Topper Venstres formkurve igen for tidligt?

Transkript

1 POLITIK Topper Venstres formkurve igen for tidligt? Tabel1: Venstre kan miste 4,2 procentpoint i forhold til meningsmålingerne, hvis alle partiers tvivlere stemmer, som de gjorde sidst. - Hvis alle partiers tvivlere mobiliseres Aktuel tilslutning* Mobiliseringsreserve Potentiel tilslutning Tilslutning blandt førstegangsvælgere 31,9 pct. -4,2 pct. 27,7 pct. 41,0 pct. Note*: Venstres tilslutning i denne måling ligger væsentligt højere end i de aktuelle målinger, hvor tilslutningen er 27,7 pct. før fradrag af den negative mobiliseringsreserve. Kilde: ACNielsen AIM. Survey gennemført i dagene samt Antal svarpersoner: Hvis samtlige partier mobiliserer deres tøvende vælgere fra sidste valg, står Venstre til et markant ringere valgresultat end det, meningsmålingerne lover - Stor afstand mellem top og bund i EU-politikken - Fremskridtspartiet og Dansk Folkeparti fremstår som farlige konkurrenter En AIM-måling udført for Mandag Morgen tyder på, at Venstre i de aktuelle meningsmålinger kan være overvurderet med hele 4 procentpoint. Det er nok til at gøre forskellen mellem et flertal for Uffe Ellemann-Jensen og et flertal for Poul Nyrup Rasmussen i det kommende folketing. Overvurderingen består i, at de andre partier har langt flere tvivlende tilhængere end Venstre. Og hvis disse mobiliseres på valgdagen, bliver Venstres tilslutning således relativt mindre. Se også tabel 1. Venstre overvurderet Venstre har formået at tiltrække et bety deligt antal af de socialdemokratiske arbejdervælgere. Hele 6 pct. af partiets aktuelle tilhængere stemte socialdemokratisk eller på venstrefløjen i I dag får Venstre markant større tilslutning end Socialdemokratiet blandt arbejdervælgere under 40 år (37 pct. mod 27 pct.) Hermed synes også grunden lagt til en skarp rivalisering mellem Venstre og den yderste højrefløj i kampen om arbejdervælgerne - en kappestrid, som tydeligt fremgår af vælgervandringerne. Ved 1994-valget knækkede Venstres formkurve for tidligt. Og denne sommers tilbagegang på 1,8 pct. i meningsmålingerne fra juni til august er en påmindelse om, at det kunne ske igen. Samme signal giver Mandag Morgens store AIM-måling, der tyder på, at valget kan blive en skuffelse for Venstre, hvis de øvrige partier får mobiliseret reservisterne i samme grad som Venstre. Desuden spores stigende konkurrence fra Fremskridtspartiet og Dansk Folkeparti hos de arbejdervælgere, som Venstre med så stor succes har appelleret til under Nyrup-regeringen. Til gengæld kan Uffe Ellemann-Jensen glæde sig over, at hans personlige popularitet ikke har lidt større skade i sommeren, selvom mange Venstre-vælgere ikke deler hans uforbeholdne EU-begejstring. Venstres vælgersucces har næsten ikke kendt nogen grænser under Nyrup-regeringen. Kun i to måneder de sidste to år er partiet blevet noteret til under 28 pct. i meningsmålingerne. Den ubehagelige kendsgerning er dog, at den ene af disse måneder er august måned i år, hvor Venstre stod til 27,7 pct., jvf. figur 1. Det er dog fortsat komfortable 4,4 pct. mere end ved sidste valg, og de tilløb til tilbagegang, der siden har været undervejs, er indtil nu hver gang blevet afløst af fornyet fremgang. Venstre kan være overvurderet med 4,2 procentpoint Selvom alle forventninger om tilbagegang hidtil er gjort til skamme, bør partiet dog nok indstille sig på, at valget let kan komme til at gå noget dårligere, end meningsmålingerne tyder på. I hvert fald er tallene påvirket af, at venstrevælgerne fra 1994 ikke i nær så høj grad som andre vælgere er i tvivl om, hvad de skal stemme nu. AIM-undersøgelsen viser således, at Venstres astronomiske tal skrumper betydeligt, hvis alle partier får mobiliseret de af deres vælgere fra 1994, der p.t. er i tvivl. I så fald er Venstre aktuelt overvurderet med hele 4,2 procentpoint iflg. AIM-målingen. Det skal dog understreges, at denne måling, der for en god dels vedkommende er foretaget i kølvandet på det grønne afgiftsforlig med venstrefløjen, også giver Nr september

2 Figur 1: Venstre er for anden gang de sidste to år noteret til en tilslutning på under 28 pct. En solid fremgang, men har den toppet? Venstres tilslutning - valg og meningsmålinger Tilslutning ved folketingsvalgene Meningsmålinger siden valget i 1994 Procent Procent FV94 jan 95 Kilde: Folketingsvalg: Danmarks Statistik. Meningsmålinger: Mandag Morgens vejede opinionsindeks, Månedens opinion. jan 96 jan 97 aug 97 Venstre en helt ekstraordinært høj tilslutning. Desuden er gruppen af tvivlere større end i de fleste andre målinger - måske fordi den ikke er presset så hårdt. Alligevel er det en påmindelse om, at meningsmålingerne netop for partiet Venstre kan give anledning til overdrevne forventninger. Som det fremgår af figur 2, er der kun få vælgere, som har forladt Venstre til fordel for et af de andre partier siden sidste valg. 3 ud af 4 vil stemme Venstre igen, og hovedparten af resten er i tvivl. Tilgangen er derimod betydelig. Ikke alene henter Venstre et betydeligt tilskud på 15 pct. af sine nuværende tilhængere fra de Konservative eller Fremskridtspartiet/Dansk Folkeparti. Også et mærkbart antal socialdemokrater og venstrefløjsvælgere er skiftet til Uffe Ellemann-Jensens parti - de udgør 6 pct. af Venstres nuværende tilhængere, eller dobbelt så mange som i en tilsvarende undersøgelse i fjor. Hertil kommer et pænt bidrag fra førstegangsvælgerne, hvor Venstre fastholder de sidste mange års position som det største parti. I AIM-undersøgelsen noteres Venstre for ikke mindre end 41 pct. af førstegangsvælgernes stemmer. Figur 2: Meget få vælgere har forladt Venstre siden sidste valg. Men hver tiende af dagens Venstrestøtter stemte konservativt sidst. Hvor er Venstres 94-vælgere i dag? Venstre i 1994 I dag: F+Ø: 0,4 pct. A: 1,0 pct. B+D+Q: 1,5 pct. C: 2,5 pct. V: 75,3 pct. O+Z: 1,6 pct. Andet: 0,4 pct. Sofa/v.i.: 16,8 Hvor kommer dagens Venstre-vælgere fra? Stemte i 1994: Venstre i dag F+Ø: 1,9 pct. A: 4,0 pct. B+D+Q: 1,8 pct. C: 10,6 pct. V: 70,4 pct. O+Z: 4,4 pct. Andet: 0,1 pct. Sofa/v.i.: 2,9 pct. Nye vælg.: 4,0 Kilde: AIM-telefonsurvey gennemført for ugebrevet Mandag Morgen i dagene samt I alt svarpersoner. Baseret på respondentens nuværende svar om stemmeafgivning i Nr september 1997

3 Ellemann fastholder sin popularitet - trods EU-skepsis Venstre fremstod ved 1994-valget som et parti med en klar højreprofil på alle områder - og som en ivrig tilhænger af EU-integration. Se tabel 2. Billedet af Venstre er i øvrigt det samme hos Venstrevælgerne som i vælgerkorpset som helhed. Det er også karakteristisk, at Venstres vælgere gennemsnitligt på alle områder på nær flygtningepolitikken placerede sig lidt nærmere midten end partiet Venstre. Når det gælder miljøpolitikken, placerer tilhængerne endda sig selv og partiet på hver sin side af midten - et klassisk kildent emne for Venstre. Tabel 2: EU-spørgsmålet udgør den største forskel mellem Venstrevælgernes opfattelse af sig selv og partiet. Venstrevælgerne mere grønne og EU-kritiske end partiet Venstrevælgernes placering af Venstre og sig selv, 1994, skala fra -100 til Alle vælgeres selvplacering Opfattelse af V Venstrevælgere Selvplacering Afvigelse Stram (-100) vs. slap (+100) økonomi Spare (-100) vs. øge (+100) off. udg Marked (-100) vs. stat (+100) EU-nej (-100) vs. integration (+100) Ikke grøn (-100) vs. grøn politik (+100) Færre (-100) vs. flere (+100) flygtninge Lov og orden (-100) vs. forebyggelse (+100) Kilde: Valgundersøgelsen Oprindelig skala fra 1-5, her oversat til skala -100 til Men den markant største afvigelse mellem Venstre og dets vælgere finder man på EU-politikken. Venstrevælgerne er gennemsnitligt set moderat integrationsivrige (+41), men de opfatter Venstre som ekstremt integrationsivrigt (+83). Mens de øvrige afvigelser af mange kan opfattes som et klart signal, så tipper afvigelsen på EU-området snarere over til at blive stor afstand. Og det er vel at mærke tal fra 1994, d.v.s. på et tidspunkt, hvor Venstres vælgere var mindre euro-skeptiske, end de efter alt at dømme er i dag. Nu er EU-holdninger normalt ikke et spørgsmål, der har den store betydning for folks stemmeafgivning ved valgene. Andre emner er vigtigere. Men når tingene falder sammen tidsmæssigt, lurer der en fare. Og mange læserbreve tyder på, at en del Venstrevælgere betragter Uffe Ellemann-Jensens cigarføring i EU-spørgsmålet som lovlig høj på det seneste. Ikke overraskende finder man også i valgundersøgelsen en sammenhæng mellem Venstrevælgernes EU-holdning og deres bedømmelse af Uffe Ellemann-Jensen. Den hårde fremfærd over for euro-skeptikerne er en mulig medvirkende forklaring på den tilbagegang i meningsmålingerne, Venstre har oplevet hen over sommeren. Men det er næppe hele forklaringen - og under alle omstændigheder kan Uffe Ellemann-Jensen slå sig til tåls med, at det næppe er gået afgørende ud over populariteten. Nr september

4 Uffe både den mest elskede og mest forhadte partileder Vælgernes sympati for de fem gamle partiers ledere, , pct. og gennemsnitlig sympatiscore Poul Nyrup Marianne Jelved Engell/Møller (3.) Ellemann-Jensen Holger K. Sympati* Meget dårligt Ret dårligt Neutralt Ret godt Meget godt Sympatiscore Anm: 1. Folketingsvalget AIM februar AIM august Note*: Spørgsmålsformulering: Så vil jeg gerne spørge, hvor godt De synes om forskellige partiledere. Jeg vil bede Dem om at give karakter på en skala fra 0 til 10. Jo bedre De synes om den pågældende, jo højere karakter giver De. Hvis de hverken synes godt eller dårligt om vedkommende giver De karakteren 5. For overskuelighedens skyld er sympatiskalaen i tabellen omregnet til en skala fra -100 til Kilde: 1. Valgundersøgelsen AIM-undersøgelse, februar Ugebrevet Mandag Morgen/ACNielsen AIM, august Telefoninterview med 543 repræsentativt udvalgte vælgere, foretaget i perioden august. Tabel 3: Uffe Ellemann-Jensen har tabt et par grader på vælgernes sympatibarometer siden februar, men det truer ikke hans position som den mest elskede - og hadede - partileder. Som det fremgår af tabel 3, er Uffe Ellemanns personlige popularitet i værste fald kun dalet en anelse. Han er fortsat både den mest elskede og den mest hadede af partilederne. Men efter Hans Engells fald er han suverænt den mest populære af de store partiers ledere, gennemsnitligt set. Det skal dog tilføjes, at konkurrencen heller ikke er så stor - hverken på positiv- eller negativsiden: Vælgerne i 90 erne synes gennemgående at vurdere partilederne som ret grå. Tabel 4: Venstres leder er væsentlig mere populær hos (unge) mænd end hos (ældre) kvinder. Uffe appellerer især til de unge mænd Gruppe Sympati for partilederne, 1997, opdelt efter køn og alder, gns. sympatiscore Poul Nyrup Rasmussen Marianne Jelved Per Stig Møller Uffe Ellemann- Jensen Holger K. Nielsen Mænd Kvinder år år år over 50 år Anm.: Spørgsmålsformuleringen fremgår af tabel 2. Kilde: Ugebrevet Mandag Morgen/AC Nielsen AIM. Telefoninterview med 543 vælgere i dagene august. Uffe Ellemann kan dog ikke helt vække den samme begejstring hos egne vælgere som ved valget i 1994, men det kan hænge sammen med den mindre profilering netop mellem valgene. Når det gælder EU-spørgsmålet, har Uffe Ellemann-Jensen heller ikke blandt egne vælgere været udsat for noget nævneværdigt skred i popularitet siden sidste måling i februar. En GfK-måling for nylig udråbte ham tilmed til den mest troværdige af partilederne i EU-spørgsmålet. Ikke overraskende er det navnlig blandt mændene og de unge, Uffe Ellemann-Jensen er populær. Se tabel 4. De Konservative ude som konkurrent om arbejdervælgerne En del af årsagen til Venstres succes er, at partiet har fået foden solidt inden for hos traditionelt socialdemokratiske vælgergrupper blandt arbejderne. Med Per Stig Møller som konservativ partileder aftager den konservative konkurrence inden for dette vælgersegment. Til gengæld er konkurrencen fra Fremskridtspartiet og Dansk Folkeparti ganske stor. Blandt arbejdere under 40 år er Venstre suverænt største parti med 37 pct. mod 27 pct. 4 Nr september 1997

5 til Socialdemokratiet og 10 pct. til venstrefløjen. Kun 5 pct. vil stemme på et af midterpartierne, mens 8 pct. foretrækker de Konservative. Derimod ville hele 12 pct. stemme på et af de to yderpartier til højre. Den sidste procent ville stemme på Demokratisk Fornyelse eller en kandidat uden for partierne. Nr september