Prognose: Dansk Folkeparti og de Radikale vinder amtsrådsvalget

Transkript

1 POLITIK Prognose: Dansk Folkeparti og de Radikale vinder amtsrådsvalget Udsigt til få ufrivillige udskiftninger på amtsborgmesterposterne - I en prognose for sammensætningen af Danmarks nye amtsråd taber Socialdemokratiet fem pladser, de Radikale vinder en, de Konservative vinder tre, SF taber to, Dansk Folkeparti vinder atten, Venstre taber fem, og Fremskridtspartiet taber ni Lokalvalgene i Danmark om fjorten dage går hårdest ud over Socialdemokratiet og Venstre. Dansk Folkeparti vil suverænt tegne sig for den største fremgang, kun de Radikale, CD og Enhedslisten blandt de øvrige partier kan forudse øget samlet tilslutning. Det viser en prognose for amts- og kommunevalget, som professor Søren Risbjerg Thomsen har udarbejdet for Mandag Morgen. Prognosens metode er udførligt forklaret i tekstboksen sidst i artiklen. Hvis prognosen holder, bliver nogle af hovedresultaterne ved valget den 18. november som følger:! Ingen partier står umiddelbart til at miste amtsborgmester-poster.! Venstres fremgangslinie brydes, specielt uden for det storkøbenhavnske område.! Socialdemokratiets tilbagegang bliver relativt beskeden og mandatmæssigt på størrelse med Venstres.! De Konservative kan trods indre strid holde stillingen, ja i vor beregning af mandattildelingen i amterne erobre tre mere i det samlede regnskab.! Dansk Folkeparti er blevet en ny, væsentlig faktor i dansk politik.! De Radikale er i fremgang - omend mandatgevinsten er beskeden - og får flere steder afgørelsen, når amtsborgmesteren skal vælges.! Enhedslistens fremgang giver ingen amtsrådsmandater ifølge prognosens beregninger. Derimod ser SF ud til at tabe to mandater, delvist som følge af vælgervandringen mod venstre på denne fløj. Prognosen er beregnet på baggrund af den landspolitiske tendens, sådan som den er kommet til udtryk i oktober måneds sammenvejede meningsmålinger. Dette udgangspunkt for prognosen er gengivet i tabel 1. Prognosen bygger på to vigtige erfaringer:! For det første en model for, hvordan den landspolitiske tendens erfaringsmæssigt påvirker de lokale valg. Landstendensen slår typisk igennem med cirka halv kraft, viser de historiske erfaringer.! For det andet en viden om, hvordan partiernes landspolitiske tilslutning fordeler sig geografisk, opgjort gennem summen af en række landspolitiske meningsmålinger. Ved lokalvalgene i 1993 viste Risbjerg Thomsens prognose mere korrekt end samtidige meningsmålinger med direkte henblik på de lokale valg. Første del af prognosen omhandler alene amtsrådsvalget, der erfaringsmæssigt med den anvendte prognosemetode kan forudses med størst sikkerhed. Nr november

2 Tabel 1: Venstre står til fremgang på landsplan i forhold til sidste folketingsvalg i Men i forhold til 1993, hvor der sidst var lokalvalg, er der tale om en tilbagegang. Og det slår igennem i prognosen. Mm Hvis der var valg i morgen... Prognose for amtsrådsvalget p.b.a. aktuelle landspolitiske meningsmålinger, procent Folketingsvalg Landspolitiske meningsmålinger Amtsrådsvalg Parti Socialdemokratiet 34,6 32,8 28,6 34,9 31,9 Radikale Venstre 4,6 3,7 5,0 4,0 4,9 Konservative 15,0 11,9 11,3 12,5 12,1 CentrumDemokraterne 2,8 2,3 2,4 1,0 1,3 Socialistisk Folkeparti 7,3 8,7 7,8 8,2 7,8 Dansk Folkeparti ,1-5,5 Kristeligt Folkeparti 1,9 1,9 1,8 1,7 1,8 Venstre 23,3 28,3 25,5 28,8 27,3 Fremskridtspartiet 6,4 6,9 2,9 5,2 2,9 Enhedslisten 3,1 1,8 3,0 1,1 2,0 Andre (lokallister) 1,0 1,7 0,2 2,7 2,5 Anm.: Kilde: Partiet Demokratisk Fornyelse er ikke medtaget i oversigten. Dets tilslutning ligger mellem 0 og 0,4 pct. Søren Risbjerg Thomsen Kun beskedne mandatforskydninger Omregnet til mandater viser prognosen forbløffende beskedne forskydninger i den politiske balance. Tendensen er, at den socialdemokratiske tilbagegang delvist opvejes af radikal fremgang, og at Dansk Folkeparti i hovedsagen erobrer stemmer fra Venstre, de Konservative og Fremskridtspartiet. Tre amter har op til valget påkaldt sig særlig opmærksomhed:! I Københavns Amt har Socialdemokratiet, de Radikale og venstrefløjen haft flertal. Det flertal overlever ifølge prognosen valget. Socialdemokratiet går tilbage med ét mandat, men de Radikale synes at skulle sidde med en nøgleposition, når det skal afgøres, om Vibeke Storm Rasmussen skal fortsætte.! I Nordjyllands Amt har Socialdemokratiet, de Radikale og venstrefløjen et beskedent flertal, som de ser ud til at beholde. Også her står Socialdemokratiet til at tabe et mandat, som erobres af de Radikale. Orla Hav, 45 år, opstiller for Socialdemokratiet efter Søren Madsen, som går af efter 14 år som amtsborgmester.! I Århus Amt har Socialdemokratiet flertal sammen med venstrefløjen. Prognosen peger på, at venstrefløjen lige akkurat taber flertallet, og det afgørende bliver, om de Radikale vil vælge side til fordel for de øvrige borgerlige partier. Johannes Flensted-Jensen, 52 år, er kandidat for Socialdemokratiet, da Ib Frederiksen går af som amtsborgmester efter 16 år på posten.! I Københavns Kommune synes Socialdemokratiet og venstrefløjen lige akkurat at beholde deres flertal.! I Frederiksberg Kommune står de Konservative til en markant tilbagegang på 7,7 pct., men synes at have gode muligheder for at fastholde borgmesterposten. Prognosens resultater for samtlige amter og de to hovedstadskommuner fremgår af tabel 2. 2 Nr november 1997

3 Mm Samtlige amter, Københavns og Frederiksberg Kommuner Stemmeafgivning ved amts- og kommunevalg 1993 samt prognose for 1997, procent Faktisk: Amts- og kommunevalg 1993 Prognose: Amts- og kommunevalg 1997 Amt A B C D F Q V Z Ø X 1 A B C D F O Q V Z Ø X 1 Københavns 36, 3 3,8 20,1 1,8 9,2 0,6 18,3 4,2 1,4 4,2 31,5 4,9 18,7 2,3 8,9 5,5 0,7 18,5 2,4 2,3 4,2 Frederiksborg 27,6 3,4 22,5 1,2 9,0 1,0 27,4 3,9 1,1 2,9 25,2 4,6 21,7 1,7 8,9 5,6 1,1 27,0 2,2 1,9 0,0 Roskilde 34,4 4,4 11,6 1,4 9,4 0,8 30,6 4,4 1,2 1,8 30,4 5,5 11,7 1,9 8,7 4,6 0,9 29,8 2,5 2,0 1,8 Vestsjællands 35, 7 Storstrøms 42, 5 6,9 12,9 1,2 7,6 0,9 24,6 4,9 1,1 4,2 32,5 7,5 12,4 1,6 7,6 5,4 1,0 23,2 2,7 1,8 4,2 4,1 11,8 1,2 8,5 0,6 25,2 4,7 1,4 0,0 38,3 4,8 11,5 1,5 7,8 5,6 0,7 23,0 2,6 2,3 2,0 Bornholms 35,0 1,3 3,8 0,0 4,7 5,2 38,7 4,1 0,0 7,2 33,1 2,0 4,3 0,0 5,0 5,3 5,2 33,7 2,4 1,7 7,2 Fyns 37,3 5,2 12,9 0,7 8,3 0,7 24,6 4,2 1,6 4,5 34,7 6,1 11,8 0,9 8,0 5,4 0,8 23,0 2,5 2,3 4,5 Sønderjyllands 30,0 2,3 7,8 0,3 4,3 2,3 42,4 5,8 0,6 4,0 28,9 3,2 8,6 0,6 4,4 5,5 2,3 38,1 3,4 1,0 3,9 Ribe 29,1 6,0 9,1 0,5 6,0 2,4 37,8 8,7 0,0 0,4 28,1 6,7 8,6 0,8 5,7 5,6 2,4 36,3 4,3 1,1 0,4 Vejle 36,2 2,3 9,6 0,7 7,5 2,1 34,5 5,3 0,5 1,2 32,4 3,4 9,6 1,1 7,7 6,6 2,1 32,0 2,9 0,9 1,2 Ringkøbing 27,1 2,6 9,2 0,7 8,2 6,3 38,4 6,5 0,0 1,0 25,7 3,1 9,8 0,9 7,2 5,7 6,2 37,2 3,5 0,7 0,0 Århus 37, 5 Viborg 29, 4 Nordjyllands 39, 8 3,6 8,5 1,0 10,2 1,3 28,4 4,2 2,5 2,8 33,9 4,7 8,7 1,3 9,1 5,7 1,5 26,3 2,3 3,9 2,8 4,3 14,6 0,4 11,2 2,8 30,3 6,9 0,0 0,2 28,3 5,3 13,4 0,7 8,7 5,7 2,9 30,2 3,9 1,0 0,0 4,0 8,1 0,6 5,9 2,2 28,7 7,2 0,8 2,6 37,1 4,9 8,3 1,0 6,0 4,8 2,3 27,5 4,1 1,4 2,6 Amter i alt 34,9 4,0 12,5 1,0 8,2 1,7 28,8 5,2 1,1 2,7 31,9 4,9 12,1 1,3 7,8 5,5 1,8 27,3 2,9 2,0 2,5 Kbh. Komm. 31, 1 3,5 9,6 1,0 18,3 0,9 14,2 5,0 5,1 11,3 27,1 4,9 9,2 1,4 15,0 6,0 0,9 14,0 2,7 7,6 11,3 Fr.berg Komm. 19,9 4,0 43,1 1,0 11,3 0,6 10,0 2,5 2,9 4,7 17,8 5,8 35,4 1,4 9,9 6,4 0,7 11,6 1,6 4,7 4,7 Anm.: Partiet Demokratisk Fornyelse er ikke medtaget i denne oversigt. Prognosen tildeler partiet 0,0 eller 0,2 pct. i alle amter. Det parti, der aktuelt har borgmesterposten, er fremhævet med fed i 1993-resultatet. Note 1 : Andre lister. Kilde: Søren Risbjerg Thomsen. Prognosemetoden er udførligt beskrevet i artiklen. Tabel 2: Socialdemokratiet står til tilbagegang i samtlige amter. Værst ser det ud i Københavns, Storstrøms, Vejle og Århus Amter, hvor partiet står til at miste mere end 3,5 procentpoint. Radikale kan flere steder blive tungen på vægten I både Århus og Nordjyllands Amt skal der med sikkerhed ske et borgmesterskift, fordi den siddende socialdemokratiske borgmester træder af. Begge steder synes de Radikale at skulle sidde med nøglen til valget af den næste borgmester. Mønsteret i de øvrige amter er følgende:! I Storstrøms Amt er der ligeledes en socialdemokratisk borgmester, der takker af. Socialdemokratiet opstiller Ivan Olsen, 59 år, som spidskandidat. Ivan Olsen er viceamtsborgmester og erhvervschef, og han overtager kandidaturet efter den siddende amtsborgmester Poul Christensen. En følelsesladet, intern socialdemokratisk strid om valget af Poul Christensen kan påvirke valgresultatet, og ifølge prognosen taber Socialdemokratiet sit flertal med venstrefløjen. De Radikale bliver dermed også her afgørende for borgmestervalget. Den borgerlige kandidat, Knud Larsen, sidder i forvejen som borgmester i Møn Kommune med radikal støtte.! I Frederiksborg Amt er landets enlige konservative amtsborgmester kommet i modvind. Protester har tvunget det borgerlige flertal til at opgive et forslag om nedlæggelse af 33 sengepladser i Hørsholm og Helsingør. Venstres udliciterings-ekspert fra Græsted-Gilleleje, Lars Løkke Rasmussen, udfordrer den konservative Kirsten Ebbesgaard med en professionel kampagne. Ifølge prognosen holder de Konservative Nr november

4 stillingen, mens Venstre taber et mandat.! På Fyn har de Radikale borgmesterposten. Her angiver prognosen uændret magtfordeling mellem blokkene, idet Dansk Folkeparti vinder et mandat, Socialdemokratiet et, en borgerliste et, mens Venstre, Fremskridtspartiet og SF taber hver et. Et valgforbund mellem S, SF og R, som nu er etableret, ville allerede med stemmetallet ved sidste valg have givet denne fløj flertallet. Mm Samtlige amter, Københavns og Fr.berg Kommuner Mandatfordeling ved amtsrådsvalg 1993 samt prognose for 1997, antal mandater Faktisk: Amtsrådsvalg 1993 Prognose: Amtsrådsvalg 1997 Amt A B C D F Q V Z Ø X 1 A B C D F O Q V Z Ø X 1 Københavns Frederiksborg Roskilde Vestsjællands Storstrøms Bornholms Fyns Sønderjyllands Ribe Vejle Ringkøbing Aarhus Viborg Nordjyllands Amter i alt Anm.: Partiet Demokratisk Fornyelse er ikke medtaget i denne oversigt. Prognosen tildeler ikke partiet nogen mandater. Det parti, der aktuelt har borgmesterposten, er fremhævet med fed i 1993-resultatet. Note 1 : Andre lister. Kilde: Søren Risbjerg Thomsen. Prognosemetoden er udførligt beskrevet i artiklen. Tabel 3: Selvom Dansk Folkepartis landspolitiske fremgang kun slår igennem med halv kraft ved de lokale valg, så bliver partiet ifølge prognosen en ny faktor i dansk amtspolitik. Det står til repræsentation i samtlige amtsråd med i alt 18 mandater, hvoraf Fremskridtspartiet mister de ni.! I Roskilde Amt sidder Venstre solidt på amtsborgmesterposten og ventes ifølge prognosen styrket med et ekstra mandat.! I Vestsjællands Amt synes den socialdemokratiske amtsborgmester Søren Eriksen at kunne fortsætte. Eneste forskydning er på et enkelt mandat, som Dansk Folkeparti erobrer fra en borgerliste.! I Bornholms Amt ser Venstres borgmester, Knud Andersen, ud til at kunne fortsætte. Ifølge prognosen taber Venstre dog to mandater til henholdsvis de Konservative og Dansk Folkeparti.! I Sønderjyllands Amt er Kresten Philipsen som formand for Amtsrådsforeningen et stærkt kort, men også en kontroversiel figur, bl.a. på grund af hans klart positive holdning til Euroregionen. Ifølge prognosen taber Venstre to mandater, mens Socialdemokratiet taber et.! I Ribe Amt ventes Laurits Tørnæs at fortsætte. Ifølge prognosen med uændret mandattal til Venstre. 4 Nr november 1997

5 ! I Vejle Amt genopstiller Ole Herskind Jørgensen fra Venstre. Ifølge prognosen mister Venstre og Socialdemokratiet hver et mandat. Figur 1: Venstre har generelt udsigt til et valgnederlag. Det er omkring Hovedstaden og i Viborg Amt, at det ser lysest ud for partiet.! I Ringkøbing Amt har Venstre skiftet borgmester i perioden. Knud Munk Nielsen ventes genvalgt. Eneste skift ifølge prognosen er, at Kristeligt Folkeparti mister et mandat til Dansk Folkeparti. Ændringer siden amtsvalg 93, procentpoint! I Viborg Amt har den socialdemokratiske borgmester, Bent Hansen, haft en heldig periode. Ifølge prognosen fastholder partiet sit mandattal, og han har vist sig i stand til at regere med borgerligt flertal. Venstre vinder et mandat, det samme gør Dansk Folkeparti, mens SF og Fremskridtspartiet taber hver et. På baggrund af prognosen kan der udregnes en mandatfordeling for de nye amtsråd. Den fremgår af tabel 3. Venstre står svagere end ved sidste lokalvalg i 1993 Figur 2: Dansk Folkepartis tilslutning er nogenlunde jævnt fordelt over hele landet. Sammen med Frem-skridtspartiet bliver tilslutningen stærkest i Vejle Amt og i Fr.berg Kommune. Venstres tilslutning i valgprognosen i forhold til resultatet af amtsvalget i Tilbagegang ml. 5,0 og 2,9 procentpoint. Tilbagegang ml. 2,8 og 0,7 procentpoint. Tilslutning ml. -0,6 og +1,6 procentpoint. Kilde: Ugebrevet Mandag Morgen på baggrund af Søren Risbjerg Thomsens valgprognose. Ændringer siden amtsvalg 93, procentpoint Tilslutning for O+Z i valgprognosen i forhold til resultatet for Z ved amtsvalget i Fremgang ml. 1,2 og 2,6 procentpoint. Fremgang ml. 2,7 og 4,0 procentpoint. Fremgang ml. 4,1 og 5,5 procentpoint. Kilde: Ugebrevet Mandag Morgen på baggrund af Søren Risbjerg Thomsens valgprognose. På trods af den dramatiske fremgang for Dansk Folkeparti i oktober måneds me ningsmålinger står Venstre fortsat til en pæn fremgang ved et folketingsvalg nu. Gennemsnittet af de forskellige meningsmålinger fra oktober måned viser således, at Venstre står til at få 25,5 pct. af stemmerne, mens partiet ved sidste folketingsvalg i september 1994 fik 23,3 pct. Alligevel giver prognosen tilbagegang for Venstre for landet som helhed ved lokalvalgene. Prognosen bygger nemlig ikke på en fremgang siden sidste folketingsvalg, men på ændringen siden de sidste lokalvalg i november Venstres tilslutning i meningsmålingerne i 1993 var på 28,3 pct., hvilket er mere end partiets nuværende tilslutning. Landspolitisk har Venstre altså haft tilbagegang siden sidste lokalvalg, og den landspolitiske afsmitning på de kommende amtsrådsvalg kan dermed også forventes af give lokalpolitisk tilbagegang siden Venstres stærke tilslutning i november 1993 kan blandt andet forklares med, at de Konservative den gang var hårdt ramt af eftervirkningerne fra Tamilsagen. De Konservative var således nede på 11,9 pct. i meningsmålingerne, hvilket er på omtrent det samme niveau som deres aktuelle tilslutning på 11,3 pct. Dermed skulle den landspolitiske valgvind ikke give den store tilbagegang for de Kon- Nr november

6 servative ved de kommende lokalvalg. Dansk Folkepartis dramatiske vækst giver usikkerhed Den dramatiske fremgang for Dansk Folkeparti udgør et særligt problem i prognosen. Da partiet ikke eksisterede i 1993, er det ikke muligt at sammenligne partiets nuværende landspolitiske styrke med tidligere lokalvalg. Det er imidlertid muligt at trække nogle paralleller fra en lignende historisk situation. 6 Nr november 1997

7 I marts 1974 var der lokalvalg kun fire måneder efter Fremskridtspartiets jordskredssejr ved folketingsvalget i december I 1974 fik det nyetablerede Fremskridtsparti kun ca. halvt så stor tilslutning ved lokalvalgene på trods af en næsten uændret tilslutning i de landspolitiske meningsmålinger siden folketingsvalget. Den landspolitiske styrke slog således kun igennem med halv kraft ved lokalvalgene. Det samme forhold antages at gælde for Dansk Folkeparti. For de øvrige etablerede partier forventes der ikke de store ændringer ved lokalvalgene - bortset fra effekten af den betragtelige landspolitiske tilbagegang for Fremskridtspartiet siden EU-modstanderpartiet Demokratisk Fornyelse, der får ca. 0,4 pct. i de landspolitiske meningsmålinger, opstiller kun i to amter og er derfor næsten ude af det lokalpolitiske billede. Et andet problem i prognosen udgør Andre lister. Det er især lokale og tværpolitiske lister, som normalt ikke får særlig stor tilslutning ved amtsrådsvalgene - i modsætning til ved de kommunale valg. Da det ikke er muligt at vurdere disse listers forventede styrke ud fra landspolitiske målinger, antages de at få omtrent uændret styrke. Der er dog denne gang nogle særlige forhold, som måske kan give forøget tilslutning til amternes Andre lister. Her kan nævnes et samvirke mellem kommunale lokallister om at få øget repræsentation i amterne samt flere eksempler på lister, som appellerer til den aktuelle modstand mod indvandring til Danmark. Analyse af partiernes regionale styrke Ved udarbejdelsen af den aktuelle prognose er anvendt konklusionerne fra en analyse af et stort Gallup-interviewmateriale fra 1997 om partiernes regionale styrke. Sådan er prognosen lavet Søren Risbjerg Thomsens model bygger på to mønstre, der har vist sig i vælgernes adfærd ved amts- og kommunevalg:! Valgvinds-princippet. Risbjerg Thomsen har konstateret, at den landspolitiske tendens slår igennem med halv kraft i de lokale valg. Dette princip anvendte han med stor succes forud for de sidste lokalvalg. Hans prognose for landsresultatet af lokalvalgene i 1993 var således bedre end tilsvarende meningsmålinger foretaget af Gallup, Sonar og Vilstrup, der alle havde anvendt interviews om, hvordan folk ville stemme ved de lokale valg.! Konvergens-princippet. Siden 1993-prognosen har Risbjerg Thomsen forbedret sin model med det såkaldte konvergens-princip. Der har nemlig vist sig et andet klart mønster, som består i, at niveauforskellen mellem et partis landspolitiske og lokalpolitiske resultater formindskes. I princippet udregnes prognoserne for de enkelte amter, ved at det først beregnes, hvordan udfaldet ville være i det enkelte amt ved hypotetiske folketingsvalg. Herefter beregnes det, hvordan den landspolitiske ændring i det pågældende amt smitter af på lokalpolitikken. Det er et indbygget problem i metoden, at de lokale folketingsvalg kun kan beregnes med en vis usikkerhed. Alt i alt er prognosens mest sikre resultater opgørelsen over afstemningerne i amterne og den derpå beroende samlede opgørelse af kommunalvalgets landsresultat. Erfaringen fra den simplere prognose forud for lokalvalgene i 1993 var, at det var betydeligt vanskeligere at forudsige resultatet i det enkelte amt og især i den enkelte kommune end at forudsige det samlede landsresultat. Den anvendte metode tager nemlig ikke højde for rent lokale politiske forhold såsom lokale politiske beslutninger, politikerprofileringer, skandalesager m.v. Den indregner blot en generel landspolitisk tendens i den enkelte kommune. Alligevel er det værd at bemærke, at prognosemetoden generelt gav resultater, der lå tættere på det faktiske resultat af valget til amtsrådet end lokale interviewundersøgelser. En mulig forklaring på den statistiske metodes overlegenhed går på, at vælgerne, når de bliver spurgt af et analyseinstitut, overvurderer betydningen af deres landspolitiske orientering. Når de står i stemmeboksen, vil en række lokale forhold spille ind. Tilsammen vil deres adfærd ved afstemningen være bedre i overensstemmelse med de historiske erfaringer for valgvindens gennemslag end deres egen vurdering, når opinionsinstitutterne spørger. Prognosen viser, at Venstre forventes at få nogenlunde uændret styrke i de tre storkøbenhavnske amter København, Frederiksborg og Roskilde, men tilbagegang i den øvrige del af landet. Se også figur 1. Nr november

8 Analysen viser endvidere, at tilslutningen til Dansk Folkeparti er bemærkelsesværdig jævnt fordelt ud over hele landet, dog med en tendens til at stå lidt svagere, hvor Fremskridtspartiet står stærkest, d.v.s. især de jyske udkantsområder. Se figur 2. Disse konklusioner er indarbejdet i prognosen for amtsrådsvalg Omvendt forventes arbejderpartierne at klare sig relativt dårligere i forhold til sidste amtsrådsvalg i Storkøbenhavn. Se også figur 3. Det faktiske opstillingsmønster er indbygget i prognosen, hvilket for eksempel betyder, at der er taget højde for, at Enhedslisten denne gang opstiller i samtlige amter. Rettelser I sidste uge bragte Ugebrevet en prognose for det kommende amtsrådsvalg. Desværre indeholdt artiklen fejl i tre amter:! I Vestsjællands Amt tildelte en fejl i mandatberegningen Socialdemokratiet et mandat, som de Radikale burde have haft. Problemet opstod, fordi de såkaldte Andre lister, som sættes uændret til 4,2 pct. er opdelt på flere lister. Hvis specielt Amtslisten, som er i valgforbund med Radikale og Kristeligt Folkeparti, uændret får 2,3 pct af stemmerne, giver mandatberegningen et andet resultat end offentliggjort i Mandag Morgen. Resultatet bliver 10 til A, 3 til B, 4 til C, 2 til F, 1 til O, 8 til V, og 1 til Z. Z får dog kun mandatet ved "lodtrækning" mellem O og Z, da de to partier i beregningerne står lige til at få det sidste mandat inden for valgforbundet.! I Fyns Amt var mandatberegningen korrekt. Men i teksten tildeltes et valgforbund mellem S, SF og R flertallet i amtsrådet. Et sådant valgforbund eksisterer imidlertid ikke. De Radikale, der i dag har borgmesterposten, er tværtimod gået i valgforbund med Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti.! I Storstrøms Amt ville Socialdemokratiet miste sit flertal med venstrefløjen, hævdede artiklen. Men som det fremgik af de korrekte mandatberegninger, var der kun tale om, at dette flertal blev reduceret til ét mandat. Mandag Morgen beklager fejlene. 8 Nr november 1997