Øget social polarisering ved EU-afstemningen

Transkript

1 EUROPA Øget social polarisering ved EU-afstemningen Amsterdam-afstemningen forstærkede den sociale polarisering mellem de veluddannede og de dårligt uddannede - Nej-siden vandt markant øget tilslutning blandt arbejdere, landmænd og pensionister - Ja gik til gengæld frem med cirka 11 procentpoint blandt de højere funktionærer og med hele 25 procentpoint blandt de studerende - Den lave valgdeltagelse gik især ud over ja-siden - Mandag Morgen kortlægger de skjulte vælgervandringer ved folkeafstemningen d. 28. maj. Folkeafstemningen den 28. maj var præget af et dybt socialt skel mellem ja- og nej-stemmerne. Mens ja-siden vandt massivt frem blandt højere funktionærer og veluddannede unge, kom der langt flere nej-stemmer fra arbejdere, landmænd og pensionister. Det viser en analyse af folkeafstemningen om Amsterdamtraktaten, som professor Søren Risbjerg Thomsen har udarbejdet for Ugebrevet Mandag Morgen. Mens resultatet for landet som helhed lå tæt på afstemningen i 1993, skete der under overfladen store vælgerskred i de enkelte regioner og sociale grupper: Nej-fremgangen var størst blandt arbejderne, der i vidt omfang stemte nej til Amsterdam-traktaten. Men nej-andelen voksede også i en ellers EU-positiv gruppe som landmændene. Til gengæld fik ja-siden mange ekstra stemmer blandt højere funktionærer og unge under uddannelse, hvor der er sket et markant skred i EU-positiv retning. Amsterdam-afstemningen forstærkede den sociale polarisering mellem de veluddannede og de dårligt uddannede, siger professor Søren Risbjerg Thomsen, Århus Universitet. En analyse af de enkelte valgkredse, som Ugebrevet Mandag Morgen har foretaget, peger i samme retning. Ja-siden gik markant frem i middelklasse-kredse i København og Århus, hvor Socialdemokratiet og SF traditionelt står stærkt. Derimod var arbejderkredsene ikke præget af det samme skred. Samtidig gik nej-siden stærkt frem på landet og i de mindre byer - især i det ellers EU-positive Jylland. Figur 1: Mens ja-siden gik markant frem blandt studerende og højere funktionærer, kom der langt flere nej-stemmer fra arbejdere, landmænd og pensionister Procentpoint Ændringer i ja-andel fra 1993 til 1998, procentpoint Landmænd Selvst. i Højere Lavere Arbejdere byer funkt. funkt. Kilde: Søren Risbjerg Thomsens analyse for Ugebrevet Mandag Morgen Arb.løse Studerende Pensionister Store sociale skred under den stabile overflade Mens de almindelige vælgeranalyser bygger på interviews med et repræsentativt udsnit af befolkningen, er Søren Risbjerg Thomsens modeller baseret på en beregning af de faktiske valgresultater. Beregningerne har tidligere med stor præcision forudsagt resultatet af kommunalvalgene. Modellen, som anvendes ved folkeafstemningen, baseres på, at resultatet af afstemningen den 28.maj kreds for kreds kædes sammen med andre oplysninger om de samme områder, f.eks. resultatet af folkeafstemningen i 1993, erhvervsfordelingen m.v. Derved kortlægges ændrede stemmemønstre i forskellige sociale grupper og vælgernes vandringer mellem ja, nej og sofavælgere. Analysen dementerer klart den tolkning om stabilitet, der prægede de første kommentarer Nr juni

2 til Amsterdam-afstemningen. Ved første øjekast ligger 28. maj-resultatet tæt på afstemningen i nej-siden voksede lidt fra 43,2 til 44,9 pct. af stemmerne. Men som det fremgår af figur 1, dækker landsresultatet over store skred mellem forskellige sociale grupper. De enkelte tal i model-beregningerne er behæftet med en vis usikkerhed, men med den klare tendens er der ikke tvivl om konklusionen. Nej-siden gik markant frem blandt arbejdere, landmænd og pensionister. Blandt landmænd er der stadig et stort ja-flertal, men nej-siden er vokset med omkring 9 pct. fra 1993 til i dag. Til gengæld gik ja frem med cirka 11 procentpoint blandt de højere funktionærer og med hele 25 procentpoint blandt de studerende, hvor der tilsyneladende er sket et markant holdningsskift. I de øvrige grupper var resultatet stort set på linje med folkeafstemningen i Søren Risbjerg Thomsen ser det nye EU-mønster som led i et bredere skifte, hvor holdningerne til de ny-politik-emner går på tværs af de gamle højre-venstre-skillelinjer: Det samme mønster præger debatten om udlændinge og lov-og-orden. Uddannelse bliver en stadig vigtigere faktor som forklaring på de politiske holdninger. De højtuddannede indtager humanistiske og internationalt orienterede positioner, mens de lavere uddannede er mere nationale og til tider ligefrem fremmedfjendtlige, siger Søren Risbjerg Thomsen. Lavere valgdeltagelse ramte ja-siden Samtidig havde den lavere valgdeltagelse en anden og langt større betydning for Amsterdamafstemningen, end det hidtil er blevet antaget i debatten. Knap 11 pct. færre end sidst deltog i folkeafstemningen, og det skyldtes især, at mange tidligere ja-stemmer blev hjemme. Mens ja-siden afgav hele 6,8 pct. af vælgerne til sofaen, mistede nej kun 4 pct., viser Søren Risbjerg Thomsens beregninger. Når det gælder valgdeltagelsen, er disse modeller mere pålidelige end normale meningsmålinger, fordi mange vælgere i interview-undersøgelser ikke indrømmer, at de ikke stemte. Også omkring valgdeltagelsen er der en voksende social polarisering, hvor dele af befolkningen vender ryggen til EU-projektet. Som det fremgår af figur 2, var det især arbejdere, lavere funktionærer og arbejdsløse, der blev på sofaen den 28. maj. Derimod blev middelklassen - højere funktionærer, landmænd og selvstændige - kun svækket en anelse i deres i forvejen høje stemmeafgivning. Der skete en stigning i valgdeltagelsen fra Maastricht-afstemningen i 1992 til Edinburgh-afstemningen i 1993, fordi mange frygtede følgerne af et nyt nej og derfor stemte ja. Men de nye ja-sigere var ikke særlig overbeviste. Mange vil gerne blive i EU, men ikke afgive mere suverænitet. Når folk befinder sig i et krydspres, er det logisk ikke at stemme, siger lektor Hans Jørgen Nielsen fra Københavns Universitet, der i en årrække har forsket i danskernes EU-holdninger. Figur 2: Faldet i valgdeltagelsen var særlig stor blandt arbejdere, arbejdsløse og lavere funktionærer. Derimod var stemmeprocenten blandt selvstændige, landmænd og højere funktionærer næsten som i Procent Nedgang i valgdeltagelsen fra 1993 til 1998 i pct Landmænd Selvst. i Højere Lavere Arbejdere Arb.løse byer funkt. funkt. Kilde: Søren Risbjerg Thomsens analyse for Ugebrevet Mandag Morgen Studerende Pensionister 2 Nr juni 1998

3 Figur 3: Der var flere jastemmer blandt socialdemokrater og radikale - lidt færre blandt VK-vælgere. Det massive nej kom dog fra SF og Dansk Folkeparti. Borgerlig EU-skepsis prægede Dansk Folkeparti, men ikke VK Mens den sociale kløft i EU-holdningerne vokser, er kønsforskellene og de politiske skel blevet mindre. Kvinderne er fortsat mere EU-skeptiske end mændene, men ikke så markant som før. Mens ja-stemmerne blandt kvinderne fra 1993 til i år steg fra 52 til 54 pct., faldt de blandt mændene fra 62 til 58 pct., viser Gallups interviewundersøgelse på valgdagen. Udvalgte partier i 1993 (øverst) og 1998, pct. Soc. Venstre Kons. Radikale SF Dansk. Folkep Ja-stemmer Procent Nej-stemmer Note 1 : Tallene dækker Fremskridtspartiet i 1993 og Dansk Folkeparti i år. Kilde: Gallupundersøgelse for DR og Berlingske Tidende, maj 1998 og Jørgen Goul Andersen: Danskere og Europa: Skillelinier, motiver og politisk kultur, 1994 Samtidig var der ved EU-afstemningen den 28.maj en voksende borgerlig EUskepsis. Det gælder især på den yderste højrefløj. I 1993 var Fremskridtspartiet delt næsten midt over mellem ja og nej, men denne gang kom det mest massive nej ifølge Gallup fra Dansk Folkeparti med hele 88 pct. nej-stemmer. Se også figur 3. Derimod lykkedes det ikke for nejsiden at rykke den brede gruppe af VKvælgere. Blandt Venstres og Konservatives vælgere var der omkring 5 pct. flere nej-stemmer end sidst, men de udgør kun omkring en femtedel af de to partiers vælgere. Fire ud af fem VK-vælgere stemmer stadig ja. For første gang siden 1972 stemte over halvdelen af de socialdemokratiske vælgere denne gang ja. Men med 45 pct. nej-stemmer er der fortsat en stærk socialdemokratisk EU-skepsis. Trods den ihærdige kampagne fra statsminister Poul Nyrup Rasmussen nåede socialdemokraterne tilsyneladende ikke partiets uofficielle mål om 60 pct. ja-stemmer. Søren Risbjerg Thomsens analyse tyder på, at den socialdemokratiske ja-kampagne især flyttede funktionærer og unge - ikke arbejdervælgere. I det EU-splittede SF stemte 80 pct. fortsat nej. Alligevel giver tallene anledning til en vis fortrøstning blandt SFs ja-sigere. Faktisk mobiliserede ja-mindretallet i SF flere folkesocialistiske ja-stemmer end i 1993, hvor partiledelsen anbefalede et ja, men blev massivt underkendt af vælgerne. Samtidig dækker tallene over store sociale og aldersmæssige skel inden for de enkelte partier: Umiddelbart rimer det ikke, at 80 pct. af SF-vælgerne stemte nej, men at ja-siden gik meget stærkt frem i venstreorienterede københavnske kredse som Nørrebro, Blågård, Vesterbro og Christianshavn. Det tyder på, at der er en voldsom forskel mellem de unge og veluddannede SF-vælgere og de lidt ældre i 68-generationen, siger Hans Jørgen Nielsen. Den progressive middelklasse rykkede mod ja Der var da også stor forskel på resultatet i de enkelte kredse. Generelt gik ja frem i København, Århus og - knap så markant - i dele af Odense og Ålborg, hvor der tidligere var mange nej-stemmer. Derimod vandt nej frem i resten af landet - især i det ellers EU-positive Jylland. Afstemningen den 28. maj fortsatte således tendensen fra afstemningerne i 1992 og 1993, der alle har udlignet forskellene mellem nej-sigerne i Hovedstaden og ja-sigerne i Jylland. En nøjere analyse af tallene for Københavns-området viser dog et mere sammensat mønster. Figur 4 viser de kredse, hvor der skete særlig store ændringer denne gang. Ja-siden gik mere end 4 pct. frem i en række københavnske kredse og to kredse i Århus. Fremgangen var særlig markant i dele af Nørrebro, Østerbro, Vesterbro og den indre by, der har mange yngre og veluddannede vælgere til venstre for midten. Nr juni

4 Figur 4: Ja-siden vandt især frem i de gamle nejhøjborge i København og Århus. Derimod var der flere nej-stemmer i det ellers EU-positive Jylland. Kredse med ændringer på 4 procentpoint eller mere til ja- og nej-siden Ja op med 4 procentpoint eller mere Nej op med 4 procentpoint eller mere Ryvang Bispebjerg Nørrebro Østerbro Østbane Bispeeng Blågård Vesterbro Rådhus Enghave Christianshavn Århus Øst Århus Nord Fredericia Løgumkloster Augustenborg Kilde: Ugebrevet Mandag Morgen Derimod var der ikke de store ændringer i socialdemokratiske arbejderkredse som Sundby og Husum. I traditionelle socialdemokratiske kredse i Københavns Amt, hvor Dansk Folkeparti fik et godt valg i marts, gik nej-siden endog lidt frem. Også de mere borgerlige kredse på Frederiksberg og nord for København stemte stort set som sidst. En vis stigning i borgerlige nej-stemmer er tilsyneladende blevet opvejet af flere ja-stemmer til venstre for midten. Nej-siden gik markant frem i dele af Sjælland og frem for alt i Jylland. Når nej-siden vandt frem i socialdemokratiske arbejderkredse som Køge og Fredericia, skyldes det efter alt at dømme, at en stigende borgerlig EU-skepsis ikke er blevet opvejet af flere ja-stemmer fra de socialdemokratiske arbejdervælgere. Generelt gik nej-siden dog særlig markant frem på landet og i de mindre byer i den sydlige del af Jylland: Allerede ved folkeafstemningen i 1992 skete der et skred til fordel for nej i nordjyske udkantområder, og den tendens er nu slået igennem i resten af Jylland. Landmændene er ikke så positive som før, fordi de økonomiske fordele er mindre åbenlyse, og EU ofte forbindes med urimelig regulering. Det præger ikke blot landmændene, men også folk med tilknytning til landet - pensionister, skolelæreren der er gift med en landmand m.v. Samtidig har modstanden mod ophævelsen af grænsekontrollen givetvis været en selvstændig faktor, der har virket særlig stærkt i den sydlige del af Jylland. I mange andre europæiske lande er der en provinsiel, borgerlig EU-skepsis imod det fremmede og forandringerne, og den er nu også kommet til Danmark., vurderer Hans Jørgen Nielsen. Danmark har tidligere adskilt sig fra andre europæiske lande, fordi der var så mange nej-stemmer i Hovedstaden og blandt de veluddannede. Men tendensen fra den 28. maj sættes i relief ved at kaste et blik på den franske folkeafstemning om Maastricht-traktaten i 4 Nr juni 1998

5 1992. Den franske Maastricht-modstand mobiliserede folk fra alle partier, men havde sit tyngdepunkt blandt kommunisterne og det nationale højre - gaullister og Le Pens nationale Front. Derimod stod ja-siden stærkt blandt liberale borgerlige, socialister og grønne. Den snævre franske EU-afstemning viste et dybt socialt skel. Mens der lød et massivt oui fra funktionærer og folk med højere uddannelse, så sagde over 60 pct. af arbejderne og landmændene non. De privilegerede står over for de tilsidesatte, konkluderede Le Monde. Måske er Danmark ved at blive et normalt europæisk land. Nr juni