøn Oprettet: 14. december 2005 Vi høster mange velsignelser, når vi beder flittigt individuelt og sammen med familien.

Læs mere

De svage og ringe i Kirken

De svage og ringe i Kirken Præsident Boyd K. Packer, Fungerende præsident for De Tolv Apostles Kvorum De svage og ringe i Kirken Oprettet: oktober 2007 Intet medlem i Kirken bliver af Herren betragtet som mere eller mindre end andre.

Læs mere

studie Kristi genkomst

studie Kristi genkomst studie 14 Kristi genkomst 81 Åbningshistorie En aften, mens jeg gik i gymnasiet, sad jeg og spiste sammen med en af mine klassekammerater, og vi talte om Jesu genkomst. Som teenager havde jeg mange spørgsmål

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

Kapitel 7 - Et personligt og vedvarende vidnesbyrd

Kapitel 7 - Et personligt og vedvarende vidnesbyrd Teksten er den del af: Heber J. Grant Kapitel 7 - Et personligt og vedvarende vidnesbyrd Oprettet: 14. december 2005 Når vi efterlever Jesu Kristi evangelium, vokser vi i kundskaben om sandheden, og vores

Læs mere

Man kan kun se rigtigt, med hjertet!

Man kan kun se rigtigt, med hjertet! Man kan kun se rigtigt, med hjertet! Mark 2,1-12 Salmer: 3-31-423-667-439/412-587 Kollekt: Johansen, s. 155 Som vintergrene i afmagt rækker mod dagens rum, ber vi om glæde og lys fra Guds evangelium I

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL. 10.00 1.SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Thomas er væk! Peter var kommet styrtende ind i klassen og havde

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24,46-53. 2. tekstrække

Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24,46-53. 2. tekstrække 1 Nollund Kirke Torsdag d. 5. maj 2016 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24,46-53. 2. tekstrække Salmer DDS 267: Vær priset, Jesus Krist, Guds lam DDS 251: Jesus, himmelfaren

Læs mere

Lad os sige trosbekendelsen sammen. Vi synger den næste salme, Op al den ting.

Lad os sige trosbekendelsen sammen. Vi synger den næste salme, Op al den ting. Velkommen til friluftsgudstjeneste i Byoasen. Vi har jo virkelig været heldige med vejret, og vi har også virkelig været heldige med musikken, for i dag har vi fornøjelsen af akkompagnement til salmerne

Læs mere

Der kommer et helligt lys i vore øjne og vores ansigt, når vi har et personligt forhold til vor kærlige himmelske Fader og hans Søn.

Der kommer et helligt lys i vore øjne og vores ansigt, når vi har et personligt forhold til vor kærlige himmelske Fader og hans Søn. Præsident James E. Faust, Andenrådgiver i Det Første Præsidentskab Lyset i deres øjne Oprettet: 23. september 2007 Der kommer et helligt lys i vore øjne og vores ansigt, når vi har et personligt forhold

Læs mere

JESU KRISTI EVANGELIUM

JESU KRISTI EVANGELIUM JESU KRISTI EVANGELIUM HVAD ER JESU KRISTI EVANGELIUM? Jesu Kristi evangelium er vor himmelske Faders plan for hans børns lykke og frelse*. Det kaldes Jesu Kristi evangelium, fordi Jesu Kristi forsoning

Læs mere

Studie. Åndelige gaver & tjenester

Studie. Åndelige gaver & tjenester Studie 11 Åndelige gaver & tjenester 61 Åbningshistorie På sommerlejre har jeg ofte arrangeret en aktivitet, hvor lejrdeltagerne skulle bygge en borg men hvert medlem af gruppen havde enten hænderne bundet

Læs mere

Åbningshistorie. kend kristus: Teenagere

Åbningshistorie. kend kristus: Teenagere Studie 1 Guds ord 9 Åbningshistorie Jeg stod bagerst i folkemængden i indkøbscentret og kiggede på trylleshowet. Men min opmærksomhed blev draget endnu mere mod den lille pige ved siden af mig end mod

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

er der næstekærlighedsbuddet og på den anden side muligheden eller mangel på samme for at yde hjælp.

er der næstekærlighedsbuddet og på den anden side muligheden eller mangel på samme for at yde hjælp. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 30. august 2015 Kirkedag: 13.s.e.Trin/A Tekst: Luk 10,23-37 Salmer: SK: 754 * 370 * 488 * 164,4 * 697 LL: 754 * 447 * 674,1-2+7 * 370 * 488 * 164,4 * 697

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Tekst: Es 45,5-12;1. kor 1,18-25; Mark 4,26-32 Og Jesus sagde:»med Guds rige er det ligesom

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Åbent spørgsmål. Åbningshistorie. Hvornår tror du, en person er klar til dåb? Hvorfor? Hvad er den mest mindeværdige dåb, du har oplevet? Hvorfor?

Åbent spørgsmål. Åbningshistorie. Hvornår tror du, en person er klar til dåb? Hvorfor? Hvad er den mest mindeværdige dåb, du har oplevet? Hvorfor? Studie 5 Dåben 31 Åbent spørgsmål Hvornår tror du, en person er klar til dåb? Hvorfor? Hvad er den mest mindeværdige dåb, du har oplevet? Hvorfor? Åbningshistorie En lignelse: En teenagepige (lad os kalde

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Studie. Kirken & dens mission

Studie. Kirken & dens mission Studie 21 Kirken & dens mission 116 Åbningshistorie Seks personer stod tavse og kiggede på, da han i fuld fart kørte fra gerningsstedet. To kvinder var på vej ud af et stormagasin med tunge indkøbsposer

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Pigen, der havde blinket til mig, stod og ventede på mig ved døren. Jeg ved, at vi tilhører den samme tradition, sagde hun. Jeg hedder Brida. Jeg er ikke

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

2. påskedag 28. marts 2016

2. påskedag 28. marts 2016 Kl. 9.00 Burkal Kirke Tema: Møde med den opstandne Salmer: 229, 236; 241, 234 Evangelium: Joh. 20,1-18 "Sorg er til glæde vendt, klagen endt!" Disse linjer fra en julesalme kan passende stå som overskrift

Læs mere

2. Pinsedag. 13. juni Vestervig (Ashøje) Provstigudstjeneste.

2. Pinsedag. 13. juni Vestervig (Ashøje) Provstigudstjeneste. 2. Pinsedag. 13. juni 2011. Vestervig (Ashøje). 10.30. Provstigudstjeneste. Johs. 3,16-21: Thi således elskede Gud verden. Det er 2. pinsedag på Ashøje og i Jerusalem. Apostelen Peter er gået uden for

Læs mere

Når I konfirmander mødes i morgen til blå mandag, så forestiller jeg mig, at det er noget, mange af jer vil høre jer selv sige og spørge de andre om.

Når I konfirmander mødes i morgen til blå mandag, så forestiller jeg mig, at det er noget, mange af jer vil høre jer selv sige og spørge de andre om. 1 Prædiken til konfirmation 27. april kl. 11.00 749 I østen stiger solen op 17 Altmægtige og kære Gud (udvalgte vers) 70 Du kom til vor runde jord 439 O, du Guds lam 15 Op al den ting Hvor meget fik du?

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3.s.e.påske 2015, konfirmation..docx

Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3.s.e.påske 2015, konfirmation..docx Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3. s. e. påske 20. Konfirmation Bording kirke. Tekst: Johs. 14,1-11. En vej gennem livet. I dag er vi samlet til konfirmation, i glæde, forventning og med

Læs mere

PRÆDIKEN TIL KRISTI HIMMELFARTSDAG KONFIRMATION 2005

PRÆDIKEN TIL KRISTI HIMMELFARTSDAG KONFIRMATION 2005 Denne prædiken blev holdt ved konfi rmationerne i Allerslev kirke fredag den 22. april og i Osted kirke torsdag den 5. maj 2005 med enkelte lokale varianter. PRÆDIKEN TIL KRISTI HIMMELFARTSDAG KONFIRMATION

Læs mere

Nu kan jeg se! Huskevers: Én ting ved jeg: Jeg var blind, og nu kan jeg se. (Joh 9,25)

Nu kan jeg se! Huskevers: Én ting ved jeg: Jeg var blind, og nu kan jeg se. (Joh 9,25) LEKTIE År B 2. kvartal Lektie 4 Nu kan jeg se! Ugens tekst og referencer: Joh 9,1-38. Den store Mester, kap. 51. Huskevers: Én ting ved jeg: Jeg var blind, og nu kan jeg se. (Joh 9,25) Hovedformålet er,

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Kristi liv. Det tror vi

Kristi liv. Det tror vi Studie 1 Guds ord 9 Åbne spørgsmål Har du nogensinde skullet sende en besked til en anden, hvor det ikke er lykkedes pga. en kommunikationsfejl? Hvordan føltes det? Del historien. Forestil dig, at du har

Læs mere

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud Dåb: DDS 448: Fyldt af

Læs mere

22.s.e.trin.B Matt 18,1-14 Salmer: Hvem er den største i himmeriget? Sådan spørger disciplene Jesus. Man undrer sig.

22.s.e.trin.B Matt 18,1-14 Salmer: Hvem er den største i himmeriget? Sådan spørger disciplene Jesus. Man undrer sig. 22.s.e.trin.B. 2016 Matt 18,1-14 Salmer: 750-289-593 52-423-31 Hvem er den største i himmeriget? Sådan spørger disciplene Jesus. Man undrer sig. Havde de ikke forstået noget som helst. Men det er jo såre

Læs mere

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31.

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Påskens historie omfavner os, og bredes ud omkring os her efter påske. En vandring er begyndt gennem

Læs mere

Kapitel 34 - Styrkelse af de hellige gennem Åndens gaver

Kapitel 34 - Styrkelse af de hellige gennem Åndens gaver Teksten er den del af: Brigham Young Kapitel 34 - Styrkelse af de hellige gennem Åndens gaver Oprettet: 16. december 2005 Som ung mand søgte Brigham Young flittigt en religion, i hvilken alle evangeliets

Læs mere

Indledning. Lidelsens problem er nok den største enkeltstående udfordring for den kristne tro, og sådan har det været i hver eneste generation.

Indledning. Lidelsens problem er nok den største enkeltstående udfordring for den kristne tro, og sådan har det været i hver eneste generation. Indledning Lidelsens problem er nok den største enkeltstående udfordring for den kristne tro, og sådan har det været i hver eneste generation. John Stott Det var en dejlig søndag morgen lige efter gudstjenesten.

Læs mere

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det. De 2 sten. Engang for længe siden helt ude, hvor jorden ender, ved havet lå 2 store sten. De var så smukke, helt glatte af bølgerne, vindens og sandets slid. Runde og lækre. Når de var våde skinnede de,

Læs mere

Vælg den gode del. Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige - www.mormon.dk. Oprettet: 14. september 2007. Side 1 af 5

Vælg den gode del. Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige - www.mormon.dk. Oprettet: 14. september 2007. Side 1 af 5 Ældste Marvin J. Ashton, De tolv apostles Kvorum Vælg den gode del Oprettet: 14. september 2007 Da jeg for et par uger siden var i Idaho for at omorganisere et stavspræsidentskab, mødte jeg ikke alene

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Enøje, Toøje og Treøje

Enøje, Toøje og Treøje Enøje, Toøje og Treøje Fra Grimms Eventyr Der var engang en kone, som havde tre døtre. Den ældste hed Enøje, fordi hun kun havde et øje midt i panden, den anden havde to øjne som andre mennesker og hed

Læs mere

Trinitatis søndag 31. maj 2015

Trinitatis søndag 31. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: At komme ind i Guds rige Salmer: 723, 356, 416; 582, 6 Evangelium: Joh. 3,1-15 Mange har i tidens løb spekuleret på hvorfor Nikodemus kom til Jesus om natten. Nikodemus var

Læs mere

Prædiken til søndag den 25. maj 2014. Søndagen som også hedder 5. søndag efter påske. Jeg prædiker over Johannesevangeliet kapitel 17:

Prædiken til søndag den 25. maj 2014. Søndagen som også hedder 5. søndag efter påske. Jeg prædiker over Johannesevangeliet kapitel 17: Apetizer: Jeg kan blive så træt af at vi efterhånden kun tænker vores liv i længden i stedet for i højden. Hvad er der ved et langt liv hvis det har været fladt som en pandekage? Prædiken til søndag den

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech I Himmerige er der ikke noget centrum med de bedste pladser som var

Læs mere

KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL

KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL Kirsten Wandahl BLÅ ØJNE LÆSEPRØVE Forlaget Lixi Bestil trykt bog eller ebog på på www.lixi.dk 1. Kapitel TO BLÅ ØJNE Din mobil ringer. Anna hørte Felicias stemme. Den kom

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Joh 5,1-15

Evangeliet er læst fra kortrappen: Joh 5,1-15 1 14. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 28. august 2016 kl. 10.00. Salmer: 443/30/428/508//5/439/319/427 Åbningshilsen Hvad skal denne gudstjeneste handle om? Om at rykkes ud af selv og slå

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske.

Prædiken til 5. søndag efter påske. Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker

Læs mere

Det blev vinter det blev vår mange gange.

Det blev vinter det blev vår mange gange. 1 Hortensia Der var engang den yndigste lille pige. De første mange måneder af hendes liv, levede hun i en blomst. Den skærmede hende og varmede hende. Hun blev født en solrig majdag, hvor anemonerne lige

Læs mere

Sidste søndag i kirkeåret 23. november 2014

Sidste søndag i kirkeåret 23. november 2014 Kl. 10.00 Kl. 14.00 Burkal Kirke Tinglev Kirke Tema: Hvile hos Jesus Salmer: 403, 380, 603; 277, 430 403, 666; 66, 431 Evangelium: Matt. 11,25-30 Jesus priser sin himmelske far, fordi han har åbenbaret

Læs mere

Frimodighed og mirakler

Frimodighed og mirakler Frimodighed og mirakler MIDTJYLLANDS FRIKIRKE TEMA: FRIMODIGHED OG MIRAKLER Det kan være spænende at læse om de første kristne og hvordan de vendte op ned på hele den daværende kendte verden. Når man læser

Læs mere

Studie. Døden & opstandelsen

Studie. Døden & opstandelsen Studie 13 Døden & opstandelsen 72 Åbningshistorie Jeg havde stadig fuglefrø i håret, og forruden var beklædt med barberskum, læbestift og farvede bånd. Men da jeg trykkede på den knap, der låste dørene

Læs mere

Studie. Ægteskab & familie

Studie. Ægteskab & familie Studie 19 Ægteskab & familie 104 Åbent spørgsmål Lav en rangordning af de elementer, du tror, er nødvendige i et godt ægteskab, hvor 1 er det vigtigste og 5 det mindst vigtige. Kommunikation Personlig

Læs mere

Retningslinjer for den uerfarne spøgelsesjæger

Retningslinjer for den uerfarne spøgelsesjæger Retningslinjer for den uerfarne spøgelsesjæger Flere gange om året bliver jeg ringet op af nogen som er bekymrede over en spøgelsesagtig tilstedeværelse, sædvanligvis i deres hjem. Nogle af dem er ligesom

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Begyndelsen af evangeliet: Således elskede Gud verden, at han gav

Læs mere

For jeg ved med mig selv, at livet byder på udfordringer, hvor end ikke nok så meget fromhed og tro, kirkegang, bøn og

For jeg ved med mig selv, at livet byder på udfordringer, hvor end ikke nok så meget fromhed og tro, kirkegang, bøn og Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 2. februar 2014 Kirkedag: 4.s.e.H3K/B Tekst: Matt 14,22-33 Salmer: SK: 720 * 447 * 13 * 636 * 487,7 * 34,3 LL: 720 * 23 * 13 * 636 * 487,7 * 34,3 Jesus

Læs mere

Jespers mareridt. Af Ben Furman. Oversat til dansk af Monica Borré

Jespers mareridt. Af Ben Furman. Oversat til dansk af Monica Borré Jespers mareridt Af Ben Furman Oversat til dansk af Monica Borré Jespers mareridt er en historie om en lille dreng som finder en løsning på sine tilbagevendende mareridt. Jesper overnatter hos hans bedstemor

Læs mere

I vores lykke-fikserede verden, er det så nemt som fod i hose at få dagens fortælling om Jesus galt i halsen og brække troens ben på den.

I vores lykke-fikserede verden, er det så nemt som fod i hose at få dagens fortælling om Jesus galt i halsen og brække troens ben på den. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 21. februar 2016 Kirkedag: 2.s.i fasten/b Tekst: Mk 9,14-29 Salmer: SK: 402 * 388,1-4 * 299 * 643 * 388,5 * 609,4-5 LL: 402 * 388 * 643 * 609,4-5 I vores

Læs mere

7. søndag efter Trinitatis

7. søndag efter Trinitatis 7. søndag efter Trinitatis Salmevalg 492: Guds igenfødte, ny-levende sjæle 305: Kom, Gud Helligånd, kom brat 487: Nu fryde sig hver kristenmand 367: Vi rækker vore hænder frem 471: O glædelig dag Dette

Læs mere

UGE 8: MISSIONEN OG KRAFTEN

UGE 8: MISSIONEN OG KRAFTEN UGE 8: MISSIONEN OG KRAFTEN FØR DU BEGYNDER Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Missionsbefalingen om at gøre til disciple og om

Læs mere

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 1 15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 Åbningshilsen For en måned siden begyndte 21 nye konfirmander fra Forældreskolens

Læs mere

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Lad os alle rejse os og høre biblens tale om Guds omsorg

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

teentro Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende 2. En Gud derude 3. Gud hernede 4. Hvorfor kom Jesus? frikirkelig konfirmation

teentro Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende 2. En Gud derude 3. Gud hernede 4. Hvorfor kom Jesus? frikirkelig konfirmation teentro frikirkelig konfirmation Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende Målet med denne samling er at have det sjovt og lære hinanden at kende. For at både du og teenagerne skal få mest muligt ud

Læs mere

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Ida Secher 19. juni 2011 kl. 10 Trinitatis søndag Joh. 3,1-15 Salmer:

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Ida Secher 19. juni 2011 kl. 10 Trinitatis søndag Joh. 3,1-15 Salmer: Prædiken Frederiksborg Slotskirke Ida Secher 19. juni 2011 kl. 10 Trinitatis søndag Joh. 3,1-15 Salmer: 15 292 448 403 352-353 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Der var et menneske,

Læs mere

Passion For Unge! Første kapitel!

Passion For Unge! Første kapitel! Passion For Unge Første kapitel Kasper Schram & Tobias Rank www.passionforunge.dk - passionforunge@gmail.com Hej og tak fordi at du tog imod første kapitel af vores bog, vi ville blive meget glade hvis

Læs mere

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg Vi er en familie -4 Stå sammen i sorg Mål: Børn lærer, at det er godt at stå sammen, når tingene er svære. De opmuntres til at tage hensyn, vise omsorg for og til at trøste andre. De opmuntres også til

Læs mere

Bryllup med dåb i Otterup Kirke

Bryllup med dåb i Otterup Kirke Præludium hvorunder bruden føres ind i kirken. Bruden går til venstre. Bruden sætter sig nærmest alteret, brudgommen sidder overfor. Såfremt brudeparrets mødre sidder med oppe ved alteret, sidder de nærmest

Læs mere

Studie 12 Menigheden 67

Studie 12 Menigheden 67 Studie 12 Menigheden 67 Åbningshistorie Før- og efter-billeder kan somme tider virke meget overbevisende. På et tidspunkt bladrede jeg i et ugeblad nede i supermarkedet, efter først at have kigget efter,

Læs mere

Daniels mirakel. Hej. Jeg vil gerne bruge lidt tid på at fortælle min historie. Jeg vil gerne fortælle den for at opmuntre dig til at tro.

Daniels mirakel. Hej. Jeg vil gerne bruge lidt tid på at fortælle min historie. Jeg vil gerne fortælle den for at opmuntre dig til at tro. Daniels mirakel Hej Jeg hedder Daniel Ispaz. Jeg er 25 år og er fra Rumænien. Jeg er gift med en smuk, engelsk pige, Sarah, og vi er blevet velsignet med en søn. Vi er en del af en kristen organisation

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst

15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst 15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst Når vi ser en film eller læser en rigtig god bog, sker der tit det, at vi kommer til at identificere os med en af figurerne. Det er som regel den, vi synes

Læs mere

2. pinsedag 16. maj Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset. Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød

2. pinsedag 16. maj Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset. Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød Kl. 11.00 Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød Evangelium: Joh. 6,44-51 Pinsedag kom Helligånden over apostlene, og Peter holdt en brandtale.

Læs mere

Opgave 1: prædiken over 16. søndag efter trinitatis

Opgave 1: prædiken over 16. søndag efter trinitatis Opgave 1: prædiken over 16. søndag efter trinitatis For ikke meget mere end et år siden stod jeg på en intensiv afdeling på Kolding sygehus sammen med min familie, vi stod omkring min bedstefar, vi havde

Læs mere

7. søndag efter Trinitatis 2015, Hurup og Gettrup Lukas 19, 1-10

7. søndag efter Trinitatis 2015, Hurup og Gettrup Lukas 19, 1-10 7. søndag efter Trinitatis 2015, Hurup og Gettrup Lukas 19, 1-10 Herre, giv mig mod til at slippe det, som plager mig ved mig selv. Giv mig tillid til og tro på, at din tro og din kærlighed også kan virke

Læs mere

Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2, tekstrække

Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2, tekstrække 1 Nollund Kirke Søndag d. 18. september 2016 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2,14-22. 2. tekstrække Salmer 1. DDS 749: I østen stiger solen op 2. DDS 371: Du

Læs mere

Pinsedag 24. maj 2015

Pinsedag 24. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Åndsudgydelse og fred Salmer: 290, 287, 282; 291, 308 Evangelium: Joh. 14,22-31 Helligånden kan et menneske ikke lære at kende rent teoretisk, men kun på det personlige plan.

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015 11-11-2015 side 1. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015. Tekst. Matt.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015 11-11-2015 side 1. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015. Tekst. Matt. 11-11-2015 side 1 Prædiken til Alle Helgens søndag 2015. Tekst. Matt. 5,1-12 Det er som om at vi kender hinanden så godt når vi samles til Alle helgens dagens gudstjenester. Vi er alle kommet med en sindets

Læs mere

Det er blevet Allehelgens dag.. den dag i året, hvor vi mindes de kære elskede, som ikke er hos os længere!

Det er blevet Allehelgens dag.. den dag i året, hvor vi mindes de kære elskede, som ikke er hos os længere! ALLEHELGEN 2012 HA. Der er dage, hvor jeg slet ikke har lyst til at stå ud af sengen Jeg tænker på hende hele tiden. Der er ikke noget, der er, som det var før. Sådan udtrykte en mand sig. Han havde mistet

Læs mere

Første søndag efter påske Prædiken af Lise Rind 1. TEKSTRÆKKE

Første søndag efter påske Prædiken af Lise Rind 1. TEKSTRÆKKE Første søndag efter påske Prædiken af Lise Rind 1. TEKSTRÆKKE I tirsdags lige efter påske, stod jeg og ventede på toget på Ålborg Station. Jeg havde forinden gået igennem Kildeparken og set en flok dranker

Læs mere

180 : Jeg er ikke vred mere

180 : Jeg er ikke vred mere 180 : Jeg er ikke vred mere I 180 grader møder vi mennesker, hvis liv har taget en voldsom drejning, men som er kommet styrket videre. Tabita Brøner er vokset op som Jehovas Vidne. Men som teenager mødte

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Tryllefrugterne fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Der var engang en mand og en kone; de havde en søn, der hed Hans. Manden passede en hel købstads kreaturer, og det hjalp Hans ham med. Så kom han

Læs mere

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28).

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Tirsdag d. 1. marts 2016 Salme DDS nr. 373: Herre, jeg vil gerne tjene Jesus siger: Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Kære Jesus

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 1.s.e.hel3konger side 1. Prædiken til 1. s. e. Hellig 3 Konger Tekst: Luk. 2,

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 1.s.e.hel3konger side 1. Prædiken til 1. s. e. Hellig 3 Konger Tekst: Luk. 2, side 1 Prædiken til 1. s. e. Hellig 3 Konger. Tekst: Luk. 2, 41-52. Et glimt ind i Jesu barndomsliv. Et glimt som enhver kan genkende sig i. Lukas gav os Jesu egen historie og i den fortælles også ethvert

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Kapitel 5 - Trøst i dødens stund

Kapitel 5 - Trøst i dødens stund Teksten er den del af: Heber J. Grant Kapitel 5 - Trøst i dødens stund Oprettet: 14. december 2005 Vor himmelske Faders fred og trøst kan have en helende virkning for alle, som sørger over deres kæres

Læs mere

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang Prædiken til 22. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang 478 Vi kommer til din kirke, Gud op al den ting 675 Gud vi er i gode hænder Willy Egemose 418 - Herre Jesus kom at røre 613 Herre, du vandrer forsoningens

Læs mere

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Artikel fra Muskelkraft nr. 5, 1997 Voksne drenges mødre Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Af Jørgen Jeppesen Birthe Svendsen og Birthe

Læs mere

Prædiken til 1. søndag efter påske, Joh 21,15-19. 2. tekstrække

Prædiken til 1. søndag efter påske, Joh 21,15-19. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 27. april 2014 kl. 10.00 Konfirmation Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 1. søndag efter påske, Joh 21,15-19. 2. tekstrække Salmer og sange DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud

Læs mere

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning Begravelse Der anføres i det følgende to begravelsesordninger: en længere og en kortere. Begge kan anvendes ved jordfæstelse og ved bisættelse (brænding). Ordningerne er vejledende, men jordpåkastelsen

Læs mere

3.s.e.påske 17. april 2016.

3.s.e.påske 17. april 2016. 3.s.e.påske 17. april 2016. Joh 14,1-11: Jesus er vejen, sandheden og livet. Der var engang, hvor verden bevægede sig langsomt fremad. Man havde ikke biler eller andre motorkøretøjer eller tog for den

Læs mere