AIM: Massiv vælgerflugt skyldes Nyrups løftebrud

Transkript

1 POLITIK AIM: Massiv vælgerflugt skyldes Nyrups løftebrud Det var primært Nyrups løftebrud, der udløste jordskreddet i meningsmålingerne - Blandt de S-vælgere, der føler sig svigtet, er kun hver sjette i dag sikker på at stemme på partiet igen, viser ny AIM-måling - Vælgerreaktionen overgår næsten jordskredsvalget i 1973, siger professor Jørgen Goul Andersen Tabel 1: Løftebruddet er en afgørende forklaring på flugten fra Socialdemokratiet. Af de S- vælgere fra folketingsvalget, der opfatter finanslovsforliget som et løftebrud, er kun hver sjette sikker på at ville stemme på partiet igen. Når Socialdemokratiets vælgertilslutning helt er kollapset, skyldes det i væsentlig højere grad Nyrups løftebrud end efterlønsforligets indhold. Et stort flertal af S-vælgerne er utilfredse med efterlønsindgrebet, og flertallet finder det end ikke nødvendigt at beskære efterlønsordningen. Men næsten to ud af tre socialdemokrater mener, partiet har brudt sine løfter. Og blandt dette kritiske flertal af de socialdemokratiske vælgere er kun 16 pct. sikre på, at de vil stemme på partiet, hvis der var valg i morgen. Derimod er frafaldet langt mere beskedent hos den gruppe S-vælgere, der ikke opfatter forliget som et løftebrud. Her vil 56 pct. stadig stemme socialdemokratisk. Der er altså en snæver sammenhæng mellem følelsen af løftebrud og frafald fra Socialdemokratiet. Se også tabel 1. Det viser en undersøgelse, som ACNielsen AIM har gennemført for Ugebrevet Mandag Morgen i dagene december. De socialdemokratiske vælgere føler sig bedraget og reagerer med en mistillid til partiet, der endog næsten overgår jordskredsvalget i 1973, siger professor Jørgen Goul Andersen, Aalborg Universitet. Det er næppe et banesår, men dog et sår, som i bedste fald heles meget langsomt, selvom de utilfredse socialdemokrater for øjeblikket mangler oplagte steder at gå hen., mener Goul Andersen. Socialdemokratiet registreres i denne undersøgelse til en vælgertilslutning på under 20 pct. Der er tale om vælgerreaktioner af en størrelse, man aldrig før har set som reaktioner på noget politisk indgreb. Nogle af de adspurgte bruger utvivlsomt meningsmålingerne til at markere deres utilfredshed - ikke kun som angivelse af, hvad de realistisk ville gøre i stemmeboksen. Alligevel er der tale om en reaktion uden tidligere sidestykke, siger Jørgen Goul Andersen. Mm De svigtede socialdemokrater Hvem ville soc.dem. vælgere fra sidste valg stemme på, hvis der var valg i morgen? Stemte soc.dem. i marts 1998 incl. ved ikke Stemte soc.dem. i marts 1998 ekskl. ved ikke Ville i dag stemme... Løftebrud Ikke løftebrud Løftebrud Ikke løftebrud Venstrefløjsparti Socialdemokratiet Midterpartier Venstre+ Konservative Dansk Folkep.+ Fr.p Sofa/ved ikke m.v Socialdemokratiet Andet parti i alt Sofa/ved ikke m.v Kilde: ACNielsen AIM for Ugebrevet Mandag Morgen, interview med 556 repræsentativt udvalgte vælgere i Der er i alt interviewet 556 repræsentativt udvalgte vælgere. Undersøgelsen giver en omfattende kortlægning af danskernes holdninger til det indgåede finanslovsforlig, både til indholdet og formen. Som noget helt enestående er de vælgermæssige reaktioner på finanslovsforliget så store og så entydige, at de med sikkerhed kan dokumenteres i en undersøgelse af denne type, hvor den generelle stikprøveusikkerhed er på 3-4 pct. Nr december

2 Løftebruddet det værste Undersøgelsen peger klart på, at oplevelsen af et løftebrud er det allerværste - selvom indholdet bestemt heller ikke bekommer de socialdemokratiske kernevælgere vel. Efterlønnen er i sig selv socialdemokratiske vælgeres hjerteblod. Men tillidsforholdet mellem Socialdemokratiet og dets vælgere er nok i forvejen belastet af overenskomstindgreb, pinsepakke og EUafstemning - ligesom den danske EU-afstemning i 1972 gødede jorden for vælgerskreddet i I undersøgelsen er der skelnet mellem selve indholdet af finanslovsforliget og den måde, forliget blev til på. Resultaterne efterlader ikke megen tvivl om, at også vælgerne skelner på denne måde. Det er næppe kommet bag på Socialdemokratiet, at indholdet ville være upopulært. Gentagne undersøgelser har vist, at overvældende vælgerflertal på langt over 80 pct. bakkede op om efterlønsordningens beståen. Men det kan ses som en overgrænse, da der i spørgsmålene slet ikke henvises til økonomiske hensyn og behovet for prioriteringer. Omvendt har Ugebrevet Mandag Morgen gentagne gange forsøgt at måle en absolut maksimumsgrænse for vælgernes accept af en forhøjelse af efterlønsalderen til 62 år. Det er sket ved i spørgsmålene at henvise til det stigende antal ældre. Selv med denne formulering kunne kun omkring halvdelen af vælgerne acceptere noget indgreb i efterlønnen. Figur 1: Vælgerne er delt næsten lige over i spørgsmålet om nødvendigheden af en begrænsning af efterlønnen. Stramningen af boligydelsen er endnu mindre populær. Vælgernes holdning til indholdet af finanslovsaftalen, pct. Mener De, det er nødvendigt at skære i efterlønnen, eller mener De ikke, det er nødvendigt? Nødvendigt Ikke nødvendigt Uanset hvad De mener om måden, forliget blev til på, kan De så gå ind for selve indholdet af forliget om efterlønnen, eller er De imod? I finanslovsforliget indgik bl.a. også en stramning af reglerne for boligydelse til pensionister. Kan De gå ind for dette, eller er De imod? Går helt ind for Går nærmest ind for Går nærmest imod Går helt imod Kilde: ACNielsen AIM for Ugebrevet Mandag Morgen, interview med 556 repræsentativt udvalgte vælgere i Begrænset accept af forliget i knap halvdelen af befolkningen På den baggrund må man forvente, at holdningen til det aktuelle forlig ligger et sted midt imellem, og det viser sig også at være tilfældet. Modstanden er markant, men ikke helt så markant, som en række tidligere meningsmålinger kunne give indtryk af: I alt erklærer 32 pct. af vælgerne sig i større eller mindre grad som tilhængere af efterlønsforliget, 52 pct. er imod. Hver tredje vælger - men dog kun hver tredje - går helt imod forliget. Se figur 1. Helt i overensstemmelse med Ugebrevets tidligere undersøgelser viser også denne undersøgelse, at der trods alt var en vis klangbund for det økonomiske argument: Næsten halvdelen af de adspurgte, der kunne tage stilling, medgiver, at det var nødvendigt at skære i efterlønnen. Faktisk ser det ud til, at modstanden mod beskæringen af boligydelsen til pensionisterne er mere udbredt end modstanden mod efterlønsforliget: Her var 60 pct. imod og kun 28 pct. for. Det ville i sig selv være nok til at få advarselslamperne til at blinke. Men boligydelsen er trods alt langt mindre vigtig end efterlønnen - og så druknede debatten om dette indgreb helt i efterlønsdebatten. Stramningen af boligydelsen har i sig selv ikke rokket de socialdemokratiske vælgere en tomme. De samlede tal for befolkningens holdning giver imidlertid et lidt for optimistisk billede af 2 Nr december 1998

3 netop Socialdemokratiets problemer: Det er i vid udstrækning de socialdemokratiske vælgere og navnlig de traditionelle socialdemokratiske vælgergrupper, der er imod ændringerne. Se også tabel 2, der viser forskellige vælgergruppers holdning til indholdet i finanslovsaftalen. Modstanden mindst blandt unge, ældre, mænd og funktionærer Vælgerbedømmelsen af finanslovforliget er fuld af markante detaljer.! Der er væsentlig større modstand mod finanslovsforliget blandt kvinder end blandt mænd.! Modstanden mod efterlønsforliget er tilsyneladende mindst blandt de unge og blandt de over 60-årige, men massiv blandt de årige.! De ældre over 60 - og også et lille flertal af de årige - accepterer, at det er nødvendigt at spare på efterlønnen - et argument, der ikke gør synderligt indtryk på de unge og de midaldrende.! Også når det gælder boligydelsen, er modstanden mindst blandt de ældre - dog afhængig af boligform.! Ufaglærte arbejdere skiller sig over hele linjen ud som markante modstandere af besparelserne. De accepteres i noget højere grad af funktionærerne - altså den middelklasse, indgrebene angiveligt skulle ramme mest. Tabel 2: Der er massiv modstand mod finanslovsaftalen i klassiske S- kernevælgergrupper. Mm Hård kritik af finanslovsforlig Vælgergruppers holdning om finanslovsaftalen, % tilhængere minus % modstandere Accept af forliget om efterløn Nødvendigt at beskære efterløn Accept af stramning af boligydelser Mænd Kvinder årige årige årige årige år års grundskole kl Stud.eks/HF Ufaglært arbejder Faglært arbejder Lavere funktionær Højere funktionær Selvstændig Venstrefløjsparti Socialdemokratiet Midterparti Venstre + Konservative Dansk Folkeparti + Fremskridtspartiet Hele befolkningen Kilde: ACNielsen AIM for Ugebrevet Mandag Morgen, interview med 556 repræsentativt udvalgte vælgere i Nr december

4 Z- og O-vælgere klart mod indgrebet, størst accept på midten Politisk er der ingen tvivl om, at de Radikale har fået deres vilje i helt overvældende grad med finanslovsforliget. Og det er da også blandt midtervælgerne, man finder den største accept. Interessant nok optræder den største modstand blandt de vælgere, der stemmer på Fremskridtspartiet og Dansk Folkeparti. Endnu en gang en illustration af, at de to partier er på vej til at blive nutidens arbejderpartier par excellence. Netop når det gælder Socialdemokratiet, er modstanden mod indholdet af finanslovsforliget faktisk ikke helt så udtalt, som man kunne forvente. Nok er der klare flertal imod, men tallene svarer nogenlunde til befolkningsgennemsnittet. Modstanden mod stramningerne af boligydelsen er faktisk en spids stærkere blandt VK-vælgerne, hvor flertallet heller ikke kan acceptere efterlønsforliget. Så i disse partier kan man glæde sig over, at Socialdemokratiet i offentligheden står med ansvaret for forliget og over, at de socialdemokratiske bryderier helt bortleder opmærksomheden fra de borgerlige partiers egne problemer. Figur 2: Vælgerne i AIMundersøgelsen blev præsenteret for argumenter for lukkede forlig og nødvendige kompromiser. Alligevel mener 70 pct., at regeringen har brudt sine løfter om efterlønnen. Næsten en tredjedel af vælgerne er parat til at acceptere pakkeløsninger bag lukkede døre. Brudt sine løfter Regeringen har pct Holdt sine løfter, så godt den kunne Måden at lave forlig på Det er urimeligt, at der laves så store reformer bag lukkede døre uden offentlig debat. 59 pct / vil ikke svare Tallene efterlader dog ingen tvivl om, at utilfredsheden med indholdet er stor blandt de socialdemokratiske kernevælgere i arbejderklassen. Og det kan heller ikke udelukkes, at resterne af loyalitet mod partiet får nogle af de interviewede til at dæmpe den modvilje mod forliget, de reelt føler. Tallene er alvorlige, men uden det oplevede løftebrud ville de næppe have været så katastrofale, som tilfældet er. Ni ud af ti ufaglærte mener, Nyrup svigtede sit løfte Nu er der næsten ingenting, der er så let, som at få vælgerne til at erklære, at politikerne svigter deres løfter eller træffer beslutninger hen over hovedet på vælgerne. Derfor blev de adspurgte stillet over for nogle lidt mere krævende valg mellem to synspunkter:! Først valget mellem at mene, regeringen har brudt sine løfter, eller at den har holdt løfterne, så godt den kunne.! Dernæst valget mellem, om så store pakkeløsninger bag lukkede døre er urimelige, eller om de er nødvendige for at opnå resultater. Men nødvendigheden af kompromis accepteres ikke som gyldig undskyldning for Hvis man skal nå resultater i det oplevede socialdemokratiske løftebrud politik, er det en gang imellem nødvendigt at lave sådanne blandt vælgerne: Hele 70 pct. mener, at pakkeløsninger bag lukkede døre. regeringen har svigtet sine løfter, kun 19 Spm1:Så har jeg et par spørgsmål om finanslovsforliget om bl.a. efterlønnen. Synes De, at fast. Se også figur 2. Blandt ufaglærte ar- pct. anerkender, at man har søgt at holde regeringen har brudt sine løfter mht. efterlønnen, eller har den holdt sine løfter, så godt den kunne? bejdere mener hele 86 pct., at regeringen Spm2:Så har jeg et spørgsmål om måden, forliget blev har svigtet sine løfter, kun 3 pct. anerkender, at man har søgt at holde fast. Men ind- til på. Jeg vil gerne høre, om De er mest enig med A eller med B i følgende lille diskussion: Kilde: ACNielsen AIM for Ugebrevet Mandag Morgen, trykket af vælgerbedrag er i øvrigt generelt interview med 556 repræsentativt udvalgte vælgere i og ikke begrænset til traditionelt socialdemokratiske vælgergrupper. Nødvendigheden af kompromis i form af pakkeløsninger anerkendes af 35 pct., mens 59 pct. har indvendinger mod lukketheden. 4 Nr december 1998

5 Figur 3: Kun blandt midterpartiernes vælgere accepterer er flertal den lukkede dørs politik. Det er også her, færrest oplever finanslovsforliget som et løftebrud. Vælgergruppers syn på løftebrud og lukkethed, pct. tilhængere minus pct. modstandere Hele befolkningen Venstrefløjen Socialdem Midterpartier Venstre + Kons D.Folkep + Fr.p Pct Lukkethed: Pct. nødvendigt minus pct urimeligt Løftebrud: Pct. Holdt løfterne, minus pct. brudt løfterne Kilde: ACNielsen AIM for Ugebrevet Mandag Morgen, interview med 556 repræsentativt udvalgte vælgere i Som det fremgår af figur 3, gælder det også på tværs af partierne. Overalt mener et flertal, at Socialdemokratiet har svigtet valgløfterne, men følelsen er mindst intens hos midtervælgerne, hvor et lille flertal også accepterer nødvendigheden af de lukkede forhandlinger. To ud af tre bedragne S-vælgere har valgt nyt parti En nærmere statistisk analyse af de enkelte faktorers effekt viser, at det først og fremmest er opfattelsen af løftebrud, der skaber bevægelse hos de socialdemokratiske vælgere. F.eks. er andelen, der vil stemme socialdemokratisk igen, mindst lige så høj hos de socialdemokrater, der er utilfredse med indgrebet i boligydelsen, som blandt dem, der er tilfredse. Helt anderledes ser det ud med de socialdemokrater, der klager over brudte løfter. Her er frafaldet enormt, og det er kun i forbindelse med opfattelsen af løftebrud, at de øvrige faktorer får statistisk sikker effekt. Tallene tyder på, at utilfredsheden med selve forliget også påvirker tendensen til at svigte Socialdemokratiet, men effekten er altså ikke stærk nok til at være statistisk sikker. Udsvingene er så kraftige, at der kan tegnes et ret klart billede af tendensen i vandringsmønstrene, selvom der kun er knap 175 socialdemokratiske vælgere fra martsvalget i undersøgelsen. Et stort flertal af de socialdemokratiske vælgere ser som sagt forliget om efterlønnen som et løftebrud, og i denne gruppe er der ikke mange støtter tilbage for Socialdemokratiet:! Kun 16 pct. af de adspurgte svarer, at de ville stemme socialdemokratisk igen.! 45 pct. ved ikke, hvad de skal stemme.! 39 pct. vil stemme på et andet parti - heraf halvdelen på et venstrefløjsparti. Holder man ved ikke-gruppen uden for beregningen, jvf. højre side af tabel 1, er der 29 pct. tilbage af de adspurgte i undersøgelsen, som vil stemme socialdemokratisk igen. Men 71 pct. har bestemt sig for et andet parti. Selv med alle forbehold for stikprøveusikkerhed er det en åreladning uden sidestykke i nyere dansk politisk historie. Også blandt dem, der ikke ser forliget om efterlønnen som løftebrud, er der betydeligt frafald. Her synes de frafaldne socialdemokrater navnlig at være gået til de borgerlige partier, og man kan gætte på, at det er en senskade af pinsepakken. Men i denne gruppe er det samlede frafald trods alt langt mindre: 56 pct. vil stemme socialdemokratisk igen - og 71 pct., hvis vi ser bort fra ved ikke-gruppen. Det er i sig selv uhyre dramatisk efter en normal målestok, men virker i den aktuelle sammenhæng næsten som stabilitet og loyalitet. Nr december