Klimabælter og kapflyvningsruter

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Klimabælter og kapflyvningsruter"

Transkript

1 Klimabælter og kapflyvningsruter Af Ove Fuglsang Jensen og Jan Rungholm Der har altid været debat om kapflyvningerne, både stationernes placering og deres længde. Specielt før en kapflyvningsplan vedtages kører debatten i højeste gear, og det er vel godt nok. Denne artikels budskab er, gennem en overordnet redegørelse af klima og ruter, at klarlægge den sammenhæng der kan være ved klima, kapflyvningsruter og geografiske forhold. Klimabælter Danmark har en position øverst på fastlandssoklen på det europæiske kontinent. Denne beliggenhed giver Danmark en klimatisk indflydelse fra det europæiske fastland, polarfronten og vestenvindsbæltet. Der vil herunder kort blive skitseret disse faktorers indflydelse på vores klima. Danmark geografisk og meteorologisk Der findes 4 typer luftmasser: 1. Maritim tropikluftmasse 2. Kontinental tropikluftmasse 3. Maritim polarluftmasse 4. Kontinental polarluftmasse Mon ikke de fleste er klar over, at Danmark har et typisk kystklima, præget af naboskabet til Nordsøen og indflydelsen fra Golfstrømmen ude i Atlanterhavet. Sommeren kan være varm og tør, men sandelig også det modsatte - kølig og våd. Dette skyldes bl.a. hvilket verdenshjørne vi får vejret fra. Illustrationen viser, hvor de luftmasser, der kan have indflydelse på det danske vejr, normalt bliver dannet. 1

2 Polarfronten Året igennem findes der en grænsezone mellem varme tropiske luftmasser mod syd og kold polarluft mod nord. I et samspil med atmosfærens overordnede tryk- og vindsystemer bugter denne frontzone sig rundt om jorden sådan cirka på vores breddegrader. Polarfronten kaldes den. Illustrationen viser Polarfronten som en grå linie, med kulde (Blå) nord for, og varme (Rød) syd for. Læg mærke til at lille Danmark ligger lige ved Polarfronten! Lidt mod syd, lidt mod nord Om vinteren, mens solen har magt på den anden halvkugle, får den polare kulde overtaget og presser varmen mod syd. Over kontinenterne har den kolde luft generelt gode vilkår for at trænge langt mod syd, mens varme tropiske vinde lettere holder stand over lune havstrømme. Modsat er det om sommeren, når Solen opvarmer kontinenterne i vores nærhed. Her får tropiske vinde let spil og varmen breder sig langt mod nord over fastlandet., mens kølige havområder bremser sommerens fremmarch. Forår og efterår passerer polarfronten typisk Danmark på vej hhv. nordover og sydover. Men er vinteren mild eller sommeren kølig, vil vi også have polarfronten som hyppig gæst. Vestenvindsbæltet Vestenvindsbæltet er en vigtig del af det, man kalder de globale vindsystemer. Lidt firkantet sagt, handler det om at få udvekslet varme mellem syd og nord, 2

3 en slags udjævning af den uens solopvarmning kloden modtager, mest ved Ækvator og mindst ved Polerne. Ved hjælp af jetstrømmene bringes den relativt varme ækvatorluft videre nordpå, og det gør den indtil den møder den kolde polare luft, og det sker ved omkring 60 grader nord (nord for Stockholm). Dette temperatursammenstød er det vi kalder Polarfronten. På sin vis er polarfronten og vestenvindsbæltet næsten to sider af samme sag, uden dog at være det samme. Alle de vandrende lavtryk, der dannes på polarfronten, skyldes den afbøjning af den nordgående luft der sker i vestenvindsbæltet beliggende mellem 30 og 60 grader nord. I dette bælte ligger Danmark placeret. Klima i Tyskland, Holland-Belgien og Sverige Tyskland Med sin beliggenhed centralt i Europa geografisk, har Tyskland klimatiske forhold der spænder fra kystklima i det nordvestlige, til fastlandsklima i den sydøstlige del af landet. Tyskland kan topografisk og klimatisk inddeles i 3 bælter: 1. Det nordlige kystnære område ved Bremen, Hamborg til Rostock. 2. Det brede nordtyske plateau, der strækker sig tværs over fra Holland til Polen. 3. Den nederste centrale og sydlige bjerglandskab, der begynder ved en linje fra Dortmund over Kassel, Harzen og videre til Leipzig og Dresden. Det er utroligt svært at fremskaffe ordentlige kort med topografi, skove o.a., uden det bliver ret dyrt, men mon ikke det er muligt på ovenstående illustration, at se noget af den topografiske sammensætning af Tyskland. 3

4 Tyskland klimabælter I dette afsnit om klimabælter, er der benyttet tekst og illustrationer fra Fodors: World Weather Guide, samt statistisk materiale fra DMI`s hjemmeside. John Cappelen, DMI, har givet vejledning med at finde kildemateriale. KLIMAREGIONER NORDSØKYSTOMRÅDE ØSTERSØKYSTOMRÅDE NORDLIGE TYSKE PLATEAU NORDLIGE RHINLAND CENTRALE-SYDLIGE HØJLAND ØVRE RHINDAL ALPEREGION Det nordlige tyskland er en del af det Nordeuropæiske lavland, og udgør sammen med Holland Belgien og Danmark, et ret fladt og let kuperet sammenhængende område. Det centrale og sydlige tyskland, er meget kuperet og sine steder med mange mindre bjerge og højdekurverne er stigende mod syd til Alperne. Det faktum, at de centrale og sydlige egne ligger højere og dermed lidt køligere, kompenserer for temperaturen og gør hermed temperaturerne mere ens i nord og syd. Den mest dominerende faktor er nok Vestenvindsbæltet, der har en betydelig effekt specielt i den nordlige del af Tyskland. Statistisk set regner det mest i den vestlige del af landet, og noget mindre i den østlige. Undtagelsesvis findes lommer af varme områder f.eks. Nordlige Rhinland mellem beskyttende højland. Der kan være nogen forskel på hvorledes en sommer eller vinter forløber, alt efter om der kommer maritime eller kontinentale luftmasser. Nedbøren om sommeren falder tit som tordenbyger, specielt i de centrale og sydlige egne. 4

5 Nordsø Østersøkystområder Dette områdes klima minder utrolig meget om det vi har i Danmark. Vejret varierer meget på alle årstider, og er under kraftig indflydelse fra Vestenvindsbæltet og Nordsøen. I diagrammerne med klimadata, er blå søjler nedbør og rød/blå kurver er dag/nat temperaturer. Klimadata Hamburg. Læg mærke til, at nedbør i juni og juli er de højeste på årsbasis. Kysten ved Helgolandsbugten er meget regnfuld, og dette ses også på disse data. De østligere beliggende egne ved Østersøen er knap så regnfulde. Dette diagram og følgende, er et statistisk gennemsnit gennem 30 år. Nordlige tyske plateau Topografisk er dette område et lavtliggende, svagt kuperet terræn, der de fleste steder ikke hæver sig mere end meter over havet. Vestenvindsbæltet har som sagt en dominerende rolle, men selv om området strækker sig fra Holland til Polen, er der ikke stor forskel på klimaet. De østlige områder ved Berlin er dog mere stabile og fastlandsagtig sammenlignet med områder mod vest og d.v.s. at østområderne har en lidt varmere og mere tør sommer. Det er meget tydeligt at se, at Berlin har noget mindre nedbør end Hannover, og begge noget mindre end Hamborg. Middeltemperaturerne om sommeren ser lidt højere ud i sommerperioden og antal solskinstimer er også højere. 5

6 Centrale sydlige højland Forskellen mellem de nordlige og de central/sydlige regioner er ret udpræget. I disse sydligere egne, er Vestenvindsbæltets virkning stærkt reduceret, og klimaet ligner mere et typisk fastlandsklima. Temperaturerne er ret ensartede i dette store område, men de varierer alligevel p.g.a. højdeforskellene. I visse områder er der meget nedbør, men alligevel et højt antal solskinstimer. Sommeren kan variere meget lige fra varm og tør, til skyet og våd. Det bjergfyldte, skovklædte landskab, kan dog påvirke vejret med kraftige tordenbyger, idet en højderyg vil drive luftmasserne til vejrs og derved skabe byger og torden. I det sydlige højland er middeltemperaturerne pænt høje, selv om ovennævnte byer ligger rimeligt højt (München 500 m.o.h.). München får rimeligt godt med regn, men antallet af solskinstimer er alligevel forbavsende højt. Nordlige Rhinland og Øvre Rhindal Disse to mindre regioner, udmærker sig ved et om foråret og sommeren usædvanligt varmt klima, så varmt at der dyrkes både vin og tobak. Strasbourg ligger i Øvre Rhindal og Frankfurt ligger i Nordlige Rhinland. Begge er et eksempel på den gode varme sommer uden for megen regn. 6

7 Klimabælter og kapflyvning Efter denne korte gennemgang af klimabælter i Tyskland, bør man se det ud fra brevduesportens synsvinkel. Nordpå er situationen stort set som i Danmark, og kommer vi længere syd for Hamborg, begynder tingene at forandres lidt. Klimaet bliver lidt varmere og mere stabilt end vi kender det i Danmark, samt et mindre præg af Vestenvindsbæltet og øst på lidt fastlandspræget. Syd for Hannover ved Harzen sker der en mærkbar forandring, idet vi bevæger os ind i det noget anderledes centrale højland. Her mærkes det mere som fastlandsklima, og området ved Kassel, Gøttingen og Giessen ligger i læ af de store bjergområder i Westfahlen mod vest. Luftmassernes opførsel er her anderledes end mod nord, idet der i en meteorologisk situation hurtigt opstår tordenbyger midt formiddag eller ved middagstid. Nedbørsmængderne i Tyskland, er mange steder meget højere end gennemsnittet i Danmark, men på trods af dette er antallet af solskinstimer relativt højt. Nedbørsmængder juni og juli 2005 Nedbør kan svinge meget. På dette eksempel er juni til venstre meget mere tørt end juli. Brunt er ca. 50mm, gult ca. 100mm og grønt ca. 150mm. Landskab fra en frodig dal i det centrale højland. 7

8 Holland/Belgien klima Holland og Belgien er små, lavtliggende lande med udpræget kystklima. Holland er utroligt fladt, og hæver sig næppe 30 meter over havet. I det sydlige Holland og nordlige Belgien op mod Rhinen, er der meget lavtliggende områder (Antwerpen). Ved Bruxelles (100m.o.h.) i Belgien, hæver landskabet sig højere op mod bjergkæden Ardennerne på meter. Middeltemperaturen om sommeren er lidt højere end i Danmark, og det er lidt varmere i april/maj. Nedbøren er generelt højere, specielt i det nordlige Belgien. Denne rigelige nedbør, gør at fugtigheden i Bruxelles fra maj til august ligger i snit på 87-93% om morgenen kl

9 Sverige Sverige er det land i Skandinavien der har de fleste typer af landskab, lige fra det flade Skåne i syd, til det bjergfyldte Lapland mod nord. Skåne er stort set som Danmark, men hurtigt hæver landet sig op til meters højde, er let kuperet og bevokset med store arealer af nåleskov, og overstrøet med store og små søer. Nord for de store søer i det centrale Sverige, bliver landskabet mere kuperet og bjergrigt ind mod Norges grænse, medens kysten ved Botniske Bugt er i lavere højde. Hele den nordlige del af Sverige er sparsomt opdyrket, og er mest dækket af enorme arealer af skov. Landskab fra svensk Lapland 9

10 Sveriges klima Klimaet i dette nordens længste land, er som Danmark præget af Vestenvindsbæltet i den centrale og sydlige halvdel. Kommer vi længere nordpå, kan landet opdeles i kystlandet ved Botniske Bugt og bjerglandet mod Norge. I dette nordlige område, begynder det polare klima at gøre sig gældende. Det gælder både længden af dagen om sommeren, men også at den fremherskende vestenvind ikke gør sig så meget gældende heroppe vi er med andre ord i et helt andet klimabælte heroppe nær polarcirklen. Områderne mod nordvest mod Norges grænse, er meget regnfuldt om sommeren, medens kyststrækningen ved Baltiske Bugt kun har lidt nedbør. Ser man Sverige med det store overblik, kan der være tørre perioder om sommeren hvis lavtrykkene med et blokerende højtryk, kører nord eller sydom. Kommer lavtrykkene ind vest fra på højde med eller nord om Danmark, er der perioder med megen regn i syd og centrale Sverige. Sammenlignet med Danmark har Sverige store landområder, der som f.eks. inde midt i den centrale del af landet, kan tage lang tid til en vejrmæssig forandring, og det kunne f.eks. være en fugtig dyne af luft efter frontregn. Temperaturerne er meget lig de danske, men nedbørsdata er mere interessante. Nedbørsmængderne ligner meget de danske i maj/juni, medens juli er markant højere med undtagelse af området langs Botniske Bugt (Sundsvall). 10

11 Kapflyvningsruter De kapflyvningsruter der bruges i dansk brevduesport, ligger for de flestes vedkommende indenfor samme klimabælte, men afstanden skal ikke forlænges ret meget, førend de længere afstande bevæger sig ind i et andet klimabælte og andre geografiske forhold. De stationer og ruter der er brugt gennem årene, har givet brevduefolket en erfaring med, om de er hensigtsmæssige. I denne artikel er det brevduefolk fra Jylland, der behandler deres ruter fra det sydlige. I afsnittet om Sveriges-ruterne, er det Jan Rungholm der kommenterer slipsteder og ruter. Kapflyvningsruterne bliver behandlet enkeltvis med specielle kort for området. Disse kort er alle vippet horisontalt nedad, således at alle kan se ruten til sin hjemegn. Alt elektronisk kortmateriale der er brugt i artiklen, er fra Google Earth (som er et gratis program og adressen herpå omtales sidst i dette dokument). Vestruten Holland/Belgien er som beskrevet lavtliggende lande, og på det kort der er vist, ser man ud over et område der går fra slipstederne til Danmark. Denne rute til Danmark går udelukkende over lavtliggende arealer, og minder meget om det landskab vi Emmen Enschede Arnhem Eindhoven Antwerpen Osnabrück kender. Stationer for løsladelse Ser vi på de to nederste, Antwerpen og Eindhoven, ligger disse i et stort, meget lavtliggende område som kaldes Rhindeltaet. I dette område er der fare for diset og fugtigt vejr om morgenen det er snarere regelen end undtagelsen! Af Arnhem, Enschede og Emmen kender vi de to som gode slipsteder, og Enschede er taget med som en ekstra mulighed, da den ligger ved motorvejen på udgående rute. Groningen er udeladt p.g.a. den megen modstand der har været mod denne nordligste lokalitet, idét indflyvningsvinklen bliver forkert. Én ting er interessant: Tager man Antwerpen og trækker en linje mod Danmark, kommer flyveruten igennem de andre markerede stationer! Det er meget en skam, at vestruten er droppet undtagen Antwerpen. Alle flyver Antwerpen hvorfor flyver vi så ikke de andre stationer på vestruten, når der her er tale om en optimal flyverute? 11

12 Antwerpen er den klassiske station fra rigtig gamle dage dengang duerne blev sejlet til Belgien. Desværre har denne lavtliggende station en tendens til ret høj fugtighed og dårlig sigt om morgenen, og det samme har Bruxelles. Arnhem er også en af de velprøvede stationer. Denne lokalitet ligger, lige som de andre nordligere stationer, noget højere i landskabet, og det minder vel meget om det landskab vi kender herhjemme. 12

13 Syd/sydvest-ruterne Af de fem stationer her er lagt ind, ligger de tre øverste på det nordlige tyske plateau, et område der som beskrevet, er let kuperet 50-60m. Dette må være det ideelle til kapflyvninger af duer, og til gode slipsteder. Münster, Osnabrück og Hannover, er kendt for at være gode Hannover Osnabrück stabile slipsteder. Vejrmæssigt er situationen mange gange den, at massive regnområder kører fra vest Münster mod øst. Er dette tilfældet, kommer Göttingen opklaringen først ved disse lidt vestlige stationer, og dette er en fordel. Tager vi de andre stationer Göttingen, Giessen og Limburg (ca. Giessen 60 km sydligere end Giessen), er de topografiske og klimatiske forhold noget anderledes. Disse stationer ligger i det centrale højland, og her kan der være kraftig nedbør både ved mere sammenhængende fronter, men også af mere lokalt karakter. Dette skyldes beliggenheden nede mellem de højere bjergmassiver, hvoraf bjergene i Westfalhlen og Thüringer Wald er de største. Her i Danmark er vi ikke vant til sådanne højdeforskelle, men enhver der har været på ferie ved bjergfyldte områder ved, at de tiltrækker regn. Ved kapflyvninger i centrale højland, må opmærksomheden være stor, da hurtige omskiftninger ved denne type landskab rent vejrmæssigt er ret store. Gøttingen. Billed vippet med retning mod nord. Göttingen ligger 150 m.o.h. - bjergene er ca. 500 m.o.h. Det er Harzen øverst til højre Hannover er ved gule markør til venstre. 13

14 Centrale højland Göttingen Gotha Hof Giessen Limburg Dette kort over centrale højland er taget med, fordi dette område er vigtigt. Klimakortet side 4, viser at det centrale højland er overgangen til det sydlige og varmere klimabælte. Dette sammen med de mange bjergmassiver der ligger her, lige fra Köln i vest til Hof i øst gør, at der lejlighedsvis kan falde rigelige mængder nedbør. Düsseldorf og Köln ved Westfahlen har statistisk over 8o mm nedbør i juni-juli, og også Nürnberg sydvest for Hof er godt med (side 6). Radarbilleder Tyskland 25. juni 2005 kl Mørkeblå farve er kraftig nedbør, og den røde farve er meget kraftig nedbør. Denne situation er klassisk: Køligere vinde fra NV (15-17 ) bliver drevet ned over centrale højland hvor temperaturerne er markant højere (Giessen 29 ). Dette gav megen regn i centrale højland samt østligere egne ved Hof. På få timer gav det 7-8 mm nedbør nogle steder 14 mm (Kassel) og 28 mm (Gera nord for Hof). I dette område var der duer på vej til Danmark. 14

15 Syd/sydøst-ruterne Hannover Braunschweig Magdeburg Göttingen Gotha Leipzig Zwickau Sammenlignet med det centrale højland og vestlige del af nordlige tyske plateau, er dette område mere ensartet mere homogent. Det eneste der springer i øjnene er Harzen, der hæver sig over terrænet med skovklædte bjerge. Som det ses af kortet over klimabælter, er den største del af dette område en del af det nordlige tyske plateau. I dette område er nævnt Münster, Osnabrück, samt centralt placeret Hannover. Mod øst ser vi Braunschweig, Magdeburg og Berlin. Helmstedt er ikke taget med det ligger øst for Braunschweig. Hele det nordlige tyske plateau er et udmærket område til kapflyvning. Göttingen ligger centralt placeret, lige på overgangen til centrale højland, medens Gotha ligger lidt forkert i forhold til Harzen, men positivt set ligger Gotha i et helt fladt landbrugsområde god til en opstart af duer. Det mest interessante, er den korridor der går syd for Magdeburg til Leipzig og Zwickau. Højdekurverne i denne korridor er ret jævne, helt ned til Zwickau. Hvorfor Zwickau er taget med? Den Nordtyske Gruppe (Regionalverband 100) beliggende fra den dansk/tyske grænse ned til Hamborg, flyver denne station med stor succes år efter år og flyveruten er helt perfekt! Det ville nok være en overvejelse værd, at prøve denne tyske korridor til Danmark? Magdeburg ligger som de fleste stationer i dette lidt nordligere område, i en blanding af landbrugsarealer og småskove, altså meget som det danske landskab. 15

16 Sverige Borlänge Gävle Charlottenberg Ludvika Vesterås Örebro Södertälje Laxå Norrköping Skövde Linköping Jönköbing Nässjö Vetlanda Oskarshamn Kalmar Kapflyvningsruter Kortet viser kun den sydlige og centrale del af Sverige, der er præget af Vestenvindsbæltet ligesom det danske klima. De tre nordligste stationer Ludvika, Borlänge og Gävle, ligger i det nordligere kystland ved Botniske bugt. Ved de destinationer der er spredt ud over landskabet har teksten 2 farver: Stationer med hvid tekst er forslag til kapflyvning Stationer med sort 16

17 tekst, er alternative forslag. Hvorfor disse alternative stationer (dog med nogle gamle), bliver foreslået, vil vi se nærmere på. Der er tre ting af betydning ved kapflyvning i Sverige: 1. Megen fugtighed og vindstille ved de store søer. 2. Indflyvningsvinklerne til Sjælland. 3. Hvad siger svenskerne? Fugt og vindstille ved søerne Ved kystområderne ved Göteborg og sydpå, er vejret præget af havet, men køres ind i landet forandre tingene sig. Befinder man sig inde mellem de store søer Vänern og Vättern, finder man hurtigt ud af, at det ikke blæser så meget. Går vi mere videnskabeligt til værks, er det tydeligt at vejret i Sverige på mange måder er anderledes end vi kender det. Med stiv blæst her i landet, kan det være vindstille inde mellem søerne, og det kan man spørge om hvorfor? Vindene fra de norske bjerge blæser mod sydøst, vindene fra Botniske Bugt blæser mod syd og vindene fra Danmark er vestlige. Det er tydeligt at se på nedenstående illustrationer, at dette er tilfældet. Denne meteorologiske situation, giver et dødt område ved de store søer, og hvis der findes diset og fugtigt vejr i området, ja så tager det lang tid om en opklaring. Et sådant vejrlig ved søerne i det centrale Sverige, er desværre almindeligt forekommende i sommermånederne, og dette er ikke en generel god ting ved slip af duer. Vind kl. 7 (Bft. Skala) Vind kl. 8 Disse temakort er typiske for vindforholdene i mellemste Sverige. Det kan variere lidt, men det er den samme generelle trend: Hele den indre del af centrale Sverige kan være med fugtige og vindstille luftmasser, og selv om det langsomt forsvinder, vil det tage lang tid i de store landområder med let kuperet skovbebeklædte terræn. 17

18 Indflyvningsvinklerne til Sjælland Der er sagt og skrevet meget om indflyvningsvinklerne fra Sverige. Den endegyldige forklaring findes nok ikke, men efter mange års analyser, er det vel muligt at opstille nogle overordnede retningslinjer. I dag kan man køre pokker i vold og slippe sine duer, men når vi taler Sverige, må specielle hensyn tages til indflyvningsvinklerne på Sjælland. Hvid rute. Tænkt situation uden megen vind eller østlige vinde. Duerne kommer fra stationerne mellem søerne (Skövde, Laxå), og de vil komme ned i en relativ stejl vinkel på Sjælland. Hovedtrækket over Øresund går nok over lige syd for Helsingborg, trækker videre mod København, kører ned langs Køge Bugt og videre ad Vordingborg mod sydhavsøerne. De duer der nødvendigvis skal dreje mod vest, skal foretage en navigering meget hurtigt i forløbet, og dette kan blive problemer hvis en due bare tøver lidt. I Frederiksborg Amt vil de fleste duer have en tendens til at komme fra sydøst, og det samme ved Holbæk og nordlige del af Sjælland vest. 18

19 Rød rute. Går vi til den anden yderlighed, og tager den mere retvinklede flyvning fra Kalmar, vil duerne uvægerligt komme ret på Øresundskysten og fordele sig som en vifte. Denne fordeling vil formentlig ske et sted på sverigessiden. Denne sidste flyverute er den mest retfærdige. Kraftige vestlige vinde. Hvis vinden er jævn til hård, vil duer der kommer nordvest fra i Sverige (mellem søerne), blive presset længere ind i Skåne. Hovedtrækket vil da gå over på kyststrækningen mellem Landskrona og Malmø, trække videre til København, køre ned langs Køge Bugt osv. De duer der skal fra til Sjælland nord/vest, skal være på stikkerne og slå tidligt fra, og gør de ikke det, kommer de for langt sydpå og vil derved tabe kostbare minutter. Millimeter demokrati På dette tidspunkt vil nogen gøre opmærksom på, om det ikke var en lidt akademisk diskussion om millimeter demokrati. Set udefra måske, men at stå weekend efter weekend og være bagefter p.g.a. den forkerte beliggenhed, er ikke sjovt, og det er dræbende for brevduesporten. I dansk brevduesport må der tages vidtgående hensyn til yderområderne folk kan jo ikke bare flytte hen hvor hovedtrækket for duerne er beliggende! Hvis alle kortere mellemdistancestationer, ligger øst for Vättern, vil indflyvningsruterne givetvis blive nogenlunde optimale for de fleste. Som allerede bevist, er de meteorologiske forhold på østkysten også mere fordelagtige, end mellem de store søer. Om Charlottenberg øverst til venstre ved Norges grænse, er der kun at sige, at denne og andre stationer i dette hjørne, er fuldstændig uacceptable. Duerne vil her følge kysten nedad, og dette vil give en endnu mere stejl indflyvningsvinkel. Svenske erfaringer Ser vi sverigesflyvningerne i et historisk perspektiv, har der altid været et mindre antal kapflyvninger fra Sverige. I begyndelsen af 1960`rne, lavede de daværende Ø-foreninger et fast program for Sverige, man kontaktede de Skånske foreninger, og fik det råd, at områderne øst for Vättern var bedst. Snart blev dette sat på skinner i bogstaveligste forstand, idét duerne blev sendt med jernbanevogne. Det var stationer som Nässjö og Linköping, som viste sig udmærkede. Senere overtog DdB disse kapflyvninger. Selv i dag ville det ikke være en dårlig idé at høre hvad svenskerne kunne give af gode råd 19

20 Langflyvning fra Sverige Luleå Den nordligste station på programmet er Gävle. Hvorfor ikke gå mere nord på? Der er før blevet fløjet Hudiksvall, Sundsvall og Örnsköldsvik med gode resultater. Disse stationer ligger langs den Ôrnsköldsvik Botniske Bugt, hvor vejret i juni/juli er ret stabilt uden megen Sundsvall regn. Kyststrækningen har det Hudiksvall specielle ved vindforholdene, at der er en stærk tendens til at være Gävle nordlige vinde, og hvis ikke da fra NV. En anden ting er midnatssolen, der er på himlen allerede kl. 2. Disse stabile meteorologiske forhold, udnytter svenskerne til at flyve langflyvninger, men vel og mærke i slutningen af juni omkring Sct. Hans og i første halvdel af juli. Östersund beliggende ved E 75 til Norge fra Sundsvall, er en station alle flyver (850 km til Malmø). Det mest imponerende, er nok da svenskerne fløj fra Luleå i bunden af Botniske Bugt. Duerne i Luleå blev løsladt kl. 1, og med nordlig vind gik det rapt mod syd. Selv om der er 1200 km til Malmø distriktet, kom der duer på dagen ca. kl. 15 sådan! I dansk regi var Hudiksvall sat på i 2005, og der har før været fløjet Sundsvall og Örnsköldsvik med gode resultater. En kapflyvning fra Örnsköldsvik (900km), blev sluppet kl. 2 i medvind, og ankommer til Sjælland lige over middag. Temakortet for vind er fra kl.7 om morgenen. Senere på dagen er vinden NV fra bjergene. 20

21 Sverige ressùme Gives et rids af problemerne i Sverige, er de meget forskellige fra de sydgående ruter. Fra de sydgående er der en vifte fra Emmen i Holland til Berlin. I Sverige skal stationerne helst ligge i en korridor østen for de store søer. Muligheden for at få en god langflyvning fra det nordligste ved Polarcirklen er virkeligt gode. Er man fremme i skoene med sine løsladelser, kan Sverige byde på mange gode og lange kapflyvninger. Norrköping ligger 1 meter over havet med kuperet terræn på op til 120 meter. I området er der mange opdyrkede arealer. Börlänge ligger 125 m.o.h. med kuperet terræn på op til 330 m.o.h. Både Börlänge og Ludvika ligger i et område med tæt nåleskov. 21

22 Fra München til Örnsköldsvik Det er forbavsende så utrolig en evne brevduen har til at finde hjem, men ikke nok med dette. Brevduen kan på de længere afstande, gennemflyve forskellige klimabælter. Fra højsletten ved München med det lumre indlandsklima og høje nedbørsmængder, til Örnsköldsvik langt oppe i Sverige nær polarcirklen, med de lange dage uden nat og kun lidt nedbør. At gennemflyve et sådant kæmpeområde, er klart nok lidt af en bedrift. Samtidig er det en udfordring for os der har duerne, transporterer og ikke mindst løslader duerne. Det er et håb, at dette lille skrift har bragt en større afklaring og forståelse for de sammenhænge der mellem klimabælter og kapflyvning. Örnsköldsvik ligger oppe nær polarcirklen ved kysten til Botniske Bugt. Terrænet er let kuperet op til 125 meter, og landskabet er typisk for hele kysten med åbent landskab og spredte skove. Nedbøren for juni/juli er gennemsnitlig under 50 mm. München ligger langt mod syd ved foden af Alperne. Byen ligger på en højslette 500 m.o.h., med mindre bjerge syd for byen på 650 m.o.h. Gennemsnitlig kan nedbøren i juni/juli være på mm, og det er da en slat! 22

23 Da ideen opstod til denne artikel, blev det hurtigt klart, at der skulle bruges nogle kort, og de skulle være elektroniske. Det viste sig at være et stort problem, men ad omveje dukkede den nye Google Earth op, og problemet var løst og mere end det. På denne hjemmeside kan findes hver en plet på jorden i bogstaveligste forstand. På kontrolpanelet i bunden zoomes ind og ud, køres op/ned og sidelæns samt drejer og vipper den lokalitet der er inde på. Nogle områder er brune, og her kan zoomes ned til ft. (ca. 1,5 km). Nok så vigtig er en funktion, hvor en markør bliver sat ind på den lokalitet der er zoomet ind på, for derefter via Places finde stedet automatisk igen. Hele flyveplanen kan på den måde plottes ind. Nedenunder er rubrikken Layers, hvor der kan indsættes grænser, veje, jernbaner osv. Nederst i billedet, er der en tekstlinje med information om position, højde over havet (elev) og højden der ses fra. Når musen er i billedet (hånd=pointer), kører position og højde (elev=elevation) efter pointerens stilling. Det er derved muligt at se højder på bakker, dale og bjerge. Denne hjemmeside skal downloades før man kan gå i gang. Gå ind på adressen nedenunder, og der dukker en informationsside op, derefter trykkes på Get Google Earth, og der kommer en side op med 3 valg: 1. Mindre computerkraft. 2. Windows 2000 XP. 3. Avancerede computere. De fleste har Windows XP, og det virker fint. Der må bare gøres opmærksom på, at hvis der surfes jorden rundt længe over 45 min. - giver computeren pludselig op, og det er fordi der ikke kan være flere informationer i systemet. Vil du tage turen med duerne fra slipstedet? Find slipstedet, ret kompasset i den retning der er hjemad, vip horisonten nedad og tryk på knappen opad. Du tager nu turen hjemad over landskabet til din hjemby. Det er at håbe, at denne hjemmeside bliver flittigt brugt af brevduesporten. Adresse: 23

Jetstrømme og polarfronten giver våd sommer 2004

Jetstrømme og polarfronten giver våd sommer 2004 Jetstrømme og polarfronten giver våd sommer 2004 Af Ove Fuglsang Jensen Når man nu som brevduemand har haft adskillige weekender med mere eller mindre regn, kan man stille sig selv spørgsmålet: Hvorfor?

Læs mere

Soltau 13. august En analyse -

Soltau 13. august En analyse - Soltau 13. august 2005 - En analyse - Af Ove Fuglsang Jensen Denne kapflyvning viste sig at have en vis sværhedsgrad, især for duerne fra Sjælland, idet et simpelt gennemsyn af hjemkomsterne viser, at

Læs mere

Giessen 22. juli 2006 En analyse

Giessen 22. juli 2006 En analyse Giessen 22. juli 2006 En analyse Af Ove Fuglsang Jensen Mange sportsudøvere har undret sig over forløbet af Giessen-flyvningen den 22. juli 2006 om morgenen inklusive undertegnede. Jeg har forsøgt at analysere

Læs mere

Meteorologiske forhold. kapflyvning fra Sverige. ved. Af Ove Fuglsang Jensen. www.brevduesport.dk 1

Meteorologiske forhold. kapflyvning fra Sverige. ved. Af Ove Fuglsang Jensen. www.brevduesport.dk 1 Meteorologiske forhold ved kapflyvning fra Sverige Af Ove Fuglsang Jensen www.brevduesport.dk 1 Jylland-Fyn flyver Sverige Kapflyvningsplanen 2006-2008 indeholder kapflyvninger fra Sverige i Gruppe 3-4,

Læs mere

Antwerpen 17. juli 2004 En analyse

Antwerpen 17. juli 2004 En analyse Antwerpen 17. juli 2004 En analyse Af Ove Fuglsang Jensen Hvorfor det skulle være nødvendigt med en analyse af Antwerpen 2004, er vist ikke nødvendigt at begrunde. Rundt omkring i klubhusene taler man

Læs mere

Analyse af kapflyvningerne 14. maj 2016 i sektionerne , samt

Analyse af kapflyvningerne 14. maj 2016 i sektionerne , samt Analyse af kapflyvningerne 14. maj 2016 i sektionerne 53-54-63, samt 60-61-62 Af Ove Fuglsang Jensen Efter kapflyvnings dagen 14. maj i det nordjyske og vestjyske, står det klart, at det var kapflyvninger

Læs mere

Vær tålmodig i langdistance Af Verheecke Marc - Foto Degrave Martin Oversættelse Ove Fuglsang Jensen

Vær tålmodig i langdistance Af Verheecke Marc - Foto Degrave Martin Oversættelse Ove Fuglsang Jensen Vær tålmodig i langdistance Af Verheecke Marc - Foto Degrave Martin Oversættelse Ove Fuglsang Jensen BrevdueNord.dk Side 1 Denne artikel er stillet til rådighed af: http://www.pipa.be/ En af grundpillerne

Læs mere

Brevduer og fronter. Af Ove Fuglsang Jensen

Brevduer og fronter. Af Ove Fuglsang Jensen Brevduer og fronter Af Ove Fuglsang Jensen I sæsonen 2015 og 2016, har der været tilfælde af kapflyvninger i DdB, hvor duerne uheldigvis har måttet forcere en koldfront, med det resultat, at duerne kom

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 G3 Indledning Norden De nordiske lande er Danmark, Norge, Sverige, Finland og Island. De nordiske lande er industrialiserede, og befolkningerne har høje indkomster

Læs mere

Analyse Soltau 23. maj 2015

Analyse Soltau 23. maj 2015 Analyse Soltau 23. maj 2015 Af Ove Fuglsang Jensen Denne artikel vil give en kort og letforståelig indsigt i de vanskelige flyvninger fra Soltau den 23. maj kl. 13.30 og 14.00. Det er at håbe, at artiklen

Læs mere

Solstorme Af Ove Fuglsang Jensen

Solstorme Af Ove Fuglsang Jensen Solstorme 2012 Af Ove Fuglsang Jensen Artiklen indeholder som vanlig en lille forecast for solen, hvad der er sket i det forløbne år og i det hele taget situationen på solen for tiden. Til sidst en spændende

Læs mere

Markaryd 31. juli 2005 En analyse

Markaryd 31. juli 2005 En analyse Markaryd 31. juli 2005 En analyse Af Ove Fuglsang Jensen Det var vist meningen, at Sjælland skulle flyve Laxå 30. juli 2005, men på grund af vejret blev flyvningen flyttet til Markaryd i Skåne, og det

Læs mere

Stjerneformet flyvninger

Stjerneformet flyvninger Stjerneformet flyvninger Brevduens navigering ved Øst-Vest flyvninger Af Ove Fuglsang Jensen Der dukker regelmæssigt en debat op om at stjerneformet flyvninger giver alle en mere lige chance, og det er

Læs mere

Analyse for begyndere

Analyse for begyndere Analyse for begyndere Af Ove Fuglsang Jensen Mange forestiller sig en analyse som noget kompliceret, men det er for det meste langt fra tilfældet. Alle med en PC og adgang til internettet kan være med.

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 G4 Indledning Norden De nordiske lande Sverige, Norge, Finland, Island og Danmark - er små lande sammenlignet med andre lande i verden. Sverige er det største land

Læs mere

Vanskelig start sæson 2013

Vanskelig start sæson 2013 Vanskelig start sæson 2013 En analyse af årsagerne Af Ove Fuglsang Jensen Starten af sæson 2013 har været en broget forestilling, både i Sektionerne og i DdB. Mange har undret sig over forløbet af disse

Læs mere

Varmfronten. Lodret snit gennem varmfront

Varmfronten. Lodret snit gennem varmfront Varmfronten Ved en varmfront, er det den varme luft der er aggressiv, og prøver at presse den kolde luft væk. Da den koldeste luft er tungest, vil den varme luft blive presset opad og kondensere til regn.

Læs mere

Steen Billenstein vil her fortælle lidt fronter og lavtryk som præger vort sommervejr.

Steen Billenstein vil her fortælle lidt fronter og lavtryk som præger vort sommervejr. Steen Billenstein vil her fortælle lidt fronter og lavtryk som præger vort sommervejr. Jeg er ikke meteorolog, - jeg ved kun lidt om dette område. Men det jeg ved - har jeg til gengæld haft urolig meget

Læs mere

Statistik 2011. Med sammenlignende statistik 2011-10-09-08 Af Ove Fuglsang Jensen

Statistik 2011. Med sammenlignende statistik 2011-10-09-08 Af Ove Fuglsang Jensen Statistik 2011 Med sammenlignende statistik 2011-10-09-08 Af Ove Fuglsang Jensen I dette års udgave af statistik over afsendte duer og antal aktive medlemmer, kører vi på som sidste år. Flyveprogrammet

Læs mere

Britisk National Kapflyvning endte i total katastrofe

Britisk National Kapflyvning endte i total katastrofe Britisk National Kapflyvning endte i total katastrofe Af Ove Fuglsang Jensen I England findes en langflyverklub kaldet The British Barcelona Club. Denne klub arrangerer nationale langflyvninger til kontinentet

Læs mere

Mellemdistancemester SPORT -Sektion 12.

Mellemdistancemester SPORT -Sektion 12. Tekst : Peter Knudsen Foto : Jørgen og Tim Mellemdistancemester SPORT -Sektion 12. Jørgen og Tim 0148 Hedehusene Det er ikke første gang, at makkerparret Jørgen og Tim (far og søn) vinder et mesterskab.

Læs mere

Statistik 2012. Med sammenlignende statistik 2012-11-10-09-08 Af Ove Fuglsang Jensen. Grafisk præsentation

Statistik 2012. Med sammenlignende statistik 2012-11-10-09-08 Af Ove Fuglsang Jensen. Grafisk præsentation Statistik 212 Med sammenlignende statistik 212-11-1-9-8 Af Ove Fuglsang Jensen Grafisk præsentation Denne grafiske præsentation er lavet som de forrige år, dog i lidt kortere form, men med et nyt og spændende

Læs mere

Streng udvælgelse samt tålmodighed med ungerne

Streng udvælgelse samt tålmodighed med ungerne Streng udvælgelse samt tålmodighed med ungerne Af Verhecke Marc - Foto Degrave Martin Oversættelse/research Ove Fuglsang Jensen BrevdueNord.dk Side 1 Denne artikel er stillet til rådighed af: http://www.pipa.be/

Læs mere

Fugt, skydække og solvind

Fugt, skydække og solvind Fugt, skydække og solvind Analyse af 26. maj 2007 Af Ove Fuglsang Jensen Flyvningerne den 26. maj 2007, blev en blandet oplevelse for mange. Der vil i denne artikel, blive givet et rids af den generelle

Læs mere

Statistik Med sammenlignende statistik Af Ove Fuglsang Jensen

Statistik Med sammenlignende statistik Af Ove Fuglsang Jensen Statistik 2011 Med sammenlignende statistik 2011-10-09-08 Af Ove Fuglsang Jensen I dette års udgave af statistik over afsendte duer og antal aktive medlemmer, kører vi på som sidste år. Flyveprogrammet

Læs mere

Solstorme 2011 og klimatiske forandringer

Solstorme 2011 og klimatiske forandringer Solstorme 2011 og klimatiske forandringer Af Ove Fuglsang Jensen Artiklen indeholder som vanlig en lille forecast for solen, og hvad der sker med observationer af solen. Derudover sker der nyt på klimafronten

Læs mere

Sommerunger kan være en gevinst

Sommerunger kan være en gevinst Sommerunger kan være en gevinst Af Marc Verheecke Oversættelse/foto Ove Fuglsang Jensen BrevdueNord.dk Side 1 Denne artikel er stillet til rådighed af: http://www.pipa.be/ De fleste brevduefolk, laver

Læs mere

FØRSTE BOG OM KLIMA OG VEJR BERNDT SUNDSTEN & JAN JÄGER

FØRSTE BOG OM KLIMA OG VEJR BERNDT SUNDSTEN & JAN JÄGER Forskerne tror, at jordens klima forandres, fordi vi slipper alt for meget ud i naturen. Forstå, hvorfor jordens klima er ved at blive varmere. For at kunne løse dette store problem, må vi hjælpes ad.

Læs mere

Analyse Polsk lavtryk, høj fugtighed, finregn og solstorm. Af Ove Fuglsang Jensen

Analyse Polsk lavtryk, høj fugtighed, finregn og solstorm. Af Ove Fuglsang Jensen Analyse 2011 Polsk lavtryk, høj fugtighed, finregn og solstorm Af Ove Fuglsang Jensen Emnet i 2011 indeholder en udførlig beskrivelse af skæbneflyvningen den 3. juli 2011 fra Heide, kapflyvningsdagen 30.

Læs mere

2009 et år med massevis af fronter

2009 et år med massevis af fronter 2009 et år med massevis af fronter Af Ove Fuglsang Jensen Den forgangne kapflyvningssæson 2009, var for en stor del præget af mange fronter der kom ind vest fra i et rask tempo. Dette kunne ikke undgå

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2008 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve December 2008 Geografi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve December 1/23 G4 Indledning Rumænien Rumænien er et af de østeuropæiske lande, der nu er blevet knyttet tættere til det øvrige Europa bl.a. gennem medlemskab af EU. Landet har

Læs mere

Solvind og brevduer. Af Ove Fuglsang Jensen

Solvind og brevduer. Af Ove Fuglsang Jensen Solvind og brevduer Af Ove Fuglsang Jensen Hvad har solvind med brevduer at gøre? Hvad er solvind? Der findes sikkert en lang og indviklet forklaring, men vi tager den ultrakorte, der kort og enkelt forklarer

Læs mere

Langdistance mester Sektion 11 Åbent og Sport

Langdistance mester Sektion 11 Åbent og Sport Tekst: Peter Knudsen Foto: Steen Haagh og Ulrik Lejre Larsen Langdistance mester Sektion 11 Åbent og Sport Vundet af: Ulrik Lejre Larsen 033 Køge Det er ikke første gang, vi her i brevduen, skal beskrive

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve August 2007 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve August 2007 Geografi - facitliste August 2007 1/23 G5 Indledning Norden Danmark, Norge, Sverige og Finland kaldes sammen med Island for de nordiske lande. På mange områder er der tætte bånd mellem befolkningerne i de nordiske lande. De

Læs mere

Vind. Forsøg : Vindenergy 1/12

Vind. Forsøg : Vindenergy 1/12 Vind Af Forsøg : Vindenergy 1/12 Indholdsfortegnelse 1. Generelle facts om vind og vindenergi... 3 Hvilken retning kommer vinden fra?... 3 2. Ideel placering... 5 Forsøg 1:... 7 Teoretisk bestemmelse:...

Læs mere

REGLEMENT SÆSON 2015 SEKTION 21

REGLEMENT SÆSON 2015 SEKTION 21 REGLEMENT SÆSON 2015 SEKTION 21 1. Gebyrer : 2. Skemafarve : 7,00 kr. pr. due. Gamle - BLÅ Unger - GUL Mærkesedler skal IKKE sættes på 3. Spil: Der kan spilles i følgende klasser : Klasse 1 kr. 1.00 Klasse

Læs mere

Særtryk Elevhæfte. Natur/teknologi. Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA. alinea.dk Telefon 3369 4666

Særtryk Elevhæfte. Natur/teknologi. Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA. alinea.dk Telefon 3369 4666 Særtryk Elevhæfte Natur/teknologi Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA alinea.dk Telefon 3369 4666 Når vi har vinter og koldt vejr i Danmark, er der andre steder, hvor det er stegende hedt. Det er

Læs mere

Danmark består af halvøen Jylland og 406 navngivne øer, småøer og holme.

Danmark består af halvøen Jylland og 406 navngivne øer, småøer og holme. Danmark Ordet Danmark stammer fra gammel tid, hvor det kaldtes "Danernes mark". Danmark er et land i Skandinavien og ligger i det nordlige Europa. Danmark kaldes sammen med Grønland og Færøerne for Kongeriget

Læs mere

Brug Nedbørsradar og Satellitbilleder Danmark. Regn.dk: God til at se bevægelse af lokale byger. Nem at betjene.

Brug Nedbørsradar og Satellitbilleder Danmark. Regn.dk: God til at se bevægelse af lokale byger. Nem at betjene. BrevdueNord.dk Vejret linkadresser Linkadresserne til højre er ikke mange, men nok til at søge effektivt om vejrdata på internettet. Det er en misforståelse at tro, at jo flere linkadresser man har, jo

Læs mere

En lille hurtig tur til Sverige/Norge.

En lille hurtig tur til Sverige/Norge. En lille hurtig tur til Sverige/Norge. Midt på sommeren var vi nogle stykke GTC er som havde et lille kaffemøde (har vi engang i måneden). Og samtalen er meget righoldig og et af emnerne landede pludselig

Læs mere

Giv de etårs duer en chance Af Verheecke Marc - Foto Degrave Martin Oversættelse Ove Fuglsang Jensen

Giv de etårs duer en chance Af Verheecke Marc - Foto Degrave Martin Oversættelse Ove Fuglsang Jensen Giv de etårs duer en chance Af Verheecke Marc - Foto Degrave Martin Oversættelse Ove Fuglsang Jensen BrevdueNord.dk Side 1 Denne artikel er stillet til rådighed af: http://www.pipa.be/ Kort før 2. verdenskrig,

Læs mere

Analyse Inversioner og hedebølge. Af Ove Fuglsang Jensen

Analyse Inversioner og hedebølge. Af Ove Fuglsang Jensen Analyse 2010 Inversioner og hedebølge Af Ove Fuglsang Jensen Emnet i 2010 er Inversioner og hedebølge, og mon ikke mange husker Antwerpen 2010, en kapflyvning der kommer ind under disse emner. Samme dag

Læs mere

Langflyvermester / Mellemdistancemester og Sektionsmester i Sektion 21. BENDT NIELSEN - 044 Korsør

Langflyvermester / Mellemdistancemester og Sektionsmester i Sektion 21. BENDT NIELSEN - 044 Korsør Tekst og Foto : Peter Knudsen Langflyvermester / Mellemdistancemester og Sektionsmester i Sektion 21. BENDT NIELSEN - 044 Korsør Det er ikke mange brevduemedlemmer, som kan præstere, at være indehaver

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2011. Geografi - Facitliste. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/23 G3

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2011. Geografi - Facitliste. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/23 G3 Folkeskolens afgangsprøve Maj 2011 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 G3 Indledning Mexico Mexico, som har et areal på 1.964.375 km², er det tredjestørste

Læs mere

Solstorme 2012. Af Ove Fuglsang Jensen

Solstorme 2012. Af Ove Fuglsang Jensen Solstorme 2012 Af Ove Fuglsang Jensen Artiklen indeholder som vanlig en lille forecast for solen, hvad der er sket i det forløbne år og i det hele taget situationen på solen lige for tiden. Til sidst en

Læs mere

De bedste duer før og nu Af Marc Verheecke Oversættelse Ove Fuglsang Jensen

De bedste duer før og nu Af Marc Verheecke Oversættelse Ove Fuglsang Jensen De bedste duer før og nu Af Marc Verheecke Oversættelse Ove Fuglsang Jensen BrevdueNord.dk Side 1 Denne artikel er stillet til rådighed af: http://www.pipa.be/ Duer for 100 år siden For omkring hundrede

Læs mere

Dynamisk gruppe-hierarki i brevdueflokkee

Dynamisk gruppe-hierarki i brevdueflokkee Dynamisk gruppe-hierarki i brevdueflokkee Af Ove Fuglsang Jensen I foråret 2010 udkom en artikel om hvorledes fugle bærer sig af med at flyve så sikkert i flok som de gør. Forsøg med brevduer udført af

Læs mere

Teori og øvelsesvejledninger til geografi C LAB-kursus

Teori og øvelsesvejledninger til geografi C LAB-kursus Teori og øvelsesvejledninger til geografi C LAB-kursus Indhold Teori - klima- og plantebælter... 2 Klimazoner og plantebælter... 2 Hydrotermfigurer... 4 Vejledning Klimamålinger... 7 Teori jordbund...

Læs mere

med meteorologi ved Lars Nielsen

med meteorologi ved Lars Nielsen Velkommen til en aften med meteorologi ved Lars Nielsen Atmosfæren Solen og jorden Corioliskraft København 960 km/t Windsystems Vindangivelse Vindangivelse Vinden angives ved to størrelser: dens retning

Læs mere

Byen som geotop. 1. Indledning. 2. Sammenhængende beskrivelse af Geotopen

Byen som geotop. 1. Indledning. 2. Sammenhængende beskrivelse af Geotopen Byen som geotop 1. Indledning I det 20. århundrede er befolkningen i verdens byer vokset fra 220 mio. til 2,8 mia. og 2008 markerer tidspunktet, hvor mere end halvdelen af verdens indbyggere bor i byer.

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt Til Klima-, energi- og bygningsudvalget og Miljøudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 30.

Læs mere

Mellemdistancemester Sport / Åbent - Sektion 11. Lisbeth og Kim 0147 Yrsa

Mellemdistancemester Sport / Åbent - Sektion 11. Lisbeth og Kim 0147 Yrsa Mellemdistancemester Sport / Åbent - Sektion 11 Lisbeth og Kim 0147 Yrsa Efter en særdeles flot sæson på mellemdistancen lykkedes det for Lisbeth og Kim i 0147, at hjemføre dobbelt mesterskabet i landets

Læs mere

Uddybende vurdering af den visuelle påvirkning af oplevelsen af Velling Kirke som kulturelement ved opstilling af vindmøller i Velling Mærsk

Uddybende vurdering af den visuelle påvirkning af oplevelsen af Velling Kirke som kulturelement ved opstilling af vindmøller i Velling Mærsk Uddybende vurdering af den visuelle påvirkning af oplevelsen af Velling Kirke som kulturelement ved opstilling af vindmøller i Velling Mærsk December 2014 Indledning Dette notat er en uddybning af afsnit

Læs mere

Videnskabelige forsøg med brevduer

Videnskabelige forsøg med brevduer Videnskabelige forsøg med brevduer Af Ove Fuglsang Jensen Der har siden 1970`erne været lavet forsøg med brevduer i videnskabeligt regi, og dette først og fremmest for at aflure hemmelighederne bag fugles

Læs mere

Onsdag viste sig også at være meget blæsende, men denne gang var vinden lige på banen, så ikke de store problemer. Side 1

Onsdag viste sig også at være meget blæsende, men denne gang var vinden lige på banen, så ikke de store problemer. Side 1 Mandag som var første dag, var meget blæsende med over 40 50 kt i 1.500 m, så dagen flyvninger blev aflyst. I stedet for at flyve fik vi noget teori omkring bølgeflyvning. Dette var helt relevant, da der

Læs mere

Musvågetræk ved Falsterbo i perioden Årligt gennemsnit (13693 de seneste 10 år)

Musvågetræk ved Falsterbo i perioden Årligt gennemsnit (13693 de seneste 10 år) Løbende 10 års gennemsnit Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) Musvågetræk ved Falsterbo i perioden 1973-2016 Årligt gennemsnit 11922 (13693 de seneste 10 år) 23512 10635 17165 5877 7958 13693 8985 7568 10555

Læs mere

Natur/teknik Lidt om vejret Side 1. Lidt om vejret

Natur/teknik Lidt om vejret Side 1. Lidt om vejret Natur/teknik Lidt om vejret Side 1 Lidt om vejret Baggrund Alle mennesker interesserer sig for vejret. Meteorologer gør det professionelt. Fiskere gør det for deres sikkerheds skyld. Landmænd for udbyttes

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2011. Geografi - Facitliste. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/23 G4

Folkeskolens afgangsprøve December 2011. Geografi - Facitliste. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/23 G4 Folkeskolens afgangsprøve December 2011 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 G4 Indledning Nordamerika I Nordamerika er der meget store stater som USA

Læs mere

Emne Mål Materiale Arbejdsgang/ Metode. Eleverne får en generel introduktion til faget og materialerne, og hvad der forventes af eleverne.

Emne Mål Materiale Arbejdsgang/ Metode. Eleverne får en generel introduktion til faget og materialerne, og hvad der forventes af eleverne. 1. Modul Uge 34-37 Intro til faget Verden opdages 1. Opdagelsesrejser. 2. DK s kortet. 3. Ekspeditioner til Nord- og Sydpolen. 4. Jorden en planet i verdensrummet. 5. Dag og nat. 6. Længde og breddegrader.

Læs mere

DOBBELT DANMARKSMESTER

DOBBELT DANMARKSMESTER DOBBELT DANMARKSMESTER Langflyvermester åbent og sport Mellemdistancemester åbent og sport Team Knudsen 030 Ringsted Resultater i sæson 2012 Nr. 1 til Langdistance Sport sektion 21 Nr. 1 til Langdistance

Læs mere

Brevduer og Cryptococcus infektioner i mennesker

Brevduer og Cryptococcus infektioner i mennesker Brevduer og Cryptococcus infektioner i mennesker Af Ove Fuglsang Jensen Denne artikel er tilsendt mig af Dr. Chalmers til oversættelse. Den kan ikke læses i andre brevduemedier her i Europa, og på den

Læs mere

Bornholm - lejrskolebogen. Troels Gollander. Møllen Multimedie

Bornholm - lejrskolebogen. Troels Gollander. Møllen Multimedie Bornholm - lejrskolebogen Troels Gollander Møllen Multimedie INDHOLD Østersøens Perle 4 Klipperne 6 De første bornholmere 8 Krig og frihedskamp 10 Erhverv 12 Hammershus 14 Rundkirkerne 16 Bornholms byer

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Geografi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Geografi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 1/23 G3 Indledning På rejse fra Uganda til New Zealand Opgavesættet omhandler enkelte lande rundt om i verden. Rejsen begynder i Uganda i Afrika. Den fortsætter til Island

Læs mere

Eksempel på naturfagsprøve Januar 2007 Geografi Facitliste

Eksempel på naturfagsprøve Januar 2007 Geografi Facitliste Eksempel på naturfagsprøve Januar 2007 Geografi Facitliste 1/27 Geo Kilder Opgave:1: Opgave 2: Opgave 3: Opgave 4: Opgave 5: Opgave 6: Opgave 7: Opgave 8: Opgave 14: Opgave 15: Opgave 17: Opgave 19: Opgave

Læs mere

Vejene har flyttet sig med tiden Tekst og foto: Svend Kramp

Vejene har flyttet sig med tiden Tekst og foto: Svend Kramp Vejene har flyttet sig med tiden Tekst og foto: Svend Kramp Det er altid godt at blive klogere, at lære og opleve noget nyt. Det skete for mig, da jeg havde skrevet den første artikel om de gamle hulveje

Læs mere

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse Når man står oppe i Egebjerg Mølle mere end 100m over havet og kigger mod syd og syd-vest kan man se hvordan landskabet bølger og bugter sig. Det falder og stiger, men mest går det nedad og til sidst forsvinder

Læs mere

BREVDUESPORTENS DANMARKS REKORDER

BREVDUESPORTENS DANMARKS REKORDER DANSK BREVDUESPORT har hermed fornøjelsen af, at kunne præsentere; BREVDUESPORTENS DANMARKS REKORDER Version 20 Mange af vore besøgende har gennem tiden forespurgt på nogle af de rekorder og informationer

Læs mere

Dovrefjell og Snøhetta i Norge 1999

Dovrefjell og Snøhetta i Norge 1999 Dovrefjell og Snøhetta i Norge 1999 Hovedmålet med vores tur i Dovrefjell var at komme op på toppen af Snøhetta. Snøhetta er et af Norges højeste bjerge 2286 m.o.h. kun ca. 200 meter lavere end det højeste

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2008 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2008 Geografi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2008 - facitliste 1/23 G3 Indledning Thailand Thailand er et kendt turistland i Sydøstasien. Landet ligger i den tropiske klimazone med varmt vejr året rundt. Landet dækker

Læs mere

Uge Side 1 af 9

Uge Side 1 af 9 Uge 26 25.6.2015 Side 1 af 9 Forwardkontrakter år 2016 EUR/MWh 39,00 Futures - 2016 Nordpool Tyskland DK1 DK2 37,00 35,00 33,00 31,00 29,00 27,00 25,00 09-05-2014 09-07-2014 09-09-2014 09-11-2014 09-01-2015

Læs mere

DRUPA Året er 1990 det var DRUPA år.

DRUPA Året er 1990 det var DRUPA år. DRUPA 1990 DRUPA 1990 Året er 1990 det var DRUPA år. DRUPA står for Drück und Papier og havde været afholdt i Düsseldorf siden starten af 1950 erne. På messen kan ses og opleves det absolut ypperligste

Læs mere

Dan Kristiansen - 033 Køge

Dan Kristiansen - 033 Køge Tekst og Foto Peter Knudsen Dan 030 Ringsted DANMARKSMESTER MARATHON ÅBENT Dan Kristiansen - 033 Køge DANMARKS MESTERSKABET maraton åbent er et af de sværeste mesterskaber, at vinde her i landet. Til dette

Læs mere

Til Københavns Billedkunstudvalg Læsø, 22/6/2015

Til Københavns Billedkunstudvalg Læsø, 22/6/2015 Til Københavns Billedkunstudvalg Læsø, 22/6/2015 Baggrund og idé Sommeren 2015 viser den tyske kunstner, Till Verclas, et udendørs installationsværk, Den Anden Havn, i Bouet på Læsø. Værket består af syv

Læs mere

NATURFAG Naturgeografi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10

NATURFAG Naturgeografi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 NATURFAG Naturgeografi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 Elevens navn: CPR-nr.: Skole: Klasse: Tilsynsførendes navn: 1 Opgave 1.1 Placer tallene 1-4 ved de fire verdenshjørner på illustrationen.

Læs mere

Cykeltour 2014 Tour de Suisse II

Cykeltour 2014 Tour de Suisse II Cykeltour 2014 Tour de Suisse II DAG 3 LØRDAG DEN 23. AUGUST 2014 BRIG TIL ANDERMATT Det anbefales at følge ruten som lagt i MapMyRide igennem Brig mod Naters. Hvis man følger hovedvejen videre ud af brig

Læs mere

Eksempel på naturfagsprøve Januar 2007. Geografi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/23 Geo

Eksempel på naturfagsprøve Januar 2007. Geografi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/23 Geo Eksempel på naturfagsprøve Januar 2007 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 Geo Kilder Opgave:1: Opgave 2: Opgave 3: Opgave 4: Opgave 5: Opgave 6: Opgave

Læs mere

SEKTION 22. Vinder af Sektion 22 s Sprintermesterskab - Ungemesterskab 6 x Sektionsvinder. Vundet af:

SEKTION 22. Vinder af Sektion 22 s Sprintermesterskab - Ungemesterskab 6 x Sektionsvinder. Vundet af: MELLEMDISTANCEMESTER ÅBENT SEKTION 22 Vinder af Sektion 22 s Sprintermesterskab - Ungemesterskab 6 x Sektionsvinder. Vundet af: Niels Johansen 0100 Haslev I denne artikel skal vi præsentere Niels Johansen

Læs mere

Landskabskarakterområde 3, Hegnede Bakke og kystlandskabet ud mod Stege Bugt

Landskabskarakterområde 3, Hegnede Bakke og kystlandskabet ud mod Stege Bugt Landskabskarakterområde 3, Hegnede Bakke og kystlandskabet ud mod Stege Bugt Foto 1: Ulvshalevej løber langs overgangen mellem den let skrånende landbrugsflade og rørsumparealerne ud mod Stege Bugt. Til

Læs mere

ISTID OG DYRS TILPASNING

ISTID OG DYRS TILPASNING ISTID OG DYRS TILPASNING - undervisningsmateriale For 12.000 år siden var der istid i Danmark. Den gang levede der dyr her, som var tilpasset klimaet. Mange af disse dyrearter lever ikke mere. På de følgende

Læs mere

Senior + til Immeln den 3. 5. august 2009-08-06

Senior + til Immeln den 3. 5. august 2009-08-06 Senior + til Immeln den 3. 5. august 2009-08-06 Søen Immeln ligger ca. 20 km nordøst for Kristianstad. Oversigtskort over søen til slut. 2009-08-03, mandag. Der kommer en byge, medens vi læsser kajakkerne

Læs mere

Europæiske Lande. Theo og Cécile Sankt Petri Skole 13-11-2012

Europæiske Lande. Theo og Cécile Sankt Petri Skole 13-11-2012 Europæiske Lande 2012 Theo og Cécile Sankt Petri Skole 13-11-2012 Indholdsfortegnelse Danmark... 3 Sverige... 5 Norge... 6 Holland... 7 Tyskland... 8 Polen... 9 2 Danmark Ordet Danmark stammer fra gammel

Læs mere

TEAM CMN. Et års Mesterskabet. Sektion 22

TEAM CMN. Et års Mesterskabet. Sektion 22 TEAM CMN Vinder af Mellemdistance Åbent Et års Mesterskabet Sektion 22 1 til et-års mesterskabet (landets højeste pointsum) 1 til mellemdistance mesterskabet åben 1 til sektion 22's store mesterskab 1

Læs mere

Høiriisgård bakker. - en ny grøn bydel. Volumenanalyse af d. 16.08.2011

Høiriisgård bakker. - en ny grøn bydel. Volumenanalyse af d. 16.08.2011 Høiriisgård bakker - en ny grøn bydel Volumenanalyse af d. 16.08.2011 Parcelhuskvarter Motorvej Jernbane Byggegrund Århus Midtby Indfaldsvej Rekreativt naturområde Situation Byggegrunden er karakteriseret

Læs mere

Landsdækkende Præmieflyvning

Landsdækkende Præmieflyvning K Æ M P E K O N T A N T E P R Æ M I E R A L L E K A N V Æ R E M E D Landsdækkende Præmieflyvning fra LIMBURG I T YSKLAND s ø n d a g d. 1 9. a u g u s t 2 0 0 7 K Æ M P E K O N T A N T E P R Æ M I E R

Læs mere

Uge Side 1 af 9

Uge Side 1 af 9 Uge 33 13.08.2015 Side 1 af 9 Forwardkontrakter år 2016 40,00 EUR/MWh Futures - 2016 38,00 Nordpool Tyskland DK1 DK2 36,00 34,00 32,00 30,00 28,00 26,00 24,00 22,00 14-08-2014 14-10-2014 14-12-2014 14-02-2015

Læs mere

Med Campisternes Rejseportal på togt. Roskilde Camping. e n p e r l e i b a k k e r n e. fortsætte næste side

Med Campisternes Rejseportal på togt. Roskilde Camping. e n p e r l e i b a k k e r n e. fortsætte næste side Med Campisternes Rejseportal på togt Roskilde Camping e n p e r l e i b a k k e r n e fortsætte næste side Roskilde Camping en perle i bakkerne Denne artikel blev oprin delig produceret i 2008 til et camping

Læs mere

Status for afstrømningsdata fra 2005 som benyttes i det Marine Modelkompleks.

Status for afstrømningsdata fra 2005 som benyttes i det Marine Modelkompleks. Status for afstrømningsdata fra 5 som benyttes i det Marine Modelkompleks. Lars Storm Jørgen Bendtsen Danmarks Miljøundersøgelser Status for afstrømningsdata fra 5 som benyttes i det Marine Modelkompleks.

Læs mere

LOFOTEN 2010 ET ARKTISK KAJAKPARADIS

LOFOTEN 2010 ET ARKTISK KAJAKPARADIS LOFOTEN 2010 ET ARKTISK KAJAKPARADIS Tur beretning af Leif Halling, Mariager Kajakklub Lofoten? Er det ikke lidt langt at køre i en sommerferie bare for at ro havkajak? Jo der ER langt ikke mindst når

Læs mere

På øens østlige side er der bygget en fiskebro, som bl.a. kan benyttes af handicappede i kørestol.

På øens østlige side er der bygget en fiskebro, som bl.a. kan benyttes af handicappede i kørestol. Landskabet naturen planter og dyr Genner Bugt og dens forlængelse ind i landet, er en gammel tunneldal, skabt under isen i sidste istid. Selve Kalvø er egentlig blot en bakke i landskabet, der stiger op

Læs mere

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold:

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Folkeskolens afgangsprøve Maj 2009 - facitliste Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 G3 Indledning Århus Århus er den største by i Jylland. Byen har 228.000

Læs mere

Rænkespil Kostumekompendium : Rinfolk

Rænkespil Kostumekompendium : Rinfolk Rænkespil Kostumekompendium : Rinfolk Forord Hele kostumekompendiet inkluderer en beskrivelse af pynt og valg af stof samt en forklaring på hvorfor vi har valgt netop disse elementer. Siden mennesket begyndte

Læs mere

Værd at vide om. Schweiz. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Værd at vide om. Schweiz. Rejs med hjerte, hjerne & holdning Værd at vide om Schweiz Rejs med hjerte, hjerne & holdning Fakta Schweiz Hovedstad Sprog Indbyggere Bern Tysk, fransk, italiensk, rætoromansk Romerskkatolicisme, franc Schweiziske protestantisme 8,1 mio.

Læs mere

Sammenfatning. Målinger

Sammenfatning. Målinger Sammenfatning Ellermann, T., Hertel, O. & Skjøth, C.A. (2000): Atmosfærisk deposition 1999. NOVA 2003. Danmarks Miljøundersøgelser. 120 s. Faglig rapport fra DMU nr. 332 Denne rapport præsenterer resultater

Læs mere

Hvordan var det nu det var? Vejret i 2012 i Rigsfællesskabet

Hvordan var det nu det var? Vejret i 2012 i Rigsfællesskabet Hvordan var det nu det var? Vejret i 2012 i Rigsfællesskabet Af John Cappelen, DMI I Danmark blev 2012 et lidt koldere år med overskud af nedbør og et lille underskud af sol set i forhold til perioden

Læs mere

Vejret. Niveau: 7. klasse. Varighed: 14 lektioner

Vejret. Niveau: 7. klasse. Varighed: 14 lektioner Vejret Niveau: 7. klasse Varighed: 14 lektioner Præsentation: Dette forløb omhandler forskellige vejrsituationer, der opstår i Danmark og andre steder på Jorden. Eleverne arbejder med mange af de faktorer,

Læs mere

Vejledning til den skriftlige prøve i geografi

Vejledning til den skriftlige prøve i geografi Vejledning til den skriftlige prøve i geografi Styrelsen for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Grundskolen Kontor for Afgangsprøver, Test og Evalueringer August 2009 Indholdsfortegnelse Indledning 3

Læs mere

Thurø Sejlklub. Vejr for lystsejlere. Dagens emner: Klargøring til sejlads. Vejrudsigter 26-02-2014

Thurø Sejlklub. Vejr for lystsejlere. Dagens emner: Klargøring til sejlads. Vejrudsigter 26-02-2014 Vejr for lystsejlere Mette Hundahl Thurø Sejlklub 1 2 Dagens emner: Marstal Navigationsskole Vejrudsigter Forstå en vejrudsigt Danske vejrtyper Farligt vejr i DK 3 4 Klargøring til sejlads Vejrudsigter

Læs mere

Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte

Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte Formål: At undersøge om det er muligt at opsamle og genbruge halm i forbindelse med halmdækning af

Læs mere

Introduktion. 1 Kort & Kompas. Søren P. Petersen, DVL Lyngby

Introduktion. 1 Kort & Kompas. Søren P. Petersen, DVL Lyngby Introduktion Søren P. Petersen DVL Lyngby 1 Søren P. Petersen, DVL Lyngby Program 11.00 Velkommen 11.30 Verdenshjørnerne 11.45 set - introduktion 12.00 Frokost 12.30 Pejling - introduktion 12:45 Øvelse

Læs mere

Vundet af: MELLEMDISTANCEMESTER ÅBENT Nr. 2 Mellemdistance Sport SEKTION 21

Vundet af: MELLEMDISTANCEMESTER ÅBENT Nr. 2 Mellemdistance Sport SEKTION 21 MELLEMDISTANCEMESTER ÅBENT Nr. 2 Mellemdistance Sport SEKTION 21 Vundet af: Michael Nielsen 037 Kalundborg Det er første gang, vi her i spalterne skal præsentere Michael Nielsen, 037 Kalundborg og det

Læs mere