Byder Roskilde Kommune SMV erne op til dans?

Transkript

1 Byder Roskilde Kommune SMV erne op til dans? Handlingsnotat og analyse af Roskilde Kommunes SMV-venlighed og udbudspolitik på bygge- og anlægsområdet. Kilde: Google Maps

2 Indholdsfortegnelse Flere SMV er skal levere til Danmarks kommuner... 3 Håndværksrådets 7 bud på en SMV-venlig kommunal udbudspolitik... 4 Metode i analysen af Roskilde Kommunes udbudspolitik... 4 Sådan bliver Roskilde Kommunes udbudspolitik mere SMV-venlig... 7 Roskilde Kommunes udbud i Roskilde Kommunes udbudspolitik Roskilde Kommune i forhold til landsgennemsnittet Roskilde Kommune i forhold til nabokommuner Baggrundsviden Investeringer pr. indbygger i kommunen SMV-andel af bygge- og anlægsvirksomheder Redaktionen af analysen er afsluttet oktober 2017 Henvendelse vedrørende analysen: Håndværksrådet Islands Brygge København S Tlf Fax Ansv. red.: Henrik Lilja (lilja@hvr.dk) Redaktion: Lasse Hounsgaard Christensen (hounsgaard@hvr.dk) 2

3 Flere SMV er skal levere til Danmarks kommuner Kommunerne er suverænt Danmarks største indkøbere på bygge- og anlægsområdet. I 2015 udbød kommunerne sådanne opgaver for lidt over 9 milliarder kr., så kommunernes udbudspolitik er af væsentlig betydning for de små og mellemstore virksomheder (SMV erne) på dette marked. Derfor har sammenslutningen af danske håndværker- og industriforeninger, dvs. HIF Danmark, og Håndværksrådet analyseret, hvordan de danske kommuner håndterer deres udbud på bygge- og anlægsområdet. Analysen har særligt fokus på, i hvilken udstrækning den enkelte kommune bestræber sig på at gøre det muligt også for SMV er at byde på kommunale bygge- og anlægsopgaver. Varelotteriet har ydet tilskud til analysearbejdet. Kommuner bør lære af hinanden Formålet med analysen af Roskilde Kommunes udbudspolitik og det samlede analysearbejde af alle landets kommuner er ikke at rangordne kommunerne indbyrdes. Målet er at skabe et værktøj til en konstruktiv og kritisk dialog med kommunen om, hvad der helt konkret kan og bør gøres bedre set fra et SMV-perspektiv. Rapportens sammenligninger mellem kommuner er tænkt som en måde at vise, at nabokommune X eller kommune Y med et sammenligneligt antal borgere godt kan agere SMV-venligt. På det grundlag kan håndværker- og industriforeningerne stille spørgsmålet: Er der en årsag til, at det ikke håndteres på samme måde i vores kommune?. 3

4 Håndværksrådets 7 bud på en SMV-venlig kommunal udbudspolitik Håndværksrådet arbejder for, at kommunerne gennemfører deres udbud, så det bliver muligt også for SMV er at byde på opgaverne. Det øger konkurrencen om opgaverne og er dermed en god forretning for kommunerne og dermed for skatteborgerne. Op mod 90 % af den danske bygge- og anlægsbranches ca virksomheder har 9 eller færre ansatte. 97 % har under 20 ansatte. For at sikre mest mulig konkurrence om udbuddene bør kommunernes udbudspolitik følge Håndværksrådets 7 bud, så det store flertal af SMV er kan deltage. Håndværksrådets 7 bud på en SMV-venlig udbudspolitik 1. Udbyd opgaver i en størrelse, som SMV erne kan klare 2. Udbyd opgaver på betingelser, som SMV erne kan opfylde 3. Tilrettelæg udbud, så samarbejdende virksomheder kan byde og vinde 4. Brug entydige udbud med gennemsigtige bedømmelsesmetoder 5. Begræns brugen af sociale klausuler 6. Begræns ressourcespild 7. Hold årlige dialogmøder med virksomhederne Læs de 7 bud på Metode i analysen af Roskilde Kommunes udbudspolitik I denne analyse har vi vurderet, i hvor høj grad Roskilde Kommunes udbudspolitik lever op til de 7 bud. For at kunne vurdere bud nr. 1 har vi indhentet data hos Byggefakta over alle kommuners udbudte bygge- og anlægsopgaver i 2015 som er de senest tilgængelige. Disse data er gengivet i tabellerne 1-3 og i figurerne 1-6 og omfatter udbuddenes økonomiske omfang og de anvendte entrepriseformer. Dog er rammeaftaler ikke omfattet, fordi Byggefakta af tekniske årsager ikke systematisk registrerer disse. Håndværksrådet har derfor spurgt hver enkelt kommune, om de i perioden har udbudt rammeaftaler og om vilkår for rammeaftalerne. De øvrige 6 bud har vi indhentet data om via en spørgeskemaundersøgelse for at kunne måle kommunernes SMV-venlighed. Besvarelserne fra spørgeskemaundersøgelsen fremgår af tabel 4 og tabel 5. 4

5 Fagentrepriser lukker SMV erne ind Håndværksrådets mener, at kommunerne som udgangspunkt bør udbyde i fagentrepriser, hvor det overhovedet er muligt. Samtidig bør opgavernes økonomiske omfang begrænses til, hvad SMV er typisk kan klare. I analysearbejdet har vi valgt at arbejde med en grænse på 5 mio. kr. Det kan dette handlingsnotat bruges til Resultaterne af analysearbejdet er gengivet og kommenteret i denne rapport for netop jeres kommune. Resultaterne danner grundlag for en række konkrete anbefalinger og forslag til, hvilke emner den lokale håndværker- og industriforening og kommunen kan tage en dialog om for at tilrettelægge og udforme en SMV-venlig kommunal udbudspolitik. Øjebliksbillede af Roskilde Kommunes udbudspolitik Det er vigtigt at understrege, at de indhentede data alene giver et øjebliksbillede af Roskilde Kommunes udbudspolitik. Situationen kan ændres fra år til år fx i takt med flere eller færre bygge- og anlægsopgaver. Kommunen kan have ændret sin udbudspolitik og fx have besluttet at udbyde flest mulige opgaver i fagentrepriser eller være mere åben og gennemsigtig i sin udbudspolitik. Dialog med Håndværksrådet og håndværker- og industriforeninger betyder, at kommuner løbende forbedrer deres udbudsmetoder og fx hæver overliggeren for, hvor stor en opgave skal være, før der kræves sikkerhedsstillelse. Lokale erfaringer trumfer statistiske data Vi ser således løbende eksempler på, at kommuners politik på udbudsområdet ændrer sig, og det er ikke muligt at indhente data, der giver et fuldt ud dækkende billede af situationen i hver enkelt kommune. Analysen og handlingsnotatet er derfor ikke en facitliste, men et bud på et værktøj som afsæt for en dialog, og lokale virksomheders nylige erfaringer er et særdeles vigtigt indspark i dialogen. 5

6 OBS Håndværksrådet har netop modtaget nye tal fra Byggefakta. Af praktiske grunde kan disse ikke nå at blive analyseret inden deadline for nærværende rapport. Men overordnet viser de nye 2016-tal, at kommunernes investeringer på bygge- og anlægsområdet er steget fra godt 9 mia. kr. i 2015 til næsten 12 mia. kr. i 2016 en stigning på ca. 33 %. I Roskilde Kommune er der sket en stigning fra 85 mio. kr. i 2015 til næsten 116 mio. kr. i Af de i alt 25 udbud i 2016 blev 4 udbudt i fagentreprise. 17 udbud på tværs af udbudsformer var på eller under 5 mio. kr., 6 var på 5-10 mio. kr., og 2 var på mio. kr. Vil du vide mere? Kontakt Håndværksrådet! For spørgsmål eller kommentarer kontakt projektleder Henrik Lilja via mail lilja@hvr.dk eller på tlf /

7 Sådan bliver Roskilde Kommunes udbudspolitik mere SMV-venlig Roskilde Kommune kan med en række enkle ændringer tilrettelægge sine udbud mere SMV-venligt og dermed gøre det muligt for flere SMV er at blive leverandør til kommunen. Roskilde Kommune er en SMV-kommune 87 % eller 484 ud af de i alt 555 bygge- og anlægsvirksomheder, der er lokaliseret inden for Roskildes kommunegrænse, har under 10 ansatte. 95 % har under 20 ansatte. (Se figur 7, s. 17). Roskilde Kommune kan med fordel tilrettelægge sine udbud med denne virksomhedssammensætning in mente, så det store flertal af lokale virksomheder kan byde på opgaverne. Derigennem sikrer kommunen størst mulig konkurrence om opgaverne. Er der tilstrækkelig konkurrence om Roskilde Kommunes investeringer? Med bygge- og anlægsinvesteringer i 2015 på 987 kr. pr. indbygger placerede Roskilde Kommune sig i den nedre halvdel i tabellen sammenlignet med andre kommuner med mellem og indbyggere. (Se tabel 6, s. 16). Sammenlignes med gennemsnittet på kr. pr. indbygger for alle landets kommuner, lå Roskilde Kommune således under dette. Ved at udbyde SMVvenligt kan kommunen sikre maksimal konkurrence om udbudte opgaver. Roskilde Kommunes udbud I 2015 udbød Roskilde Kommune i alt 19 opgaver, hvoraf 1 var udbudt i fagentreprise. Af den samlede udbudssum på 85 mio. kr. udgjorde denne fagentreprise 18 %. (Se tabel 1, s. 9). Når det kommer til størrelsen på udbuddene på tværs af udbudsformer blev 48 % af den samlede udbudssum på 85 mio. kr. brugt på udbud på 5 mio. kr. eller derunder. (Se tabel 2, s. 10). De nyeste tal fra 2016 viser, at af dette års 25 udbud på tilsammen 116 mio. kr. blev 4 udbudt i fagentreprise, og de udgjorde 24 % af den samlede udbudssum. 17 af de 25 udbud var på under 5 mio. kr. og dækkede 33 % af den samlede udbudssum. Roskilde Kommunes udbudspolitik Roskilde Kommune har ikke en nedskrevet udbudspolitik og heller ikke erklærede målsætninger om at være hverken SMV-venlig eller i videst mulig udstrækning at udbyde i fagentreprise. (Se tabel 4, s. 12). Så selv om Roskilde Kommune anvendte rammeaftaler i perioden og håndterede disse relativt SMV-venligt, er der her basis for en dialog med Roskilde Kommune. Åbenhed og gennemsigtighed Uden en nedskrevet udbudspolitik og derfor heller ikke en sådan på Roskilde Kommunes hjemmeside og uden en SMS- eller mailtjeneste til varsling af kommende udbud, er det så som så med gennemsigtigheden, hvorfor der her også er emner at tage op i en dialog. (Se tabel 4, s. 12). Også selv om Roskilde Kommune afholder dialogmøder med de lokale bygge- og anlægsvirksomheder, og at det også tæller på plussiden, at det altid er det bedste bud, der vinder, hvis dette er bedre end Roskilde Kommunes eget kontrolbud. 7

8 Sikkerhedsstillelse og klausuler Roskilde Kommune opererer med en nedre grænse for krav om sikkerhedsstillelse efter AB92 på kr. Her ligger Roskilde Kommune kr. under landsgennemsnittet. Vedr. klausuler i udbuddene vurderes en nedre beløbsgrænse løbende. (Se tabel 4, s. 12). Det er mange gange fastslået og anerkendt, at SMV er i gennemsnit og i udpræget grad i byggebranchen har en langt højere lærlingeandel end større virksomheder. Derfor vil Roskilde Kommune kunne understøtte en række ønskelige sociale forbedringer, ikke mindst mht. antallet af lærepladser, blot ved at udbyde SMV-venligt herunder ved at operere med en høj bundgrænse for, hvornår klausuler bliver bragt i anvendelse. En del kommuner har sat deres nedre grænse ved 10 mio. kr. landsgennemsnittet ligger på 4,2 mio. kr. Same type forbedringer kan understøttes ved at hæve grænsen for krav om sikkerhedsstillelse efter AB92 fx til 1 mio. kr., som andre 17 kommuner har gjort. Også disse temaer kan tages op i en dialog med Roskilde Kommune. Hvordan gør Roskilde Kommunes nabokommuner Ovenstående kommentarer knytter an til sammenligninger mellem Roskilde Kommune og landets øvrige kommuner. Sammenlignes med Roskilde Kommunes nabokommuner, er det de samme temaer, der går igen. (Se tabel 5, s. 14). Det gælder fraværet af en nedskrevet udbudspolitik, af målsætninger om at være SMV-venlig og om i videst muligt omfang at udbyde i fagentreprise. Fraværet af en SMS- eller mailtjeneste samt Roskilde Kommunes lave beløbsgrænser, for så vidt angår krav om sikkerhedsstillelse og for anvendelse af klausuler i udbuddene, udgør andre emner, hvor en eller flere nabokommuner agerer mere SMV-venligt end Roskilde Kommune. Så der kan findes masser af inspiration hos nabokommunerne et forhold det kan være værd at tage med i dialogen med Roskilde Kommune. 8

9 Roskilde Kommunes udbud i 2015 Fagentreprise 15 1 Hovedentreprise Storentreprise 8 1 Partnering 7 1 Ukendt 14 5 Samlet Tabel 1 Entrepriseform Mio. kr. Stk. Tabellen viser værdien af de forskellige entrepriseformer samt deres respektive antal. Tabellen er desuden afsæt for de følgende 3 figurer, hvor fagentrepriser er i fokus. Figur 1: Entrepriseformer fordelt på værdi i mio. kr Fagentreprise Hovedentreprise Storentreprise Partnering Ukendt Samlet Figur 1 viser, at af en samlet udbudssum på 85 mio. kr. udgjorde værdien af fagentrepriser i alt 15 mio. kr., hovedentrepriser stod for 42 mio. kr., storentreprise for 8 mio. kr. og partnering 7 mio. kr Figur 2: Entrepriseformer i antal Fagentreprise Hovedentreprise Storentreprise Partnering Ukendt Figur 2 viser, at 1 af i alt 19 opgaver blev udbudt i fagentreprise, 11 blev udbudt i hovedentreprise, 1 i storentreprise og 1 som partnering. Figur 3: Entrepriseformers værdi fordelt i procent 18% 49% 9% 8% 16% Fagentreprise Hovedentreprise Storentreprise Partnering Ukendt Figur 3 viser, at 18 % af den samlede udbudssum på 85 mio. kr. blev udbudt i fagentreprise, 49 % blev udbudt i hovedentreprise, 9 % i storentreprise og 8 % som partnering. 9

10 0-5 mio mio mio Samlet Tabel 2 Projektværdi i kr. Mio. kr. Stk. Tabellen viser, hvordan de i alt 19 udbud fordeler sig i økonomiske intervaller. Tabellen er desuden afsæt for de følgende 3 figurer, hvor fokus er på udbuddenes størrelse uanset entrepriseform over eller under 5 mio. kr. Figur 4: Udbud i kroner fordelt på økonomiske intervaller mio mio mio. Samlet Figur 4 viser, at af en samlet udbudssum på 85 mio. kr. udgjorde værdien af udbud på 0-5 mio. kr. i alt 41 mio. kr. 29 mio. kr. blev brugt på udbud på 5-10 mio. kr., mens 15 mio. kr. blev brugt på udbud på mio. kr Figur 5: Antal udbud fordelt på økonomiske intervaller mio mio mio. Figur 5 viser, at der blev udbudt 14 entrepriser hver især med en værdi på 0-5 mio. kr.; 4 entrepriser på 5-10 mio. kr. og 1 på mio. kr. Figur 6: Procentvis fordeling af udbud på økonomiske intervaller 48% 35% 18% 0-5 mio mio mio. Figur 6 viser, at 48 % af den samlede udbudssum på 85 mio. kr. blev anvendt på udbud på 0-5 mio. kr., 35 % på udbud på 5-10 mio. kr. og 18 % på udbud mio. kr. 10

11 Tabel 3 nedenfor viser en oversigt over Roskilde Kommunes udbud foretaget i Overskrifterne på de enkelte udbud kan i en række tilfælde lægges til grund for en vurdering af, om et udbud evt. kunne være udbudt i en anden form, fx som fagentreprise. Eller for en vurdering af, om opgavens karakter i sig selv kan være en hindring herfor. Roskilde navngivne udbud Entrepriseform Mio. kr. Dåstrup Skole Renovering af skolekøkken Ukendt 2,00 Lindebjergskolen Renovering af skolekøkken Hovedentreprise 2,00 Lynghøjskolen Renovering af skolekøkken Hovedentreprise 2,00 Gadstrup skole Renovering af skolekøkken Ukendt 2,00 Gadstrup Skole Renovering af ventilation Storentreprise 8,00 tidligere Tingstedet Etablering af dagtilbud Ukendt 2,00 Psykiatriske tilbud Etablering af botilbud Fagentreprise 15,00 Gundsølillehallen Renovering af idrætshal Hovedentreprise 7,00 Kernehuset Etablering af vuggestue Hovedentreprise 2,50 Musicon ROCKmagneten og omgivende kvarter Byggemodning Musicon Viby Sj. Idrætscenter Stærke rammer for liv og fællesskab Renovering af idrætsfaciliteter Hovedentreprise 5,00 Hovedentreprise 2,80 Bagtæppet Byggemodning etape 2 Ukendt 5,00 Basgangen Byggemodning Musicon Hovedentreprise 5,00 Trekroner Omgangen, 1. etape Etablering af stisystem Hovedentreprise 3,90 Allehelgensgade Busfremkommelighed og byrum Hovedentreprise 2,00 Trekroner B21, Toppen Byggemodning Hovedentreprise 7,40 Spraglehøj Etablering af fodboldbaner Ukendt 2,50 Medgangen Etablering af stisystem Hovedentreprise 2,00 Trekroner Skrænten Etape 5 Etablering af vej Partnering 7,00 I alt 85,10 11

12 Roskilde Kommunes udbudspolitik Roskilde Kommune i forhold til landsgennemsnittet Tabel 4 Roskilde Kommunes egne oplysninger De følgende sider baserer sig på Roskilde Kommunes besvarelser af Håndværksrådets spørgeskemaundersøgelse. Landsgennemsnit i procent Nr. Spørgsmål Ja Nej Ja Nej 1 Har kommunen en nedskrevet udbudspolitik? x 75% 25% Har kommunen en erklæret målsætning om at være SMV-venlig? Har kommunen en erklæret målsætning om i videst muligt omfang at udbyde i fagentrepriser? Anvendte kommunen rammeaftaler i perioden fra ? x 58% 42% x 40% 60% x 44% 56% 5 Opdeles rammeaftaler i fagentrepriser? x 35% 65% 6 Opdeles kommunen i distrikter ved udbud af rammeaftaler? x 35% 65% 7 Kan samme virksomhed vinde udbud i flere distrikter? x 28% 72% Er udbudspolitikken tilgængelig på kommunens hjemmeside? Har kommunen en SMS- eller mailtjeneste, der varsler virksomhederne om nye udbud? Afholder kommunen dialogmøder med lokale bygge- og anlægsvirksomheder om nye udbud? Har kommunen en nedre grænse for, hvornår der anvendes klausuler i dens udbud? Tildeles en opgave altid en privat tilbudsgiver, hvis denne har givet et bedre tilbud end et kontrolbud? 65% 35% x 19% 81% x 94% 6% x 42% 58% x 77% 23% Hvilken beløbsgrænse anvender kommunen, når det gælder klausuler? Ved hvilken beløbsgrænse stiller kommunen krav om sikkerhedsstilles efter AB92? Kr. Kr Tabel 4 viser en oversigt over Roskilde Kommunes besvarelser samt en sammenligning med gennemsnittet af, hvordan alle kommuner har svaret. 12

13 Bemærk indledningsvist, at procenttallene i tabel 4 udtrykker andelen af kommuner, der svarer ja eller nej på spørgsmålene. Der er den bagvedliggende sammenhæng mellem spm. 4 og 5, at af de 44 % af kommunerne, der anvendte rammeaftaler i perioden, opdelte 88 % deres rammeaftaler i fagentrepriser. Tilsvarende mellem spm. 6 og 7, at ud af de 28 % af kommunerne, der opdeles i distrikter ved udbud af rammeaftaler, kan samme virksomhed vinde udbud i flere distrikter i 92 % af de pågældende kommuner. Og endelig mellem spm. 1 og 8, at af de 75 % af kommunerne, der har en nedskrevet udbudspolitik, har 87 % lagt udbudspolitikken på deres respektive hjemmesider. Her kan man undres over, hvorfor ikke alle kommuner, der har en nedskrevet udbudspolitik, lægger den på deres respektive hjemmesider og på denne simple måde bidrager til åbenhed og gennemsigtighed. Roskilde Kommune har ikke jævnfør spm. 1 en nedskrevet udbudspolitik. Det har ellers 75 % af alle landets kommuner. Roskilde Kommune har jævnfør spm. 2 og 3 heller ikke erklærede målsætninger om at være SMVvenlig eller om i videst muligt omfang at udbyde i fagentreprise. Her er Roskilde Kommune på linje med henh. 42 og 60 % af landets øvrige kommuner. Roskilde Kommune anvendte jævnfør spm. 4 rammeaftaler i perioden i sine udbud. Det samme gjorde 44 % af landets øvrige kommuner. I Roskilde Kommune opdeltes de jævnfør spm. 5 i fagentrepriser ligesom i 35 % af de øvrige kommuner. Og Roskilde Kommune opdeltes jævnfør spm. 6 i distrikter, hvor en og samme virksomhed jævnfør spm. 7 kunne vinde udbud i flere af disse. Det samme var tilfældet i henh. 35 og 28 % af landets øvrige kommuner. Roskilde Kommune har logisk nok ikke besvaret spm. 8, idet der ikke foreligger en nedskrevet udbudspolitik. 65 % af landets kommuner har deres udbudspolitik på deres respektive hjemmesider. I lighed med hele 81 % af landets kommuner har Roskilde Kommune jævnfør spm. 9 ikke en SMSeller mailtjeneste til varsling af kommende udbud, selvom det er noget mange efterspørger. Roskilde Kommune afholder dialogmøder med de lokale bygge- og anlægsvirksomheder jævnfør spm. 10 her på linje med 94 % af alle kommunerne. Roskilde Kommune har jævnfør spm. 11 i lighed med 42 % af landets kommuner en nedre grænse for, hvornår der anvendes klausuler i udbuddene uden dog at have anført den i spm. 13. Roskilde Kommune oplyser, at grænsen vurderes løbende. I Roskilde Kommune tildeles en opgave jævnfør spm. 12 altid en privat tilbudsgiver, hvis denne har afgivet et bedre tilbud end Roskilde Kommunes eget kontrolbud. 77 % af landets kommuner har samme tilgang til dette spørgsmål. Endelig, når det kommer til, ved hvilken beløbsgrænse Roskilde Kommune stiller krav om sikkerhedsstillelse efter AB92, ligger den jævnfør spm. 14 på kr. Landsgennemsnittet er godt kr. højere. 17 kommuner sætter deres grænse ved 1 mio. kr. 13

14 Egedal Frederikssund Greve Lejre Roskilde Kommune i forhold til nabokommuner Tabel 5 nedenfor sammenligner, hvordan Roskilde Kommune og dens nabokommuner har svaret på Håndværksrådets spørgeskema. Nabokommuner Roskilde Kommunes besvarelser Nr. Spørgsmål Ja Nej Ja Nej Ja Nej Ja Nej Ja Nej 1 Har kommunen en nedskrevet udbudspolitik? x x x x x Har kommunen en erklæret målsætning om at være SMV-venlig? Har kommunen en erklæret målsætning om i videst muligt omfang at udbyde i fagentrepriser? Anvender kommunen rammeaftaler i perioden fra ? x x x x x x x x x x x x x x x 5 Opdeles rammeaftaler i fagentrepriser? x x x 6 Opdeles kommunen i distrikter ved udbud af rammeaftaler? x x x 7 Kan samme virksomhed vinde udbud i flere distrikter? x x x Er udbudspolitikken tilgængelig på kommunens hjemmeside? Har kommunen en SMS- eller mailtjeneste, der varsler virksomhederne om nye udbud? Afholder kommunen dialogmøder med lokale bygge- og anlægsvirksomheder om nye udbud? Har kommunen en nedre grænse for, hvornår der anvendes klausuler i dens udbud? Tildeles en opgave altid en privat tilbudsgiver, hvis denne har givet et bedre tilbud end et kontrolbud? x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. 13 Hvilken beløbsgrænse anvender kommunen, når det gælder klausuler? 14 Ved hvilken beløbsgrænse stiller kommunen krav om sikkerhedsstillelse efter AB92? 14

15 Af Roskilde Kommunes i alt 6 nabokommuner indgår Egedal, Frederikssund, Greve og Lejre kommuner i tabel 5. Solrød og Køge kommuner har ikke besvaret Håndværksrådets spørgeskema. Sigtet med en sammenligning med nabokommuner har været at pege på emner, hvor Roskilde Kommune kort fortalt med fordel kunne gå i nabokommunernes fodspor. Kommentarerne til tabel 5 har fokus på forskellene mellem de 5 kommuners besvarelser og særligt på de områder, hvor Roskilde Kommune evt. kan lære af sine nabokommuner. Sådanne områder vil være naturlige at tage op i en dialog med Roskilde Kommune. Roskilde Kommune har jævnfør spm. 1 ikke en nedskrevet udbudspolitik, i modsætning til både Frederikssund og Lejre kommuner. Roskilde Kommune har jævnfør spm. 2 ikke en erklæret målsætning om at være SMV-venlig, hvilket både Egedal og Lejre kommuner har. I logisk forlængelse af, at Roskilde Kommune ikke har en nedskrevet udbudspolitik, ligger en sådan heller ikke på Roskilde Kommunes hjemmeside. Frederikssund og Lejre kommuners udbudspolitik ligger jævnfør spm. 8 på deres respektive hjemmesider. Roskilde Kommune har jævnfør spm. 9 ikke en SMS- eller mailtjeneste, der varsler virksomhederne om nye udbud. Det har både Frederikssund og Lejre kommuner. Roskilde Kommune har jævnfør spm. 11 en nedre grænse for, hvornår der anvendes klausuler i udbuddene, men har jævnfør spm. 13 ikke oplyst denne grænse, som efter det i øvrigt oplyste vurderes løbende. Frederikssund og Greve kommuners respektive beløbsgrænser går ved henh. 10 mio. kr. og kr. Og endelig, når det kommer til beløbsgrænsen for, hvornår der jævnfør spm. 13 stilles krav om sikkerhedsstillelse efter AB92, ligger Roskilde Kommune på kr. Lejre Kommune har som den eneste af de sammenlignede kommuner en højere beløbsgrænse på 1 mio. kr. 15

16 Baggrundsviden Investeringer pr. indbygger i kommunen Tabel 6 Kommune Antal indbyggere Samlet udbud i 2015 i mio. kr. Kroner pr. indbygger Silkeborg , Sønderborg , Slagelse , Viborg , Esbjerg , Randers , Herning , Gentofte , Vejle , Roskilde , Kolding , Frederiksberg , Horsens , Næstved , Gennemsnit pr. indb , Tabel 6 viser investeringsomfanget i 2015 i kommuner med mellem og indbyggere samt gennemsnitlige investeringer pr. indbygger i den enkelte kommune. Roskilde Kommune er placeret i den nedre halvdel af tabel 6 med en investering på 987 kr. pr. indbygger. Gennemsnittet for kommunerne i tabel 6 ligger på kr. pr. indbygger, mens landsgennemsnittet for alle kommuner er på kr. pr. indbygger. Der tages med tabellen ikke en kvalitativ stilling til, om der er investeret meget eller lidt. Tabellen er alene tænkt som en del af en relevant baggrundsviden. 16

17 Arbejdsstedsstørrelse SMV-andel af bygge- og anlægsvirksomheder Figur 7 Bygge- og anlægsvirksomheder Roskilde ansatte og derover ansatte ansatte ansatte 5-9 ansatte ansatte ansat Antal Kilde: Danmarks Statistik Figur 7 viser Roskilde Kommunes i alt 555 bygge- og anlægsvirksomheder fordelt på antal ansatte. 484 virksomheder med under 10 ansatte udgør ca. 87 % heraf. Andelen med under 20 ansatte udgør ca. 95 %. På landsplan har 87 % af landets ca bygge- og anlægsvirksomheder 9 eller færre ansatte. Roskilde Kommune ligger præcist på landsgennemsnittet med denne andel af bygge- og anlægsvirksomheder med under 10 ansatte. Figur 7 understreger, at også i Roskilde Kommune dominerer denne virksomhedskategori i antal, hvorfor det alene af den årsag giver god mening at tilstræbe en udbudspolitik på bygge- og anlægsområdet, der gør det muligt også for SMV er at byde på de kommunale udbud. 17